Teeoretiskmodul: ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL
|
|
- Hedvig Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teeoretiskmodul: ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL Forfattere: Teresa Ros IrinaCelades Cristina Rocha David Camocho RainerPamminger FlorianKrautzer Stig Hirsbak Medbidragfra: Eugenia Atin DionisiaPortela
2 Introduktion til modulet Formål Forklare hvilkke elementer samt typen af resultater I en livscyklusbaseret bæredygtighedsanalyse Vise de basale koncepter og tilgængelige metoder til at gennemføre denne analyse Introducere de værktøjer, der bruges til at udarbejde bæredygtighedsanalyser af produkter Præsentere eksempler på resultater af gennmførte miljømæssige, sociale og økonomiske analyser af produkter ud fra et livscyklusperspektiv. Analyse af produktets bæredygtighedsprofil Det endelige mål for bæredygtighedsvurderingen af produkter er at forbedre de sociale og miljømæssige forhold i produkter, processer og handlinger, og samtidig sikre økonomisk rentabilitet. Resultaterne af vurderingen af bæredygtighed kan bruges til at identificere hotspots ved at udføre en indledende analyse af referenceproduktet; at sammenligne forskellige produkter eller fastlægge ønskede bæredygtighedsgenvinster ved produktforbedringerne; at genneføre fremtidsstudier af bæredygtigheden af planlagte tiltag eller fremskaffe information til brug for kommunikation med forskellige interessenter (markedsføring, medarbejdere, samfund, ). Analyserne besvarer dog ikkel spørgsmålet om, hvorvidt et produkt skal produceres eller ej. Dette modul indeholder oplysninger om tilgængelige metoder til at vurdere bæredygtighedsprofilen af produkter. Anven-delsen af disse metoder er komplicerede, dyre og kræver uddannelse, og dette modul gør det ikke i sig selv muligt for læseren at anvende de metoder, der foreslås. I stedet har forfatterne udviklet et enkelt, brugbart SInnDesign værktøj til at gennemføre et DfS-projekt. Som det fremgår af formålsafsnittet, er det vigtigt for læserne at kunne gøre sig bekendt med analysedelene samt forstå nytten og anvendeligheden af resultaterne af Livscyklusbaserede bæredygtighedsvurderinger. Baggrundsmateriale For mere information se baggrundsmaterialet på
3 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL Præsentation
4 Introduktion til analyse af bæredygtighedsprofilen Selvomman ønskerat være grøn kandetværeletteresagt end gjort. Indkøbskriterierne bliver stadig mere komplekse Case 1: Valgafprodukt Du beslutter dig for at købe en trøje lavet af 100% økologisk bomuld, fordi alle ved, at økologisk bomuld er bedre for Verden. Og påen bestemt måde, er det rigtigt: dyrkning af konventionel bomuld bruger en masse pesticider. Men miljømærket fortæller ikke hele historien, for eksempel det faktum, at, alt efter oprindelsen af afgrøden, kan økologisk bomuld kræve et højere vandforbrug, eller mærket fortæller ikke, hvilke betingelser denne skjorte blev lavet under. Foto : pixabay.com
5 Introduktion til analyse af bæredygtighedsprofilen Case 2: Producenten bekymrer sig Han vil gerne vide: hvordan denne nye stol vil påvirke virksomhedens miljømæssige fodaftryk hvad slags forbedringer, man kan gøre i stoleproduktionen for at reducere emissionerne og andre skadelige miljømæssige påvirkninger Hvordan arbejdsforholdene er for de arbejdere, som laver stolene, og hvordan det lokalsamfund, hvor stolefabrikken ligger, bliver påvirket. Selv om stolefremstillingsprocessen er etisk i orden, vil han gerne vide, om dette også gælder for hele livscyklus, herunder shipping og bortskaffelsesfasen. Illustration: pixabay.com
6 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL Bæredygtighedsanalyse
7 2 vigtige koncepter Bæredygtighed Bæredygtig udvikling er udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at kompromittere de kommende generationers mulighed for at få dækket deres behov Livscyklus Faserne i et produkts levetid, fra udvinding af råstoffer over produckion, transport og anvendelse til endelig bortskaffelse Environmental Bearable Feasible Sustainable Social Equitable Economic Source Image: wikipedia.com
8 Analyse af produktets bæredygtighedsprofil Der er ingen standardiserede metoder til atanalysere et product ud fra en holistisk tilgang, som rummer alle tre søjler I bæredygtighedsbegrebet Derermetodertilat analyserehverafde tresøjler, Og de omfatter produktets livscyklus Evaluerer sociale påvirkninger Børnearbejde Lige muligheder Lokal beskæftigelse osv. SLCA Simple metoder til LCA LCC CBA Evaluerer miljø påvirkninger Nedbrydning af ozonlaget Klimaforandringer Syreregn osv. Udvindingsomkostninger Fremstillingsomkostninger Fordele osv. Evaluerer omkostninger
9 Analyse af produktets bæredygtighedsprofil LCSA=LCA+LCC+SLCA LCSA Bruges ved udvikling af produktforbedringer, strategisk planlægning, marketing. Politikudvikling Kilde: Schau, M. et al. 2012
10 Værktøjer til bæredygtighedsanalyse Beskrivelse: foreløbig analyse af reference produktet, med det formål at identificere påvirkninger, som kan forebygges eller minimeres samt introducere målbare miljøforbedringer Vurdering: mere detaljeret miljøanalyse, som fastlægger hvilke miljøforbedringer, der kan opnås ved produktet (detaljerede data om sammensætning og brug). Fremskrivning: skønner ændringerne I miljøpåvirkningerne ved en planlagt ændring I produktdesignet (scanner kun de elementer, der ændres). Kommunikation: Resultaterne af evalueringen kan bruges til at informere forbrugerne og dermed forbedre produktets og producentens konkurrenceevne. Foto: pixabay.com
11 Faser i en bæredygtighedsanalyse Fastlæggelse af formål og afgrænsning: definerer detaljeringsniveauet og hvad resultaterne skal bruges til. Opgørelse: input/output data for det undersøgte system. Omfatterindsamlingafde nødvendigedata for at kunneudarbejdeden ønskedeanalyse. Vurderingafpåvirkninger:Giveryderligereinformation I form af en bedre forståelse for hvor betydningsfulde påvirkningerne er. Goal and scope Inventory Analysis Interpretation Fortolkning af resultater: resultaterne af opgørelsen og/eller vurderingen af påvirkningerne opsummeres og diskuteres som basis for at konkludere, anbefale og beslutte i overensstemmelse med de fastlagte formål og afgrænsninger. Impact Assessment
12 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Analyse af miljøprofilen Illustration: wikipedia.com
13 Analyse af produktets miljøprofil Miljøvurderingsværktøjerne hjælper med at identificere og kvantificere de miljøpåvirkninger, derervedproduktetellerserviceni helelivscyklusvedhjælpafinputs ogoutputs af materialer og energi. Materialer Energi Udvinding af råstoffer Bearbejdning af råvarer Fremstilling af produkt Brug og vedligeholdelse Bortskaffelse Emissioner Affald Produkter Biprodukter
14 Analyse af produktets miljøprofil Et produkts miljøprofil er baseret på sammenhængen mellem miljøaspekterne og miljøpåvirkningerne. MILJØASPEKTER Råvareforbrug Forbrug af skadelige stoffer Vandforbrug Energiforbrug Luftemissioner Produktion af miljøfarligt affald Produktion af inaktivt affald Produktion af urbant affald Spildevand Støj og vibrationer Visuel forurening MILJØPÅVIRKNINGER Udtømning af naturlige ressourcer Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlag Syreregn Fotokemisk smog Jordforurening Vandforurening Sundhedsskader Andet
15 Klassificering af metoder til vurdering af miljøprofil KOMPLEKSITETSNIVEAU / TIDSFORBRUG Høj Medium Lav Disse klassificeringer er nyttige til at vælge den metode, deregner sig bedst til det givne formål. Miljøanalysemetoderne varierer i kompleksitet, datakrav samt tidsog ressourceforbrug Analyse af miljøstyrker og svagheder Valg af potentielle forbedringer FORMÅL MED METODEN Kvantitative specificationer og generering af design alternativer Kvantitative Semi-kvantitative Kvalitative [Udarbejdet af forfatterne ud fra Bovea, D. et al 2012]
16 Eksempler på miljøvurderingsmetoder Livscyklusvurdering(LCA) MET Matrice LiD hjul Vand fodaftryk(water footprint)
17 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Analyse af den sociale profil(slca)
18 Analyse af produktets sociale profil Ebsocial livscyklusvurdering(slca) undersøger de sociale og socioøkonomiske aspekter og påvirkninger fra produkter og services i løbet af deres livsscyklus Sociale og socio-økonomiske aspekter er dem, der direkte eller indirekte påvirker interessenterne positivtellernegativthen over livsforløbetfor et produktelleren service. Indikatorer for Social Livscyklusvurdering af produkter
19 Type af resultat af en social vurdering Eksempel, en bærbar PC Positiv effekt Lille positiv effekt Ingen effekt Lille negativ effekt Negativ effekt Kilde: Ciroth& Franze, 2011 Meget negativ effekt
20 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Analyse af den økonomiske profil
21 Analyse af den økonomiske profil af et produkt LIFE CYCLE COST ANALYSIS (LCC) (Analyse af omkostninger i livscyklus) Formål: Beregning af de økonomiske omkostninger, direkte og indirekte, via kvantificering af input og output i produkter/services I løbet af deres livscyklus LCC brugesgenerelttilat tagebeslutningeromdesign ogudviklingafprodukter, processer og aktiviteter. Den kan også bruges til at identificere, hvor omkostningerne opstår, til vurdering af profitabilitet eller til design og strategisk sammenligning af produkterogproduktionsteknologi, osv. LCC er særligt nyttig til sammenligning af projekt alternativer, som opfylder samme krav til funktionelle resultater, men som adskiller sig på behovet for investeringer og driftsomkostninger, og som derfor skal vurderes i forhold til at vælge den løsning, der maksimerer nettobesparelserne.
22 Typer af Life Cycle Costing (LCC analyser) Andre eksterne omkostninger Eksterne omkostninger som skal internaliseres Interne omkostninger Udvikling af viden Produktion af materialer eller komponenter+ Produktfremstilling Brug og vedligeholdelse Håndtering af affald LCC, Konventionel: Vurdering af interne omkostninger, som regel uden at medtage affaldshåndtering LCC, Miljø: Medtager også vurdering af eksterne omkostninger, som burde internaliseres LCC, Social: Medtager herudover også andre eksterne omkostninger Kilde: Hunkeler et al., 2008
23 Økonomisk analyse, eks. på resultat Eksempel, Olivenolie Samledelivscyklusomkostningerfor 1 kg ekstra-jomfruolivenolie. Sammenligning af økologisk og konventionel produktion. Samlede omkostninger Økologisk olie Konventionel olie INTERNE OMKOSTNINGER Dyrkning Transport Industriel forarbejdning EKSTERNE OMKOSTNINGER Eksterne energiomkostninger Eksterne omkostninger relateret til brug af pesticider og kunstgødning SAMLEDE OMKOSTNINGER Kilde: Hunkeler et al., 2008
24 Type af resultater, økonomisk analyse Eksempel, Olivenolie 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LCA LCC ingen ekst. omk. LCC med ekst. omk. LCA LCC without external costs lcc with external costs Økologisk Organic Conventional Konventionel Kilde: Hunkeler et al., 2008
25 FASER I ANALYSEN AF PRODUKTERS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL
26 ANALYSE AF PRODUKTERS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Fastlæggelse af formål og omfang
27 Analyse af et produkts bæredygtighedsprofil Fastlæggelse af formål og omfang Opgørelses analyse Fortolkning Vurdering af påvirkninger
28 Fastlæggelse af formål og omfang FASTLÆGGELSE AF FORMÅL Hvad resultatet skal bruges til Hvorfor undersøgelsen skal gennemføres Forventet målgruppe: Hvem resultaterne skal formidles til OMFANGET AF UNDERSØGELSEN Produktssystemets funktion Funktionel enhed System afgrænsninger Begrænsningeri undersøgelsen: hypoteser, eksklusionskriterier Allokeringsprocedurer Kravtildata kvalitet Typen of kritisk efterprøvning, om nogen
29 Fastlæggelse af formål og omfang FASTLÆGGELSE AF FORMÅL Hvad resultatet skal bruges til Hvorfor undersøgelsen skal gennemføres Forventet målgruppe: Hvem resultaterne skal formidles til OMFANGET AF UNDERSØGELSEN Produktssystemets funktion Funktionel enhed System afgrænsninger Begrænsningeri undersøgelsen: hypoteser, eksklusionskriterier Allokeringsprocedurer Kravtildata kvalitet Typen of kritisk efterprøvning, om nogen Direkte anvendelser: Produktudvikling og forbedring Strategisk planlægning Offentlig politikudvikling Marketing Andet
30 ANALYSE AF PRODUKTERS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Opgørelsesanalyse
31 Analyse af et produkts bæredygtighedsprofil Fastlæggelse af formål og omfang Opgørelses analyse Fortolkning Vurdering af påvirkninger
32 Miljøopgørelsesanalyse Eksempel, tæppe Indsamling af data, kvantificering af input og output af materialer og energi I det system, som bestemmer emissionerne til luft, vand og jord. FunktionelEnhed(FE): Dækningaf1 m 2 gulvmed tæppei 10 år INPUT 1 Materiale Kvantitet/FE Distance Transport Reference Uld 1 kg/m 2 15 km 28t lastbil Egenvirksomhed Bomuld 1,2 kg/m km 28t lastbil Egenvirksomhed Emballage 40 g/m 2 85 km Fragtbil Egenvirksomhed Vand 1000 l/m km Allokeretforbrug Affald 0,8 kg/m 2 18 km 28t Truck Spildbalance Electricitet 2,5 kwh/m 2 Allokeretforbrug 1 Fiktiv kvantificering
33 Social opgørelsesanalyse Eksempel, en bærbar PC Resultat af opgørelse 5 væsentlige grupper af interessenter blev identificeret: Arbejdere Lokalsamfund Værdikædeaktører Forbrugere Samfundet generelt 30 underkategorierblevfundet(børnearbejde, tvangsarbejde, adgangtilvæsentligeressourcer, osv.) 88 indikatorer til at måle status for de udvalgte emner blev fastlagt(arbejdstagernes alder, antal arbejdstimer, antalskabtejobs, osv.) Hoveddatakilder: virksomheder, offentlige institutioner og NGOer; Spørgeskemaer blev besvaret af producent og førsteleds leverandører, og interviews med ansatte gennemført.
34 Økonomisk opgørelsesanalyse Eksempel, Olivenolie INTERNE OMKOSTNINGER ØKOLOGISK KONVENTIONEL DYRKNINGSFASE Pesticider og kunstgødning Electricitet Vand Smøreolie og diesel Løn Certificeringsomkostning, økologi TRANSPORTFASE Transport FREMSTILLINGSFASE Electricitet Løn Vand Emballage Affaldsafgifter Certificeringsomkostning, økologi Certificeringsomkostning, HACCP Total
35 Økonomisk opgørelsesanalyse Eksempel, Olivenolie LCC metoden opdeler omkostningerne i 3 kategorier: Konventionelle virksomhedsomkostninger: typisk de omkostninger, der fremgår af virksomhedens regnskab; Mindre håndgribelige, skjulte og indirekte omkostninger: sværere at måle og kvantificere, fremgår ofte ikke i det overordnede regnskab; Eksterne omkostninger: de omkostninger, som ikke batales af forureneren, men af den forurenede (dvs. samfundet ) EXTERNE OMKOSTNINGER ØKOLOGISK KONVENTIONEL Energirelaterede eksterne omkostninger Eksterne omkostninger relateret til brug af pesticider og kunstgødning
36 ANALYSE AF PRODUKTERS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Vurdering af påvirkninger
37 Analyse af et produkts bæredygtighedsprofil Fastlæggelse af formål og omfang Opgørelses analysie Fortolkning Vurdering af påvirkninger
38 Environmental impact Assessment. Ceramic Tiles example Vurdering af miljøpåvirkninger Eksempel, tæppe Formålet med vurdering af påvirkningerne er ud fra resultatat af opgørelses analysenat vurdere væsentligheden af de potentielle miljøpåvirkninger. 1 År Udvinding og produktion Montering Brug Affald Pot. Global opvarmning kg CO2 Ækv. 0,97 0,14 0,29 0,25 Pot. Forsuring kg SO2 ækv. 1,99E-03 3,10E-04 1,31E- 03 5,68E- 05 Pot. Eutrofiering kg PO4-3 ækv. 2,50E-04 6,78E-05 1,96E- 04 2,57E- 04 Pot. Fotokemisk ozondannelse kg Ethene ækv. 2,95E-04 2,31E-05 1,88E- 04 6,51E- 05 Pot. Nedbrydning af ozonlag kg CFC-11 ækv. 1,08E-08 2,45E-09 1,63E- 08 3,62E- 11 Pot. = potentiale for. Ækv. = ækvivalent Kilde: egenbearbejdningafpe International, 2012
39 Environmental impact Assessment. Ceramic Tiles example Vurdering af miljøpåvirkninger Eksempel, tæppe Formålet med vurdering af påvirkningerne er ud fra resultatat af opgørelses analysenat vurdere væsentligheden af de potentielle miljøpåvirkninger. P. = potentiale for. Kilde: EgenbearbejdningafPE International, 2012
40 Vurdering af miljøpåvirkninger Denne proces handler om at associere opgørelsesdata med specifikke kategorier af miljøpåvirkninger. Der indgår to obligatoriske elementer 1) Klassificering: Fordeling af opgørelsesresultatet på de valgte påvirkningskategorier ud fra deres forventede effekt. Et stof kan have effekt i flere kategorier 2) Karakterisering: Beregning af resultatet for hver kategori. De udledte stoffer konverteres til ækvivalenter for deres forureningspotentiale System 50 kgco 2 1 kgch 4 PCG X 1 X kgækv. CO 2 Opgørelse Klassificering Karakterisering Grupperet i påvirknings kategorier, ud fra deres forventede effekter Konvertering til ækvivalenter for forureningspotentiale
41 Vurdering af sociale påvirkninger Eksempel, en bærbar PC Kilde: Ciroth& Franze, 2011
42 Vurdering af sociale påvirkninger Eksempel, en bærbar PC Metoden vurderer hver underkategori på en farveskala fra grøn(godt/positiv påvirkning til rød(dårligt/negativ påvirkning) i to faser: 1. Resultatetfor den enkeltevirksomhed/sektorsammenlignesmed reference punkterbaseretpåinternationalestandarderogkonventioner. Dissereference punkter, som er koordineret med interessenter, definerer ønskede og uønskede indikatorværdier(benchmark) 2. Resultatet af fase 1 analyseres ud fra deres påvirkninger inden for seks kategorier, som defineret i UNEP/SETAC guidelines.
43 Vurdering af økonomiske påvirkninger Eksempel, Olivenolie
44 ANALYSE AF PRODUKTERS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Fortolkning af livscyklusprofil
45 Analyse af et produkts bæredygtighedsprofil Fasgtlæggelse afformålog omfang Opgørelses analyse Fortolkning Vurdering af påvirkninger
46 Livscyklusbaseret fortolkning Kombinerer resultaterne fra de forrige faser. Resultaterne opsummeres og diskuteres som basis for konklusioner, anbefalinger og beslutningstagning I overensstemmelse med det fastlagte formål og omfang af vurderingen. FORTOLKNING
47 Fortolkning af miljøaspektet Eksempel, tæppe Udvinding, transport og produktion: Højt energiforbrug, især i produktionen Montering: Her genereres hovedparten af det miljøfarlige affald Brug: Vedligeholdelse medfører forbrug af vaskemidler og elektricitet til støvsugning af tæppet, samt producerer spildevand Affald: Transport og håndtering af affald
48 Fortolkning af det sociale aspekt Eksempel, en bærbar PC Sociale hotspots blev fundet i alle faser af produktets livscyklus; Især aktiviteter knyttet til illegal minedrift og genanvendelse skaber alvorlige sociale problemer ikke kun for arbejderne, men også for lokalsamfundene og samfundet som sådan; I produktionsfasen var der dårlig virksomhedsdrift og negative påvirkninger; Designfasen og den legale genanvendelse var generelt ikke kritisk; Arbejderne var den interessentkategori, som blev mest påvirket, men lokalsamfundene og samfundet som sådan blev også påvirket negativt; Negative effektervarisærknyttettilaktiviteteri de mindstudvikledelandesamtlandeunder udvikling Værdikædeaktørerneblevikkepåvirketafde socialehotpots, men derblevfundetproblemer, såsom unfair konkurrence og mangel på gennemsigtighed Undersøgelsen viste en korrelation mellem et lands udviklingsstade og de sociale hotspots
49 Fortolkning af det økonomiske aspekt Eksempel, Olivenolie Hvis de ekserne omkostninger ikke medtages: den økologiske olie har højere omkostninger, fordihøstudbytteterlavere. Hvis de eksterne omkostninger tages med: økologisk olie har lavere omkostninger sammenlignet med den konventionelt fremstillede olie. Undersøgelsen indregnede dyrkningsaktiviteternes påvirkning af vandressourcer og omsatte det til monetær værdi. Dette viste, at skadevirkningen fra den konventionelle dyrkning var 33 gange højere end den økologiske dyrkning, fordi brugen af pesticider og kunstgødning gør det nødvendigt at rense vandet før det kan bruges til andet formål. Mulige miljøforbedringer - I det konventionelle system: mere fornuftig brug af pesticider -I detøkologiskesystem:genanvendelseafkvassombrændseli stedetfor ukontrolleret markafbrænding
50 ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL Referencer og supplerende litteratur
51 References and further reading Referencer og supplerende litteratur Analyse af produktets bæredygtigheds profil
52 Referencer og supplerende litteratur(fortsat) Analyse af miljøprofilen
53 Referencer og supplerende litteratur(fortsat)
54 Referencer og supplerende litteratur(fortsat)
55 Referencer og supplerende litteratur(fortsat) Analyse af den sociale profil
56 Referencer og supplerende litteratur(fortsat) Analyse af den økonomiske profil
57 Referencer og supplerende litteratur(fortsat)
58 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU Kommissionen. Publikationen udtrykker alene forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for anvendelsen af informationerne heri. Dette modul er en del af det træningsmateriale, der er udviklet i SInnDesign projektet. Materialet kan bruges samlet eller enkeltvis t til uddannelsesformål, med behørig reference til kilden, uden speciel accept fra forfatterne. Forfatterne bag SInnDesign vil sætte pris påat modtage en kopi af publikationer, presentationer eller kursusforløb, som anvender materialet. Mere information om projektet og træningsmaterialet findes på:
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereSInnDesign Manual. Forfattere:
SInnDesign Manual Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Olatz Errazkin Oihana Hernaez Irina Celades Teresa Ros Dionísia Portela Elsa Faria Graça Bonifácio Maria Kalleitner-Huber Rainer Pamminger Stig
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs merePraktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister
Praktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Dionícia Portela Graça Bonifácio Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere
Læs mereTeoretisk modul: Design for bæredygtighed - principper
Teoretisk modul: Design for bæredygtighed - principper Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Anne Marie Mathiasen Rainer Pamminger Introduktion til modulet Formål At præsentere de DfB
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereTeoretisk modul: Bæredygtigheds Kommunikation
Teoretisk modul: Bæredygtigheds Kommunikation Forfattere: Oihana Hernáez Olatz Errazkin Eugenia Atin Irina Celades Teresa Ros Med bidrag fra: Cristina Rocha Elsa Faria Introduktion til modulet Bæredygtigheds
Læs mereNovozymes anvendelse af GRI-indikatorer
Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Rapporteringsprincipperne i Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, 2002
Læs mereBæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig
Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereBæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereFra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
Fra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering Hvad er byøkologi og hvad bæredygtighed? -Ligheder og forskelle
Læs mereEC O? BÆREDYGTIGHED? 1
EC O? BÆREDYGTIGHED? 1 Økologisk bomuld er ikke nok for os. Vi vil hellere tale om bæredygtighed. Hvordan træffer du et godt valg for miljøet, når det gælder bomuldstekstiler? Som privatperson er miljømærkninger
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereSUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:
SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,
Læs mereHvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl
Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merePraktisk modul: Interessentanalyse. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda
Praktisk modul: Interessentanalyse Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda Introduktion til modulet Formål med modulet At identificere interessenter og deres bæredygtigheds
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereMiljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereTeoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak
Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereEPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereBetonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereBæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereNikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark
Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs merePV VMS. Videnskab Mennesker Samfund
PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere
Læs mereEn kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen
En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011
Læs mereDGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Læs mereRegion Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer
Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Dato 19. marts 2014 Deltagere ved screeningsmøde
Læs mereRevideret Miljøledelsesstandard
Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner
Læs mereBæredygtig minedrift i Grønland. Bæredygtig minedrift set i et miljøperspektiv. Lektor Morten Birkved
Bæredygtig minedrift i Grønland Bæredygtig minedrift set i et miljømæssigt perspektiv Lektor Morten Birkved 1 DTU Management Engineering, Hvem er jeg? Lektor på DTU-MAN i sektionen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt er sund fornuft NETTOOVERSKUD
Grønt er sund fornuft NETTOOVERSKUD Det øko-nomiske kontor At være bevidst om miljømæssige udfordringer er ikke længere nok. En virksomheds succes afhænger i stadig højere grad af, om den er i stand til
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereAnvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling
Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred
Læs mereMultikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces
Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces Gitte L. Søndergaard, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Morten Bondgaard, Kaspar
Læs mereBilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods
Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods Generelle spørgsmål omkring konceptet: 1. Hvad er grunden til i valgte, at implementere Tættere på naturen
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan for Allegade Nord Dato oktober 2014
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.76 for Allegade Nord Dato oktober 2014 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Mette Skafte Vestergaard
Læs mereLidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te
Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te På vej mod i morgen 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare- og ernæringssikkerhed
Læs mereDatarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen
Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.7 for Skansevej Dato marts 2013 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen krog Læservejledning: Lov om af planer
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 Dato 19.10.11 Deltagere ved screeningsmøde INHA, MESV, JKRO, PILW Læservejledning:
Læs mereDesign for bæredygtighed RESUME
Design for bæredygtighed RESUME Ansvarlig partner: LNEG Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Kirsten Schmidt Anna Gullmann SInnDesign - Design for bæredygtighed resumé Design resuméet
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn Dato oktober 2018 Deltagere ved screeningsmøde Inge Hansen Læservejledning:
Læs mereFokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse Ressourceprofilen
Fokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse OBS! Denne template skal ses som et udgangspunkt og som et minimumskrav for udarbejdelsen af Ressourceprofilen i dette projekt. Ressourceprofilen
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt: Lokalplan 07.36 og Kommuneplantillæg nr. 12 Dato:December 2012 Deltagere ved screeningsmøde:jørgen krog og Mette Vestergaard
Læs mereFremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)
Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard
Læs mereVandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Læs mereVVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup
Læs mereIntroduktion til LCA på bygninger
Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som
Læs mereScoping. Ved Gert Johansen
Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,
Læs mereBÆREDYGTIGE BYGGEPRODUKTER
BÆREDYGTIGE BYGGEPRODUKTER NOVEMBER 2017 2 Bæredygtige byggeprodukter LIFE CYCLE ENGINEERING I RAMBØLL Gennem et fokus på byggestenene arbejder Rambøll arbejder med at skabe bæredygtige byer og bygninger.
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereDansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter
Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk Disposition Hvad er udfordringerne forbundet
Læs mereRessource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen
Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt
Læs mereI dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereScreening for miljøvurdering af lokalplan 08.15
06-11-2017 Screening for af lokalplan 08.15 Sagsnr. 01.02.05-P16-119-17 Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.15 for Aldi i Hundested Dato november
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mere