Miljøgodkendelse af svinebruget. Mosedraget 4 N. Bjerregrav 8900 Randers

Transkript

1 Miljøgodkendelse af svinebruget Mosedraget 4 N. Bjerregrav 8900 Randers

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Mosedraget 4 N. Bjerregrav 8900 Randers Matrikel nr. Cvr. nr. P-nr. Ejer af ejendommen Driftsansvarlig 18a mfl. Øster Bjerregrav by, Bjerregrav Lars Fisker Tinghøjvej 96 Råsted 8900 Randers Samme Listebetegnelse I 101 d) Anlæg til husdyrproduktion for mere end 210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg) Tilsynsmyndighed Purhus Kommune Godkendelsens dato 6. juli 2005 Næste revurdering af godkendelsen år 2013 BILAG Bilag 1 Ansøgning Bilag 2 Kort, der viser natura 2000 område Bilag 3 Kort med placering af stalden Bilag 4 Kort over de indgående arealer Bilag 5 Liste over arealernes størrelse og øvrige ejendomme Bilag 6 Kort over kørselsveje for gylle ØVRIGE SAGSAKTER VVM-screening fra Århus Amt af 3. maj 2004 Århus Amts vurdering af ammoniaknedfald af 2. juli 2004 Diverse klager Naturklagenævnets afgørelse af 13. maj 2005 Landzonetilladelse fra Purhus Kommune af 3. september 2004 Miljøgodkendelsen med jnr er udarbejdet af Miljøcenter Østjylland I/S, Østergade 9, 8370 Hadsten Side 2 af 15

3 Indholdsfortegnelse: Registreringsblad 2 Indholdsfortegnelse 3 GODKENDELSE 4 VURDERING AF PROJEKTET 4 Baggrund 4 Beskrivelse af projektet 4 Placering 4 Bedste tilgængelige teknik 4 Forudgående offentligehed 5 Generelt 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN SAMT BEGRUNDELSE 6 Generelt 6 Produktionsniveau 6 Husdyrgødning 6 Støj 7 Skadedyrsbekæmpelse 8 Luftforurening 8 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 10 Spildevand 11 Affald 11 Uheld 12 Ophør 12 Egenkontrol 13 TILSYN 13 OFFENTLIGGØRELSE 14 KLAGEVEJLEDNING 14 LOVGRUNDLAG 15 Side 3 af 15

4 GODKENDELSE Purhus Kommune godkender i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33 svinebruget beliggende Mosedraget 4, N. Bjerregrav, 8900 Randers, under henvisning til de oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne ejendom samt de udbringningsarealer, der er omtalt. VURDERING AF PROJEKTET Det vurderes, at svinebruget ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening. Baggrund Purhus Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af 28. april Produktionen ønskes udvidet fra 5400 slagtesvin om året svarende til 150 dyreenheder til 9000 slagtesvin svarende til 248 dyreenheder. Grænsen for godkendelsespligt på 210 dyreenheder i slagtesvin passeres hermed. Udvidelsen af dyreholdet vil blive foretaget i nye staldbygninger på 2100 m 2. De eksisterende stalde skal ombygges til maskinhus. Der etableres desuden en foderlade på 150 m 2 i forlængelse af den nye stald samt en overdækket gyllelagune, som kan rumme 5000 m 3. Beskrivelse af projektet Der henvises til ansøgningen af 28. april 2004, som er udarbejdet af Byggeri & Teknik I/S (bilag 1). I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har der været afholdt møde med ansøger den 23. juni 2004 og den 25. maj 2005 for indhentning af yderligere oplysninger. Landbruget drives sammen med en række øvrige ejendomme, hvoraf der er sohold på Tinghøjvej 96 og produktion af slagtesvin på Hovmarksvej 125. Der er ikke dyrehold på de andre ejendomme (bilag 5). Placering Svinebruget er beliggende i landzone i et område, der i Kommunplanen for Purhus er udlagt til jordbrugsområde. 120 meter nord for de eksisterende stalde ligger Bjerregrav Mose, der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde EU-Habitatområde nr. 30 (bilag 2). Godkendelsen må ikke indebære forringelse af områdets naturtyper eller medføre betydelige forstyrrelser for de arter, området er udpeget for (ifølge bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder). Den nye stald placeres syd for vejen Mosedraget, hvorved afstanden fra stald med dyrehold til mosen øges med 70 meter i forhold til eksisterende drift. Der er 210 meter fra den nye stald til nærmeste nabobeboelse og 340 meter til den næste samt ca. 850 meter til samlet bebyggelse (Bjerregrav Stationsby). Afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 og 6 for placering af stald og gyllebeholder bliver overholdt, idet der blev indgivet byggeanmeldelse før den 20. marts 2004, hvorved det er teksten fra nr. 604 af 15. juli 2002, der gælder, dvs. 15 m til naboskel. Bedste tilgængelige teknik Ved etablering af stalden er valgt en staldtype, der er afprøvet af Dansk Landbrugsrådgivning og er bedømt til at være en af mulighederne for bedste tilgængelige teknik indenfor Side 4 af 15

5 begrænsning af ammoniakfordampning. Staldtypen er beskrevet i et BAT-byggeblad for stald til slagtesvin med delvist spaltegulv. Til gylleopbevaring er valgt en lagune i stedet for en traditionel tank, da lagunen bliver overdækket med en plastdug, der nedsætter både lugt og ammoniakfordampning i forhold til en gyllebeholder med flydelag. Forudgående offentlighed Ansøgningen om udvidelse har været annonceret den 30. juni Udkastet til miljøgodkendelse blev desuden sendt i partshøring den 6. juni 2005 hos seks naboadresser. Der er indkommet kommentarer angående: transport af gylle på en lille vej, bygningernes indvirkning på landskabet og lugtgener. Kommentarerne vurderes under de enkelt punkter om vilkår. En yderligere kommentar om forurening med kobber er behandlet i Naturklagenævnets afgørelse. Generelt Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 1 og i godkendelsesbekendtgørelsen 2, samt i vejledningen i godkendelse af husdyrbrug 3 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Denne godkendelse er således ikke en godkendelse efter Arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser, herunder byggetilladelse fra kommunen. Purhus Kommune har den 3. september 2004 meddelt landzonetilladelse til opførelse af stald, foderlade og gyllelagune syd for Mosedraget. Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal der indgives anmeldelse til Purhus Kommune. Der skal ligeledes indgives anmeldelse, inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. Århus Amt har foretaget VVM-screening og har den 3. maj 2004 meddelt, at den ansøgte udvidelse af dyreholdet kan foretages uden udarbejdelse af regionplantillæg i henhold til Planlovens regler. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet, som har stadfæstet afgørelsen den 13. maj Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen gives under forudsætning af, at nedenstående vilkår overholdes: 1 Lov om Miljøbeskyttelse, lov nr. 358 af 6. juni 1991, Jf. bek. nr. 753 af 25. august Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Bek. nr. 943 af 16. september Vejledning om godkendelse af husdyrbrug, Nr Side 5 af 15

6 VILKÅR FOR GODKENDELSEN VILKÅR GENERELT A1 Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. A2 Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene. VILKÅR FOR PRODUKTIONSNIVEAU B1 Godkendelsen omfatter en årlig produktion af maksimalt 9000 slagtesvin fra kg, svarende til 249 dyreenheder. B2 Vægten af slagtesvinene kan variere i mindre grad indenfor 249 dyreenheder, fx 8715 stk. med et vægtinterval på kg. Begrundelse og vurdering - produktionsniveau Der er ansøgt om denne produktion på ejendommen, og screeningen i henhold til VVMreglerne i Planloven har omfattet denne størrelse. Produktionen bliver hermed udvidet fra 5400 til 9000 slagtesvin om året. VILKÅR FOR HUSDYRGØDNING C1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder. Begrundelse og vurdering - husdyrgødning Der stilles krav om 9 mdr. kapacitet for at tage højde for vanskelige udbringningsforhold forårsaget af vejret. Gødningen håndteres som gylle, og der produceres 4570 t om året inkl. vaskevand. Der er planlagt opført en gyllelagune med et volumen på 5000 m 3. Desuden bliver der kapacitet i kanalerne på 200 m3 og en fortank på 50 m 3, hvilket giver en kapacitet på 14 mdr. Der er herudover en eksisterende gylletank på 1000 m 3, som ikke planlægges anvendt, men bibeholdes som reservetank. Der vil ikke blive anvendt dybstrøelse fremover, hvorfor der ikke stilles krav til oplagring. Der modtages heller ikke slam, aske e.l. Harmoniareal Det nødvendige udspredningareal er på 177,8 ha (bilag 4 og 5). Ejendommen 48,3 ha Anden ejet ej. 10,3 ha Aftaler, mundtlige 120,3 ha I alt 178,9 ha Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed for harmoniforholdene.

7 Ejerkrav Ejerkravet er på 76,7 ha. Heraf skal mindst 51 ha høre til adressen, medens resten kan høre til anden ejet ejendom eller være tinglyste aftalearealer. De resterende ha findes på anden ejet ejendom, nemlig Bjergbyvej 86 Mark nr. 24 (bilag 4) sælges i løbet af 2005, men indgår stadig i harmoniarealet som aftaleareal. Mark nr. 28 på 10,3 ha skal matrikuleres ind under Mosedraget 4, som herefter ejer herefter 58,6 ha der er udspredningsegnet. Resten af kravet 18,1 ha, opfyldes på anden ejet ejendom, nemlig Bjergbyvej 86, med en mark på 22,7 ha. Denne indgår dog ikke i harmoniarealet til Mosedraget 4, hvilket er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav nr. 824 af Jordbrugskommissionen er tilsynsmyndighed for disse regler. Der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udspredningsarealerne skal screenes i henhold til VVM-reglerne. VILKÅR FOR STØJ D1 Svinebrugets bidrag til støjniveauet målt i skel til nabobeboelse i det åbne land må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage Kl db(a) Ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) Ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) Ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) Ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) Ref. tid 1 time Nat Kl db(a) Ref. tid ½ time D2 D3 D4 Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Transport af gylle må ikke give anledning til væsentlige støjgener for naboerne, især med henblik på den smalle del af vejen Mosedraget. Begrundelse og vurdering - støj Støjkilderne vil hovedsageligt være ventilationsanlæggene og fodermøllen. Fodermøllen placeres i foderladen, som er en del af den nye staldbygning, der yder en vis afskærmning. Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Da der er mindst 210 meter til naboer, vurderes det, at grænserne vil blive overholdt. Den tidligere dybstrøelsesstald skal anvendes til opbevaring af foder, ligesom de eksisterende siloer, der er placeret nord for vejen Mosedraget. Foder fra foderladen bliver transporteret over til stalden via en underjordisk rørforbindelse for at undgå kørsel på vejen. Side 7 af 15

8 I tilfælde af væsentlige gener kan der etableres en vejforbindelse fra gyllelagunen og sydover på egen mark mod udbringningsarealerne vest for Øster Bjerregrav. Antallet af transporter af dyr og foder antages at blive det samme som nu, idet lasten bliver større for hver kørsel, og transporterne med gødning forventes at falde, da der ikke længere produceres fast møg. Et kort med kørselsveje for udbringning af gylle kan ses i bilag 6. Cirka 1/3 af gyllen skal køres gennem Bjerregrav Stationsby dvs. 70 læs om året, og cirka 20 læs skal køres mod sydvest ad den vestlige del af Mosedraget. VILKÅR FOR SKADEDYRSBEKÆMPELSE E1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet. E2 Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Begrundelse og vurdering skadedyr Retningslinierne opdateres en gang om året. Gyllen sluses ud af stalden hver 12. dag, så fluelarver ikke når at klækkes nede kanalerne. Der vil desuden blive anvendt rovfluer. VILKÅR FOR LUFTFORURENING F1 Lugt og støv Svinebrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. F2 F3 F4 F5 Den nye stald skal placeres, så der er mindst 150 meter fra ydervæg til nærmeste nabo. Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov. Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne. Ammoniak Der stilles krav om fast overdækning fx i form af plastdug eller betonlåg på gylleopbevaringsanlægget. Hvis der anvendes gyllelagune, skal konstruktionen følge reglerne angivet i Landbrugets Byggeblad nr , revideret F6 Den nye stald skal være af en type, der begrænser udsendelsen af ammoniak, dvs. en af de BAT-stalde, som anbefales af Dansk Landbrugsrådgivning og Skovog Naturstyrelsen. Side 8 af 15

9 Begrundelse og vurdering - luftforurening Lugt Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt, støv og ammoniak fra stalden. Desuden vil det lugte i forbindelse med udkørsel af gylle. Omrøring og udbringning af gylle vil kun ske to gange om året, fortrinsvis i to samlede perioder à ca. 5 dage hver. Lugtgener i denne forbindelse vurderes ikke at blive væsentlige. Gyllen udbringes af maskinstation med slæbeslanger eller nedfælderudstyr. Lugtberegning i henhold til FMK s model fra 2002, som foretages under forudsætning af kontinuert drift og 3,8 hold om året viser, at lugtemissionen fra stalden vil stige fra til LE/sek. Dette betyder, at efter udvidelsen vil afstanden for væsentlige gener fra stalden hen til enkeltboliger på landet blive 150 meter og til samlet bebyggelse 480 meter. Der er 210 meter fra den planlagte stald til nærmeste nabo og ca. 850 meter til samlet bebyggelse (Bjerregrav Stationsby), og det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme væsentlige lugtgener hos naboerne. Der installeres mekanisk ventilation i stalden. Ved høje temperaturer overbruses grisene med vand i staldafsnittet med spalter. Dette nedsætter afdampningen af lugtstoffer. Under partshøringen er der indkommet ønske om yderligere rensning af luften fra stalden. Da der ikke er modtaget klager over lugtgener fra den hidtidige produktion, og da afstandskravene til naboer både i husdyrgødningsbekendtgørelsen og ifølge lugtberegningen er opfyldt, vurderes det, at der ikke vil opstå væsentlige gener hos naboerne. Hvis der alligevel skulle forekomme gener efter, at anlægget er sat i drift, kan vilkår F1 tages i anvendelse for at mindske generne. Ammoniak Bjerregrav Mose, der ligger 120 m nord for de nye stalde, er udpeget til EF-Habitatområde, dvs. naturen må ikke forringes. Konsulentfirmaet Byggeri & Teknik I/S har den 9. juni 2004 beregnet, at ammoniaknedfaldet i den nærmeste mose vil blive mindre efter udvidelsen pga. den større afstand til stalden. Århus Amt har den 2. juli 2004 foretaget en detaljeret undersøgelse af flere af naturområderne i nærheden og har for dem alle konstateret, at tålegrænsen for ammoniak allerede er overskredet, og der derfor bør arbejdes for at reducere nedfaldet i det samlede område. Der stilles derfor krav om at reducere ammoniaknedfaldet både fra gylleanlægget og fra stalden. Fast overdækning på gylleanlægget kræves, fordi det nedsætter ammoniakfordampningen mere end et traditionelt flydelag af fx halm eller Leca. Ansøger har planlagt at etablere en lagune i stedet for en alm. beholder, både med henblik på at formindske fordampningen af ammoniak og lugt, og fordi lagunen bliver mindre synlig i landskabet. Kravene i byggebladet om gyllelagunen angår bl.a. konstuktionens holdbarhed, kontrolbrønde, overdækning med polymermembran og hegn omkring lagunen. Side 9 af 15

10 BAT står for best available techniques og betyder teknik, der kan begrænse forurening. En BAT-stald til slagtesvin kan fx være med 2/3 spalter og 1/3 fast gulv. Herved nedsættes fordampningen af ammoniak med 20 % i forhold til fuldspaltegulv (tlf. oplysning fra Niels Lundgård, Dansk Landbrugsrådgivning). En større andel af fast gulv vil nedsætte fordampningen med en større %-del, men en lille andel af fast gulv vil begrænse grisenes søleadfærd. Det vurderes, at naturtyperne ikke forringes yderligere af ammoniaknedfald, når fordampningen formindskes ved de stillede vilkår, og dyreholdet samtidig flyttes 70 m længere væk fra mosen end det eksisterende. Desuden forbliver det samlede dyrehold i området på det eksisterende niveau, da ejers produktion af slagtesvin på Kirkevej 24 ca. 1 km væk nedlægges i forbindelse med denne udvidelse (samme størrelse på 100 DE). VILKÅR FOR BESKYTTELSE AF JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND G1 Gylle I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn. G2 G3 Sprøjtemidler Bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst giftrum med betongulv og uden mulighed for afledning til dræn eller kloak. Der må ikke opbevares foderstoffer, lægemidler eller levnedsmidler samme sted. Påfyldning af marksprøjten skal foregå på en befæstet plads med afløb til en opsamlingsbeholder. Hvis der ved et uheld løber sprøjtemiddel i opsamlingsbeholderen, skal indholdet straks fortyndes og udspredes på den mark, der skulle sprøjtes. G4 G5 G6 G7 G8 Ved påfyldning af vand til marksprøjten skal der anvendes en særskilt mellembeholder, så tilbagesug til vandforsyningen forhindres. Tappehanen eller vandslangen skal være fjernet eller hævet over vandoverfladen, inden vandet iblandes sprøjtemiddel. Skyllevand fra indvendig vask af sprøjteudstyr skal udspredes på marken. Udvendig vask skal foregå på et befæstet areal med afløb til opsamlingsbeholder, og vaskevandet skal tilledes gyllelagunen. Alternativt kan udvendig vask evt. foregå på et tæt bevokset areal. Udleveringsrampen Gødning og vaskevand fra udleveringsrampen skal ledes til gyllekanalerne eller til en opsamlingsbeholder og videre til gyllelagunen. Flydende foder Flydende foder eller gødningsstoffer må ikke ved spild kunne afledes til dræn eller vandløb. Fosfor Fosforindholdet i foderet må ikke overstige 4,13 g fosfor pr. FEsv. Side 10 af 15

11 Begrundelse og vurdering jord, grundvand og overfladevand Maskinstationen anvender en gyllevogn med kran, der rækker ind over fortanken, hvorfra gyllen pumpes over i vognen. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at etablere en læsseplads ved fortanken. Der foretages ikke håndtering af sprøjtemidler eller marksprøjte på denne ejendom. Det foregår i stedet på Tinghøjvej 96. Vilkårene G2, G3, G4 og G5 er alligevel medtaget i godkendelsen for at give mulighed for håndtering af sprøjtemidler på et senere tidspunkt. Vilkårene stilles for at sikre børn mod forgiftning, og fordi der kun skal ganske lidt sprøjtemiddel til at forurene et vandløb eller en drikkevandsboring. Det vurderes, at koncentrationen af sprøjtemidler i vaskevandet efter opblanding med gylle er så lav, at udspredning på marker kan foretages uden miljømæssige konsekvenser. Vilkårene vedrørende udleveringsrampe og flydende foder stilles for at hindre udledning af næringsstoffer til dræn, hvor de vil virke som forurenende stoffer. Århus Amt har i VVM-screeningen vurderet, at fosforoverskuddet bør nedsættes af hensyn til miljøpåvirkningen af Hjarbæk Fjord. Med det stillede vilkår vil fosforudskillelsen i husdyrgødningen ligge på et acceptabelt niveau. Ejer oplyser, at foderplanen tager højde for denne grænse. Mht. nitrat har amtet anført, at udbringningsarealerne ligger udenfor områder, der er nitratfølsomme eller har særlige drikkevandsinteresser. Amtet vurderer, at der ikke er risiko for væsentlig forurening af grundvandet med nitrat. Ligeledes vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig øgning af nitratudledningen til de nærliggende søer eller til Hjarbæk Fjord. VILKÅR FOR SPILDEVAND H1 Sanitært spildevand fra mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for husspildevand. H2 Spildevand fra vask af stalde betragtes som flydende husdyrgødning, som skal ledes til en gyllebeholder, da det kan indeholde rester af foder og gødning. Begrundelse og vurdering - spildevand Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således ikke tale om spildevand ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Vaskevand vil blive afledt til kanalerne. VILKÅR FOR AFFALD I1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand vandløb eller luft. Side 11 af 15

12 Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer for Purhus Kommune for Erhvervsaffald og for Farligt Affald. I2 I3 Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af kvitteringer fra aftagerne. I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at de er afskærmet mod hunde og vilde dyr på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. Større døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest efter 2 dage, mindre dyr dog senest efter 1 uge. Begrundelse og vurdering - affald For tiden gælder: Regulativ for Erhvervsaffald, udarbejdet af I/S Fællesforbrænding og Regulativ for Farligt Affald , udarbejdet af I/S Mokana. Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal opbevares under tag og på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord eller vandløb. Farligt affald skal afhentes af en af de godkendte transportører. Der er dog mulighed for at bortskaffe affaldet til et andet firma, hvis kommunen har meddelt fritagelse. Desuden skal landbruget registrere alle affaldstyper på stamkort. Blanketter fås ved henvendelse til Purhus Kommune. Brugte kanyler og medicinrester afleveres til leverandøren. Tomme kemikaliedunke til modtagestationen. Spildolie bortskaffes til aftagerfirma. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed. Fødevareregionen er kontrolmyndighed for bortskaffelsen. Døde dyr bliver opbevaret under kadaverkappe fra Daka og opfylder vilkåret. VILKÅR FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD J1 Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. J2 Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf.112, og dernæst Purhus Kommune tlf VILKÅR FOR OPHØR K1 Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende tilstand. Begrundelse og vurdering - ophør Hermed menes fx fuldstændig tømning af gyllelagune og bortskaffelse af diverse affaldstyper efter reglerne. Side 12 af 15

13 VILKÅR FOR EGENKONTROL L1 1. Produktionens størrelse. En årlig opgørelse over antal producerede slagtesvin, fx fra slagteriet. 2. Servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg. 3. Foderplan, der viser fosforindholdet pr. FEsv. 4. Dokumentation for bortskaffelse af affald. 5. Reparation af gyllelagune. 6. Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. Journalen skal udarbejdes hvert år, så den er klar til 1. november, og skal forevises Purhus Kommune på forlangende, fx ved tilsyn. L2 Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår D1 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Udgifterne hertil afholdes af landbruget. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Begrundelse og vurdering - egenkontrol Egenkontrol som nævnt i punktet L1 skal foretages hvert år til kontrol af, at driftsvilkårene overholdes. TILSYN Purhus Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt ret til at kontrollere, at ovennævnte vilkår overholdes. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, må tilsynsmyndigheden som hovedregel ikke ændre vilkårene heri. Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne beskyttelse. Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelses dato, dvs. i Herudover skal godkendelsen tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i miljøbeskyttelseslovens 41 a. Side 13 af 15

14 OFFENTLIGGØRELSE Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Purhus-Tjele Ugeavis onsdag den 6. juli 2005, som er godkendelsens dato. Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: Lars Fisker, Tinghøjvej 96, 8900 Randers Jørgen Pedersen, Mosedraget 1, Henrik Bjerg Madsen, Mosedraget 2 og Niels Thordal Nielsen, Mosedraget 8 via advokat Niels Fisker, Middelgade 10, 8900 Randers A. og M. Elholm, Mosedraget 11, 8900 Randers I. Blendstrup, Mosedraget 16, 8900 Randers M. og J. Kristensen, Kirkevej 19, 8900 Randers Arbejdstilsynet Århus Amt, P. Hiort-Lorenzens Vej 2 A, 8000 Århus C Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, 8000 Århus C Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Friluftsrådet ved Thorkild Danielsen, Duevej 3, 8382 Hinnerup KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger fra annonceringens dato. Klageberettiget er ansøgeren, amtsrådet, embedslægen og enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt visse foreninger, der er nævnt i miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Eventuel klage stiles til Skov- og Naturstyrelsen, men skal indsendes til Purhus Kommune, Teknik og Miljø, Bakkevænget 16, 8990 Fårup, som sender den videre med eventuelle supplerede oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den 3. august Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Skov- og Naturstyrelsen bestemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra annonceringens dato, men det sker på den pågældendes eget ansvar. Søgsmål kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. Teknik og Miljø den Jørgen Kirk Formand for Teknisk Udvalg Hans Jørgen Tougaard Teknisk Chef Side 14 af 15

15 LOVGRUNDLAG Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i afgørelsen: Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 477 af 7. juni FMK s lugtberegningsmodel 2002: Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer. Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler nr. 533 af 18. juni Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 106 af Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Side 15 af 15