Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt"

Transkript

1 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen

2 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

3 Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis (ekskl. porto og ekspeditionsgebyr) ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan bl.a. hentes på Statsministeriets hjemmeside: Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside:

4 Forord Regeringen præsenterer hermed sit udspil til en reform af det danske velfærdssystem. Reformen skal ruste det danske samfund stærkere til at møde udfordringerne fra globaliseringen. Den skal skabe bedre betingelser for vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Vi sætter fem pejlemærker: Vi vil sikre holdbar finansiering af fremtidens velfærd. I de kommende år bliver der flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Vi lever længere, og derfor er det naturligt, at vi også gradvist trækker os lidt senere tilbage fra arbejdslivet. Reformerne sikrer balance i samfundets økonomi, både på kort og langt sigt. Vi vil øge beskæftigelsen. Reformerne forventes at øge beskæftigelsen med i 2025 stigende til over i Vi vil sikre, at der er midler til øgede investeringer i Danmarks fremtid. Gennem de foreslåede reformer bliver der gradvist skaffet 13 mia. kr. ekstra årligt til blandt andet forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Vi vil sikre en stærk sammenhængskraft i det danske samfund. Alle skal med, og alle skal have en chance. Der skal blandt andet være ungdomsuddannelse til alle, bedre tilbud om voksen- og efteruddannelse til dem med de korteste uddannelser samt en styrket indsats for at få indvandrere i arbejde. Vi ønsker, at forandring skal gå hånd i hånd med tryghed. Når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at alle får ordentlig tid til at indrette sig på de nye regler. Derfor træder denne del af reformen først i kraft i 2017, og forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen gennemføres gradvist frem til Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at investere og at spare op. Regeringen ønsker, at hver enkelt borger får større frihed og føler et større personligt ansvar for sin egen tilværelse. Borgerne skal have en udstrakt valgfrihed mellem forskellige offentlige og private løsninger på velfærdsopgaver. Men regeringen ønsker også et samfund uden store skel. Et samfund, hvor der er lige muligheder for alle. Der skal være frihed til at tjene penge, men også et socialt sikkerhedsnet, når et menneske kommer ud for ledighed, sygdom eller andet, hvor den normale indkomst forsvinder. I forhold til andre lande har vi i Danmark nogle høje sociale ydelser og dagpenge ved ledighed, sygdom mv. Til gengæld har vi også et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan ansætte og afskedige medarbejdere stort set uden lovgivningsmæssige restriktioner. Kombinationen af fleksibilitet og social tryghed bidrager til en stærk konkurrenceevne. Regeringen ønsker at holde fast i denne stærke danske model. Imidlertid ønsker regeringen at forstærke indsatsen for at hjælpe de ledige ud af den passive forsørgelse og over i aktiv beskæftigelse eller uddannelse. Derfor indeholder reformen også en række initiativer, der sigter på at give de ledige et tilbud om job eller uddannelse på et tidligere tidspunkt end i dag. Regeringen ønsker at udvikle og forny det danske velfærdssamfund, således at det er robust over for den stadig kraftigere internationale konkurrence, og således at det har fokus på at hjælpe de svageste og mest udsatte grupper. Vi betragter det som en national opgave at klare denne udfordring. Vores udgangspunkt er godt. Dansk økonomi er historisk stærk. Det er nu, at vi har mulighederne for i god tid at træffe afgørende beslutninger, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund. Vi inviterer derfor alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om en langsigtet reform, der kan bidrage til at gøre gode tider langtidsholdbare. Anders Fogh Rasmussen Bendt Bendtsen

5 Fremtidens velstand og velfærd Det går godt i Danmark. Vi har en stærk økonomi. Beskæftigelsen er høj og stigende. Ledigheden er historisk lav og faldende. Væksten er høj. Der er store overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen. Den offentlige gæld nedbringes i højt tempo, og udlandsgælden er nu bragt ud af verden. Velstanden er høj i Danmark. Samtidig er indkomstforskellene blandt de mindste i verden og den sociale mobilitet blandt de højeste. Det bidrager til en stor sammenhængskraft. Men selv om det går godt i Danmark, står vi over for vigtige udfordringer i årene fremover. Den indre udfordring drejer sig især om, at der gradvist bliver flere ældre og færre til at arbejde. Det skyldes bl.a., at vi lever længere. Det er en positiv udvikling. Men det stiller også nogle krav. Flere ældre medfører stigende udgifter til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og færre til at arbejde indebærer færre til at betale skat. Det betyder, at de offentlige udgifter med tiden kan blive en del større end indtægterne. De overskud, vi har i dag, kan med andre ord blive vendt til underskud. For regeringen er svaret hverken at sætte skatten i vejret eller at skære i den offentlige service. Løsningen er i stedet at sikre, at flere leveår omsættes til flere aktive arbejdsår. Samtidig skal det økonomiske opsving bruges offensivt til at få flere i job. Det gælder alle, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, heriblandt indvandrere og efterkommere. Den ydre udfordring skal ses i lyset af, at verden omkring os er i stadig forandring. Det hænger sammen med globaliseringen og udviklingen af ny viden og teknologi. Danmarks åbenhed over for verden og vores aktive deltagelse i den internationale økonomi er en forudsætning for vores velstand. Men øget international konkurrence og et højt tempo i udviklingen af ny teknologi stiller også krav. Det stiller krav til omstillingsevne, idérigdom og kompetencer. Det stiller krav til virksomheder og medarbejdere. Udfordringen er at sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens rigeste lande. Og at vi bliver ved med at være et samfund uden store skel. Regeringens udspil tager fat på de fremtidige udfordringer. Velfærdsreformer, der øger beskæftigelsen, bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Samtidig bliver der plads til investeringer i fremtidens velstand og sammenhængskraft. Hovedindsatsområderne i regeringens udspil er: Investeringer i fremtiden: Forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Flere aktive år på arbejdsmarkedet: Hurtigere gennem uddannelserne, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en styrket arbejdsmarkedspolitik. Bedre integration: Flere indvandrere og efterkommere i arbejde og fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer. Regeringens udspil til Fremtidens velstand og velfærd bygger bl.a. på det arbejde, der er gjort i Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse. Regeringen indbyder alle Folketingets partier til forhandlinger om velfærdsreformer og investeringer i fremtiden. Regeringens mål er en bred politisk aftale. 4

6 Investeringer i fremtiden Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Vi skal blive bedre til at skabe ny viden og ideer, som kan omsættes i produktion og gode arbejdspladser. Og vi skal sikre, at alle får del i fremgangen. Det kræver et markant løft i investeringerne i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Regeringens udkast til globaliseringsstrategi indeholder konkrete forslag, der styrker indsatsen på disse områder. Regeringen foreslår, at der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden. Puljen opbygges gradvist og udgør 13 mia. kr. i 2015 (se figur). Penge til investeringer i fremtiden Mia. kr. (2007-priser) Nuværende ramme Globaliseringspulje Mia. kr. (2007-priser) Dermed er der penge til at alle kan få en ungdomsuddannelse I Danmark får 8 ud af 10 i en årgang en ungdomsuddannelse. I de lande, som klarer sig bedst, er det mere end 9 ud af 10. Målet er, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Stort set alle unge starter i dag på en ungdomsuddannelse. Men alt for mange falder fra. Frafaldet skal reduceres især på erhvervsuddannelserne. En ungdomsklasse, som erstatter 10. klasse, målrettes unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger for først og fremmest at gennemføre en erhvervsuddannelse. at flere kan få en videregående uddannelse I dag gennemfører 45 pct. en videregående uddannelse. Målet er, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse i Bl.a. skal flere tage en uddannelse inden for teknik, natur, IT og sundhed. bedre voksen- og efteruddannelse Kravene til de enkelte medarbejderes kvalifikationer vokser hele tiden. Derfor skal vi blive bedre til at forny vores uddannelse gennem hele arbejdslivet. Der afsættes bl.a. en pulje på 1 mia. kr. til at sætte skub i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Især indsatsen over for udsatte grupper heriblandt læse-, skrive- og regnesvage skal styrkes. en øget indsats mht. forskning og udvikling Den offentlige indsats med hensyn til forskning og udvikling udgør i dag ca. ¾ pct. af BNP. Målet er, at den offentlige forskning og udvikling bringes op på 1 pct. af BNP fra Det skal bidrage til, at Danmark bliver blandt verdens mest idérige og højteknologiske samfund. styrkelse af innovation og iværksætteri Innovation sikrer, at der skabes ny viden og nye ideer. En stærk iværksætterkultur er vigtig, når disse ideer skal omsættes til en god forretning og nye arbejdspladser. Derfor skal innovation og iværksætteri have bedre forhold. Målet er, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, der er mest innovative, og hvor der er flest vækstiværksættere. 5

7 Flere aktive år på arbejdsmarkedet I Vi lever længere men bruger kortere tid på arbejdsmarkedet. De unge bruger flere år på uddannelse, og mange raske mennesker trækker sig tidligt tilbage. Et typisk arbejdsliv er reduceret med 3 år fra 1982 til 2003, selvom levetiden er steget. I samme periode er tiden på pension mv. øget fra 17½ år til 20 år (se figur). Den tendens kan ikke fortsætte. I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre erhvervsaktive, fordi de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og fordi vi lever længere. Det er naturligvis positivt, at vi lever længere. Det skyldes bl.a. medicinske fremskridt, og at færre bliver Vi lever længere men arbejder mindre: Vi skal sikre en god balance Med uændrede regler fysisk nedslidt. Derfor får vi flere raske år at leve i. Men befolkningsudviklingen betyder også en gradvis forøgelse af udgifterne til f.eks. efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og samtidig vil der blive færre til at betale. Derfor vil finansieringen af det danske velfærdssamfund komme under pres. Flere aktive år på arbejdsmarkedet kan sikre os mod fremtidige ubalancer i den offentlige økonomi. Flere aktive år kan opnås ved, at de unge gennemfører deres uddannelse lidt hurtigere, og ved at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Med reformer 2040 Regeringen lægger derfor op til gradvise og nænsomme justeringer af reglerne for efterløn og pension. Hertil kommer en række initiativer, der bidrager til, at de unge gennemfører deres uddannelse hurtigere. Flere aktive år på arbejdsmarkedet vil øge velstanden for den enkelte og i samfundet som helhed. Regeringen vil også forstærke indsatsen for at reducere ledigheden yderligere. Det skal ske ved at fortsætte den styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken, der har bidraget til faldende ledighed i de seneste 10 år. Det vil sikre fortsat fremgang i beskæftigelsen for udsatte grupper. Unge hurtigere igennem uddannelsessystemet vil bidrage til, at den enkelte kan bruge sin uddannelse aktivt i flere år på arbejdsmarkedet. Danske unge bliver forholdsvis sent færdige med Arbejdsliv 43 år Opvækst og uddannelse 19½ år Pension mv. 17½ år Arbejdsliv 40 år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 20 år Arbejdsliv 39½ år Opvækst og uddannelse 22¼ år Pension mv. 21½ år Arbejdsliv 41¾ år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 20 år deres videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. sen studiestart. Men det skyldes også, at danske studerende bruger ret lang tid på at gennemføre deres studier. Levetid: 80 år Levetid: 81½ år Levetid: 83¼ år Levetid: 83¼ år 6

8 Flere aktive år på arbejdsmarkedet II De økonomiske vilkår for de studerende er blandt de bedste i verden. Det skal de blive ved med at være. Men bl.a. SU en skal indrettes, så de unge tilskyndes til at blive hurtigere færdige med deres studier. Målet er, at de unge på længere sigt som hovedregel færdiggør deres videregående uddannelse, når de er omkring 25 år. Regeringen foreslår bl.a.: SU-stipendiet gøres afhængig af studiestart og fremdrift i studiet. SU begrænses til normeret tid. Fribeløbet forhøjes. Universiteterne skal følge op i forhold til fraværstruede studerende. Senere tilbagetrækning skal sikre, at flere raske leveår omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet. I takt med, at vi får bedre helbred og lever længere, er det naturligt gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet. Målet er at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med mindst 1½ år. Derfor tilpasses reglerne for efterløn og pension, så længere levetid og flere raske år også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet. Ændringerne i reglerne for efterløn og pension indføres gradvist og med langt varsel. Så får alle god tid til at indrette sig på de nye forhold. Personer, der er 50 år eller derover ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Regeringen foreslår bl.a.: Folkepensionsalderen hæves gradvist fra de nuværende 65 år til 66 år i 2023 og til 67 år i Efterlønsalderen hæves gradvist fra de nuværende 60 år til 61 år i 2017, til 62 år i 2019 og til 63 år i Efterlønsperioden er dermed 4 år. Efterløn målrettes personer med et langt arbejdsliv bag sig. Bidraget til arbejdsløshedsforsikring sættes ned, og efterlønsbidraget sættes tilsvarende op. Personer, der ønsker at fravælge efterlønsordningen, kan få en særlig kompensation på 65½ pct., når indbetalte efterlønsbidrag overføres til en pensionsordning. Forøgelsen af efterløns- og pensionsalderen sker i en periode, hvor jobmulighederne er ekstraordinært gode. Uden reformer ville der således hvert år være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Beskæftigelsesmulighederne for de ældre vil derudover blive styrket i kraft af en samlet indsats, som sigter på at forebygge nedslidning, fjerne aldersdiskrimination og nedbringe ledigheden. Samtidig vil der naturligvis fortsat være mulighed for at nedslidte kan trække sig tilbage før tid via førtidspension. Efter 2025 er det et sigtepunkt at efterløns- og pensionsalderen skal stige i takt med levetiden for ældre. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden skal være med til at forhindre, at flaskehalse på arbejdsmarkedet kommer til at bremse de seneste års økonomiske fremgang. Hvis de gode konjunkturer skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de ledige aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger de jobs, der findes. Derfor foreslår regeringen en række initiativer, der bygger videre på det seneste årtis succesfulde reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Initiativerne omfatter bl.a.: At jobsøgende skal fokusere mere på ledige job. Rådighedsvurdering af ledige hver 3. måned. Straksaktivering ved manglende reel rådighed. Fuldtidsaktivering af forsikrede ledige efter 2½ år. 7

9 Bedre integration Beskæftigelse er vejen til integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Et job giver mulighed for at forsørge sig selv og sin familie mulighed for at bidrage til fællesskabet. Derfor skal flere indvandrere og efterkommere i job (se figur). I de senere år er beskæftigelsen steget blandt indvandrere og efterkommere. Der er gennemført mange initiativer, og det går den rigtige vej. Den stærke danske økonomi giver et godt afsæt til at skabe beskæftigelse for mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Regeringen foreslår en række yderligere initiativer. Hovedelementerne er: Plads til flere indvandrere på virksomhederne bl.a. via fornyet firepartsaftale. Løntilskudsordning målrettet personer med ringe beskæftigelsesmuligheder. Øget indsats for den enkelte bl.a. via udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. En mere effektiv kommunal integrationsindsats. Styrket håndholdt indsats via flere jobkonsulenter. Herudover kan større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft bidrage til at forlænge det nuværende økonomiske opsving. Der er gode muligheder for at gennemføre yderligere initiativer. Regeringen foreslår bl.a.: Udvidelse af den såkaldte jobkortordning til også at omfatte udlændinge med jobtilbud med en løn på mindst kr. om året. Etablering af en green card-ordning for særligt kvalificerede udlændinge og studerende, der færdiggør deres uddannelse i Danmark. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. Ny integrationseksamen, som indfører nye krav for tidsubegrænset opholdstilladelse og ret til kontanthjælp i stedet for starthjælp. Lav beskæftigelse blandt indvandrere Beskæftigelsesfrekvens I dag Mål 2010 Indv. og efterk. Indvandrere Efterkommere Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse Danmark skal stå stærkere i konkurrencen om højtkvalificeret international arbejdskraft. Sammenlignet med en række andre lande har indvandrere til Danmark et forholdsvist lavt uddannelsesniveau (se figur). I Danmark er ca. 20 pct. af indvandrerne højtuddannede. Det er et stykke under EU-gennemsnittet. Det er også lavere end i Sverige, Norge og Finland. De senere års ændringer i udlændingepolitikken har mindsket indvandringen fra en række ikke-vestlige lande, mens indvandringen fra vestlige lande er øget. Få højtuddannede blandt indvandrere i Danmark Pct. Pct EU-15 gennemsnit Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Danmark Holland Tyskland Belgien Grækenland Finland Luxembourg Sverige Norge Storbritannien Irland 8

10 Udspillets virkninger på samfundsøkonomien Regeringens udspil øger arbejdsstyrken og beskæftigelsen og giver dermed højere velstand. Sammenlignet med en situation uden reformer øges beskæftigelsen med personer i 2025 stigende til over i De forslag, som indebærer senere tilbagetrækning, giver det største bidrag til højere beskæftigelse med knap personer i 2025 og godt i De øvrige initiativer herunder bedre integration af indvandrere, forstærket arbejdsmarkedspolitik, gode ungdomsuddannelser til alle og hurtigere studiegennemførelse ventes samlet set at øge beskæftigelsen med personer i 2025 og i Udspillet øger beskæftigelsen personer personer Virkning af foreslåede tiltag De kommende årtiers befolkningsudvikling med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder medfører ellers en tendens til faldende beskæftigelse. Regeringens udspil imødegår denne tendens. Dermed kan det nuværende høje niveau for beskæftigelsen opretholdes i de kommende årtier (se figur). Regeringens udspil sikrer balance i den offentlige økonomi på længere sigt og skaber samtidig plads til investeringer i fremtiden, der kan påbegyndes her og nu (se figur). De foreslåede initiativer frem mod 2025 skaber et økonomisk råderum på godt 1½ pct. af bruttonationalproduktet. Heraf anvendes knap 1 pct. af BNP til at finansiere stigende udgifter til ældrepleje, sundhed mv. i takt med, at vi bliver flere ældre, mens 0,6 pct. af BNP bruges til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri mv. De øgede investeringer i fremtiden indebærer højere vækst i de offentlige udgifter frem mod Når målene med hensyn til forskning og uddannelse er nået, flader udgiftsvæksten ud. Herudover betyder forslaget om regulering af aldersgrænserne for efterløn og pension efter 2025, at finansieringen af velfærdssamfundet bliver mere robust over for stigende levetid. De foreslåede velfærdsreformer betyder, at Danmark vil være et af de lande i verden, der er bedst rustet til at håndtere det fremtidige pres på de offentlige finanser. Bidrag til og anvendelse af velfærdsudspillets Råderum Bidrag Uddannelse flere og hurtigere igennem Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 2025 m.v. Regulering af efterlønsog pensionsalder efter 2025 med levetid: Uændret antal år på efterløn og pension Anvendelse Investeringer i fremtiden (0,6 pct. af BNP) Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed: Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi (0,9 pct. af BNP) Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid 9

11 Oversigt over regeringens udspil I Regeringens udspil Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Regeringens udspil indeholder forslag på følgende områder: Globaliseringspulje Ungdomsuddannelse til alle Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse Styrket innovation og iværksætteri Der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Puljen opbygges gradvist fra 2007 og udgør 8 mia. kr. i 2010 stigende til 13 mia. kr. i Forskning og udvikling Der foreslås afsat ca. 1½ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 2½ mia. kr. i Frigjorte midler bidrager herudover til at finansiere øget aktivitet på ungdomsuddannelserne. Dermed er der penge til, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forstærket indsats for nedbringelse af ledigheden Bedre integration Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer I det følgende gives en kortfattet oversigt over elementerne i regeringens udspil, hvoraf nogle også indgår i regeringens udkast til globaliseringsstrategi. Fra globaliseringspuljen foreslås afsat ca. 4½ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 6¼ mia. kr. i Dermed er der penge til at øge den offentlige indsats mht. forskning og udvikling til 1 pct. af BNP i 2010 og fastholde niveauet i de efterfølgende år. Mindst halvdelen af de offentlige forskningsmidler skal udbydes i åben konkurrence senest i Der skal være flere store og langsigtede forskningsprojekter. Der skal ske en mere systematisk evaluering af forskningskvaliteten. Bogligt svage elever skal tilgodeses og de stærke udfordres Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne. Mentorstøtte til unge med særlige behov under uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen moderniseres. Trindeling af erhvervsuddannelserne. Målretning af undervisningen efter 9. klasse. Flere praktikpladser og lavere frafald Flere uddannelses- og beskæftigelsesområder skal dækkes af erhvervsuddannelserne og den praktikpladsopsøgende indsats styrkes. Tilstrækkeligt med praktikpladser. Ellers vil virksomhedernes økonomiske incitament til at indgå praktikpladsaftaler blive øget. 10

12 Oversigt over regeringens udspil II Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Investeringer i fremtiden Praktikpladser i staten skal øges med mindst 25 pct. inden udgangen af Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Handlingsplan for øget gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Unge skal ind på det rette spor og ikke i passiv forsørgelse Ungeindsatsen udvides til også at dække årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge på kontanthjælp eller dagpenge tilskyndes til at vælge uddannelse. Produktionsskoleydelsen nedsættes til SU-niveau. Kommunerne skal have et klart ansvar Kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunernes medansvar, for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal præciseres i lovgivning. Bortfald af refusion af udgifter til unge under 30 år på kontanthjælp mv. En kommunal belønningsordning skal understøtte målsætningen om, at flere unge går i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Flere med videregående uddannelse Der foreslås afsat ca. ¾ mia. kr. i 2010 stigende til ca. 3¼ mia. kr. i Dermed er der midler til, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang kan få en videregående uddannelse. Især skal flere tage en uddannelse inden for teknik, natur, IT og sundhed. Styrket voksen- og efteruddannelse Bedre grundlæggende færdigheder Større målretning og mere jobnær undervisning i læsning, skrivning og regning for voksne. Bedre tilbud til tosprogede. Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Forenklet og permanent jobrotationsordning. Flere voksenlærlinge og forbedring af ordningen. Bredere udbud af videregående voksenuddannelse. Adgangen til godtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse målrettes ikke-faglærte og faglærte. Bedre vejledning og rådgivning. Oprettelse af et nationalt videncenter for kompetenceudvikling. Større aktivitet på det erhvervsrettede område Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. til finansiering af øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Ny model for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Mere fleksibel og differentieret deltagerbetaling og ny takststruktur på det erhvervsrettede område. Styrket innovation og iværksætteri Fra globaliseringspuljen afsættes et beløb på ca. ½ mia. kr. om året, så Danmark i 2015 kan blive blandt de lande i verden, som er mest innovative, og hvor der er flest vækstiværksættere. Rådgivning og finansiering for iværksættere styrkes og vækstiværksættere præmieres. Der iværksættes et program for brugerdreven innovation og en styrket indsats for at markedsføre Danmark som investeringsland og turistmål mv. 11

13 Oversigt over elementerne i regeringens udspil III Flere aktive år på arbejdsmarkedet Flere aktive år på arbejdsmarkedet Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne SU en skal understøtte hurtigere studiegennemførelse SU-stipendiet reduceres ved sen studiestart. Der gives øget låneadgang. En del af SU en gøres afhængig af fremdrift på studiet. SU begrænses til normeret studietid. Muligheden for SUslutlån udvides. Muligheden for at opspare SU-klip ud over normeret tid afskaffes. Fribeløbet forhøjes. Institutionerne skal tilskynde til hurtigere gennemførelse Tidsbegrænsning på specialeskrivning og automatisk eksamenstilmelding. Universiteterne skal følge op i forhold til frafaldstruede studerende og der skal ydes bedre studievejledning. Mulighed for hurtig reeksamen. Omlægning af universiteternes taxametertilskud for at tilskynde til færdiggørelse på normeret tid. Færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Længere levetid skal føre til flere år på arbejdsmarkedet Folkepensionsalderen hæves med 1 år i 2023 og med yderligere 1 år i 2025, så den igen udgør 67 år i Efterlønsalderen hæves med 1 år i hhv. 2017, 2019 og 2021, så den udgør 63 år i Efterlønsperioden vil dermed udgøre 4 år for personer, der går på efterløn efter Personer, der er 50 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Efter 2025 tilpasses efterløns- og folkepensionsalderen i takt med restlevetiden for 60-årige. Dermed kan man forvente at få et nogenlunde uændret antal år på efterløn og pension. Efterløn skal være et frivilligt tilvalg Personer, der er under 50 år ved udgangen af 2006 kan i perioden få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt med særlig kompensation. A-kassebidraget nedsættes og efterlønsbidraget hæves tilsvarende. Fremover skal man aktivt tilmelde sig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år. Betaling skal påbegyndes senest, når man fylder 30. To års-regel i efterlønsordningen mv. Ydelsesniveauerne og den såkaldte 2-årsregel i efterlønsordningen bevares uændret. Den skattefri præmie hæves for dem, der er under 50 år ved udgangen af Aldersgrænsen for udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger hæves i takt med efterlønsalderen, dog kun for nytegnede ordninger. Særskilt modregning i efterlønnen for pensionsudbetalinger modtaget efter det 60. år, men før efterlønsalderen. Aldersgrænser mv. Justering af aldersgrænser for diverse ydelser i takt med forhøjelse af efterløns- og pensionsalder. Justering af alder for tilbagetrækning for tjenestemænd i takt med forhøjelse af efterlønsalder. Fradrag i tjenestemandspension ved førtidig tilbagetrækning skærpes. Delpension udfases. Harmonisering af dagpengeregler mv. Den forlængede dagpengeret for de årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for årige ledige på linje med andre ledige. Dagpengeperioden for over 60- årige forøges fra 2½ til 4 år. Den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen fastholdes. 12

14 Oversigt over elementerne i regeringens udspil IV Flere aktive år på arbejdsmarkedet Bedre integration Bedre integration Aldersdiskriminerende barrierer fjernes. Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven hæves fra 65 til 70 år. Justering af pligtige tilbagetrækningsaldre for tjenestemænd. Der etableres en fond med et indskud på 100 mio. kr., som skal finansiere konkrete projekter med henblik på at forebygge nedslidning. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden Ledige tilmeldt arbejdsformidlingen skal mindst én gang ugentlig, bekræfte at de fortsat er jobsøgende. Systematisk rådighedsvurdering af ledige hver 3. måned. Skærpet sanktion ved udeblivelser fra kontaktforløbssamtaler. Straksaktivering ved manglende reel rådighed. Indsats mod sort arbejde. Intensiv aktiveringsindsats efter 2½ års på dagpenge. Øget beskæftigelseskrav ved genoptjening af dagpengeret. Resultatløn i de nye jobcentre. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fornyet firepartsaftale om bedre integration. Ny målrettet løntilskudsordning. Partnerskaber med større virksomheder. Udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Varigheden af ret og pligt aktiveringstilbud skal vare mindst en måned. Flere virksomhedsorienterede jobkonsulenter skal sikre håndholdt indsats. Styrkede kommunale incitamenter til en aktiv beskæftigelsesindsats. Større tilskyndelse for kommunerne til en effektiv integrationsindsats via finansieringsreform. Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer Udvidelse af jobkortordningen. Etablering af en green card-ordning for særligt kvalificerede udlændinge og studerende, der færdiggør deres uddannelse i Danmark. Integrationseksamen som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse og mulighed for kontanthjælp i stedet for starthjælp. Mulighed for at give tilbud til selvforsørgede. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. 13

Samlet oversigt over regeringens udspil

Samlet oversigt over regeringens udspil Samlet oversigt over regeringens udspil Regeringens udspil består af forslag på følgende områder: Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Aftale om fremtidig indvandring

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Aftale om fremtidig indvandring Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Aftale om fremtidig indvandring 20. juni 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen 1. november 2006 Resuméer 1. Aftale om globaliseringspuljen - gennemgribende investering i Danmarks fremtid 2. Betydelige investeringer i

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere