SVANEVIG HOSPICE. Årsskrift

Transkript

1 SVANEVIG HOSPICE Årsskrift 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 3 Indvielse og det første år Af Birgitte Andersen, bestyrelsesformand Den 20. januar 2010 var en meget stor og festlig dag. Svanevig Hospice blev indviet efter lang tids planlægning. I dagene derefter var der åbent hus med en fantastisk stor interesse fra befolkningen på Lolland- Falster. Næsten borgere besøgte huset og var godt tilfredse. Personalet kunne ikke vente med at komme i gang. De havde forberedt sig godt og grundigt, inden de tog imod de første patienter i slutningen af januar Og det er blevet til mange flere store dage: Svanevig Hospice er netop blevet den succes, glæde og ro, som alle patienter og pårørende fortjener i en ofte svær tid. På et tidspunkt fik jeg en SMS fra en af mine egne patienter: Han takkede for at være kommet på hospice. Det var en af de bedste oplevelser, der var hændt ham i hans liv! Det er tankevækkende - naturligvis, men også glædeligt, at det lykkes for det meget kompetente og dygtige personale at gøre hver eneste dag til en særlig dag og bringe masser af liv til det sidste. Det er en dybt professionel og omsorgsfuld pleje, patienterne får på Svanevig Hospice. Af de mange tilbagemeldinger vi får - også fra pårørende, kan vi se, at det gode arbejde, som ledelse, ansatte og frivillige gør hver eneste dag på Svanevig Hospice, betyder en forskel for både patienter og de pårørende. Personalet kunne ikke vente med at komme i gang, de havde forberedt sig godt og grundigt, inden de tog imod de første patienter... Vores hospice er arbejdsplads for ca. 35 professionelle medarbejdere, som alle giver udtryk for, at det er et meget livsbekræftende arbejde, i et godt arbejdsmiljø og i smukke omgivelser. De 40 frivillige på Svanevig Hospice er en skattet gruppe og nødvendig del i dagligdagen. De bringer et pust af liv, omsorg, glæde og hjælpsomhed med sig. Støtteforeningen og dens medlemmers arbejde er uundværligt. De bidrager med flotte initiativer, og har i årets løb arbejdet utrætteligt. Støtteforeningen fremmer også budskabet om Svanevig Hospice til befolkningen. Udenomsarealerne er nu for alvor ved at blive fyldt med planter og vil snart blive lige så smukke og funktionelle, som den øvrige del af huset. Vi har i 2010 haft et forbilledligt samarbejde med kommunerne, sygehusafdelinger, de praktiserende læger og Region Sjælland. Rigtigt mange foreninger og interesseklubber har været forbi for at høre om og se denne nyskabelse på Lolland. Alle har vist en ægte interesse. Jeg føler, at mange er blevet imponerede over, hvad et hospice kan tilbyde i en svær tid. Vi har i årets løb modtaget donationer - store som små. De vil alle blive brugt til at gøre Svanevig Hospice til et endnu bedre sted at være. En STOR TAK til alle der har støttet os! Bestyrelsen vil fortsat arbejde videre på, at det bliver et af de bedste hospicer i landet, og at vi lever op til værdigrundlaget for Svanevig Hospice - Næstekærlighed - Tværfaglighed - Respekt - Nærhed - Ansvarlighed Kolofon Indvielse og det første år...2 Fakta om Svanevig Hospice... 3 Vi finder vejen mens vi går...2 Hvordan kan du holde det ud?...6 Svanevig Hospice i Bandholm...8 Årets gang på Svanevig Hospice Læge på Svanevig Hospice Svanevig Hospice har plads til 12 patienter og er beliggende med udsigt over Smålandshavet. Fra alle 12 lejligheder er der direkte udgang til egen terrasse. Lejlighederne er ca. 30 kvm store, er møblerede og har eget bad og toilet. Desuden er der køleskab, TV, musikanlæg, DVD-afspiller, telefon og trådløst internet. I lejlighederne er der en sovesofa, så pårørende har mulighed for at overnatte. Svanevig Hospice har et hyggeligt køkken/alrum, musikrum og bibliotek, legerum, spabad, 2 gæsteværelser, og refleksionsrum. Her er 37 medarbejdere; 22 sygeplejersker, fysioterapeut, læge, psykolog, præst, sekretær, pedel, frivilligkoordinator, kok og ernæringsassistenter, service assistenter, souschef og chef. Huset har tilknyttet ca. 40 frivillige. SVANEVIG HOSPICE Svanevig Hospice modtager uhelbredeligt syge patienter der har behov for lindrende behandling og omsorg. Al helbredende behandling skal være afsluttet, og patienterne skal have behov for en tværfaglig indsats. Problemstillingerne kan være af fysisk, psykisk, social, åndelig og eksistentiel karakter. Udgiver: Svanevig Hospice Foto: Svanevig Hospice, Krydspunkt Reklame Layout & tryk: Krydspunkt Reklame Oplag: stk. En ny dag begynder...13 Statistik Støtte giver livsglæde Mine oplevelser som frivillig på Svanevig Hospice.. 17 At være frivillig på Svanevig Hospice? Efterskrift: Vi finder vejen mens vi går De fleste patienter indlægges med henblik på at afslutte livet her og nogle indlægges til et kortere ophold m.h.p lindring af symptomer. Patienter skal henvises af egen læge eller en sygehuslæge. Ophold sidestilles med hospitalsindlæggelse og er uden omkostninger for patienter. Svanevig Hospice visiterer selv de henviste patienter og vurderer hele tiden i forhold til, hvilke patienter der har det største behov for indlæggelse. Hospice er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Regions Sjælland. Bestyrelsen for Svanevig Hospice består af: Privatpraktiserende læge Birgitte Anthonsen (formand), advokat Lone Rømø (næstformand), revisor Jørgen Kristensen, overlæge Stig Bondesen, sygeplejerske Marie-Louise Nielsen (medarbejderrepræsentant), sygeplejerske IngerVibeke Svanekier(støtteforeningens repræsentant). Den daglige ledelse varetages af hospicechef Birgitte Fagerlund og souschef Kirsten Christensen i samarbejde med hospicelæge Niels Møller. Skribenter: Birgitte Fagerlund, Birgitte Andersen, Jette Henriksen, Pia Leunbach, Niels Møller, Lisette Rasmussen, Hjørdis Høegh-Andersen, Helle Hansen, Elisabeth Rosenørn-Lehn.

3 4 5 Verner og sygeplejerske Ulla Lillemæhlum på cykeltur Vi finder vejen mens vi går... Af Birgitte Fagerlund, hospicechef År 0 - begyndelsen. Det første år er gået, og dermed skal det første årsskrift for Svanevig Hospice skrives. Som så mange gange før i det forløbne år, står vi med en opgave, som vi ikke tidligere har prøvet. Vi har besluttet, at dette første årsskrift skal bruges til at præsentere Svanevig Hospice i ord og billeder. Årsskriftet skal formidle, hvad Svanevig Hospice er, og hvad vi kan tilbyde patienter og deres familier. I det forløbne år har vi haft besøg af mange forskellige foreninger, klubber og fagpersoner, der alle har ønsket at høre om, hvad et hospice er, og hvad det kan tilbyde. Hver gang stiller jeg spørgsmålet: Er alle klar over, at hospiceophold er gratis for patienten? - og hver gang er der nogen, som bliver forbavsede og glædeligt overraskede. Ofte stilles der spørgsmål til, hvordan man kommer på hospice, hvor længe kan man være her, og hvor syg skal man være. Jeg må konstatere, at vi fortsat har en meget stor formidlingsopgave. Vi har ladet 2 sygeplejersker og 2 frivillige samt vores læge, fortælle om deres daglige arbejde. Herigennem vil vi give nogle forskellige indtryk af, hvad Svanevig Hospice er, og hvad vi kan. En pårørende fortæller om sine oplevelser her hos os. Med et udpluk af det første års kalender, fortæller vi om vores aktiviteter igennem og i årsskriftet findes også en side med statistik. Den beskriver, hvor mange og hvilke patienter, der har haft kontakt med Svanevig Hospice det første år. Formanden for hospicebestyrelsen og formanden for støtteforeningen bidrager med deres tilbageblik på det første år. Velkommen indenfor på Svanevig Hospice.

4 6 7 Svanevig Hospice i Bandholm Perioden 22. november 28. november 2010 Af Jette Henriksen, pårørende Mit ophold på Svanevig Hospice som pårørende i anledning af min mand Knud Henriksens sygdom og død. Knud ønskede at slutte sit liv her på jorden på Svanevig Hospice og ønskede, at jeg også var der. Allerede ved ankomsten fornemmer man den ro, der er på stedet, selvom jeg kom farende efter en tur Næstved-Østermark-Bandholm, fordi jeg var indlagt i Næstved sammen med Knud, så der skulle lidt nyt/rent tøj til samt sengetøj til mig selv. Hele bygningen, som er meget lys og venlig, emmede af ro. Lejligheden består af en stor stue med den skønneste udsigt samt et stort badeværelse. I lejligheden er der en dejlig dobbelt sovesofa, hvor jeg overnattede samt en skøn otiumstol, som jeg sad i den sidste nat ved siden af Knuds seng. Der var også en dejlig spisestue/ køkken, hvor maden blev stillet frem på en buffet, så man havde mulighed for at spise sammen, hvis man havde lyst til dette, men da Knud ikke var i stand til at komme ud af sengen, spiste vi i lejligheden. Maden var rigtig skøn, og som pårørende kunne du spise med for 100 kr. om dagen. Der var morgensang hver morgen, og selvom vi ikke selv kunne deltage, kunne vi høre det, når vi lukkede døren op. Så var der levende lys overalt. Vores datter overnattede i en af gæstelejlighederne fredag til lørdag grundet snevejr, og der blev taget ligeså godt i mod hende. Hun kunne også spise med for samme beløb som mig, når bare man bestilte det dagen før. Der var stor opmærksomhed fra personalets side, de kiggede diskret ind med mellemrum, såvel som lægen kiggede forbi et par gange i løbet af dagen. Der var mange frivillige, som gav et nap med bl.a. tog en af dem fat i mig, om ikke jeg skulle gå til et bestemt foredrag, der blev afholdt om aftenen, så skulle hun nok sidde hos Knud. Plejepersonalet var ligesådan meget opmærksomt på, hvordan jeg havde det, og de tilbød flere gange, at jeg skulle gå en tur eller lignende, så skulle de nok blive hos Knud. Men Knud havde det bedst med, at jeg var hos ham, så det blev til en enkelt tur i omegnen af Bandholm i snevejr lørdag den 27. november. Man følte sig hele tiden velkommen, og da Knud var død den 28. november om morgenen blev der ude i receptionen sat et lille digt og tændt et lys for Knud det var så smukt. Den ro, empati og det overskud, der var på Svanevig Hospice, tror jeg, man skal opleve. Når man er i sådan en presset situation, er det dejligt, at man fornemmer, at de gør alt for at hjælpe. Jeg kan ikke forestille mig en værdigere måde at dø på, når det ikke kunne finde sted i eget hjem. Jeg har i dag modtaget en dejlig skriftlig hilsen fra Svanevig Hospice, hvor de også gør opmærksom på, at de kontakter mig pr. telefon for en opfølgende snak. Hvordan kan du holde det ud? Af Pia Leunbach, sygeplejerske Det er ofte en reaktion, jeg møder, når jeg fortæller, at jeg arbejder som sygeplejerske på Svanevig Hospice. Spørger jeg omvendt, hvad de selv ville synes om at arbejde i smukke rammer og i samarbejde med kompetente og engagerede kolleger udføre et meningsfuldt arbejde - ja så vil de fleste nok finde det attraktivt. Og sandheden er da også, at jeg meget nemt kan holde det ud, ja faktisk går jeg glad på arbejde hver dag. Arbejdet på hospice handler om at yde lindrende pleje og behandling, også kaldet palliation. Den palliative omsorg begynder, når den helbredende pleje og behandling er udtømt, og det forventes, at sygdommen fører mod døden. Palliation er lindring af de gener og symptomer, som følger af sygdommen og at imødekomme behov og ønsker af fysisk, psykologisk, social og åndelig karakter. Når alvorligt syge mennesker kommer på hospice, medbringer de et helt liv. Til forskel fra indlæggelse på et hospital, hvor fokus ofte er en specifik sygdom og dens følger, vil samspillet mellem den døende og personalet på hospice oftest ikke dreje sig meget om den specifikke sygdom, men mere om symptombehandling og lindring - og ikke mindst om det menneske og det liv, der er og har været. På hospice er der fokus på hele familien. De pårørende er af stor betydning og inddrages og støttes i deres samvær med den syge. Hyggestund i sansehaven På hospice er patienten ikke kun et menneske med en alvorlig sygdom, men i lige så høj grad et menneske med historie og netværk i form af familie og venner. Det er af altafgørende betydning for både den syge og de pårørende, at vi ser hele mennesket, viser interesse for deres liv, giver os tid til at høre dem fortælle og hjælper dem med at huske, at der var et liv uden sygdom. På hospice er der fokus på hele familien. De pårørende er af stor betydning og inddrages og støttes i deres samvær med den syge. Indimellem kan det være nødvendigt at bygge bro og skabe forståelse, hvis den syges og de pårørendes ønsker går i hver sin retning. Hvis vi, som personale, formår at se dem og rumme deres følelser, skabes tillid og tryghed til at klare den sidste tid, inden de skal miste en af deres kære. Vores opgave er, at give mulighed for at livskvaliteten bliver bedst mulig i den sidste tid og at livet leves indtil døden. De pårørende er velkomne døgnet rundt, de kan deltage i måltiderne og kan overnatte hos patienten eller i en gæstelejlighed. Den gennemsnitlige indlæggelsestid på Svanevig Hospice er ca. 3 uger. Nogle kommer for at tilbringe den sidste del af livet på hospice,

5 8 9 ger livet udefra ind i huset, læser op af dagens avis, giver nærvær og samvær, kører eller går ture med patienterne, ordner blomsterbuketter, hjælper til ved måltider og borddækning og meget mere. Efter mange år indenfor ældreomsorg, kunne jeg ønske, at landets plejehjem og gamle plejetrængende mennesker generelt nød samme interesse og bevågenhed. mens andre kommer på et midlertidigt og rekreativt ophold og vender så senere tilbage eller dør hjemme. Nogle patienter kommer desværre så sent i forløbet, at de kun er hos os få dage, mens andre kan nyde godt af opholdet gennem flere måneder. Svanevig Hospice er en tværfaglig arbejdsplads med sygeplejersker, fysioterapeut, kok og køkkenassistenter, serviceassistenter, sekretær, læge, pedel, præst, psykolog og dertil et stort korps af frivillige styret af en frivilligkoordinator. Hver især behersker vi vores felt og tilsammen kan vi næsten alt. Det palliative arbejde er mangeartet og nuanceret og kræver ofte utraditionel og kreativ tænkning. Når det lykkes godt, er det på grund af mange menneskers dygtige og engagerede indsats. Vi kan sammenlignes med et orkester, hvor hver spiller sit instrument og tilsammen kan vi skabe harmonier. I det daglige har man som sygeplejerske ansvaret for plejen af en eller flere patienter, som man varetager alle gøremål for. Dagene forløber meget forskelligt og patientens øjeblikkelige situation og tilstand er helt afgørende for den pleje, der planlægges og udføres. Der er ikke faste tidspunkter for, hvornår der skal spises, soves, bades eller andet. Alt afhænger af patientens behov og ønsker og målet er at skabe velvære og kvalitetsstunder. Mennesker er forskellige med deres helt individuelle sæt af erfaringer, interesser, ønsker og behov og det kan være meget forskelligt, hvad der vækker glæde og velvære. Patienten har måske ikke mange kræfter og opfordres til og støttes i at bruge dem økonomisk og på det, der giver mening og glæde og lade os klare resten. Ved svære problematikker og etiske dilemmaer, kan man trække på hele det tværfagliges teams viden og kunnen og sammen finde den bedste løsning på problemet. Organisationsstrukturen på Svanevig Hospice er flad og det giver korte kommando og kommunikationsveje. Der behøver således ikke være langt fra idé til handling, og beslutninger kan oftest tages på stedet, hvilket betyder, at det meste kan lade sig gøre. Man bliver selvsagt vidne til mange hårde skæbner på et hospice. Sygdom rammer i flæng og tager ikke hensyn til hverken køn, alder eller livskvalitet. Nogle patienter har et godt og tæt netværk af familie og venner, andre er bogstaveligt alene i verden. Det kan slet ikke undgås, at man bliver rørt og berørt af de skæbner, man møder. Vi skal alle dø, det er et vilkår ved livet. De fleste ved blot ikke hvornår. Når man er uhelbredeligt syg, rykker døden nærmere og man kan skimte enden på livet. Selvom døden er i vente, behøver livet ikke at gå i stå. Der er mange tabuer om døden og de, der i min overskrift siger: hvordan kan du holde det ud har nok svært ved at forestille sig, at der også kan være livslyst, humor og glæde på et hospice og at det er muligt at leve til det sidste og dø med værdighed. Anna i samtale med sygeplejerske Marianne Lauridsen Mennesker er forskellige med deres helt individuelle sæt af erfaringer, interesser, ønsker og behov og det kan være meget forskelligt, hvad der vækker glæde og velvære. Gode oplevelser, måske endda stjernestunder, kan bestå af vidt forskelligt stof, og de kan være af ganske kort varighed eller strække sig over længere tid. Det kan være smagen af årets første nye kartoffel, en afslappende massage eller et spabad, en sidste tur hjemme omgivet af vennerne, en tur i Knuthenborg Park eller på Fuglsang Museum, at mærke vinden i håret og duften af saltvand ved stranden, ligge i sengen i haven og mærke solens varme i ansigtet, en livret spist med appetit, god musik eller en god samtale. Mulighederne er mangeartede, og det gælder bare om at finde ind til det, der skaber glæde og giver oplevelsen af en god dag. Mulighederne er mangeartede, og det gælder bare om at finde ind til det, der skaber glæde og giver oplevelsen af en god dag. Det har fra starten af min ansættelse været en kilde til undren og glæde, i hvor høj grad min arbejdsplads har omgivelsernes bevågenhed og interesse. Svanevig Hospice har en støtteforening, som arbejder utrætteligt og med succes for at skaffe donationer og det er ganske enkelt utroligt, så mange ønsker, vi herigennem, har fået opfyldt. Mange kunstnere kommer og optræder gratis med sang og musik eller udstiller deres kunst i husets smukke rum. En stor gruppe mennesker arbejder her frivilligt og brin- Ja, jeg ér meget glad for mit arbejde. Jeg glædes dagligt over at træde ind i de store, lyse rum med de varme farver på væggene og det smukke lysindfald. Jeg glæder mig over den megen kunst og den smukke sansehave og udenomsarealerne, der er ved at tage form. Jeg glæder mig over at kunne servere et godt måltid på alle tider af døgnet og udsigten til vandet fra patientlejlighederne. Jeg er glad for at have adgang til de nødvendige hjælpemidler til plejen, så jeg kan skåne både min og patientens krop mod unødig belastning. Og så er jeg glad for at have dygtige kolleger at sparre med og støtte mig til og blive klogere af. Men ikke mindst glæder det mig, efter mere end 3 årtier i faget - at få lov til og tid til at yde god sygepleje - at få lov til at tage del i patientens og de pårørendes liv - at blive lukket ind og nyde deres tillid og være med til at skabe ro og tryghed omkring en svær tid og medvirke til en værdig afslutning. Svanevig Hospice er, med sin start 1.januar 2010, stadig en ung arbejdsplads, og selvfølgelig er der stadig områder at udvikle og forbedre, men jeg vil tillade mig den luksus at fokusere på det halvfyldte glas, frem for det halvtømte.

6 10 11 Årets gang på Svanevig Hospice 2010 Åbent hus - støtteforeninges kagebord Sankt Hans aften Underholdning ved Voci Fluenti Julehygge på Svanevig Hospice Januar 4.1 Opstart - 3 ugers intro for personalet 20.1 Indvielse af Svanevig Hospice 23/24.1 Åbent hus med 2700 besøgende 28.1 Første patient modtages Februar 1.2 De første frivillige starter 17.2 Første gudstjeneste i Bandholm Kirke Marts 25.3 Formidling af Hospicefilosofien til Husmoderforeningen 31.3 Påskefrokost for hele huset April 19.4 Formidling af Hospicefilosofien til en gruppe af advokatsekretærer 29.4 Formidling af Hospicefilosofien til medlemmer af Rotary Maj 3.5 Formidling af Hospicefilosofien til en gruppe af praksis sygeplejersker 12.5 Troubadour Annette Svåbæk synger 18.5 Entertainer Peter Aaen underholder 25.5 Lydmontage Livet omkring døden 28.5 Minikoncert med Lollands Musikskole Juni 1.6 Unika Det rytmiske Kor ved Kirsten Thorup synger 8.6 Formidling af Hospicefilosofien til foreningen Vestlollandske kvinder mindeaften afholdes i Bandholm Kirke 23.6 Sankt Hans Aften arrangement Juli 2.7 Musikarrangement ved Nadia Larsen 15.7 Indvielse af sansehave, vandkunst og refleksionsrum August 17.8 Oplæsning ved Tom Carlsen 27.8 Sensommerfest for de frivillige - arrangeret af Støtteforeningen September 14.9 Formidling af Hospicefilosofien til praksissygeplejersker og lægesekretærer mindeaften i Bandholm Kirke 21.9 Formidling af Hospicefilosofien til Inner Wheel 25.9 Musikarrangement med Duo Lillemæhlum 27.9 Musikarrangement ved Marianne Harboe og Hans Dal Oktober 7.10 Teaterforestilling Oskar og den lyserøde dame med Pia Rosenbaum International Hospicedag. Foredrag Om at bære det ubærlige Formidling af Hospicefilosofien til Røde Kors Musikarrangement ved Joan og Carsten Vagn Hansen Teologihøjskolen Lolland starter foredragsrække Formidling af Hospicefilosofien til en gruppe SOSU assistenter November 1.11 Musikarrangement ved perkussionist og komponist Birgit Løkke Formidling af Hospicefilosofien til Videnscenter for Specialpædagogik Souvenirs - en doneret koncert Det rytmiske kor Ad libitum synger Teambuilding : Julekor med efterfølgende spisning for frivillige og medarbejdere Rødbyhavnerkoret synger julen ind December 8.12 Erik Grib - doneret koncert af AOF Julekorarrangement ved Nykøbing Koret Lucia optog med 6. klasses elever fra Sankt Birgitta Skolen Formidling af Hospicefilosofien til Handicap Rådet Lolland Julefrokost for hele huset Vores første juletræ pyntes Det nye år skydes ind

7 12 13 Læge på Svanevig Hospice Af Niels Møller, hospicelæge Efter godt 31 år som alment praktiserende læge i Maribo, begyndte jeg den 1. januar 2010 en ny periode i mit lægeliv nu som læge på Svanevig Hospice. Mens jeg var praktiserende læge, interesserede jeg mig særligt for smertebehandling og omsorg for alvorligt syge og døende mennesker (palliation) både praktisk overfor mine egne patienter og organisatorisk ved deltagelse i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Jeg blev medlem af hospicestøtteforeningens bestyrelse og senere også medlem af den bestyrelse, der skulle etablere hospice i daværende Storstrøms Amt. I årene gennemførte jeg den toårige Nordiske specialistuddannelse i palliativ medicin. Jeg er fuldtidsansat som overlæge i Sygehus Syds palliative team (Afdeling for lindrende indsats), principielt med 75 % arbejdstid på Svanevig og 25 % af tiden i det palliative team, der betjener patienter på sygehus og i eget hjem. Hensigten med denne ansættelsesform er at sikre lægedækning på Svanevig Hospice i ferieperioder og ved kurser. De seneste måneder har jeg udelukkende været på Svanevig Hospice. Det har været utrolig spændende at være med helt fra Svanevig Hospices start at blive en del af et team, at lære et engageret personale at kende, at se en institution tage form og skabe sine værdier og opleve, hvor meget vi kan hjælpe alvorlig syge mennesker og deres familiemedlemmer i en svær tid. Min dag begynder kl. 8 med at orientere mig om, hvad der er foregået for patienterne det sidste døgn og eventuelt tilse patienter med akut behov. Kl. 9 har vi morgenkonference, hvor de enkelte patienters situation beskrives, og der lægges planer for dagens behandling og pleje. Derefter ser jeg som regel til alle patienterne og justerer den medicinske behandling med henblik på bedst mulig lindring af aktuelle symptomer. Der er mange samtaler med patienter og pårørende, som ikke sjældent har et uopfyldt behov for information om sygdommen og dens forventede udvikling. Når der kommer en ny patient, har jeg forinden orienteret mig i pågældendes journal, som jeg har elektronisk adgang til, ligesom til røntgenbilleder, skanningssvar og blodprøver. Kun ved et grundigt kendskab til sygehistorie og sygdommens lokalisation og udvikling og eventuelle komplicerende lidelser er det muligt at tilrettelægge en god palliativ behandling. Sammen med kontaktsygeplejersken optages journal og medicineringen rettes til. Den daglige kontakt med patienterne gør det muligt at etablere et tillidsforhold, der ikke mindst i en hospicepatients situation er vigtig. Inden henvisning til hospice har mange patienter et langvarigt og belastende forløb bag sig, ofte med kontakt til mange afdelinger, sygehuse og læger. At komme i havn på et sted med ro og fred, god personalenormering, ingen travlhed, smukke omgivelser og indretning, god mad og tid til at tale, udgør en meget væsentlig del af den lindrende indsats. Både overfor patient og familien. Sammen med hospicechef og souschef gennemgås og prioriteres henvisningerne løbende. Intentionen om at besøge henviste i hjemmet eller på sygehusafdeling er ikke mulig at gennemføre i alle tilfælde. Et hospice er ikke et plejehjem, men en specialiseret sygehusafdeling, hvor der skal være brug for den tværfaglige palliative indsats, som et veluddannet og kvalificeret hospicepersonale kan give. Flere patienter end forventet er i gang med palliativ onkologisk behandling og har et uafsluttet forløb i sygehusvæsenet, mens de er på Svanevig Hospice. Det er udtryk for, at der ofte er relevant, aktiv palliativ behandling at tilbyde, men at den af og til kan være så belastende, at den bedst foregår på hospice. Af og til er det vores opgave at bringe den til afslutning, når belastningen bliver for stor. For ca. 15 % af patienternes vedkommende lykkes det at bedre almentilstand og symptomer så meget, at de kan udskrives fra hospice. Mit første år som hospicelæge har været udbytterigt og givende. Det er en stor og positiv oplevelse at se belastende symptomer blive lindret og at kunne give patienter og pårørende lettelse - og se at et hospice ikke er et sted, man kommer hen for at dø, men et sted, hvor man lever den sidste del af sit liv eller endda kan komme hjem fra. Hospicelæge Niels Møller i samtale med en af patienterne En ny dag begynder Af Lisette Rasmussen, sygeplejerske Solen står op i horisonten og kaster sine spæde stråler over vandet mod Svanevig. Inden længe når solens stråler ind gennem vinduerne til patienterne. Der hersker en stille ro og der er tales sagte, når nattevagten beretter om nattens forløb. Morgenkaffen er ved at blive brygget og de første patienter er så småt begyndt at vågne. Morgen buffeten er ved at tage form i køkkenet, hvor patienter, pårørende og personale har mulighed for at spise sammen. I Januar 2010 tog vi med spænding og åbne arme tog imod den første patient. Siden da har rigtig mange mennesker med hver deres individuelle fortælling, været med til at fylde rammerne ud på Svanevig Hospice. At være sygeplejerske på Svanevig Hospice er i sig selv både fagligt og personligt en udfordring, og det er et meget givende arbejde. Det har været spændende at være med til at starte et nyt sted op og sammen skabe en hverdag, hvor kompetencer styrkes, og hvor livet leves på Svanevig. Når noget i livet pludselig gør at alting ikke er som før, så opdager man at styrke ligger i alle de små ting man kan gi. Om det er et smil eller et øre der er altid noget man kan gøre

8 14 15 Statistik 2010 Generelle tal Antal henvisninger Antal indlagte Kønsfordeling Mænd Kvinder Antal døde Antal udskrevne patienter har været indlagt af 2 omgange 5 hyppigst henviste diagnoser i procent Lungecancer... 26% Patienternes alder < Brystcancer... 13% Tyktarm-endetarmscancer... 11% Blærehalskirtelcancer...8% Bugspytkirtelcancer...7% > Patienterne kommer fra følgende kommuner Lolland...66 Guldborgsund Antal liggedage 1-7 dage dage dage dage dage > 60 dage... 7 Den gennemsnitlige indlæggelsestid har været 21 dage og halvdelen af vores patienter har været indlagt mindre end 16 dage. Vordingborg Næstved Stevns...2 Faxe...2 Ringsted... 1 Køge... 1 Billund... 1 København... 1 Holbæk... 1

9 16 17 Støtte giver livsglæde Af Hjørdis Høegh-Andersen, formand for Støtteforeningen Når man kommer ind gennem glasdørene til dette sted, så er det, som om man bliver slået let oven i hovedet med en blød gummihammer. Verden og dens travlhed udenfor forsvinder, og man falder til ro. Det er et vidunderligt sted at komme - Citat fra en beboer på Svanevig Hospice Det gør en varm om hjertet, at vi som Støtteforening for Svanevig Hospice kan være med til indirekte at skabe rammer. Hvor de frivillige, medarbejdere og ledelse har mulighed for, at udvikle den rette atmosfære, der er så livsnødvendig for, at den enkelte patient kan få ro til at koncentrere sig om, hvordan den sidste tid skal være sammen med sine nærmeste kære. En anden glæde er, at den store medlemsskare (lidt over 900) støtter op om de arrangementer, støtteforeningen afholder i løbet af et år. De mange donationer, store som små, som hjælper foreningen i at kunne indfri de ønsker, som Svanevig Hospice har. I 2010/11 er givet: 1 komfort kørestol, 2 velastole, 1 parcykel, 14 sengetæpper og 14 slumretæpper/patchwork syet af frivillige fra støtteforeningens medlemskreds, som også har planlagt og beplantet sansehaven samt bedene foran indgangspartiet. Flere af de ophængte malerier på Svanevig Hospice er ligeledes købt af støtteforeningen. For støtteforeningen er det vigtigt, at vi understøtter frivilligkoordinator Mette Kottwitz i hendes arbejde med de frivillige, og med de mål de gerne vil opnå på Svanevig Hospice. Det gøres både moralsk og ved økonomiske bidrag. Det store korps af frivillige, som er på Svanevig Hospice, er gode ambassadører, når Støtteforeningen er ude for at orientere om Svanevig Hospice og for at agitere for nye medlemmer på messer m.m. Helle Hansen har mange gode oplevelser som frivillig på Svanevig Hospice Mine oplevelser som frivillig på Svanevig Hospice Af Helle Hansen, frivillig Der er rigtig mange gode og positive oplevelser at få og give som frivillig på Svanevig Hospice. Stedet er unikt med den smukke udsigt og omgivelserne med beplantning af roser og for øjeblikket de skønneste løgplanter. Indenfor er der en varm velkomst til os alle! Jeg mener at have læst, at mennesket er det eneste væsen på jorden, som kan smile. Smilet bliver brugt rigtig meget på Svanevig Hospice! Nuet er dyrebart - der er mange gode og nærværende stunder! Som frivillig er det vigtigt at aflæse og være lydhør for Husets behov. Som f. eks: praktiske ting med oprydning, fylde opvaskemaskinen pusle med lys og blomster, hjælpe med anretning af mad og byde patienten på mad, drikkelse og frugt. Sygeplejerskerne giver gode råd om, hvad patienterne kan have glæde af og tåle. Herligt er det med: Spadsereture til havnen eller i området med en patient. Give vedkommende en skøn oplevelse af forårets komme. Undervejs findes den første stedmoderblomst, som nydes i den hule hånd! Et lille frisk pust i døråbningen: Tak! Nej - er det så dejligt vejr! Højtlæsning fra de nye aviser og lidt snak om begivenhederne er altid godt. Stor respekt for de gode øjeblikke! En tur i husets bibliotek kan også være en god stund. Måske er det en stille snak ved sengekanten eller ved kaffebordet. Der bliver snakket om den kommende blomstringssæson i sansehaven. Spændingen er også stor omkring det kæmpestore rosenbed foran Svanevig Hospice. Det må blive usædvanligt smukt. Flere har sagt: Bare de nu gror alle sammen! Der bliver sjældent sagt: Det får vi nok ikke at se. I stedet kan det lyde: Spændende at se alle de farver. Lige nu er havemøblerne kommet frem. Patienter og pårørende nyder solen derude. Vigtigt er det også at give pårørende tid og opmærksomhed, hvis de har lyst og brug for en lille snak om deres hverdags alvor. Det er en gave, når en frivillig spiller på det nye flygel - et givende positivt løft. Trods dagligdage med mange dødsfald er stemningen ikke dårlig eller trykket på Svanevig Hospice. Tanken er mere: Et smukt sted at tage afsked og sige farvel. Jeg har mødt mange dejlige mennesker, som jeg vil huske på trods af korte øjeblikke med dem. Jeg håber at have givet noget positivt. Jeg har i hvert fald fået meget tilbage. Lidt inspiration, kreativitet og hyggelige stunder er i gang på onsdage fra 14 til 16. Tænkt som lidt opmuntring og snak imellem patienter, pårørende og frivillige, men alle i Huset kigger interesseret med. Tilbuddene er mange: Kortspil - bankospil- hyggestrik (små firkanter til et skønt tæppe), rim og remser decoupage - modellering i ler musik m.m. Vi forventer flere ideer dukker op. Uanset hvad. Det vigtigste er: Smil og rare stunder! Som frivillig på Svanevig Hospice er vi heldige at få mulighed for at låne gode bøger, som har relation til og om døden. Jeg har lige læst Venteværelset. En døendes fortælling om livet. I den står der et digt skrevet af Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste. At der hele tiden har været lidt mere af det bedste end af det værste - det er bedst! Jeg håber, at der er patienter på Svanevig Hospice, som også får den oplevelse! Lidt mere af det bedste end af det værste.

10 18 19 Vi finder vejen mens vi går Frivillig Jean-Michel Petot fortæller om påsketraditioner At være frivillig på Svanevig Hospice? Af Elisabeth Rosenørn-Lehn, frivillig Dette spørgsmål stillede jeg mig selv mange gange, inden jeg besluttede at ringe til Koordinator for Frivillige, Mette Kottwitz, for at høre lidt nærmere. Mange tanker vedrørende at gøre en indsats som frivillig på Hospice havde dannet billeder i mit hoved. Jeg var klar over, at denne form for frivillig indsats nok vil være en del anderledes end den jeg havde været vant til, både i Holland, hvor jeg er født, og her i Danmark. Mørke tanker som: Uhelbredelig syg døende død - var nok dem som fyldte mest, da jeg kørte til Bandholm, en solbeskinnet forårsdag. SVANEVIG HOSPICE Døren gled lydløst op og et varmt lys strømmede mig i møde. Stadig skeptisk lod jeg mig ikke narre af dette først indtryk. Selv ikke da jeg hørte et hjertelig Velkommen fra skranken. Men hvad hjælper det at holde hårdnakket fast i sine egne forestillinger, når det ene venlige ansigt efter det andet dukker op og hilser med smil og glæde. Birte, som havde været frivillig fra den dag, Svanevig åbnede i slutning januar 2010, tog kærligt fat i mig og viste mig rundt i Huset. Hun fortalte livligt og engageret om dagligdagen, om de forskellige opgaver, om samarbejde med plejepersonalet, om patienterne og pårørende, om måltiderne, om samvær og om at huske at være sig selv. Mange ord, mange indtryk, mange følelser. Da jeg så til slut kom ind for at tale med Mette Kottwitz, var mine fordomme gledet i baggrund. Ja jeg vil gerne melde mig som frivillig. Jeg kan starte i morgen, hvis I har brug for det. De følgende vagter gik jeg sammen med Birgitte og Ingrid og andre garvede frivillige, som havde været med helt fra starten. Hurtigt fik jeg lært, hvor depotet var, hvordan opvaskemaskinen fungerede, hvordan kaffemaskinen skulle betjenes, osv. de praktiskes ting, som er de usynlige dele af dagligdagen. Men så en morgen så jeg, at lyset på mindebordet var tændt. Hvad nu, hvad skal jeg sige, gøre, hvad forventes der af mig? Opholdsstuen skulle ryddes for morgenmaden, de almindelige opgaver ventede, og inden jeg havde haft mulighed for at spekulere, sad jeg med en pårørende i hånden, lyttende, afventende og trøstende uden at sige noget substantielt. Igen havde jeg lært noget. Jeg har også lært af fejltagelser, som for eksempel den gang, hvor jeg en mørk november dag havde tændt stearinlysene og syntes, at det ville være rart med musik, noget stemningsfyldt Lidt efter fyldte huset sig med stille, melankolske toner til en mørk og klam aften. Meget passende men nej. En af sygeplejerskerne kom hen og spurgte ret barsk: Hvorfor i alverden skal vi høre på disse sørgelige, triste begravelses toner. Dette er et levende hus! Kan vi så være fri! Hun havde evigt ret. John Mogensen, blev min redning, og snart kunne jeg se smilene komme frem på både personalet og patienterne. Et år er gået, og når jeg stiller mig selv igen det spørgsmål: At være frivillig på Svanevig Hospice? Hertil kan jeg kun svare med et smil: At være frivillig er livsbekræftende, givende og lærerigt. Alt sammen vel nok mest på grund af fællesskabet i huset. Dog bliver et godt fællesskab kun skabt af det enkelte menneske! Af Birgitte Fagerlund, hospicechef Det er spændende, udfordrende, frustrerende, skræmmende ikke at kende vejen på forhånd. Alt efter temperament og tidligere erfaringer reagerer vi forskelligt. 35 engagerede og entusiastiske medarbejdere mødte op en kold januardag. Der var borde og stole til alle, men ellers var huset tomt. Bortset fra hvor der stadig gik håndværkere og arbejdede. Det har været et spændende og arbejdsomt år for medarbejderne på Svanevig Hospice. Alle har bidraget til, at vi i dag kan sige, at vi er godt på vej. En hverdag er begyndt at tegne sig, og det er der en vis tryghed i - at ting bliver kendte og forudsigelige. Der er stadig meget der skal arbejdes med og gøres. Vi er i gang med uddannelse af medarbejderne, så de bliver klædt bedst muligt på til arbejdsopgaverne. Rum for supervision og refleksion arbejder vi til stadighed på at skabe. MED-udvalget er i gang med det store arbejde. At få udfærdiget en personalepolitik, der passer netop til vores hus. Værdiggrundlaget skal der arbejdes med, så det bliver en mere integreret del af hverdagen. Mange patienter og pårørende udtrykker stor tilfredshed og glæde ved deres møde med Svanevig Hospice. Vi har formået at løse rigtigt mange opgaver på en særdeles tilfredsstillende måde. Det er vigtigt at huske på, at vi gør det godt og løser vores kerneopgave på en ordentlig måde, og så er det også godt, at der stadig er en stor lyst og vilje til at blive endnu bedre. Tusind tak til alle medarbejdere og frivillige for den kæmpe indsats I har ydet og tak til bestyrelsen, sponsorgruppen og støtteforeningen for jeres uvurderlige bidrag. Tak til alle de foreninger, klubber, fonde og enkeltpersoner der har støtte Svanevig Hospice økonomisk. Det har været med til at gøre Svanevig Hospice, til et endnu bedre sted at være. Verner og sygeplejerske Ulla Lillemæhlum på cykeltur

11 SVANEVIG HOSPICE Lindstrømsvej Bandholm Tlf