L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Transkript

1 Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet. Senere vil læsehandleplanen blive udvidet til også at omfatte overbygningen. Slagelse Kommune har udsendt en handleplan for læsning for kl., som læsehandleplanen på Eggeslevmagle Skole tager udgangspunkt i. Vi anbefaler, at man orienterer sig i den kommunale læsehandleplan, da denne kommer med uddybende kommentarer og anbefalinger til arbejdet med læsning, som vil have relevans for alle med interesse i læsning i skolearbejdet. Formålet med en læsehandleplan er at skabe en rød tråd for elevernes læseindlæring i alle fag gennem hele skoleforløbet. Læsning er ikke længere kun en sag for dansklærerne, men noget der involverer lærere i alle skolens fag, hvorfor det er vigtigt, at man i de enkelte klasseteam drøfter mulighederne for, hvorledes læsning og læserelaterede aktiviteter implementeres i alle fag i hele skoleforløbet. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen velvidende at alt nyt er svært i starten. Læsehandleplanen indeholder udover beskrivelser af læsning på de enkelte klassetrin også nyttig viden om læsning, danskvejlederens rolle samt forslag til tilegnelse af yderligere viden om læsning. Nyttig viden om læsning En stor del af læseforskningen har snart i tre årtier taget udgangspunkt i at beskrive læsning som i nedenstående almindeligt kendte formel for læsning. L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Formlen viser, at der først er tale om læsning, når afkodning og forståelse ganges med hinanden. I praksis betyder det, at man i undervisningen skal tilgodese både arbejdet med afkodning og forståelse, for at eleverne kan opfattes som værende funktionelle læsere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i formlen er tale om et multiplikationstegn og ikke et additionstegn, da der ikke kan være tale om læsning, såfremt en af faktorerne A eller F er nul. Opfattes formlen som en additionsformel, vil man mene, at eleverne skal kunne afkode først for derefter at kunne forstå, hvilket angiveligt ville have den konsekvens, at der ikke fokuseres på læseforståelsen i de første skoleår. Der skal fra starten af elevernes skolegang arbejdes med og undervises eksplicit i både afkodning og forståelse. I det daglige arbejde med læsning i skolen og hjemme, er det relevant at tage udgangspunkt i nedenstående interaktive læsemodel. Modellen viser hvilke delelementer, der er vigtige i forhold til arbejdet med læsning. Dette bevirker også, at man i undervisningssammenhæng bør tilgodese arbejdet med de enkelte elementer. En interaktiv læsemodel, Brudholm 2002 efter Ehri 1995 Viden om sprog: -Syntaks -Semantik -Pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Ordkendskab: -Ordbilleder -Ordforråd 1

2 Danskvejlederens rolle På udvalgte årgange vil danskvejlederen periodevis deltage i undervisningen for at støtte op om det daglige arbejde med læsning, samt medvirke til at alle klassens lærere implementerer og anvender relevante læse- og skriveskabeloner, der er tilknyttet de enkelte læseforståelsesstrategier. Danskvejlederen vil afholde klassekonferencen på årgang, hvor klassens læsefærdigheder evalueres, og den videre læseudvikling samt tiltag drøftes. Testtagning forestås jævnfør evalueringspunktet for de enkelte klassetrin og evalueres som deri beskrevet. Her vil det også vurderes, om enkelte elever vil have glæde af et intensivt læse- skrivekursus i skolens resursecenter. I det daglige arbejde med læsning vil danskvejlederen stå til rådighed for alle skolens lærere og yde råd og vejledning i det omfang, det er nødvendigt. Endvidere vil danskvejlederen deltage i forældremøder på udvalgt årgange, og derigennem medvirke til, at relevant viden om læsning også videreformidles til forældrene. Yderligere viden om læsning Nedenstående bøger anbefales i forhold til tilegnelsen af nyttig viden inden for læseområdet. De nævnte bøger er på skolebiblioteket. Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea, 2002 Præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster dvs. til både skøn- og faglitteratur. Fredheim, Gerd: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier, Gyldendal 2006 Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Her findes også et kapitel om, hvordan forældre kan indgå og bakke op. Bråten, Ivar: LÆSEFORSTÅELSE Læsning i videnssamfundet teori og praaksis, KLIM, 2008 Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse? Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god undervisning i læseforståelse indebærer. Maagerø, Eva mfl.: At læse i alle fag, KLIM,

3 Denne bog retter søgelyset mod læsning af fagtekster. I alle fag i skolen er vi afhængige af sprog for at udvikle viden, forståelse og refleksion, og i alle fag har vi forskellige måder at bruge sproget på. Hvert fag udvikler sine særlige genrer, sammenhænge, begrebsapparater og måder at udtrykke sig på. Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2006 Bogen rummer centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. 2. udgave er opdateret med de seneste års indsigter inden for læsning og indeholder nyskrevne afsnit om bl.a. læsning på dansk som andetsprog og brug af elektroniske ordbøger i undervisningen. Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder, Gyldendal, 2008 Bogen tilbyder en samlet, forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen handler især om ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning, Psykologisk forlag, Jørgen Frost præsenterer et afbalanceret læsesyn, hvor der både ses på, hvordan læreren bør være rustet til at møde de krav, skolen stiller i dag, og hvad den gode elev og den gode skole er, når vi taler om optimale betingelser for læseundervisning Danske børn skal blive bedre til at læse. Det er grunden til, at Nationalt Videncenter for Læsning er blevet oprettet. Denne hjemmeside er din indgang til den nyeste viden om læsning, nyheder om aktuelle begivenheder og erfaringsudveksling med kollegaer og forskere. 3

4 Læsning 0. klasse Eleverne vil i 0. kl. dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, således de herigennem lærer de tre alfabeter (bogstavernes form, navn og lyd), hvilket forbereder dem på den egentlige læseindlæring, som de vil møde i 1.kl. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Allerede i 0. kl. vil eleverne stifte bekendtskab med sammenhængende tekstskrivninger, hvor de i starten legeskriver og efterhånden, som bogstaverne indlæres, vil begynde så småt at anvende børnestavning, hvor de skriver de bogstavers lyde, de kan høre i de enkelte ord. Det er vigtigt, at forældrene fra starten af 0. kl. informeres om deres betydning for læseindlæringen, og at de opfordres til daglig højtlæsning for deres børn, hvor der også samtales om indholdet af det læste. Det er i 0. kl., at grunden for en god læserutine skal lægges, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Her bør hjemmet tage udgangspunkt i folderen Læsning i 0. klasse kom godt i gang. På introduktionsmødet for kommende 0. klasses forældre holder danskvejlederen et oplæg om læseindlæring. Alle forældre modtager ved det første forældremøde en folder Læsning i 0. klasse kom godt i gang, hvori det beskrives, hvad man kan gøre hjemme for at støtte op om læseindlæringen. Danskvejlederen vil i samarbejde med børnehaveklasselederen planlægge og afholde en klassekonference i maj, hvor der tages afsæt i test som beskrevet under evaluering. Danskvejlederen laver et forløb med opdagende skrivning i andet halvår af 0. kl.. I 0. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Testtager Evalueres af Tidspunkt Læseevaluering på begyndertrinnet: -Store bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Vokaler Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder August-september -Alle bogstaver Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Konsonanter Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Forlyd og rimdel Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj -Find billedet Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder April-maj LUS Børnehaveklasseleder Danskvejlederen Sep., dec., feb. og maj På klassekonferencen i maj evalueres klassens begyndende læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre Den kommende dansklærer bør også deltage. Evalueringsmaterialet med samlet klasseoversigt fra Læseevaluering på begyndertrinnet videregives ved skoleårets afslutning til kommende dansklærer. 4

5 Læsning i 1. klasse Eleverne er i 1. kl. ved at tilegne sig læsefærdigheder, og vi arbejder på skolen ud fra en lydmetode til læseindlæringen, hvor vi benytter bogsystemet Den første læsning, som lægger stor vægt på arbejdet med bogstav og lydforbindelser. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse prioriteres højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Der bør dagligt i klassen skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. Fra starten af 1. kl. skal der arbejdes på, at eleverne får en stor genreindsigt, da det støtter deres læseforståelse. Endvidere bør eleverne dagligt skrive såvel berettende som informerende tekster ud fra princippet om børnestavning, således eleverne derigennem dels opnår genrebevidsthed samt får arbejdet med bogstav- og lydforbindelser. Arbejdet med IT forventes at være en integreret del af læse- og skriveundervisningen. Bogstav- og lydforløb tilbydes med en lærer fra resursecenteret i uge 33-40, til de elever hvor de tre alfabeter endnu ikke er sikket indlært. Læseløft tilbydes fra uge 43 med en lærer fra resursecenteret, til de elever hvor det af danskvejlederen skønnes nødvendigt. Danskvejlederen afholder klassekonference i november. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 1. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 1. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående - målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/Evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 9. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Start fase 2. Dansklærer Dansklærer/danskvejleder OS64 Danskvejleder Danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 5

6 Læsning i 2. klasse Eleverne i 2. kl. anvender og veksler mellem relevante afkodningsstrategier, og vi fortsætter arbejdet med bogsystemet Den første læsning, som i 2. kl. lægger stor vægt på at gøre eleverne sikre i deres afkodning. Læsningen er som ofte kendetegnet ved endnu ikke at være flydende, og eleverne går ofte i stå under afkodning af ukendte ord. Gode læserutiner er vigtige for den fortsatte læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Det er i 2. kl. fortsat vigtigt, at der skabes rum for lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst samt elevernes selvstændige læsning. I det daglige arbejde med læsning vil også arbejdet med elevernes læseforståelse blive prioriteret højt eksempelvis gennem dialogisk oplæsning og litteratursamtaler. Der bør arbejdes med enkle læseforståelsesstrategier i alle fag både mundtligt og skriftligt. Eleverne skal bl.a. lære at anvende de læse- og skriveskabeloner, der er knyttet til de enkelte strategier Danskvejlederen afholder klassekonference i november måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 2. kl. Matematik: Sætte ord og begreber på fagene ved at lave væg-ord-bøger, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Arbejde med regnehistorier. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik: Fælles læsning af sangtekster eksempelvis ved brug af projektor, smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 2. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 12 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj Skriveraketten Fase 2 Dansklærer Dansklærer Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 2 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Maj På klassekonferencen i november evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 6

7 Læsning 3. klasse. Eleverne vil i løbet af 3. kl. have en flydende og automatiseret sætningslæsning med god indholdsforståelse af alderssvarende tekster. Det er vigtigt for den videre læseudvikling, at der dagligt læses meget, og at der i skolen dagligt gives tid til individuel læsning i omkring 20 min. Fra 3. kl. arbejder vi på skolen bl.a. ud fra bogsystemet Pegasus, hvor eleverne vil blive præsenteret for et bredt udvalg af skønlitterære og faglitterære tekster. I opgavebøgerne til Pegasus vil eleverne arbejde med opgavetyper, som tilgodeser arbejdet med læseforståelsen. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 15 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Som led i brobygning til 4. kl. holder danskvejlederen oplæg om læseudvikling på et forældremøde i marts måned, hvor alle forældre på 3. årgang - inklusiv 3. årgang på Boeslunde Skole er inviteret. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 3. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinje og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. I 3. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 14 og 15 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Sep., dec., feb. og maj DVO-screening Læsevejleder Danskvejleder August Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober SL 60 Læsevejleder Danskvejleder Maj ST3 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Skriveraketten I fase 3 Dansklærer Dansklærer På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 7

8 Læsning 4. klasse Når eleverne begynder i 4. kl. forudsættes det, at afkodningen for de fleste elever er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om, at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således at eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. Eleverne bør daglig have mulighed for individuel stillelæsning i omkring 20 min. Der bør i 4. kl. arbejdes med, at eleverne får udviklet deres læsehastighed. Der arbejdes i 4. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 20 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i december måned for hele klasseteamet. Danskvejlederen deltager i korte intensive perioder i undervisningen i udvalgte fag og bl.a. introducerer eleverne for læse- og skriveskabeloner, samt inspirerer til hvordan der også mundtligt kan arbejdes med de enkelte læseforståelsesstrategier. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 4. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning, læseteater m.v. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på små eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 4. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 16 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Skriveraketten Dansklærer Dansklærer Maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST4 Dansklærer Dansklærer Oktober/maj På klassekonferencen i december evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 8

9 Læsning 5. klasse Eleverne skal i 5. kl. arbejde med at konsolidere deres læsning, hvilket bl.a. gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. For at sikre en progressiv læseudvikling skal eleverne i skolen mødes med spændende tekster og krav om at de skal forholde sig til indholdet, og der skal derfor fortsat være fokus på elementerne i den interaktive læsemodel, således eleverne bevarer en aktiv læseindstilling. I 5. kl. skal der arbejdes med, at eleverne lærer hvilken læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Der arbejdes i 5. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus - som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 5. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Musik: Fælles læsning af sangtekster samt tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud fra et billede? I 5. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 17 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj LÆS 5 Danskvejleder Danskvejleder Februar ST5 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejleder, hvor tiltag samt den videre 9

10 Læsning 6. klasse Eleverne skal i 6. kl. arbejde med at konsolidere og videreudvikle deres læsning yderligere, hvilket gøres ved at læse meget, hvorfor der dagligt fortsat bør gives tid til individuel stillelæsning i ca. 20 min. Der skal derfor læses varierede tekster, samt være fokus på at eleverne er aktive i deres læsning udgangspunktet er fortsat elementerne fra den interaktive læsemodel. Valg af læseteknik, der er egnet til læsningen af de enkelte tekster, bør efterhånden foregå automatisk skal der nærlæses, punktlæses, indholdslæses eller oversigtlæses? Endvidere bør der nu være fokus på også at anvende relevante læseteknikker på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. Der arbejdes i 6. kl. bl.a. med bogsystemet Pegasus som beskrevet under 3. kl. Gode læserutiner er vigtige for den videre læseudvikling, og der skal laves læseaftaler med den enkelte elev og forældre om ca. 30 minutters læsning hjemme hver dag. Danskvejlederen afholder klassekonference i marts måned for hele klasseteamet. Nedenstående anbefalinger forefindes i den kommunale læsehandleplan for 6. kl. Matematik: Arbejde med regnehistorier samt introducere eleverne for skabelonen procesnotater til matematik. læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Arbejde med VØL-strategi, rammenotater og to-kolonne-notater. Historie: Arbejde med idemylder og tankekort som indledning til tekstarbejde, hvorigennem der skabes forforståelse til den tekst, eleverne skal læse. Arbejde med VØL-strategi, tidslinjer og to-kolonne-notater. Natur/teknik: Gennem feltnotater sætte ord på eksperimenter for efterfølgende at samle det i små mundtlige/skriftlige beretninger (Først tog vi derefter ). Arbejde med VØL-strategi. Hjemkundskab: Arbejde med at læse for at gøre. Have fokus på og introducere eleverne for de ord og begreber, der knytter sig til faget. I 6. kl. testes/evalueres der som vist nedenstående målsætningen er slutningen af skoleåret. Test/evaluering Målsætning Testtager Evalueres af Tidspunkt LUS Punkt 18 Dansklærer Dansklærer/danskvejleder November/maj Nationale test læsning Dansklærer Dansklærer/danskvejleder Oktober og april ST 6 Dansklærer/danskvejleder December/ maj På klassekonferencen i marts evalueres klassens læsefærdigheder med danskvejlederen, hvor tiltag samt den videre 10