Sandets dannelse og bevægelser
|
|
- Agnete Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden. Derfor kan de relativt tunge sandkorn transporteres 60 meter op over klinten og ind i landet. De mange render eller kløfter forstærker vindhastigheden yderligere og fungerer nærmest som dyser. I dag kan man fi nde indlandsklitter 2,5 kilometer fra kysten. Hvis man kigger på et luftfoto over området, kan man se, at sandfl ugten er voldsomst dér, hvor der er sand i klinten. Omkring Mårup Kirke består klinten af smeltevandsler, der hænger bedre sammen end sand. Det samme gælder for området omkring Nr. Lyngby, hvor der heller ikke har været sandfl ugt. Sandvandring i havet Der sker en stor sandvandring langs vestkysten i Vendsyssel. Når man f.eks. står på toppen af Rubjerg Knude og kigger ud over havet, kan man se sandvandringen som lyst sand, der føres nordpå med kyststrømmen. Det er store mængder som transporteres: Ved Rubjerg Knude fører havet ca m3 sand nordpå hvert år. Sandvandring langs kysten opstår som resultat af det overordnede strømsystem i havet, men også når hovedvindretningen ikke er vinkelret på kysten. Da hovedvindretningen i Danmark er skiftet fra vest til en mere sydvestlig retning, betyder det ændringer i kyststrømmen, og dermed sandvandringen. Ved Rubjerg er hovedvindretningen således skæv på kysten, så det er forklaringen på dette fænomen. Sandet fyger af klinten og lægger sig, hvor det bliver fanget af vegetation længere inde i landet - på den måde bevæger klittens sig langsomt, men støt afsted. Foto: Jonatan H. Hyldgaard
2 Tæt på sandet Hvad er sand? Sand består af meget fine partikler, som har en diameter på mellem 0,002 og 2 mm. Helt rent sand, som består af ensartede partikler, kan man finde i havet, når bølgerne har lavet en sortering, eller på land, når vinden har lavet sorteringen. Sand, som er aflejret af is, har en mere blandet kornstørrelse og består af flere forskellige mineraler. Dette kaldes bakkesand. Sand kan bestå af slidte partikler, og i så fald er det skridende og løst at gå i. Det kan også bestå af korn med skarpe kanter, og så kan det pakkes og blive fast at gå i. Dansk strandsand er meget hvidt og indeholder næsten kun kvarts, som er et af de hårdeste og mest bestandige mineraler. Derfor er der kun kvartssandkorn tilbage, efter at strandsandet er blevet udsat for bølger, vind og vejr. Det gule sand ved Rubjerg Knude Sandet ved Rubjerg er specielt, fordi det kommer fra klinten og ikke fra havet, som det ses andre steder i Danmark. Derfor er det ikke hvidt som strandsand, men har smeltevandssandets karakteristiske gule farve. Det er det samme sand, man kalder bakkesand. Sandet består af flere forskellige mineraler: * Hvide kvarts sandkorn. * Rødbrune granat sandkorn. * Mørke magnetit (Fe3O4). * Mørke monazit (CePO4) og zirkon (ZrSiO4), som begge er radioaktive. * Mørke ilmenit (FeTiO3) og rutil (Ti2), der begge indeholder titanium. Da der er stor forskel i størrelsen på sandkornene, kan man sortere sandet vha. sigter med forskellige maskestørrelser. Nogle af sandkornene indeholder jern (magnetit), så man kan fange dem med en magnet, og på den måde sortere dem. Sandet ved Rubjerg er gult på grund af det høje indhold af bittesmå ædelstene som rød granat og zirkoner. Foto: Jonatan H. Hyldgaard, 2007 Tungsand Tungsand er sand, som indeholder flere tunge mineraler end almindeligt hvidt strandsand. Det er mørkere, fordi flere af de tunge mineraler er sorte og rødbrune. Tungsandet findes ofte, hvor bølgerne æder af kysten. Her bliver det lettere sand og jord skyllet væk, og kun tungsandet ligger tilbage. Hvis man vil finde tungsand, er strandene mellem Lønstrup og Tornby nogle af de bedste i Danmark. Så tag en magnet med på næste badetur! For 30 år siden var der faktisk en fabrik i Skagen, der forsøgte at udvinde titanium af tungsandet. Det var dog ikke rentabelt, og fabrikken lukkede. Sandet ved Rubjerg med dets karakteristiske farve på klods hold. Foto: Søren T. Nordbo
3 Sandfl ugtskatastrofen En naturkatastrofe i Rubjerg Sandfl ugtens hærgen betød, at befolkningen måtte rive deres gårde ned og fl ytte dem længere ind i landet ofte til moseområder, som ingen andre ville have. I Rubjerg fl yttede man til den sydlige del af sognet (Ulstrup), som var fri for sandfl ugt. Man ved, at der midt i 1500-tallet lå 18 gårde i Rubjerg sogn. 30 år efter var der kun 5 tilbage. Man kan forestille sig, hvordan det må have været at opgive slægtsgården, som sagtens kunne have ligget her siden vikingetiden. Mange har sikkert været stædige og troet, at sandfl ugten holdt op efter 10 eller 20 år. Men den blev rent faktisk ved i 300 år. Villums hus Anne Marie Løn skriver i sin bog Villums veje om en af de stædige, der ikke ville fl ytte. I udstillingen på Strandfogedgården har vi forsøgt at lave Villums hus, som det kunne have set ud, med sand der trænger ind alle vegne. Hvad gemmer sig under sandet? Ifølge gammel folketro har Rubjerg by ligget nord for kirken. De eneste bygninger, man ved, hvor har ligget, er præstegården, som lå sydvest for kirken, og degneboligen, som lå nord for kirken. Præstegården blev fl yttet i 1571, og degneboligen blev ødelagt af sandet. Man fi nder ikke rester af bygninger under sandet. Brændte mursten var værdifulde og tømmer var en mangelvare, så det tog man med. Men markerne er der spor efter. Når man graver 2-3 meter ned igennem sandet, kommer man til et muldlag, hvor der er tydelige plovspor. Enkelte steder kan man endda se, hvordan de har prøvet at pløje fl yvesandet ned. Årsagen til sandflugten Der er sandsynligvis to hovedårsager til sandfl ugtens opståen: Ændringer i klimaet og menneskets udnyttelse af naturen. I perioden var gennemsnitstemperaturen ca. to grader lavere end i dag. Denne periode bliver kaldt den lille istid. Denne periode kulminerer mellem år , hvor klimaet er koldt og blæsende. Gletscherne vokser i Skandinavien. Der er beretninger om isbjerge i Nordsøen. Havniveauet er ca. en meter lavere, hvilket resulterer i bredere strande, hvor sandet kan blæse fri. Ved Rubjerg, hvor sandet kommer fra klinten, har de mange storme sandsynligvis skabt fl ere skred, og det blæsende klima har sendt det frigivne sand ind i landet. I perioden er al skov fældet i Vestvendsyssel, og der fi ndes ingen læhegn. Jo mere sandfl ugten breder sig, jo mere er der brug for nye områder til græsning. Klitten er fælleseje, så det bliver et naturligt valg at inddrage den som græsningsareal for kvæg og får. Da fi skeriet oven i købet svigter i 1600-tallet, bliver rubjergboerne endnu mere afhængige af klintens bevoksning. Klittag (hjelme og marehalm) bliver brugt til tækning, kurvefl etning, foder, strøelse, reb og brændsel. Frøene bliver brugt til at male mel af, og rødderne bliver brugt til brændsel og børster. Havtornekrattet bliver ryddet til plads for nye græsningsområder og til brug som brændsel. Det beskyttende plantedække, som holder på sandet, mindskes så markant, at det er nu let for vinden at blæse sandet ind over land.
4 Sanddæmpningens historie Sanddæmpningens historie Mange steder har der gennem tiderne været gjort forsøg på at dæmpe sandfl ugten med hegn, risgærder og lignende, men først i 1792 blev en effektiv sandfl ugtsbekæmpelse organiseret i hele landet - da havde sandfl ugten hærget i næsten 300 år. Hjelmen blev det vigtigste middel i kampen mod sandet, idet den tåler tørke, blæst og fl yvesand. Den har desuden lange rødder, der binder sandet. I begyndelsen såede man frø, senere gik man over til plantning. Arbejdet måtte indtil 1867 udføres som ulønnet pligtarbejde, af beboerne i områderne. Senere gav arbejdet klitboerne en hårdt tiltrængt biindtægt. Foruden plantning af hjelme, brugtes også andre midler til at dæmpe sandfl ugten, bl.a. opsætning af risgærder (fyrretræsgrene) og tildækning af sandfl aderne med lyng, tørv og ler. Tidstavle Hjelmen med dens lange rødder, er den vigtigste plante i sandfl ugtsdæmpningen : Tisvilde Hegn plantes. Dækning af sandfl ader med ler, tang og lyng. Derefter såning af marehalm og plantning af træer. Frø fra marehalm hentes i Jylland. 1786: Botaniker Erik Viborg rejser rundt i Jylland og ser på sandfl ugt og planter, som er velegnede til dæmpning af sandfl ugt. Det resulterer i en prisbelønnet afhandling offentliggjort 1788, som også ligger til grund for Sandfl ugtsforordningen i : Sandfl ugtsforordningen (Påbud om plantning af klittag (hjelme m.m.) af ejere og herredsfogeder, opsynsmænd og klitfogeder og senere sandfl ugtskommissærer). Pligtarbejde af klitsognenes og nabosognenes beboere. 1795: Lovgivning om lovpligtig bekæmpelse af sandfl ugt overalt. Erik Viborgs afhandling Botaniske Bestemmelser af de i den danske Lov omtalte Sandvækster samt Efterretning om Sandfl ugtens Dæmpning. I løbet af 25 år bliver sandfl ugten stort set stoppet helt. 1800: Området omkring Rubjerg Kirke beskrives som et løst sandhav, der fyger, hver gang vinden rører på sig. Der bliver plantet hjelme, marehalm, havtorn og græs. Disse planter holder på sandet, når der ikke bliver brudt hul i vegetationen. 1852: Lov om sandfl ugtens dæmpning. Loven ændrede arbejdet til lønnet arbejde, som betaltes af stat, amt og købstæderne. 1867: Lov om sandfl ugtens dæmpning med videre. Klitbeplantningen bliver et rent statsligt anliggende, og alle arealer, der bliver sanddæmpede eller plantet til som klitplantager, overgår til staten (lodsejere, kommune og amt betaler hver en sjettedel, staten den resterende halvdel af udgifterne). 1927: Rubjerg Plantage anlægges (ikke mod sandfl ugt, idet et tæt havtornekrat blev ryddet). Giver dog læ inde i land. 1930: Svend Åge Olesen, den fhv. klitfoged i Rubjerg, fortæller, at han var med til at indsamle hjelmefrø for at sælge dem.
5 Sandfl ugten idag Sandflugt idag Der blæser til stadighed nyt sand fra klinten og ind over land. Meget bliver fanget af sanddæmpningen ved de yderste klitter, men noget bliver hvirvlet højt op i luften. Efter kraftigt blæsevejr drysser sandet ned overalt i området. Man kan endda fi nde sand på bilerne i Hjørring og enkelte gange helt i Frederikshavn. Hvorfor voksede klitten op foran fyret? Den store højde på klitterne ved fyret er menneskeskabt. De sidste hundrede år har man dæmpet sandfl ugt med faskiner (fyrretræsgrene) og udplantning af hjelme. Når sandet dækkede faskinerne, satte man nye rækker oven på sandet. På den måde voksede klitten med mere end 30 meter til en højde på over 90 meter, således at fyret ikke mere kunne ses fra havet. Hvor er sandet på vej hen? I 1994 stoppede man med sanddæmpning omkring fyret. Derfor bevæger den opsamlede mængde sand sig nu mod nordøst. Samtidig fl ader klitten ud. Omkring 1990 var klitten over 90 meter høj, men i dag nærmer den sig de 70 meter. Omkring år 2003 lå fyret atter frit. Klitten havde bevæget sig forbi på begge sider. Den er nu en vandreklit (ligesom Råbjerg Mile) og bevæger sig ca. 10 meter om året, udover havtornekrattet og P-pladsen. Man er i 2005 igen begyndt at sætte faskiner op foran fyret. Det dæmper vandreklitten, men klitten vokser igen i højde. Klitsyn Hvordan landskabet ender med at se ud, bliver bestemt af Skov- og Naturstyrelsen, lodsejere og involverede foreninger. Der holdes hvert år et offentligt klitsyn, for at planlægge årets arbejde. Det er her fra afblæsningsfl aderne på klinten, sandet kommer fra.
Klitsyn i Hjørring Kommune 2016
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mere1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel
1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde
Læs mereRubjerg Knude området
Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2018
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. oktober 2018 Klitsyn i Hjørring Kommune 2018 Tannis Strand, d. 7. maj kl. 09.30 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel I klitterne bag Det Blå Ishus
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2017
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. juni 2017 Klitsyn i Hjørring Kommune 2017 Tannis Strand, d. 5. maj kl. 10.00 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel Klitten bag Det Blå Ishus besigtiges
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereRubjerg Knude Området
Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereEvalueringsrapport Nørlev Strand
Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk
Læs mereEvalueringsrapport Gl. Skagen August 2014
Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereAfgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereStrandinger ud for Rubjerg Knude
Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 7Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Habitatområde nr. 7 Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereForeningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7 Afstande: Hirtshals - Nr. Lyngby, 23 km Nr. Lyngby - Saltum, 16 km Saltum - Tranum strand, 21 km Tranum strand - Løgstør, 31 km Løgstør
Læs mereReferat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015
Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde
Læs mereFyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet
Fyrets historie Fyrets historie kort fortalt Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. december 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 meter over havet og godt 200 meter
Læs mereMangehøje ved Grindsted
Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereLivø tur Video. Grafisk & Foto
Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion
Læs mereOm sandflugten i Thy
Side 1-136 01/11/06 14:49 Side 91 Om sandflugten i Thy Af Charlotte Boje H. Andersen, Museet for Thy og Vester Hanherred Museet for Thy og Vester Hanherred er i disse år involveret i udformningen af formidlingsmateriale
Læs mereVestkysten Viser Vejen
Vestkysten Viser Vejen ANSØGNING til Realdania Foranalyser for besøgscentre og ikke-kommercielle attraktioner langs Vestkysten Hjørring Kommune ønsker, som én af de 11 vestkystkommuner, der deltager i
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mereInformationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013
1 Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013 Pkt. 1: Velkomst og kort introduktion til mødet ved medlemmer af arbejdsgruppen,
Læs mereDet første, Erik Jørgensen
Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser
Læs mereOpgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af
Opgavebeskrivelse Version 3.0 Retablering af vej og kystsikring i Grundejerforeningen Hyldebo Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Søren Rosing & Marianne Baandrup 11. april 2015 Baggrund Stormen den 6. december
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereLego-øvelse i Visual Management 2015-01-13
Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der
Læs mere2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne
1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går
Læs mereHybenblomst Lyngblomst
Når man færdes langs de danske kyster kommer man forbi i massevis af planter, buske og bær som kan anvendes til kryddersnapse og bjæsk. Jeg er de sidste par år blevet grebet lidt af denne forunderlige
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereBeretning generalforsamling 2013.
Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,
Læs mereMageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg
Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereVandretur. Løkken - Den historiske midtby. Rundtur på ca. 2,7 km
6 og 8: Løkken Miniby Minihusene er opført på det arbejdende værksted i Vendelbogade (). Husene er opført af rigtige små mursten og teglsten i målestok :0. Minibyen viser Løkkenhuse omkring år 900. (8)
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereArrangør: PI-Grenaa. Indbydelse til Djurslandløbet. d. 10. maj 2011
Arrangør: PI-Grenaa Indbydelse til Djurslandløbet d. 10. maj 2011 Dansk Politiidrætsforbund Velkommen til Grenaa Det er med stor fornøjelse, at jeg som formand for en meget lille idrætsforening i Grenaa
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereGitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:
Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud
Læs mere27 ting du ikke vidste om Hjørring Kommune. Sjove, finurlige og informerende facts om en alsidig kommune
27 ting du ikke vidste om Hjørring Kommune Sjove, finurlige og informerende facts om en alsidig kommune Ikke så kedelig endda... I 1983 blev Hjørring kåret til én af Danmarks kedeligste byer af journalisterne
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereIshavstiden et koldt ørige Fra 19.000 til 13.000 år siden
Ishavstiden et koldt ørige Fra 19.000 til 13.000 år siden Da isen smeltede tilbage Under den sidste istid, Weichselistiden, var Vendsyssel isdækket i perioden 28.000 til 17.000 år siden. Først kom den
Læs mereReferat af Generalforsamlingen den 6. juni 2004
Referat af Generalforsamlingen den 6. juni 2004 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereFisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum
Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så
Læs mereProjektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr. Baggrund
Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr Baggrund Rubjerg Knude Fyr blev etableret i 1899. Rubjerg Knude Fyr s placering på toppen af Rubjerg Knude og ganske tæt ved kanten af den ca. 60 meter
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereVi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.
Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereAbstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.
VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN
MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden
Læs mereProfessoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:
1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om
Læs mereReferat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab
Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereBeretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)
Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereSandflugten i 17- og 1800-tallet. v/ fmd for Vinderup egnshistorisk forening, Kurt Guldbæk
Sandflugten i 17- og 1800-tallet. v/ fmd for Vinderup egnshistorisk forening, Kurt Guldbæk Sandflugt er et gammelt fænomen her i landet. Arkæologisk kan man påvise sandflugt i Vestjylland allerede for
Læs mereVHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.
VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,
Læs mereLighthouse Highlights - september, 2019 Sådan fanger man en skarv - om na?en
Lighthouse Highlights - september, 2019 Vi har lige *lbragt en uge som gæster på Skagen Fuglesta*on, hvor vi boede i lejligheden i fyrbygningen. For os var det en helt ny verden at kigge lidt ind i, og
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereArrangør: Assens PI Dansk Politiidrætsforbund. Willemoesløbet. 13. oktober 2016
Arrangør: Assens PI Dansk Politiidrætsforbund Willemoesløbet 13. oktober 2016 Velkommen til Willemoesløbet 2016 Willemoesløbet 2016 er efter alt at dømme det sidste eller næstsidste åbne idrætsarrangement
Læs mereKarla er. Aktiv rundt i Danmark
Karla er Aktiv rundt i Danmark Karla kigger ud af staldvinduet. Gad vide, hvad der er derude i det, menneskene kalder Danmark? Hun spørger en af de ældste køer i stalden Kløver. Der er først og fremmest
Læs mereForslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt i rundkørslerne
Til Odsherred Kommune Att. Lars Jespersen Hunstruphus den 24. juli 2017 Forslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereBoudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive
Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereDa havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereElevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)
Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs merePRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786
PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereNotat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015
1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereOBM 2548 Ny Dyreborg - Arkæologisk forundersøgelse
OBM 2548 Ny Dyreborg - Arkæologisk forundersøgelse Af stud.mag. Anders Pihl WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning og udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater og landskabet.. 2 Udgravningsmetode
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mere