Fluer i hovedet. Sammenligning af danske og islandske idiomer. Björg Ólínudóttir 16 MÁLFRÍÐUR. Hvad forstår vi ved idiomer?

Transkript

1 16 MÁLFRÍÐUR Björg Ólínudóttir Fluer i hovedet Sammenligning af danske og islandske idiomer Björg Ólínudóttir Björg Ólínudóttir er kennari í dönsku við Menntaskólann við Sund og Iðnskólann í Hafnarfirði. Eftirfarandi grein er útdráttur úr BA ritgerð í dönsku við Háskóla Íslands sem lokið var í jan Leiðbeinandi var Auður Hauksdóttir. Ritgerðin fjallar um samanburð á dönskum og íslenskum orðtökum er snerta líkamann, þ.e. nefna einn eða fleiri líkamshluta. Í fyrri hluta greinarinnar er fjallað um skilgreiningar á orðtökum og hvað aðgreinir þau frá öðrum flokkum orðatiltækja svo sem orðastæðum (kollokationer) og málsháttum. Í seinni hluta verða sýnd nokkur dæmi um orðtök sem eru alveg jafngild á dönsku og íslensku og einnig um orðtök sömu merkingar sem þó eru að ýmsu leyti frábrugðin í framsetningu. Að lokum örstutt um mismunandi uppruna orðtaka. Hvad forstår vi ved idiomer? Der har i faglitteraturen været en del terminologiforvirring hvad angår idiomer og andre faste forbindelser. Især betegnelserne talemåder og idiomer kan forekomme i forskellige betydninger. Andersen (2001: 12 14) giver i Talemåder i dansk følgende definition af idiomatiske vendinger. Det de har til fælles, trods en høj grad af forskellighed, kan sammenfattes i fem punkter: 1. Idiomatiske vendinger er større end enkeltord. 2. Idiomatiske vendinger er i deres grundform mindre end hele sætninger. 3. Idiomatiske vendinger er temmelig faste i deres ydre form. Málfríður 22 (1) bls , 2006; 4. Idiomatiske vendinger har en samlet betydning, som ikke fremgår af enkeltelementernes betydning, og kan derfor give anledning til misforståelser. 5. Idiomatiske vendinger betegner abstrakte fænomener. At idiomatiske vendinger er større end enkeltord, udelukker enkelte ord med overført betydning som tørvetriller og dyneløfter, dvs. det man kalder komposita. At de er mindre end hele sætninger adskiller idiomatiske vendinger fra bonderegler (når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk) og ordsprog (når katten er ude spiller musene på bordet) som begge udgør færdige sætninger med almene udsagn om tilværelsen. Dog findes der idiomer der har deres oprindelse i kendte ordsprog som fx at vide hvor skoen trykker (Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på). Også idiomatiske vendinger dannet over citater fra litteraturen som fx at kende sine Pappenhejmere (Schiller: Daram erkenn ich meine Pappenheimer ) og af bibelsk oprindelse som: (æde sit brød) i sit ansigts sved fra Mosebog 13,19: I dit ansigts sved skal du æde dit brød (Andersen 2001: 12). At de er faste i deres ydre form betyder dog ikke at der ikke findes visse variationsmuligheder (fra a til z/å, fare/flyve i flint, bægret/målet er fuldt), men de må siges at være af forholdsvis begrænset art (Andersen 2001: 13). Det er ofte muligt at udskifte et indledende verbum med et andet semantisk nærstående, uden at betydningen går tabt. (Bergenholtz et al. 1997: 140) Fx noget går eller stiger én til hovedet, og at få eller have fast grund under fødderne. Idiomer har en overført betydning, som fx : fra a til z som betyder fra begyndelsen til enden, også når det ikke har noget med alfabetisk orden at gøre. Det udelukker dog ikke at ordforbindelser som denne kan bruges i bogstavelig forstand. Det gælder for de såkaldte somatoidiomer som krumme tæer, få sved på panden og rynke på næsen at der er tale om hhv. idiomer og kollokationer, som leksikalsk er tæt forbundne. Men som regel kan man klart afgrænse en enten idiomatisk eller litteral realisering (Farø 2000b: ). De to afkodnings-

2 MÁLFRÍÐUR 17 muligheder kan så spilles ud mod hinanden, fx i vittigheder og reklame (Farø 2004: ). At idiomatiske vendinger betegner abstrakte fænomener udelukker flerordskombinationer med samlet direkte udpegende funktion. Det gælder fx navne på madretter som arme riddere og dyrlægens natmad, og planter, som svigermors skarpe tunge og fandens mælkebøtte. Det udelukker også egennavne med mere eller mindre omtolket og specialiseret betydning som fx Røde kors og Det Hvide Hus. Fællesidiomatik i dansk og islandsk stå på egne ben få ngt på hjernen lægge sidste hånd på ngt (især værket) have begge ben (solidt plantet) på jorden se (i)gennem fingre med ngt at skyde sig selv i foden at lægge nogen for sine fødder lægge én ngt i munden at få fluer i hovedet Ved sammenligning af danske og islandske idiomer har det vist sig at der findes overraskende mange fælles idiomer på dansk og islandsk. Ud af de tusind danske somatoidiomer der danner grundlaget for denne sammenligning, viser det sig at være 138 idiom par der er helt ækvivalente på dansk og islandsk eller 13,8%. Idiomer med synonymvariation er 62, eller 6,2% af det samlede antal og idiomer med par tiel ækvivalens er 91, eller 9%. Så ifølge denne sam men ligning er der ca. 29% af de danske kropsidi omer, der har en helt eller delvis ækvivalent på is landsk. For at betragtes som helt ækvivalente idiomer skal de både have den samme billedlighed og samme betydning. Der skal være tale om helt det samme ordmateriale, en kropsdel ved samme navn som hjerte-hjarta, hånd-hönd osv. og det samme verbum. I tabel 1 ser vi nogle eksempler på det. I nedenstående tabeller kan der forekomme en vis inkonsekvens med hensyn til forkortelser, eftersom idiomerne der fremstilles som de står i de forskellige kilder. Og det er ikke nødvendigvis de idiomer vi kender bedst som der findes eksempler på i skriftlige kilder som ligger til baggrund for denne sammenligning. standa á eigin fótum fá e-ð á heilann leggja síðustu hönd á e-ð vera með/hafa báða fætur á jörðinni sjá í gegnum fingur við e-n skjóta sig í fótinn/hælinn leggja e-n að fótum sér leggja e-m orð í munn fá (þá) flugu í höfuðið (að) Tabel 1: Eksempler på helt ækvivalente idiompar Hvis ikke der eksisterer ord med samme stamme og samme betydning på de to sprog, betragtes de stadig som ækvivalente, hvis der bruges ord med samme betydning, som fx skulder-öxl, hvis der også er den samme billedlighed, som i det første eksempel i tabel 1: stå på egne ben vs. det islandske standa á eigin fótum. Desuden kan der forekomme nogle afvigelser, selvom jeg mener der stadig er tale om helt ækvivalente idiompar. Den islandske modpart til at have begge ben på jorden giver variationsmuligheder med hensyn til verberne at være med eller have. Den islandske parallel til at se igennem fingre med ngt divergerer fra den danske med hensyn til det sidste led, dvs. om det er personen eller gerningen man ser igennem fingre med. På dansk får man fluer i hovedet, mens man på islandsk kun får én flue i hovedet. Som det fremgår af eksemplerne i tabel 1 kan der være visse variationsmuligheder til forskel på det danske og islandske idiom, selvom de på baggrund af mine kriterier betragtes som idiompar, og dermed helt ækvivalente. Der kan også være bøjningsmæssige forskelle, som ental- flertal og med hensyn til bestemthed. Ækvivalente idiomer med synonymvariation Det er langtfra altid der findes et ord med samme stamme på dansk og islandsk. Og selvom det findes er det ikke altid det bruges i den samme betydning. Så der findes mange idiompar hvor der er tale om helt ækvivalente idiomer med den samme billedlige reference, selvom nogle af ordene er synonymer. I tabel 2 har vi eksempler på idiomer hvor der på islandsk findes ord med samme stamme som ikke bruges i idiomet, men et synonym i stedet.

3 18 MÁLFRÍÐUR stå med det ene ben i graven at sidde med livet i hænderne køre/tage på tommelfingeren vende én/ngt ryggen (el. vende ryggen til én/ngt) bære kappen på begge skuldre kulden går én til/gennem marv og ben at have sin næse alle vegne holde et vågent øje med én/ngt ens eget kød og blod vera með/hafa annan fótinn í gröfinni vera með lífið í lúkunum ferðast á (þumal)puttanum snúa baki við e-m bera kápuna á báðum öxlum frostið nístir gegnum merg og bein vera alls staðar með nefið hafa (vakandi) auga með e-m/e-u eigið hold og blóð Tabel 2: Eksempler på ækvivalente idiomer med synonymvariation I nogle af eksemplerne i tabel 2 er substantiverne synonymer som i nr. 2 hænderne-lúkunum. I nogle bruges der andre verber, det kan så diskuteres om de er synonymer. Det gælder det 1. eksempel og også nr. 3. at tage (på tommelfingeren) og ferðast (á puttanum). På islandsk er man alle vegne med sin næse mens man på dansk har sin næse alle vegne. På islandsk taler man om at have øje med ngn/ngt men på dansk at holde et vågent øje med én/ngt. I de tilfælde er det verberne der viser en synonymvariation. stå ansigt til ansigt med én/ngt gribe i (sin) egen barm De/du/man... må have én til det andet ben! sætte det lange ben foran ngn kan ikke få ngt ind i sit (tykke) hoved stikke hovedet i busken (have/vide... ngt) på første hånd binde én på hænder og fødder den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør at give/sætte nogen grå hår i hovedet ngn/ngt sætter én grå hår i hovedet at stå ryg mod ryg at rette ryggen at stikke nogen en kniv i ryggen at få dolken i ryggen at kaste nogen sand i øjnene Partiel ækvivalens Idiomfællesskabet mellem dansk og islandsk indbefatter også mange idiompar med fuld (eller delvis) indholdsmæssig ækvivalens, men som divergerer mere eller mindre på udtrykssiden, jf. eksemplerne i tabel 3. augliti til auglitis líta í eigin barm fá sér í annan/betri fótinn bregða undir/fyrir sig betri fætinum koma e-u inn í hausinn/(höfuðið) á e-m stinga höfðinu í sandinn frá fyrstu hendi binda hendur e-s vinstri höndin veit ekki hvað sú hægri gerir þetta er að gera mig gráhærðan snúa bökum saman vera beinn í baki e-ð er eins og rýtingsstunga í bakið á e-m þyrla ryki í augu e-m (augun á e-m) Tabel 3: Eksempler på idiomer med partiel ækvivalens Som det fremgår af tabel 3 kan divergenserne være af vidt forskellig art. Det første eksempel som stammer fra bibelen stemmer helt overens med det islandske að standa augliti til auglitis við e-n. Dog bruger man et andet substantiv i det islandske i stedet for ansigt, nemlig åsyn (jf. islandsk-dansk ordbog fra 1957).

4 MÁLFRÍÐUR 19 I det andet eksempel: gribe i (sin) egen barm er det verberne der er forskellige. I stedet for gribe siger man kigge (líta) i egen barm. Gribe og kigge kan ikke siges at være synonymer, men stadig er der tale om idiomer der indholdsmæssig svarer helt til hinanden. At få en lille én til det ene ben eller det andet ben er ikke helt det samme. Að fá sér í annan/betri fótinn betyder at få en lille én, men når man må have én til det andet ben så har man allerede fået en lille én og skal lige have én til, til det andet ben. Mens man på dansk stikker hovedet i busken, stikker man på islandsk hovedet i sandet. Dvs. at i præpositionsforbindelsen i sidste led er der forskellige substantiver. I det sidste eksempel at kaste nogen sand i øjnene vs. þyrla ryki í augu e-m (augun á e-m) er der både forskel- sige én ngt lige op i ansigtet (el. i ens åbne ansigt) have én/ngt i ryggen få et spark bagi (el i røven) der er kød på ngt ikke kunne se ud over sin egen næse lige verber man bruger og substantiver. Man hvirvler nemlig støv op i nogens øjne på islandsk. Som det fremgår af disse eksempler kan forskellene mellem de danske og islandske idiomer være af vidt forskellig karakter, selvom billedligheden i store træk er den samme og de besidder indholdsmæssig ækvivalens. I nogle tilfælde er divergenserne dog så store så det er tvivlsomt at betragte de idiomer som idiompar. Idiomer med omvendt betydning eller forskellige kropsdele Blandt de idiomer som næppe kan betragtes som idiompar, men som dog har noget til fælles er de som har modsat betydning eller modsat position jf. eksempler i tabel 4. fá e-ð í andlitið styðja við bakið á e-m/e-u gefa e-m spark í rassinn það er ekkert/lítið kjöt á beinunum vita/sjá lengra/jafnlangt nefi sínu Tabel 4: Eksempler på omvendte idiomer De første tre eksempler i tabel 4 viser aktiv-passiv oppositioner, at sige én ngt eller få ngt i ansigtet, at have én i ryggen vs. at støtte ved nogens ryg og få vs. give nogen et spark i røven. De sidste to har omvendt betydning, der er kød på ngt vs. der er ikke noget eller kun lidt kød på benene og ikke kunne se ud over sin egen næse vs. det islandske som bliver sagt stikke hovederne sammen have brede skuldre trække nogen rundt ved næsen det løber én koldt ned ad ryggen gå på røven ens tænder løber i vand anerkendende om den der ved mere end andre, at han ved/ser længere end sin næse. Der findes også eksempler på ækvivalendte idiomer som konvergerer på udtrykssiden, bortset fra at der er tale om en anden kropsdel. Dem er der eksempler på i tabel 5. stinga saman nefjum hafa breitt bak draga e-n á asnaeyrunum e-m rennur kalt vatn milli skinns og hörunds fara á hausinn fá vatn í munninn Tabel 5: Idiomer med forskellige kropsdele Når man stikker hovederne sammen på dansk, stikker man næserne sammen på islandsk. Og når man på dansk taler om at have brede skuldre, taler man om at have en bred ryg på islandsk. At trække nogen rundt ved næsen hedder på islandsk at trække nogen på æselsørerne. Når det på dansk løber én koldt ned ad ryggen, løber det kolde vand på islandsk mellem skindet og huden, så mærkeligt det end lyder. Og når man går fallit og taler om at gå på røven i den forbindelse, går man på hovedet på islandsk. Og som det sidste eksempel, så får man vand i munden på islandsk når ens tænder løber i vand på dansk.

5 20 MÁLFRÍÐUR Lidt om etymologi Idiomer, ligesom andre faste ordforbindelser, er naturligvis af vidt forskellig oprindelse. Mange har sine rødder i bibelen og/eller den kristne ideologi og nogle stammer direkte fra bestemte fortællinger i bibelen, som fx (2. Mos. 4,6-7) at gribe i (sin) egen barm (Jón G. Friðjónsson 1997: xiv). Nogle idiomer finder man de ældste eksempler på i sagaerne, som fx hafa mörg ár á baki (have mange år på bagen) og að koma e-m á kné (at tvinge nogen i knæ), som er kendt fra Grettis saga. Det ældste eksempel på det sidstnævnte i nyere sprog, er fra det 16. århundrede. Og muligvis henviser det til den nordiske mytology, hvor Thor falder på knæ i kampen mod alderdommen (Jón G. Friðjónsson 1993: 357). At lægge nogen ordene i munden er kendt fra Færø - inge saga og at have øjne i nakken stammer fra den græske mytology (Jón G. Friðjónsson 1997: 31 og 12). Det kunne være meget interessant at gå videre med at undersøge hvilke idiomer sprogene har til fælles og hvilke er forskellige. Fx om det forholder sig sådan at det i højere grad er de ældre, mere gammeldags som sprogene har til fælles og de mere dagligdags og slangprægede eventuelt i højere grad er forskellige. Det må så blive en anden opgave. Litteratur Andersen, Stig Toftgaard: Talemåder i dansk. København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Bergenholtz, Henning et al.: Nordisk Leksikografisk Ordbog. Oslo, Universitetsforlaget AS, Farø, Ken: Idiomatik i moderne dansk-tysk leksikografi. I Hermes Journal of lingvistics no , (2000b) s Farø, Ken: Idiomer på nettet: Den danske idiomordbog og fraseografien. I Hermes Journal of lingvistics no Jón G. Friðjónsson: Mergur málsins íslensk orðatiltæki, uppruni, saga og notkun. Reykjavík, Örn og Örlygur bókaklúbbur hf Jón G. Friðjónsson: Rætur málsins. Föst orðasambönd, orðatiltæki og málshættir í íslensku bibilíumáli. Reykjavík, Íslenska bókaútgáfan, Jón Hilmar Jónsson: Orðaheimur. Íslensk hugtakaorðabók með orða- og orðasambandaskrá. Reykjavík, JPV Útgáfa, Jón Hilmar Jónsson: Orðastaður. Orðabók um íslenska málnotkun. Reykjavík, JPV Útgáfa, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, Politikens Forlag A/S, 2. udgave, 1. oplag, Bind 1 2. (NO) Røder, Allan: e talemåder. København, G.E.C. Gads Forlag, 1998.