Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer
|
|
- Benjamin Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima og miljø har haft på både omgivelser og menneskers liv i fjorden. For rigtigt at kunne forstå Godthåbsfjordens fangst og biologi, er det nødvendigt at have observationer fra fjorden og dens omgivelser tilbage i tid. Der skal være observationer af klimaforhold og det dyreliv og den vegetation, der har dannet grundlag for menneskets overlevelse gennem tiderne for at forstå, hvad der er sket i fjorden. I denne artikel kigger et par ældre lokale beboere tilbage på dengang. Ann Eileen Lennert (tv.) er ph.d.- studerende og tilknyttet Grønlands Naturinstitut og Klimaforskningscenter, hvor hun arbejder på at rekonstruere miljøer i forandring i Godthåbsfjorden. Naja Mikkelsen (th.) er maringeolog og arbejder på GEUS med klimaforskning i Arktis. De observationer har de to fangere Vittus og Angunnguaq gjort. Gennem et langt liv har de fået en unik viden, der gør dem til naturhistorikere i deres eget land. Og værdien af denne viden har mange forskere fået øjnene op for i dag. Denne viden kaldes ofte for traditionel viden. Kulturlandskaber oplevet med alle sanser En snefyldt morgen med hård vind sejlede et hold studerende fra Grønlands Universitet Ilisimatusarfik ind i Godthåbsfjorden. Formålet var at gennemføre et feltkursus, der skulle inspirere og belyse værdien af 148 Tidsskriftet Grønland 3/2015
2 Området i Godthåbsfjorden, som dannede baggrund for fangernes historier. (Kort: GEUS). at danne bro mellem traditionel og videnskabelig viden og koble denne viden til de omgivende kulturlandskaber. Kurset skulle give de studerende forståelse for, hvor essentiel traditionel viden er, når man ønsker at forstå de store ændringer, som fjordsystemet undergår som konsekvens af klimaforandringerne. Fjordens kulturlandskaber er unikke i den forstand, at de er et vidnesbyrd om en uskreven historie. De fortæller en historie om samspillet mellem mennesker og naturen, og de er kernen til en kulturel forankring. Til kulturlandskaberne er tilknyttet et væld af erindringer, som er usynlige for de fleste af os. De er steder, hvor folk har hen- tet deres oplevelser og erindringer, og kulturlandskaberne er gennem tiden oplevet med alle sanserne syn, lugt, lyd. Ofte er det en eller flere af disse sanser, der skaber den enestående erindring af historier, som er koblet til lige det område, man færdes i. En studerende fortæller: For at kunne danne sig et billede af fjordens liv dengang, nu og i fremtiden, er det ikke kun eksperter, som har indblik i området. Mundtlige overleveringer fra de lokale, generationerne igennem, spiller en vigtig rolle. Lokal viden og traditionel viden er unik. Nunni Ezekiassen Tidsskriftet Grønland 3/
3 Vittus peger på det næs, hvor hans familie før i tiden holdt udkig efter hvidhvaler. (Foto:???) Fangst Vittus og Angunnguaq tog os med på en rejse gennem tid og landskaber. De fortalte levende om fangstrejser, store isfjelde, isen som et forstyrrende element, om øer der er blevet mindre, steder med mange typer af fisk, sten der lyder som klokker, og om forskellige naturfænomener, der indikerer gunstige fangstforhold. De fortalte om deres 150 Tidsskriftet Grønland 3/2015 forfædre og om deres oplevelser af, hvordan variationer i fjorden altid har været en naturlig del af deres liv, og at de har kunnet aflæse omgivelserne. Vittus fortalte levende om, hvordan man placerede fangstpladser i forhold til hvidhvalers bevægelsesmønstre, og om hvordan isen og det siltede vand påvirkede hvalerne. Her bidrog fangerne både med en forståelse
4 Vittus og Angunnguaq fortæller historier om, hvorledes de som børn var med til at indsamle æg på fuglefjeldet. (Foto:???) for, hvor stor betydning det havde at kunne aflæse de dyr, man jagede, samt dyrenes interaktion med deres omgivelser. Som gode fangststeder blev der blandt andet nævnt: Kangersuneq, Qassinnguit, Nuugaarsuk, hele Kapisillit omegn, Saarloq, Qoornatsiaq og Qaquk. Kangersuneq-fjorden var hovedsageligt blevet benyttet som fangststed om vinteren på grund af den faste fjordis, der lettede fangsten af sæler, men Tidsskriftet Grønland 3/
5 også for fangst af forskellige fisk som torsk, ørred, hellefisk og rødfisk. Disse fisk havde ifølge Angunnguaq haft stor betydning ikke kun for familierne bosat ved Qornoq og Kapisillit, men også for folk som boede ude ved Nuuk. Angunnguaq fortalte, at en af grundene til at hans familie flyttede til Qassinnguit var, at de kunne følge med narhvalernes, hvidhvalernes og sælernes bevægelse i fjorden. Ved Qassinnguit lå nogle af bopladsens boliger højt oppe i landskabet, for at de kunne have et bedre overblik over en større Angunnguaq sidder midt i et snefrit område ved et nordbo-anlæg (Foto:???) 152 Tidsskriftet Grønland 3/2015
6 del af fjorden. Rester af disse huse ses i dag som typiske Thule ruiner, men deres placering har tidligere været omdiskuteret, da de ikke lå nede ved vandkanten. Nu ved vi fra Angunnguaqs fortælling, hvorfor nogle af husene var placeret på dette sted. Angunnguaq fortalte, at da han boede i Kapisillit i 1930 erne, var det rensdyret og ræven, der dominerede. Rævefangsten var meget vigtig på den tid, da familiens største indkomst hidrørte fra salg af ræveskind til den Kongelige Grønlandske Handel. Dette afspejler sig i kulturlandskabet, hvor man i dag finder utrolig mange rævefælder langs kysten ved tidevandszonen. Placeringen ved tidevandszonen lettede tømningen af fælderne både om sommeren og om vinteren. Da Angunnguaq var lille, holdt han ofte fridag fra skolen, så han kunne komme ud på vandreture i fjordområdet med sin far. De vandrede i dagevis og jagede dyr som forråd til vinteren. De bevægede sig fra sted til sted og fulgte dyrene. Det hele var afhængigt af dyrene. Han fortalte, at sommerruterne startede fra maj og varede til september, nogle helt ind i oktober pga. den faste fjordis. Fjordisen kunne gøre det besværligt for dem at sejle og kunne afskære dem fra fangstområderne på den modsatte side af Kangersuneq. Angunnguaq fortalte også, at isen nogle gange var så tyk, at man ikke kunne knække den med skib. Havisen og fjordisen var noget der forstyrrede de familier, der havde bosat sig i fjorden. Det var noget, der spillede en stor rolle dengang. Angunnguaq og Vittus fortalte, at Nunatarsuaq området ikke blev benyttet som fangstområde så meget pga. af den uforudsigelige is i fjorden. Det var farligt for dem med små træbåde uden motorer (umiaassaaqqat), der nemt kunne blive knust af isen. Fra deres barndom erindrede de blandt andet også, at isen i isfjorden altid har været meget ustabil, og at isbjergene var meget større. Nuugaarsuk er også dét sted, der blev fortalt gode historier om. Man producerede forråd i Nuugaarsuk til vinteren. Under rejsen med fangerne blev pyntens betydning for fangst af hvidhvaler afbilledet gennem Vittus levende fortællinger. Pynten fungerede som udkigspost, hvor hans far og de andre ville vente på hvaltrækket inde fra Kangersuneq fjorden. Ved spidsen af pynten stod man klar til at springe i kajakken for at spyde dyrene. Det var nemt at snige sig op på de sky hvaler pga. det siltede vand, der gjorde det svært for hvalerne at se, og de små isbjerge skjulte lyden fra kajakkens skvulpen. Ikke kun havets ressourcer var vigtige i det område. Rævefælder, grave og saqqaq-teltringe vidner om en rig udnyttelse af både indlandet og fjordens kyst. De to fangerbrødre Marius og Kaaleraq kom fra Kangeq-området, og de fortalte, at stedet var kendt som værende meget fugtigt med masser af tåge. Området havde tiltrukket mennesker fra nord og syd, mest pga. den rige fauna og det isfrie hav. Kangeq er kendt som et godt fangstområde, hvor i sin tid masser af hvaler og sæler blev fanget. Qoornatsiaq ved Kangeq har også været benyttet i århundreder grundet den høje bestand af stenbidere. Marius og Kaaleraq fortalte, hvordan de drev narhvaler og hvidhvaler til land med deres kajakker. Området er lavvandet, og hvalerne, der blev drevet dertil, ville strande ved lavvande, hvorefter de var nemme at dræbe. De ville dræbe dem med spyd i stedet for med rifler, da deres skind havde stor værdi. Samme fangstmetode blev også brugt til visse sælarter. Generelt havde spyddet en stor værdi i forbindelse med fangst, idet at de også brugte det til at fange fisk. Marius og Kaaleraq fortalte også, at de var vokset op i et kystsamfund, der levede af havets ressourcer og derfor ville de ikke jage rensdyr, selv om der i perioder var mange af dem. De havde nok i havets resurser. Dette var også en af grundende til, at de ikke tog ind i fjordene for at jage og fiske. De beskrev, at man næsten kunne lave en tydelig grænse mellem de, der boede langs kysten, og de, der boede i fjorden og som levede af helt andre dyr. Tidsskriftet Grønland 3/
7 Marius fortæller på universitetet om sine unge dage, da han boede i Kangeq. (Foto:???) Betydningen af stednavne Et andet unikt element i kulturlandskaberne er stednavne, som kan ses som landmærker gennem folks færden. Når stednavne fortælles i rækkefølge, kan de danne historier, verbale kort, der beskriver ruter i forbindelse med fangstrejser og gode og betydningsfulde 154 Tidsskriftet Grønland 3/2015 overnatningssteder. For eksempel de gode fiskesteder, inua er, eller de steder man skal undgå. Gennem rejsen i kulturlandskaberne danner disse navne grundlag for minder, historier, viden og en unik lærdom, hvor hvert navn trækker sin mening fra en fortællende kontekst. Når man forbinder stednavne med
8 traditionel viden og miljøer i forandring, er det unikke ved stednavne, at de ofte ikke ændrer sig gennem tid, og derved kan stednavne i dag beskrive og afspejle, hvordan omgivelser så ud, blev oplevet og berejst før i tiden. En forståelse kan blive skabt for, hvordan havet til tider blev omdannet til en landfast platform af is. Og hvordan denne platform støttede bevægelse og liv og skabte et veletableret netværk af stier, der var i konstant overgang mellem land og is især i den indre del af Godthåbsfjorden. Det mest unikke med disse stednavne er, at de normalt aldrig ændrer sig. Idet de miljømæssige forhold fra fortiden ikke er de samme som i dag, forlader man en arv af stednavne, der ikke svarer til det aktuelle miljø. De afspejler fortiden, og hvordan miljø og klima har ændret sig dynamisk gennem tiden. Vittus beskrev stednavnenes afspejling af kulturlandskabet og dets brug for os. Han forklarede, at han kunne huske stednavnene ud fra de mundtlige overleveringer fra de tidligere generationer. Alle stederne havde unikke historier, der sammen med sanserne gjorde dem uforglemmelige. De steder, hvor forfædrene gennem tider har samlets, er navngivet efter henholdsvis deres ressourcer af bytte, geografiske beliggenhed og udformning samt af forbundne sagn. Fangerne nævnte nogle stednavne for os, for at vi kunne danne os et billede af, hvordan disse beskriver omgivelserne, resurcer og miljøer: Kapisillit: De har et rigt udbytte af kapisillit (laks). Manissunnguaq: Der er roligt vand og et godt udbytte af rødfisk. Narsaatsiaq: Plænen, hvor solen altid skinner. Nuugaarsuk: Har sit navn efter sin geografiske udformning, som betyder spidsen (næsset). Som Vittus beskrev, bosatte fangerne sig her i sin tid, fordi stedet var strategisk vigtigt i forhold til at skue efter fangstdyr. Iliverpassuit: Stammer fra sagnet om en tromme-konkurrence mellem Qornoq og Nuugaarsuk, hvor Qoornoq endte som vindere. Nuugaarsuk- folket havde imidlertid ikke kunne klare nederlaget, og de fik deres shaman til at forbande modstanderne. For at gøre en lang historie kort, omkom Qoornoqfolket på vej hjem fra Nuugaarsuk, hvor det stille hav pludselig blev stormfuldt og bed fra sig. Deres grave ligger nu ved Iliverpassuit. Kulturlandskaberne bidrog med en masse historier, der blandt mange ting videregav viden om områder, forandringer og En naturlig forklaring: Øen, der er blevet mindre: Øen viser, hvordan det relative havniveau har ændret sig i fjorden pga. tidligere istider. De store isfjelde: De store isfjelde kan fortælle om, at gletjerne har været tykkere og været længere ude i fjorden. Sten, der lyder som klokker: Stenene, der lyder som klokker, var kendt i området Isukasia, hvor man nu i klipperne har fundet et højt indhold af jern og derfor planlægger en fremtidig mine her. Mange typer af fisk: De mange typer af fisk i fjorden indikerer en høj produktivitet i den marine fødekæde. Dette er pga. næringstilførslen i forbindelse med afsmelting fra gletjerne. Tidsskriftet Grønland 3/
9 relationer. Det var gennem vores rejse med fangerne, at historier blev oplevet, husket og fortalt. Det var ikke kun en rejse gennem fangstens cyklus, men også historier om opvækst, traditioner og syn på livet, alt sammen vigtige elementer i forståelsen af samspillet mellem mennesket og naturen. Gennem vores færden belyste kulturlandskaberne også den utrolige indsigt, som tidligere kulturer i fjorden har haft. Både nordboere og inuit har haft indsigt i, hvordan snelandskaber og sommerlandskaber ville se ud. Et norrønt staldkompleks stod som en oase i et sommerlandskab dog omgivet af flere meter sne. Her stod de studerende, som var det sommer, hvor solens stråler varmede, mens fangerne fortalte historier fra området fx en historie om en duel på buer mellem nordboere og inuit og med et drabeligt eftermæle. De studerende blev inspireret og uddannet gennem kulturlandskaberne og den unikke traditionelle viden, som fangerne formidlede. En mundtlig viden, der i dag så småt er ved at forsvinde, på trods af dens enorme betydning og værdi som både læremateriale, kulturhistorie og kulturel forankring samt som en uundværlig brik til forståelse af miljø- og klimavariationer, som både samfund, studerende og forskere skal omfavne og værdsætte. Måske er det gennem denne værdsættelse, at man i fremtiden kan bygge bro mellem disse forskellige kulturer af viden, bevare denne unikke traditionelle viden og føre den videre til de kommende generationer. Marius fortæller på universitetet om sine unge dage, da han boede i Kangeq. (Foto:???) 156 Tidsskriftet Grønland 3/2015
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mere8-dags rundrejse i Sydgrønland
8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...
Læs mereKulturland under pres
Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mere1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland
1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereLav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen
Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så
Læs mereAEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST 2014. Piffissaqmi nal. ak./tidspunkt : 13.00 14.00
AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST 2014 Piffissaqmi nal. ak./tidspunkt : 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 12. august 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereBesøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh
Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereForår og midnatssol i Grønland
Forår og midnatssol i Grønland Behovet for søvn er mindre, energien højere og synet af solen, som aldring går ned, varmer langt ind i sjælen. Og når rejsen er slut, kan du blære dig med at have stået på
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereKlinisk ophold i Sisimiut Juli 2017
Klinisk ophold i Sisimiut Juli 2017 Allerede tidligt på studiet har jeg haft lyst til at opleve andre sundhedssystemer og udvikle mine egne kompetencer igennem mødet med en anden patientgruppe og tilgang
Læs mereN RDLYS 1 SKINDÆDEREN
Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved
Læs mereSå er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland.
Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Udover arbejdet på alderdomshjemmet lavede jeg en masse ting i fritiden. Øen der er 8x3 km storhvor der der tit meget stille, men
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mere5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg
5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereSAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie
SAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie Fremgangsmåde Vores fremgangsmåde var at få et generelt overblik og indblik i, hvilke aktiviteter, der foregik i Riis Skov på stierne, dedikerede aktivitetsområder
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereGYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen
GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?
7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*
Læs mereStine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord
Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til
Læs mere5 dage med vandring på is
5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på
Læs mereFJORDMAD. Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets. drikke?
FJORDMAD Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets mad og drikke? 1 FJORDMAD Materiale til undervisningsforløbet Fjordmad på Frederikssund Museum Udviklet af Lotte Lai Sørensen Hvordan kan vi egentlig vide,
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereGrønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereEt pædagogisk eventyr
Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereTIL ELEVEN NAVN: KLASSE: INDHOLD
? TL ELEVEN Dette hæfte er fyldt til randen med tekst og quizzer om Grønland. På venstre side er der tekst, fotos og en fup eller fakta-opgave, der knytter sig til teksten. Tjekordet er et grønlandsk ord.
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereLokale holdninger til fiskeri, bæredygtighed og fremtid i Nordvest Grønland
Downloaded from vbn.aau.dk on: July 04, 2019 Aalborg Universitet Lokale holdninger til fiskeri, bæredygtighed og fremtid i Nordvest Grønland Hansen, Anne Merrild Publication date: 2018 Link to publication
Læs mereIsen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.
Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereQaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde
Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde 11 DKK 39.970,- Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde Få en uforglemmelig smagsprøve på grønlandsk fangerkultur, når vi tager på hundeslædetur fra Grønlands
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereSupplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereKlubtur til Lyø den 8 12. maj 2013
Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs merePræsentation: Upernavik
Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereFangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015
1 Fangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015 Fangst spiller en betydende rolle i mange af Grønlands regioner. I den nordlige og østlige del mere end i den sydlige og vestlige del, i bygderne
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mere2 uger med vandring Indhold
Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Lejren i Qaleralik.... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring
Læs mereIndlandsis, UNESCO Verdensarv, bygd og aktiv gletsjer
Indlandsis, UNESCO Verdensarv, bygd og aktiv gletsjer Camp Ice Cap, Ilulissat Isfjord (UNESCO), Ilimanaq Lodge og Glacier Lodge Eqi. Det ene sted er smukkere end det andet. Oplev en intens, uforglemmelig
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereVinter på HUNDESTED HAVN
Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har
Læs mereAqipi den lille hjælpeånd
Naja Rosing-Asvid Aqipi den lille hjælpeånd milik publishing Langt oppe mod nord boede engang en åndemaner på en lille boplads. Han havde ganske særlige evner. Han kunne se og høre ting, som var skjult
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereUDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET
UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 24. oktober 2018 blev af Grønlands Landsret i sagen Retten behandlede sagl.nr. K 191/17 (Retten i Grønland sagl.nr. RIG-29-2017) Anklagemyndigheden (J.nr.55PM-98684-00002-12)
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereStine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord
Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til
Læs mereMountain biking, hiking og kajak i den vilde natur
Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereTekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]
Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mere13 DAGE SPECIALTUR TIL GRØNLAND MED NATURFOTOGRAF LARS GEJL
13 DAGE SPECIALTUR TIL GRØNLAND MED NATURFOTOGRAF LARS GEJL På denne særafgang til Grønland er der mulighed for at opleve nogle af de mest spændende og spektakulære områder på den grønlandske vestkyst.
Læs mereIntroduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads
Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereGrønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)
Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,
Læs mereHej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne
Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så
Læs mereFØRSTE KATTEBOG. Se alle kattebøgerne på www.atelier.dk
Dette er den første introduktion til kattens verden, skrevet og tegnet til alle børn, der elsker katte. Børnene får indblik i katteverdenen fra katteguder og rottejægere i fortiden til nutidens huskatte
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereRejsen i hovedpunkter Rejs 11 dage; juli Fly København-Grønland tur/retur. 1 nat i Kangerlussuaq. Moskussafari.
Grønland; fra nord til syd Drømmerejse til vores nært beslægtede land højt mod nord! På denne rejse oplever du det bedste i Grønland, verdens største ø, der på mange måder er så fremmed for os - men så
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mere(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen
21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereSamsø, september 2012
Samsø, september 2012 Torsdag morgen ringer vækkeuret lidt før kl. 4. Jeg har aftalt med Jacob at vi kører kl. 4.30, da jeg har været lidt for kvik og booket færgen til Samsø kl. 6.50. Hvad pokker, så
Læs mere4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24
4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na
Læs mereIdéer til nye shelters på Møn
Idéer til nye shelters på Møn Morten Sylvest Nøhr - Arkitekt April 2015 Side 1 Indtryk fra en gåtur gennem Danmark Mad, bål og overnatning i Tippie på Lolland Gennem en 1000 km. lang vandring i Danmark
Læs mere3hf Greenland Foundation
Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to
Læs mereMoskusoksejagt på Grønland
Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereHvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland
Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mere