Projektets ærinde I projektet arbejdes der med disse 3 forskellige erkendelsesperspektiver med dertilhørende ontologiske områder:

Transkript

1 Titel Undersøgelse af medicinske terapeutiske teknikker i kognitionsvidenskabeligt perspektiv, Baggrund som inddrager kontemplativ teori og praksis De seneste år er der indtrådt nye forskningsområder, der trodser moderne forståelser af forholdet mellem videnskab og religion. Ved at beskæftige sig med meditative teknikker på 1.personserfaringens egne præmisser, og samtidig undersøge denne eksperimentelle opsætning med nye hjernescanningsteknikker, kan man på den ene side få mere at vide om hvilken specifik hjerneaktivitet, der knytter sig til meditative oplevelser, og på den anden side kan man få en udvidet forståelsen af den subjektive erfaring, hvis man forsøger systematisk at udvide denne i stedet for at ville reducere den til en forklaring på det neurologiske plan. Dette projekt vil fremme denne type forskning i Danmark, da den på den ene side kvalificerer mange interessante spørgsmål, der angår problemer indenfor området bevidsthed, og på den anden side vurderes det, at der af den type forskning kan uddrages mange nye terapiformer til anvendelse i dansk klinisk medicin. Hovedvejleder er ifølge dennes samtykke lektor, ph.d. Martijn van Beek 1 fra Afdeling for Antropologi og Etnografi ved Århus Universitet. Bivejleder er, også ifølge dennes samtykke, ekstern lektor, ph.d. Jesper Garsdal 2 fra Institut for filosofi og idéhistorie. Projektets ærinde I projektet arbejdes der med disse 3 forskellige erkendelsesperspektiver med dertilhørende ontologiske områder: Arbejdsparadigme (erkendelsesaktivitet) Vidensområ område (subjektside) Kognitionsvidenskab Naturvidenskab / systemteori Materie / emergens Hermeneutisk refleksion / diskurs Humaniora / hermeneutik Meditativ praksis Meditative psykologiske modeller Ånd / ikke-sind. Ontologisk område(objektside) Sindsindhold: Begreb, sprog, symbol Sind minus sindsindhold = ikke sind Diskursens lærred Side 1 af 6

2 Projektets ærinde er at lave en bred undersøgelse, der kvalificerer den nutidige danske medicinske forståelse mellem krop og sind formuleret i kognitionsvidenskabelige termer, i håbet om at kunne uddestillere konkrete medicinske terapeutiske teknikker, der trækker på alle og henvender sig til alle 3 ovenstående områder, i det omfang det enkelte område i praksis beviseligt er klinisk relevant. Da den 3. vinkel er forholdsvis utraditionel at inddrage i klassisk kognitionsvidenskab 3, vil denne i projektet blive kvalificeret solidt filosofisk og videnskabsteoretisk, dog uden at denne 3. vinkel fagligt og klinisk har nogen prioritet eller forrang frem for de andre vinkler, der udgør den tværfaglige kognitionsvidenskabelige tilgang. Projektets teori og praksis skal arbejde i retning af konkret forskning i medicinske terapiformer, og vil i forlængelse af projektets grundbegreber og opdagelser formulere begreber om sygdom og sundhed. Projektets tværkulturelle aspekt Et projekt, der inddrager kontemplativ praksis som element i klassisk kognitionsvidenskab, behøver en stor mængde teori og praksis, da en sådan bestræbelse ikke har megen præcedens. Det ud som om, at der er en betragtelig mængde teori og praksis at hente, hvis man kigger ud over vores vestlige akademiske kultur, og i øvrigt er villig til at benytte 1.-personserfaringsorienterede filosofisk-pragmatiske erkendelsesaktiviteter på vidensområder, der traditionelt henlægges under religion eller mystik. Da projektet har en teknisk/klinisk slagside, bliver der ikke inddraget en bred vifte af fremmede kulturer, men af forskellige praktiske grunde bliver det primært buddhistiske teori og praksisformer, der inddrages, når kontemplativ teori og praksisformer konsulteres. Det tværfaglige aspekt kommer altså til at fylde mere end det tværkulturelle, selvom projektet i forhold til lignende projekter kommer til at udmærke sig ved også har et nuanceret blik for sidstnævnte. Hvis der havde været en rig tradition for at eksperimentere med den 3. synsvinkel i vores etablerede videnskultur, så havde det på den ene side slet ikke været nødvendigt at inddrage tværkulturelle problemstillinger i særligt stort omfang i projektet, men på den anden side må man betragte det som en væsentlig styrkelse af projektets faglige konklusioner, at det empiriske og teoretiske materiale er reflekteret på tværs af kulturer. Metodologisk bruges til kulturanalyser primært modeller inspireret af J. Garfield 4 og Raimundo Pannikar 5, som jeg allerede har brugt i tidligere undersøgelser, og dette aspekt af projektet 3 Dette behandlede jeg i mit speciale: Kontemplativ erfaring, naturvidenskab og dialog. Se mere om dette på: Side 2 af 6

3 kommer i særdeleshed til at nyde godt af både min primære vejleder, Martijn van Beeks og min sekundære vejleder, Jesper Garsdals, kompetenceområder, som begge arbejder intensivt med interkulturel og interreligiøs filosofi fra henholdsvis antropologisk og filosofisk perspektiv. Således analyseres de medtagne videnstraditioner og eventuelle brobygninger ligesom projektets egen hermeneutiske situation og intentioner reflekteres. Projektets tværfaglige arbejdsparadigme For at belyse de tværkulturelle problemstillinger bruges både en teoretisk og en praktisk/pragmatisk tilgang. Den praktisk/pragmatiske tilgang viser sig deri, at projektet forholder sig til faktiske dialoger og faktisk forskning, og den anvendte teori reflekterer fænomenerne, der fremkommer i dialog og forskning. Det er ikke så meget en teoretisk redegørelse for mulige filosofiske og videnskabsteoretiske møder mellem repræsentanter fra forskellige kulturer, det er snarere en undersøgelse af faktiske møder mellem fagfolk fra forskellige fag fra forskellige kulturer, som både diskuterer (dialog) og formulerer fælles forskning. Således udformes faktiske arbejdsparadigmer indenfor hvilke forskningen udfolder sig, og som sagt er der et fokus på medicinsk (curativ, palliativ, profylaktisk og almindelig sundhedsfremmende) forskning, som henvender sig til den nutidige danske kliniske virkelighed. Et for dette projekt nyttigt kognitionsvidenskabeligt arbejdsparadigme er Francisco Varelas Neurofænomenologi, 6 som på den ene side indeholder den traditionelle kognitionsvidenskabelige ontologi, men som samtidig insisterer på at det i høj grad er nødvendigt at udvide og elaborere den eksperimentelle tilgang til den subjektive erfaring, som, selvom det i forvejen er et centralt element i traditionel kognitionsvidenskab, ofte på forhånd forsøges reduceret til neurologi. Der lægges vægt på den empirisk eksperimentelle side af sagen, og arbejdsparadigmatisk hentes inspiration fra miljøet omkring Mind and Life Institute, men inspiration hentes også fra andre lignende både historiske 7 og nutidige projekter 8. Styrken ved afhandlingen er fokus på grænsefladen mellem medicinsk arbejdsparadigme og et solidt afsæt i filosofiske og videnskabsteoretiske grundlag således at der qua det filosofiske er et godt udgangspunkt for 6 Neurophenomenology : A Methodological Remedy for the Hard Problem Journal of Consciousness Studies, J.Shear (Ed.) June Troels W. Kjaer, f.eks: A 15O-H2O PET Study of Meditation and the Resting State of Normal Consciousness et al. 8 Under publication: Resultat af samarbejde mellem Cognition, Communication, and Culture, Martijn van Beek, og Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN) Andreas Roepstorff. Side 3 af 6

4 idérigdom hvad angår nye forskningsprojekter, og den tætte kontakt til det medicinske arbejdsparadigme sikrer, at der er en kort vej fra idé til konkrete medicinske forskningsdesigns. Der vil både blive arbejdet med terapiformer, som henvender sig til fysisk/kemisk/fysiologiske områder af mennesket og psykisk/mentale områder af menneskets væsen. Denne struktur er støttet af de samarbejdsparter, der allerede er etableret kontakt til gennem hoved og bivejleder fra henholdsvis antropologi og idéhistorie/filosofi, som igen er styrket gennem kontakt til forskningsenheden Cognition, Communication, and Culture og Center of Functionally Integrative Neuroscience. Til støtte for projektets klinisk-medicinske aspekt er der etableret kontakt til Afdeling for medicinsk videnskabsteori ved Københavns universitet, hvor jeg nu arbejder som undervisningsassistent ved i faget Videnskabsteori for medicinere. Lektor Michael Norup og Lektor Peter J. Hancke Rossel fra afdeling for Medicinsk Videnskabsteori ved Københavns universitet er rent fagligt også knyttet til projektet. Paradigmatiske principper Det tværfaglige indhold belyses af teoridannelser, der også inkluderer kontemplativ teori og praksis som videnskabsteoretiske kategorier såsom Ken Wilber og Personligheder i regi af Mind and Life Institute (Francisco Varela, Allan Wallace, Daniel Goleman, Richard J. Davidson m.fl.). Selvom ph.d. projektet kommer til at indeholde temmelig forskellige projekter, så er fundamentale videnskabsteoretiske principper sådan verifikation, falsifikation, anerkendelsen paradigmatiske/kulturelle dynamikker altid gældende, således at projektets evidens ikke uden videre kan skydes ned som metafysiske eller pseudovidenskabelige. Gennem etablering af 1.personserfaringen som ureducerbar selvstændig videnskabsteoretisk kategori har både Varelas neurofænomenologi og Ken Wilbers Integral approach etableret principper til at håndtere metafysiske (ikke klassisk forståelse af metafysik som f.eks. Aristoteles, men snarere den type metafysik, som metafysikkritikerne som f.eks. Kant, Nietzsche, Richard Dawkins osv. kritiserer) og pseudovidenskabelige (Popper) faldgruber. Arbejdsparadigmet for den medtagne medicinske forskning vil i så høj grad som muligt lægge sig fuldstændig indenfor gængs medicinsk forskning hvad angår forskningsdesign og dertilhørende statistik, men i det omfang der arbejdes med det 3. perspektiv nævnt i tabel 1 på første side, vil blot målemetoderne/dataindsamlingen være lidt kreativ og utraditionel, men stadig overholde krav om principiel reproducerbarhed og mulig falsifikation. Side 4 af 6

5 Tidsplan Forår 2008 Indkredsning af medicinske projekter, som min ph.d. skal generere og/eller deltage i. Produktion af idéhistorisk artikel, der beskriver vestlig medicin og dens karakteristika og sætter det op mod en paradigmatisk ikke-vestlig medicinsk tradition (evt. Tibetansk buddhistisk medicin med baggrund i Allan Wallace bog Healing from the Source ) Ph.d. kurser. Skriftlig akademisk engelsk. To seminarer i regi af MindRealm Institute (MRI): o Contemplative Science? Seminar Retreat for Scientists o Shamatha Retreat: Being Mindful and Collected Deltagelse i Mind and Life Summer Research Institute. Efterår 2008 Deltagelse i medicinsk projekt. Undervisning. Artikel omhandlende de kulturelle udfordringer der ligger i, at nutidig dansk medicinsk kultur skal arbejde tværfagligt med alternativ medicin. Forår 2009 Udlandsophold på Laboratory for Affective Neuroscience eller Waisman Laboratory for Brain Imaging & Behavior på University of Wisconsin Madison. Begge laboratorier er ledet af Richard J. Davidson. Deltagelse i Mind and Life Summer Research Institute. Efterår 2009 Artikel med indkredsning af medicinske filosofiske og videnskabsteoretiske overvejelser genereret af besøg på University of Wisconsin Madison. Undervisning. Side 5 af 6

6 Ph.d. kurser. Forår 2010 Deltagelse i medicinsk projekt. Deltagelse i Mind and Life Summer Research Institute. Efterår 2010 Afhandling færdiggøres og forsvares. Publikationsplan Produktion af idéhistorisk artikel, der beskriver vestlig medicin og dens karakteristika og sætter det op mod en paradigmatisk ikke-vestlig medicinsk tradition (evt. Tibetansk buddhistisk medicin med baggrund i Allan Wallace bog Healing from the Source) Artikel med indkredsning af medicinske filosofiske og videnskabsteoretiske overvejelser genereret af besøg i Santa Barbara. Artikel omhandlende de kulturelle udfordringer der ligger i, at nutidig dansk medicinsk kultur skal arbejde tværfagligt med alternativ medicin. Dette tværfaglige arbejde ses egentlig som et tværkulturelt møde, da så forskellige fagligheder er så forskellige, at de fag-kulturelle aspekter af sådan et møde er betragtelige. Ph.d. afhandlingen. Planlagte aktiviteter Deltagelse i MindRealm Institute og Mind and Life Summer Research Institute. Indlæg i Nordisk sommeruniversitets studiekreds Interkulturel idéhistorie, verdensfilosofi og interreligiøs dialog. Undervisning på kandidat uddannelsen på Afdeling for Antropologi og Etnografi på Århus universitet. Undervisning på medicinsk kandidat-uddannelsesniveau på Københavns universitet. Undervisning på afdeling for idéhistorie på Århus universitet. Side 6 af 6