MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0047/2012) Om: Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger. (COM(2012)0010) C7-0024/ /0010(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. Som bilag fremsendes til orientering en begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om ovennævnte forslag. CM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd Forbundsrådet vedtog på sit 895. møde den 30. marts 2012 i henhold til artikel 12, litra b), i EU-traktaten følgende udtalelse: 1. Forbundsrådet glæder sig over direktivforslagets målsætning om at lette det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager under overholdelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger. 2. Klagen vedrørende nærhedsprincippet i henhold til artikel 12, litra b), i EU-traktaten omfatter også spørgsmålet om EU's kompetence jf. Forbundsrådets udtalelse af 9. november 2007, BR-Drucksache 390/07 (afgørelse), punkt 5, og af 26. marts 2010, BR- Drucksache 43/10 (afgørelse), punkt 2, samt af 16. december 2011, BR-Drucksache 646/11 (afgørelse). Nærhedsprincippet er et princip om udøvelse af kompetence. Hvis der ikke foreligger en unionskompetence, handles der således også i strid med nærhedsprincippet. Ved en kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet skal spørgsmålet om retsgrundlaget derfor først undersøges. 3. Det fremlagte forslag til direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser kan ikke baseres på artikel 16, stk. 2, i TEUF, da direktivets anvendelsesområde også omfatter behandling af oplysninger i nationale sager. Følgelig er Kommissionens forslag, for så vidt som det også omfatter den rent nationale udveksling af oplysninger mellem politimyndigheder, ikke dækket af det anførte retsgrundlag, artikel 16, stk. 2, i TEUF. I medfør af princippet om kompetencetildeling i artikel 5, stk. 2, i EU-traktaten, handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Artikel 16, stk. 2, i TEUF giver kun mulighed for at fastsætte regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten. Den nationale straffeproces ligger imidlertid kun i meget begrænset omfang inden for EU-rettens anvendelsesområde. EU's begrænsede beføjelser til at udstede direktiver vedrørende straffesager (artikel 82, stk. 2, i TEUF) begrænser derfor også EU's databeskyttelseskompetencer på dette område. Dette står i vejen for en harmonisering af den rent nationale behandling af oplysninger i straffesager. PE v /6 CM\ doc

3 Behandlingen af personoplysninger er en væsentlig del af straffeprocessen. Direktivforslaget fører derfor til vidtrækkende indgreb i straffeprocesretten, som ikke er nødvendige for at lette den gensidige anerkendelse af afgørelser og samarbejdet i straffesager med en grænseoverskridende dimension. Forslaget indeholder f.eks. bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne omfattende forpligtelser med hensyn til registrering af sagsakter (artikel 5 og 6), efterforskningsaktiviteter, der involverer anvendelse af særlige kategorier af personoplysninger (artikel 8), samt aktindsigt og videregivelse af oplysninger (artikel 11-14). I begrundelsen til direktivforslaget fremføres det med hensyn til inddragelse af den nationale behandling af oplysninger, at de kompetente myndigheder ikke uden videre kan sondre mellem den nationale behandling af oplysninger og den grænseoverskridende udveksling af personoplysninger eller forudse, om bestemte personoplysninger på et senere tidspunkt vil blive genstand for grænseoverskridende udveksling. Dette kan imidlertid ikke begrunde nødvendigheden af direktivets brede anvendelsesområde. De kompetente myndigheder kan uden videre bedømme den grænseoverskridende videregivelse af oplysninger, som tidligere er blevet indsamlet efter bestemmelserne i den nationale straffeprocesret, efter de gældende regler. Skulle der være retlige mangler ved videregivelsen af oplysninger som led i det retlige og politimæssige samarbejde, kunne de specifikke regler for dette område tages op til revision. De praktiske problemer, som efter Kommissionens skøn vil kunne opstå i forbindelse med en retlig sondring mellem den nationale behandling af oplysninger og den grænseoverskridende udveksling af personoplysninger, kan derimod ikke begrunde en udvidelse af de eksisterende beføjelser. Disse overvejelser gælder tilsvarende for den politimæssige behandling af personoplysninger. 4. Kompetencerammen i artikel 16, stk. 2, i TEUF (EU-rettens anvendelsesområde) fastlægges i medfør af artikel 2, stk. 6, for det politimæssige samarbejdes vedkommende i artikel 87 i TEUF. Heraf fremgår det, at kun samarbejdet mellem medlemsstaternes politi- og retshåndhævende myndigheder er omfattet. Artikel 87, stk. 1, i TEUF giver således ikke kompetence til regulering af forhold, der udelukkende vedrører disse myndighedens virksomhed i en medlemsstat, og dermed ikke involverer nogen form for samarbejde mellem medlemsstaterne. Rækkevidden af den beføjelse til at regulere udvekslingen af oplysninger mellem politimyndigheder, der er fastlagt i artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF, svarer som følge af henvisningen til artikel 87, stk. 1, til det deri fastlagte kompetenceområde for samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder. Det indebærer, at den politimæssige udveksling af oplysninger også med hensyn til databeskyttelse udelukkende er underlagt en EU-reguleringskompetence for så vidt angår samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. CM\ doc 3/6 PE v01-00

4 Også i henhold til artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder gælder chartrets artikel 8 kun for medlemsstaternes aktiviteter, såfremt de gennemfører EU-retten. Ifølge artikel 51, stk. 2, er en kompetenceudvidelse igennem anvendelse af chartret ligeledes udelukket. Med udlægningen af artikel 8 i chartret og artikel 16, stk. 2, i TEUF, der ikke tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for bestemmelserne om området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, udvider direktivforslaget primærretten i en sådan grad, at der opstår en i forfatningsretlig henseende væsentlig spænding med hensyn til princippet om kompetencetildeling og med hensyn til den enkelte medlemsstats forfatningsretlige integrationsansvar, der har konsekvenser for den faktiske garanti for sikkerhed og orden. Med den rent formelagtige affattelse af artikel 2, stk. 3, litra a), i direktivforslaget er det ikke muligt at undgå den faglige kompetenceudvidelse, der i særlig grad vil gå ud over delstaternes politimæssige kompetence. 5. Forbundsrådet mener heller ikke, EU har kompetence til at regulere retten til at afværge farer, der ikke udspringer af strafbare handlinger. Også her er der en begrundet risiko for, at EU uden en tilsvarende klar undtagelse vil tilpasse og i faglig henseende udvide kompetencerne vedrørende databeskyttelse i henhold til artikel 16 i TEUF på bekostning af medlemsstaternes kompetence til at varetage afværgelsen af farer, der ikke udspringer af strafbare handlinger, som omhandlet i Forbundsforfatingsdomstolens dom af 30. juni 2009 (Az.: 2 BvE 2/08 u. a.). Heller ikke her bidrager den formelagtige affattelse af artikel 2, stk. 3, litra a), i direktivforslaget til at afværge denne overdragelse af kompetence, der har hjemmel i de enkelte bestemmelser. 6. Direktivforslaget er også i modstrid med det i artikel 5, stk. 3, i EU-traktaten fastlagte nærhedsprincip i snævrere betydning, for så vidt som forslaget indeholder bestemmelser om rent national indsamling og behandling af oplysninger. De planlagte fælles EUbestemmelser synes for så vidt ikke at resultere i nogen merværdi. Tværtimod kan medlemsstaterne selv i tilstrækkeligt omfang regulere den rent nationale behandling af oplysninger (indsamling, lagring og videregivelse), og i øvrigt er dette område tilstrækkeligt reguleret i tysk ret med de gældende dababeskyttelseslove. 7. Også begrundelsen med hensyn til inddragelsen af den rent nationale politimæssige udveksling af oplysninger og dens forenelighed med nærhedsprincippet er i modstrid med bestemmelserne i artikel 5 i protokol nr. 2 til Lissabontraktaten, som Kommissionen er underlagt i henhold til EU-traktatens artikel 51. I punkt 3.2 i begrundelsen til direktivforslaget fastslås det blot, at nærhedsprincippet er overholdt, uden at de i henhold til protokollens artikel 5 krævede kvantitative og kvalitative indikatorer forelægges. I ledsagedokumentet (SEC(2012)0073) henvises der i den forbindelse på side 3 kun til PE v /6 CM\ doc

5 noget, der kunne antages at lægge hindringer i vejen for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Denne antagelse bygger imidlertid, som det fremgår på side 34, litra d), i konsekvensanalysedokumentet SEC(2012)0072, kun på en vurdering af en ikke offentliggjort undersøgelse fra et migrationspolitisk rådgivningsinstitut. De basisdokumenter, der ligger til grund for denne undersøgelse, der er udarbejdet af et institut fra et andet fagområde, lader sig således ikke kontrollere og er ikke præsenteret på en letforståelig måde, og er derfor uhensigtsmæssige. Der foreligger heller ikke andre letforståelige oplysninger. 8. Reguleringen berører desuden den bestemmelse om beskyttelse, der er fastsat i artikel 72 i TEUF. Artikel 72 i TEUF supplerer artikel 5, stk. 3, i EU-traktaten hvad angår det politimæssige område. Det nødvendighedskriterium, som det i henhold til artikel 72 i TEUF er særlig vigtigt at overholde i forbindelse med sådanne indgreb, er hverken nævnt i selve direktivforslaget eller i ledsagedokumenterne. De foreslåede begrænsninger af den rent nationale udveksling af oplysninger mellem politimyndigheder og mulighederne for i henhold til direktivforslagets artikel 27 at fastsætte bindende regler vedrørende kravene til og dermed tilladelsen til under hensyntagen til databeskyttelsen at anvende nationale datakommunikationsprocedurer og -systemer, har således betydning for politiets forpligtelse og evne til i medfør af artikel 72 i TEUF at sørge for beskyttelse af den indre sikkerhed og opretholdelse af lov og orden. Såfremt bestemte procedurer og systemer erklæres ulovlige af hensyn til databeskyttelsen, må de ikke mere anvendes, hvilket i de enkelte tilfælde ville betyde en kraftig indskrænkning af politiets konkrete varetagelse af sine opgaver. 9. Den i direktivforslagets artikel 60 omhandlede pligt til at foretage ændringer af eksisterende bi- eller multilaterale politiaftaler har betydning for reguleringen af Wienerkonventionen om traktatretten og medlemsstaternes udenrigspolitiske kompetencer. I henhold til artikel 351 i TEUF tager medlemsstaterne alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne eventuelle uoverensstemmelser mellem indgåede konventioner og EU-traktaterne. Den stive affattelse af artikel 60 i direktivforslaget giver derfor anledning til kritik. Det burde undersøges, om den kunne formuleres som en "solnedgangsklausul". 10. Det forekommer ikke indlysende, at medlemsstaterne ikke skulle være i stand til i tilstrækkelig grad at sikre databeskyttelsen myndighederne imellem igennem opgave- og arbejdsbeskrivelser for databeskyttelsesansvarlige. Endvidere indeholder direktivforslaget ikke noget bevis for, at databeskyttelse kan varetages bedre igennem de i CM\ doc 5/6 PE v01-00

6 direktivforslagets artikel 30 ff. nævnte mange regler, som også krænker nærhedsprincippet, end igennem til dels allerede eksisterende nationale regler. 11 Forbundsrådet henviser endvidere til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union" (COM(2009)0609), BR-Drucksache 707/10 (afgørelse), punkt 8. PE v /6 CM\ doc