L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)"

Transkript

1 Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet. Senere vil læsehandleplanen blive udvidet til også at omfatte overbygningen. Slagelse Kommune har udsendt en handleplan for læsning for kl., som læsehandleplanen på Eggeslevmagle Skole tager udgangspunkt i. Vi anbefaler, at man orienterer sig i den kommunale læsehandleplan, da denne kommer med uddybende kommentarer og anbefalinger til arbejdet med læsning, som vil have relevans for alle med interesse i læsning i skolearbejdet. Formålet med en læsehandleplan er at skabe en rød tråd for elevernes læseindlæring i alle fag gennem hele skoleforløbet. Læsning er ikke længere kun en sag for dansklærerne, men noget der involverer lærere i alle skolens fag, hvorfor det er vigtigt, at man i de enkelte klasseteam drøfter mulighederne for, hvorledes læsning og læserelaterede aktiviteter implementeres i alle fag i hele skoleforløbet. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen velvidende at alt nyt er svært i starten. Læsehandleplanen indeholder udover beskrivelser af læsning på de enkelte klassetrin også nyttig viden om læsning, danskvejlederens rolle samt forslag til tilegnelse af yderligere viden om læsning. Nyttig viden om læsning En stor del af læseforskningen har snart i tre årtier taget udgangspunkt i at beskrive læsning som i nedenstående almindeligt kendte formel for læsning. L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Formlen viser, at der først er tale om læsning, når afkodning og forståelse ganges med hinanden. I praksis betyder det, at man i undervisningen skal tilgodese både arbejdet med afkodning og forståelse, for at eleverne kan opfattes som værende funktionelle læsere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i formlen er tale om et multiplikationstegn og ikke et additionstegn, da der ikke kan være tale om læsning, såfremt en af faktorerne A eller F er nul. Opfattes formlen som en additionsformel, vil man mene, at eleverne skal kunne afkode først for derefter at kunne forstå, hvilket angiveligt ville have den konsekvens, at der ikke fokuseres på læseforståelsen i de første skoleår. Der skal fra starten af elevernes skolegang arbejdes med og undervises eksplicit i både afkodning og forståelse. I det daglige arbejde med læsning i skolen og hjemme, er det relevant at tage udgangspunkt i nedenstående interaktive læsemodel. Modellen viser hvilke delelementer, der er vigtige i forhold til arbejdet med læsning. Dette bevirker også, at man i undervisningssammenhæng bør tilgodese arbejdet med de enkelte elementer. En interaktiv læsemodel, Brudholm 2002 efter Ehri 1995 Viden om sprog: -Syntaks -Semantik -Pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Ordkendskab: -Ordbilleder -Ordforråd 1

2 Danskvejlederens rolle På udvalgte årgange vil danskvejlederen periodevis deltage i undervisningen for at støtte op om det daglige arbejde med læsning, samt medvirke til at alle klassens lærere implementerer og anvender relevante læse- og skriveskabeloner, der er tilknyttet de enkelte læseforståelsesstrategier. Danskvejlederen vil afholde klassekonferencen på årgang, hvor klassens læsefærdigheder evalueres, og den videre læseudvikling samt tiltag drøftes. Testtagning forestås jævnfør evalueringspunktet for de enkelte klassetrin og evalueres som deri beskrevet. Her vil det også vurderes, om enkelte elever vil have glæde af et intensivt læse- skrivekursus i skolens resursecenter. I det daglige arbejde med læsning vil danskvejlederen stå til rådighed for alle skolens lærere og yde råd og vejledning i det omfang, det er nødvendigt. Endvidere vil danskvejlederen deltage i forældremøder på udvalgt årgange, og derigennem medvirke til, at relevant viden om læsning også videreformidles til forældrene. Yderligere viden om læsning Nedenstående bøger anbefales i forhold til tilegnelsen af nyttig viden inden for læseområdet. De nævnte bøger er på skolebiblioteket. Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea, 2002 Præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster dvs. til både skøn- og faglitteratur. Fredheim, Gerd: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier, Gyldendal 2006 Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Her findes også et kapitel om, hvordan forældre kan indgå og bakke op. Bråten, Ivar: LÆSEFORSTÅELSE Læsning i videnssamfundet teori og praaksis, KLIM, 2008 Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse? Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god undervisning i læseforståelse indebærer. Maagerø, Eva mfl.: At læse i alle fag, KLIM,

3 Denne bog retter søgelyset mod læsning af fagtekster. I alle fag i skolen er vi afhængige af sprog for at udvikle viden, forståelse og refleksion, og i alle fag har vi forskellige måder at bruge sproget på. Hvert fag udvikler sine særlige genrer, sammenhænge, begrebsapparater og måder at udtrykke sig på. Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2006 Bogen rummer centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. 2. udgave er opdateret med de seneste års indsigter inden for læsning og indeholder nyskrevne afsnit om bl.a. læsning på dansk som andetsprog og brug af elektroniske ordbøger i undervisningen. Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder, Gyldendal, 2008 Bogen tilbyder en samlet, forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen handler især om ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning, Psykologisk forlag, Jørgen Frost præsenterer et afbalanceret læsesyn, hvor der både ses på, hvordan læreren bør være rustet til at møde de krav, skolen stiller i dag, og hvad den gode elev og den gode skole er, når vi taler om optimale betingelser for læseundervisning Danske børn skal blive bedre til at læse. Det er grunden til, at Nationalt Videncenter for Læsning er blevet oprettet. Denne hjemmeside er din indgang til den nyeste viden om læsning, nyheder om aktuelle begivenheder og erfaringsudveksling med kollegaer og forskere. 3

4 Læsning 0. klasse Eleverne vil i 0. kl. dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, således de herigennem lærer de tre alfabeter (bogstavernes form, navn og lyd), hvilket forbereder dem på den egentlige læseindlæring, som de vil møde i 1.kl. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Allerede i 0. kl. vil eleverne stifte bekendtskab med sammenhængende tekstskrivninger, hvor de i starten legeskriver og efterhånden, som bogstaverne indlæres, vil begynde så småt at anvende børnestavning, hvor de skriver de bogstavers lyde, de kan høre i de enkelte ord. Det er vigtigt, at forældrene fra starten af 0. kl. informeres om deres betydning for læseindlæringen, og at de opfordres til daglig højtlæsning for deres børn, hvor der også samtales om indholdet af det læste. Det er i 0. kl., at grunden for en god læserutine skal lægges, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Her bør hjemmet tage udgangspunkt i folderen Læsning i 0. klasse kom godt i gang. På introduktionsmødet for kommende 0. klasses forældre holder danskvejlederen et oplæg om læseindlæring. Alle forældre modtager ved det første forældremøde en folder Læsning i 0. klasse kom godt i gang, hvori det beskrives, hvad man kan gøre hjemme for at støtte op om læseindlæringen. Danskvejlederen vil i samarbejde med børnehaveklasselederen planlægge og afholde en klassekonference i maj, hvor der tages afsæt i test som beskrevet under evaluering. Danskvejlederen laver et forløb med opdagende skrivning i andet halvår af 0. kl.. I 0. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Testtager Evalueres af Tidspunkt Læseevaluering på begyndertrinnet: -Store bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Vokaler Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Alle bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Konsonanter Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Forlyd og rimdel Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj LUS Børnehaveklasseleder Danskvejlederen Sep., dec., feb. og maj På klassekonferencen i maj evalueres klassens begyndende læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre Den kommende dansklærer bør også deltage. Evalueringsmaterialet med samlet klasseoversigt fra Læseevaluering på begyndertrinnet videregives ved skoleårets afslutning til kommende dansklærer. 4

5 Læsning i 1. klasse Eleverne er i 1. kl. ved at tilegne sig læsefærdigheder, og vi arbejder på skolen ud fra en lydmetode til læseindlæringen, hvor vi benytter bogsystemet Den første læsning, som lægger stor vægt på arbejdet med bogstav og lydforbindelser. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse prioriteres højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. Fra starten af 1. kl. skal der arbejdes på, at eleverne får en stor genreindsigt, da det støtter deres læseforståelse. Endvidere bør eleverne dagligt skrive såvel berettende som informerende tekster ud fra princippet om børnestavning, således eleverne derigennem dels opnår genrebevidsthed samt får arbejdet med bogstav- og lydforbindelser. Arbejdet med IT forventes at være en integreret del af læse- og skriveundervisningen. Bogstav- og lydforløb tilbydes med en lærer fra resursecenteret i uge 33-40, til de elever hvor de tre alfabeter endnu ikke er sikket indlært. Læseløft tilbydes fra uge 43 med en lærer fra resursecenteret, til de elever hvor det af danskvejlederen skønnes nødvendigt. Danskvejlederen afholder klassekonference i november. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 1. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 1. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 9. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Start fase 2. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder OS64 Danskvejleder Danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 5

6 Læsning i 2. klasse Eleverne i 2. kl. anvender og veksler mellem relevante afkodningsstrategier, og vi fortsætter arbejdet med bogsystemet Den første læsning, som i 2. kl. lægger stor vægt på at gøre eleverne sikre i deres afkodning. Læsningen er som ofte kendetegnet ved endnu ikke at være flydende, og eleverne går ofte i stå under afkodning af ukendte ord. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Det er i 2. kl. fortsat vigtigt, at der skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse blive prioriteret højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Der bør arbejdes med enkle læseforståelsesstrategier i alle fag både mundtligt og skriftligt. Eleverne skal bl.a. lære at anvende de læse- og skriveskabeloner, der er knyttet til de enkelte strategier Danskvejlederen afholder klassekonference i november måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 2. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 2. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 12 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Fase 2 Dansklærer Dansklærer Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 2 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 6

7 Læsning 3. klasse. Eleverne vil i løbet af 3. kl. have en flydende og automatiseret sætningslæsning med god indholdsforståelse af alderssvarende tekster. Det er vigtigt for den videre læseudvikling, at der dagligt læses meget, og at der i skolen dagligt gives tid til individuel læsning i omkring 20 min. Fra 3. kl. arbejder vi på skolen bl.a. ud fra bogsystemet Pegasus, hvor eleverne vil blive præsenteret for et bredt udvalg af skønlitterære og faglitterære tekster. I opgavebøgerne til Pegasus vil eleverne arbejde med opgavetyper, som tilgodeser arbejdet med læseforståelsen. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Som led i brobygning til 4. kl. holder danskvejlederen oplæg om læseudvikling på et forældremøde i marts måned, hvor alle forældre på 3. årgang - inklusiv 3. årgang på Boeslunde Skole er inviteret. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 3. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinje og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. I 3. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 14 og 15 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj DVO-screening Læsevejleder Danskvejleder August Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober SL 60 Læsevejleder Danskvejleder Maj ST3 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Skriveraketten I fase 3 Dansklærer Dansklærer På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 7

8 Læsning 4. klasse Når eleverne begynder i 4. kl. forudsættes det, at afkodningen for de fleste elever er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om, at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således at eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. Eleverne bør daglig have mulighed for individuel stillelæsning i omkring 20 min. Der bør i 4. kl. arbejdes med, at eleverne får udviklet deres læsehastighed. Der arbejdes i 4. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 20 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 4. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 4. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 16 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Skriveraketten Dansklærer Dansklærer Maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST4 Dansklærer Dansklærer Oktober/maj På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 8

9 Læsning 5. klasse Eleverne skal i 5. kl. arbejde med at konsolidere deres læsning, hvilket bl.a. gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. I 5. kl. skal der arbejdes med, at eleverne lærer hvilken læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Der arbejdes i 5. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 5. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 5. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 17 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj LÆS 5 Danskvejleder Danskvejleder Februar ST5 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre 9

10 Læsning 6. klasse Eleverne skal i 6. kl. arbejde med at konsolidere og videreudvikle deres læsning yderligere, hvilket gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. Der skal derfor læses varierede tekster, samt være fokus på at eleverne er aktive i deres læsning udgangspunktet er fortsat elementerne fra den interaktive læsemodel. Valg af læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster, bør efterhånden foregå automatisk skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Endvidere bør der nu være fokus på også at anvende relevante læseteknikker på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. Der arbejdes i 6. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 6. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Arbejde med VØL-strategi. Hjemkundskab: Arbejde med at læse for at gøre. Have fokus på og introducere eleverne for de ord og begreber, der knytter sig til faget. I 6. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 18 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 6 Dansklærer/danskvejleder December/ maj På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 10

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Handleplan for læsning på Holmsland Skole Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

+Læsehandleplan Sortedamskolen

+Læsehandleplan Sortedamskolen 2 Indledning s 3 Om læsning s 3 Læsning i fagene s 4 Indskolingen s 5 Mellemtrinnet s 9 Udskolingen s 12 Idékatalog til 6. 9.klasse s 13 Ansvarsområder s 16 Bilag 1 s 19 Bilag 2 s 20 3 Indledning: I forlængelse

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013

LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013 LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013 En beskrivelse af læseindsatsen på Skolen på la Cours Vej Indledning Af Mette Baden Henriksen og Martin Holm Med den megen fokus på lærerne i naturfagene,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen 2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen...

Læs mere

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere