Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering
|
|
- Sidsel Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transportrådet og Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering Af Gitte Lillelund Bech og Carsten Glenting, COWI Juli 1996
2 1 Baggrund I Danmark, såvel som internationalt, har der gennem det sidste årti været en stigende interesse for alternative finansieringsformer for større trafikinvesteringer. Alternative finansieringsformer defineres i denne forbindelse som alternativer til den traditionelle finansiering over statens løbende budget. COWI har gennem det sidste år assisteret Transportrådet med et analysearbejde omkring alternativ finansiering. Denne artikel præsenterer nogle af forfatternes erfaringer fra dette analysearbejde. Holdninger der præsenteres i artiklen er forfatternes egne og er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med Transportrådets holdning. 1.1 Hvorfor er alternativ finansiering interessant for beslutningstagere Det er muligt at identificere to centrale kræfter bag den stigende anvendelse af alternativ finansieringsformer. Den første er ønsket om at løse større trafikinvesteringer fra de løbende offentlige budgetters snærende bånd. Den anden er ønsket om en hensigtsmæssig institutionel ramme for en forretningsmæssig og depolitiseret drift af infrastrukturydelser. Med alternativ finansiering er det muligt at frigøre langsigtede infrastrukturinvesteringer fra det enkelte budgetår finanslov. Derved kan trafikinvesteringer igangsættes tidligere end planlagt. Samtidig reducerer alternativ finansiering risikoen for budgetreduktioner eller udskydelser i implementeringsfasen som følge af for eksempel konjunkturudjævnende politikker. Endelig kan alternativ finansiering potentielt øge den samlede mængde midler, der er til rådighed for infrastruktur finansiering, gennem adgang til langsigtet privat opsparing. I mange lande er der konstateret en stigende utilfredshed med det offentliges ejerskab og fremskaffelse af trafikinfrastruktur, blandt andet på grund af store omkostnings- og tidsoverskridelser på projekter, der er implementeret af den offentlige sektor. Alternative finansieringsformer kombineret med depolitiseret drift er derfor anvendt som et middel til at opnå øget effektivitet. Internationale erfaringer viser da også at den driftsøkonomiske rentabilitet af infrastrukturprojekter forbedres, såfremt den daglige drift varetages af professionelle udøvere i samarbejde med brugerne, mens den politiske indflydelse koncentreres omkring definition af målsætninger og rammebetingelser. Ud fra denne betragtning er alternativ finansiering et naturligt led på vejen fra politisk detailstyring til rammestyring.
3 1.2 Hvad omfatter alternativ finansiering Alternativ finansiering involverer typisk en kombination af aftagende offentlig involvering i ejerstrukturen af infrastrukturen eller selskabet, aftagende brug af midler fra det løbende offentlige budget, øget grad af selvfinansiering gennem brugerbetaling, samt øget brug af udlicitering i forbindelse med drift og vedligeholdelse af infrastruktur. Begrebet alternative finansieringsformer dækker således en bred vifte af organisatoriske modeller fra selskabsdannelse omkring eksisterende offentlige institutioner over koncessionsbaseret finansiering og drift af trafikinfrastruktur, til udlicitering og privatisering. De alternative finansieringsformer kan overordnet deles i to separate grupper - de ikkekommercielle og de kommercielle. De ikke-kommercielle former for alternativ finansiering omfatter øremærkede skatter og statsstøttede infrastrukturfonde, samt finansiering gennem værdirealisation via beskatning af værdistigninger af jord eller ved offentlige apportindskud af jord (eks. Minimetroen i Ørestaden). Disse alternative finansieringsformer benyttes især til at sikre vedvarende finansieringskilder for basisinfrastruktur såsom almindelige veje, sekundære jernbanelinier samt små havne og lufthavne. De kommercielle former for alternativ finansiering inkluderer institutionelle reformprocesser såsom selskabsdannelse ved omlægning af offentlige institutioner og myndigheder til drift under forretningsmæssige principper (eks.: DSB, Statshavne, HT), privatisering (eks Københavns Lufthavne), samt udlicitering af offentlige serviceydelser. Derudover indeholder de kommercielle former for alternativ finansiering hvad vi kan kalde 'ikke-konkurrencemæssige markedsmodeller', typisk permanente eller midlertidige koncessioner (eks. Storebælt og Øresund). I Danmark er det således primært de kommercielle former for alternativ finansiering, der har haft sit gennembrud i de seneste år og vi vil derfor primært betragte disse i det følgende. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de danske finansieringsformer for trafikinfrastruktur og serviceydelser. Tabellen viser vandret graden af offentlig involvering i ejerstrukturen og lodret brugen af midler og garantier fra det offentlige budget. Bevægelse fra højre mod venstre svarer til faldende offentlig involvering i ejerskab og bevægelse oppefra og ned svarer til aftagende anvendelse af offentlige midler og garantier. Det bør bemærkes faldende grad af offentlig involvering og brug af offentlige midler ofte følges af stigende grad af krav om selvfinansiering gennem brugerbetaling.
4 Tabel 1 Institutionel ramme for ejerskab Kapitalfremskaffelse Finansiering via det konsoliderede offentlige budget Øremærkede skatter Infrastrukturfond Statssubsidier, givet som jord eller ejendomme Adgang til finansiering på markedsvilkår, men med statsgaranti Adgang til finansiering på markedsvilkår uden statsgaranti Traditionel finansiering Alternativ finansiering Ejerskabsstruktur og kapitalfremskaffelse for tilvejebringelse af trafikinfrastruktur i Danmark Departement, direktorat og lignende Vejbestyrelse r Flynavigation Selskabsdannelse Offentlig virksomhed / Statsvirksomhed DSB Statshavne og - lufthavne HT Offentligt ejet selskab Farvandsnavigation Ørestadsselskabet Storebælt Øresund DSB Rederi DSB Busser BusDanmark Privatisering Offentligt kontrolleret selskab, ejet af det offentlige og af private København s Lufthavne Privat kontrolleret selskab Private færge- og busoperatører
5 1.3 Problemstillinger En række trafikinfrastrukturprojekter i Danmark og udlandet er i de senere år blevet gennemført ved alternativ finansiering og flere er på tegnebordet. De foreløbige danske og internationale erfaringer har dog vist at der er centrale problemstillinger i forbindelse med anvendelse af alternativ finansiering som ofte ikke er fuldt gennemtænkt før projekterne lanceres. Dette skyldes at brugen af alternativ finansiering i vid udstrækning er projektdrevet og ikke politikdrevet. Fire problemstillinger som bør evalueres i forbindelse med en hver situation hvor alternative finansieringsformer overvejes tages op i det følgende. 1. Der er et fundamentalt trade-off mellem samfundsøkonomisk effektivitet og driftsøkonomisk effektivitet for visse typer trafikinfrastruktur. 2. Der er væsentlige transaktionsomkostninger ved alternativ finansiering som skal holdes op mod de forventede effektivitetsgevinster. 3. Realisation af effektivitetsgevinster forudsætter nøje overvejet risikoallokering. 4. Alternativ finansiering øger kravet til a priori formalisering af konkurrence og pris regulering.
6 2 Den samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske effektivitet De fleste eksempler på anvendelse af alternative finansieringsmetoder i forbindelse med trafikinfrastrukturinvesteringer, har haft som formål dels at reducere kravene til det offentlige budget, dels at forøge omkostningskontrollen og incitamenterne til levering af kvalitet i forbindelse med tilvejebringelse af infrastruktur. Den driftsøkonomiske effektivitet har således været helt central i processen. Der eksisterer imidlertid vigtige begrænsninger i brugen af de mest anvendte alternative finansieringsmetoder såsom selskabsdannelse og privatisering. Disse kommercielle finansieringsformer har nemlig en potentiel negativ indflydelse på den samfundsøkonomiske effektivitet i forbindelse med levering af infrastrukturen. En central problemstilling i forbindelse med alternative finansieringsmetoder er, at forøget brug af selvfinansiering gennem brugerbetaling kan føre til omledt trafik til alternative ruter og dermed til færre opsparede fordele for samfundet som helhed. Ejerstruktur og kapitalomkostninger i sig selv influerer ikke på adgangen til infrastrukturen. Forøget selvfinansiering gennem brugerbetaling er imidlertid en nødvendig betingelse for de mest udbredte kommercielle finansieringsmetoder. Der er således en vigtig indirekte sammenhæng mellem finansieringsform og prisen for adgang til infrastruktur. For infrastrukturprojekter der er finansielt bæredygtige ved en markedsrente og hvor hovedparten af nytten falder på de direkte brugere, er dette ikke et problem. Derimod er der betydelige begrænsninger for de alternative finansieringsmetoder, der kan anvendes i situationer, hvor udefra kommende faktorer eller sociale overvejelser "dikterer" gratis eller uændret adgang eller hvor en væsentlig del af nytten falder på andre end de direkte brugere og derfor ikke kan kapitaliseres gennem brugerafrgifter. Der er således i en hvis udstrækning er trade-off mellem muligheden for at fremme driftsøkonomisk effektivitet gennem anvendelse af kommercielle finansieringsmetoder og muligheden for at sikre samfundsøkonomisk effektivitet i leveringen af infrastrukturen. Dette lægger en fundamental begrænsning på de kommercielle alternativ finansieringsmetoders anvendelse. Et eksempel er broer og tunneler til aflastning af trafik i byområder hvor der er gratis alternativ ruter. I disse situationer vil brugerbetaling føre til en markant overflytning af potentiel trafik til de alternativ ruter den nye forbindelser skulle aflaste med dårligere samfundsøkonomisk effektivitet og forringet mulighed for selvfinansiering som følge. Muligheden for selvfinansiering er derfor typisk ikke til stede med mindre der generelt anvendes vejafgifter. Ydermere skal det bemærkes at en væsentlig del af nytten i forbindelse med aflastningsforbindelser i storbyområder kan falde på ejendomsbesiddere i området. Finansieringsmodeller der bygger på medfinansiering fra de større ejendomsbesiddere er derfor her mere relevante end en ren brugerfinansieret koncessionsmodel.
7 3 Transaktionsomkostninger vs. effektivitetsgevinster Selv i tilfælde hvor den samfundsøkonomiske effektivitet ikke påvirkes uacceptabelt, er alternativ finansiering er ikke en patentløsning til accelereret gennemførsel af projekter som budget situationen ikke p.t. tillader. Dette skyldes at finansierings- og transaktionsomkostningerne ved alternativ finansiering altid vil være højere end under traditionel offentlig finansiering. Staten vil nemlig, i udviklede lande som Danmark, altid være i stand til at opnå bedre lånevilkår end det enkelte projekt. Samtidig fordre alternativ finansiering (hvad enten det drejer sig om offentligt-privat samarbejde eller en privat varetagelse af en koncessionsforpligtelse) komplicerede kontraktstrukturer og forhandlingsforløb med deraf følgende transaktionsomkostninger. Det finansielle argument bør derfor ikke stå alene ved valget af alternativ finansiering da dette fremmer løsninger der har karakter af kreativ bogføring. Et centralt kriterium ved evalueringen af en alternativ finansieringsform bør være hvorvidt skatteborgerne får værdi for pengene ved valget af en alternativ finansieringsform frem for traditionel offentlig sektor finansiering. Rimeligheden i at inddrage privat kapital i et givet (traditionelt offentlig sektor) projekt skal således evalueres ud fra, om de forventede gevinster ved den private involvering opvejer fordyrelsen af projektet gennem højere transaktionsomkostninger og en dyrere finansiering. De forventede gevinster er her forventede omkostningsreduktioner for staten og dermed skatteborgerne gennem allokering af risici til den part, der bedst er istand til at kontrollere dem, samt forventede gevinster i serviceniveau gennem tydeliggørelse af ledelsens ansvar og øgede incitamenter til innovation. Der er dog væsentlige problemer forbundet med i praksis at vurdere de forventede gevinster ved privat sektor involvering i et givet projekt. Transaktionsomkostninger og ændringer i finansieringsvilkår kan således i rimelig udstrækning evalueres på forhånd, mens effekterne af risikooverførsel til den private sektor er mere problematiske at evaluere. Endelig er de innovative effekter meget svære at bedømme a priori. For et givet projekt bliver en central vurdering derfor den forventede besparelse i konstruktions-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger under den for projektet givne risiko allokering relative til de forventede konstruktions, drifts, og vedligeholdelses omkostninger (inklusive traditionelle budget overskridelser) hvis projektet var gennemført som et traditionelt offentlig sektor projekt. De traditionelle budgetoverskridelser bliver dermed en yderst vigtig faktor i dette regnestykke. Dette betyder videre at projektets risikoallokering, som er bestemmende for om den driftsøkonomiske effektivitet forbedres gennem valg af en alternativ finansierings løsning, bliver central for vurderingen om hvorvidt alternativ finansiering er en hensigtsmæssig løsning.
8 4 Regulering af Pris- og Konkurrenceforhold Den stigende anvendelse af alternative finansieringsformer inden for monopolområder, har medført, at mange serviceydelser, der tidligere blev leveret af det offentlige, nu i stedet leveres af private selskaber, eller offentlige selskaber der driftsmæssigt agerer som private selskaber. Dette er f.eks. tilfældet for lufthavnsdrift og færgedrift, men også for telekommunikation. Såfremt markedet for den relevante ydelse er kompetitivt, er der ikke brug for en eksplicit regulering, men i alle andre tilfælde vil eksempelvis den tydeliggørelse af indtjeningsmålet, som er en integreret del af alternativ finansiering, skabe et behov for eksplicit regulering der forhindre at monopolsituationen bliver misbrugt. Således bør der i forbindelse med større projekter foretages en nøje analyse af pris- og konkurrenceforhold, således at det vurderes, om der er behov for regulering af en monopollignende situation. Hvis regulering er nødvendig, og i den udstrækning det er praktisk muligt, bør et reguleringsregime for eksempelvis pris- og konkurrenceforhold fastsættes før projektet igangsættes. Dette vil give selskabet og dets investorer samt nuværende og potentielle fremtidige konkurrenter mulighed for at indrette sig efter reguleringsregimet. I Danmark er regulering af områder af offentlig interesse primært foregået gennem konsensusstyring karakteriseret ved uklar kompetencefordeling mellem de forskellige offentlige instanser og det pågældende selskab, få formulerede målsætninger for selskabet samt en løbende politisk konsultering. Samtidig er afklaringen af pris- og konkurrenceregulering ofte blevet udskudt for at bibeholde flest mulige politiske frihedsgrader. Hvis der eksisterer et stærkt ønske om at bibeholde politiske frihedsgrader som umuliggør en a priori klarlæggelse af projektets rammebetingelser er en offentligt ejerskab og en statslig garanti for låntagningen essentiel. Det bør dog bemærkes at retten til at bibeholde politiske frihedsgrader i vid udstrækning er det samme som retten til politisk detailindblanding. Det bør således i så vid udstrækning som muligt tilstræbes at afklare rammebetingelserne a priori. Såfremt konsensusstyringen fortsættes for kommende selskaber, er der en oplagt risiko for, at der på længere sigt skabes inkonsistens i kriterierne og incitamenterne til effektiv styring af institutioner og selskaber i trafiksektoren i Danmark. Et eksempel på denne problemstilling ses i forbindelse med de betydelige investeringer i færgekapacitet på ruter der er i direkte konkurrence med Storebælt. Disse investeringer er delvist baseret på forventninger om et fastholdt højt brugerafgiftsniveau på Storebælt retfærdiggjort ved en vagt formuleret lovgivning. Det samfundsøkonomisk optimale i dette er ikke oplagt.
9 5 Risikoallokering Investeringer i trafikinfrastruktur ofte er karakteriseret ved en kombination af lang tilbagebetalingsperiode, stort initialt kapitalkrav, immobilitet og irreversibilitet af investeringen, samt at rentabiliteten er afhængig af stabiliteten i reguleringsregimet og konkurrenceforholdene. Endelig er brugerafgiftens niveau ofte et meget følsomt politiske emne. Trafikinfrastrukturprojekter er derfor af natur forholdsvis risikable set fra en økonomisk synsvinkel. At et projekt er behæftet med risiko betyder in bund og grund at projektet er behæftet med en ekstra økonomisk omkostning. Eksistensen af en økonomisk risiko ved et trafikinfrastrukturprojekt er ikke afhængig af ejerstrukturen og graden af statslig garantistillelse, da disse blot påvirker allokeringen af projektets risici, men ikke i sig selv fjerner dem. Det er derfor, uafhængigt af ejerstruktur og garantistillelse, essentielt at inddrage projektrisici i vurderingen af trafikinfrastrukturprojekters rentabilitet. Dette gælder i særdeleshed i tilfælde, hvor selvfinansiering eller et vist niveau af rentabilitet er en politisk forudsætning for projektets gennemførsel. Vellykket analyse, allokering og begrænsning af et trafikinfrastrukturprojekts risici er således ønskværdigt ved igangsættelse af et projekt. Risikoallokering og risikostyring går i alt sin enkelthed ud på at give den part, der bedst er i stand til at kontrollere den enkelte risiko, et incitament til at begrænse denne. Det bør derfor være et centralt princip for risikostyring i forbindelse med offentlige investeringsprojekter, at de enkelte risici overføres til eller bibeholdes hos den part, der er bedst egnet til at kontrollere og dermed begrænse disse. I denne forbindelse er skatteyderne der gruppe der alt andet lige er dårligst til at vurdere og begrænse de til projektet knyttede risici. Samtidig bør det dog bemærkes at risikoallokering til private parter alt andet lige fordyrer disses ydelser. Derfor bør risikooverførsel ikke være et mål i sig selv men derimod et middel til at opnå optimale incitamentsstrukturer for risikobegrænsning Nogle risici, så som konstruktionsrisici (omkostnings- eller tidsoverskridelser), der alene er forårsaget af interne forhold hos en entreprenør eller leverandør, kontrolleres oplagt bedst af den involverede entreprenør/leverandør. Disse former for risici er derfor typisk kontraktmæssigt allokeret til disse, også under traditionel offentlig sektor finansiering af investeringer. Gevinsten ved at overføre denne type risici (i form af mindskelse af risiko for budgetoverskridelser hos bygherren) er typisk stor nok til at retfærdiggøre omkostningen ved risikooverførslen (i form af fordyrelse af kontrakten). En stor gevinst forudsætter dog, at der i en acceptabel udstrækning er specificeret standarder for teknisk kvalitet og arbejdsmiljøforhold, idet den private sektors fokus på omkostningsminimering kan skabe incitamenter til at slække på disse parametre.
10 På den anden side er der typer af risici, så som ændringer i den reguleringsmæssige ramme, der er helt uden for den private sektors kontrol. Den private sektor vil derfor kræve en uforholdsvis stor kompensation for at påtage sig disse og det vil derfor næppe være omkostningseffektivt for den offentlige sektor at overføre sådanne risici til den private sektor. Disse risici bør derfor blive hos staten og dermed skatteyderne. I mellem disse to ekstremer findes rækken af andre risici der, afhængigt af projektets specifikke omstændigheder, i større eller mindre grad kan overføres omkostningseffektivt til andre parter end staten. 5.1 Afslutning Der er i Danmark såvel som i EU i øjeblikket en væsentlig længere liste af prioritets infrastruktur projekter end den tilrådighedværende budget situation muliggør gennemførsel af. Det må derfor forventes, at alternative finansieringsformer i stigende grad vil blive anvendt i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at politikere og beslutningstagere tager stilling til de væsentlige problemstillinger, som anvendelsen af alternative finansieringsformer rejser. Denne artikel har forsøgt at stimulere debatten ved at påpege nogle af de problemstillinger som forfatterne finder mest presserende: 1. Visse infrastrukturprojekter er, ud fra samfundsøkonomiske overvejelser, ikke egnede til kommerciel alternativ finansiering; 2. Visse infrastrukturprojekter er, ud fra driftsøkonomiske overvejelser, ikke egnede til kommerciel alternativ finansiering; 3. Risikoallokering- og styring er essentielt såvel for vellykket gennemførsel af projekter under alternativ finansiering som under traditionel offentlig finansiering; og 4. Formalisering af pris og konkurrenceregulering er essentielt for vellykket gennemførsel af alternativ finansiering. Det er forfatternes holdning at disse problemstillinger ville kunne håndteres bedre hvis debatten blev mere politikorienteret og mindre projektorienteret.
Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark
Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereHar OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009
Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mere2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Læs mereKarsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk
Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereOffentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013
Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab
Læs mereIndledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi
Dato: Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og vækstperspektivet 4 3. Baggrund og rammebetingelser 5 4. Den danske OPP-model 6 5. Forslag til en finansiel løsningsmodel 8 6. Projektets
Læs mereDanske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014
Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye
Læs mereMål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0482/3. Ændringsforslag. Sven Giegold, Jordi Solé, Tilly Metz, Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
10.1.2019 A8-0482/3 3 Betragtning 13 a (ny) (13a) InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling,
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig
Læs mereBILAG A OPP-redegørelse
BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING
Læs mereCORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY
CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende
Læs mereUddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium
Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om
Læs mereFinansiering af transportinfrastruktur projekter
1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres
Læs mereOverordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter
Overordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter Organisering Centrale politiske beslutningsprocesser Model 1 Rent kommunalt regi Model 2 Fond, med kommunale midler
Læs mereBYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri
BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereKemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter
Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereHøring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012
Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereBaggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik
Opgang Blok C Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereEr OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.
Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger
Læs mereØstlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt Ko Bi Br af De kli Pen beh Fo [T [D Af [w [K Østlig Ringvej Do til pr Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereOmlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance
Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport
Læs mereOversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mereOvertagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)
AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om
Læs mereIndkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik
Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...
Læs mereOPP-Byggeprojekter Region Sjælland
OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs merePolitik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit
Politik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit Marts 2017 16. marts 2017 Politik for aktivt ejerskab At være en aktiv ejer indebærer for Foreningen Nykredit, at foreningen deltager aktivt i at sikre en
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereTryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012
TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereKonsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereKonference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet
Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det
Læs merePRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079
PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
23.3.2018 L 81/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/480 af 4. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereIncitamenter til energibesparelser
Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereQ&A vedr. indkøb af telemedicinske medarbejderløsninger på FUT-rammeaftalen
Fælles Udvikling af Telemedicin Q&A vedr. indkøb af telemedicinske medarbejderløsninger på FUT-rammeaftalen Mulige spørgsmål fra interessenter (Presse, Danske Regioner, KL, regioner, kommuner, lokale styregrupper,
Læs mereUdgave 1, 20. november 2013
BEK nr 9287 af 20/11/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Trafikstyrelsen, j.nr. TS30302-00026 Senere ændringer til forskriften Ingen Bestemmelser
Læs mereKommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereFAIF Loven DVCA orientering
FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om
Læs mereFinansieringsmodeller for klyngeorganisationer
Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mereNOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.
NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning
Læs mereOPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013
OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service
Læs mereBekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1
Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen
Læs merenvf årsmøde 4. og 5. juni 2009
1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med
Læs mereØkonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat
Læs mereOverordnede mål for den økonomiske politik
Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer
Læs mereInvestering i Human Technologies ApS
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Lukket dagsorden Investering i Human Technologies ApS 1. Resume Sundhed og Omsorg har gennemført et offentlig-privat
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereDen gode projektplan. Offentligt medfinansierede projekter.
Den gode projektplan Innovationsagent Kai Ormstrup Jensen fra DELTA vil, med baggrund i InnoBooster programmet, fremvise en projektplan, som giver overblik over de vigtige parametre i projektarbejde. Projektplanen
Læs mereMARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School
MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereBilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland
Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske
Læs mere1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.
1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.
Læs merePRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereNærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.
Kulturministeriet 13. marts 2007 Overholdelse af public service-kontrakten samt mulige konsekvenser af DR Byen for programvirksomheden DR oplyste den 7. februar 2007, at DR nu måtte konstatere, at det
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 274/6 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1638 af 13. juli 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
Læs mereTræningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Læs mereGENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007
Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Europaudvalget 2019 KOM (2019) 0270 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.6.2019 COM(2019) 270 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om bestemmelserne i Europa-Parlamentets
Læs mereDer er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads.
Vedr. evt. færgesejlads Rudkøbing - Strynø - Marstal Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø behandlede på sit møde den 20. april 2015 første gang et forslag om at undersøge muligheden for etablering af sejlads
Læs mereINVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Læs mereFinanskonferencen Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber
Finanskonferencen 2015 Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber Hovedformålet med regulering og tilsyn på forsikringsområdet
Læs mereDen økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2014 Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus. 1. Resume
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereChrista Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mere