Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt"

Transkript

1 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen

2 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

3 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis (ekskl. porto og ekspeditionsgebyr) ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan bl.a. hentes på Statsministeriets hjemmeside: Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside:

4 Forord Regeringen præsenterer hermed sit udspil til en reform af det danske velfærdssystem. Reformen skal ruste det danske samfund stærkere til at møde udfordringerne fra globaliseringen. Den skal skabe bedre betingelser for vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Vi sætter fem pejlemærker: Vi vil sikre holdbar finansiering af fremtidens velfærd. I de kommende år bliver der flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Vi lever længere, og derfor er det naturligt, at vi også gradvist trækker os lidt senere tilbage fra arbejdslivet. Reformerne sikrer balance i samfundets økonomi, både på kort og langt sigt. Vi vil øge beskæftigelsen. Reformerne forventes at øge beskæftigelsen med i 2025 stigende til over i Vi vil sikre, at der er midler til øgede investeringer i Danmarks fremtid. Gennem de foreslåede reformer bliver der gradvist skaffet 13 mia. kr. ekstra årligt til blandt andet forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Vi vil sikre en stærk sammenhængskraft i det danske samfund. Alle skal med, og alle skal have en chance. Der skal blandt andet være ungdomsuddannelse til alle, bedre tilbud om voksen- og efteruddannelse til dem med de korteste uddannelser samt en styrket indsats for at få indvandrere i arbejde. Vi ønsker, at forandring skal gå hånd i hånd med tryghed. Når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at alle får ordentlig tid til at indrette sig på de nye regler. Derfor træder denne del af reformen først i kraft i 2017, og forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen gennemføres gradvist frem til Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at investere og at spare op. Regeringen ønsker, at hver enkelt borger får større frihed og føler et større personligt ansvar for sin egen tilværelse. Borgerne skal have en udstrakt valgfrihed mellem forskellige offentlige og private løsninger på velfærdsopgaver. Men regeringen ønsker også et samfund uden store skel. Et samfund, hvor der er lige muligheder for alle. Der skal være frihed til at tjene penge, men også et socialt sikkerhedsnet, når et menneske kommer ud for ledighed, sygdom eller andet, hvor den normale indkomst forsvinder. I forhold til andre lande har vi i Danmark nogle høje sociale ydelser og dagpenge ved ledighed, sygdom mv. Til gengæld har vi også et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan ansætte og afskedige medarbejdere stort set uden lovgivningsmæssige restriktioner. Kombinationen af fleksibilitet og social tryghed bidrager til en stærk konkurrenceevne. Regeringen ønsker at holde fast i denne stærke danske model. Imidlertid ønsker regeringen at forstærke indsatsen for at hjælpe de ledige ud af den passive forsørgelse og over i aktiv beskæftigelse eller uddannelse. Derfor indeholder reformen også en række initiativer, der sigter på at give de ledige et tilbud om job eller uddannelse på et tidligere tidspunkt end i dag. Regeringen ønsker at udvikle og forny det danske velfærdssamfund, således at det er robust over for den stadig kraftigere internationale konkurrence, og således at det har fokus på at hjælpe de svageste og mest udsatte grupper. Vi betragter det som en national opgave at klare denne udfordring. Vores udgangspunkt er godt. Dansk økonomi er historisk stærk. Det er nu, at vi har mulighederne for i god tid at træffe afgørende beslutninger, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund. Vi inviterer derfor alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om en langsigtet reform, der kan bidrage til at gøre gode tider langtidsholdbare. Anders Fogh Rasmussen Bendt Bendtsen

5 Fremtidens velstand og velfærd Det går godt i Danmark. Vi har en stærk økonomi. Beskæftigelsen er høj og stigende. Ledigheden er historisk lav og faldende. Væksten er høj. Der er store overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen. Den offentlige gæld nedbringes i højt tempo, og udlandsgælden er nu bragt ud af verden. Velstanden er høj i Danmark. Samtidig er indkomstforskellene blandt de mindste i verden og den sociale mobilitet blandt de højeste. Det bidrager til en stor sammenhængskraft. Men selv om det går godt i Danmark, står vi over for vigtige udfordringer i årene fremover. Den indre udfordring drejer sig især om, at der gradvist bliver flere ældre og færre til at arbejde. Det skyldes bl.a., at vi lever længere. Det er en positiv udvikling. Men det stiller også nogle krav. Flere ældre medfører stigende udgifter til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og færre til at arbejde indebærer færre til at betale skat. Det betyder, at de offentlige udgifter med tiden kan blive en del større end indtægterne. De overskud, vi har i dag, kan med andre ord blive vendt til underskud. For regeringen er svaret hverken at sætte skatten i vejret eller at skære i den offentlige service. Løsningen er i stedet at sikre, at flere leveår omsættes til flere aktive arbejdsår. Samtidig skal det økonomiske opsving bruges offensivt til at få flere i job. Det gælder alle, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, heriblandt indvandrere og efterkommere. Den ydre udfordring skal ses i lyset af, at verden omkring os er i stadig forandring. Det hænger sammen med globaliseringen og udviklingen af ny viden og teknologi. Danmarks åbenhed over for verden og vores aktive deltagelse i den internationale økonomi er en forudsætning for vores velstand. Men øget international konkurrence og et højt tempo i udviklingen af ny teknologi stiller også krav. Det stiller krav til omstillingsevne, idérigdom og kompetencer. Det stiller krav til virksomheder og medarbejdere. Udfordringen er at sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens rigeste lande. Og at vi bliver ved med at være et samfund uden store skel. Regeringens udspil tager fat på de fremtidige udfordringer. Velfærdsreformer, der øger beskæftigelsen, bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Samtidig bliver der plads til investeringer i fremtidens velstand og sammenhængskraft. Hovedindsatsområderne i regeringens udspil er: Investeringer i fremtiden: Forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Flere aktive år på arbejdsmarkedet: Hurtigere gennem uddannelserne, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en styrket arbejdsmarkedspolitik. Bedre integration: Flere indvandrere og efterkommere i arbejde og fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer. Regeringens udspil til Fremtidens velstand og velfærd bygger bl.a. på det arbejde, der er gjort i Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse. Regeringen indbyder alle Folketingets partier til forhandlinger om velfærdsreformer og investeringer i fremtiden. Regeringens mål er en bred politisk aftale. 4

6 Investeringer i fremtiden Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Vi skal blive bedre til at skabe ny viden og ideer, som kan omsættes i produktion og gode arbejdspladser. Og vi skal sikre, at alle får del i fremgangen. Det kræver et markant løft i investeringerne i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Regeringens udkast til globaliseringsstrategi indeholder konkrete forslag, der styrker indsatsen på disse områder. Regeringen foreslår, at der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden. Puljen opbygges gradvist og udgør 13 mia. kr. i 2015 (se figur). Penge til investeringer i fremtiden Mia. kr. (2007-priser) Nuværende ramme Globaliseringspulje Mia. kr. (2007-priser) Dermed er der penge til at alle kan få en ungdomsuddannelse I Danmark får 8 ud af 10 i en årgang en ungdomsuddannelse. I de lande, som klarer sig bedst, er det mere end 9 ud af 10. Målet er, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Stort set alle unge starter i dag på en ungdomsuddannelse. Men alt for mange falder fra. Frafaldet skal reduceres især på erhvervsuddannelserne. En ungdomsklasse, som erstatter 10. klasse, målrettes unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger for først og fremmest at gennemføre en erhvervsuddannelse. at flere kan få en videregående uddannelse I dag gennemfører 45 pct. en videregående uddannelse. Målet er, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse i Bl.a. skal flere tage en uddannelse inden for teknik, natur, IT og sundhed. bedre voksen- og efteruddannelse Kravene til de enkelte medarbejderes kvalifikationer vokser hele tiden. Derfor skal vi blive bedre til at forny vores uddannelse gennem hele arbejdslivet. Der afsættes bl.a. en pulje på 1 mia. kr. til at sætte skub i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Især indsatsen over for udsatte grupper heriblandt læse-, skrive- og regnesvage skal styrkes. en øget indsats mht. forskning og udvikling Den offentlige indsats med hensyn til forskning og udvikling udgør i dag ca. ¾ pct. af BNP. Målet er, at den offentlige forskning og udvikling bringes op på 1 pct. af BNP fra Det skal bidrage til, at Danmark bliver blandt verdens mest idérige og højteknologiske samfund. styrkelse af innovation og iværksætteri Innovation sikrer, at der skabes ny viden og nye ideer. En stærk iværksætterkultur er vigtig, når disse ideer skal omsættes til en god forretning og nye arbejdspladser. Derfor skal innovation og iværksætteri have bedre forhold. Målet er, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, der er mest innovative, og hvor der er flest vækstiværksættere. 5

7 Flere aktive år på arbejdsmarkedet I Vi lever længere men bruger kortere tid på arbejdsmarkedet. De unge bruger flere år på uddannelse, og mange raske mennesker trækker sig tidligt tilbage. Et typisk arbejdsliv er reduceret med 3 år fra 1982 til 2003, selvom levetiden er steget. I samme periode er tiden på pension mv. øget fra 17½ år til 20 år (se figur). Den tendens kan ikke fortsætte. I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre erhvervsaktive, fordi de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og fordi vi lever længere. Det er naturligvis positivt, at vi lever længere. Det skyldes bl.a. medicinske fremskridt, og at færre bliver Vi lever længere men arbejder mindre: Vi skal sikre en god balance Med uændrede regler fysisk nedslidt. Derfor får vi flere raske år at leve i. Men befolkningsudviklingen betyder også en gradvis forøgelse af udgifterne til f.eks. efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og samtidig vil der blive færre til at betale. Derfor vil finansieringen af det danske velfærdssamfund komme under pres. Flere aktive år på arbejdsmarkedet kan sikre os mod fremtidige ubalancer i den offentlige økonomi. Flere aktive år kan opnås ved, at de unge gennemfører deres uddannelse lidt hurtigere, og ved at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Med reformer 2040 Regeringen lægger derfor op til gradvise og nænsomme justeringer af reglerne for efterløn og pension. Hertil kommer en række initiativer, der bidrager til, at de unge gennemfører deres uddannelse hurtigere. Flere aktive år på arbejdsmarkedet vil øge velstanden for den enkelte og i samfundet som helhed. Regeringen vil også forstærke indsatsen for at reducere ledigheden yderligere. Det skal ske ved at fortsætte den styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken, der har bidraget til faldende ledighed i de seneste 10 år. Det vil sikre fortsat fremgang i beskæftigelsen for udsatte grupper. Unge hurtigere igennem uddannelsessystemet vil bidrage til, at den enkelte kan bruge sin uddannelse aktivt i flere år på arbejdsmarkedet. Danske unge bliver forholdsvis sent færdige med Arbejdsliv 43 år Opvækst og uddannelse 19½ år Pension mv. 17½ år Arbejdsliv 40 år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 20 år Arbejdsliv 39½ år Opvækst og uddannelse 22¼ år Pension mv. 21½ år Arbejdsliv 41¾ år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 20 år deres videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. sen studiestart. Men det skyldes også, at danske studerende bruger ret lang tid på at gennemføre deres studier. Levetid: 80 år Levetid: 81½ år Levetid: 83¼ år Levetid: 83¼ år 6

8 Flere aktive år på arbejdsmarkedet II De økonomiske vilkår for de studerende er blandt de bedste i verden. Det skal de blive ved med at være. Men bl.a. SU en skal indrettes, så de unge tilskyndes til at blive hurtigere færdige med deres studier. Målet er, at de unge på længere sigt som hovedregel færdiggør deres videregående uddannelse, når de er omkring 25 år. Regeringen foreslår bl.a.: SU-stipendiet gøres afhængig af studiestart og fremdrift i studiet. SU begrænses til normeret tid. Fribeløbet forhøjes. Universiteterne skal følge op i forhold til fraværstruede studerende. Senere tilbagetrækning skal sikre, at flere raske leveår omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet. I takt med, at vi får bedre helbred og lever længere, er det naturligt gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet. Målet er at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med mindst 1½ år. Derfor tilpasses reglerne for efterløn og pension, så længere levetid og flere raske år også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet. Ændringerne i reglerne for efterløn og pension indføres gradvist og med langt varsel. Så får alle god tid til at indrette sig på de nye forhold. Personer, der er 50 år eller derover ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Regeringen foreslår bl.a.: Folkepensionsalderen hæves gradvist fra de nuværende 65 år til 66 år i 2023 og til 67 år i Efterlønsalderen hæves gradvist fra de nuværende 60 år til 61 år i 2017, til 62 år i 2019 og til 63 år i Efterlønsperioden er dermed 4 år. Efterløn målrettes personer med et langt arbejdsliv bag sig. Bidraget til arbejdsløshedsforsikring sættes ned, og efterlønsbidraget sættes tilsvarende op. Personer, der ønsker at fravælge efterlønsordningen, kan få en særlig kompensation på 65½ pct., når indbetalte efterlønsbidrag overføres til en pensionsordning. Forøgelsen af efterløns- og pensionsalderen sker i en periode, hvor jobmulighederne er ekstraordinært gode. Uden reformer ville der således hvert år være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Beskæftigelsesmulighederne for de ældre vil derudover blive styrket i kraft af en samlet indsats, som sigter på at forebygge nedslidning, fjerne aldersdiskrimination og nedbringe ledigheden. Samtidig vil der naturligvis fortsat være mulighed for at nedslidte kan trække sig tilbage før tid via førtidspension. Efter 2025 er det et sigtepunkt at efterløns- og pensionsalderen skal stige i takt med levetiden for ældre. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden skal være med til at forhindre, at flaskehalse på arbejdsmarkedet kommer til at bremse de seneste års økonomiske fremgang. Hvis de gode konjunkturer skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de ledige aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger de jobs, der findes. Derfor foreslår regeringen en række initiativer, der bygger videre på det seneste årtis succesfulde reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Initiativerne omfatter bl.a.: At jobsøgende skal fokusere mere på ledige job. Rådighedsvurdering af ledige hver 3. måned. Straksaktivering ved manglende reel rådighed. Fuldtidsaktivering af forsikrede ledige efter 2½ år. 7

9 Bedre integration Beskæftigelse er vejen til integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Et job giver mulighed for at forsørge sig selv og sin familie mulighed for at bidrage til fællesskabet. Derfor skal flere indvandrere og efterkommere i job (se figur). I de senere år er beskæftigelsen steget blandt indvandrere og efterkommere. Der er gennemført mange initiativer, og det går den rigtige vej. Den stærke danske økonomi giver et godt afsæt til at skabe beskæftigelse for mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Regeringen foreslår en række yderligere initiativer. Hovedelementerne er: Plads til flere indvandrere på virksomhederne bl.a. via fornyet firepartsaftale. Løntilskudsordning målrettet personer med ringe beskæftigelsesmuligheder. Øget indsats for den enkelte bl.a. via udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. En mere effektiv kommunal integrationsindsats. Styrket håndholdt indsats via flere jobkonsulenter. Herudover kan større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft bidrage til at forlænge det nuværende økonomiske opsving. Der er gode muligheder for at gennemføre yderligere initiativer. Regeringen foreslår bl.a.: Udvidelse af den såkaldte jobkortordning til også at omfatte udlændinge med jobtilbud med en løn på mindst kr. om året. Etablering af en green card-ordning for særligt kvalificerede udlændinge og studerende, der færdiggør deres uddannelse i Danmark. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. Ny integrationseksamen, som indfører nye krav for tidsubegrænset opholdstilladelse og ret til kontanthjælp i stedet for starthjælp. Lav beskæftigelse blandt indvandrere Beskæftigelsesfrekvens I dag Mål 2010 Indv. og efterk. Indvandrere Efterkommere Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse Danmark skal stå stærkere i konkurrencen om højtkvalificeret international arbejdskraft. Sammenlignet med en række andre lande har indvandrere til Danmark et forholdsvist lavt uddannelsesniveau (se figur). I Danmark er ca. 20 pct. af indvandrerne højtuddannede. Det er et stykke under EU-gennemsnittet. Det er også lavere end i Sverige, Norge og Finland. De senere års ændringer i udlændingepolitikken har mindsket indvandringen fra en række ikke-vestlige lande, mens indvandringen fra vestlige lande er øget. Få højtuddannede blandt indvandrere i Danmark Pct. Pct EU-15 gennemsnit Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Danmark Holland Tyskland Belgien Grækenland Finland Luxembourg Sverige Norge Storbritannien Irland 8

10 Udspillets virkninger på samfundsøkonomien Regeringens udspil øger arbejdsstyrken og beskæftigelsen og giver dermed højere velstand. Sammenlignet med en situation uden reformer øges beskæftigelsen med personer i 2025 stigende til over i De forslag, som indebærer senere tilbagetrækning, giver det største bidrag til højere beskæftigelse med knap personer i 2025 og godt i De øvrige initiativer herunder bedre integration af indvandrere, forstærket arbejdsmarkedspolitik, gode ungdomsuddannelser til alle og hurtigere studiegennemførelse ventes samlet set at øge beskæftigelsen med personer i 2025 og i Udspillet øger beskæftigelsen personer personer Virkning af foreslåede tiltag De kommende årtiers befolkningsudvikling med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder medfører ellers en tendens til faldende beskæftigelse. Regeringens udspil imødegår denne tendens. Dermed kan det nuværende høje niveau for beskæftigelsen opretholdes i de kommende årtier (se figur). Regeringens udspil sikrer balance i den offentlige økonomi på længere sigt og skaber samtidig plads til investeringer i fremtiden, der kan påbegyndes her og nu (se figur). De foreslåede initiativer frem mod 2025 skaber et økonomisk råderum på godt 1½ pct. af bruttonationalproduktet. Heraf anvendes knap 1 pct. af BNP til at finansiere stigende udgifter til ældrepleje, sundhed mv. i takt med, at vi bliver flere ældre, mens 0,6 pct. af BNP bruges til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri mv. De øgede investeringer i fremtiden indebærer højere vækst i de offentlige udgifter frem mod Når målene med hensyn til forskning og uddannelse er nået, flader udgiftsvæksten ud. Herudover betyder forslaget om regulering af aldersgrænserne for efterløn og pension efter 2025, at finansieringen af velfærdssamfundet bliver mere robust over for stigende levetid. De foreslåede velfærdsreformer betyder, at Danmark vil være et af de lande i verden, der er bedst rustet til at håndtere det fremtidige pres på de offentlige finanser. Bidrag til og anvendelse af velfærdsudspillets Råderum Bidrag Uddannelse flere og hurtigere igennem Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 2025 m.v. Regulering af efterlønsog pensionsalder efter 2025 med levetid: Uændret antal år på efterløn og pension Anvendelse Investeringer i fremtiden (0,6 pct. af BNP) Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed: Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi (0,9 pct. af BNP) Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid 9

11 Oversigt over regeringens udspil I Regeringens udspil Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Regeringens udspil indeholder forslag på følgende områder: Globaliseringspulje Ungdomsuddannelse til alle Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse Styrket innovation og iværksætteri Der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Puljen opbygges gradvist fra 2007 og udgør 8 mia. kr. i 2010 stigende til 13 mia. kr. i Forskning og udvikling Der foreslås afsat ca. 1½ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 2½ mia. kr. i Frigjorte midler bidrager herudover til at finansiere øget aktivitet på ungdomsuddannelserne. Dermed er der penge til, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forstærket indsats for nedbringelse af ledigheden Bedre integration Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer I det følgende gives en kortfattet oversigt over elementerne i regeringens udspil, hvoraf nogle også indgår i regeringens udkast til globaliseringsstrategi. Fra globaliseringspuljen foreslås afsat ca. 4½ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 6¼ mia. kr. i Dermed er der penge til at øge den offentlige indsats mht. forskning og udvikling til 1 pct. af BNP i 2010 og fastholde niveauet i de efterfølgende år. Mindst halvdelen af de offentlige forskningsmidler skal udbydes i åben konkurrence senest i Der skal være flere store og langsigtede forskningsprojekter. Der skal ske en mere systematisk evaluering af forskningskvaliteten. Bogligt svage elever skal tilgodeses og de stærke udfordres Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne. Mentorstøtte til unge med særlige behov under uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen moderniseres. Trindeling af erhvervsuddannelserne. Målretning af undervisningen efter 9. klasse. Flere praktikpladser og lavere frafald Flere uddannelses- og beskæftigelsesområder skal dækkes af erhvervsuddannelserne og den praktikpladsopsøgende indsats styrkes. Tilstrækkeligt med praktikpladser. Ellers vil virksomhedernes økonomiske incitament til at indgå praktikpladsaftaler blive øget. 10

12 Oversigt over regeringens udspil II Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Praktikpladser i staten skal øges med mindst 25 pct. inden udgangen af Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Handlingsplan for øget gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Unge skal ind på det rette spor og ikke i passiv forsørgelse Ungeindsatsen udvides til også at dække årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge på kontanthjælp eller dagpenge tilskyndes til at vælge uddannelse. Produktionsskoleydelsen nedsættes til SU-niveau. Kommunerne skal have et klart ansvar Kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunernes medansvar, for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal præciseres i lovgivning. Bortfald af refusion af udgifter til unge under 30 år på kontanthjælp mv. En kommunal belønningsordning skal understøtte målsætningen om, at flere unge går i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Flere med videregående uddannelse Der foreslås afsat ca. ¾ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 3¼ mia. kr. i Dermed er der midler til, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang kan få en videregående uddannelse. Især skal flere tage en uddannelse inden for teknik, natur, IT og sundhed. Styrket voksen- og efteruddannelse Bedre grundlæggende færdigheder Større målretning og mere jobnær undervisning i læsning, skrivning og regning for voksne. Bedre tilbud til tosprogede. Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Forenklet og permanent jobrotationsordning. Flere voksenlærlinge og forbedring af ordningen. Bredere udbud af videregående voksenuddannelse. Adgangen til godtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse målrettes ikke-faglærte og faglærte. Bedre vejledning og rådgivning. Oprettelse af et nationalt videncenter for kompetenceudvikling. Større aktivitet på det erhvervsrettede område Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. til finansiering af øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Ny model for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Mere fleksibel og differentieret deltagerbetaling og ny takststruktur på det erhvervsrettede område. Styrket innovation og iværksætteri Fra globaliseringspuljen afsættes et beløb på ca. ½ mia. kr. om året, så Danmark i 2015 kan blive blandt de lande i verden, som er mest innovative, og hvor der er flest vækstiværksættere. Rådgivning og finansiering for iværksættere styrkes og vækstiværksættere præmieres. Der iværksættes et program for brugerdreven innovation og en styrket indsats for at markedsføre Danmark som investeringsland og turistmål mv. 11

13 Oversigt over elementerne i regeringens udspil III Flere aktive år på arbejdsmarkedet Flere aktive år på arbejdsmarkedet Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne SU en skal understøtte hurtigere studiegennemførelse SU-stipendiet reduceres ved sen studiestart. Der gives øget låneadgang. En del af SU en gøres afhængig af fremdrift på studiet. SU begrænses til normeret studietid. Muligheden for SUslutlån udvides. Muligheden for at opspare SU-klip ud over normeret tid afskaffes. Fribeløbet forhøjes. Institutionerne skal tilskynde til hurtigere gennemførelse Tidsbegrænsning på specialeskrivning og automatisk eksamenstilmelding. Universiteterne skal følge op i forhold til frafaldstruede studerende og der skal ydes bedre studievejledning. Mulighed for hurtig reeksamen. Omlægning af universiteternes taxametertilskud for at tilskynde til færdiggørelse på normeret tid. Færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Længere levetid skal føre til flere år på arbejdsmarkedet Folkepensionsalderen hæves med 1 år i 2023 og med yderligere 1 år i 2025, så den igen udgør 67 år i Efterlønsalderen hæves med 1 år i hhv. 2017, 2019 og 2021, så den udgør 63 år i Efterlønsperioden vil dermed udgøre 4 år for personer, der går på efterløn efter Personer, der er 50 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Efter 2025 tilpasses efterløns- og folkepensionsalderen i takt med restlevetiden for 60-årige. Dermed kan man forvente at få et nogenlunde uændret antal år på efterløn og pension. Efterløn skal være et frivilligt tilvalg Personer, der er under 50 år ved udgangen af 2006 kan i perioden få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt med særlig kompensation. A-kassebidraget nedsættes og efterlønsbidraget hæves tilsvarende. Fremover skal man aktivt tilmelde sig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år. Betaling skal påbegyndes senest, når man fylder 30. To års-regel i efterlønsordningen mv. Ydelsesniveauerne og den såkaldte 2-årsregel i efterlønsordningen bevares uændret. Den skattefri præmie hæves for dem, der er under 50 år ved udgangen af Aldersgrænsen for udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger hæves i takt med efterlønsalderen, dog kun for nytegnede ordninger. Særskilt modregning i efterlønnen for pensionsudbetalinger modtaget efter det 60. år, men før efterlønsalderen. Aldersgrænser mv. Justering af aldersgrænser for diverse ydelser i takt med forhøjelse af efterløns- og pensionsalder. Justering af alder for tilbagetrækning for tjenestemænd i takt med forhøjelse af efterlønsalder. Fradrag i tjenestemandspension ved førtidig tilbagetrækning skærpes. Delpension udfases. Harmonisering af dagpengeregler mv. Den forlængede dagpengeret for de årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for årige ledige på linje med andre ledige. Dagpengeperioden for over 60- årige forøges fra 2½ til 4 år. Den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen fastholdes. 12

14 Oversigt over elementerne i regeringens udspil IV Flere aktive år på arbejdsmarkedet Bedre integration Bedre integration Aldersdiskriminerende barrierer fjernes. Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven hæves fra 65 til 70 år. Justering af pligtige tilbagetrækningsaldre for tjenestemænd. Der etableres en fond med et indskud på 100 mio. kr., som skal finansiere konkrete projekter med henblik på at forebygge nedslidning. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden Ledige tilmeldt arbejdsformidlingen skal mindst én gang ugentlig, bekræfte at de fortsat er jobsøgende. Systematisk rådighedsvurdering af ledige hver 3. måned. Skærpet sanktion ved udeblivelser fra kontaktforløbssamtaler. Straksaktivering ved manglende reel rådighed. Indsats mod sort arbejde. Intensiv aktiveringsindsats efter 2½ års på dagpenge. Øget beskæftigelseskrav ved genoptjening af dagpengeret. Resultatløn i de nye jobcentre. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fornyet firepartsaftale om bedre integration. Ny målrettet løntilskudsordning. Partnerskaber med større virksomheder. Udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Varigheden af ret og pligt aktiveringstilbud skal vare mindst en måned. Flere virksomhedsorienterede jobkonsulenter skal sikre håndholdt indsats. Styrkede kommunale incitamenter til en aktiv beskæftigelsesindsats. Større tilskyndelse for kommunerne til en effektiv integrationsindsats via finansieringsreform. Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer Udvidelse af jobkortordningen. Etablering af en green card-ordning for særligt kvalificerede udlændinge og studerende, der færdiggør deres uddannelse i Danmark. Integrationseksamen som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse og mulighed for kontanthjælp i stedet for starthjælp. Mulighed for at give tilbud til selvforsørgede. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. 13

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen

Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen Velfærdsaftalen fra 2006 er bygget op omkring 2 delaftaler, der henholdsvis omhandler Fremtidens velstand og velfærd og Fremtidig indvandring (Velfærdsaftalen 2006:3).

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Fremtidens velfærd vores valg

Fremtidens velfærd vores valg Fremtidens velfærd vores valg December 2005 Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission, der blev nedsat i efteråret 2003. Uddrag fra kommissoriet, som beskriver Velfærdskommissionens opgaver: I den

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere