09.30 Stemmeudlevering åbnes

Transkript

1

2

3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 4 Program 5 Dagsorden 6 1. Den offentlige sektor 8 2. Europapolitik Flygtninge- indvandrerpolitik Forfatningspolitik Kulturpolitik Miljø- og naturpolitik Religionspolitik Retspolitik Sikkerheds- og forsvarspolitik. Skattepolitik Socialpolitik Sundhedspolitik 13. Trafik- og infrastrukturpolitik Uddannelsespolitik 56. U-landspolitik 62 Nyt programpunkt 64 Vedtægtsforslag 67 Resolutionsforslag 77 4

5 Program Fredag Åbent økonomiudvalgsmøde og intromøde 19. Forventet afslutning.00 Middag og ÅØU-fest Lørdag. Stemmeudlevering åbnes : Landsrådssalen åbnes. Stemmeudlevering lukkes Åbningsceremoni og velkomst 12. Frokostpause og genåbning af stemmeudlevering 13. Landsrådet genoptages 17. Landsrådet suspenderes 19. Festmiddag Festmiddag lukkes Søndag 09. Stemmeudlevering åbnes 09: Landsrådssal åbnes 09. Stemmeudlevering lukkes.00 Landsrådet genoptages 12. Frokostpause 13. Landsrådet genoptages 13. Personvalg 16. Forventet afslutning 5

6 Dagsorden 1. Valg af to dirigenter 2. Godkendelse af den af Forretningsudvalget indstillede dagsorden 3. Organisatorisk beretning og drøftelse 4. Godkendelse af det reviderede regnskab 5. Fastsættelse af kontingent for den kommende periode 6. Indkomne forslag 7. Landsformanden aflægger politisk beretning og giver oplæg til politisk drøftelse 8. Valg af: a) Landsformand b) Næstformand c) 5 Forretningsudvalgsmedlemmer d) Repræsentanter til partiets organer e) 2 revisorer f) 2 revisorsuppleanter g) 2 medlemmer af økonomiudvalg jf. 14, stk. 1 h) 1 suppleant til økonomiudvalget i) 2 lovudvalgsmedlemmer jf. 16, stk Eventuelt 6

7

8 1. Den offentlige sektor 1.0 Nuværende Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at den nuværende offentlige sektor er for stor. Den private sektor kan ofte løse opgaverne både billigere og bedre. Endvidere varetager det offentlige mange serviceopgaver. Dette udgør et problem, idet det ofte er den samme myndighed, der vurderer borgerens behov, producerer ydelsen, og kontrollerer dens kvalitet. Privatisering og udlicitering Da det offentlige i dag løser mange opgaver, som markedet eller civilsamfundet kan løse bedre, er Konservativ Ungdom tilhænger af privatiseringer. For at få forbedret forholdene i den offentlige sektor i Danmark er det derfor vigtigt at få skabt mere konkurrence mellem udbyderne af offentlig service. Konservativ Ungdom går derfor ind for udliciteringer inden for den offentlige sektor med såvel offentlige som private udbydere. Gennem øget konkurrence får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilken serviceydelse de foretrækker, og derved sikres hver enkelt borgers velfærd. Da udliciteringer generelt kun sikrer konkurrencen mellem leverandører i forbindelse med selve licitationen, er det Konservativ Ungdoms holdning, at udlicitering i de fleste tilfælde er underlegen i forhold til egentlige privatiseringer, idet kun en helt fri konkurrence sikrer de fulde gevinster af markedsøkonomien. Pengene følger borgeren Så længe det offentlige varetager en opgave, bør pengene følge borgeren, således at der sikres det størst mulige frie valg. Borgeren bør derfor så vidt muligt sikres et valg mellem flere leverandører. Dette sikrer, at udbyderne står overfor det mest sikre kvalitetsbarometer - kundernes tilfredshed. Konservativ Ungdom betragter "Frit-valgsordninger", som de bruges i den danske velfærdsstat, som et nyttigt skridt på vejen mod privatisering af en lang række offentlige ydelser. Men da prismekanismen ikke inddrages er det Konservativ Ungdoms holdning, at opgaver med sådanne ordninger skal privatiseres. Åben forvaltning Da Danmark har en af verdens største offentlige sektorer - i forhold til landets størrelse, bør denne forvaltning være åben og tilgængelig for borgerne og virksomheder. Dette både af hensyn til konkurrencen og effektivitet. Den offentlige sektor bør være gennemsigtig og borgerne bør have indsigt i de oplysninger der er registreret om dem, så der sikres transparens. Dette vil resultere i bedre service for borgere og virksomheder samt større åbenhed, hvilket styrker demokrati og nærhed. Hvis der ses bort fra størrelse, er den offentlige forvaltning kendt for en god forvaltningstradition, der bør udbredes til Internettet. Dog viser erfaringen, at størstedelen af de nuværende selvbetjeningsydelser samt adgang til information og relevante dokumenter er baseret på lukket software og lukkede formater, således at borgerne tvinges til at benytte den af staten valgte løsning. Da dette i den grad hæmmer det frie valg, konkurrencen og tilgængeligheden, bør den offentlige sektor basere sine itløsninger på åbne standarder. Væk med regionerne I et befolkningsmæssigt lille land som Danmark er det overbureaukratisering med tre offentlige niveauer; kommunerne, regionerne og staten. 8

9 En konservativ mærkelsag blev realiseret, da de overflødige amter blev nedlagt, men disse er blot blevet erstattet af et nyt overflødigt og for borgerne ukendt niveau, nemlig regionerne. Disse bør ligeledes nedlægges, da opgaver heri let kan løses på de to andre niveauer. Overordnet set mener Konservativ Ungdom f.eks., at den kollektive trafik og de offentlige sygehuse bør privatiseres for på denne måde at højne såvel kvalitet, som effektivitet, men indtil denne vision er realiseret bør disse opgaver ved de fem regioners nedlæggelse overgå til staten. Derfor mener KU: At det offentlige kun skal løse opgaver, som markedet eller civilsamfundet ikke løser bedre At den offentlige sektor er for stor, og privatiseringer nødvendige At udlicitering er godt, men at de fleste udliciterede opgaver kan privatiseres At pengene bør følge borgeren, ved benyttelse af offentlige serviceydelser Konservativ Ungdom finder at den danske stat rækker langt ud over de opgaver den burde holde sig indenfor. Statens størrelse er ikke bare et økonomisk problem, men i langt højere grad et moralsk problem. Vi mener at det er vigtigt at kongerigets familie er selvforvaltende i langt større omfang end vi ser det i dag. Statens primære opgave er at sikre landets grænser samt at opretholde lov og orden. Privatisering og udlicitering Konservativ Ungdom er af den opfattelse at en lang række af statens nuværende opgaver ved privatisering helt skal overgå til at være privat forvaltet og finansieret. Mere skeptiske er vi over for udlicitering, da de opgaver der kan udliciteres oftest med fordel helt kan privatiseres. Omstrukturering af ministerier En del af statens abnorme størrelse kommer til udtryk i omfanget af de danske ministerier. Vi ønsker at begrænse ministeriernes opgaver markant, og vi ønsker kun at have ministerier for udenrigsanliggende, indenrigsanliggende, krig, statensfinanser og Den danske Folkekirke. At alle offentlige it-systemer skal være baseret på åbne standarder At alle oplysninger registreret af offentlige myndigheder om borgeren skal være tilgængelige At regionerne bør nedlægges 1.1 Forslagsstillere: Rasmus Ladekjær Pedersen (Stor-Århus KU), Stephan Haue (Vejle KU), David Alslev Christensen (KU København) Programpunktet erstattes af følgende Sundhedssektoren Den offentlige sundhedssektor skal afskaffes. Hvor vigtig sundhedssikring end er, er det en privat sag. Hvorvidt man ønsker selv at spare op, tegne en sundhedsforsikring, tage arbejde hvor sundhedssikring er en del af betalingen eller man ønsker i en større gruppe at forsikre hinanden må være et familiært anliggende. En tvungen skattebetalt sundhedsforsikring er et hårdt og unødvendigt overgreb på familiens ret til selvforvaltning. Almindelige overførselsindkomster Vi har i Danmark en lang række af overførselsindkomster. Denne form for passiv forsørgelse forarmer de danske 9

10 mentalt og moralsk. Det er vigtig at man føler sig forpligtet til at yde en arbejdsindsats. Kun dem der virkelig er forarmet, og som ikke modtager tilstrækkelig hjælp fra deres familier kan modtage fattighjælp betalt ved beskatning. Alle almindelige offentlige overførselsindkomster, herunder blandt andet folkepension, Statens Uddannelsesstøtte, børnecheck, ældrecheck og boligstøtte, skal således helt afskaffes. At folkeskolen og ungdomsuddannelser privatiseres At universiteterne privatiseres Offentlig uddannelse Vi har i Danmark et højt uddannelsesniveau. Dette tilskrives fejlagtigt ofte den mere dyre offentlige uddannelsessektor. Imidlertid har vi i Danmark haft gode læse- og sprogfærdigheder helt tilbage fra lang tid før vi indførte offentlig uddannelse. Konservativ Ungdom anerkender at det høje vidensniveau i Danmark ikke skyldes offentlig undervisning, men er et produkt af vor sunde kultur. Da offentlig uddannelse tilmed er ved siden af statens kerneopgave, er en begrænsning og kan have en farlig opdragende virkning ønsker Konservativ Ungdom at nedlægge de almindelige offentlige uddannelsesinstitutioner. Derfor mener KU: At den offentlige sektor skal begrænses kraftigt At ministerierne skal begrænses til udenrigs-, indenrigs, krigs-, finans- og kirkeministerium At den offentlige sundhedssektor skal afskaffes At almindelige overførselsindkomster skal begrænses til fattighjælp

11

12 2. Europapolitik 2.0 Nuværende Europapolitik og EU-holdning Konservativ Ungdom ser positivt på den grundlæggende idé om et europæisk samarbejde. Der er mange udfordringer, som vi bedst løser på tværs af de europæiske landegrænser. EU har imidlertid udviklet sig i en retning, der strider imod det oprindelige udgangspunkt. Konservativ Ungdom mener i stedet, at EU skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og fokusere arbejdet for frihed, fred og samhandel. Nærhedsprincippet og EU-domstolen I dag er det sådan, at EU-domstolen tolker traktaterne og dermed også, hvilke politiske beslutninger der hører til på hvilket niveau. Det giver imidlertid ikke nationalstaterne nogen sikkerhed for, at nærhedsprincippet overholdes - tværtimod. Derfor mener Konservativ Ungdom at vi er nødt til at fastslå en gang for alle, hvilke beslutninger der skal behandles på EUniveau, og hvilke beslutninger der skal ordnes på nationalt niveau. Flere og flere politikområder bliver med tiden varetaget på EU-niveau - også områder, der i nationalstaternes interesse hellere skulle varetages på nationalt niveau for at sikre en øget national frihed og selvstændighed. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at nationalstaterne skal tilbagevinde beslutningskompetencen i Europa på alle de områder, hvor et overstatsligt samarbejde ikke er nødvendigt. Forbeholdene Konservativ Ungdom mener, at de fire eksisterende forbehold skal opretholdes, da de beskytter imod, at EU overtager beslutningskompetencen på centrale politikområder, der bedst varetages af Danmark Danmark skal opretholde forsvarsforbeholdet. Således skal EU ikke beskæftiger sig med militære opgaver, da EU ikke er en militær alliance. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at militære opgaver i Danmarks tilfælde må ske igennem f.eks. NATO. Konservativ Ungdom mener heller ikke, at EU bør have så store beføjelser på det retslige område, som det har i dag. Derfor er det væsentligt, at Danmark fortsat holder fast i det retslige forbehold, så vi bevarer den suverænitet, der ligger i dette. Det monetære samarbejde ønsker Konservativ Ungdom ikke, at Danmark trækkes ind i, så landets økonomi bindes strammere til andre europæiske økonomier. Hvis et land i eurozonen agerer uansvarligt, går det ud over resten af landene, da det vil påvirke såvel rentesom eurokurs. Derfor skal Danmark fortsat opretholde det monetære forbehold. Sidst men ikke mindst er det af væsentlig betydning at sende et signal om, at der ikke bør være tilknyttet et statsborgerskab til EU-samarbejdet. Derfor bør Danmark også opretholde statsborgerskabsforbeholdet, om end det 16 ikke praktisk har den store betydning længere. Handelsbarrierer og vækst EU bør afskaffe den meget skadelige landbrugsstøtte og fjerne øvrige handelsbarrierer over for resten af verden. EU bør og skal stå for frihandel og kapitalisme frem for protektionisme. Ligeledes bør de mange milliarder, som ligger passivt i EU's strukturfonde, benyttes til vækstfremmende initiativer. EU's overordnede målsætning bør - foruden bevarelsen af samarbejde og fred - være at sikre erhvervslivet optimale betingelser og derved vækst. Schengen-aftalen Schengen-aftalen bør genforhandles. Det skal være tilladt hvert enkelt medlemsland

13 at kontrollere deres grænser for at begrænse internationale kriminelles bevægelighed. Denne suverænitet må EU ikke fratage medlemslandene. Derfor mener KU: At der skal sigtes mod det oprindelige mål med EU - et samarbejde mellem selvstændige stater til sikring af fred, frihed og samhandel At nærhedsprincippet skal respekteres, og EU indrettes derefter At de fire forbehold skal opretholdes At landsbrugsstøtten afskaffes, og handelsbarrierer fjernes At EU skal sikre rammerne for vækst At Schengen-aftalen skal genforhandles 2.1 Forslagsstillere: René Danielsson, KU Bornholm Afsnittet omkring forbeholdende ændres og erstatttes af følgende. Forbeholdene Konservativ Ungdom mener, at3 ud af 4 af de eksisterende forbehold skal opretholdes, da de beskytter imod, at EU overtager beslutningskompetencen på politikområder, der bedst varetages af Danmark. Forsvarsforbeholdet skal fjernes, således Danmark kan støtte sikringen af europæiske og dermed danske interesser. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at NATO lader stå til underpræsident Obamas ledelse, og igennem EU kan vi forsætte kampen for fred, stabilitet og oplysning. Samtidig skal Danmark bidrage til, at samarbejdet kan postitionere sig stærkest muligt i en verden, som er under konstant forandring. Konservativ Ungdom mener heller ikke, at EU bør have så store beføjelser på det retslige område, som det har i dag. Derfor er det væsentligt, at Danmark fortsat holder fast i det retslige forbehold, så vi bevarer den suverænitet, der ligger i dette. Det monetære samarbejde ønsker Konservativ Ungdom ikke, at Danmark trækkes ind i, så landets økonomi bindes strammere til andre europæiske økonomier. Hvis et land i eurozonen agerer uansvarligt, går det ud over resten af landene, da det vil påvirke såvel rente som eurokurs. Derfor skal Danmark fortsat opretholde det monetære forbehold. Sidst men ikke mindst er det af væsentlig betydning at sende et signal om, at der ikke bør være tilknyttet et statsborgerskab til EU-samarbejdet. Derfor bør Danmark også opretholde statsborgerskabsforbeholdet, om end det 16 ikke praktisk har den store betydning længere. 2.2 Forslagsstillere: Rene Danielsson, KU Bornholm Følgende afsnit udgår helt. Schengen-aftalen Schengen-aftalen bør genforhandles. Det skal være tilladt hvert enkelt medlemsland at kontrollere deres grænser for at begrænse internationale kriminelles bevægelighed. Denne suverænitet må EU ikke fratage medlemslandene. 13

14

15 2.3 Forslagsstillere: Rasmus Ladekjær Pedersen (Stor-Århus KU), David Alslev Christensen (KU København), Stephan Haue (Vejle KU) Programpunktet ændres til at have følgende ordlyd. Konservativ Ungdom er stolt af at være europæisk og ønsker et bredt og godt samarbejde med andre europæere. Vi anerkender dog at Den europæiske Union har spillet fallit ved at anfægte staternes suverænitet. Endvidere ser vi unionen med sit stadig mere totalitære apparat udgøre en stigende trussel mod ikke bare europæisk frihed og frihandel, men tillige europæisk fred. I vor del af kontinentet er en paneuropæiske borgerkrig det mest sandsynlige brud på freden. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at Kongeriget Danmark nedlægger sit medlemskab af Den europæiske Union, og vi vil arbejde for at unionen nedlægges helt så europæisk velstand kan genskabes og borgerkrigen undgås. Derfor mener KU: At Den europæiske Union er en trussel mod fred, frihed og frihandel At Danmark skal nedlægge sit medlemskab af unionen. At unionen skal nedlægges. 2.4 Forslagsstillere: Mikael Brorson (Sønderjylland KU) Carsten Seindal Eilertzen (Sorø KU) Kim Risbjerg Madsen (Stor-Århus KU) Asta Katinka Møller Kinch (KU København) Kasper Grubak (KU København) Nikita Klæstrup (Lolland- Falster KU) Andreas Meng (Aalborg KU) Casper Stefani (KU København) Anna Håland Thomsen (Sønderjylland KU) Line Loft Pedersen (Stor-Århus KU) Rune Sonnenberg (Sorø KU) Punktet udgår og erstattes af følgende. Konservativ Ungdom mener at den konstellation som Den europæiske Union på nuværende tidspunkt har, er truende for dansk såvel som europæisk velstand, og at den endvidere truer de europæiske landes nationale suverænitet. Konservativ Ungdom går ind for et åbent og ligeværdigt europæisk samarbejde, hvor varer i vid udstrækning kan bevæge sig mellem de europæiske lande, og ideer frit kan bredes. Samarbejde mellem individer, kulturer og nationer undergraves dog af en overnational statsdannelse. Dette ses tydeligt i Den europæiske Union, hvor samhandelen med ikke-medlemslande begrænses. I Konservativ Ungdoms optik har EU erstattet national protektionisme med regional ditto, og unionens kartellignende aspekter udgør en uacceptabel begrænsning af dansk og europæisk velstandsforøgelse. Unionen undergraver endvidere nationalstaternes suverænitet og demokratiet. EUs overstatslige karakter betyder at størstedelen af dansk lovgivning styres fra Bryssel, hvormed nationale parlamenter mister jurisdiktion over deres respektive nationale territorier. Hermed mister nationale regeringer legitimitet, og EU kommer til at ligne et imperium, hvor nationalstaterne blot er forbundsstater i Europas Forenede Stater. Det faktum at lovgivningen samtidig oftest er dikteret af embedsmænd som ikke er demokratisk valgte, samt den gennemgående lave stemmeprocent ved europaparlamentsvalgene, understreger unionens demokratiske underskud. Udover at true velstand, demokrati og national suverænitet mener Konservativ Ungdom at Den europæiske Union med sin tiltagende magt over medlemslandenes interne anliggende

16 udvikler sig til en stadig dårligere samarbejdsform for medlemslandene. 5 KU mener, at man fra politisk side må arbejde for en koordineret udmeldelse af EU sammen med andre EU kritiske nordeuropæiske stater. En koordineret udmeldelse er at foretrække, fordi det vil betyde en betragtelig reduktion af den del af det europæiske kontinent hvorpå EU kan yde skadelig virksomhed. Vi mener i KU at en genindtræden i et mellemstatsligt samarbejde som eksempelvis European Free Trade Association (EFTA) ville være en naturlig samt ønskværdig konsekvens af Danmarks udmeldelse af Den europæiske Union. Konservativ Ungdoms ønske om en udmeldelse af EU kan ikke sidestilles med et ønske om mindre europæisk samarbejde. I stedet ønsker Konservativ Ungdom at drage fordel af de positive aspekter i EU igennem mellemstatsligt samarbejde. Konservativ Ungdom anser ikke muligheden for at ændre EU indefra som værende reél, eftersom vi finder det utænkeligt at politikere og embedsmandsværk i Bryssel og Strassburg ville påbegynde en standsning af deres tilraning af nationalstaternes magt. Vi mener i stedet det er nødvendigt at tage det europæiske projekt ud af hænderne på politikerne, og den eneste måde, hvorpå dette kan opnås, er gennem en udmeldelse af Den europæiske Union og en opbygning af et nyt mellemstatsligt - ikke overstatsligt - samarbejde baseret på frie stater, frie mennesker og frihandel. 16

17 3. Flygtninge- og indvandrerpolitik 3.0 Nuværende Verden har utallige mennesker, især i verdens fattige lande, der har et ønske at flytte til et andet land. Mange rejser frivilligt for at arbejde eller studere, nogle flytter for at bo tættere på familie, og få bliver tvunget til at flygte for at undgå forfølgelse. Men man er ikke automatisk svag og skrøbelig, fordi man krydser en landegrænse. Folk skal kunne komme til Danmark, men vores gæstfrihed forudsætter respekt for den gældende husorden og at man ikke ligger værterne til last. Indvandringen er en stor udfordring for det danske samfund. Frygten er, at det vil føre til splittelse, kriminalitet og være en økonomisk belastning for Danmark, men det er ikke givet, at det skal være sådan. Imidlertid muliggør socialstaten, at man kan leve totalt afskåret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, mens et arbejdsmarked med meget høje adgangsbarrierer og den meget høje defacto mindsteløn - fjerner mange af de arbejdspladser, som ellers ville gøre os i stand til også at tage imod mere lavtuddannede udlændinge. Disse strukturelle vilkår kan ikke ændres gennem nok så mange mere eller mindre velgennemtænkte integrationsprojekter, som både er dyre og ineffektive. Vi må altså stille krav om selvforsørgelse. Flygtninge skal kunne søge en særlig starthjælp, men velfærdsydelser skal som udgangspunkt kun tilbydes dem, der har opnået permanent opholdstilladelse. Udlændinge, der opholder sig kort tid i Danmark, skal kunne omfattes af en særlig skatteordning, hvor man i en periode betaler en lavere skattesats mod ikke at kunne modtage offentlige ydelser Som det gælder for alle andre sociale ydelser, skal hjælp til udlændinge være en hjælp til selvhjælp. Det skaber isolation, marginalisering og reel fattigdom, når statslige ydelser gør det muligt at leve hele sit liv frakoblet fra det omkringliggende samfund i stedet for at indgå i et frugtbart arbejdsliv. Statsborgerskab Når Danmark giver statsborgerskab til evig arv og eje, er der tale om et privilegium - aldrig en rettighed. Statsborgerskab skal tilbydes herboende udlændinge som en anerkendelse af deres vellykkede og reelle optagelse som medlemmer af det danske folk. Statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk gennem en bureaukratisk procedure, men alene gennem reel behandling af Folketinget - i tråd med Grundlovens ånd og tekst. Statsborgerskab opnås ved arv fra en dansk forælder, hvad enten man er født i Danmark eller, under nærmere definerede omstændigheder, i udlandet. Herboende udlændinges børn opnår ikke automatisk indfødsret. Statsborgerskab skal kunne gives til herboende udlændinge, som har boet fast i Danmark i 7 år, ikke har taget imod sociale ydelser eller begået grov personfarlig kriminalitet, og - vigtigst af alt - som mestrer det danske sprog på et højt niveau. At få dansk statsborgerskab er at blive adopteret af Danmark, og udgør en permanent kontrakt mellem Danmark og den pågældende udlænding og hans eller hendes efterslægt. Det er en kontrakt, der kræver gensidig tillid og respekt. Opholdstilladelse Mennesket er naturligt stolt af sin kultur, sprog og herkomst, og ønsker at bevare tilknytningen til sit hjemland Det gælder både for udlændinge, der bor i Danmark, og danskere, der bor i udlandet, at de meget ofte gør en stor indsats for at 17

18 fastholde deres herkomst. For dem, der ønsker at bevare et stærkt tilhørsforhold til et andet land, men alligevel ønsker at bo og leve i Danmark, er permanent opholdstilladelse det naturlige endemål for deres juridiske integration i Danmark. Permanent opholdstilladelse giver adgang til de rettigheder og muligheder, der skal til for, at man kan føre et stabilt, produktivt og trygt liv i Danmark. Permanent opholdstilladelse er slutmålet for vellykket integration, mens statsborgerskab er slutmålet for dem, der ønsker at integrere sig helt - også kulturelt og socialt - i Danmark. særligt godt forhold til et land, bliver det også nemmere for os at åbne grænserne for folk fra det pågældende land - det gælder både i forhold til udstedt et midlertidigt turistvisum og til at etablere sig fast i Danmark. Har vi gode erfaringer med at tage imod besøgende og tilflyttere fra et givet land, skal det være nemmere at komme til Danmark derfra. Derfor mener KU: At det er naturligt, at man kan ønske at bevare sin kulturelle identitet, samtidig med at man bor i et landet land Kriminalitet og social tillid Den største trussel mod integrationen i Danmark er ikke racisme hos danskere, manglende hensyn til nytilflytteres kultur eller manglende respekt for mangfoldigheden, men den omfattende kriminalitet, der desværre udgår fra mange udenlandske miljøer. Frygten for kriminalitet rammer også herboende udlændinge, som oplever mindre tillid end de ellers ville kunne nyde godt af. Vores gæstfrihed er betinget af gensidig respekt. Bliver en tilflytter idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, skal vedkommende udvises. Udvisningen kan gøres betinget, hvis helt særlige forhold taler for det, men udgangspunktet er og skal altid være, at grov kriminalitet fører til udvisning. Udviste skal så vidt muligt afsone i deres hjemland. Det giver ikke mening at bruge tid, kræfter og penge på at rehabilitere mennesker, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket At velfærdsstaten gør det særligt vanskeligt at tage imod udlændinge At indfødsret skal være betinget af, at man er selvforsøgende og ustraffet i grove sager At kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal udvises fra Danmark og afsone i hjemlandet At integration skal foregå gennem indkludering i arbejdslivet, ikke gennem hovedløse småprojekter. Udlændingepolitik og udenrigspolitik Danmark eksisterer ikke i et geografisk eller kulturelt vakuum. Tværtimod har vi glæde af nære og velfungerende samarbejder med lande, der både ligger os nært - først og fremmest de andre nordiske lande - men også fjernt, f.eks. Japan, USA og Australien. Når vi har et 18

19

20 3.1 Forslagsstillere: Odense KU, Sydfyns KU, Nicolai Svejdal (FU medlem) Det eksisterende punkt erstattes af følgende. Frihed indebærer, at man kan slå sig ned og søge sin lykke, hvor man vil. Dette er ikke muligt for udlændinge at gøre i Danmark i dag. Konservativ Ungdom mener, at man i langt højere grad skal fokusere på de mange muligheder, som tilflyttere kan bibringe, i stedet for at opfatte indvandring som et udelukkende problem. Imidlertid har velfærdssystemet i Danmark tiltrukket fattige fra hele verden. Hvis vi i stedet for at lave skrappe regler mod indvandring, indskrænker velfærdsstaten til kun at omfatte danske statsborgere, så vil de fattige og ukvalificerede i verden ikke være tiltrukket af Danmark, og vi vil kunne åbne grænserne for omverdenen. På denne måde kan vi sikre, at Danmark fremtidigt vil kunne tiltrække kvalificerede og ressourcestærke grupper til landet, og undgå at vedblive med at være tilflugtssted for verdens svageste. Statsborgerskab Statsborgerskab skal være helligt. Har man først Dansk Statsborgerskab, så kan det aldrig under nogen omstændigheder tages fra en igen. Statsborgerskab skal kunne opnås på flere måder. Hvis én af forældrene er dansk statsborger eller man er født på dansk territorium, skal man kunne få dansk statsborgerskab, så snart man måtte ønske det selvmodsigelse i sig selv. Bliver man idømt mere end sammenlagt 6 måneders betinget eller ubetinget straf, er det ensbetydende med øjeblikkelig udvisning, da de er en klar krænkelse af vores gæstfrihed.. Misbrug af landets gæstfrihed er uacceptabel. Integration Staten kan ikke integrere mennesker i samfundet. Kun personerne selv kan lade sig integrere. Det betyder at i stedet for at lave det ene bekostelige integrationsinitiativ efter det andet, så skal man i stedet fokusere på at stille nødvendige tilbud til rådighed for dem, der har brug for det såsom danskundervisning og lignende. Integration vil være helt naturlig for tilflyttere pga. udsigten til statsborgerskab Flygtninge Vi anerkender Danmarks forpligtelser over for FN i forhold til at modtage flygtninge fra verdens brændpunkter. Flygtninge skal først og fremmest hjælpes i nærområdet både af menneskelige og økonomiske årsager. Det er vigtigt at asylprocessen er hurtig, da vi nødigt skal gøre en ulykkelig skæbne værre. Menneskesmugling skal bekæmpes og straffes hårdt som al øvrigt organiseret kriminalitet. Derfor mener KU: Vi skal se integration som en mulighed ikke en ulempe Velfærdsstatens goder skal forbeholdes danske statsborgere At statsborgerskabet er helligt Er man ikke det, kan man få dansk statsborgerskab ved at have arbejdet og betalt skat i Danmark i 7 år. Har man det, har man bevist, at man ønsker at være til gavn for det danske samfund. Kriminelle tilflyttere En kriminel tilflytter bør være en 85 At kriminelle tilflyttere skal udvises At integration er et personligt ansvar 3.2 Forslagsstillere: Rasmus Ladekjær Pedersen (Stor-Århus KU), David Alslev

21 Christensen (KU København), Stephan Haue (Vejle KU) Programpunktet udgår. Istedet oprettes under navnetudlændingepolitiket punkt med følgende tekst. Indvandring Den Ikke-vestlige indvandrer gør Danmark fattigere. Yderligere er kriminaliteten eksploderet som et resultat af masseindvandringen. Den ikke-vestlige indvandrer har vist sig at være en markant belastning, da de koster os mere end de indbringer og er markant mere kriminelle end danskere. Endvidere klarer indvandreren sig signifikant ringere i gennemsnit end danskeren, og det betyder i sidste ende ringere velstand for de danske. Yderligere er der opstået indvandrerparallelsamfund der er uden for landets lov og ret. Konservativ Ungdom ønsker at standse den skadelige indvandring. Derfor ønsker vi at vurdere hver enkelte inden vedkommende gives opholdstilladelse. tildeles ved fødsel. Statsborgerskab gives ved fødslen til den der har to danske forældre, eller den som er født i Danmark, har en dansk forælder og hvis forældre er lovformeligt gift. Derfor mener KU: At indvandring skal begrænses stærkt. At opholdstilladelse udelukkende gives, hvis vedkommende er til gavn for landet At indvandreren og flygtningen aldrig tildeles dansk statsborgerskab. Af flygtninge der ikke er statsborgere i vore umiddelbare nabolande skal afvises. At dansk statsborgerskab er forbeholdt danskere. Konservativ Ungdom forventer at herboende udlændinge med opholdstilladelse indordner sig under dansk lov og danske forhold. Flygtninge Konservativ Ungdom er aldeles åbne overfor at lade flygtninge komme til Danmark. Vi anser flygtninge som større grupper statsborgere i vore umiddelbare nabolande der kortvarigt kommer til landet på grund af store omvæltninger i deres hjemland, såsom krig eller naturkatastrofer. Flygtninge fra lande, vi ikke deler grænse med skal ikke tildeles asyl. Disse distancerede flygtninge skal så vidt det er praktisk ladesiggørligt hjælpes i nærområderne. De skal nægtes adgang til Danmark. Statsborgerskab Konservativ Ungdom ønsker at lave et stop for udstedelse af statsborgerskab til fremmede. Statsborgerskab skal kun 21

22

23

24 4. Forfatningspolitik 4.0 Nuværende Konservativ Ungdom mener, at Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 har vist sig at være langtidsholdbar og ser derfor ingen grund til en snarlig ændring. Selvom størstedelen af paragrafferne er de samme som i 1849 har den danske grundlov vist, at den udgør et glimrende grundlag for et moderne dansk demokrati på mange punkter. Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til. Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. Dog mener Konservativ Ungdom, at tronfølgeloven bør ændres, så den igen stemmer overens med grundlovs- ændringen fra Det parlamentariske system med Folketing og regering og deres respektive opgaver og forpligtelser har ligeledes vist sig tilfredsstillende grundet i den nuværende grundlov. Historiens udvikling har skabt et tilsyneladende stabilt leje i fordelingen af magten mellem Folketing og regering, hvilket bør respekteres og ikke yderligere reguleres igennem ændring af grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom heller ikke, at grundlovsparagrafferne omhandlende dette skal ændres demokrati og derfor ikke skal ændres 4.1 Forslagsstillere: Mathias Birkedal Herning KU, Louise Staal Holstebro KU, Sofie Skou Stor-Århus KU, Victoria Kilpatrick Stor- Århus KU. Afsnit om tronfølgerloven udgår Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til. Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. 4.2 Forslagsstillere: Rasmus Ladekjær Pedersen (Stor-Århus KU), David Alslev Christensen (KU København), Stephan Haue (Vejle KU) Programpunktet ændres til at have følgende ordlyd. Det danske Folketing har gang på gang udført love og regler der krænker folkets frihed og er imod sund fornuft. Konservativ Ungdom ønsker dette effektivt løst ved genindførelsen af et tokammersystem. Det nye Landsting vil passende kunne bestå af rigets største jordbesiddere, de største skattebetalere og en række kongevalgte mænd. Derfor mener KU: At monarkiet skal bevares At det parlamentariske system i dens nuværende udformning er et produkt af historisk udvikling og ikke bør reguleres yderligere At Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er et godt fundament for et dansk Problemet med lovgivningen i Danmark er i høj grad at der er for meget af den. Det her foreslåede Landsting vil være sammensat væsentligt anderledes end Folketinget, og det vil således formodentligt begrænse den unødige lovgivning og den letsindige omgang med rigets finanser som vi ser i dag. Konservativ Ungdom ønsker en tredeling af magten under Kongen for at sikre et retfærdigt samfund der beskytter 24

25 borgerne mod magthaverne. Magtens tredeling er ødelagt med folketingsparlamentarismen. Konservativ Ungdom ønsker at Kongen selv vælger sin regering og lader dennes medlemmer være underlagt de danske domstole. Konservativ Ungdom mener at den seneste ændring af tronfølgeloven er en hån mod en gammel stolt tradition. Ændringen beror på tåbelig feminisme og ustyrlig, latterlig samt ubegrundet reformiver. Måtte tronfølgen i stedet hvile på fornuft, stolthed og tradition. Konservativ Ungdom ønsker således tronfølgen af 1953 genindført. Derfor mener KU: At der skal oprettes et landsting. At parlamentarismen afskaffes. At Kongen selv vælger sin regering. At tronfølgeloven af 1953 skal opretholdes. At Kongen er hævet over demokratiet.

26

27

28 5. Kulturpolitik 5.0 Nuværende Dansk kultur er stærk og levende Efterspørgslen på dansksproget og danskproduceret kultur er enorm. Både den snævre og den brede kultur nyder stor interesse; Der bliver udgivet et hav af danske bøger, set mange danske film i biografen og seertallene på dansk TV nærmer sig befolkningstallet. Foreningslivet har i årtier været en hjørnesten i danskernes hverdag og nye foreninger blomstrer frem. Som konservative er der intet, der står højere end en stærk kultur, der giver os identitet og tilhørsforhold til hinanden og vores historie. Kulturens er det, der binder os sammen med tidligere og kommende generationer. Kendetegnet for den spændende og udviklende kultur er, at den opstår spontant mellem mennesker på baggrund af deres fælles interesser. Den danske kulturarv skal bevares Den danske nation råder over en rig kulturarv, bl.a. repræsenteret ved Nationalmuseet, Rigsarkivet, Statens Museum for Kunst, samt en lang række andre bevarende institutioner og bevaringsværdige bygninger. Det er essentielt for samfundet, at disse bevares og garanteres for både nu- og eftertiden. Ligeledes skal disse institutioner være i stand til at opfange, bevare og udstille den kultur, der løbende produceres Den kultur, vores børn vil forbinde med vores samtid, kommer ikke fra et ministerium, men fra samfundets nytænkere og mønsterbrydere - og disse er ikke på livslange stipendiater eller i en velpolstret stilling i en statsstøttet medievirksomhed, og de er ikke kendte og respekterede i det indspiste miljø, der sidder på skattekronerne. Som konservative ligger ønsket om at benytte vores personlige velstand til filantropi os nært, og det er vores klare overbevisning, at danskere ønsker at bidrage til den kultur, der rører dem. Indenfor kunst såvel som indenfor mange andre områder, vil det være naturligt for en filantropist at søge råd hos de eksperter og meningsdannere, han respekterer og har tillid til. Blot mener vi ikke, at det er en forudsætning, at disse er ansat af staten. Medielicens I Danmark eksisterer en degressiv skat, der skal betales af alle, der ejer en mobiltelefon, computer eller et tv. Skatten hedder medielicens og opkræves af DR. I bytte for denne licensopkrævning får danskerne kvalitets-tv. Definitionen på kvalitets-tv står beskrevet i Public Service Aftalen, som DR, og til dels TV2, har indgået med Kulturministeriet. Konservativ Ungdom finder det yderst kritisabelt, at danskerne tvinges til at betale licens, uanset om de benytter sig af de tilbud, licensen berettiger eller ej. Derfor mener KU: Filantropi frem for statsstyring Statens støtte til produktion af kultur favoriserer systemet og etablissementets venner. Udviklingen af kulturen kan ikke planlægges eller lægges i rammer. Forsøg på at gøre dette, isolerer blot den eksisterende elites smag, overdøver og hæmmer den spontane udvikling, og fremmedgør kulturen fra befolkningen. Folkets ansvars for deres egen kultur parkeres i Kulturministeriets bureaukrati. 85 Medielicensen skal afskaffes Dansk kultur er stærk og levende God kultur altid er opstået spontant Kulturarven skal bevares og beskyttes Filantropi bør erstatte statsstøtte 28

29 DR skal sælges 5.1 Forslagsstillere: Århus KU, Charlotte Frejlev(Lolland-Falster KU), Brian Bach Lassen(Sønderjyllands KU) Afsnittene Den danske kulturarv skal bevares, Filantropi frem for statsstyring og medielicens udgår sammen med tilhørende pinde Fælles kultur er fundamentet for et velfungerende samfund Derfor mener Konservativ Ungdom også at det er naturligt, at den danske stat påtager sig ansvaret for at bibeholde og støtte den fremtidige skabelse af den kultur, som er så dybt nødvendigt for, at samfundet overhovedet kan fungere. Det kulturelle fælleskab, som Danmark består af, nyder derfor i høj grad gavn af de mange støtte ordninger og kulturelle tilbud, som danner en ramme om samfundet. Om det måtte være støtten til det danske sprog, der sikrer fælles kommunikation, eller de offentlige biblioteker, der giver alle borgere lige adgang til viden og information, så mener Konservativ Ungdom, at fælles kultur skaber fælleskab. på fælles historie, fælles værdier og lige adgang til viden. Den danske kulturarv skal bevares Den danske nation råder over en rig kulturarv, bl.a. repræsenteret ved Nationalmuseet, Rigsarkivet, Statens museum for kunst, samt en lang række andre bevarende institutioner og bevaringsværdige bygninger. Det er essentielt for samfundet, at disse bevares og garanteres for både nu- og eftertiden. Ligeledes skal disse institutioner være i stand til at opfange, bevare og udstille den kultur, der løbende produceres. Derfor mener KU: Fælles kultur er fundamentet for et velfungerende samfund De danske kulturtilbud skal bevares DR licensen skal afskaffes og i stedet betales over indkomstskatten Konservativ kulturpolitik handler derfor ikke om at påstå, at alting kan være lige godt, men derimod om at sikre det fundament, som den danske nation hviler på, som er dets fælles kultur. Public Service Derfor anser Konservativ Ungdom det også som en selvfølgelighed, at alle borgere også fremover skal nyde gavn af Public Service. Til gengæld skal DR fremover betales over indkomstskatten frem for den kludrede og ulige licens. Lige såvel som, at gratis adgang til biblioteker er med til at gøre en befolkning mere oplyst, mener Konservativ Ungdom, at DR skal være med til at skabe en fælles identitet baseret 29

30

31

32 6. Miljø- og naturpolitik 6.0 Nuværende For Konservativ Ungdom er det vigtigt at kunne videre give næste generation en natur og et miljø, der er i en bedre stand end da vi modtog det. Uheldigvis er energi en forudsætning for velstand, og energiproduktion har alvorlige konsekvenser for miljø og natur. teknologi fået en vigtig rolle, for opbevaring af energi, til bl.a. transport. Da alternative energikilder er under kraftig effektivisering i disse år, mener Konservativ Ungdom, at Danmark i endnu højere grad skal satse på alternativ energi i fremtiden. Ud over, at energikilderne er vedvarende, er det også ressourcer som Danmark i forvejen er i besiddelse af. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at myndighederne sætter ganske restriktive grænser, der beskytter miljøet, men stadig holder for øje at vores velstand afhænger af hvor meget energi vi kan bruge. Konservativ ungdom sætter den upåvirkede natur højt. Den danske naturskat er uvurderlig. Vi må søge at påvirke naturen mindst muligt samtidigt med, at vi sikrer vores velstand. Grønne afgifter For at give et incitament til at belaste natur og miljø mindst muligt, ser Konservativ Ungdom de grønne afgifter som en god metode. Vi må bare holde for øje at formålet med de grønne afgifter er ikke at give ekstra indtægter til staten, men alene til at gøre en forskel for miljøet. Derfor mener KU: Atomkraft Atomkraft er den mest misforståede energikilde i verden. Atomkraft er en energikilde, der både udleder minimale drivhusgasser, samt sikrer en høj forsyningssikkerhed. Atomkraft er altså en mulighed for at sænke afhængigheden af olie mv. og samtidig sikre en lav pris på energi. Derfor skal det tillades private investorer at bygge og drive atomkraftværker i Danmark, under kontrol af offentlig myndighed, således at højeste sikkerhedsstandard kan opretholdes. En generel misforståelse er at vi kan erstatte de primære energikilder på kort sigt med vedvarende energi, som eksempelvis vind. Dette er ikke en mulighed, hvis vi samtidig vil have en høj forsynings- sikkerhed og lave energipriser. Vedvarende energi Energikilder som biobrændsel, sol og vind m.fl. er gode alternativer for en mere uafhængig energiforsyning til Danmark. Ligeledes har udviklingen inden for brint At der skal være strenge miljøkrav. At atomkraft bør tillades i Danmark At grønne afgifter skal gavne miljøet mere end statskassen At vedvarende energikilder er et vigtigt supplement til den eksisterende energiforsyning 6.1 Forslagsstillere: Odense KU Følgende tekst tilføjes under punktet Vedvarende energi. Udviklingen og implementeringen af de vedvarende energikilder bør efter Konservativ Ungdoms opfattelse ikke ske med en politisk picking-the-winners strategi, men bør bero på privat initiativ drevet af tekniske og økonomiske fordele. Derfor mener KU: At nvesteringer i vedvarende energi bør bero på privat initiativ 32

33 7. Religionspolitik 7.0 Nuværende (KU i København) Jesper Frederiksen (Randers KU) Konservativ Ungdom i København Sorø Konservativ Ungdom 5 En fundamental menneskeret er religionsfriheden. Enhver har ret til at have den religiøse tro, vedkommende ønsker. For Konservativ Ungdom er det derfor afgørende, at alle religionsretninger er ligestillede i Danmark forstået på den måde, at ingen favoriseres frem for andre. Konservativ Ungdom vender sig imod, at den evangelisk-lutherske kirke i kraft af Grundloven gøres til statsreligion og understøttes økonomisk og politisk af staten. Kirke og stat bør være adskilt, således at ingen trosretning favoriseres eller diskrimineres. Som følge heraf må kirkeministeriet nedlægges, og samtlige trosretninger - inklusive folkekirken - overlades til det private initiativ. Bevaringsværdige kirker og andre religiøse bygninger mv. bør herefter behandles som alle andre bevaringsværdige kulturelle monomenter. Konservativ Ungdom anerkender, at en sådan adskillelse ikke kan ske fra den ene dag til den anen. Derfor foreslår vi, at der nedsættes en kommission, der kan se på Folkekirkens struktur med henblik på en reformering af dennes struktur, således at Folkekirken bliver tidssvarende og mere effektiv. Derfor mener KU: At religion er en privat sag for det enkelte individ. At kirke og stat skal adskilles Punktet udgår og erstattes af følgende Konservativ Ungdom mener, at folkekirken er af væsentlig kulturel betydning for det danske folk, og at folkekirken repræsenterer det danske folk, hvilket tydeligt ses i det store medlemstal. Kultur og tro har en stor betydning for, hvordan vi mennesker handler og agerer, derfor er det vigtigt for Danmarks sammenhængskraft at udbrede og formidle dansk kultur, hvoraf den evangelisk-lutherske kristendom er en grundsten. Da evangelisk-luthersk kristendom er en væsentlig del af det danske folks kultur og tro, er det ganske naturligt, at denne nyder forrang over for andre trossamfund. Derfor går Konservativ Ungdom ind for en opretholdelse af den nuværende struktur mellem kirke og stat. Dog ønsker Konservativ Ungdom en kirkeforfatning, som opretholder folkekirkens decentrale styring og begrænser folketingets magt i teologiske spørgsmål. Konservativ Ungdom støtter den grundlovsfæstede religionsfrihed i Danmark men mener på baggrund af de givne forhold her i landet ikke, at der er grund til religionslighed. En sådan ville være mærkelig, dersom kristendommens og folkekirkens præg på samfundet hverken kan eller bør udhviskes. At kirkeministeriet skal nedlægges 7.1 Forslagsstillere: Andreas Meng (KU i Aalborg) Mads Eliassen (Randers KU) Henrik Dahlin (KU i Stor-Århus) Mikael Brorson (Sønderjylland KU) Per Bøje (Randers KU) Asta Katinka Møller Kinch 33

34

35 7.2 Forslagsstillere: Århus KU, Mikkel Vinter Motzkus(Sydvestjylland KU), Charlotte Amalie Frejlev(Lolland-Falster KU), Jonas Christensen(Sydvestjylland KU) Den nuværende tekst under punktet religionspolitik samt dertillhørende pinde udgår og erstattes af følgende Konservativ Ungdom værner om religionsfriheden, men anerkender, at Danmark er et kristent land, der bygger på kristne værdier. Konservativ Ungdom vil derfor bevare Folkekirken, og sikre denne imod unødvendig politisk indgriben. regeringen henlægges til en styrelse i et passende ministerium. Derfor mener KU: At Danmark er et kristent land. At Folkekirken skal bevare den danske kristne tradition, og ikke være en løftestang for skiftende regeringers værdipolitiske dagsordner. At Folkekirkens indre ordning og forhold til omverden skal ordnes ved lov, som foreskrevet i Grundlovens 66. Den danske Folkekirke er en kirke, og dermed en teologisk funderet organisation. Beslutninger vedrørende Folkekirken bør således træffes med udgangspunkt i teologien, og ikke som nu, med udgangspunkt i politik. Konservativ Ungdom mener ikke, at en adskillelse af kirke og stat er løsningen på dette problem. Folkekirken skal fortsat fungere som en kulturbærende institution i det danske samfund, og vi ser i stedet en aktivering af grundlovens 66, der foreskriver en kirkeforfatning, som en langt bedre løsning. At der skal oprettes et internt styringsorgan, som træffer alle principielle beslutninger vedrørende kirkens lære og øvrige virksomhed. At Kirkeministeriet skal nedlægges. En sådan forfatning vil kunne sikre en funktionel adskillelse af kirken og den til enhver tid siddende regering, en ordning der kendes fra domstolene i dag. Folkekirken vil således stadig være tilknyttet staten, men vil være beskyttet mod politisk indblanding. I denne anledning oprettes et styringsorgan internt i kirken, som varetager principielle beslutninger, herunder hvilken lære kirken følger. Dette organ besættes efter valg blandt kirkens medlemmer. Desuden nedlægges kirkeministeriet, og koordineringen mellem Folkekirken og

36 8. Retspolitik 8.0 Nuværende Retsfølelsen ligger Konservativ Ungdom meget på sinde. I et demokrati med masser af frihedsrettigheder er det vigtigt også at kunne trække en streg i sandet. Derfor har Danmark brug for en stram, men fair retspolitik - der både tager hånd om forebyggelse, men som heller ikke er bange for at udvise konsekvens. Det lovlydige individs rettigheder må komme før lovovertræderens. Strafudmåling Når straffen for en forbrydelse skal udmåles, skeler man dels til, at straffen skal være tilpas afskrækkende, og at straffen skal give en form for retfærdighed for ofrene. Danmark er blandt de lande i Europa med den laveste gennemsnitsstraf for eksempelvis en overtrædelse som voldtægt. Ofte vil voldtægtsofre opleve traumer resten af livet, mens voldtægtsmanden i gennemsnit slipper med en straf på to år, hvoraf blot halvdelen afsones for en stor del af de indsattes vedkommende. Det skal kunne mærkes, at man har begået en lovovertrædelse. Derfor skal de danske straffe skærpes, så man fortsat sikrer ofrene anerkendelse for deres lidelser. Samtidig er det vigtigt, at man statuerer, at vi lever i et land, der ikke tolererer kriminalitet i en tid, hvor bandekrigene eskalerer, udenlandske forbryderbander hærger, og medierne dagligt kan bringe nyheder om voldelige overfald. Familien er kernen i ethvert og den bør have status som sådan - også når det gælder retspolitik. Derfor mener Konservativ Ungdom, at personligfarlig kriminalitet begået indenfor familiens rammer bør være en skærpende omstændighed i strafudmålingen. Strafafsoning Har man anerkendt behovet for strengere straffe, må man også indse, at det er en stor omkostning. Derfor er det nødvendigt at omlægge en del af afsoningen, så vi ikke forøger vores omkostninger til fængslerne drastisk. Et skridt i den rigtige retning er muligheden for at afsone med fodlænke i hjemmet for mindre overtrædelser. Men i stigende grad bør man også overveje at anvende forskellige former for samfundstjeneste i forbindelse med afsoning. Danmark har masser af opgaver, der kunne bruges hænder til. Rengøring af offentlige arealer, ukrudtsbekæmpelse og indsamling af affald er blot nogle områder, hvor de straffede kunne gøre sig nyttige for samfundet og dermed betale tilbage for de omkostninger, som det altid vil være for staten, når en lovovertrædelse finder sted. For mange mennesker vil ydmygelsen ved udstillingen under offentlig samfundstjeneste være større end straffen ved at komme i fængsel. I dag har afsoning i Danmark udviklet sig til en badeferie. Fængselsvæsenet ser sågar jævnligt fanger, der er glade for at komme ind at sidde i forhold til den tilværelse, de har udenfor fængslerne. Sådan må det aldrig være. Derfor skal der indføres flere tvungne pligter, så man sikrer, at de indsatte nemmere resocialiseres, når de atter løslades, samtidig med at det vil reducere omkostningen ved en fængselsplads. Konservativ Ungdom er imod indføring af dødsstraf, der skaber et juridisk dilemma, som det danske retsvæsen ikke bør eksperimentere med. Det kriminalpræventive arbejde For at forebygge kriminalitet og søge at færrest muligt starter en kriminel løbebane, er det vigtigt at have et synligt, troværdigt politi og et konsekvent retssystem. Det indebærer også, at loven er lige for alle - derfor ønsker Konservativ Ungdom at fjerne den kriminelle lavalder, dog skal straffen afsones i ungdomsfængsel eller som samfundstjeneste, så en eventuel kriminel