Den økologiske forbindelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den økologiske forbindelse"

Transkript

1 4 Den økologiske forbindelse 8 Landskabet skal forvaltes dynamisk 10 Der bygges og bygges i naturen 14 Nye skovoplevelser der kan sælges 20 Det mikrobiologiske alternativ 26 Helhedstanke 34 Masser af rododendron 48 Det digitale byggeri tungt fra start 54 Marx og de brasilianske haver 58 Der bør leges i de danske byer 64 Lys. Funktion eller effekt 70 Harlekinmariehønen er klar til invasionen 74 Det farlige råd i parkens bøge 80 Bodensøens perle 4 MAJ 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR TANKEFULDT Både små og store byer breder sig ud i landskabet i en frimodig pladskrævende stil. Men også ude i landzonen bygges der på livet løs til både boliger og erhverv. En undersøgelse fra Aalborg Universitet bekræfter at zonereglerne er gennemhullede, og at det meste af byggeriet i landzonen tilmed foregår i nuværende eller planlagt naturområde. To årsager er åbenbare: landbrugets udvikling der har frigjort masser af landbrugsbygninger og planlovændringen i 2002 der overførte landzoneforvaltningen til kommunerne og gjorde det lettere at bygge ved landbrugsejendomme. Det har kommunerne udnyttet med en lind strøm af tilladelser og dispensationer for at stå sig godt i konkurrencen om erhvervsudvikling og skatteborgere. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Det pæne formål er at skabe liv på landet. I praksis betyder det at man kan bygge næsten hvorsomhelst. Denne mulighed - som regeringen selv har muliggjort - modarbejder de statspolitiske mål der stadig er at sikre en klar grænse mellem by og land, undgå utilsigtet byspredning og sikre åbne landskaber og sammenhængende natur. Det er en politik der har stærke miljømæssige, rekreative og økonomiske motiver. Og som godt kan forenes med liv på landet Ringsted Tlf Men det er ikke kun kommunerne - og måske regeringen - der gerne vil bygge i landskabet. Blandt planlæggere og arkitekter er der en ny tendens til at opløse de klare grænser mellem by og land. Det mener f.eks. et udvalg under Akademirådet der i stedet for skarpe landzoneskel vil lade byen trævle sig ud i landskabet. Et konkret eksempel er den planlagte bydel Tankefuld ved Svendborg hvor man vil integrere bebyggelse og landskab og give beboerne nærkontakt med landskabet. Men det er også en uhyre pladskrævende byudvikling der skubber det åbne land endnu længere væk for andre end kvarterets egne forkælede beboere. Det åbne land urbaniseres i denne tid, ikke bare med byudvikling og landzonebyggeri, men også med bl.a. trafikanlæg og golfbaner. Der ageres som om det åbne land er en uudtømmelig ressource. Det er på tide at Folketinget træder i karakter, f.eks. ved at forbyde byggeri i planlagte natur og landskabsområder. Visionen om de kompakte byer i det åbne landskab bør genoplives. FORSIDEN På gågaden i Helsinge er de 17 Lightcolumn parklygter placeret forskudt af hinanden og på en sådan måde at de ikke forstyrrer oplevelsen af fiberlysfelterne. Helsinge Kommune vandt i øvrigt Årets Udelyspris Lyssætning spiller en stigende rolle i by- og landskabsplanlægningen. Kommunerne brander sig med lys, mens fagfolk efterlyser efteruddannelse. Birgitte Ivertsen skriver om lyssætningen side 64. Er det funktion eller effekt? Det er i bedste fald begge dele på en gang. Foto: Philips Lighting. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2008 3

4 Den økologiske forbindelse Spredningskorridorer og trædesten har - trods begrænset dokumention - en effekt og de skal med i planlægning og forvaltning Økologiske forbindelser er spredningsveje for naturens vilde dyr og planter. Det kan være korridorer som åer og hegn eller tætliggende landskabselementer der kan virke som grønne trædesten. De forbinder de kerneområder hvor der er store og stabile bestande af planter og dyr. De senere år har budt på nogle successer hvor stat, amter og kommuner har samarbejdet for at forbedre spredningsforholdene. F.eks. har man med ganske få tiltag fået odderen spredt fra Thy til resten af Jylland. Nu er bæveren tilsyneladende ved at tage samme tur fra Klosterheden og sydpå. De økologiske forbindelser er blevet en fast del af dansk naturforvaltning og skal nu indgå og udbygges i den kommuneplanlægning som kom- munerne er i gang med. Det fremgår både af planloven og af Miljøministeriets Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Desuden har de gamle regionplaner retsvirkning som landsplandirektiv. De økologiske forbindelser skal udgøre et sammenhængende netværk. Det kræver - lige som så meget anden naturforvaltning - kommunalt samarbejde fordi de økologiske forbindelser som f.eks. store åer let kan gå på tværs af kommunegrænserne. Som hjælp har ministeriet gennem projektet Økologiske forbindelser i planlægning og forvaltning opsamlet de videnskabelige undersøgelser om økologiske forbindelser og anbefaler hvordan de kan bruges i planlægningen. Desuden har man samlet 25 eksempler Der er netværk og mosaikker på flere geografiske skalatrin. Gæs kan trække fra kontinent til kontinent. En kronhjort kan vandre på tværs af landsdele. En grævling spreder sig normalt kun få km. Sommerfugle spreder få hundrede meter fra hinanden. Mange jordbundsorganismer spreder sig kun få mm, cm eller meter. Efter Schneekloth og Vejre. Eksempel 1 Retableret sammenhæng mellem klitheder Klitheden langs den jyske vestkyst er en af landets mest sammenhængende naturtyper, men er mange steder truet af tilgroning af især bjerg- og contortafyr og af dræning af moser og vandhuller. Tilgroningen stammer ofte fra klitplantagerne som ikke længere en sandflugtsdæmpende funktion. Klitheden er mange steder fragmenteret til små områder. Skov- og Naturstyrelsens klitdistrikter, de tidligere amter i klitområder samt forsvaret udførte fra en plejeindsats for at forbedre forholdene støttet af EU s LIFE-ordning. Der blev ryddet 388 ha plantage med skovningsmaskiner. Veddet blev fliset og fjernet. Andre 516 ha massiv opvækst blev fjernet med manuel skovning. Spredt opvækst på 5000 ha. blev ryddet med en traktormonteret knuser. Heden blev forynget emd afbrænding. Der blev afbrændt i felter af ca 50 meter gange 50 meter i en mosaikstruktur, i alt 2400 ha. Desuden er der genskabt vandhuller og naturlig afvanding, etableret græsning samt slåning. Efter projektets afslutning forsætter plejen med bl.a. afbrænding og fjernelse af opvækst. Plejen har medført at klithedefloraen - primært lyngarter - Før rydningen. Efter rydningen. Tilgroningen af klitheden - her mellem Stenbjerg og Lodbjerg - fragmenterer hedenvegetationen af hedelyng og revling. er blevet betragtelig mere udbredt og sammenhængende og der opstået gode spredningsveje mellem søerne. Det er dog et langsigtet projekt. Når gamle plantager med bjergfyr er fjernet vil det tage mere end år før klithedens naturlige vegetation er helt genetableret. Men det kan altså lade sig gøre, lyder det optimistisk fra Miljøministeriet. Det fem-årige projekt kostede knap 30 mio. kroner, ca kr/ha. Afbrænding er udregnet til ca. 550 kr. pr. ha, men rydning af plantager kostede kr/ha. 4 GRØNT MILJØ 3/2008

5 Fra Nørreådalen. Ådalen danner en markant økologisk forbindelse, men er også selv et netværk af mindre forbindelser. Foto: Jørgen Primdahl. på etablering af økologiske forbindelser - eller i hvert fald projekter der har været med til at skabe eller styrke en sammenhæng i naturen der var svag eller borte. Eksemplerne viser at økologiske forbindelser for dyr og planter især i de sidste 10 år har spillet en væsentlig rolle i dansk naturforvaltning. Eksemplerne favner bredt. Det kan være egentlige forbindelser som omløbsstryg eller tørre faunapassager. Det kan være naturpleje af overdrev der hjælper f.eks. sommerfugle med at sprede sig. Det kan være at skabe en mere flydende overgangszone mellem to naturtyper, f.eks. mellem skov og eng. Det kan man gøre ved at bugte skovbrynet og lave en fold på tværs af grænsen. To af eksemplerne er gennemgået nærmere i artiklen. Øen og metabestanden Det videnskabelige grundlag for de økologiske forbindelser har sig væsentligste udgangspunkt i 1960 ernes begreb øbiogeografi der oprindeligt vedrørte øer med varierende afstand fra et kontinent. Spredte, fjerne øer havde færrest arter. Begrebet blev senere generaliseret ved hjælp af landskabsmodeller og økologiske modeller. Hertil kom teorien om de såkaldte metabestande, altså hvor store bestande skal være for at de kan overleve eller kolonisere nye områder. Teorierne blev i 1980 erne omsat til praktisk planlægning, ikke mindst fordi biologerne i amtsforvaltningerne mødte en planlægnings- og projektkultur. Det blev et frugtbart møde. I 1985 så man de første spredningskorridorer i regionplanerne. I dag er de et centralt led i kommuneplanerne. Alligevel er de økologiske forbindelser stadig et diffust fagområde. Det skyldes ikke mindst at en økologisk forbindelse kan være alt muligt alt afhængigt af hvilken art man taler om. Gæs kan trække fra kontinent til kontinent. Sommerfugle spreder sig få hundrede meter. Det der for en art er et kerneområde er for en anden art kun en korridor. Begrebet økologisk forbindelse giver derfor kun mening når man kender skalatrinet. Hver skala består samtidig af et netværk af kerneområder, mindre naturområder, korridorer, bufferzoner og naturudviklingszoner der kan blive en del af kerneområderne. Det kan være mere eller mindre velfungerende. Konnektiviteten kan variere som landskabsøkologer siger. Skal kunne sprede sig Mange dyr og planter er afhængige af at kunne sprede sig gennem landskabet. Landskabet lægger mange hindringer i vejen, f.eks. byer, veje, jernbaner, dyrkede marker og opstemninger af vandløb. Det medvirker til at mange planter og dyr opdeles i små bestande, trives dårligt og i sidste ende risikerer at uddø. Det kan de økologiske forbindelse afbøde ved at binde de mere eller mindre isolerede naturområder bedre sammen. Forbindelserne kaldes derfor også spredningskorridorer og greenways. Deres relevans øges i lyset af klimaforandringerne der kan medføre at arter er nødt til at ændre udbredelsesområder. De økologiske forbindelser kan også yde bidrag til de internationale mål om biodiversitet og naturbeskyttelse som Danmark har forpligtet sig til at holde. Selv om de økologiske forbindelser er blevet en fast del af planlægning og forvaltning er der ikke sikker viden om hvor godt de virker. Det er nemlig meget svært at dokumentere den præcise effekt, da det kræver urealistisk omfangsrige landskabseksperimenter. Spørgsmålet er dog, om det er rimeligt at opstille så stive videnskabelige krav når selv kritikere anerkender at der er en effekt. Der er foretaget en række mindre vidtgående undersøgelser verden over med fokus på enkelte arter. 65 er refereret i Miljøministeriets redegørelse, desværre ingen danske, men 17 af de undersøgte arter findes dog her i landet. Undersøgelserne peger overvejende på at de pågældende arter har nytte af forbindelserne. Virkningen afhænger dog af de enkelte arters økologi, de økologiske samspil de indgår GRØNT MILJØ 3/2008 5

6 Eksempel 2 Netværk af lysåbne naturområder i Gribskov Høenge har før været en vidt udbredt og biologisk rig naturtype, langt rigere end moderne kulturenge. I Gribskov har Skov- og Naturstyrelsen siden i 1996 forsøgt at genskabe nogle af skovens tidligere mange lysåbne områder. Det er sket i et samarbejde mellem skovdistriktet, Skovskolen og det frivillige Strøgårdsvang Høslætlaug der blev oprettet i Det langsigtede mål er at skoven skal indeholde et stort sammenhængende netværk af høenge, græssede enge og lysåbne moser m.m. Områderne skal være forbundet via korridorer, mose og søarealer samt lysåbne skovnaturtyper som stævningsskov og løveng. Korridorerne består af meter brede åbne arealer der overvejende holdes fri for træer og buske, mens urter og græs normalt ikke slås. Første indsats var høslæt der blev forsøgt på steder hvor der var potentiale til en mere artsrig vegetation. Først senere blev der tænkt i en mere strukturel tynding af områder til korridorer der kan danne det sammenhængende netværk. Ved førstegangspleje benytter man ofte slagleklippere, senere buskrydder, fingerklipper eller skivehøster. Høslætlauget ynder at slå engene med le og håndrive høet. Hvilken metode der benyttes afhænger af f.eks. engens størrelse, jordbundens bæreevne og særlige beskyttelseskrævende arter. Bagefter tørres høet og fjerne spå en skånson måde, ofte af heste der trækker en presenning. Floraen er skiftet fra enten skovflora eller flora præget af tilgroning til engflora med mange høslætarter. Arealet ved Nydam har haft en stigning fra 40 til 180 arter efter indgrebet. Også insektlivet er blomstret op. Budgettet er minimalt. Statsskovdistriktet leverer dådyrkød til høslætlaugets høstgilde. lauger arbejder ellers frivilligt og ulønnet. Strøgårdsvang Høslætlaug i gang med leen. Foto: Jens Ole Andersen. Korridor fra Nydam skoveng (engen i baggrunden) til anden skoveng. i, bestandenes, levestedernes og korridorernes størrelse mv. Undersøgelserne peger også på at der ofte kun skal en lille udveksling til for at undgå at bestandene isolerer sig og degenererer i indavl. Forbindelserne er dog ikke altid kun positive. Det der kan virke som en forbindelse for nogle arter, kan være en barriere for andre. Invasive arter som rynket rose og kæmpebjørneklo kan også få bedre vilkår. Man må veje fordele og ulemper op mod hinanden. Man kan ikke lave generelle økologiske forbindelser for alle mulige arter på én gang. Forbindelserne må målrettes efter de arter man vil fremme. Økologiske forbindelser skal heller ikke opfattes for snævert som korridorer og trædesten. Andre muligheder er simpelt hen at udvide det givne økosystem eller udlægge bufferzoner omkring det. Eller at forbedre de eksisterende korridorer eller oprette nye naturområder. Hvad der er bedst kommer an på de lokale forhold. Videnskaben kan ikke pege på den bedste løsning. En idé kunne være at udforme korridorer så de ikke kun tilgodeser arter med en bestemt økologi. Det kunne være korridorer som indeholder en mosaik af flere forskellige naturtyper og har glidende overgange med omgivelserne. En sådan korridor vil både være bedre og bredere end de typiske danske læhegn. Ifølge lektor Henrik Vejre der har været med til at udarbejde Miljøministeriets anbefalinger, skal de økologiske forbindelser især etableres i to tilfælde: Hvor man skal ophæve barrierer mellem områder der før har været forbundne (f.eks. ved at rydde plantager der skiller overdrev eller klit). Og hvor man skal afbøde nye barrierer (f.eks. etablere en faunapassage over en ny motorvej). Kommunens muligheder Kommunerne kan tage udgangspunkt i bestemte bestande eller arter (f.eks. truede eller fredede arter), eller de kan gå bredere til værks og tage udgangspunkt i økosystemer (f.eks. en skov eller en å) eller et helt landskabssystem (f.eks. en ådal). På kommuneplanniveau er TJEK-LISTE TIL DEN KONKRETE FORVALTNING 1. Overblik over naturindhold og landskab i kommune/region 2. Identifikation af værdier 3. Projektområdets historie 4. Juridiske begrænsninger, traktater, udpegninger i planer 5. Ejendomsretlige forhold og arealers anvendelse 6. Eksisterende målsætninger og handlingsplaner 7. Vurdering af påvirkninger 8. Vurdering af udviklingspotentialer 9. Mål for indsatsen - arter, økosystemer, landskabstyper 10. Indsats 11. Prioritering af indsatser 12. Overvågning og evaluering 13. Justering af mål, midler og prioriterer det ofte økosystemet der er udgangspunktet. Her er anbefalingen at genskabe tidligere forbindelser mellem f.eks. løvskove, heder og overdrev. Det peges på at man med fordel kan integrere planlægningen af drikkevandsområder, skovrejsning mv. så de forskellige hensyn kan styrke hinanden og lette finansieringen. Desuden anbefales både samarbejde med nabokommuner og et stærkt lokalt engagement, ikke mindst fordi de arealer der skal ske noget med, ofte er i privat eje. Miljøministeriets anbefaling opstiller en tjekliste med 13 punkter til den konkrete forvaltning af økologiske forbindelse. sh KILDER By- og Landskabsstyrelsen (2007): Eksempelsamling med projekter der skaber sammenhæng mellem naturtyper. Schneekloth, Martin; Henrik Vejre (2007): Økologiske forbindelser - modeller og virkelighed. By- og Landskabsstyrelsen. Vejre, Henrik (2007): Planlægning og forvaltning af økologiske forbindlser. Anbefalinger til kommunerne: plangrundlag og implementering. Burkal, Rasmus (2008): Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner. Skov & Landskab GRØNT MILJØ 3/2008

7 GRØNT MILJØ 3/2008 7

8 Bydannelser, forstæder og sommerhusområder træder massivt eller karakterløst ud i det åbne land. Landskabet skal forvaltes dynamisk Et udvalg under Akademirådet vil gøre op med eksisterende praksis hvor bl.a. de skarpe landzoneskel skal erstattes af mere overlap Det er tid at rydde op i byog landskabsforvaltningen og praktisere nye dynamiske forvaltningsprincipper for dermed at forbedre landskabets udformning. Det mener et ad hoc landskabsudvalg under Akademirådet i hæftet Landskabssyn og planreform - et memorandum. Selv om hæftet først er udgivet i januar 2008, arbejdede udvalget i under indtryk af den kommende strukturreform. Udvalget er bekymret over at bl.a. fraværet af regionplaner kan svække det åbne lands planstatus. Omvendt ser man også den nye administrative situation som en mulighed for at revurdere synet på det danske landskab. Den egentlige baggrund er dog de forandringer der sker i landskabet nu og de næste år. Forandringerne kan blive mere gennemgribende end både stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen af gårde og landbrugets mekanisering gav anledning til, forudser udvalget. Landbrugets økonomi, ejerforhold og dyrkning ændrer sig radikalt. Byerne breder sig ud i det åbne land med hovedtrafiklinierne som rygrad og danner upræcise overgangszoner mellem by og land. Skovarealet udvides, mens et stigende havspejl kan ændre kystlinierne. For at sikre landskabets kvalitet anbefaler udvalget at udvide den landskabsarkitektoniske ekspertise i konkrete planprocesser på alle planniveauer. Desuden anbefales at udvikle analysemetoder i kommuner og regioner, gerne som lovkrav, og at formulere et mere komplekst syn på samspillet mellem det åbne landskab og de bebyggede områder. Det er anbefalinger som selve Akademirådet støtter. Anbefalingen om at udvikle analysemetoder er, siden udvalgets arbejdet sluttede, i hvert fald delvist imødekommet med præsentationen af landskabskaraktermetoden. Arbejdet skal sikre kvalificerede møder i dynamikken mellem topografi, dyrkning og al slags bebyggelse og ikke kun have til formål at fastholde et bestemt kulturlandskab, understreger udvalget der mener at offentlige pilotprojekter bør evalueres og flere igangsættes, så eksempler og debat kan åbne en ny praksis. Et nyt syn på landskabet Landskabets udvikling virker særlig voldsom fordi det æstetiske blik på landskabet stadig præges af 1800-tallets kunstsyn, skriver udvalget. Det går på tværs af det industrielle landbrug og det meget transportprægede landskabsforbrug vi ser i dag. Konflikten mellem kulturarvens billeder og realiteten har tendens til at dele landskabet op i én del der er produktiv og en del der er oplevelsesrig og rekreativ. Denne udskilning, der bl.a. er markeret af nationalparkerne, synes udvalget at være skeptisk over for. Samtidig anføres det dog som vigtigt at udpege områder hvor de nye intensive landbrug kan ligge i særlige zoner. Her kunne færre og større bygninger samtidig skabe en klarere kontrast til åbne, store landbrugslandskab. Som det er nu, er både bygninger og landskaber helt ude af trit med de aktuelle produktionsmæssige realiteter. Kommuneplanen må udstikke nye retningslinier. Udvalget mener videre at planlægning bør baseres på gensidighed og dialog i det arkitektoniske møde mellem landskabets iboende træge strukturer og kultur- og menneskeskabte faktorer - f.eks. Storebæltsbroens møde med vandet og dets landskabsrum eller de fine herregårdsanlægs oprindelige møde med naturgrundlaget. Overlap frem for skel Selv om byerne spreder sig karakterløst ud i landskabet vil udvalget ikke støtte 1970 erne skarpe zonetænkning. Der er brug for en mere arkitektonisk landskabsopfattelse, hedder det. I stedet for skarpe zoneopdelinger, der gradvis forskydes på grund af ændrede arealbehov, kan der bevidst skabes overlappende områder, f.eks. i form af netværk af landskabskorridorer og trafikale og bymæssige stræk i en oplevelsesrig interferens. Det forudsætter en mere vidtgående tilgængelighed end i dag og der med også stærkere almene pligter når man færdes på private arealer. Vi må opgive at se landskabet som statiske billeder, fastslår udvalget. Udtrykket bliver mere foranderligt, men man skal også kvalificere de dynamiske indtryk i både store åbne stræk og i de nye halvt bymæssige rum, såvel i den store som den lille landskabsskala. Det er landskabsarkitekturens rolle at håndtere de udvekslinger der foregår på alle skalatrin ved at sikre æstetisk kvalitet og rumlig styrke de steder, hvor økonomiske, topografiske og holdningsmæssige interesser skærer hinanden, lyder det fra udvalget. Et andet syn på landskabet er bestemt af trangen til natur udmøntet i turisme. Men motorveje og trafikterminaler er ikke i sig selv fristende mål for ferieophold. Og nationalparker eller købstadsidyller er i længden heller ikke tiltrækkende for den der vil indtage landskabet, fastslås det. Der peges derimod på at områderne mellem infrastrukturer og konventionelle seværdigheder kan udgøre en vigtig turistfaktor ved at tilbyde oplevelser og forståelse af produktion og hverdagsliv i dynamiske forandringer. sh KILDE Landskabssyn og planreform - et memorandum. Akademirådet 2008.Hæftet indeholder generelle overvejelser om landskabets status og udviklingstendenser foruden faktuelle noter. Det er vigtigt at kvalificere de dynamiske indtryk som vi - passerende gennem landskabet - oplever i både store åbne stræk, påpeger Akedemirådets landskabsudvalg. Billederne er gengivet fra hæftet. 8 GRØNT MILJØ 3/2008

9 Sæt dig til rette på toppen af en Stiga! STIGA PARK DIESEL MED ÆGTE KNÆKSTYRING OG NYUDVIKLET KLIPPEAGGREGAT Park Diesel er en stærk rider med en Hatz dieselmotor og et kraftigt Combi aggregat med en klippebredde på 125 cm. Combi funktionen giver dig mulighed for at vælge imellem bagudkast til højt græs og Multiclip, der findeler afklippet, så det hurtigt formulder på plænen. Havearbejdet bliver en leg med denne tohjulsdrevne maskine med ægte knækstyring. Baghjulet følger i forhjulenes spor, og du styrer derved nemt udenom buske, træer og hjørner. For let betjening har Park Diesel redskabsløft og mekanisk hjælpestyring. Den særdeles gode ergonomi i form af et professionelt sæde og komfortsædeaffjedring giver dig optimal arbejdsglæde året rundt og i mange år frem. Overholder du serviceeftersyn, giver vi dig 3 års udvidet garanti på maskinen og 10 års garanti på rammen. Vejl. udsalg inkl. moms , ,- TILBEHØR TIL STIGA PARK: Vejl. udsalg excl. moms Til klipning af grøftekanter og andre vanskelige arealer kan Stiga Park udstyres med en robust slagleklipper, der kan klippe op til 100 cm højt græs. Til virkelig effektiv ukrudtsbekæmpelse skal skuffejern og rive anvendes. Det frontmonterede skuffejern skærer ukrudt af ved roden, hvorefter den bagmonterede rive gør grusstien pæn og ren igen. Med den galvaniserede Pro vogn bliver din Stiga Park til et stærkt arbejdsredskab. Den kan lastes med op til 250 kg. Find den nærmeste Stiga forhandler på GRØNT MILJØ 3/2008 9

10 Der bygges meget i landzonen selv om det er imod den officielle landspolitik. Foto: Claus Fisker, Scanpix. Der bygges og bygges i naturen Zonereglerne er hullet, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet Der bygges i landzonen til både bolig og erhverv, og det meste af byggeriet finder sted i naturområder eller i områder hvor der er planlagt natur. Det påvises i Undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri som Esben Munk Sørensen og Jan Kloster Staunstrup fra Aalborg Universitet har lavet for Danmarks Naturfredningsforening. Undersøgelsens formål var at fastlægge omfanget af bebyggelsen i det åbne land. Og det slås fast at en betydelig del af det samlede erhvervsog boligbyggeri foregår i landzonen. Det meste byggeri foregår tilmed i den del af landzonen som er nuværende eller planlagt naturområde. Her er 65% af landzonens boligbyggeri og 59% af landzonens erhvervsbyggeri opført. Det skal dog med at kategorien naturområde omfatter 68% af landzonen, herunder fredninger, beskyttede naturtyper, natur- og vildtreservater, skove, internationale beskyttelsesområder, skovrejsningsområder, lavbundsarealer, potentielle vådområder og økologiske forbindelser. Undersøgelsen er udført som en geografisk analyse hvor plandata og zonekort er kombineret med ændringsdata fra Bygnings- og Boligregistret. Over ejendomme Planloven regulerer nybyggeriet og forpligter kommunerne til at beskytte landskabs- og naturværdierne. Derfor kræver det kommunens tilladelse at bygge i landzone. Men den gives ofte, viser det sig. For de seks år er der i landzonen ejendomme med nyopført boligareal og ejendomme med nyopført erhvervsareal. De seneste tre års boomende byggeri indfanges endda ikke. Det gør ej heller de byggerier der ikke er meldt til Bygnings- og Boligregistret. Med den anvendte metode ses bort fra landzonebyggeri i smålandsbyer og op ad større byer. Tilbage er en reel landzone der også tager højde for at de tilgængelige zoneoplysninger ikke er opdaterede. Det er 68% af denne reelle landzone der er naturområde. Når man tæller ejendomme og ikke bygninger, skyldes det at man vil stedfæste de steder hvor der bygges - og dermed se hvor meget der bygges i naturområderne. Det betyder dog samtidig at man ikke kan se nøje hvor stor en del af det samlede byggeri målt i bygninger eller kvadratmeter der er sket i landzonen. Forskerne nøjes derfor med at sige at det er en betydelig del af det totale byggeri som i omfattede bygninger. De konstaterer dog også at der er regionale forskelle. Presset på landzonen er f.eks. større i Nordsjælland end i Nordjylland. Dermed peges også på at by- og landzonereglerne ikke bør være ens alle steder. Man skal videre være opmærksom på at der med nyopført ikke kun menes byggeri på ny jord. Der menes også byggeri der erstatter nedrevet byggeri. Hvor meget der er hver, oplyses ikke. Nyt byggeri der erstatter nedrevet, behøver ikke at belaste landskabet mere, men det kan gøre det hvis byggeriet er større og har en anden arkitektur. Flere årsager Som baggrund for byggeriet i landzonen nævnes to let konstaterbare forhold. Dels landbrugets udvikling der har frigjort masser af landbrugsbygninger. Dels planlovændringen i 2002 der skulle skabe mere liv på landet. Den overførte landzoneforvaltningen til kommunerne og gjorde det samtidig lettere at opføre nye boliger og erhvervsbyggeri på og ved landbrugsejendomme. Rapporten afholder sig fra en bredere funderet analyse der også omfatter kommunernes ønske om at tiltrække erhverv og skatteborgere. Siden planlovændringen er følgerne for sagsbehandlingen undersøgt af både Amterens og Kommunernes Forskningsinstitut og Cowi. Undersøgelsen fra Aalborg Universitet er den første der har undersøgt hvor meget der faktisk bygges. I rapporten anbefales at undersøge i hvilke naturområder der bygges. Desuden spørges om ikke den kommunale forvaltning af byggeadministrationen bør samordnes stærkere med den planforvaltning som repræsenterer landskabs- og naturbeskyttelseshensyn. Går til i byggeri Rapporten vurderer ikke om der bygges for meget. Det gør Danmarks Naturfredningsforening. Kommunerne udvander planlægningen med en lind strøm af tilladelser og dispensationer, lyder det fra foreningen der mener at det danske landskab er ved at gå til i byggeri, kun bortset fra skove og fredede områder. Det ødelægger muligheden for at få en sammenhængende natur som vi har så hårdt brug for mere af, siger foreningens formand Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen til at komme med en plan for hvordan regeringen vil sikre landskab og natur. Hun foreslår selv krav om lokalplaner i det åbne land og byggeforbud i planlagte naturog landskabsområder. Målene i Miljøministeriets seneste landsplanredegørelse fra 2006 er bl.a. at sikre en klar grænse mellem by og land, undgå utilsigtet byspredning og sikre åbne landskaber og sammenhængende natur. Det er en politik kommunerne har svært ved at følge. sh KILDER Esben Munk Sørensen; Jan Kloster Staunstrup (2008): Undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri i landzonen Aalborg Universitet. Danmarks Naturfredningsforening (2008): Naturen spoleres af nyt byggeri Miljøministeriet (2006): Det nye Danmarkskort - planlægning under nye vilkår. 10 GRØNT MILJØ 3/2008

11 GRØNT MILJØ 3/

12 Stor bidød truer bestøvningen Alvorlig bidød truer biavlen. Det kan også gå ud over den bestøvning hvor bier spiller en stor rolle, bl.a. for produktionsafgrøder som hvidkløver og frugttræer. 1. april var bidøden foreløbig opgjort til 20%, det dobbelte af det vanlige oplyser Dansk Biavlerforening. Nogle biavlere har mistet 50-60% af deres bier. Årsagen menes at være kombination af en mild vinter , en våd sommer 2007 og kraftigt virusangreb. Også i 1986 og 1996 var der omfattende bidød. Naturprojektstøtte er forlænget To støtteordninger til naturprojekter er forlænget med en bevilling på 57 millioner kroner. 42 millioner er afsat til at forbedre vådområder omkring vandløb for at hindre at søer og vandløb forurenes med næringsstoffer. Og 15 millioner er afsat til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. I 2007 var der stor interesse for de to ordninger, oplyser Fødevareministeriet. Mange ansøgninger fik afslag, men de kommer med i den nye runde. Blandt projekterne fra sidst er et hvor der anlægges 130 ha vådområde langs Omme Å. Det skal bl.a. give bedre betingelser for oddere og laksefisk og bekæmpe alger og iltsvind. Dæksler behøver ikke ligge i terræn Langt de fleste kloakdæksler ligger i terræn så de er lige at gå til, men det behøver de ikke at gøre. Bygningsreglementet og afløbsnormen kræver at dækslerne skal være stærke, lugttætte mv., men altså ikke nødvendigvis ligge plant med terrænet, fastslår Rørcentret, Teknologisk Institut, i Kloaktuelt (april 2008). Dækslerne kan f.eks. - af hensyn til havens ellers gårdens indretning - dækkes af belægning eller græs. Det er blot en forudsætning at dækslet kan findes når der er brug for at tilse eller rense afløbssystemet. En undtagelse er septictanke. her skal dækslerne ligge i terræn af hensyn til slamsugerfirmaerne. Sådan kan Svendborg udvikles. Fra Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter og Arup Groups vinderprojekt. Byen der skal flette sig ud i landskabet Den nye Svendborg-bydel Tankefuld viser ny tendens i planlægningen Fremtidens byudvikling skal være en blandingszone mellem by og landskab. Et urbaniseret landskab eller landskabeligt byrum hvor bebyggelse og landskab integreres så beboerne får tæt kontakt med naturen og flotte udsigter. Det er i hvert fald planen med bydelen Tankefuld der skal ligge vest for Svendborg. Bydelen, der er navngivet efter en lille skov i området, skal udvikles i de næste 30 år. Med over 800 hektarer og op til 3000 boliger - især parcelhuse - er den et af de større byudviklingsprojekter i Danmark. Projektet er med til at markere en ny tendens inden for byplanlægningen. Den har hidtil været præget af ønsket om at skabe klare grænser mellem by og land og relativt kompakte byer, sådan som det bl.a. er beskrevet i Miljøministeriets seneste landsplanredegørelse fra Svendborg Kommune ser for sig en landskabsby der opfylder nye tanker, ideer og drømme om hvordan man kan bo, arbejde og leve med nærhed til naturen og landskabet. Grønne områder, boliger og erhvervsbyggeri skal gå op i en højere enhed. Kvalitet skal prioriteres højt, både med hensyn til landskab, arkitektur og miljø. Byudviklingen skal ifølge kommunen være foregangseksempel på det ypperste inden for fremtidens planlægning og byggeri. Ambitionen skal bl.a. ses i lyset af at Svendborg Kommune er valgt som eksempelprojekt under Plan09 med projektet Rammer om det gode liv - planlægning med udsyn og omtanke. Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miljøministeriet om fornyelse i den kommunale planlægning. Tankefuld-projektet hænger også sammen med kommunens medlemsskab af det internationale netværk Cittaslow hvor sigtet er afstressende byer der udnytter både ny miljøteknologi og lokalt særpræg. Projektet har været ude i en arkitektkonkurrence med seks inviterede hold der måtte gennem to etaper før vinderen Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter og Arup Group blev fundet. Dommerkomitéen kalder forslaget for en overordentlig kompetent, veloverve- jet og balanceret besvarelse af konkurrencens meget ambitiøse og sammensatte program. Hermed er hovedgrebet og principperne for byplanen lagt fast. Ifølge vinderforslaget er det målet at skabe et oplevelsesrigt bylandskab med optimale rammer for rekreativ udfoldelse. Det opnås ved at nyfortolke forholdet mellem landskab og by og etablere en blandingszone hvor det rekreative og meget tilgængelige landskab uden almindeligt landbrug fletter sig sammen med boligkvartererne. Tætheden er samlet set lille. Antal boliger pr. hektar er f.eks. under en tredjedel af hele forstadskommunen Gladsaxe. Området hvor den nye bydel placeres er planmæssigt også kendt på anden vis. Det er del af Egense Landbrugsflade der var hovedeksempel i Miljøministeriets Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen fra sh KILDER Svendborg Kommune. Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter og Arup Group: Tankefuld. Konkurrenceprojekt. 12 GRØNT MILJØ 3/2008

13 Kvalitet til skov- og havefolket M ULTI GREB HCR-161ES 21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration og en perfekt balance. Vejl ,- ekskl. moms SRM-350ES Maskine med ES-start til den professionelle bruger, designet til hurtig og effektiv rydning. Leveres med følgende tilbehør: Originalt trimmerhoved 3-T klinge Professionel bæresele Vejl ,- Spar 640,- Kampagnepris 3.196,- ekskl. moms Find din nærmeste forhandler på NYHED! SRM-265ES 25cc allround buskrydder med ES-start. Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge. Vejl ,- Spar 560,- Kampagnepris 2.636,- ekskl. moms Priserne er ekskl. moms og gældende indtil eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl. GRØNT MILJØ 4/2008 3/

14 Nye skovoplevelser der kan sælges Oplevelsesøkonomi søges fremmet i skovbruget. Nyt idéhæfte er med til at berede vejen Der er stigende efterspørgsel efter de rekreative oplevelser og udfoldelser man kan få i skov og natur. Alene skovene modtager mere end 75 millioner besøg om året. Kan denne interesse udnyttes kommercielt? Efterspørgslen giver skovejerne mulighed for at udvikle og tilbyde nye oplevelsesøkonomiske produkter og tjenester som friluftsfolket er villige til at betale for. I dag er det dog ret sjældent skovens rekreative goder omsættes på et marked. I reglen er de omfattet af den almindelige adgangsret og benyttes kvit og frit af alle. Produkter der skal sælges, skal altså tilbyder noget ekstra. Man kan f.eks. forestille sig specielle hundeskove og hoteldrift i romantiske hytter i trætoppene. De mange muligheder gennemgås i et nyt idéhæfte som Skov & Landskab har udgivet til de private skovejere. Det skal inspirere og vejlede ejere af private skovejendomme så de kan vurdere hvilke friluftstilbud der er relevante for deres ejendom. De fleste tilbud, som hæftet beskriver, er allerede udbudt nogle steder. Man kan f.eks. finde dyregravpladser, teambuildingaktiviteter, og mountainbikeløb, også i private skove. Andre muligheder er ikke udbudt i dag. F.eks. trætophytterne. En nidkær analyse Det forudsætter at skovejerne omstiller deres fokus der i dag mest er rettet mod omkostningsminimering, produktivitet og kvalitetssiking i produktionen af skovbrugets traditionelle produkter. Nu skal man til at produktudvikle og markedsføre med fokus på de endelige forbrugeres behov, ønsker og betalingsvilje. Hæftet anbefaler en nidkær forretningsmæssig analyse af markedet før man går i gang. Det kunne f.eks. være en Skoven kan være en festlig ramme om brylluper. Foto: F. Søndergaard. fordel at vide om naboejendommen har planer om at anlægge en mountainbikesti før man selv udfører samme gode idé. Især de offentligt ejede skove har i forvejen mange tilbud som man må forholde sig til, bl.a. naturvejledning og friluftskurser. Her er mulighederne for den private skovejer små med mindre man vil tilbyde særlige løsninger, f.eks. luksusløsninger til private eller færdige virksomhedspakker. De fleste muligheder der kan give store indtægter stiller også store krav til udbyderen. F.eks. golfbane og store jagtarrangementer. Her har de store skovejere større muligheder. De små skovejere har større muligheder i nicheprodukter som f.eks. svampe, bær og mos. Men lad det samtidig Hvad med en trætophytte til en romantisk nat? Foto: Jens Vissinggaard. Adventure racing. Kombinationssport på tid i varieret natur. Boliger i skoven. Eksisterende, eventuelt eksklusivrettigheder. Børnefødselsdag. Stor pakke. F.eks. Robin Hood for en dag. Børnefødselsdag. Forberedte skattejagter. Internetstyret. CO 2 -binding. Salg af kvoter for at nedsætte CO 2 -nettoudledning. Dyregravplads. Stort potentiale for især hunde og katte. Dyresafari. F.eks. Kolsterhedens Bøf, brøl og bordeaux. Dyrevelfærdsklubber. F.eks. kogræsserforeninger lejer arealer. Fester. Smuk skovramme om f.eks. brylluper og konfirmationer. Golfbane. Meget stor investering. Markedet er snart mættet. Gravplads. Begravelse i naturen ny trend. Lovliggøres nok snart. Grundvandsbeskyttelse. Mere miljøvenlig drift end i landbrug. Guidede ture og naturvejledning. I generel stærk udvikling. Historiske aktiviteter. Også med lokalhistorisk udgangspunkt. Hundeskove. Helst 3-5 ha indhegnet og med selvlukkende låger. Hundetræningsarealer. Til jagthundeprøver. Jagt. Kan udvikles til specialiserede produkter, f.eks. med bue. Mountainbiking. Sport i vækst. Helst bakket terræn. Nattesynsaktiviteter. Specielle ture med nattesynsudstyr. Naturskole. Også mere almindelig undervisning der flyttes ud. Orienteringsløb. I forvejen velorganiseret med kontrakter. Paintball. Militær kampleg. Gerne kuperet terræn med skjul. Primitiv overnatning. Især spejdere og sportsforeninger. Refugier. Afstressning og kurophold på skovejendomme. Ridning. Helst varierede ruter adskilt fra anden trafik. Rollespil. Friluftsteater uden manus, ofte eventyr eller historie. Skovbørnehave. Fokus på at give børn en sund og aktiv livsstil. Specialprodukter fra skoven. Bær, svampe, mos, kogler. Sæsonmarkeder. Påskemarked, julemarked, høstmarked. Teambuilding. Medarbejderpleje, sammen med eventbureauer. Trækhundesport. Med vogn, slæde eller cykel. Grusstier. Træklatring. Især i høje bøg og ege. Skader ikke træerne. Trætophytter. Romantisk aften og nat. Me Tarzan, You Jane. Trætopstier. Skoven opleves i fuglehøjde. Hængebroer. Trøfler. Gror under jorden. Meget høj pris. 14 GRØNT MILJØ 3/2008

15 Der gror mange slags svampe i skovene, men mere end et nicheprodukt kan det næppe blive til for skovejerne. Foto: Jens Friis Lund. Støtte og hjælp Der er flere økonomiske støttemuligheder, bl.a. Tips- og Lotvære sagt at der utvivlsomt vil være langt mellem de nemme penge, skriver Jens Lund Friis og Bo Jellesmark Thorsen der har været med i arbejdet. Muligheder i system De kommercielle oplevelsesmuligheder kan henvende sig Orienteringsløb Hundeskov Skovbørnehave CO 2 -binding Produkt (bygninger, Trætophytte arealer o.l.) Primitiv overnatning Marked Ridekort Adventure race Hundetræningsareal Golfbane Dyregravplads Organiseret Individuel Sponsorat Naturvejledning Refugium Træklatring Teambuilding Festarrangement Dyresafari Børnefødselsdag Tjeneste Mulighederne kan placeres i et system der defineres af polerne produkt kontra tjeneste samt organiseret kontra individuel. sætte enten produkter (arealer, bygninger) eller tjenesteydelser. Produkterne kan brugeren vurdere på forhånd. Det kan han ikke med tjenester. De forudsætter tillid. Skovejeren skal derfor yde troværdig markedsføring og i øvrigt kunne levere på tid og sted. Mange ydelser kan gå på tværs af disse opdelinger. F.eks. kan en hundeskov markedsføres som et produkt, nemlig det indhegnede areal,- men målgruppen kan være både individuelle hundeejere eller hundeejerforeninger. En trætophytte kan både være et produkt, nemlig selve hytten, og en tjenesteydelse, nemlig opredning, lækker middag mv. Det er umiddelbart mest oplaget at markedsføre hytten over for private, men virksomheder kan måske også være interesserede f.eks. i forbindelse med teambuilding eller belønninger til medarbejdere. til organiserede brugere (firmaer, institutioner, foreninger) eller uorganiserede (individuelle) brugere. Markedsføring og administration er gerne billigst og salgsværdien højst når man henvender sig til de organiserede brugere. Mulighederne kan forudtomidlerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktpulje, Skov- og Naturstyrelsens lokale grønne partnerskaber og produktudviklingsordning mv. De gennemgås i Skov & Landskabs idéhæfte der også har fyldige henvisninger til relevante adresser og hjemmesider. Hæftet er i det hele taget relevant, også for andre end private skovejere. sh KILDE Lund, Jens Friis; Bo Jellesmark Thorsen (2008): Oplevelsesøkonomi i skovene: Er der et potentiale? Skoven 4/08. Lund, Jens Friis; Bo Jellesmark Thorsen; Berit Kaae; Suzanne Elizabeth Vedel; Lise Lyck; Stine Wamberg Broch (2008): Produktudvikling i skoven - et idéhæfte. Skov & Landskab, Se hæftet på bl.a. Skov & Landskab (2008): Inspiration til nye friluftsoplevelser i skovene De tre kilder er baseret på projektet De danske skove i en oplevelsesøkonomi finansieret af Produktudviklingsordningen for skovbrug og træindustri. Projektet ledes af Skov & Landskab i samarbejde med medarbejdere ved Dansk Skovforening og Center for Tourism and Culture Management ved Copenhagen Business School. Derudover har en bred kreds af personer i dansk foreningsliv, offentlige myndigheder og skovsektoren bidraget med oplysninger. GRØNT MILJØ 3/

16 Genetisk alder: 9550 år Under denne gran er der trædele fra istidens slutning - med samme genetiske sammensætning som det levende træ. Foto: L. Kullman. Op til 9550 år gamle døde dele fra en rødgran er blevet fundet i jorden under en levende rødgran i Fulufjället i Dalarne i Sverige. De gamle fund af kogler og ved er efter alt at dømme samme genetiske individ som det nu levende træ, oplyser Umeå Universitet der står bag fundet. Træet, hvis alder er bestemt efter kulstof 14-metoden, har aldre på 375, 5660, 9000 og 9550 år som er tæt på den tid hvor istiden slap sit tag i området. Tilsyneladende har træet siden formeret sig vegetativt. Det kan rødgran gøre med både rodslående grene og rodskud. Træet som nu vokser oven på fundstedet og træstykket på 9550 år er altså samme genetiske individ, siger professor ved Umeå Universitet Leif Kullman der har været med i undersøgelsen. Den høje alder kan i høj grad tilskrives stedet hvor risikoen for skovbrand er minimal, og hvor det hårde klima har gjort veddet meget hårdt og derfor mindre udsat for svampeangreb. Hertil kommer granens evne til at ændre vækstform. I epoker med faldende sommertemperaturer har det kunnet overleve i en krybende form. De seneste 100 år er den gennemsnitlige sommertemperatur steget. Det træ hvor de 9550 år gamle trædele er fundet har siden 1940 erne udviklet en opret stamme. Meget taler for at granen er den art som tydeligst vil give os ledetråde om klimaforandringer, forklarar Kullman. I fjeldet fra Lappland til Dalarne er der gjort lignende fund, men hidtil kun op til et 8000 årigt perspektiv. Seneste fund har derfor ændret den svenske skovhistorie. Man har før antaget at gran kom relativt sent og fra øst. Nu tyder det på at granen kom som istidspionér - og næppe fra øst hvor der stadig var indlandsis. Kullmann tror mere på at granen har spredt sig via de relativ hurtigt isfri norske kyster. Det ældste levende træ - med top - er nok Californiens Methuselah, en børstekoglefyr hvis alder efter boreprøver er bestemt til 4789 år. sh KILDER Umeå Universitet (2008): Världens äldsta nu levande träd finns i Dalarna. Pressemeddelelse. Svensk Botanisk Tidskrift 99, Den fortolkede kirkegård Udviklingsplaner skal sikre det dynamiske samspil mellem tradition, planlægning og brug Kirkegårdene skal rumme nutidens sorg- og mindekultur, men de er også bevaringsværdig kulturhistorie, en del af byens grønne områder og moderne arbejdspladser. Hensynene kan forenes gennem udviklingsplaner der ser kirkegården som et dynamisk anlæg i samspil mellem tradition, planlægning og brug. Det er tanken i Kristian P. Kjøllers speciale fra Skov & Landskab: Fremtidens Kirkegård - Udviklingssplan for Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Når man vil bevare historiske anlæg anses enhver ændring af værket for at være et overgreb. En restaurering må søge at bevare hvad der er tilbage eller genskabe det ødelagte. Det er det traditionelle værkbegreb. Men man kan også tale om et åbent værkbegreb der både indeholder de fysiske elementer og kunstnerens intention. Som sådan kan værket videreføres eller tolkes på en måde kunstneren ikke så, men kunne have set. Det åbne værkbegreb er et nyttigt redskab i arbejdet med at omdanne og forvalte kirkegårdene, skriver Kjøller. Det giver en forståelse af kirkegården som et anlæg der udvikles i samspil mellem den fysiske kirkegård, dens forvaltere, planlæggere og brugere. Anlæggets mening og funktion skal oprettes hvis den er gået tabt. Det gør man ud fra de fysiske tegn og de intentioner historisk materiale giver. Kirkegården er åben for tilføjelser og ændringer. Det kan ses som en mere ydmyg tilgang til bevaring og videreførelse, bl.a. fordi der ikke defineres én rigtig forståelse af værket, skriver Kjøller. Der er også brug for mange tilføjelser og ændringer for at Kirkegårdens udviklingsplan skal også tilgodese de pårørendes behov for rum til ritualer, mindekultur og sorgarbejde. Foto fra videnbladet. opfylde de pårørendes behov for rum til ritualer, mindekultur og sorgarbejde, de handicappedes tilgængelighed mv. Kirkegården er en arbejdsplads, og såvel begravelsesarealer som driftsarealer må indrettes derefter. Også sundhed og miljø og en mulig rekreativ brug af kirkegården er væsentlige udfordringer. Udviklingsplanen skal udstikke en retning som tager hensyn til den konkrete kirkegårds betydning, brug og drift og den må have et tidsperspektiv der bl.a tager højde for gravstedernes lange fredningstider. Udviklingsplanen skal fleksibelt styre forandringsprocesserne frem mod det overordnede mål - at fastholde en overordnet struktur som er robust i forhold til fremtidige ændringer og tilføjelser. sh KILDER Kjøller, Christian P. (2008): Bevaring og fornyelse af kirkegårde. Videnblade Park og Landskab Skov & landskab Videnbladet er baseret på Christian P. Kjøller: Kirkegård - udviklingsplan for Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Skov & Landskab Speciale. 16 GRØNT MILJØ 3/2008

17 Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet. John Deere 997 Zero Turn Pris kr hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor Vandkølet Venderadius 0 cm 152 cm rotorklipper med bagudkast Kørehastighed 0-16,9 km/t John Deere 1565 DK-Special Pris kr hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor Hydrostatisk 2-pedal transmission 4 WD Kørehastighed 0-24 km/t Differentialespærre 183 cm rotorklipper med bagudkast John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr hk, 4-cyl. Yanmar dieselmotor Hydrostatisk 2-pedal transmission 4 WD Kørehastighed 0-24 km/t Differentialespærre 325 cm klippebredde Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl. Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen. GRØNT MILJØ 3/

18 Klitternes vandring En økologisk katastrofe er vendt til en turistattraktion Foto: Morten Rasmussen, Biofoto, gengivet fra MiljøDanmark. Vandrende klitter var en del af fortidens sandflugter der lokalt var økologiske katastrofer. Hele landsbyer måtte opgives eller flyttes når sandet blæste ind over marker og enge. I dag ses klitterne ikke som trusler, men som naturperler med særlige oplevelsestilbud og et specielt dyreliv. Klitterne beskyttes og får endda lov at udvikle sig frit bare de ikke ødelægger for meget. At holde sandflugten under kontrol er stadig klitforvaltningens hjørnesten, men den skal også sikre klittens natur. Skovog Naturstyrelsen har det lokale ansvar for at holde sandflugten i skak, mens Miljøministeriets miljøcentre skal håndhæve naturbeskyttelseslovens regler om klitfredede arealer. Til at dæmpe klitterne bruges flere metoder. Man kan opsætte fyrretoppe til at holde på sandet. Man kan nedskære overhængende klitkanter så klitten får en rund form der tillader at vinden kan passere under mindst mulig erosion. Man kan også udplante den lille ørkenagtige plante, hjelme, der kan modstå udtørring ved at rulle bladene sammen og udnytte sandets fugt. Det sikrer fuld kontrol over det danske klitareal der optager ha eller 3% af landets areal. Det ligger især langs den jyske vestkyst, men også bl.a. i Nordsjælland og på Anholt. At forvalte klitterne har sit udspring i 1500-tallet hvor der var strenge straffe for at fjerne bevoksning fra klitterne. Effekt kom der dog først i 1792 da en sandflugtsforordning forpligtede de lokale til at være med i kampen mod sandflugten. Den blev skærpet med landvindingen i 1800-tallets sidste del og sandflugtsloven fra 1867 der satte klitforvaltningen i system med et statsligt klitvæsen. Sandflugtslovens mål var at standse sandflugten og maksimere jordbrugsproduktionen. Denne holdning - at optimere det økonomiske udbytte af jordens ressourcer - holdt sig til 1960 erne og 70 erne hvor landbrugets betydning faldt, smørbjergene voksede og bevidstheden om naturens mangfoldighed blev mere central. Klitten var ikke længere landbrugets problem, men industrisamfundets rekreative og naturmæssige ressource. Dette skift i natursyn fik en tand mere i 1990 erne da det blev anset som positivt ikke at dæmpe al sandflugt, men slippe tøjlerne lidt og give klitterne mulighed for at flytte sig lidt igen. Den dynamiske klit med sine særlige naturværdier blev genfødt. Dertil kom at de internationale miljøaftaler om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten også havde følger for klitternes forvaltning. Bl.a. har dynamik i klitten betydning for nogle af de byttedyr som er vigtige for at bestemte fuglearter kan trives. Den rødryggede tornskade trives stadig i danske klitter, men er forsvundet fra de mere kontrollede hollandske klitter. Det har også gjort klitforvaltningen mere dynamisk. Man kan f.eks. undlade at dæmpe nyopstået sandflugt - en uhyrlighed set med fortidens klitforvalteres øjne. På Rudbjerg Knude ved Hjørring har man før dæmpet sandet med fyrretoppe helt ud i havstokken. Nu er dæmpningen trappet ned og sandet sendt på flugt mod øst. På et år har en 12 meter høj klit bevæget sig 20 meter ind i landet. Det forudsætter klar bane uden større samfundværdier som beboelse og hovedveje i vejen. Meget mere end et hus eller to kan man næppe indgå aftale om at fjerne. Danmarks største mile, Råbjerg Mile, var oprindeligt et pædagogisk monument over kampen mod sandflugt. Staten købte milen i år 1900 og ville - ved ikke at dæmpe den - få eftertiden til at forstå sandflugtens voldsomme historie. I dag er den en af landets største turistattraktioner, 1 x 1 km stor og 35 meter dyb og med sin helt egen flora og fauna. sh KILDE Miljødanmark. Miljøministeriet 2/ Frede Jensen, Skov- og Naturstyrelsen, er ved at færdiggøre en rapport om udviklingen i den danske klitforvaltning for By- og Landskabsstyrelsen. Første bøg sprang ud den 4. april Den 4. april sprang det første bøgetræ ud i år. I hvert fald det første registrerede. Træet står ved Tårup Strandeng på Hindsholm ved Kerteminde. Bladene var store nok til at dække en 2-krone, og der er udsprungne blade på mere end en enkelt gren. For at man kan sige at træet er sprunget ud, skal bladene være fri af knopskællene. Sidste år sprang den første bøg ud allerede den 29. marts, men det var også usædvanlig tidligt. Udspringningstidspunktet kan variere op til tre uger afhængig af lokalklimaet. Regn til tøjvask og wc i lokalplaner Det er fremover muligt for kommunerne at stille krav i lokalplaner om at regnvand skal opsamles til brug for wcskyl og tøjvask i maskine. Det er det efter en ændring af planlovens 15 der trådte i kraft 17. marts. Kravet om opsamling af regnvand til tøjvask og wc-skyl kan dog ikke stilles til bl.a. skoler, dag- og døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentlig adgang. En kubus der kun lyser op og ned Welcome IP44 hedder et nyt udendørs vægarmatur fra Embacco Lighting. Takket være en aluminiumsskærm lyses kun op og ned samtidig med at armaturet ligner en kubus. Størrelsen er 18 x 18 x 16 cm. Overfladen kan være glasblæst eloxering eller pulverlakering. Armaturet bestykkes med gløde- eller energisparepærer. 18 GRØNT MILJØ 3/2008

19 VÆLG EN ORIGINAL HONDA - KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER! importør: Honda jordens bedste maskiner... Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter, for sit fokus på miljøet og ikke mindst for den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare utroligt driftsikre og starter altid. Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere, generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget mere. Lækre materialer, høj finish og naturligvis den eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt motorer. Gå ind på og få meget mere at vide om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til en ren fornøjelse. Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og forhandlere. TIMA PRODUCTS A/S Tel bureaulist.dk GRØNT MILJØ 3/

20 Det mikrobiologiske alternativ På golfbaner og andre steder med pesticidbegrænsninger er der stigende interesse for biologiske produkter, men der savnes endnu dokumentation for deres virkning På offentlige arealer, golfbaner og andre arealer, hvor pesticider er forbudt eller begrænset, er der behov for at finde alternativer til pesticider. Her opleves en stigende interesse for brug af mikrobiologiske midler til at bekæmpe og forebygge angreb af sygdomme og skadedyr og til at optimere planternes vækst. Problemet er at der generelt mangler afprøvning og dokumentation af virkningen af de biologiske midler på markedet. Der er kun få sammenlignende afprøvninger af produkterne under samme vilkår og sammenlignende prøver med konventionelle produkter. Det gør at det er svært for forbrugerne af vide om der er en virkning. Det er en god ide at få oplyst mængden af det aktive stof og dokumentation for virkning af midlerne hos leverandører og producenter. Skal man selv afprøve et nyt middel, anbefales kun at anvende det på en del af arealet, så det bliver muligt at foretage en sammenligning af resultaterne bagefter. Mikroorganismer i jord En lang række mikroorganismer er naturligt forekommende i jorden - især bakterier, svampe og aktinomyceter findes i stort antal. De er vigtige for nedbrydningen af dødt or- Af Bente Mortensen JORDENS MIKROORGANISMER Gennemsnitligt antal fra overfladejord i 18 cm dybde per m 2 per gram Bakterier Svampe Actinomyceter Kilde: Miljøstyrelsen Jorden er fuld af mikroorganismer der er vigtige for nedbrydningen af dødt organiske materiale og til at frigøre næringsstoffer. Her fra Den Økologiske Have i odder. Foto: Erik Jepsen, Scanpix. ganisk materiale og til at frigøre næringsstoffer som planterne kan optage. De kan også være med til at forbedre jordstrukturen, reducere sygdomsangreb, danne vækststimulerende forbindelser og nedbryde pesticider. Mikroorganismers vækstkrav, herunder behov for gødning og vand, ligner meget planternes behov bortset fra krav om at der skal være organisk materiale til stede. Biologiske produkter Flere forskellige biologiske produkter findes på markedet og anvendes både erhvervsmæssigt og til privat brug. Hvis de biologiske produkter sælges som et bekæmpelsesmiddel, som gødning eller til jordforbedring, er der regler som skal følges og krav til dokumentation af virkningen. Anderledes forholder det sig for den gruppe af midler som falder uden for gødnings-, og pesticidlovgivningen. Her er ingen regler, og flere midler sælges uden egentlig viden om virkningen i forhold til de biologiske processer der naturligt finder sted i jorden eller vækstmediet. Produkterne hævdes at forbedre jordstrukturen, styrke planterne og øge den mikrobiologiske aktivitet og til at nedbryde filtlaget i græsplænen. De kaldes biostimu- BIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Organisme INSEKTMIDLER Bacillus thuringiensis var. Kurstaki Bacillus thurengiensis var. Israelensis Handelsnavn Dipel ES Vectobac12as Bactimos L Anvendes mod Larver af sommerfuglearter Stankelbenlarver Larver af sørgemyg Afgrøder Kilde: Vejledning i Planteværn, 2008, Landbrugets Rådgivningscenter Frilandsgrøntsager, frugttræer og -buske, skovkulturer, pyntegrønt, væksthuskulturer Græsmarker, korn, væksthuskulturer, champignongartnerier Distributør Cillus A/S Cillus A/S Garta SVAMPEMIDLER Trichoderma harzianum Binab TF WP Gråskimmel og Jordbær frugttræer, væksthuskulturer, Garta + T. polysporum jordbårne sygdomme græsarealer m.m. Coniothyrum minitans Constans WG Knoldbægersvamp Salat og raps Borregaard BioPlant Trichoderma harzianum Supresivit Gråskimmel og jordbårne Jordbær, frilandsgrøntsager, Borregaard BioPlant Aperto svampesygdomme væksthuskulturer TRI 002 Vækststimulering TRI 003 Vækststimulering Garta Streptomyces griseovrides Mycostops Visse jordbårne sygdomme Væksthuskulturer EWH BioProduction Phlebiopsis gigantae Rotstop WP Rodfordærver i nåletræ Nåletræer HedeDan. Skovudstyr 20 GRØNT MILJØ 3/2008

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima 13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt DATO 8. december 2014 Til Dansk Folkeparti Igen en urimelig sag, hvor loven om strandbeskyttelseslinjen rammer skævt Vi er pensionister og bosiddende

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere