Kinesisk A Valgfag. Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kinesisk A Valgfag. Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012"

Transkript

1 Kinesisk A Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Denne version af vejledningen indeholder rettelser i afsnit 4.2 om prøveformer. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål faget som gymnasiefag 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Forstå Tale Læse Skrive Kultur og samfund 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer herunder skriftligt arbejde Skriftlige opgaver Forberedelse og oversættelse 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering 1

2 4.2. Prøveformer 4.3 Bedømmelseskriterier 7-trinsskalaen 1. Identitet og formål faget som gymnasiefag 1.1 Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales og skrives i Folkerepublikken Kina. Herudover omfatter faget kendskab til og forståelse af sprog, kultur og samfundsforhold i Kina og andre områder med kinesisktalende befolkninger. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleven/kursisterne tilegner sig færdigheder i kinesisk talesprog og skriftsprog samt indsigt i kinesiske samfunds- og kulturforhold. De sproglige færdigheder omfatter interkulturelle kommunikative kompetencer med hovedvægten på mundtlige udtryksformer og i mindre omfang skriftlige udtryksformer. Indsigt i samfunds- og kulturforhold i Kina omfatter kendskab til og forståelse for landets kulturelle og samfundsmæssige forhold, som sætter eleven i stand til at forholde sig til den samfundsmæssige udvikling i det moderne Kina og de kulturelle former, der opstår heraf. Med undtagelse af elever med kinesisk baggrund, møder eleven som udgangspunkt uden specifikke forudsætninger. Kinesisk tilhører ikke den indoeuropæiske sprogstamme og ligner derfor ikke noget sprog, eleven tidligere har stiftet bekendtskab med. Både udtale, gloseforråd og grammatik er fundamentalt forskelligt fra indoeuropæiske sprog. Derudover er den kinesiske skrift væsensforskellig fra den alfabetiske, der bruges til at gengive indoeuropæiske sprog. Den til stadighed voksende kontakt mellem Kina og omverdenen (herunder Vesten) fra omkring 1980 har medført nye muligheder for tilegnelsen af kinesisk, men også nye krav til kinesiskelever og studerende. Tidligere fokuserede kinesiskundervisning på indlæring af skrifttegn, opøvelse af læsefærdighed, herunder oplæsning, samt grammatiske forklaringer. Målet var at sætte eleven i stand til at oversætte til dansk ved hjælp af ordbogsopslag. Der blev ikke fokuseret på tilegnelse af talesprog. I dag fokuseres fra starten på undervisning i talesprog, herunder lytteevne, udtale og gloseforråd samt pragmatisk grammatik. Derfor er alle tekster skrevet med både transskription og tegn. Indlæring af skrifttegn er ikke blevet mindre vigtig: de kinesiske tegn udgør en stor del af fascinationen ved kinesisk. I den indledende periode introduceres tegn og deres opbygning og historie. Der opbygges en fornemmelse hos eleven for tegnenes opbygning i radikal og fonetikum samt deres stregrækkefølge. Tegnene, som eleven skal kunne skrive i hånden, trænes systematisk. Ved indlæring af passivt tegnforråd kan forskellige metoder tages i anvendelse, f.eks. flashcards af papir eller i e-version, samt skrivning af tegnene. F.eks. kan læreren skrive de tegn, eleven har forberedt til timen på tavlen, og eleven skriver dem med pinyin med toner. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål 2

3 Målene er på begge niveauer udtryk for, hvad den elev, som får en topkarakter, skal kunne. Der er formuleret mål for færdighederne i fagets fire sproglige discipliner: forstå, tale, læse og skrive - samt i grammatik og kendskab til kultur- og samfundsforhold. Forstå Inden for studerede emner skal eleven kunne forstå standard kinesisk talt i normalt taletempo. Tale Inden for det valgte undervisningsforløb skal eleven kunne præsentere studerede emner og samtale om dem med eksaminator på et enkelt, men hensigtsmæssigt og grammatisk nogenlunde korrekt kinesisk. Der lægges primært vægt på forståelighed og der forventes en nogenlunde korrekt anvendelse af et relativt varieret ordforråd samt en nogenlunde korrekt anvendelse af ukomplicerede syntaktiske strukturer. Med ukomplicerede syntaktiske strukturer menes bl.a. korrekt placering af adverbialer og komplementer og korrekt benyttelse af bă-konstruktion og de almindeligste sætningskonjunktioner, mens der lægges mindre vægt på korrekt anvendelse af aspekt- og modalpartikler og af mere indviklede syntaktiske strukturer. Der forventes nogenlunde korrekt anvendelse af fagterminologi knyttet til emnet. Eleven skal yderligere kunne samtale over et emne med afsæt i en trukken kendt tekst. Eleven skal her vise samme grammatiske kendskab som ved præsentation og samtale om det studerede emne, men der stilles ikke de samme krav til ordforråd. Ved den mundtlige prøve skal eleven ikke oversætte, men føre en samtale med udgangspunkt i den trukne tekst. Læse Indenfor de studerede emner skal eleven kunne læse og nogenlunde korrekt oversætte lettere adapterede tekster til stil- og genremæssigt korrekt dansk under benyttelse af en elektronisk ordbog som Wenlin. Teksterne må ikke opbyde særlige vanskeligheder. Vanskeligt genkendelige egennavne, stednavne og forkortelser o.l. er acceptable i eksamenssammenhæng, hvis de forklares i eksamensspørgsmålet. Ikke-studerede, vanskeligt gennemskuelige grammatiske konstruktioner må derimod ikke forekomme i eksamenstekster, heller ikke med forklaringer. Skrive Eleven skal kunne skrive korte tekster i form af beskeder, s o.l. på et enkelt, men nogenlunde grammatisk og kontekstuelt korrekt kinesisk. Der forventes ikke, at eleven anvender skriftsproglige former, men skrevet talesprog, dog kræves en højere grad af grammatisk korrekthed end i den mundtlige eksamination. Det forventes, at eleven bruger gængse tiltale- og høflighedsformer. Der lægges derudover vægt på umiddelbar forståelighed. Teksterne skrives med skrifttegn på computer, under benyttelse af inputmetoder baseret på Pinyin og elektroniske ordbøger som Wenlin. Ved eksamen må andre elektroniske hjælpemidler end disse (f.eks. oversættelsesprogrammer) ikke benyttes, ej heller må eleven have adgang til tekstkorpora eller internettet under eksamen. Ved bedømmelsen vægtes den korrekte brug af ord højere end korrekt gengivelse af ord med tegn, dvs. ord, der er skrevet med forkerte tegn, trækker ikke så meget ned som forkerte ord. Beskeder vil typisk omhandle elevens hverdagsliv eller interesser, dvs. at mere specialiserede emner ikke vil kunne forekomme. Kultur og samfund 3

4 Eleven skal som prøve på sin interkulturelle forståelse kunne perspektivere kinesiske tekster i forhold til det kinesiske samfund og den kinesiske kultur på et basalt niveau. Der lægges vægt på, at eleven er bekendt med de vigtigste begreber på kinesisk inden for de studerede emner. 2.2 Kernestof Kernestoffet udgøres af en række kulturelle og samfundsmæssige emner. På begynderniveau er emnerne f.eks. præsentation af sig selv, indkøb, transport, familie, fødselsdag m.m. På højere niveau kan emnerne eksempelvis være et-barnspolitik, kinesisk nytår, den kinesiske uddannelsessystem, kinesiske bryllupper mm. Kernestoffet studeres gennem læsning af en række tekster på kinesisk. Disse tekster udgøres af en blanding af dialoger og korte, konstruerede eller adapterede sagprosa-tekster. Dialoger introducerer eleven til talesprog og fagteksterne til skriftsprog. De vigtigste forskelle på tale- og skriftsprog bør fremstå klart for eleven. Video- og lydoptagelser udgør et vigtig redskab til forståelse af kernestoffet. Mange elever med dansk baggrund har aldrig eller kun i meget begrænset omfang hørt kinesisk talt, før de begynder at lære kinesisk. Mundtlig kommunikation udgør den centrale kompetence. Der lægges stor vægt på at lære eleven talesprogets syntaktiske former og ordforråd, ligesom den store brug af modalpartikler i talesproget og pauser, tryk, intonation mm. forklares indgående. Ved siden heraf udpeges og forklares hyppigt forekomne konstruktioner, der er særegne for skriftsprog. Det anses for centralt, at eleven tilegner sig en fornemmelse for pragmatisk sprogbrug, herunder for omgangs- og høflighedsformer og dertil knyttet sprogbrug, og er i stand til at udtrykke sig mundret. "Table of the Speech Sounds of Peking Dialect" danner grundlaget for den udtale, der undervises i, men afvigelser fra standardudtale accepteres, for så vidt de er systematiske og bunder i dialektale variationer af standardkinesisk. Der lægges vægt på, at eleven lærer at udtale tonerne forståeligt, ligesom der lægges vægt på, at elevens udtale af enkelte lyd, såsom retroflekser (zh, ch, sh og r), dentale sibilanter (z, c og s) er nogenlunde korrekt. Der er valgt ca. 200 ord, som skal beherskes aktivt til skriftlig eksamen. Listen med disse ord skal kunne skrives i hånden. Korte tekster i form af meddelelser, beskeder o.lign. skrives f.eks. med Microsofts kinesiske inputmetode, i Wenlin eller i hånden. Teksterne har ikke til formål at lære eleven at udtrykke sig på skriftsprogligt kinesisk, men skal primært tjene til at understøtte indlæring af talesprog, specielt med henblik på indlæring af syntaktiske former samt udvidelse af ordforråd og sikring af korrekt anvendelse af ord. Teksterne skal primært vurderes ud fra korrekt anvendt ordforråd og syntaks og ikke udfra korrekt anvendelse af skriftsproglige udtryk. Grundlæggende grammatiske og syntaktiske strukturer introduceres og trænes gennem hele forløbet. Der undervises først i subjektets, verbets og objektets placering i en sætning. Dernæst i adverbiers og komplementers placering, samt i eksistentielle og pivotale sætninger. De fire mest anvendte aspektformer (afsluttet handling, erfaringsaspekt samt progressivt aspekt i aktiv så vel som passiv form) samt de hyppigst anvendte sætningskonjunktioner introduceres. Kinesisk sætningsopbygning forklares udfra emne (topic) og kommentar (comment). 4

5 En elektroniske ordbog, som f.eks. Wenlin ( ) anbefales installeret på alle elevmaskiner, og en grundig gennemgang af ordbogens funktionaliteter er af afgørende betydning for undervisningsforløbet. Som sprogfag bidrager kinesisk til elevens interkulturelle forståelse ved at give eleven lejlighed til at sammenligne vestlige kulturelle udtryk og sociale strukturer med kinesiske. 2.3 Supplerende stof Det anbefales at eleven tidligt i forløbet introduceres til korte emnebaserede engelsk- og dansksprogede tekster om kinesiske samfundsmæssige og kulturelle forhold med henblik på at uddybe og perspektiverer kernestoffet. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i introduktion af pīnyīn transskriptionssystemet. Eleven introduceres for de initialer og finaler, der benyttes i standardkinesisk, samt for hvordan hver enkelt lyd produceres og hvilke hovedvanskeligheder udtalen frembyder for f.eks. danskere. Udtaleøvelser skal være et tilbagevendende element igennem hele undervisningsforløbet, idet eleven konstant skal arbejde med at forbedre deres udtale og gøres opmærksom på flere og flere distinktioner. Det tilrådes, at udtale både indøves isoleret og i sætnings- eller frasesammenhæng. Systematisk træning af lytteevnen er vigtig gennem hele forløbet, ikke alene for at eleven kan lære at forstå kinesisk, men også for at styrke deres udtale og talesprog. Da en god udtale anses for central, tilrådes det, at eleven gennem hele gymnasieforløbet stilles opgaver, der sigter på at forbedre udtalen, f.eks. i form af fælles udtaleøvelser, undervisning og opgaver i hvordan de enkelte lyd produceres samt lytteøvelser i sproglaboratorium. Derudover tilrådes det, at eleven får mulighed for at høre lydfiler efter skoletid, f.eks. ved at stille CD- ROMer med indspilninger af lærebogstekster til rådighed. Individuel oplæsning anses for uhensigtsmæssig. Der fokuseres gennem hele forløbet på udvidelse af gloseforrådet. Der skelnes mellem aktivt og passivt gloseforråd. Passivt gloseforråd udgøres af gloser, der kan genkendes i givne sammenhænge og oversættes nogenlunde korrekt. Aktivt gloseforråd udgøres af gloser, eleven kan bruge nogenlunde korrekt i tale eller skrift. Alle gloser til de læste tekster indlæres som passivt ordforråd. Der kan ikke stilles noget krav om dokumentation for, præcis hvilke ord der er indeholdt i det passive ordforråd på ord. Nye gloser indlæres som passivt vokabular ved hjælp af flashcards og andre mnemotekniske metoder og aktiveres gennem tasks, rollespil og skriftlige øvelser. Det er vigtigt at træne indlæring af gloser fra dansk til kinesisk og fra kinesisk til dansk. Det kræves ikke at eleven skal lære tegnene til alle de ord, de lærer. Elevens kinesiske begrebsdannelse styrkes gennem baggrundsviden om de sociale og kulturelle forhold, der ligger til grund for svært oversættelige begreber. Talesprog trænes gennem situationsbaserede dialoger eller tasks, f.eks. i form af rollespil eller korte elevoplæg i klassen på kinesisk. Der lægges vægt på, at eleven fra starten lærer at udtrykke sig forståeligt. Fotografier fra Kina kan indgår i undervisningen som udgangspunkt for tale- 5

6 sprogsundervisningen. Billeder anskueliggør samfundsmæssige og kulturelle aspekter, hvorved de støtter begrebsindlæring. Rollespil er styrede dialoger. Med udgangspunkt i en skabelon skriver eleven en kort dialog. Dialogen danner derefter forlæg for et rollespil. Formålet er ikke, at dialogen læres udenad ordret, men at give eleven værktøj til at løse opgaver i pragmatisk sprogbrug gennem indlæring af eksempler på kontekstuelt nogenlunde korrekt sprogbrug. Elevoplæg på kinesisk ligger inden for de studerede emner. Oplæggene afholdes på talesprog og må ikke have form af oplæsning, idet skriftlig forberedelse kun skal finde sted i form af stikord og centrale fraser. Eleven skal tilskyndes til at bruge præsentationsprogrammer (f.eks. Power- Point) eller andet præsentationsmateriale. Som sådan fungerer oplæggene som en træning i præsentationsdelen af mundtlig eksamen. En kontrastiv tilgang til undervisning i grammatik og syntaks anses for ønskværdig. Hvor det er muligt trækkes der paralleller til tilsvarende eller afvigende strukturer og former i andre sprog eleven kender. Pragmatikken anses for at være central i grammatikintroduktioner. Der undervises således ikke alene i syntaks, men også i i hvilke sammenhænge de enkelte grammatiske strukturer og former finder anvendelse. En del af grammatikundervisningen kan foregå som lærerstyret klasseundervisning, men andre undervisningsmetoder kan med fordel anvendes. F.eks. kan eleven selv udlede syntaktiske strukturer ud fra eksempelsætninger, eller komme med korte oplæg om grammatiske emner. Eleven kan i grupper på to besvare grammatiske spørgsmål, svarene danner efterfølgende udgangspunkt for diskussion i klassen. Der lægges ikke vægt på, at grammatikken læres udenad, men at der opnås en overordnet forståelse af de grammatiske strukturer, der sætter eleven i stand til at genkende disse i nye sammenhænge. Gennem situationsbaserede dialoger og emnespecifikke fagtekster introduceres eleven for forskelle på kinesisk tale- og skriftsprog. Dialogerne skal give eleven en indføring i dagligdags kommunikation. Teksterne bør være tilgængelige som e-tekster og eleverne introduceres til Wenlin, som må benyttes til eksamen. Der arbejdes både med intensiv og ekstensiv tekstlæsning. Intensiv tekstlæsning sigter på at at træne oversættelse fra kinesisk til dansk. Grammatiske former og syntaktiske strukturer forventes at kunne genkendes og danne grundlag for oversættelsen. Desuden lægges der vægt på stilog genremæssig adækvat oversættelse. Slang oversættes til slang, formelt sprog oversættes til tilsvarende formelt dansk, dialoger oversættes til dansk talesprog osv. Ekstensiv tekstlæsning sigter på at give eleven en fornemmelse for sprogets flow og på at træne eleven i at gætte betydningen at ukendte gloser og strukturer, samt udnytte passivt gloseforråd. Ekstensiv læsning er primært rettet mod indholdet, således at eleven læser en tekst med henblik på at besvare konkrete spørgsmål til indholdet. Eleven kan sættes til at læse større bidder af forholdsvis lette ukendte tekster med henblik på at referere dem på kinesisk eller besvare multiple choice opgaver. Tekster til ekstensiv læsning skal skrives med både pīnyīn og tegn, men kunne muligvis også være tilgængelig som e-tekst. Konvertering af tekst fra tegn til pinyin kan foregå med Wenlin. Det anbefales at introducere brugen af ordbøger. Eleven introduceres for opslag vha. pīnyīn og vha. radikal og stregantal. Det tilrådes, at eleven ikke bruger særlig meget tid på at slå op efter den sidste metode, da der anvendes elektroniske hjælpemidler, som, for eksempel, Wenlin, til eksamen. 6

7 3.2 Arbejdsformer herunder skriftligt arbejde Det anbefales, at eleven nogle gange præsenteres for nyt, f.eks. grammatisk stof i form af eksempler, ud fra hvilke eleven selv kan udlede de mere overordnede regler. Derudover anbefales gruppearbejder, elevstyret undervisning i form af elevoplæg mm., samt hjemmearbejde. Udenadslære er en nødvendighed ved indlæring af gloser og skrifttegn. Skriftlige opgaver Eleven afleverer korte skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad startende med eksempelvis en kort selvpræsentation, præsentation af egen familie, fritidsinteresser etc. Emnerne vælges på baggrund af de i timerne læste og gennemgåede tekster. Den skriftlige opgave kan evt. følges af en mundtlig præsentation, som er målet med opgaven. Forberedelse og oversættelse Oversættelse til dansk er en disciplin til eksamen, som bør understøttes i undervisningen. I slutningen af forløbet bør man træne eleven i at oversætte ekstemporaltekster, så de får en fornemmelse af tidsforbruget og kan oparbejde nogle personlige oversættelsesstrategier. Eleven må bibringes en klar opfattelse af, at en oversættelse altid foretages i en bestemt sammenhæng, og at forskellige krav til oversættelsen resulterer i forskellige oversættelser af samme tekst. Oversættelse er en aktivitet, der er velkendt for alle og analysen af oversættelsesækvivalens på ordniveau og på niveauer højere end ord (inklusive grammatisk, tekstuel og pragmatisk ækvivalens) giver en praktisk og relevant indgang til studiet af forskellene sprogene imellem. 3.3 It En elektronisk ordbog, som, for eksempel, Wenlin installeres på skolens og elevens computere. Programmet viser udtale og betydning af de ord, curseren peger på. Adapterede tekster skrevet med skrifttegn vil på denne måde blive læselige for eleven på trods af et begrænset skrifttegnsforråd. 3.4 Samspil med andre fag Kinesisk vil kunne bidrage til faget Almen Sprogforståelse som eksempel på et ikke-indoeuropæisk sprog med en væsensforskellig fonologi, grammatik, semantik og pragmatik. Kinesisk vil dermed kunne perspektivere karakteristika ved indo-europæiske sprog og samtidig eksemplificere fundamentale ligheder mellem ikke-beslægtede sprog. Et samspil med faget historie, herunder samtidshistorie, vil være oplagt, især mht. perioden fra 1842 og frem til i dag, hvor Kinas historie har udviklet sig i sam- og modspil med europæisk historie. Ligeledes vil samfundsfag kunne drage nytte af at trække paralleller til det moderne kinesiske samfund og dets voldsomme ændringer. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Løbende evaluering anses for nødvendig. Det er vigtigt at eleven løbende får testet og gøres bekendt med sin faktiske kunnen, især med hensyn til skrifttegn og gloser. I 3.G afholdes prøver af samme sværhedsgrad som skriftlig eksamen Prøveformer KENDT TEKSTMATERIALE 7

8 Det kendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt en kort indledning til teksten. Det samme kendte materiale må højst anvendes ved 3 eksaminationer samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. NOTER Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende. LODTRÆKNING Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. De skal have en bredde, der svarer til bredden i undervisningsbeskrivelsen. HJÆLPEMIDLER Alle hjælpemidler er tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen, brug af internettet og oversættelsesprogrammer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet. 4.3 Bedømmelseskriterier Karakterfastsættelse En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til fremragende (karakteren 12), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). Vurderingen fremragende (12), godt (7) og tilstrækkeligt (02) defineres fagspecifikt som beskrevet i skemaet nedenfor. Beskrivelsen kan tjene som udgangspunkt for definition af de to øvrige vurderingen i feltet bestået : fortrinligt (10) og nogenlunde (4). 7-trinsskalaen Kinesisk A valgfag - skriftlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens oversættelse fra kinesisk til dansk viser en sikker forståelse af den originale tekst. Eleven formulerer sig på et naturligt dansk, der reflekterer det sproglige indhold og stilen i den kinesiske tekst. Elevens tekst viser en sikker beherskelse af et relevant ordforråd samt af de studerede skrifttegn. Eleven udtrykker sig på et forståeligt og nogenlunde grammatisk korrekt kinesisk med sans for meddelelsessituationen. Indholdet demonstrerer klar interkulturel forståelse, og inddrager alle relevante aspekter. 7 Godt Elevens oversættelse fra kinesisk til dansk viser en nogenlunde sikker forståelse af den originale tekst. Eleven formulerer sig på et naturligt dansk, der nogenlunde reflekterer det sproglige indhold og stilen i den kinesiske tekst. Elevens tekst viser en nogenlunde sikker beherskelse af et relevant ordforråd samt af et flertal af de studerede skrifttegn. Eleven udtrykker sig på et overvejende forståeligt og ikke helt grammatisk korrekt kinesisk 8

9 02 Tilstrækkeligt med rimelig sans for meddelelsessituationen. Indholdet demonstrerer en nogenlunde klar interkulturel forståelse. Elevens oversættelse fra kinesisk til dansk viser en noget usikker forståelse af den originale tekst. Eleven formulerer sig på et naturligt dansk, der i hovedtræk reflekterer det sproglige indhold og stilen i den kinesiske tekst. Elevens tekst viser en noget usikker beherskelse af et relevant ordforråd samt af en del af de studerede skrifttegn. Eleven udtrykker sig på et grammatisk usikkert kinesisk og med begrænset sans for meddelelsessituationen. Indholdet demonstrerer en begrænset interkulturel forståelse. Kinesisk A valgfag - mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens præsentation af det selvvalgte emne foregår på et forståeligt og nogenlunde korrekt kinesisk talesprog med anvendelse af et alment og emnerelateret ordforråd. Både præsentationen, samtalen og behandlingen af eksamensteksten viser god og præcis forståelse af tekstmaterialet med inddragelse af interkulturel viden. Tekst- og emnebehandlingen er omfattende og eleven inddrager alle relevante aspekter. 7 Godt Elevens præsentation af det selvvalgte emne foregår på et nogenlunde forståeligt dog ikke helt korrekt kinesisk talesprog med anvendelse af et rimeligt ordforråd. Præsentationen, samtalen og behandlingen af eksamensteksten viser en noget upræcis forståelse af tekstmaterialet med lidt begrænset inddragelse af interkulturel viden. Tekst- og emnebehandlingen er god og eleven inddrager nogle, men ikke alle relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens præsentation af det selvvalgte emne foregår på et nogenlunde forståeligt dog noget usammenhængende kinesisk talesprog med anvendelse af et begrænset ordforråd. Præsentationen, samtalen og behandlingen af eksamensteksten viser en upræcis forståelse af tekstmaterialet med begrænset inddragelse af interkulturel viden. Tekst- og emnebehandlingen er tilstrækkelig og eleven inddrager få relevante aspekter. I bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) defineres den fulde karakterskala uafhængig af fagene på følgende måde: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 9

10 Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren -3 gives for den ringe, helt uacceptable præstation. 10

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tyrkisk A Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Tyrkisk A Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Tyrkisk A Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Tyrkisk B Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Tyrkisk B Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Tyrkisk B Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Kinesisk B Valgfag. Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for gymnasiale uddannelser 2012

Kinesisk B Valgfag. Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Kinesisk B Valgfag Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kinesisk A/B, valgfag

Kinesisk A/B, valgfag Kinesisk A/B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Undervisningsplan Engelsk D GF2 Undervisningsplan Engelsk D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på Engelsk D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 4 Elevarbejdstid:...

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Kinesisk A/B, valgfag

Kinesisk A/B, valgfag Kinesisk A/B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Bedømmelse i henhold til de faglige mål

Bedømmelse i henhold til de faglige mål Bedømmelse i henhold til de faglige mål Heino Aggedam Birgit Kastberg Program Kort oplæg Bedømmelse af elevbesvarelser i henhold til faglige mål Diskussion: opgaverne som prøvegrundlag Opsamling af bedømmelse

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Social- og sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. januar 201 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Forudsætninger for afsluttende prøve...

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Tyrkisk A - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Tyrkisk A - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Tyrkisk A - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen. Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

FIP spansk marts 2018

FIP spansk marts 2018 FIP spansk marts 2018 Fokus på mundtlig eksamen Hhx, hf og stx Tine Brandt Tine.Brandt@stukuvm.dk Marts 2018 Tine Brandt Side 1 Dagens program: Velkomst Praktiske oplysninger Nyt i læreplaner med fokus

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

FIP fransk april 2018

FIP fransk april 2018 FIP fransk april 2018 Fokus på mundtlig eksamen Hhx, hf og stx Tine Brandt Tine.Brandt@stukuvm.dk Tine Brandt Side 1 Dagens program: Velkomst Praktiske oplysninger Nyt i læreplaner med fokus på mundtlig

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Forside. Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1

Forside. Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1 To hjul og Metal side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen To hjul og metal På Herningsholm Erhvervsskole Målmatrix Skabelon 28. februar 2018 09:32 Målmatrix E2, E3 dansk E og C To hjul

Læs mere

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forside. Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1

Forside. Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1 To hjul og Metal side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen To hjul og metal På Herningsholm Erhvervsskole Projektoversigt Projektoversigt skabelon 17 Vær To hjul og Metal side 2 Målmatrix

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere