AT-eksamen Sct. Knuds Gymnasium nov. 2018

Transkript

1 Information til elever om AT-eksamen 2019 Sct. Knuds Gymnasium nov Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT s. 6 Uddybende om synopsen i AT med innovation s. 8 Bedømmelseskriterier s. 10 Bilag s. 11 Link mm. s. 12 PU/ MF 1

2 AT-eksamen 2019 køreplan D. 28. januar 2. modul: Opgaven offentliggøres i kantinen. Vejlederen mødes med sin klasse, og hver elev får bl.a. en papirkopi af opgaven. Vejlederen hjælper jer med at læse og forstå opgaveformuleringen. Vejlederen præsenterer ressourcerummet for klassen og viser eksempler på indhold, bagefter laves brainstorming med idéer (i fællesskab eller i grupper). D. 30. januar 2. modul: Orientering ved fagborde om mulighederne for at lave synopsis i de enkelte fag i forhold til opgaveformuleringen. Der er tre runder à 25 min. ( , , ). Du skal ved hvert fagbord skrive to idéer ned. 3. modul: I første del af modulet er der opsamling i klassen sammen med klassens vejleder på de indsamlede idéer. Der dannes evt. grupper med henblik på det videre arbejde, da I gerne må arbejde sammen i grupper om synopsen. I anden del af modulet (fra ca. kl ) kan I bevæge jer mellem AT-klasserne for at søge svar på eventuelle spørgsmål blandt de vejledere/ teamlærere, der har dette modul en oversigt vil vise placering. D. 5. februar senest kl vælger du fag og opgave i Lectio og angiver, hvem du evt. arbejder sammen med. Uge 8-9: Første møde mellem elev og vejledere. Kontoret laver vejledningsplan. Der planlægges 15 min. vejledning med begge vejledere til stede. Uge 9-10: Andet møde mellem elev og vejledere. Kontoret laver vejledningsplan. Der planlægges 15 min. vejledning med begge vejledere til stede. Senest dagen inden tredje vejledningsmøde har du lavet og uploadet udkast til problemformulering og underspørgsmål til dine vejledere. Desuden vedlægges en litteraturliste. Uge 12: Tredje møde mellem elev og vejledere. Kontoret laver vejledningsplan. Der planlægges 15 min. vejledning med begge vejledere til stede. Vejlederne giver kritisk respons på problemformuleringen under overskriften: Er dette eksaminerbart? Giver det mulighed for at evaluere de faglige mål? Ønsker du at inddrage eksperimenter, skal du træffe aftaler med dine vejledere senest denne dag. D. 26. marts: Sidste møde med vejledere Den almindelige undervisning er aflyst hele dagen. Vi anbefaler, at du arbejder med din synopsis på skolen, hvor der er lærere til stede som hjælpere. Desuden laver dine vejledere en plan for, hvornår du kan træffe dem. Du drøfter status for dit arbejde med dine vejledere: den endelige problemformulering, valg af underspørgsmål og hvilke elementer, der skal uddybes mundtligt (15 min.) D. 1. april senest kl Synopsen afleveres i Lectio. Al vejledning ophører. Begyndelsen af maj. Censor henter synopsis i Lectio. Maj/juni. Mundtlig fremlæggelse for én vejleder og én censor. Studierapporten skal opdateres og medbringes. Der gives én karakter. 2

3 Orientering til elever om AT-eksamen 2019 Fase 1: Præsentation af opgave og indkredsning af emne og fag 28. januar: Årets AT-opgave offentliggøres Præsentation af opgaveformulering og ressourcerum Brainstorming og ideudveksling Forberedelse af fagborde-arrangement Lektie til d. 30. januar: Du læser minimum to oversigtsartikler i ressourcerummet. 30. januar, 2. modul: Orientering om fagenes muligheder i forhold til opgaveformuleringen ved faglærere. Du har på forhånd tænkt over, hvilke tre fag, du ønsker at høre om i forhold til opgaveformuleringen. Der cirkuleres fra bord til bord. Til hver runde er der afsat 25 min. Oversigter lægges på skolen opslagstavle og hænger rundt på skolen. Ved det enkelte fagbord holder faglæreren et kort oplæg om muligheder inden for faget i forhold til opgaveformuleringen og svarer på spørgsmål. Lektie: Du nedskriver minimum to ideer til emne/ emnebehandling ved hvert fagbord. Man medbringer således hver især minimum seks ideer til den efterfølgende opsamling i klassen 30. januar, 3. modul: Opsamling i klassen med vejleder. Elever har følgende opgave: Fremlæggelse af ideer fra fagbordene i klassen (vidensdeling) Gruppearbejde ud fra interesser (emne/fag). Produkt: Ved modulets afslutning uploader alle grupper forslag til emne/fag, som lægges i klassens AT-rum. I anden del af modulet kan du opsøge lærerne i de andre AT-klasser med opklarende spørgsmål. 5. februar senest kl : Du vælger fag og opgave i Lectio samt angiver, hvem du eventuelt gerne vil arbejde sammen med. Uge 8-9: Her er du forberedt til det første møde med de faglige vejledere. 3

4 Fase 2: Faglig vejledning (fra emne til problemformulering og synopsis/talepapir) Der er afsat 60 minutters vejledning pr. vejleder pr. elev. Du kan ikke forvente meget elektronisk vejledning, da vejledningstiden fortrinsvis er planlagt som vejledningsmøder. Uge 8-9: Første møde mellem elev og vejleder(e). Du medbringer forslag til emne, vinkler på emnet og gerne ideer til underspørgsmål, som kan pege hen imod den endelige problemformulering. Herefter arbejder du videre med informationssøgning og det indledende arbejde med opgaven. Uge 9-10: Andet møde Kontoret laver vejledningsplan. Senest dagen inden tredje vejledningsmøde kl skal du have uploadet udkast til problemformulering, forslag til underspørgsmål samt foreløbig litteraturliste i O365>ATrummet. Uge 12: Tredje møde Kontoret laver vejledningsplan. Vejlederne giver respons på det, du inden vejledningsmødet har uploadet. Eventuelle eksperimenter aftales senest denne dag. 26. marts: Fjerde møde Den almindelige undervisning er aflyst. Dine vejledere laver en plan for, hvornår du kan møde dem til sidste vejledning, før du afleverer synopsis. Her drøftes status for dit arbejde, og det er sidste mulighed for at drøfte den endelige problemformulering, valg af underspørgsmål (herunder metoder) og hvilke elementer, der skal uddybes/fremlægges ved den mundtlige eksamen. Vi anbefaler, at du arbejder på skolen hele dagen, hvor der er lærere til stede, som du kan få hjælp af. 1. april: Synopsen afleveres senest kl i Lectio. Al vejledning ophører. 4

5 Sct. Knud-manualen. AT- eksamen på Sct. Knuds Gymnasium 2019: Den tredelte studentereksamen/prøve i AT Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. Synopsen præciserer i kort form, hvad din undersøgelse går ud på, hvad den indeholder og det resultat, som du er nået frem til. Din lærer og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af emne, din måde at behandle stoffet på, din viden om de to bærende fag (herunder fagets metoder) og din evne til at tænke de to fag sammen. Synopsen skal du aflevere d. 1. april (se tidsplan) I det mundtlige oplæg fremlægger og uddyber du resultater, konklusioner og perspektiver af din undersøgelse. Eftersom lærer og censor har læst din synopsis på forhånd, skal du især tænke på at fremføre synopsens hovedtanker og udfolde dens pointer 1. Til den mundtlige prøve i AT skal du derfor udarbejde et talepapir på baggrund af din synopsis. Dialogen med eksaminator og censor viser omfanget af din viden. Vær opmærksom på tidsrammen: ca minutter til fremlæggelsen og minutter til dialogen. Karakteren i AT gives for den mundtlige prøve. Du får ikke karakter for udfærdigelsen af synopsen, men for brugen af den. Skriftlig synopsis, Synopsis Synopsen skal indeholde nedenstående punkter. Se den udbyggede disposition på side 6-9. Forside med titel og angivelse af fagkombination Problemformulering Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med Diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Litteraturliste Perspektivering til studierapporten Brug synopsen som optakt til den mundtlige fremlæggelse. Synopsen skal ikke indeholde hele din undersøgelse. Uddyb det mest interessante og selvstændige i den mundtlige del (det vil sige: egne data, fortolkninger, pointer) og skriv i synopsen hvilke elementer, der uddybes mundtligt. Mundtlig fremlæggelse Talepapir Talepapiret er en disposition for din mundtlige fremlæggelse. Brug din synopsis som springbræt for det mundtlige. Omfang ca. 1 A4- side med stikord. Overvej om du vil bruge power-point el lign. Retningslinjer for dispositionen og indholdet af dit talepapir: En indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater/konklusioner præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt, vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Skrives i helsætninger i talepapiret, kan det let forlede til oplæsning. Evt. en gennemgang af nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev afleveret. En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som det enkelte fag ikke kunne En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion evt. på baggrund af nyt stof. En kobling til elementer fra studierapporten. Undervejs kan du give forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver. Dialog Diskussion og spørgsmål Dialogen med eksaminator og censor egner sig til at vise omfanget af din viden, dels gennem besvarelse af spørgsmål fra eksaminator og censor, og dels ved inddragelse af din studierapport. Brug fremlæggelsen som optakt til dialogen Skab sammenhæng mellem synopsis, talepapir og dialog Vær opmærksom på tidsrammen: ca minutter til fremlæggelsen og minutter til dialogen. 1 Dog er det også en rigtig god ide at medbringe materiale, hvori du kan pege på konkrete eksempler, der konkret kan vise vejleder og censor, hvordan du har arbejdet med stof og metode. 5

6 Uddybende om synopsen i AT Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider med 1 ½ linjeafstand og punktstørrelse 12. Du skal anvende viden og metoder fra to fag, og der kan ikke skrives i to fag på c-niveau. Synopsen skal struktureres ud fra underspørgsmålene og skrives i sammenhængende sprog (korte sætninger). Den indeholder: Bekendtgørelsens krav Sct. Knud synopsis ca.s. Forside med titel og angivelse af fagkombination Problemformulering Forside med navn, klasse, vejledere, fagkombination samt valg af opgave udleveres af skolen. Synopsen kan begynde med en indledning, der fører læseren ind i det emne, der skrives om, samt evt. skitserer baggrunden for problemformuleringen. Man kan sige, at der i indledningen spændes en faglig ramme ud, som konkretiseres i problemformuleringen. Indledningen skal naturligt lede op til problemformuleringen, som er en kortfattet sproglig udformning af undersøgelsens fokus: Det emne du beskæftiger dig med og den vinkel/de vinkler, du belyser emnet ud fra: Måden at skrive problemformuleringen på (formen) kan variere fra fag til fag. Det kan være 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål (hvad, hvordan, hvorfor) 2) en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener paradokser eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere eller vurdere ca.½ Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med (overskrifter) Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene. Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse 3) en påstand (en hypotese), du vil argumentere for. Obs. På Sct. Knud er vi enige om at formulere problemformuleringen som et spørgsmål (se s. 13) Her folder du problemformuleringen ud i en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål er overskrifter i synopsen. Du skal være opmærksom på at medtænke de taksonomiske niveauer i underspørgsmålene (fra redegørelse til vurdering/fortolkning) Du skal inddrage overvejelser over valg af materialer, f.eks. værker, personer, begivenheder, eksperimenter eller statistisk materiale (du skal motivere dit valg af materialer) Du skal desuden reflektere over, hvordan du kan/vil arbejde med disse materialer, dvs. fagenes teorier og metoder. Hvad betyder valget af metoder for de svar, du når frem til i opgaven? Du vælger selv, om du vil skrive et selvstændigt metode-/teoriafsnit, eller du vil integrere metode/teoriovervejelser undervejs i synopsen, når det er naturligt. Tal med dine vejledere, hvis du er i tvivl. Her svarer du på/belyser underspørgsmålene og formulerer derved samtidig delkonklusioner. Man kan ikke sige, hvor mange underspørgsmål, der skal være i en synopsis, men mellem fire og otte kunne være en passende ramme. Du skal anvende henvisninger/noter i behersket og overskueligt omfang. Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din emnebehandling. Det vil sige, at den sammenfatter svar på problemformuleringens spørgsmål. Herudover kan du give ideer til, hvordan emnet kunne udbygges/ses fra en anden vinkel. Spg. til videre undersøgelse ca. ½ ½ -1 1½ - 2½ ca.½ 6

7 Litteraturliste Perspektivering til studierapporten Her angiver du anvendt materiale. Her perspektiverer du til overordnede problemformuleringer fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk. ca. ½ 7

8 Uddybende om synopsen i AT med innovation Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider med 1 ½ linjeafstand og punktstørrelse 12. Du skal anvende viden og metoder fra to fag, og der kan ikke skrives i to fag på c-niveau. Synopsen skal struktureres ud fra underspørgsmålene og skrives i sammenhængende sprog (korte sætninger). Den indeholder: Bekendtgørelsens krav Sct. Knud synopsis ca.s. Forside med titel og angivelse af fagkombination Problemformulering Forside med navn, klasse, vejledere, fagkombination samt valg af opgave udleveres af skolen. Synopsen kan begynde med en indledning, der fører læseren ind i det emne, der skrives om samt evt. skitserer baggrunden for problemformuleringen. Man kan sige, at der i indledningen spændes en faglig ramme ud, som konkretiseres i problemformuleringen. Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med Diskussion af hvilke materialer, metoder og teorier, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene. Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål Indledningen skal naturligt lede op til problemformuleringen, som er en kortfattet sproglig udformning af undersøgelsens fokus. Vi har her på skolen besluttet, at problemformuleringen skal udformes som et spørgsmål. I forbindelse med problemformuleringen i en innovationsopgave angives, hvilket konkret problem, der søges løst, den konkrete sammenhæng (konteksten) og at målet er at udvikle en innovativ løsning. Det skal indgå, hvem eller hvad problemet vedrører, hvilke kriterier en løsning skal kunne opfylde, og om der er en ekstern partner. Her folder du problemformuleringen ud i en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål er overskrifter i synopsen. Underspørgsmål kunne være: Hvad handler problemet om, og hvad er problemets årsager, omfang og konsekvenser (AT-vejledningen), hvilket konkret problem vil en innovativ løsning kunne afhjælpe? Du skal være opmærksom på at medtænke de taksonomiske niveauer i underspørgsmålene (fra redegørelse til vurdering/fortolkning) Her skal du forklare, hvilken faglig viden og hvilke faglige metoder der er anvendt for at undersøge problemet, udvikle løsningsforslaget og/ eller vurdere løsningsforslaget. Der skal i opgaven indgå en undersøgelse, et løsningsforslag og en vurdering heraf, men du kan prioritere, hvordan fag og faglige metoder anvendes i de forskellige dele af projektet. Du kan f.eks. prioritere, at anvendelse af fag og faglige metoder primært sker i vurderingen af løsningsforslaget. Du skal altså i den forbindelse inddrage overvejelser over valg af materialer, f.eks. værker, personer, begivenheder, eksperimenter eller statistisk materiale (du skal motivere dit valg af materialer). Du skal desuden reflektere over, hvordan du kan/vil arbejde med disse materialer, dvs. fagenes teorier og metoder. Hvad betyder valget af metoder for de svar, du når frem til i opgaven? Du vælger selv, om du vil skrive et selvstændigt metode-/teoriafsnit eller du vil integrere metode/teoriovervejelser undervejs i synopsen, når det er naturligt. Tal med dine vejledere, hvis du er i tvivl. Her skal du præsentere dit innovative løsningsforslag og det produkt, du evt. har udarbejdet samt forklare, hvordan løsningsforslaget inkl. evt. produkt er en løsning på problemet, og hvilke konsekvenser løsningsforslaget i øvrigt har. Du skal vurdere løsningsforslagets relevans f.eks. på baggrund af eksperimenter, mulige scenarier eller fremlæggelse for eksterne partnere. Endvidere skal du vurdere løsningsforslagets konsekvenser f.eks. på baggrund af relevante samfundsmæssige, etiske, æstetiske eller miljømæssige kriterier. Her eller i et metodeafsnit skal du vurdere fagenes og de faglige metoders muligheder og ca. ½ ca. ½ ½ -1 1½ - 2½ 8

9 En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Litteraturliste Perspektivering til studierapporten begrænsninger i forhold til undersøgelsen, løsningsforslaget og / eller vurdering af løsningsforslaget. Her indgår videnskabsteoretiske overvejelser Her svarer du altså på/belyser underspørgsmålene og formulerer derved samtidig delkonklusioner. Man kan ikke sige, hvor mange underspørgsmål, der skal være i en synopsis, men mellem fire og otte kunne være en passende ramme. Du skal anvende henvisninger/noter i behersket og overskueligt omfang. Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din emnebehandling. Det vil sige, at du forholder dig til, hvordan og i hvor høj grad problemet er løst gennem det innovative forslag. Herudover kan du evt. give ideer til, hvordan emnet kunne udbygges/ses fra en anden vinkel. Her angiver du anvendt materiale. Her perspektiverer du til overordnede problemformuleringer fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk. ca.½ ca. ½ 9

10 Bedømmelseskriterier Du får én karakter. Karakteren afspejler, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål i AT. De faglige mål for AT er, at du kan: tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. De faglige mål i forhold til innovationsopgaven: tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder I en opgave i almen studieforberedelse med innovation bedømmes, hvordan fagene og deres metoder er anvendt til at undersøge sagen, til at udarbejde løsningsforslag og/eller til at vurdere løsningsforslaget. Der er en undersøgelse, et løsningsforslag og en vurdering heraf, men eleven prioriterer hvordan fag og faglige metoder anvendes i de forskellige dele af projektet. foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf I en opgave i almen studieforberedelse med innovation vil udgangspunktet være at udvikle en innovativ løsning på et konkret problem. Behandle en problemformulering vil her betyde at undersøge problemet og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Det svarer til at behandle en problemformulering i en normal opgave i almen studieforberedelse typisk vil betyde at undersøge og diskutere et problem/en sag. o Bedømmelse af elevens kompetence til at udarbejde et innovativt løsningsforslag sker på baggrund af elevens begrundelse for forslagets værdi for andre og elevens argumentation for hvordan det tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Af hensyn til det samlede omfang og muligheden for at komme i dybden, kan eleven afgrænse og præcisere, hvordan det faglige arbejde prioriteres mellem de enkelte dele af projektet. Det kan fx fortrinsvis ske i undersøgelse af problemet, på udvikling af løsningsforslaget eller på vurdering af løsningsforslaget. perspektivere sagen Bedømmelse af, om eleven kan perspektivere til studierapporten og evt. til andre sammenhænge eller mulige løsningsforslag. vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag I en opgave i almen studieforberedelse med innovation vurderer eleven fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til undersøgelsen af problemet, udviklingen af løsningsforslaget eller vurderingen af løsningsforslaget. Faglige metoder kan både være metoder til undersøgelse af underspørgsmål eller metoder relateret til praktiske anvendelser af fagene til eksempelvis produkt-fremstilling eller iværksættelse og formidling af løsninger. demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag I en opgave i almen studieforberedelse med innovation kan eleven opfylde dette faglige mål ved at demonstrere videnskabelige tankegange i behandlingen af problemet eller ved at knytte videnskabsteoretiske begreber til sin vurdering af fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger. Begreberne kan fx være kvantitativ/kvalitativ, induktiv/deduktiv eller kausal/intentionel. 10

11 Oversigt over forskel på AT-problem- og opgaveformulering (ikke fra vejledning) Problemformulering - Formuleres af eleven AT-formulering: Sag formuleret som overordnet spørgsmål - efterfulgt af problemstillinger, formuleret som underspørgsmål, hvor f.eks. den bloomske taksonomi er indarbejdet Eks. religion og samfundsfag Problemformulering: Hvad er religionens rolle i nutidens samfund, og kan Marx religionskritiske gennembrud, fra 1800-tallet forklare tendenserne i nutidens samfund, sammenlignet med en mere moderne teori? Problemstillinger/ underspørgsmål: Hvad kendetegner Marx s teorier - med udgangspunkt i Feuerbach? Hvordan var der tale om et gennembrud? Hvad betyder en marxistisk læsning for forståelsen af bjergprædiken? Hvilken rolle har religionen i dag? Og hvad er forskellen på Giddens og Marx tanker omkring religionens rolle i samfundet? Eks. billedkunst og samfundsfag Problemformulering: Afspejler Street Art og andre visuelle subkulturer en særlig nutidig form for identitetsdannelse? Problemstillinger/ underspørgsmål: Hvad siger Giddens teori om identitetsdannelse i det senmoderne samfund sammenlignet med anden teori om identitetsdannelse og vurdering af dennes betydning for nutidens identitetsdannelse? Hvordan kan eksempler på nutidens visuelle subkultur illustrere teorier om det senmoderne samfund? Kan street art ses som udtryk for en særlig senmoderne identitetsdannelse? Eks. engelsk og fysik Problemformulering: Hvordan vil kunstig intelligens kunne påvirke mennesket i fremtiden? Problemstillinger/ underspørgsmål: Hvordan defineres kunstig intelligens teknologien bag, herunder Turing- maskinen? Hvordan illustrerer udvalgte litteratureksempler samspillet mellem kunstig og menneskelig intelligens? Hvilke muligheder og konsekvenser rummer området set fra henholdsvis naturvidenskabelig og humanistisk synsvinkel. intelligens. Opgaveformulering - Formuleres af læreren Opgaver i fagene, f.eks. da/hi-opgave (hvor lærer og elev i fællesskab udarbejder), SRO, SRP Eks. samfundsfag og mediefag Opgaveformulering: Område: Individet i det senmoderne samfund Der ønskes en kort redegørelse for postmodernismen. Hernæst ønskes en analyse og fortolkning af David Finchers Fight Club med fokus på filmens postmoderne træk samt en karakteristik af samfundet, som det skildres i filmen. I analysen skal indgå en filmisk næranalyse af et eller flere selvvalgte citater samt en redegørelse for brugen af de filmiske virkemidler. Undersøg med udgangspunkt i din ovenstående filmanalyse hvilke problemstillinger der kan knyttes til manderollen i det senmoderne samfund. Vurdér i hvilket omfang amerikansk producerede film er med til at præge identitetsdannelsen og socialiseringen i USA og Europa/Danmark. Eks. - kemi og dansk Opgaveformulering: Område: Fedtstoffer og fedme Der ønskes en redegørelse for fedtstoffers -kemiske opbygning -kemiske og fysiske egenskaber -ernæringsmæssige betydning Forklar om ekstrahering, forsæbningstal, syretal og iodtal og foretag passende eksperimentelt arbejde til illustration af et eller flere af disse emner. Du skal i besvarelsen redegøre for de anvendte eksperimentelle metoder, og der skal ligeledes foretages en grundig gennemgang af de udførte beregninger. Desuden ønskes en analyse og fortolkning af Mads Brenøe: Bjerget (2001) med særligt fokus på hovedpersonens livsstil, selvopfattelse samt omgivelsernes syn på ham. Sluttelig ønskes det foregående arbejde perspektiveret til den vestlige verdens fedmeepidemi dette med inddragelse af selvvalgt materiale. 11

12 Link mm. EMU: =field_tags%3a26159 AT-læreplan og -vejledning Se også AT-materiale på Skriftlighedsportalen. 12