SKIBBY PRÆSTEGÅRD. Skibby Sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3113 Stednr.

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROM 3113 Stednr SKIBBY PRÆSTEGÅRD Stolpehuller og gruber Vikingetid/middelalder Matr.nr. 1a, Skibby By Skibby Sogn Horns herred Frederiksborg amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

2 Undersøgelsens baggrund I april 2013 henvendte arkitekt Linstow fra fa. Kullegård Arkitekter AS, der på vegne af Skibby Menighedsråd henvendte sig angående eventuelle arkæologiske interesser i et haveareal beliggende umiddelbart øst for præstegården i Skibby. En tidligere staldlænge stod for at skulle ombygges til sognegård, og der skulle i tilknytning hertil etableres en parkeringsplads i haven. Skibby er anført som kongelev i Valdemars Jordebog i 1231 og i 1240 optræder navnet i Købstadslisten i samme bog. Der ud over findes ingen arkæologisk eller historisk viden om stedet i middelalderen. Imidlertid vidner den anselige frådstenskirke om, at der allerede i første halvdel af 1100-tallet har været et samfund med betydelige ressourcer på stedet. Derfor forekommer det også påfaldende, at der aldrig er blevet registreret middelalderlige bebyggelsesrester eller indleveret fund fra Skibbys grunde og gader. Der er fra tid til anden gået med metaldetektor i byen, men ældste fund er mønter fra tallet. På denne baggrund anbefalede Roskilde Museum at der skulle foretages en arkæologisk forundersøgelse af haven, der ligger godt og vel 100 m fra kirken. Bygherre indvilgede, og forundersøgelsen iværksattes ultimo maj Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for forundersøgelsen. Original dokumentation og fundmateriale befinder sig på Roskilde Museum. Udgiften til forundersøgelsen blev afhold af Skibby Menighedsråd i sin egenskab af bygherre. Topografi Undersøgelsesområdet udgjorde ca m 2 var beliggende syd for Selsøvej, der forbinder Skibbys centrale del med Manderup og Selsø Sø. Umiddelbart syd for området lå en dam, og ca. 50 m mod sydøst var et gadekær. Mod vest lå den gamle staldlænge anbragt på en kunstig forhøjning, formentlig af hensyn til planeringen af præstegårdspladsen på østsiden. (Foto og ) Undersøgelsesområdet er lavtliggende i forhold til byområdet i nord, syd og vest. Haven havde desuden et fald på 1,15 m fra m oh. ved søgegrøft 6 i vest til lige over m oh. ved søgegrøft 4 i sydøst i retning af dam og gadekær. Undergrundens overflade havde et endnu mere accentueret fald fra m i nordvest til m i sydøst, dvs. et fald på 1,70 m. Indenfor undersøgelsesområdet bestod undergrunden af stift gult moræneler, bortset fra søgegrøft 4, hvor der var hvidgråt sand. Kirken er opført på en bakkeknold omkring 31 m oh., mens en lidt højere bakke (35 m oh.) er beliggende godt og vel et par hundrede meter syd herfor. Fra staldbygningens midterdør forløb en ca. 2 m bred og cm høj rygning i østlig retning i hele undersøgelsesområdets længde. Der kan være tale om en sti, men den kan ikke erkendes på hverken kort eller luftfoto.

3 Udgravningens forløb Prøvegravningen blev gennemført den maj 2013 af mus.insp. Palle Østergaard Sørensen og mus.insp. Jens Molter Ulriksen. Søgegrøfterne blev opgravet ved hjælp af en minigraver påmonteret en 1 m bred rabatskovl. Maskinfører var Henry Hansen fra fa Vognmand Kaj Kjær. Bunkerne blev afsøgt med metaldetektor af Kenneth Rosén, Skibby, og Palle Ø. Sørensen. Udgravningmetode Søgegrøfterne blev udlagt i øst-vestlig retning og indmåltes med GPS i Euref89. Udgravningens resultater Søgegrøft 1 3,8 m lang. Undergrundens top fandtes 1,20 m under terræn (kote m) og udgjordes af gult leret sand. (Foto ) Jorden bestod af relativt løs, homogen brun muld, der ca. 40 cm under terræn rummede en usammenhængende stribe af mørkegult ler med lidt trækul. Søgegrøft 2 11,60 m lang. Undergrundens top fandtes 0,9-1,0 m under terræn (kote m i vest og kote m i øst) og udgjordes af gult ler. Muldlaget var homogent og brunt, men ved bunden i østenden af søgegrøften var jorden mørkere pga. fugtoptrængning. Søgegrøft 3 3 m lang. Undergrundens top fremkom ikke i hullet, hvor opgravningen standsede 1,55 m under terræn (kote m). Muldlaget var homogent og brunt. (Foto ) Søgegrøft 4 4 m lang. Undergrundens top fandtes 1,1 m under terræn (kote m) og udgjordes af hvidligt sand, der var vandaflejret. Den nærliggende dam har formentlig haft større udstrækning tidligere, og ved megen nedbør kan dammen stadig flyde over og strække sig (næsten) ind i haven. Muldlaget var homogent og brunt. Søgegrøft 5 34,50 m lang. I østenden fandtes undergrundens top 1,30 m under terræn (kote m) og udgjordes af gult ler. Hér var nedre cm af det brune, homogene muldlag mørk og lidt fedtet. Midt i søgegrøften fremkom et fyldskifte, hvor muldlaget var 96 cm tykt. I den vestlige del var yderligere to fyldskifter under 77 cm muld. Længst mod vest fremkom en rest af et betonfundament af uvis herkomst. Topkoten var m. Søgegrøft 6 4 m lang. Undergrundens top fandtes 65 cm under terræn (kote m) og udgjordes af stift gult ler. (Foto ) I den vestlige halvdel af søgegrøften var et fyldskifte med moderne nedbrydningsmaterialer, formentlig fra den mindre bygning, som kan

4 ses på luftfotoet Basic Cover 1954, men som ikke længere eksisterer. Midt i søgegrøften var et gråligt fyldskifte. Søgegrøft 7 32 m lang. (Foto og ) I østenden fandtes undergrundens top 90 cm under terræn (kote m) og udgjordes af stift, gult ler. (Foto ) Her fremkom to stolpehullignende fyldskifter. En profil af jordlagene i østenden blev skitseret i gravebogen (s. 27). Lag 1var et ca. 60 cm tykt lag af mørkebrun, homogen og løs havemuld, der overlejrede lag 2, en 20 cm tyk horisont af sortbrun fedtet muld. Derunder var gult undergrundsler. Der blev udtaget jordprøver til fosfatbestemmelse fra lag 1 (50 cm under terræn) og lag 2 (70 cm under terræn). I vestenden af søgegrøften var muldtykkelsen kun cm, og her var flere moderne stolpehuller mellem fyldskifter, der ikke kunne dateres nærmere. Længst mod vest var et større område med moderne affald. Søgegrøft 8 20,80 m lang. I østenden fandtes undergrundens top ca. 50 cm under terræn (kote m). Her sås flere større fyldskifter, bl.a. A1 (foto ) i hvis overflade fandtes brændt ler, trækul, en jernkniv af vikingetids- eller tidlig middelalderlig type, samt en fiskeknogle. I søgegrøftens vestende var muldlaget 40 cm tykt, og derunder fremkom A2, der karakteriseredes af brændt og ubrændt ler og en del trækul i større og mindre stykker. Anlæggets alder kunne ikke fastslås. Konklusion Det fremgik klart, at der nærmest Selsøvej er en forekomst af gruber og stolpehuller, som ud fra deres udseende og sammensætning formodes at være fra oldtid eller middelalder. I A1 fandtes en jernkniv, der kan henføres til vikingetid eller tidlig middelalder, ligesom der opsamledes en fiskeknogle. Der var ydermere et par stolpehuller i østenden af søgegrøft 7, som kan have med en bebyggelse at gøre. Den sydlige halvdel af haven var uden relevante spor, og længst mod sydøst er der formentlig tale om et nu opfyldt vådområde. Skibbys historisk overleverede købstadsstatus har ikke hidtil kunnet underbygges eller belyses ved arkæologiske fund. Forundersøgelsens påvisning af anlægsspor og oldsager, der hører hjemme i vikingetid eller tidlig middelalder er de første indenfor det teoretiske byområde. Det er Roskilde Museums opfattelse, at der bør foretages en arkæologisk udgravning af et ca. 330 m 2 stort areal langs Selsøvej inden der foretages yderligere jordarbejder på stedet.

5 Fig. 1. Den røde firkant markerer undersøgelsesområdet. Fig. 2. Stiplet hvid streg angiver undersøgelsesområdet, mens de grønne rammer viser søgegrøfterne.

6 Fig. 3. Søgegrøfter med anlægsspor. Fig. 4. Søgegrøft 7 og 8 set fra øst mod staldbygningen.