DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET"

Transkript

1 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET 1

2 Indhold s.3 0 Indledning s.6 1 Tendenser i medieudviklingen s.8 2 Økonomi s.10 3 Produktionsvilkår s.12 4 Konkurrencesituationen s.14 5 Forbrugermønstre s.17 6 Teknologi s.18 7 Public service 2 2

3 0 Indledning Danskernes medieforbrug er under kraftig forandring. De digitale tilbud udgør en stadig stigende del af medieforbruget og udenlandske og kommercielle tilbud fylder mere og mere. Disse ændringer i mediemarkedet og i danskernes medievaner giver på sigt tre hovedudfordringer for DR i forhold til at opfylde sin mission om at samle, udfordre og oplyse: Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske demokrati og formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye platforme Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold, som appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske medie-økosystem, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere I det følgende er danskernes medieforbrug, DRs tilbud og forskellen på public service-medier og kommercielle medier kort beskrevet. Der er samtidig et overordnet bud på, hvordan situationen vil se ud, når de nye ipad-generationer er blevet voksne. Efter de indledende afsnit er der konkrete fakta og svar på udvalgets spørgsmål. Danskernes medieforbrug i dag og i fremtiden Danskernes medieforbrug har ændret sig markant de senere år. Vi er blevet mere digitale, mobile og individuelle i vores valg. Udviklingen ses bl.a. i at: De fleste børn har adgang til en ipad (eller anden tablet) og de vil hellere undvære deres fjernsyn end deres ipad Netflix benyttes af hver fjerde dansker, og Spotify blev i 2013 brugt af hver fjerde dansker over 15 år Flere og flere danskere opfatter nettet som deres primære nyhedskilde især de unge. 77 % af danskerne har en smartphone og nyhedsforbruget rykker mobilt De syv største danske hjemmesider står kun for 7 % af danskernes netforbrug. Helt dominerende er nogle få udenlandske sites Antallet af tv-programmer med mere end 1 mio. seere er faldet med mere end 75 %, siden starten af 90 erne. Det er efterhånden kun store sportsbegivenheder, drama og underholdning, der kan samle danskerne. Udviklingen betyder, at der allerede i dag er kommet en markant opsplitning i befolkningen, hvor folk har et mere fragmenteret medieforbrug end nogensinde tidligere. Der kommer fortsat nye teknologier, der vil medvirke til at skabe flere store omvæltninger i medieforbruget. Det kan være allerede eksisterende teknologier, der får et stort gennembrud, eller det kan være ting, vi slet ikke tænker på i dag. Men der er samtidig en række tendenser om medieforbruget i den fremtidige medievirkelighed, som vi godt kan forvente: En stor del af vores medieforbrug vil foregå digitalt, hvor vi selv klikker og vælger, hvad vi vil se. Mediekoncernerne vil samtidig via big data og viden om brugerne blive bedre og bedre til at regne ud, hvad vi gerne vil se/lytte/læse/ opleve. Og de vil præsentere individuelt indhold til os, som er interessant for den enkelte. Dette kan potentielt udfordre sammenhængskraften, såfremt man hver især forsvinder ind i sin egen medieboble. Konsekvensen heraf kan blive, at man kun møder holdninger og værdier, der er i overensstemmelse med ens egne og ikke bliver præsenteret for modsynspunkter eller udfordrende perspektiver Danskerne vil i mindre grad bruge medier, hvor de bliver præsenteret for et samlet indhold. Det gælder avisen, og det gælder tv s traditionelle flow-kanaler. For mange danskere vil det blive utroligt nemt at have et medieforbrug, hvor man helt undgår public service-indhold, ikke mindst de smallere genrer Mediemarkedet vil blive domineret af et antal globale mediekoncerner. I dag er det koncerner, som f.eks. Netflix, Google/YouTube, Facebook, Apple og Disney, der står som de mest dominerende eksempler på de store globale medieaktører med kun meget begrænset nationalt, regionalt og lokalt fokus. Flere af dem vil sikkert fortsat være der, men der vil også komme nye til. DRs tilbud i dag og i fremtiden DR producerer og formidler hvert år tusinder af timers public service-indhold. Eksempler på dette er, at DR hvert år sender timers nyheder fra tv-avisen over P3-nyhederne til Deadline og Ultra-nyt Sidste år viste DR tre succesfulde dansk-producerede drama-serier produceret af private selskaber eller af DR selv (Arvingerne, 1864, Bankerot) timers børne-tv med dansk indhold blev vist på DR Ramasjang og DR Ultra timers klassisk musik, timers jazz og tusinder af timer med mange andre genrer blev bragt på DRs radiokanaler. 3

4 DR er til stede i hele landet, og med sin regionale dækning afspejler DR hele landet på tværs af køn, alder, geografi, etnicitet og sociale skel. I DRs regionale journalistik er det DRs hovedfokus at gøre borgerne i stand til at træffe kvalificerede valg ved at perspektivere begivenheder, beslutninger og tendenser ud fra regionale værdier og rammevilkår, men med et helhedssyn og både nationalt og internationalt udsyn. Vi lever som nævnt midt i den digitale transformation. Udviklingen stiller på flere centrale områder nye krav til DRs indhold, hvorfor DR er i fuld gang med at tilpasse public service-indholdet til den nye medievirkelighed, men DR er, som andre medievirksomheder, udfordret af en høj forandringshastighed og stor uforudsigelighed på markedet. Brugerne vil i de kommende år med stor sandsynlighed dele deres tid og opmærksomhed mellem traditionel broadcast og digitale tjenester. De vil både efterspørge meningsfulde fællesskaber og skræddersyede tilbud. For DR vil det derfor indtil videre ikke være et enten-eller, men et både-og. DRs relevans tager stadig afsæt i det gode indhold, som skal ud til folk på både traditionelle og nye platforme. Omdrejningspunktet for DR vil i begge tilfælde være attraktivt medieindhold tilbudt i tidssvarende teknologiske løsninger. DR og public service når stadig bredt ud til danskerne. 96 % af danskerne bruger DRs tilbud i løbet af en uge. Og Megafonmålinger viser også, at danskerne bakker massivt op om, at vi har et samlet public service tilbud i Danmark i form af DR. 83 % af danskerne tilkendegiver, at DR har en væsentlig samfundsbetydning, og 78 % mener også, at DR er meget vigtig for dem selv og deres familie. Det lykkes også stadig at samle danskerne om f.eks. drama eller underholdning, men det er blevet markant sværere end tidligere. Den sene TV-avis flytning har været en succes, men antallet af seere til de store nyhedsudsendelser på tv har været faldende længe- ligesom seerne også er blevet ældre (2 ud af 3 er over 55 år) også efter vi har fået smartphones, hvor vi ser nyheder (også videoer) i løbet af dagen, hvilket har resulteret i, at flere og flere danskere ikke længere føler behov for det store samlede nyhedsoverblik om aftenen. DR har stærkt fat i de mindste børn. Og det er også lykkedes at få godt fat i målgruppen digitalt. Halvdelen af de 3-6 årige bruger DR Ramasjang-app en mindst en gang ugentligt, og næsten 40 % ser DR Ramasjang på nettet. Til gengæld halter det med at nå de store børn og de unge. Hvis alle danskere havde medieforbrug som de unge, ville TV-avisen kun have seere (ca. ¼ af i dag), over halvdelen af alle stemmeberettigede ville ikke se tv-nyheder i løbet af en uge. Til gengæld ville Paradise Hotel have seere. DRs rolle i dag og i fremtiden Selvom samfundet, teknologien og mediebrugen har udviklet sig, er DRs rolle stadig den samme: At levere originalt kvalitetsindhold til og for hele befolkningen. Medieforbruget begrænses ikke længere af tid og sted. I takt med at udbuddet vokser, stiger også efterspørgslen. Det skaber nye muligheder for DR og for public service. Muligheder for i endnu højere grad at være relevant for den enkelte, samtidig med at betydningen for samfundet fastholdes. Public service kan give løsninger på mange af de udfordringer, som det fragmenterede og globaliserede mediebillede fører med sig. Public service handler om, at der midt i myldret og virvaret af nationale og internationale medietilbud findes et uafhængigt dansk medie, som leverer troværdigt kvalitetsindhold og som samtidig leverer brede og smalle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper. Public service vil i den nye medieverden fortsat være én stemme blandt mange, men kan med sin folkelige forankring og gennemslagskraft være et fælles mødested i den demokratiske debat og i det danske samfund. I den ny medievirkelighed er det derfor DRs overbevisning, at behovet for public service bliver større end nogensinde. Der er behov for, at public service: Sikrer alsidighed i et digitalt univers Reducerer fragmentering i befolkningen Sikrer gennemslagskraft i nationale dagsordener Samler på tværs af geografi og demografi Engagerer borgerne i demokratiske samtaler Bevarer og udvikler dansk sprog og kultur. Værd at dele, Stadig original. Mere digital. For at imødekomme de nye udfordringer og muligheder som følge af medieudviklingen, har DR lavet en ny strategi for perioden Formålet med strategien Værd at dele, Stadig original. Mere digital. er, at bringe public service ind i en forandret medievirkelighed til gavn for den danske befolkning og det danske samfund. Det kræver væsentlige omstillinger og nye satsninger. Strategien går på to ben. For det første skal DR fortsat skabe originalt indhold af høj kvalitet, og dette bliver endnu vigtigere, når DR skal skille sig ud i et globaliseret mediemarked med mange tilbud. Danskerne mener, at det er DRs vigtigste rolle, at sætte fokus på danske forhold og på den måde adskille sig fra internationale medieorganisationer, der ikke tager afsæt i danske værdier og historie, når de udvikler deres indhold. For det andet skal DR tilpasse sig den teknologiske udvikling, så public serviceindhold bliver stillet til rådighed på de platforme, som befolkningen benytter sig mest af. Hvis DR skal opfylde sin rolle i fremtiden, skal DR fortsat have et relevant tilbud med bred gennemslagskraft i befolkningen. På de nye digitale platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan give nye perspektiver. Med strategien har DR en målsætning om, at DRs digitale tilbud skal være lige så attraktive og relevante for den enkelte som DRs broadcasttilbud. På den baggrund vil DR bl.a.: Sikre at formidlingen af politik, aktualitet og debat, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama osv. foregår på nye måder, hvis det skal være digitalt attraktivt. Dette f.eks. ved at udvikle og forbedre DRs apps til smartphones, tablets og smart-tv, så de følger med samfundet og brugerne og er en attraktiv indgang til DRs indhold Sikre at alle danskere bliver præsenteret for attraktivt public service indhold på de digitale platforme, der er relevante for den enkelte, og som samtidig viser befolkningen vej til andet public service-indhold, der åbner nye perspektiver noget de måske ikke selv efterspørger Udnytte sin gennemslagskraft og troværdighed i fællesskab med de nye medier til at finde nye måder at samle danskerne på tværs af det fragmenterede medielandskab. Det kan være ved at skabe indhold, der er lavet specifikt til de nye platforme, og især ved at bruge de nye mediers særlige muligheder for at inkludere mange i diskussionerne om aktuelle temaer i samfundsdebatten Hjælpe til med at skabe et demokratisk og oplyst samfund ved at levere indhold af høj kvalitet og sætte det ind i en sammenhæng. For at kunne løfte denne opgave kræver det imidlertid, at DR fortsat har stærke platforme, som er attraktive for danskerne at bruge. 4

5 Når det tidspunkt kommer, hvor dette ikke længere er flow-tv, er det nye platforme som DR tv og andre apps, communities på sociale medier, dr.dk, events mv., som danskerne kan samles om. DR er desuden mere end en medievirksomhed og spiller en central rolle som skabende og formidlende kulturinstitution. Den rolle vil DR gerne påtage sig at videreføre i et digitalt medieunivers for at sikre kunstneriske og kulturelle oplevelser til hele befolkningen. I et fremtidigt perspektiv vil DR i højere grad åbne op for partnerskaber og inddrage relevante dele af det danske kulturliv for at skabe originale kulturoplevelser, der går på tværs af medieplatforme og skaber engagement i dansk kultur. Forskellen på public service og kommercielle medier i dag og i fremtiden DR befinder sig på et marked med mange forskellige kommercielle aktører, som strækker sig fra publicistiske medier, såsom dagbladene til danske og udenlandske broadcastere af radio og tv til store internetbaserede aktører som Google, Facebook og YouTube. Der er markante forskelle i måden, hvorpå public service og kommercielle aktører målretter indholdet til brugerne. Den teknologiske udvikling og globaliseringen af mediemarkedet har ført til en meget hård konkurrence, som på nogle områder presser de kommercielle medier økonomisk. Det betyder, at de i højere grad er blevet mere segmenterede i deres tilgang, og nødsaget til at målrette indholdet til særlige grupper i befolkningen. Det er en væsentlig forskel fra DR, som er uafhængig af økonomiske interesser, og som til gengæld er forpligtet til at servicere alle befolkningsgrupper, uanset deres interesser og købedygtighed. På tværs af DRs forskellige medier kommer nogle af forskellene til det kommercielle marked bl.a. til udtryk ved: De fem største betalingsaviser når kun en del af befolkningen. Der er ca. 40 % af danskerne, der i løbet af en uge slet ikke er i kontakt med Ekstrabladet, BT, Politiken, Berlingske eller Jyllands-Posten hverken på papir eller på nettet. DR når langt bredere ud, og kun 4 % er ikke i kontakt med DR i løbet af en uge (DR i kontakt med 96 % af befolkningen på en uge) DRs nyheder scorer højt på troværdighed. I 2014 blev TV-avisen på DR1 opfattet som Danmarks mest troværdige nyhedstilbud, og Radioavisen blev opfattet som det næstmest troværdige. TV2-nyhederne var nummer tre, og Politiken var som det højst placerede dagblad nummer 10. P4 sendte 400 timer kommunal valgdækning ved kommunalvalget i 2013, P3 dækkede valget intensivt for de unge via bl.a. Monte Carlo. De kommercielle radiokanaler havde kun få og korte nyhedsindslag om valget Befolkningen vurderer oftest kvaliteten af DRs programmer langt højere end kvaliteten af programmerne hos de store kommercielle broadcastere. F.eks. finder 72 %, at DR sender de bedste faktaprogrammer, mens kun 1 % finder, at det er kanalerne fra MTG tv. Inden for ungdomsprogrammer finder 41 %, at DR sender de bedste programmer, mens kun 6 % finder, at det er kanalerne fra Discovery Networks. Udviklingen har en masse positive aspekter, hvor indhold kan gøres relevant for den enkelte. Men meget public serviceindhold er ikke kommercielt interessant, og derfor vil det få en stadig svagere placering, hvis der ikke er stærke platforme og institutioner med stor gennemslagskraft, der sikrer dets tilstedeværelse. I det følgende er der en lang række fakta, som belyser de enkelte aspekter af de spørgsmål, som udvalget har stillet. 5

6 1 Tendenser i medieudviklingen Mediemarkedet i Danmark og globalt gennemgår i disse år radikale ændringer. DR vil her fremhæve de væsentligste tendenser, kort beskrive hvordan udviklingen påvirker DRs arbejdsvilkår og fremhæve de centrale muligheder og udfordringer ved medieudviklingen. Medieudviklingen bærer i høj grad præg af den digitalisering, som i disse år slår igennem for fuld kraft, og den medfølgende individualisering af den enkeltes medieforbrug. Samlet set skaber dette et ryk væk fra de medieplatforme, som traditionelt har været samlende, hen imod nye digitale platforme, som i høj grad tilpasses den enkeltes ønsker og behov. En stor og voksende andel af danskerne bruger nu primært deres computer, mobiltelefon og tablet til at tilgå nyheder, underholdning og andet indhold. Figur 1 på næste side illustrerer, at mere og mere af denne brug flytter fra computer til mobil og tablet. På indholdssiden betyder medieudviklingen, at de globale mediekoncerner for alvor har indtog i Danmark. Google, YouTube og Facebook fylder massivt i danskernes brug af hjemmesider faktisk står Google (inkl. YouTube) for 22 % af befolkningens tid på nettet og Facebook for 15 %, hvor de stor danske mediesites tilsammen kun står for 7 % af befolkningens tid på nettet (se figur 2 på næste side). Nye streamingtjenester som Netflix og Spotify har revolutioneret måden, hvorpå mange ser tv og hører musik. At både Netflix og Spotify efter ganske få år i Danmark bruges af ca. hver fjerde dansker over 15 år, demonstrerer forandringernes størrelse og hastighed. De nye tendenser i medieudviklingen skyldes massive og hastige teknologiske udviklinger, som DR beskriver nærmere i afsnittet om teknologi, og medfølgende forbrugeradfærdsændringer, hvilket DR beskriver nærmere i afsnittet om forbrugermønstre. Denne teknologiske udvikling og udviklingen i forbrugermønstre har stor betydning for, hvordan DR kan leve op til sin public service-forpligtelse. Udfordringer Forbruget af dansk indhold kommer under et stadigt voksende pres fra globale mediekoncerner, der tilbyder store mængder af internationalt indhold. De yngre generationers medievaner er allerede i dag i høj grad præget af digitaliseringen. Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles tilbud, som vi har lyst til at dele med hinanden og tale om sammen. Muligheder DR skal sikre produktion af dansk public service indhold, som bliver formidlet i en digital verden. Formidlingen af politik, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama, nyheder, aktualitet og debat osv. skal være attraktiv i en digital kontekst På de nye platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold. På de traditionelle medier har DR bl.a. har løftet denne opgave ved hjælp af flow-tv, hvor man f.eks. kan lede seere fra programmer med meget stor gennemslagskraft videre til programmer, de normalt ikke ser. Et kendt eksempel på dette er, når TV-Avisen får tilført en del seere ved at ligge lige efter f.eks. X-factor. På de nye medier skal dette gøres på andre måder. Når man f.eks. ser en serie, en film eller andet på DRs digitale platforme, kan DR i måden, som programmerne stilles til rådighed på, lede seerne videre til andet indhold, som overrasker og giver nye perspektiver. Som det fremgår af figur 3 på næste side, har der gennem årene været et markant fald i antallet af tv-programmer med mere end 1 million seere. Det vidner bl.a. om, at den digitale omstilling forstærker den fragmentering af det danske mediemarked, som har været undervejs i årevis. Borgerne vil i stigende grad orientere sig efter egne interesser og vennernes interesser, og mediernes position som dem, der prioriterer indholdet, vil blive yderligere udfordret. Og det sker på en måde, som i høj grad udfordrer dansk kultur og demokrati. 6

7 FIGUR 1 BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT PCT VIA COMPUTER VIA MOBIL- TELEFON Noter: Kilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe:12+ år VIA TABLET FIGUR 2 DANSKERNES BRUG AF NETTET OPGJORT MED FOKUS PÅ GOOGLE, FACEBOOK OG DANSKE MEDIESITES 55% ANDRE SITES 22% GOOGLE INKL. YOUTUBE 15% FACEBOOK. 7% DANSKE MEDIESITES Kilder: Gemius/Danske Medier/Research, Målgruppe: 15 år+, brug fra hjemmesider på almindelige computere FIGUR 3 PROGRAMMER PÅ DANSK TV MED OVER 1 MILLION SEERE 1993 ER INDEKS 100 PCT Kilde: DR Medieforskning/ TNS Gallup TV-Meter 7

8 2 Økonomi DRs virksomhed finansieres i langt overvejende grad gennem DRs andel af licensmidlerne, hvorfor DR har relativt begrænsede muligheder for at øge indtægterne. DR arbejder målrettet på at sikre en så effektiv og virkningsfuld inddrivelse af licensmidlerne som muligt inden for rammerne af den relevante lovgivning mv. I de seneste 10 år har niveauet for DRs licensindtægter været omtrent uændret. Samtidigt er det øvrige mediemarked generelt præget af både stigende konkurrence og en samlet økonomisk vækst. Dette gælder både det danske tvmarked og særligt for de store internationale konkurrenter (Youtube, Facebook, Netflix mv.). I 2014 udg jorde DRs andel af de samlede licensindtægter ca mio. kr., og af den samlede husstandslicens på kr. årligt tilgik ca. 67 % eller 1.627,3 kr. årligt DR, svarende til 4,50 kr. om dagen per husstand. I figur 4 på næste side vises, hvordan én husstandslicens blev fordelt i Det følger af medieaftalen , at erhvervslicensen afskaffes, og at DR fra 2015 og frem mister 2 % af licensindtægterne set i forhold til 2014 svarende til 75 mio. kr. fra 2015 og frem. For at kunne håndtere den løbende medieudvikling har DR et højt prioriteret fokus på at skabe en mere omstillingsparat og fleksibel virksomhed, så DR hurtigt og effektivt kan producere, tilpasse og publicere public service-indhold med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. DR har gennemgået en række effektiviseringer de seneste år, som både har betydet en reduktion af DRs administration samt en effektivisering af DRs produktionsapparat. Resultaterne af DRs effektiviseringer kan blandt andet ses i stigningen i DRs produktivitet. Fra 2005 og frem til 2014 er antallet af egenproducerede førstegangs tv-sendetimer steget med knap 90 % samtidig med at udlægningen til det private marked ligeledes er steget væsentligt. DR har inden for samme økonomiske råderum formået at følge med ændringerne i befolkningens medieforbrug, og har senest med kanalomlægningen i 2013 fået et mere relevant tv-tilbud til alle befolkningsgrupper med seks tv-kanaler, der gør det muligt for DR at levere relevant public service-indhold for de forskellige befolkningsgrupper og levere både brede og smalle formater ikke mindst i primetime. Figur 5 på næste side illustrerer udviklingen i DRs medieudbud i dag og for 20 år siden. Udfordringer DR er i et marked med større konkurrence, hvor både gamle og nye konkurrenter på tv-markedet modsat DR oplever markant økonomisk vækst, således at DRs relative økonomiske styrke gradvist reduceres. Dette skaber nye udfordringer for DR i en tid, hvor konkurrencen om forbrugernes tid hele tiden skærpes, hvor udbuddet er markant stigende, og hvor DRs muligheder for økonomisk vækst som nævnt er begrænset Denne udvikling i mediemarkedet indebærer et potentielt øget pres på DRs omkostninger. Konkurrencen, væksten i medieøkonomien og det øgede udbud indebærer konkurrence om personaleressourcer, særligt specialister, teknikere, klippere, værter mv., og skaber dermed lønpres Samtidig stiger efterspørgslen på indhold, hvilket betyder, at priserne på fremmedfilm, sport, rettigheder, koncepter og kvalitetsindhold stiger, hvilket ligeledes skaber et udgiftspres. Med andre ord opleves en gradvis stigning i omkostningerne, så gode ideer og det bedste indhold bliver stadigt dyrere Medieudviklingen stiller markante krav til DRs økonomiske fleksibilitet, bl.a. fordi planlægningshorisonten bliver kortere. Det betyder, at det bliver sværere at forudse udviklingen og de mere langsigtede behov, hvorfor risikoprofilen på investeringer mv. alt andet lige bliver større. Muligheder DRs samlede økonomi og produktionsvolumen giver grundlag for stordriftsfordele og tværmedielt samarbejde mv., der understøtter løbende optimering af udnyttelsen af produktionsfaciliteter, produktionsudstyr, administration, teknologi, bygninger mv. på tværs af indholdsområder og medieplatforme i DR DRs økonomi muliggør et konstruktivt samarbejde og samspil med markedet og andre aktører, der samlet set bidrager til løbende prioritering og sund konkurrence mellem intern og ekstern opgaveløsning, løbende fokus på omkostningseffektivitet og udvikling af innovative programmer. DR kan både bidrage til at opbygge og stimulere nichemarkeder og bliver samtidig løbende udfordret og beriget af udviklingen på det private marked DRs økonomiske rammer fastlægges typisk for en fireårig periode i en Medieaftale. Dette muliggør, at DR kan planlægge langsigtet, strategisk og effektivt. 8 DR er således allerede meget langt i forhold til at få mest muligt ud af DRs andel af befolkningens licenskroner. Derfor vil medieudviklingen betyde, at DR fremadrettet også er nødt til at prioritere og fastholde fokus på public service-indhold af høj kvalitet til alle danskere.

9 FIGUR 4 SÅDAN FORDELES HUSSTANDSLICENSEN, KR. INKL. MOMS DR 1627,3 KR MOMS 487,2 KR. TV 2-REGIONERNE 222,1,7 KR. RADIO 24/7 39,3 KR. MEDIEAFTALE * 8,3 KR. LOKALRADIO OG -TV 22,6 KR. DET DANSKE FILMINSTITUT 11 KR. PUBLIC SERVICE-PULJEN 11 KR. KULTURSTYRELSEN 3,8 KR. STATION NEXT 2,5 KR. MARKEDSTEST AF NYE DR-INITIATIVER 0,9 KR. FIGUR 5 UDVIKLINGEN I DRS MEDIEUDBUD IDAG OF FOR 20 ÅR SIDEN DRs KOR & ENSEMBLER DRs KOR & ENSEMBLER 9

10 3 Produktionsvilkår Medieudviklingen påvirker i vid udstrækning DRs produktionsvilkår. De store internationale konkurrenter og det stigende udbud af indhold skaber øgede forventninger til produktionskvaliteten, produktionshastigheden, brugervenligheden, billedkvaliteten, den indholdsmæssige kvalitet mv. DR vil i det følgende fokusere på vilkårene for produktion af nyheder, da det især er her, at forandringerne i mediebrugen påvirker rammerne for produktionen. Nyheder for alle Som public service udbyder af nyheder er det helt afgørende, at DRs nyhedsformidling er til for alle. Det betyder, at DR bestræber sig på at ramme den enkelte med nyhedsindhold, de enten selv efterspørger eller forventer, at DR udfordrer dem med. Og det betyder, at DR udkommer med nyheder, der hvor brugerne er. Siden 2006 har DRs nyheder ligget på en meget høj ugentlig dækning. 95 % af alle har benyttet et af DRs nyhedstilbud inden for den seneste uge, og 80 % har benyttet et nyhedstilbud fra DR inden for det seneste døgn. Figur 6 på den følgende side viser, hvordan den ugentlige brug af henholdsvis DRs og TV2s nyhedstilbud har udviklet sig siden DRs nyheder scorer også højt på troværdighed. I 2014 var TV-avisen på DR1 Danmarks mest troværdige nyhedstilbud (nr. 2 på listen var Radioavisen fra DR). Af figur 7 på følgende side fremgår det, at tv stadig er danskernes foretrukne nyhedsmedie og herefter følger internet via computer, mobiltelefon og radio. Tallene er anderledes, hvis man ser på de årige. Her vil de fleste have sværest ved at undvære internet via computeren som nyhedsmedie efterfulgt af mobiltelefonen. Øget publiceringspres De ændrede medievaner i retning af web og mobil øger publiceringspresset i mere end én forstand. Blandt andet er døgnrytmen på web og mobil markant anderledes end på f.eks. tv. Efterspørgslen på nyheder begynder tidligere på morgenen og slutter senere på aftenen samtidig med, at der konstant efterspørges nye historier og udvikling i verserende historier. Dette sætter krav til medierne om løbende både at kunne følge med i nyhedsstrømmen, prioritere og sortere i den, og udkomme med nyhedsjournalistik i et konstant flow. DRs fokus er imidlertid ikke at producere så meget som muligt, men derimod at publicere bedre journalistik til hele befolkningen. Tilstedeværelsen af nyheder på tværs af platformene stiller også et øget krav om prioritering, koordinering, samarbejde og planlægning af den samlede nyhedsformidling. At DRs nyhedsformidling er multimediel betyder til gengæld, at DR har mulighed for at levere nyheder til langt de fleste målgrupper også de målgrupper, som f.eks. kun bruger mobilen eller får deres nyhedsbehov dækket via sociale medier. Økosystem Produktionen af nyheder i Danmark kan anskues som et økosystem, hvor de producerende medier og journalister indgår i et indbyrdes samspil og afhængighedsforhold om udveksling af indhold mv. Produktionen af nyheder i Danmark kan med andre ord beskrives som en række konkurrerende virksomheder og organisationer, der producerer nyheder mv., som tilbydes borgerne via en række platforme (trykte medier, radio, tv, mobil mv.). De danske medier producerer således både egne historier og bruger hinandens historier. Når medierne bruger hinandens historier, kan de levere et bredere nyhedsudsnit til deres brugere. Ligesom de andre medier fokuserer DR på at producere sine egne historier og laver bl.a. flere egenproducerede nyheder på dr.dk end tidligere, men DR ser det også som sin rolle at bidrage til at give historier med bred samfundsmæssig interesse en stor gennemslagskraft. Udfordringer Brugernes øgede trafik på web og mobil har øget produktionskravet og vilkårene til nyhedsformidling dramatisk Hvor det i begyndelsen var tilstrækkeligt at publicere tekstnyheder på nettet, er der i dag en forventning om et mangfoldigt udvalg af nyheder skræddersyet den enkeltes behov. Nyheder formidlet som audiovisuelt indhold, grafikker, tidslinier og interaktive kort, on-demand tilbud, live scrible og live dækning osv. Hvor nyheder for få år siden alene skulle anskues i en dansk nyhedskontekst, hvor danske medieudbydere bidrog til og understøttede hinanden, er det samlede medieudbud i dag underlagt globale vilkår, hvor udenlandske nyhedsudbydere, internettjenester som Google og Youtube og en række sociale medier lægger beslag på danskerne opmærksomhed og dækker dele af den enkeltes nyhedsforbrug (samt tager en stor del af kagen ift. annoncekroner) Den udvikling lægger alt andet lige pres på dansk produceret indhold og journalistik. Det betyder, at dansk produceret nyhedsindhold skal stå konkurrencen med udenlandsk produceret indhold på både indhold og form At flere og flere får deres nyheder fra internationale udbydere og anbefalinger på sociale medier kombineret med, at flere danske medier i højere grad fokuserer på at lave nyheder specifikt til deres målgruppe resulterer i en mere fragmenteret nyhedsbrug. Denne fragmentering kan afføde, at færre får et bredt overblik over det danske nyhedsbillede, og at de fælles samfundsdebatter bliver færre med tiden. 10

11 Muligheder Samtidig med at kravene og vilkårene har ændret sig, giver ny teknologi også nye muligheder for at nå målgrupper, som traditionelt ikke er de store nyhedsforbrugere. Blandt andet ved at bruge sociale medier, apps og andre nye platforme Ny teknologi giver mulighed for nye fortælleformer. Audiovisuelle klip og interaktive grafikker i kombination med traditionel nyhedsformidling betyder, at det er muligt, at publicere svært tilgængeligt nyhedsstof på nye pædagogiske måder, som bl.a. tilgodeser brugere, der ellers ville have svært ved at følge med De nye medier giver mulighed for at inkludere mange i diskussionerne om aktuelle temaer i samfundsdebatten. Ved at bruge de nye platforme i kombination med de traditionelle er der mulighed for at kunne komme ud til endnu flere danskere med både det brede nyhedsoverblik og den dybdegående journalistik hvilket kan gavne de fælles samfundsdebatter og den demokratiske sammenhængskraft DR har allerede igangsat et nyt initiativ, hvor DR har oprettet en YouTube-kanal, der indeholder forskellige nyhedsklip mv., som andre kan bruge og embedde som de ønsker (bl.a. dagbladene). Hertil kommer, at DR i vid udstrækning indgår i samarbejder med andre medier om f.eks. at sætte fokus på væsentlige temaer. DR ønsker at afdække mulighederne for yderligere samarbejde med branchen. FIGUR 6 HAR BENYTTET ET AF DRs / TV2s NYHEDSTILBUD INDENFOR DEN SENESTE UGE PCT. DR TV Kilder: DR Medieforskning 2014 FIGUR 7 HVILKET AF FØLGENDE MEDIER VILLE DU HAVE SVÆREST VED AT UNDVÆRE SOM NYHEDSMEDIE (2015) ALLE ÅR TV INTERNET VIA COMPUTER MOBIL TELEFON RADIO LANDS- DÆKKENDE DAGBLADE TABLET COMPUTER LOKALE/ REGIONALE AVISER TEKST-TV GRATIS AVISER Kilder: DR Medieforskning

12 4 Konkurrencesituationen De betydelige omvæltninger i produktionsvilkår, tekniske muligheder og forbrugermønstre har skabt en helt ny konkurrencesituation på det danske mediemarked. Udviklingen har bl.a. betydet, at Facebook sammen med Google i høj grad dominerer netbrugen blandt danskerne. Tilsammen står disse to aktører for mere end en tredjedel af danskernes tidsforbrug på nettet, når man medregner YouTube. Disse globale aktører er i høj grad også kommercielle succeser i Danmark, og de står for en stadig stigende del af annonceomsætningen, hvilket også er illustreret i figur 8 på næste side. Af figuren fremgår det, at andelen af annonceomsætningen i Danmark, der tilgår udlandet, er steget fra 3 % i 2007 til 20 % i 2013 (målt i løbende priser). Derudover har udviklingen åbnet op for de nye forretningsmodeller hos f.eks. Netflix og Spotify. Til sammenligning med de globale medievirksomheder bruger danskerne langt mindre tid hos danske udgivere. De store danske mediesider står for ca. 7 % af det samlede tidsforbrug i befolkningen. Befolkningens brug af internettet er desuden præget af andre typer af aktører. Store virksomheder som Amazon og Microsoft fylder meget, og en væsentlig del af danskernes forbrug foregår hos det enorme udvalg af små og mellemstore sites, som dækker alt fra f.eks. madblogs, DMI s vejrudsigter og SKATs systemer. Det betyder, at internettet på mange måder er væsensforskelligt fra de traditionelle medier, der er domineret af få, store danske aktører. At både Netflix og Spotify på to år har formået at blive brugt af hver fjerde dansker over 15 år demonstrerer med al tydelighed, at der er tale om markante forandringer. Udviklingen med et globalt mediemarked på internettet betyder, at konkurrencen mellem de lokale danske medieaktører bliver af mindre betydning, da den primære konkurrence kommer fra de internationale aktører, som vinder indpas på markedet. De globale mediespilleres indtog via internettet har ændret konkurrencesituationen grundlæggende, og det betyder, at dansk indhold vil komme under pres. Mange private danske aktører oplever store udfordringer med omstillingen til den nye medievirkelighed. Der peges ofte på public service som årsag herfor, men den reelle baggrund er den teknologiske udvikling, brugernes nye medievaner og den markante internationale konkurrence (store internationale virksomheder sidder på en større og større del af annoncekronerne på det danske mediemarked). Et eksempel på at det er den teknologiske udvikling, der er af afgørende betydning, ses i USA, hvor der er et fravær af stærke public service-institutioner samtidig med, at de kommercielle medier står overfor præcis de samme udfordringer, som de danske medier gør. I den forbindelse er det centralt, at et stærkt public service udbud sammen med stærke kommercielle aktører er et positivt supplement og i sidste ende giver højere kvalitet af dansk medieindhold til gavn for befolkningen. Public service medvirker til at styrke og understøtte de private produktionsmiljøer. Det er med til at styrke økonomien, innovationen og talentudviklingen i hele den danske branche. En rapport fra Oxford Universitetet (fra december 2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at markeder der har et stærkt public service udbud også har stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden BBC ville: Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 % Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer falde med % Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser. Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem styrken af public service udbuddet og de lokale kommercielle medieaktørers styrke, hvilket også fremgår af figur 9 på den følgende side. Udfordringer Dansk kultur, sprog, musik, nyheder og debat kommer under større og større pres, når udbuddet af tilgængeligt ikkedansk indhold mangedobles. Selvom der er betragtelige og voksende mængder dansk indhold online, er det en dråbe i det store hav af muligheder Dansk public service udsættes i lighed med de kommercielle aktører i disse år for et massivt pres, som kommer primært fra globale online medievirksomheder. De nye stærke spillere får større og større markedsandele og indflydelse på både formater og distributionskanaler På kort og mellemlang sigt kræver konkurrencesituationen, at DR laver store investeringer i omstillingen til det nye mediemarked online. 12

13 Muligheder DRs indhold kan nu blive distribueret på nye måder. Både på DRs egne platforme, men også af de mange, som flittigt deler indhold på sociale medier. Det betyder, at DRs public service-indhold også kan komme ud til folk, som ikke benytter DRs tilbud på de traditionelle medier DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en stærk digital tilstedeværelse Flere undersøgelser peger på, at et stærkt public servicetilbud ikke hæmmer et stærkt kommercielt marked nærmere tvært imod Andre virksomheder og institutioner, som har værdisæt og formål, der flugter med DRs, vil have et øget incitament til at samarbejde med DR om at nå fælles mål, når konkurrencen på befolkningens tid øges. Det være sig offentlige institutioner som museer, styrelser, biblioteker, universiteter, skoler eller helt andre partnere. Der ligger derfor store muligheder i at arbejde strategisk med partnerskaber, som sigter på at skabe større synlighed og værdi for brugerne af de enkelte indsatser for DR og for de pågældende institutioner. FIGUR 8 ANDEL AF ANNOCEOMSÆTNINGEN I DANMARK DER TILGÅR UDLANDET ANDEL AF SAMLET ANNONCEOMSÆTNING I LØBENDE PRISER ANDEL AF SAMLET ANNONCEOMSÆTNING I FASTE PRISER(2000) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danske Medier Research for Kulturstyrelsen, egne beregninger FIGUR 9 CORRELATION BETWEEN INDICATORS OF THE HEALTH OF THE PSB SECTOR AND HEALTH OF THE COMMERCIAL SECTOR 4.0 NO GB 3.5 AU DK 3.0 US COMMERCIAL SECTOR 2.5 BR SE JA NL 2.0 PT FR IT DE 1.5 ES PSB SECTOR Kilde: Oxford Universitet

14 5 Forbrugermønstre Den teknologiske udvikling og det globaliserede mediebillede skaber et mere fragmenteret medieforbrug i befolkningen, som kan vælge mellem en lang række forskellige udbydere, kanaler og formater til at opfylde deres mediebehov. Antallet af tv-programmer med mere end 1 million seere er faldet med 75 % siden starten af 90 erne. Mere og mere medieforbrug samler sig omkring de mange nye digitale løsninger. Udviklingen betyder, at der stilles helt nye krav til, hvordan danske medieforbrugere kan tilgå indhold. Det kommer bl.a. til udtryk, når danskerne spørges, hvor vigtigt det er for dem at kunne tilgå DRs indhold via mobiltelefoner og andre bærbare devices. Af figur 10 på næste side fremgår det, at bare i perioden fra 2011 til 2014 har der været en markant udvikling. Hvor det i 2011 var 62 %, der fandt det vigtigt at kunne bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare enheder, var tallet steget til 78 % i Dette vidner om, at det er afgørende for DR at bruge de forskellige platforme til at komme ud til befolkningen og bl.a. sætte relevante temaer til debat ligesom DR har g jort med temaerne ensomhed og psykisk sygdom, hvor temaerne blev dækket på tværs af kanaler og platforme, således at alle målgrupper kunne deltage i debatten. Det er imidlertid stadig langt fra alle forbrugere, der har ændret deres medievaner radikalt. Tv og radio står fortsat stærkt i befolkningen som helhed. 2 timer og 53 minutter blev der dagligt brugt foran tv et i Der bliver også stadig lyttet meget til radio. 1 time og 56 minutter i gennemsnit sidste år. Det betyder bl.a., at DR i 2014 var i kontakt med 96 pct. af befolkningen i løbet af en given uge langt de fleste af dem på tv og radio. De digitale platforme er utvetydigt i gang med at gnave sig ind på broadcast, men det kommer til at tage tid, før internettet målt på tidsforbruget i hele befolkningen kan måle sig med broadcast. Og det er værd at bemærke, at DR i et faldende marked står stærkt på både radio og tv. Faldet i tv-sening rammer indtil videre de kommercielle kanaler hårdere, da deres tilbud i langt højere grad end DRs minder om det, der tilbydes på streamingtjenesterne. Det er især hos de yngste brugere, at der sker markante udviklinger. Det daglige tidsforbrug på traditionelt broadcast-tv er faldet med 11 % blandt de 3-12-årige fra 2013 til Det er markant større end faldet på 4 % i befolkningen som helhed. Årsagen til faldet skal i høj grad findes i de muligheder, som tablet og smartphones giver. Op mod 90 % af danske børn har adgang til en tablet i hjemmet, og mere end 90 % har adgang til en smartphone. Af figur 11 på næste side, fremgår det, at kun 26 % af de 7-12 årige ville savne tv et mest, hvis de skulle vælge mellem enhederne i hjemmet. Derimod siger 35 %, at de ville savne deres tablet mest. Tv-indholdet er stadig relevant for dem, men traditionelt tv mister hurtigt relevans til fordel for de platforme, hvor de selv kan vælge, hvad de vil se, og hvornår de vil se det. De unge voksnes medievaner er også under betydelige forandringer. Hos dem fylder brugen af internettet meget, og de seneste år har der særligt været et voksende krav om at kunne tilgå online indhold fra mobiltelefoner og tablets. Men også generelt i befolkningen stiger forbruget af internet på mobiltelefon og tablet, hvilket er illustreret i figur 14 på side 16. Samlet set, gennemgår disse forbrugere grundlæggende ændringer i deres medievaner. I begyndelsen var tablets, smartphones og medfølgende apps for de mest teknologiinteresserede, men når teknologien og forretningsmodellen bliver robust nok, griber den om sig og bliver mainstream. F.eks. er det nu en gængs forventning hos disse brugere, at deres tjenester ved, hvem de er. Og at det indhold, de bliver tilbudt, bliver tilpasset derefter. Man starter en ny app op ved at logge ind. For hvordan skal den ellers målrette indholdet præcis til én selv? Og hvordan skal man ellers holde pause og senere vende tilbage til det sted, hvor man var senest? I takt med at mediebrugerne har ændret forbrugsmønstre, har DR g jort en række tiltag for at imødekomme deres behov. DRs anvendelse af både tv, radio og net er en effektiv og nødvendig måde at sikre, at centrale debatter når ud til hele befolkningen, selvom brugerne anvender forskellige platforme. De unge er den gruppe, hvor dansk kultur og demokrati er under allermest pres. Derfor er det afgørende at udvikle nye former for dansk public service-indhold, der rent faktisk når ud til målgruppen. Derfor arbejder DR målrettet på at fremme den demokratiske deltagelse. Et eksempel på dækningen var kommunalvalget i 2013, som DR dækkede intensivt på både tv, radio og nettet med indhold, der henvendte sig til alle aldersgrupper. Dette indebar bl.a. 400 timers regional valgdækning på P4 og kommunalvalgdækning til børn på DR Ultra og til unge i Monte Carlo på P3. Denne indsats var særligt vigtig for de unge. Efter kommunalvalget var hele 11 % af vælgerne under 30 år enige i, at mediernes dækning var med til at motivere dem til at stemme. Dækningen resulterede også i, at hele 35 % blandt de årige, der fulgte med i valget, vurderede, at DR samlet set var det vigtigste nyhedsmedie til at følge med i valget (figur 13). 14

15 Desuden vurderede 45 % af de årige brugere af mere end én nyhedsside, at dr.dk var den nyhedsside, der overordnet havde den bedste dækning af kommunalvalget (figur 12). Et andet område, hvor DRs produkter har været med til at påvirke medieudviklingen, er blandt de yngste mediebrugere. For at imødekomme børnenes stigende brug af tablets har DR lanceret en DR Ramasjang børne-app. App en har på kort tid opnået en meget stor udbredelse i de danske børnefamilier. Blandt de 3-6 årige benytter hele 68 % DR Ramasjang-app en mindst en gang om måneden. Desuden ser 53 % af de 3-6 årige DR Ramasjang på nettet mindst en gang om måneden, og for de 7-12 årige er det 36 %, der ser DR Ultra på nettet mindst en gang om måneden. Udfordringer Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles tilbud Medieudviklingen truer den brede debat i og om vores samfund, og vi risikerer, at de kommende generationer bliver koblet af den demokratiske proces Børns ændrede medievaner hen imod nye typer af medier betyder, at deres mediebrug ikke i samme grad giver dem en grundlæggende forståelse for det danske samfund. Muligheder DR er i en god position ift. at gøre dansk public serviceindhold attraktivt i en digital kontekst, hvilket vil styrke DRs mulighed for at samle danskerne bl.a. om centrale begivenheder såsom valg Ved at anvende de nye platforme i kombination med de traditionelle vil DR også fremover kunne komme ud til de forskellige målgrupper og sætte centrale temaer til debat i befolkningen. DRs platforme giver god mulighed for fællesskaber og samtaler på sociale medier. DR har allerede meget positive erfaringer med dette fra politiske begivenheder, sportsbegivenheder og store underholdningsprogrammer. FIGUR 10 DR.DK - TILFREDSHED OG VIGTIGHED PCT. VIGTIGHED TILFREDSHED Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala Spørgsmål: Bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare enheder Kilde: DR Medieforskning 2014 FIGUR 11 HVAD VILLE DU SAVNE MEST? PCT TABLET TV COMPUTER SMART- PHONE Hvilken enhed ville du savne mest, hvis du skulle undvære den, blandt 7-12 årige Kilde: Norstat for DR Medieforskning 15

16 FIGUR 12 HVILKEN NYHEDSSIDE PÅ NETTET HAVDE OVERORDNET DEN BEDSTE DÆKNING AF VALGET I UGERNE OP TIL VALGET D. 19 NOVEMBER? PCT DR.DK TV2.DK EB.DK LOKALT ELLER år, blandt brugerne af mere end en nyhedsside Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov REGIONALT POLITIKEN.DK ANDRE DANSKE VED IKKE FIGUR 13 HVILKET NYHEDSMEDIE VAR SAMLET SET DET VIGTIGSTE FOR DIG TIL AT FØLGE MED I VALGET? PCT DR TV2 EKSTRA BLADET Blandt årige, som fulgte med i valget. Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov T V2 REGIONAL- STATION POLITIKEN ANDRE VED IKKE FIGUR 14 BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT PCT VIA COMPUTER VIA MOBIL- TELEFON Kilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe 12+ år VIA TABLET 16

17 6 Teknologi Den teknologiske udvikling inden for det globale mediemarked har været eksplosiv igennem en relativt kort årrække. itunes er fra Facebook er fra YouTube er fra Twitter og Spotify er fra Netflix introducerede Video On Demand i Instagram er fra Og Snapchat er fra Det er et lille udpluk af de nyskabende forretningsmodeller, som ved hjælp af ny teknologi har revolutioneret mediemarkedet. Og få af dem er over 10 år gamle. På distributionssiden er det en grundpille i public service, at alle brugere kan tilgå public service-indholdet frit og uhindret og uden at skulle tegne abonnement hos en udbyder. Dette sikres bl.a. ved, at DR i dag udsender tv via det jordbaserede digitale sendenet (DTT), som giver hele befolkningen denne mulighed. Det må dog forventes, at denne distributionsmåde vil svækkes eller helt forsvinder på lang sigt, jf. senest beslutningen om at overdrage frekvenserne i 700 mhz-båndet til bredbåndsformål. Dette indebærer, at DTT-nettet omkring 2020 bliver indskrænket. I takt med at DTT svækkes vil internettet blive en essentiel distributionsplatform for public service-indhold i et langsigtet perspektiv, og generelt må det forventes at bidrage til, at on demand streamingtilbud som DR tv, Netflix og Viaplay m.fl. over tid vil overtage mere og mere af den traditionelle tv-sening. Den teknologiske udvikling skaber helt nye muligheder for at producere og distribuere indhold, som ikke har eksisteret tidligere. Og forandringerne i forbrugsmønstre skyldes især udviklingen af internettet og nye typer af enheder som f.eks. smartphones og tablets. Den teknologiske udvikling har hidtil haft størst gennemslagslagskraft blandt yngre mediebrugere. Men der er god grund til at forvente, at udbredelsen af de nye teknologiske løsninger som smartphones og tablets vil vokse markant hos resten af mediebrugerne. Udviklingen er allerede godt i gang, og allerede nu har 42 % af de årige en tablet i husstanden (se figur 15). Udfordringer Den markante omvæltning af mediemarkedet, som lige nu finder sted i løbet af meget kort tid, udfordrer samtlige danske medieaktører både kommercielle og public service i forhold til meget hurtigt at skulle nytænke både produktion og distribution af indhold For DR og public service er det en udfordring, at DRs traditionelle primære distributionsplatform for tv, DTTnettet, er under pres som følge af ønsket om at anvende disse frekvenser til bredbåndsformål. Det svækker den direkte kontakt mellem DR og brugerne og princippet om, at public service skal kunne tilgås frit og uhindret og uden at brugerne skal tegne abonnement hos en udbyder Den teknologiske udvikling genererer endvidere på en række centrale områder pres på øgede udgifter til f.eks. distribution, streaming, apps, øvrig ny teknologi mv. Distribution på internettet indebærer en større økonomisk risiko, idet streaming er mere omkostningsvariabel end tv og radio. Hvor distributionsomkostningerne for traditionel broadcast udgør en fast omkostning uafhængigt af antallet af seere og lyttere, følger streamingomkostningerne kapacitetsforbruget, så omkostningen stiger jo mere DRs tilbud på nettet bliver set Den teknologiske udvikling stiller krav om betydelige teknologiinvesteringer i DR for, at tjenester og indhold opfattes lige så attraktive for brugerne, som f.eks. Netflix, Google, Facebook mv., der dermed sætter kvalitetsbarren for brugernes forventning Den teknologiske udvikling påvirker den danske befolkning forskelligt. Nogle grupper er meget langt fremme ift. deres anvendelse af de nye digitale platforme, men mange er stadig primært brugere af traditionel tv og radio. DR skal være noget for alle, hvilket stiller krav til DR, da nye teknologiske løsninger så vidt muligt skal implementeres uden, at traditionel broadcast af tv og radio nedprioriteres. Muligheder Brugerne kan nu selv producere, distribuere, anbefale og sammensætte deres indhold. Alt sammen fra en almindelig smartphone med internetforbindelse. Det skaber helt nye muligheder for fællesskaber og debat Medieudviklingen har g jort det muligt at tilbyde indhold på en måde, der er mere tilrettet den enkelte brugers behov og præferencer. Det gælder både ift. hvornår og hvor (f.eks. på smartphone, tablet, computer eller tv) brugeren ønsker at høre eller se den pågældende udsendelse OnDemand. DR er imidlertid optaget af ikke kun at vise det indhold der forventes og efterspørges, men også at udfordre og tilbyde andet indhold end det, man måske selv ville søge efter. FIGUR 15 HVOR MANGE ÆLDRE HAR EN TABLET I HUSSTANDEN? PCT Andelen af danskere mellem 60 og 74 år, som har en tablet i hustanden. Perioden Kilde: Index Danmark/Gallup 17

18 7 Public service Lige nu medfører medieudviklingen en fragmentering i befolkningens forbrugermønstre, der gør det sværere at samle befolkningen. Samtidig indebærer det øgede udbud af udenlandsk indhold, at det danske indhold vil komme under pres. Det er en altafgørende udfordring, som det danske samfund står over for i forhold til vores fælles kultur, vores demokratiske tradition og den fælles forståelse af Danmarks muligheder og udfordringer. Den udvikling har ikke g jort DRs opgave i samfundet mindre vigtig tværtimod. Et DR med bred folkelig forankring kan sikre udviklingen af uafhængige tilbud, som kan samle, oplyse og udfordre i et marked, hvor internationale aktører med kommercielle interesser dominerer. Begynder man at bryde public service-begrebet op og skære enkelte genrer eller platforme fra, så forsvinder det brede og samlende public service. Man risikerer med andre ord at få et DR, som kun er for eliten og ikke den brede befolkning. Uden denne kontakt til alle grupper i samfundet kan DR ikke udfylde sin rolle, og understøtte den samlende demokratiske oplysning og debat. Public service har siden sin oprindelse været for alle. Alsidighed har været kernen sammen med uafhængigheden af politiske og kommercielle interesser. Hvis public service skal understøtte demokratiet, skal det være folkeligt forankret. Udgangspunktet herfor er godt, idet DR er i kontakt med 96 % af befolkningen på en uge, og da 81 % af den danske befolkning over 15 år finder, at DR er vigtig for befolkningen. DR i en digital medieverden Derfor er det afgørende, at DR kan gribe udfordringen offensivt og udvikle digitale danske public service tilbud til befolkningen. I fremtiden vil det give DR muligheden for fortsat at bidrage til at løfte en vigtig demokratisk funktion i det danske samfund. Det indbefatter bl.a., at DR skal: Producere dansk public service-indhold, der også formidles i de digitale universer. Formidlingen af politik, aktualitet og debat, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama osv. skal foregå på nye måder, hvis det skal være digitalt attraktivt. DR har allerede gode eksempler på, at det kan lykkes, men for fortsat at kunne levere relevant indhold, skal DR løbende følge med befolkningens medievaner, der er under hastig forandring Sikre at alle danskere løbende bliver præsenteret for attraktivt public service-indhold af høj kvalitet. På de nye platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan give nye perspektiver. Stærke public service-institutioner kan leve side om side med stærke kommercielle aktører Der er vægtige argumenter for at forankre public service i stærke institutioner for at bevare kvalitet og demokratisk gennemslagskraft. DR kan med sin folkelige forankring og historiske troværdighed have gennemslagskraft i hele befolkningen og samle om relevante begivenheder på tværs af geografi og demografiske skel. På den måde kan DR være med til at skabe en fælles national referenceramme i en mere og mere fragmenteret medievirkelighed. Fordelen ved public service-institutioner med en fast bevilling er desuden, at det skaber mulighed for langsigtet strategisk planlægning, effektiv ressourceanvendelse og vedvarende talentudvikling, ikke mindst inden for dramaområdet med årelange produktionstider. Med en kombination af faste medarbejdere og tidsbegrænsede ansatte sikrer DR en mangfoldighed af kompetencer og en kontinuitet af erfaring, der er afgørende for produktionen af originalt kvalitetsindhold. Traditionen for at have interne produktionsmiljøer skaber stærke faglige og innovative miljøer, hvor der er fokus på public service værdien i indholdet og ikke kun på seer-, lytter- eller brugertal. DR påtager sig med sin public service-opgave et ansvar for at udvikle helt nye talenter og har i den forbindelse skabt Talentholdet i DR, hvor talenter rekrutteres, udvikles og uddannes hos DR. Mange af disse talenter bidrager senere i deres karriere til det danske produktionsmiljø, hvor de ofte er eftertragtet og videreudvikler sig. Blandt andet derfor kan public service ikke anses som en modsætning til stærke kommercielle medieaktører. Det er synergien mellem de to former, der driver et stærkt nyheds-, medie- og produktionsmarked. Public service medvirker til at styrke og understøtte de private produktionsmiljøer. Sidste år lagde DR produktioner og produktionsfaciliteter ud for over 400 mio. kr., og DR oplever i det daglige at have en god og konstruktiv dialog med producenterne til gavn for udviklingen af kvalitetsprogrammer, og i sidste ende for danskerne. En rapport fra Oxford Universitetet (fra december 2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at markeder, der har et stærkt public service udbud også har stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden BBC ville: Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde. Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 %. Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer falde med %. Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser. 18

19 Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem styrken af public service-udbuddet og de lokale kommercielle medieaktørers styrke. Desuden vidner erfaringerne også om, at de lande, hvor public service er blevet drastisk begrænset, oplever, at kvaliteten styrtdykker. Men DR er meget bevidst om sin betydning på markedet og de udfordringer, som også andre aktører møder i den nye medievirkelighed. Derfor påtager DR sig gerne et medansvar for at afsøge muligheder, der kan være for at understøtte en mere bæredygtig national indholdsproduktion f.eks. gennem partnerskaber og andre modeller, hvor DR i højere grad giver andre aktører mulighed for at anvende DRs indhold. Udfordringer Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske demokrati og formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye platforme Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold som appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske medie-økosystem, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere. Muligheder DRs indhold kan blive distribueret på en række nye måder. Både af DR, distributører og af de mange danskere, som flittigt deler indhold på sociale medier DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en digital tilstedeværelse med gennemslagskraft til at samle Ved at bringe DRs public service værdier med over på de nye medieplatforme, samtidig med at DR bevarer sin brede gennemslagskraft i befolkningen, vil DR fortsat også i fremtidens mediebillede kunne: Skabe kulturelle fællesskaber og demokratisk deltagelse og tilbyde kritisk, uafhængig og troværdig journalistik. Give adgang til kunst, kultur og originalt indhold af højeste kvalitet og understøtte en fælles samfundsdebat. Udfordre gængse holdninger om samfundet, skabe åbenhed og tolerance mellem samfundsgrupper og belyse samfundets udfordringer og mulige løsninger. 19

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR 1 TYDELIG OG DIGITAL 2 TYDELIGERE PUBLIC SERVICE- PROFIL Styrkede positioner i forhold til børn og unge, kultur samt nyheder

Læs mere

Danske medier under pres

Danske medier under pres Danske medier under pres Danske medier under pres: Tre vidnesbyrd DR TV og TV2 taber share De største aktører på nettet er multinationale Dagbladene mister læsere og annonceindtægter Tre megatendenser

Læs mere

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 171 Offentligt MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR ØGET DEBAT OM DR OG PUBLIC SERVICE FØRST

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng

Læs mere

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd 9. september 2011 v/ Maria Rørbye Rønn Generaldirektør Agenda DR og mediemarkedet anno 2011 Tre tendenser Status DR

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016 Temamøde om børn og unge Indhold 1 Mediebilledet 6-15 3 2 Børn og unges medievaner 6-15 1 2 1 Mediebilledet 6-15 TV rækkevidde % af befolkninger ser tv gennemsnitlig dag 1 9 8,2 68,7 71,5 73,8 75 74,6

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK  INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Internettrafik Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Trafikken

Læs mere

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV relanceret 2. juni 2014 - Convenience Bedre produkt og mere tilgængeligt - Connect Bedre afvikling og distribution - Content Klarere indholdsprofil

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX Agenda Mission på sociale medier. Hvor er DR på sociale medier. Hvordan udkommer vi. Hvad måler

Læs mere

Seertal i den digitale tidsalder

Seertal i den digitale tidsalder Seertal i den digitale tidsalder Foreningen for entertainment og medieret 10. maj 2017 2017 Side 1 DAGENS AGENDA Situationen i dag: Status på tv-forbruget TV pakken: Udfordringer & styrker Streaming: Hvad

Læs mere

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Folkelige medier i en ufolkelig tid

Folkelige medier i en ufolkelig tid Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2)

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

DANSK INDHOLD TIL ALLE

DANSK INDHOLD TIL ALLE DANSK INDHOLD TIL ALLE FORORD Folketingets partier skal i foråret 2018 forhandle om en ny mediepolitisk aftale. Det sker på et tidspunkt, hvor opbruddet i og globaliseringen af den danske mediebranche

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2017

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2017 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2017 FOTOS: COLOURBOX ISSN 2445-852X Overblik og perspektivering 2017 Indhold 1 Introduktion... 2 2 Udviklingen

Læs mere

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme UNDERSØGELSE: Brugerne vil selv bestemme Et stadig mere individualiseret medieforbrug og en stigende villighed hos forbrugerne til at betale for både musik-, tv- og filmstreaming. Det er blandt konklusionerne

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017

Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 www.kanalhovedstaden.dk Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske mediebillede Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 Dansk folkeoplysning

Læs mere

Fremtidens public service

Fremtidens public service Fremtidens public service 10 DI-anbefalinger AUGUST 2017 Fremtidens Public Service 1 Fremtidens public service Det nuværende medieforlig udløber i 2018, og forberedelserne til et nyt medieforlig er i fuld

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Bilag 1 vedr. DRs specialiserede on demand-tilbud

Bilag 1 vedr. DRs specialiserede on demand-tilbud Bilag 1 vedr. DRs specialiserede on demand-tilbud DRs on demand-tilbud er organiseret således, at DR TV udgør den samlende digitale indgang til DRs tv-indhold, hvor hele befolkningen kan tilgå både aktuelt

Læs mere

NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER

NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER 3 NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER Fire balancer Med sit udspil til en ny medieaftale ønsker regeringen at sikre fire vigtige balancer. Medierne påvirker borgerne og borgerne påvirker medieudviklingen Frie

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

Hvorfor digital radio?

Hvorfor digital radio? Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Hvorfor digital radio? Foretræde for Kulturudvalget den 7. oktober 2015 v/ Laila Kelp Rasmussen BFE er brancheorganisation for leverandører af forbrugerelektronik

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 Indhold 1 Indledning... 2 2 Hovedpointerne... 3 3 De 16-89-åriges daglige

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005.

Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005. 2005 DR ÅRSRAPPORT 2 2005 DR Årsrapport MADS OG MONOPOLET Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005.

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

TV er ændret for altid

TV er ændret for altid TV er ændret for altid Kim Angel, Head of Media Wilke A/S 2014 Side 1 TV-oplevelsen har ændret karakter Nye tilgange, ny fleksibilitet Forandret udbud Empowerment af den digitale medieforbruger 2014 Side

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Forord... 3 Glentens Strategi Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper...

Forord... 3 Glentens Strategi Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper... 1 2 Forord... 3 Glentens Strategi 2019... 4 Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper... 5 Strategi 2019... 6 Udfordringerne... 6 De 3 strategiske fokusområder...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg Kun for medlemmer og indbudte leverandører 2 Generalforsamlingen 28.4.2015: Bestyrelsen indkalder til et medlemsmøde

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere