CVR-nr Bofamiko Bofællesskabet Kernehuset

Transkript

1 CVR-nr Bofamiko Bofællesskabet Kernehuset Anmeldt tilsyn Den 17. Marts 2009

2 Dette anmeldte tilsyn på Bofamiko, Kernehuset, Hvidkærparken 3, 5792 Årslev blev udført af de eksterne konsulenter Ruth Bunk og Vivian Elkjær den 17. marts Deltagere Ledelses- og medarbejderrepræsentanter Forstander Steen Jensen (Bofamiko). Ledende hjemmevejleder Find Vinsten (Distrikt Vest). Hjemmevejleder og pædagog Palle Bøgh Hansen (Kernehuset). Hjemmevejleder John Kurt Nielsen (Kernehuset). Alle medarbejdere var informeret om tilsynet. Deltagerne var valgt ud fra, at de var på arbejde den pågældende dag. Beboer- og pårørenderepræsentanter Mand, 46 år, beboer, siden opstarten i Mand, 37 år, beboer, siden opstarten i Alle beboere var informeret om tilsynet på et husmøde. Deltagerne var valgt ud fra, at de havde hjemmedag. Der deltog fem pårørende - en mor og to forældrepar - i tilsynet. Ledelsen havde skrevet et brev til alle pårørende, og deltagerne havde meldt sig selv. De var alle med i den forældregruppe, der stod bag opstarten af tilbudet i Indledning Bofamiko blev dannet den 1. januar 2007 ved sammenlægningen af forskellige tilbud i fem kommuner. Tilbudet ledes af en forstander og er opdelt i tre distrikter Distrikt Sydøst, Distrikt Nordøst og Distrikt Vest med hver sin ledende hjemmevejleder. Tilbudet består af otte bofællesskaber og to støttecentre for voksne personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (udviklingshæmning). Aktuelt består tilbudet af yderligere et bofællesskab og to eksterne teams, som yder støtte til personer med erhvervet hjerneskade og forskellige andre problematikker, men disse tilbud forventes omorganiseret i kommunen i foråret Indsatsen ydes i henhold til Lov om Social Service 85, 104, 107 og 108. Bofællesskaberne er tilbud, hvor beboerne bor sammen og modtager støtte fælles og individuelt. Støttecentrene giver et tilbud i form af fælles støtte i centret og individuel støtte i egen bolig. 2

3 Bofællesskabet Kernehuset er beliggende i Distrikt Vest. Kernehuset er indrettet med otte lejligheder, men aktuelt er der syv beboere, idet der har været en ledig plads i nogle måneder. Beboerne er mellem 28 og 45 år, ligeligt fordelt mellem kønnene. Endvidere har kernehuset tilknyttet fire personer, hvor af to bor i beskyttede boliger ved et plejehjem i byen, og to er et ægtepar, der bor selvstændigt. Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Bunk & Elkjær udarbejdet dette tilsynskoncept, som har fokus på forhold relateret til brugerne af bo-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud inden for handicap og psykiatri. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget via kommunens hjemmeside og Tilbudsportalen. Bofamiko har indberettet til Tilbudsportalen, men fremgik ikke ved konsulenternes søgning. Tilbudet havde fremsendt servicedeklaration, værdigrundlag og beskrivelse af Bofællesskabet Kernehuset til konsulenterne. Endvidere fik konsulenterne midlertidig adgang til Bofamikos intranet. Der blev ikke udleveret yderligere materiale under tilsynsbesøget. Program Rundvisning ved medarbejder Interview med ledelsen Interview med repræsentanter for medarbejderne Interview med repræsentanter for beboerne Interview med repræsentanter for pårørende Afrunding af dagen med forstander og ledende hjemmevejleder. Under rundvisningen i bofællesskabet fik tilsynet et historisk oprids, idet medarbejderen var tidligere leder af tilbudet og havde været med siden opstarten i Tilsynet så to lejligheder, der indrettet med individuelt præg. Byggeriet fremtræder velholdt og handicap venligt. Tilbudets kvalitetsområder At der er en stabil beboer- og medarbejdergruppe. At der er en høj trivsel og tilfredshed hos alle personer i og omkring Kernehuset. At der er en sprudlende, ligeværdig og varm stemning og atmosfære i huset. At kerneydelsen fokuserer på fælles og individuelle ønsker og behov. At handleplansarbejdet foregår med en høj grad af brugerinddragelse. At der ikke forekommer magtanvendelser. At medicinhåndteringen er overskuelig. At beboerne har indflydelse på tilbudet og selvbestemmelse så vidt muligt. 3

4 Tilbudets udviklingsområder At Bofamiko og Kernehuset fremkommer på tilbudsportalen ved søgning. At der udarbejdes en tjekliste i forhold til modtagelsen af nye beboere. At lovgivningen omkring magtanvendelse og tolkningen af den gennemgåes jævnligt, og de forskellige former for magt i relationer diskuteres. At aflåsningen af køleskabet om natten tages op til overvejelse. At den fælles medicininstruks revideres i afsnittet omkring håndkøbsmedicin. At fejl og andre utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering registreres i en særlig kolonne og efterfølgende anvendes til refleksion og læring med henblik på fremtidig forebyggelse. At medarbejdernes andel i forvaltning af beboernes økonomi overvejes, eventuel i form af et samarbejde med de pårørende, parallelt til samarbejdet omkring handleplaner. Indhold Kerneydelse Det er kendetegnende for Kernehuset, at beboerne er det vigtigste. Beboernes ønsker og behov er styrende, og det er medarbejdernes opgave at oversætte og præcisere beboernes behov, så deres drømme kan blive realiseret i videst muligt omfang. Ligeværdighed er fundamentet i den måde, den enkelte medarbejder går til beboeren på, og beboeren mødes, som han eller hun er. Fællesskabet prioriteres højt med øje for individuelle hensyn, idet det er beboernes hjem. Teoretisk og metodisk bygger tilgangen på involveringspædagogik og oplevelsespædagogik. Det betyder blandt andet, at alle, der færdes i huset, mødes subjekt til subjekt. Der udvises gensidig respekt og omsorg for hinanden, selv om der opstår uenighed om et eller andet praktisk i hverdagen. Det er et omdrejningspunkt, at beboerne lærer de ting, de ikke kan, ved at være sammen med en inspirerende og tryghedsskabende medarbejder om de forskellige aktiviteter, og det bevirker, at medarbejderne først og fremmest bidrager med det, de har interesse i og lyst til. God faglig praksis er grundlæggende indarbejdet i huset, hvilket betyder, at der vedvarende er opmærksomhed på at søge ny inspiration og ændre fokus, hvis det skønnes anvendelig for beboerne. Kernehuset har fem medarbejdere tre kvinder og to mænd og alle har været ansat i mange år. Endvidere er der fast tilknyttede vikarer, og der er udarbejdet en tjekliste over de opgaver, de skal udføre, så tingene så vidt muligt bliver, som de plejer. Der er medarbejdere i huset fra kl. 8 til kl. 21 i hverdagene og fra kl. 13 til kl. 21 i weekender og på helligdage. Beboerne, som tilsynet talte med, præciserede, at det var fint, for når der først er spist og ryddet op efter aftensmaden, så trænger beboerne til at blive sig selv. De pårørende, som tilsynet talte med, pointerede, at det kan være svært for nogle beboere, at der først møder medarbejdere ind kl. 13 i weekenden, men 4

5 omvendt er det en tilfredsstillelse for beboeren at have sin egen medarbejder på hjemmedage. Om natten er der mulighed for at tilkalde hjemmeplejen. Alle beboere har et dagtilbud i form af beskæftigelse eller aktivitet med en ugentlig hjemmedag. Den enkelte beboer laver dagsplanen for sin hjemmedag i dialog med medarbejderen, og de er således selv med til at disponere over de timer, hvor de har deres kontaktperson eller en anden medarbejder for sig selv. Beboerne, som tilsynet talte med, forklarede, at der er mange opgaver i løbet af en hjemmedag. En fast opgave, der altid er på en hjemmedag, er borddækning og oprydning eller madlavning. Der skal gøres rent i egen lejlighed, lige som indkøb, for eksempel tøj, og andre praktiske opgaver, for eksempel frisør, skal ordnes. Alle beboere har en kontaktperson, som er tovholder omkring udarbejdelse og evaluering af handleplaner, støtte beboeren i at forvalte sin økonomi og information af og sparring med pårørende. Kontaktpersonen støtter beboeren i at holde kontakt med familie og venner, for eksempel ved at skrive kort til fødselsdage. Det er muligt at skifte kontaktperson, men i praksis sker det sjældent. Beboerne, som tilsynet talte med, fortalte om utallige aktiviteter i og uden for huset. En væsentlig aktivitet i huset er madlavning, som er et fælles projekt mellem beboer og medarbejder. Beboerne laver madplan sammen med medarbejderne for en uge ad gangen, og beboer og medarbejder laver maden sammen. Der er et projekt omkring sund mad, idet flere har problemer med overvægt, og der er ligeledes fælles motionsture. En gang om ugen er der bålprojekt, hvor maden tilberedes over bål. Der har tidligere været et band i huset Kerneband men aktuelt spiller det kun ved særlige lejligheder, idet beboerne blev mere optaget af aktiviteter uden for huset. Flere beboere går i klub om tirsdagen, til bowling om onsdagen og til hockey om torsdagen. I det hele taget vægtes det at deltage i de arrangementer, der foregår i byen og nærområdet. Ved sådanne lejligheder prioriterer medarbejderne at lære beboerne, hvordan de skal gebærde sig. Handleplan Der arbejdes med det nye fælles handleplanskoncept i kommunen, som ligger som en skabelon i Bosted System. Aktuelt arbejdes der med at lægge handleplanerne ind i systemet, og indtil videre er to handleplaner lagt ind. Det nye koncept, som styrker samarbejdet med myndigheden og dagtilbudet, fungerer. Bofællesskabet indkalder til opfølgningsmøde hvert andet år eller hyppigere, hvis der er behov for det. Den kommunale sagsbehandler deltager i møderne, og det er samme sagsbehandler, der er tilknyttet alle beboere, hvilket opleves som en fordel, idet hun kender dem. Beboerens dagtilbud deltager ligeledes i mødet, og de pårørende inviteres, hvis beboeren ønsker det. Beboeren deltager efter lyst og evne. I nogle tilfælde sker der ingen forandring, så i de tilfælde foregår opfølgningen skriftligt uden et egentligt møde. 5

6 Medarbejderne, som tilsynet talte med, forklarede, at handleplanen når rundt om en beboers liv. Handleplanen tager udgangspunkt i et spørgeskema ud fra overskrifterne i funktionsbeskrivelsen og handleplanen, som kontaktpersonen gennemgår sammen med beboeren. Dernæst skriver kontaktpersonen et udkast, som gennemgås med beboeren. Medarbejderen konkretiserer ofte beboerens udsagn og behov gennem en tolkning, som drøftes med kollegerne, som kommer med nye input. Efterfølgende drøftes handleplanen igen med beboeren. Medarbejderne forklarer, at det nogle gange kan være svært at vide, om de tolkninger, der er gjort undervejs i udarbejdelsen afspejler beboerens ønsker og behov. Den eneste måde at finde ud af det på er gennem den tætte kontakt og inderligheden mellem beboer og kontaktperson. Der foregår endvidere en løbende evaluering på de ugentlige personalemøder, hvor der er en systematisk gennemgang af samtlige beboere. Der skal følges op på delmålene løbende, idet de små praktiske mål, for eksempel at skifte undertøj dagligt, kan være væsentlige for at få hverdagen til at fungere for den enkelte beboer. Kollegerne har mulighed for at undre sig med henblik på at kvalificere indsatsen. Før visitationen til et bofællesskab eller et støttecenter i Bofamiko bliver der sendt diverse papirer omkring den nye beboer til tilbudet, så medarbejderne kan drøfte, om beboeren passer sammen med de andre beboere. Når medarbejderne har ytret deres mening, giver forstanderen besked til sagsbehandleren, som foretager den egentlige visitation. I Kernehuset bor beboerne i lang tid, så det er sjældent, at der modtages nye beboere. Modtagelsen foregår individuelt, og der er ikke udarbejdet en tjekliste. Tilsynet anbefaler en tjekliste, som kan være med til at sikre, at kontaktpersonen kommer hele vejen rundt om beboeren i modtagelsen. Magtanvendelse Kernehuset har ingen ansøgte magtanvendelser. Det fælles køleskab i køkkenet er låst om natten, og det er ikke en ansøgt eller godkendt foranstaltning. Aflåsningen foregår efter anmodning fra to beboere, som har store vægtproblemer og ikke kan styre deres trang til at spise uhæmmet. De øvrige beboere er indforstået med ordningen, idet de får tilstrækkeligt med mad flyttet ind i deres egne køleskabe i lejlighederne, så de kan spise, når de har lyst. Tilsynet vurderer, at løsningen er i orden, når de øvrige beboere har adgang til maden, men det anbefales at drøfte om aflåsningen fortsat er nødvendig. Der er ingen indberetninger om magtanvendelse. Den ledende hjemmevejleder har introduceret medarbejderne til Bofamikos magtanvendelsesprocedure, som ligger på intranettet. I proceduren er der link til alt relevant materiale omkring magtanvendelse. Medarbejderne, som tilsynet talte med, kender magtanvendelsesproceduren, men de føler sig ikke sikre i reglerne. De gør sig relevante overvejelser omkring grænsefladerne mellem fysisk og psykisk magt og de dilemmaer, der er forbundet med konfliktsituationer, hvor en 6

7 medarbejder udøver en form for magt. Beboerne er ikke voldsomme over for hinanden og heller ikke over for medarbejderne, så det opleves usandsynligt, at der kan forekomme en episode, hvor medarbejderen skal lave en magtanvendelse. Kulturen er, at det er i orden at være uenige, men muligt at respektere hinandens forskellighed. Tilsynet anbefaler, at lovgivningen omkring magtanvendelse og tolkningen af den gennemgås, lige som håndtering af konflikter bør diskuteres løbende. Medicinhåndtering Der er udarbejdet en fyldestgørende medicininstruks for Bofamiko, her under Kernehuset. Instruksen er ikke tydelig omkring håndkøbsmedicin, der altid bør ordineres af en læge, hvis medarbejderne administrerer medicinen for beboerne. Af instruksen fremgår det tydeligt, at medarbejderne anvender medicinmodulet i Bosted System, og det er i overensstemmelse med praksis i Kernehuset. I Kernehuset opbevares medicin i et aflåst skab på personalekontoret. Hver beboers medicin er i en kurv mærket med navn og billede. Der er overskuelige medicinlister, som giver et hurtigt overblik, uden at computeren skal tændes. Der er tre beboere, som får medicin. En enkelt beboer får psykofarmaka, men har været i stabil behandling i mindst tre år. Der var en psykiater tilknyttet i opstarten af behandlingen, og der er lavet aftale om at rykke med tidspunktet for indtagelse afhængig af beboerens adfærd. Fejl og andre utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering registreres i dagbogssiderne under den enkelte beboer. I medicinmodulet i Bosted System er der mulighed for at registrere fejl og utilsigtede hændelser i en særlig kolonne, så der til enhver tid er det fornødne overblik med mulighed for refleksion og læring med henblik på fremtidig forebyggelse. Tilsynet anbefaler, at fejl og andre utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering registreres et særligt sted. Ligeledes anbefales det, at der er defineret et forum, for eksempel personalemøde, hvor fejl og andre utilsigtede hændelser drøftes løbende. Brugerindflydelse Alle de personer, som tilsynet talte med, lagde vægt på, at i Kernehuset er det beboerne, der bestemmer. Beboerne beskrev, at medarbejderne tager imod de ideer og forslag, som de fremkommer med, og det afgørende, for om det bliver ført ud i livet, er, om det kan lade sig gøre med de timer, medarbejderne har til rådighed. De pårørende beskrev, at et forslag fra en medarbejder først bliver imødekommet af beboeren, når der gives et reelt valg. Beboerne og de pårørende mener, at sammenholdet og venskabet mellem beboerne er fantastisk, og det er afgørende for den enkelte at kunne vælge at være i fællesskabet eller i sin egen lejlighed. Kærester kommer jævnligt på besøg i weekender, og to beboere er gift med hinanden. Flere af de pårørende beskrev, at beboerne tager på besøg hos forældrene, men at de vil gerne hjem igen. 7

8 Der er ikke etableret et brugerråd, men de beboere og den medarbejder, der er på arbejde, afholder husmøde hver mandag aften. Alle temaer kan drøftes, for eksempel økonomi, aktiviteter, rygning, ferieture. Alle kan fremkomme med punkter, og i praksis er det forskelligt, hvem der har noget på hjerte. Der er ikke etableret et pårørenderåd, men de pårørende mødes til arrangementer, for eksempel omkring jul. De fleste pårørende er forældre, som har kendt hinanden i mange år, så hvis der opstår et behov tager de kontakt til hinanden. De pårørende, tilsynet talte med, kommer jævnligt i huset både anmeldt og uanmeldt. De beskriver, at det er dejligt at være på besøg, og de har en god fornemmelse, når de tager afsted. Det er en lettelse, at deres voksne børn har deres eget hjem, hvor de er glade for at være, og de anerkender medarbejdernes andel i beboernes trivsel. De pårørende føler sig lyttet til og inddraget omkring den enkelte beboer. Der er ugentlige kontakter med kontaktpersonen, som informerer om stort og småt, og det opleves relevant at være orienteret om beboerens liv og medarbejdernes indsats. Det eneste, pårørende ikke ved noget som helst om, er beboernes økonomi, men de pointerer, at de har fuld tillid til, at medarbejderne støtter beboerne i at få mest muligt ud af pengene. Tilsynet anbefaler en årlig orientering af de pårørende omkring den enkeltes økonomi, forudsat beboeren giver samtykke til det. Tilsynet vurderer, at det kunne give medarbejderne en ekstra sikkerhed i de tilfælde, hvor de er en væsentlig brik i forvaltningen af beboeres økonomi. De pårørende afsluttede tilsynet med at give eksempler på, at beboere og medarbejdere er ligeværdige i Kernehuset, og de deltager for eksempel i hinandens fødselsdage. 8