Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering"

Transkript

1 Transportrådet og Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering Af Gitte Lillelund Bech og Carsten Glenting, COWI Juli 1996

2 1 Baggrund I Danmark, såvel som internationalt, har der gennem det sidste årti været en stigende interesse for alternative finansieringsformer for større trafikinvesteringer. Alternative finansieringsformer defineres i denne forbindelse som alternativer til den traditionelle finansiering over statens løbende budget. COWI har gennem det sidste år assisteret Transportrådet med et analysearbejde omkring alternativ finansiering. Denne artikel præsenterer nogle af forfatternes erfaringer fra dette analysearbejde. Holdninger der præsenteres i artiklen er forfatternes egne og er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med Transportrådets holdning. 1.1 Hvorfor er alternativ finansiering interessant for beslutningstagere Det er muligt at identificere to centrale kræfter bag den stigende anvendelse af alternativ finansieringsformer. Den første er ønsket om at løse større trafikinvesteringer fra de løbende offentlige budgetters snærende bånd. Den anden er ønsket om en hensigtsmæssig institutionel ramme for en forretningsmæssig og depolitiseret drift af infrastrukturydelser. Med alternativ finansiering er det muligt at frigøre langsigtede infrastrukturinvesteringer fra det enkelte budgetår finanslov. Derved kan trafikinvesteringer igangsættes tidligere end planlagt. Samtidig reducerer alternativ finansiering risikoen for budgetreduktioner eller udskydelser i implementeringsfasen som følge af for eksempel konjunkturudjævnende politikker. Endelig kan alternativ finansiering potentielt øge den samlede mængde midler, der er til rådighed for infrastruktur finansiering, gennem adgang til langsigtet privat opsparing. I mange lande er der konstateret en stigende utilfredshed med det offentliges ejerskab og fremskaffelse af trafikinfrastruktur, blandt andet på grund af store omkostnings- og tidsoverskridelser på projekter, der er implementeret af den offentlige sektor. Alternative finansieringsformer kombineret med depolitiseret drift er derfor anvendt som et middel til at opnå øget effektivitet. Internationale erfaringer viser da også at den driftsøkonomiske rentabilitet af infrastrukturprojekter forbedres, såfremt den daglige drift varetages af professionelle udøvere i samarbejde med brugerne, mens den politiske indflydelse koncentreres omkring definition af målsætninger og rammebetingelser. Ud fra denne betragtning er alternativ finansiering et naturligt led på vejen fra politisk detailstyring til rammestyring.

3 1.2 Hvad omfatter alternativ finansiering Alternativ finansiering involverer typisk en kombination af aftagende offentlig involvering i ejerstrukturen af infrastrukturen eller selskabet, aftagende brug af midler fra det løbende offentlige budget, øget grad af selvfinansiering gennem brugerbetaling, samt øget brug af udlicitering i forbindelse med drift og vedligeholdelse af infrastruktur. Begrebet alternative finansieringsformer dækker således en bred vifte af organisatoriske modeller fra selskabsdannelse omkring eksisterende offentlige institutioner over koncessionsbaseret finansiering og drift af trafikinfrastruktur, til udlicitering og privatisering. De alternative finansieringsformer kan overordnet deles i to separate grupper - de ikkekommercielle og de kommercielle. De ikke-kommercielle former for alternativ finansiering omfatter øremærkede skatter og statsstøttede infrastrukturfonde, samt finansiering gennem værdirealisation via beskatning af værdistigninger af jord eller ved offentlige apportindskud af jord (eks. Minimetroen i Ørestaden). Disse alternative finansieringsformer benyttes især til at sikre vedvarende finansieringskilder for basisinfrastruktur såsom almindelige veje, sekundære jernbanelinier samt små havne og lufthavne. De kommercielle former for alternativ finansiering inkluderer institutionelle reformprocesser såsom selskabsdannelse ved omlægning af offentlige institutioner og myndigheder til drift under forretningsmæssige principper (eks.: DSB, Statshavne, HT), privatisering (eks Københavns Lufthavne), samt udlicitering af offentlige serviceydelser. Derudover indeholder de kommercielle former for alternativ finansiering hvad vi kan kalde 'ikke-konkurrencemæssige markedsmodeller', typisk permanente eller midlertidige koncessioner (eks. Storebælt og Øresund). I Danmark er det således primært de kommercielle former for alternativ finansiering, der har haft sit gennembrud i de seneste år og vi vil derfor primært betragte disse i det følgende. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de danske finansieringsformer for trafikinfrastruktur og serviceydelser. Tabellen viser vandret graden af offentlig involvering i ejerstrukturen og lodret brugen af midler og garantier fra det offentlige budget. Bevægelse fra højre mod venstre svarer til faldende offentlig involvering i ejerskab og bevægelse oppefra og ned svarer til aftagende anvendelse af offentlige midler og garantier. Det bør bemærkes faldende grad af offentlig involvering og brug af offentlige midler ofte følges af stigende grad af krav om selvfinansiering gennem brugerbetaling.

4 Tabel 1 Institutionel ramme for ejerskab Kapitalfremskaffelse Finansiering via det konsoliderede offentlige budget Øremærkede skatter Infrastrukturfond Statssubsidier, givet som jord eller ejendomme Adgang til finansiering på markedsvilkår, men med statsgaranti Adgang til finansiering på markedsvilkår uden statsgaranti Traditionel finansiering Alternativ finansiering Ejerskabsstruktur og kapitalfremskaffelse for tilvejebringelse af trafikinfrastruktur i Danmark Departement, direktorat og lignende Vejbestyrelse r Flynavigation Selskabsdannelse Offentlig virksomhed / Statsvirksomhed DSB Statshavne og - lufthavne HT Offentligt ejet selskab Farvandsnavigation Ørestadsselskabet Storebælt Øresund DSB Rederi DSB Busser BusDanmark Privatisering Offentligt kontrolleret selskab, ejet af det offentlige og af private København s Lufthavne Privat kontrolleret selskab Private færge- og busoperatører

5 1.3 Problemstillinger En række trafikinfrastrukturprojekter i Danmark og udlandet er i de senere år blevet gennemført ved alternativ finansiering og flere er på tegnebordet. De foreløbige danske og internationale erfaringer har dog vist at der er centrale problemstillinger i forbindelse med anvendelse af alternativ finansiering som ofte ikke er fuldt gennemtænkt før projekterne lanceres. Dette skyldes at brugen af alternativ finansiering i vid udstrækning er projektdrevet og ikke politikdrevet. Fire problemstillinger som bør evalueres i forbindelse med en hver situation hvor alternative finansieringsformer overvejes tages op i det følgende. 1. Der er et fundamentalt trade-off mellem samfundsøkonomisk effektivitet og driftsøkonomisk effektivitet for visse typer trafikinfrastruktur. 2. Der er væsentlige transaktionsomkostninger ved alternativ finansiering som skal holdes op mod de forventede effektivitetsgevinster. 3. Realisation af effektivitetsgevinster forudsætter nøje overvejet risikoallokering. 4. Alternativ finansiering øger kravet til a priori formalisering af konkurrence og pris regulering.

6 2 Den samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske effektivitet De fleste eksempler på anvendelse af alternative finansieringsmetoder i forbindelse med trafikinfrastrukturinvesteringer, har haft som formål dels at reducere kravene til det offentlige budget, dels at forøge omkostningskontrollen og incitamenterne til levering af kvalitet i forbindelse med tilvejebringelse af infrastruktur. Den driftsøkonomiske effektivitet har således været helt central i processen. Der eksisterer imidlertid vigtige begrænsninger i brugen af de mest anvendte alternative finansieringsmetoder såsom selskabsdannelse og privatisering. Disse kommercielle finansieringsformer har nemlig en potentiel negativ indflydelse på den samfundsøkonomiske effektivitet i forbindelse med levering af infrastrukturen. En central problemstilling i forbindelse med alternative finansieringsmetoder er, at forøget brug af selvfinansiering gennem brugerbetaling kan føre til omledt trafik til alternative ruter og dermed til færre opsparede fordele for samfundet som helhed. Ejerstruktur og kapitalomkostninger i sig selv influerer ikke på adgangen til infrastrukturen. Forøget selvfinansiering gennem brugerbetaling er imidlertid en nødvendig betingelse for de mest udbredte kommercielle finansieringsmetoder. Der er således en vigtig indirekte sammenhæng mellem finansieringsform og prisen for adgang til infrastruktur. For infrastrukturprojekter der er finansielt bæredygtige ved en markedsrente og hvor hovedparten af nytten falder på de direkte brugere, er dette ikke et problem. Derimod er der betydelige begrænsninger for de alternative finansieringsmetoder, der kan anvendes i situationer, hvor udefra kommende faktorer eller sociale overvejelser "dikterer" gratis eller uændret adgang eller hvor en væsentlig del af nytten falder på andre end de direkte brugere og derfor ikke kan kapitaliseres gennem brugerafrgifter. Der er således i en hvis udstrækning er trade-off mellem muligheden for at fremme driftsøkonomisk effektivitet gennem anvendelse af kommercielle finansieringsmetoder og muligheden for at sikre samfundsøkonomisk effektivitet i leveringen af infrastrukturen. Dette lægger en fundamental begrænsning på de kommercielle alternativ finansieringsmetoders anvendelse. Et eksempel er broer og tunneler til aflastning af trafik i byområder hvor der er gratis alternativ ruter. I disse situationer vil brugerbetaling føre til en markant overflytning af potentiel trafik til de alternativ ruter den nye forbindelser skulle aflaste med dårligere samfundsøkonomisk effektivitet og forringet mulighed for selvfinansiering som følge. Muligheden for selvfinansiering er derfor typisk ikke til stede med mindre der generelt anvendes vejafgifter. Ydermere skal det bemærkes at en væsentlig del af nytten i forbindelse med aflastningsforbindelser i storbyområder kan falde på ejendomsbesiddere i området. Finansieringsmodeller der bygger på medfinansiering fra de større ejendomsbesiddere er derfor her mere relevante end en ren brugerfinansieret koncessionsmodel.

7 3 Transaktionsomkostninger vs. effektivitetsgevinster Selv i tilfælde hvor den samfundsøkonomiske effektivitet ikke påvirkes uacceptabelt, er alternativ finansiering er ikke en patentløsning til accelereret gennemførsel af projekter som budget situationen ikke p.t. tillader. Dette skyldes at finansierings- og transaktionsomkostningerne ved alternativ finansiering altid vil være højere end under traditionel offentlig finansiering. Staten vil nemlig, i udviklede lande som Danmark, altid være i stand til at opnå bedre lånevilkår end det enkelte projekt. Samtidig fordre alternativ finansiering (hvad enten det drejer sig om offentligt-privat samarbejde eller en privat varetagelse af en koncessionsforpligtelse) komplicerede kontraktstrukturer og forhandlingsforløb med deraf følgende transaktionsomkostninger. Det finansielle argument bør derfor ikke stå alene ved valget af alternativ finansiering da dette fremmer løsninger der har karakter af kreativ bogføring. Et centralt kriterium ved evalueringen af en alternativ finansieringsform bør være hvorvidt skatteborgerne får værdi for pengene ved valget af en alternativ finansieringsform frem for traditionel offentlig sektor finansiering. Rimeligheden i at inddrage privat kapital i et givet (traditionelt offentlig sektor) projekt skal således evalueres ud fra, om de forventede gevinster ved den private involvering opvejer fordyrelsen af projektet gennem højere transaktionsomkostninger og en dyrere finansiering. De forventede gevinster er her forventede omkostningsreduktioner for staten og dermed skatteborgerne gennem allokering af risici til den part, der bedst er istand til at kontrollere dem, samt forventede gevinster i serviceniveau gennem tydeliggørelse af ledelsens ansvar og øgede incitamenter til innovation. Der er dog væsentlige problemer forbundet med i praksis at vurdere de forventede gevinster ved privat sektor involvering i et givet projekt. Transaktionsomkostninger og ændringer i finansieringsvilkår kan således i rimelig udstrækning evalueres på forhånd, mens effekterne af risikooverførsel til den private sektor er mere problematiske at evaluere. Endelig er de innovative effekter meget svære at bedømme a priori. For et givet projekt bliver en central vurdering derfor den forventede besparelse i konstruktions-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger under den for projektet givne risiko allokering relative til de forventede konstruktions, drifts, og vedligeholdelses omkostninger (inklusive traditionelle budget overskridelser) hvis projektet var gennemført som et traditionelt offentlig sektor projekt. De traditionelle budgetoverskridelser bliver dermed en yderst vigtig faktor i dette regnestykke. Dette betyder videre at projektets risikoallokering, som er bestemmende for om den driftsøkonomiske effektivitet forbedres gennem valg af en alternativ finansierings løsning, bliver central for vurderingen om hvorvidt alternativ finansiering er en hensigtsmæssig løsning.

8 4 Regulering af Pris- og Konkurrenceforhold Den stigende anvendelse af alternative finansieringsformer inden for monopolområder, har medført, at mange serviceydelser, der tidligere blev leveret af det offentlige, nu i stedet leveres af private selskaber, eller offentlige selskaber der driftsmæssigt agerer som private selskaber. Dette er f.eks. tilfældet for lufthavnsdrift og færgedrift, men også for telekommunikation. Såfremt markedet for den relevante ydelse er kompetitivt, er der ikke brug for en eksplicit regulering, men i alle andre tilfælde vil eksempelvis den tydeliggørelse af indtjeningsmålet, som er en integreret del af alternativ finansiering, skabe et behov for eksplicit regulering der forhindre at monopolsituationen bliver misbrugt. Således bør der i forbindelse med større projekter foretages en nøje analyse af pris- og konkurrenceforhold, således at det vurderes, om der er behov for regulering af en monopollignende situation. Hvis regulering er nødvendig, og i den udstrækning det er praktisk muligt, bør et reguleringsregime for eksempelvis pris- og konkurrenceforhold fastsættes før projektet igangsættes. Dette vil give selskabet og dets investorer samt nuværende og potentielle fremtidige konkurrenter mulighed for at indrette sig efter reguleringsregimet. I Danmark er regulering af områder af offentlig interesse primært foregået gennem konsensusstyring karakteriseret ved uklar kompetencefordeling mellem de forskellige offentlige instanser og det pågældende selskab, få formulerede målsætninger for selskabet samt en løbende politisk konsultering. Samtidig er afklaringen af pris- og konkurrenceregulering ofte blevet udskudt for at bibeholde flest mulige politiske frihedsgrader. Hvis der eksisterer et stærkt ønske om at bibeholde politiske frihedsgrader som umuliggør en a priori klarlæggelse af projektets rammebetingelser er en offentligt ejerskab og en statslig garanti for låntagningen essentiel. Det bør dog bemærkes at retten til at bibeholde politiske frihedsgrader i vid udstrækning er det samme som retten til politisk detailindblanding. Det bør således i så vid udstrækning som muligt tilstræbes at afklare rammebetingelserne a priori. Såfremt konsensusstyringen fortsættes for kommende selskaber, er der en oplagt risiko for, at der på længere sigt skabes inkonsistens i kriterierne og incitamenterne til effektiv styring af institutioner og selskaber i trafiksektoren i Danmark. Et eksempel på denne problemstilling ses i forbindelse med de betydelige investeringer i færgekapacitet på ruter der er i direkte konkurrence med Storebælt. Disse investeringer er delvist baseret på forventninger om et fastholdt højt brugerafgiftsniveau på Storebælt retfærdiggjort ved en vagt formuleret lovgivning. Det samfundsøkonomisk optimale i dette er ikke oplagt.

9 5 Risikoallokering Investeringer i trafikinfrastruktur ofte er karakteriseret ved en kombination af lang tilbagebetalingsperiode, stort initialt kapitalkrav, immobilitet og irreversibilitet af investeringen, samt at rentabiliteten er afhængig af stabiliteten i reguleringsregimet og konkurrenceforholdene. Endelig er brugerafgiftens niveau ofte et meget følsomt politiske emne. Trafikinfrastrukturprojekter er derfor af natur forholdsvis risikable set fra en økonomisk synsvinkel. At et projekt er behæftet med risiko betyder in bund og grund at projektet er behæftet med en ekstra økonomisk omkostning. Eksistensen af en økonomisk risiko ved et trafikinfrastrukturprojekt er ikke afhængig af ejerstrukturen og graden af statslig garantistillelse, da disse blot påvirker allokeringen af projektets risici, men ikke i sig selv fjerner dem. Det er derfor, uafhængigt af ejerstruktur og garantistillelse, essentielt at inddrage projektrisici i vurderingen af trafikinfrastrukturprojekters rentabilitet. Dette gælder i særdeleshed i tilfælde, hvor selvfinansiering eller et vist niveau af rentabilitet er en politisk forudsætning for projektets gennemførsel. Vellykket analyse, allokering og begrænsning af et trafikinfrastrukturprojekts risici er således ønskværdigt ved igangsættelse af et projekt. Risikoallokering og risikostyring går i alt sin enkelthed ud på at give den part, der bedst er i stand til at kontrollere den enkelte risiko, et incitament til at begrænse denne. Det bør derfor være et centralt princip for risikostyring i forbindelse med offentlige investeringsprojekter, at de enkelte risici overføres til eller bibeholdes hos den part, der er bedst egnet til at kontrollere og dermed begrænse disse. I denne forbindelse er skatteyderne der gruppe der alt andet lige er dårligst til at vurdere og begrænse de til projektet knyttede risici. Samtidig bør det dog bemærkes at risikoallokering til private parter alt andet lige fordyrer disses ydelser. Derfor bør risikooverførsel ikke være et mål i sig selv men derimod et middel til at opnå optimale incitamentsstrukturer for risikobegrænsning Nogle risici, så som konstruktionsrisici (omkostnings- eller tidsoverskridelser), der alene er forårsaget af interne forhold hos en entreprenør eller leverandør, kontrolleres oplagt bedst af den involverede entreprenør/leverandør. Disse former for risici er derfor typisk kontraktmæssigt allokeret til disse, også under traditionel offentlig sektor finansiering af investeringer. Gevinsten ved at overføre denne type risici (i form af mindskelse af risiko for budgetoverskridelser hos bygherren) er typisk stor nok til at retfærdiggøre omkostningen ved risikooverførslen (i form af fordyrelse af kontrakten). En stor gevinst forudsætter dog, at der i en acceptabel udstrækning er specificeret standarder for teknisk kvalitet og arbejdsmiljøforhold, idet den private sektors fokus på omkostningsminimering kan skabe incitamenter til at slække på disse parametre.

10 På den anden side er der typer af risici, så som ændringer i den reguleringsmæssige ramme, der er helt uden for den private sektors kontrol. Den private sektor vil derfor kræve en uforholdsvis stor kompensation for at påtage sig disse og det vil derfor næppe være omkostningseffektivt for den offentlige sektor at overføre sådanne risici til den private sektor. Disse risici bør derfor blive hos staten og dermed skatteyderne. I mellem disse to ekstremer findes rækken af andre risici der, afhængigt af projektets specifikke omstændigheder, i større eller mindre grad kan overføres omkostningseffektivt til andre parter end staten. 5.1 Afslutning Der er i Danmark såvel som i EU i øjeblikket en væsentlig længere liste af prioritets infrastruktur projekter end den tilrådighedværende budget situation muliggør gennemførsel af. Det må derfor forventes, at alternative finansieringsformer i stigende grad vil blive anvendt i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at politikere og beslutningstagere tager stilling til de væsentlige problemstillinger, som anvendelsen af alternative finansieringsformer rejser. Denne artikel har forsøgt at stimulere debatten ved at påpege nogle af de problemstillinger som forfatterne finder mest presserende: 1. Visse infrastrukturprojekter er, ud fra samfundsøkonomiske overvejelser, ikke egnede til kommerciel alternativ finansiering; 2. Visse infrastrukturprojekter er, ud fra driftsøkonomiske overvejelser, ikke egnede til kommerciel alternativ finansiering; 3. Risikoallokering- og styring er essentielt såvel for vellykket gennemførsel af projekter under alternativ finansiering som under traditionel offentlig finansiering; og 4. Formalisering af pris og konkurrenceregulering er essentielt for vellykket gennemførsel af alternativ finansiering. Det er forfatternes holdning at disse problemstillinger ville kunne håndteres bedre hvis debatten blev mere politikorienteret og mindre projektorienteret.

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Finansiering af transportinfrastruktur projekter

Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Investering i Human Technologies ApS

Investering i Human Technologies ApS Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Lukket dagsorden Investering i Human Technologies ApS 1. Resume Sundhed og Omsorg har gennemført et offentlig-privat

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

IPD Konference 25. februar 2014

IPD Konference 25. februar 2014 www.pwc.dk IPD Konference 25. februar 2014 Per Andersen, Partner Financial Services, Revision. Skat. Rådgivning. Hvilke områder arbejder med? Ejendomsspecifikke ydelser Køb og salg af fast ejendom Enkeltudbud

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-01-06-1-11 Dato: 07.03.2011 Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Referat Tid: Fredag, den 4. marts 2011 kl. 14.00 - Sted: Mødelokale 4, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen Medlemmer: Poul Rosendahl

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 CORPORATE FINANCE Norddjurs Kommune Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 Vigtig information Norddjurs Kommune ("NK") har bedt KPMG's Corporate Finance ("KCF") om at bistå som finansiel rådgiver

Læs mere

Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET:

Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET: Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET: Carsted Rosenberg LLP Advokatfirma er et internationalt arbejdende advokatfirma med kontorer i København og Frankfurt am Main med stærke internationale relationer.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) FAIF-reglerne og fortolkningen af dem 14. maj 2014 Johanne Daugaard Risbjerg, Vicekontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Implementeringen

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Bilag 5 Oversigt over kompetencer, som ønskes delegeret fra Borgerrepræsentationen til Økonomiforvaltningen

Bilag 5 Oversigt over kompetencer, som ønskes delegeret fra Borgerrepræsentationen til Økonomiforvaltningen Bilag 5 Finansielle forretninger: 1. Kompetence til at godkende omlægning af lån og til at godkende regaranti i forbindelse med omlægning af lån under følgende forudsætninger: Det nye lån har en lavere

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere