Desuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller som fx:

Transkript

1 Overvågningsprogram 2009 Her kan du se overvågningsprogrammet for Desuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller som fx: import- og eksportkontrol kontrol af avlen af planter/planteprodukter på produktionsstedet hos registrerede virksomheder Skadegørere på friland I 2009 bliver der overvåget for følgende skadegørere på friland: Anoplohora chinensis (EU krav) Anoplohora glabripennis (DK valg) Asketoptørre (DK valg) Beet necrotic yellow vein virus - Rizomania virus på roe (DK valg) Blommepoxvirus - Sharka på bl.a. blomme (DK valg) Bursaphilencus xylophilus fyrrevednematode på nåletræ (EU krav) Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus ringbakteriose i kartoffel (EU krav) Diabrotica virgifera majsrodbillen (EU krav) Dryocosmus kuriphilus - orientalsk kastanjegalhveps på ægte kastanje (EU krav) Gibberella circinata svamp på Pinus og Pseudotsuga (EU krav) Globodera pallida og Globodera rostochiensis kartoffelcystenematode i kartoffel (EU krav) Ralstonia solanacearum forårsager brunbakteriose i kartoffel * (EU krav) Phytophthora ramorum og Phytophthora kernoviae svampe der angriber Rhododendron, Camellia og Viburnum mm (EU krav) Tilletia indica (DK valg) Skadegørere i væksthus I 2009 bliver der overvåget for følgende skadegørere i væksthus: Clavibacter michiganensis pv. michiganensis - tomatgulbakteriose (DK valg) Minerfluer i tomat- og agurkegartnerier Pepinomosaikvirus på tomat (EU krav) Side 1 af 15

2 Potato spindle tuber viroid (PSTVd) (EU krav) Rhyncophorus ferrugineus snudebille der angriber planter af palmefamilien (EU krav) Generel kontrol for skadegørere i træemballage: Se også program for Anoplophora chinensis Træbukken Anoplophora chinensis er en karantæneskadegører, som angriber en lang række plantearter, hvoraf mange er populære landskabsplanter i Danmark. Anoplophora chinensis er indenfor EU fundet i Frankrig, Italien og senest NL, hvor de skønnes at være indslæbt med bonsaiplanter og planter af Ahorn (Acer sp) fra Asien. Trods en stor og målrettet overvågningsindsats er det ikke lykkedes at udrydde træbukkene i de angrebne lande. Værst ser det ud i Italien, hvor Anoplohora chinensis sandsynligvis allerede er indført omkring og har nået at sprede sig på et over 100 km2 stort område omkring Milano i den mellemliggende periode. Her kræver det nu årligt store ressourcer at forsøge at udrydde skadegøreren og undgå videre spredning. I 2008 er der også fundet et mindre angreb omkring Rom. En fortløbende overvågningsindsats i tide er afgørende, hvis man vil undgå at skadegøreren introduceres. Derfor har vi i Danmark overvåget for Anoplophora chinensis siden Overvågningen foregår i vækstperioden april-oktober i forbindelse med avlskontrollen. Fokus ligger på virksomheder, der importerer/handler bonsaiplanter og værtsplanter især ahorn (Acer sp.) fra Asien og de angrebne områder i Italien. Overvågningen er en visuel kontrol for symptomer omkring basis af stammerne og udføres i forbindelse med den avlskontrol, der i forvejen udføres 1-2 gange årligt hos alle producenter og omsættere af planter. Se beskrivelse af Anoplophora chinensis biologi og udbredelse. Genvej til information om Aoplophara chinensis biologi Resultater Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultatet af overvågningen er tilgængelig ved årsskiftet. Fund i 2007 Ingen fund af Anoplophora spp. Overvågningen blev udført på 12 steder, hovedsageligt i områder omkring importører af granitsten fra Kina, to havneområder og et industrikvarterer. Side 2 af 15

3 Anoplophora glabripennis Træbukken Anoplophora glabripennis er en karantæneskadegører, som angriber mange forskellige løvtræarter, hvoraf mange er populære landskabsplanter i Danmark. Anoplophora glabripennis blev fundet første gang i Europa i Østrig i Senere er den fundet i Tyskland, Frankrig, Polen og Italien. I alle tilfælde formodes den indført med træemballage i forbindelse med import af varer fra Asien (ofte granit fra Kina). Trods en stor og målrettet overvågningsindsats er det ikke lykkedes at udrydde træbukkene helt i de angrebne lande. En fortløbende overvågningsindsats i tide er afgørende, hvis man vil undgå at skadegørerne introduceres og etablerer sig. Derfor har vi i Danmark overvåget for Anoplophora glabripennis siden Overvågningen kan foregå hele året, men i perioden medio juniultimo august kan man finde de voksne og meget iøjnefaldende biller. Fokus ligger på områder, hvor der importeres granit på træemballage fra Kina samt områder omkring byggemarkeder og entreprenører, der opbevarer stenprodukter. Overvågningen er en visuel kontrol for symptomer på træbukkeaktivitet. Se beskrivelse af Anoplophora glabripennis biologi og udbredelse. Genvej til information om Aoplophara glabripennis biologi Resultater Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultatet af overvågningen er tilgængelig ved årsskiftet. Fund i 2008 Anoplophora glabripennis blev fundet i Holstebro i træemballage indført fra Kina med import af granitsten. Plantedirektoratet har modtaget en del henvendelser om fund af træbukke og andre biller efter omtalen af det første fund. I ét tilfælde var det igen den asiatiske træbuk Anoplophora glabripennis, som blev fundet. Dette fund kunne ikke spores tilbage, men det er sandsynligt at billen er indført med træemballage fra Asien. Læs mere om fundet i 2008: Asiatisk træbuk er fundet for første gang i Danmark ( ) Overvågningen for træbukke intensiveres ( ) Status for overvågningen af træbukke ( ) Fund i 2007 Ingen fund af Anoplophora spp. Overvågningen blev udført på 12 steder, hovedsageligt i områder omkring importører af granitsten fra Kina, to havneområder og et industrikvarterer. Side 3 af 15

4 Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) -virussygdommen Rizomania Indtil 2004, hvor man fandt Rizomania på Lolland, Falster og Sjælland, fandtes sygdommen ikke her i Danmark, som havde status af beskyttet zone for denne sygdom. Overvågningen har siden 2004 foregået på læggekartoffelarealer vest for Storebælt, med det formål fortsat at kunne kalde disse landsdele fri for Rizomania. Sygdommen angriber roer og andre beder, men ikke kartofler, den kan dog spredes ved salg af læggekartofler med jordrester på. Når man fortsat kan erklære området vest for Storebælt fri for Rizomania, kan læggekartofler fra dette område sælges til andre EU-lande, der har status som beskyttet zone for Rizomania. På EPPOs hjemmeside kan du se beskrivelser af Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) biologi og udbredelse, samt billeder. Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater fra tidligere år Der har endnu ikke været fund af Rizomania vest for Storebælt. Blommepoxvirus Sharka Blommepoxvirus eller Sharka som den også kaldes, er en karantæneskadegører, som har spredt sig fra Østeuropa til størstedelen af Europa. Blommepoxvirus forvolder stor skade på frugttræer, især på blomme, abrikos og fersken. Der blev i 1986 fundet Blommepoxvirus i Danmark, men den blev derpå udryddet i overensstemmelse med EU's lovgivning. I de senere år er der imidlertid rapporteret om hyppigere fund også i Tyskland, og der er derfor god grund til at lave løbende overvågning for denne karantæneskadegører i Danmark. I 2008 og 2009 blev der igen fundet Blommepoxvirus i forbindelse med den årlige avlskontrol. Se mere under resultater nedenunder. I 2010 vil overvågningen for blommepoxvirus blive yderligere intensiveret. Se beskrivelse af Blommepoxvirus - Sharkas biologi. Resultater: Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. 2009: Der blev fundet Blommepoxvirus i dværgfersken i et havecenter og i blommetræ fra DK i en planteskole. Alle fund blev gjort i forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol hos producenter af planter. Der blev taget i alt 132 prøver (af blade) i havecentre og planteskoler ved mistanke om angreb. 2008: Der blev fundet Blommepoxvirus i en af de 178 udtagne prøver i Fundet blev gjort i et havecenter på et blommetræ med kraftige symptomer. Blommetræet stammer oprindeligt fra Polen. Læs mere her: Side 4 af 15

5 2007: Ingen overvågning. 2006: Ingen fund af Blommepoxvirus. Der blev taget i alt 233 prøver fra 54 forskellige lokaliteter hovedsageligt planteskoler (132), frugtplantager (61) og i havecentre (30) i blommer, abrikos, fersken og kirsebær. Bursaphelenchus xylophilus - fyrrevednematoden Overvågningen har til formål at bekræfte, at fyrrevednematoden ikke findes etableret i Danmark og ikke indføres til landet. Overvågningen udføres på baggrund af EU-regler i form af Kommissionens beslutning 2006/133/EC med senere ændringer. Skadebillede Fyrrevednematoder er små rundorme der angriber særligt fyrretræer, men også visse andre nåletræer. Nematoderne opformerer sig i træernes karstrenge, som efterhånden blokeres så vandoptagelse hindres og træerne visner. Udbredelse I 1999 fandt man det første angreb af fyrrevednematoden indenfor EU på fyrretræer i Lissabon, Portugal. Nematoden var sandsynligvis indslæbt med træemballage fra Kina. Nematoden bredte sig efterfølgende Setubalområdet omkring Lissabon, trods en stor indsats for at udrydde og inddæmme skadegøreren. Efter det første fund af fyrrevednematoden blev der indført hasteforanstaltninger, der påbyder alle EU-landene at udføre national overvågning for denne karantæneskadegører for at kunne få et grundlag for, fortsat at erklære resten af EU fri for fyrrevednematoden. I 2008 blev fyrrevednematoden også fundet i andre områder i Portugal end Setubal. Som konsekvens heraf anses hele det kontinentale Portugal nu som værende angrebet og dermed omfattet af de, nu strengere, krav for udførsel af planter, træ og træemballage m.m., læs mere om kravene her: I slutningen af 2008 blev der desuden gjort et enkelt fund af fyrrevednematoden i Spanien, tæt på grænsen til Portugal. Spredning Fyrrevednematoden vil kunne spredes fra angrebne områder via handel med træ og varer der pakkes i træemballage, som ikke har overholdt de gældende krav om at træ, træemballage m.m. skal undergå en behandling, der slår fyrrevednematoderne ihjel. Overvågningen foregår derfor i fyr- og granbevoksninger i risikoområder, dvs. i nærheden af importsteder, indførselssteder for varer fra Portugal, savværker og træforarbejdningssteder. Ligeledes udtages stikprøver i træemballage fra 3. lande og fra og med 2008 også i træemballage m.m. fra Portugal. Metode Der udtages boreprøver fra træer, tømmer, træemballage m.m, som efterfølgende analyseres i laboratoriet for forekomst af fyrrevednematoder. Nematoderne kan ikke sprede sig fra træ til træ ved egen hjælp. Spredningen kræver tilstedeværelsen af bestemte arter af træbukke, som flyver rundt med nematoder på sig og afsætter dem nye steder. Derfor overvåges/inspiceres der også for forekomsten af disse træbukke ved udtagningen af prøverne. Se beskrivelse af fyrrevednematoden, Bursaphelenchus xylophilus biologi og udbredelse, samt billeder på EPPOs hjemmeside. Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi (Pdf) Genvej til EPPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse Genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Side 5 af 15

6 Resultater fra tidligere år Der er endnu aldrig konstateret forekomst af fyrrevednematoden i naturen i Danmark. Frem til 2008 er der gjort enkelte fund i træemballage fra 3. lande. 2008: Årstal Træer i naturen eller beplantninger Træemballage 3. lande /30 0/27 3/27 Tabellen viser antallet af positive prøver ud af det samlede antal prøver Træemballage, Portugal Clavibacter michiganensis subsp michiganensis - tomatgulbakteriose Tomatfrø og planter som importeres eller tomatplanter som omsættes i Danmark skal være fri for denne karantæneskadegører. Ved importkontrol af tomatfrø udtages stikprøver til laboratorieundersøgelse for tomatgulbakteriosebakterien. I andre kontrolsituationer udtages prøver ved mistanke om skadegøreren. Se beskrivelse af Clavibacter michiganensis subsp michiganensis Resultater 2008: I forbindelse med Plantedirektoratets importkontrol, er der udtaget prøver af 10 partier tomatfrø til undersøgelse for Clavibacter michiganensis subsp. michiganensis. Ingen af prøverne indeholdt bakterien. 2007: Ved laboratorieundersøgelse af tomatfrø der er importeret og tomatplanter fra et formeringsgartneri har Plantedirektoratet ikke fundet bakterien Clavibacter michiganensis subsp michiganensis. I 2007 blev tomatgulbakteriosebakterien fundet i et tomatfrugtproducerende gartneri i Danmark. Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose) Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus(cms) er bakterien bag den alvorlige kartoffelsygdom kaldet kartoffelringbakteriose. CMS er en karantæneskadegører og overvågningen for den sker på baggrund af et EU rådsdirektiv, som er gennemført i Bekendtgørelse om kartoffelringbakteriose. Skadebillede Udviklingen af bakterien og symptomer på ringbakteriose på planten er afhængig af bl.a. klimaforholdene. Typisk vil man først se symptomer på kartoffelplanten sidst på sæsonen, hvor den begynder at visne. Ved fremskredne angreb af ringbakteriose vil ledningsvævet i kartoflen være blødråddent og brunfarvet og der kan forekomme synlige revner på overfladen. Imidlertid kan kartoffelknolden være smittet uden at det kan ses, hvorefter sygdommen kan bryde ud på et senere tidspunkt. Sygdommen spredes let fra inficerede moderknolde til døtreknolde, dvs. at sygdommen opformeres kraftigt fra generation til generation, hvis der først er sket smitte. Smittede, men tilsyneladende raske, knolde udgør derfor den egentlige fare for kartoffelavlen. Overvågningen består derfor af udtagning af tilsyneladende raske knolde, læs nærmere under metode. Udbredelse Polen og flere andre østeuropæiske lande eller baltiske lande har den højeste forekomst af CMS fund, primært i avl af konsum/spise-kartofler. I andre EU-lande er Side 6 af 15

7 CMS mere sporadisk forekommende eller findes slet ikke. Det nøjagtige antal fund pr. land, varierer fra år til år. Der er stor fokus på at nedbringe forekomsten af CMS i EU og det generelle billede, på EU-plan, peger på et fald i forekomsten. Der er i en årrække ikke fundet CMS i Danmark. Det skønnes, at bl.a. efterlevelsen af forebyggende regler har medvirket til dette resultat. Spredning Sygdommen spredes via inficerede moderknolde til døtreknolde og opformeres derfor kraftigt fra en smittet generation til den næste. Desuden spredes den ved at syge knolde eller maskiner, redskaber mm. som har været i kontakt med syge knolde, kommer i kontakt med raske kartoffelknolde. Fund af kartoffelringbakteriose medfører omfattende restriktioner for den bedrift, der er ramt, således at yderligere spredning undgås. Reglerne for avl af både læggekartofler og konsum/spise-kartofler, se gældende bekendtgørelse her, har bl.a. til formål at forebygge indførsel og spredning af CMS. Metode Der udtages prøver bestående af 200 kartoffelknolde hver, som rutinemæssigt led i avl af læggekartofler hos alle autoriserede danske læggekartoffelavlere. Prøveantallet varierer efter det samlede avlsareal, men et groft skøn ligger på prøver årligt. Desuden udtages stikprøver fra et udsnit på 10 % af spise/konsum-kartoffelavlerne. Prøverne analyseres på Plantedirektoratets diagnoselaboratorium og testes samtidigt for kartoffelbrunbakteriose (læs mere om denne karantæneskadegører under Ralstonia solanacearum ) i en nøje kvalitetssikret proces. Analysearbejdet er beskrevet i en folder du kan læse her: Læs folderen Overvågning for ringbakteriose i kartofler. Beskrivelse af skadegørerne Se beskrivelse af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus. Resultater af overvågning Resultater fra tidligere år Årstal Antal ejendomme med fund af ringbakteriose (nye tiltag indføres på baggrund af mange fund) Diabrotica virgifera, majsrodbillen Overvågningen udføres på baggrund af EU regler, som påbyder overvågning for majsrodbillen og udryddelsestiltag ved fund. I Danmark er EU-reglerne gennemført i Bekendtgørelse om majsrodbillen Skadebillede De voksne majsrodbiller lægger æg i jorden omkring majsplanter, hvorefter det er larverne, der udretter skaden ved at gnave rødderne på majsplanterne i Side 7 af 15

8 stykker, så planterne væksthæmmes og vælter. Majsrodbillen kan medføre betydelige udbyttetab. Udbredelse Majsrodbillen var indtil 1992 ikke påvist i Europa, men dukkede da op i det tidligere Jugoslavien. Herefter har den spredt sig betydeligt i og fra Balkanområdet og findes nu i hele Ungarn og i stadig større områder af bl.a. Slovakiet, Tjekkiet, Serbien, Polen, Italien og Østrig. Der er desuden gjort sporadiske fund, formentlig på basis af tilfældig spredning via transportveje, i bl.a. Frankrig og Belgien. Majsrodbillen er altså etableret eller konstateret i adskillige EU lande og i 2004 blev der indført såkaldte hasteforanstaltninger, der påbyder EU-landene, at udføre overvågning for majsrodbillen og sætte en udryddelse i gang, hvis den findes. Spredning Majsrodbillen spredes lokalt via naturlig spredning, men over større afstande via menneskelig transportaktivitet, hvor majsrodbiller flyttes rundt som blinde passagerer med skibe, fly, lastvogne osv. Idet Danmark ikke er nabo til områder, hvor majsrodbillen er etableret, tager overvågningen udgangspunkt i, at en evt. introduktion af billen, sandsynligvis vil ske via transportaktivitet. Overvågningen foregår derfor i majsmarker på risikosteder, dvs. tæt på trafikknudepunkter såsom sydlige grænseovergange, havne, store veje og lufthavne. I lufthavnene foregår også en direkte overvågning på stedet. Metode Overvågningen foregår i Danmark i perioden juli-oktober ved opsætning af såkaldte feromonfælder, som er fangplader med et bestemt duftstof. Dette duftstof tiltrækker de voksne flyvende hanner, som fanges i et tykt limlag på pladerne. Fælderne efterses på påsætningsstedet af Plantedirektoratets kontrollører og analyseres yderligere på Plantedirektoratets laboratorium for evt. forekomst af majsrodbiller. I alt opsættes fælder på 30 risikosteder og i løbet af overvågningsperioden opsættes ca. 120 fælder i alt. Se billeder af majsrodbillenog læs mere om dens biologi og udbredelse her: Genvej til Grøn Viden nr. 301, 2004 om majsrodbillen Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi Genvej til EPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Resultater af overvågning Der er endnu aldrig konstateret fund af majsrodbillen i Danmark. Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Dryocosmus kuriphilus orientalsk kastanjehveps Den orientalske kastanjehveps har de seneste år bredt sig til Sydeuropa, hvor den især har gjort stor skade i Italien og Slovenien, hvor produktionen af ægte kastanje er stor. Som en følge heraf vedtog EU-landene i 2006 hasteforanstaltninger overfor Dryocosmus kuriphilus, der nu har status af karantæneskadegører og dermed ikke må indføres til og spredes i EU. Samtidig skal medlemsstaterne overvåge for skadegøreren. Produktionen af ægte kastanje er meget lille i Danmark og den dermed begrænsede overvågning har til formål at sikre, at Danmark er fri for skadegøreren og at der er fokus på at hindre introduktion af den. Overvågningen foretages som en visuel kontrol for symptomer, oftest galler på blade og kviste, - de voksne individer og larver er vanskelige at få øje på. Side 8 af 15

9 . Se beskrivelse af Dryocosmus kuriphilus's biologi og udbredelse. Læs også: PL-02/07 Dryocosmus kuriphilus - en galhveps EU landene ikke vil have på ægte kastanje. Resultater: Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort Der blev ikke fundet Dryocosmus kuriphilus under overvågning i Læs mere her: 2007: Der dyrkes kun meget lidt ægte kastanje i Danmark. Ved de ca. 600 inspektioner, der blev udført på i alt 450 planteskoler i 2007 blev der ikke fundet Dryocosmus kuriphilus. Globodera pallida og Globodera rostochiensis Globodera pallida, hvid kartoffelcystenematod og Globodera rostochiensis, gul kartoffelcystenematod, er på listen over EU-karantæneskadegørere, men forekommer i mange EU-lande. Formålet med overvågningen er derfor primært at hindre spredning, frem for at hindre indførsel. Kartoffelcystenematoderne er reguleret ved et direktiv, som i Danmark er gennemført i Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder. D træder et nye direktiv i kraft med fælles retningslinjer for prøvetagning Det er hensigten at opnå mere ensartet prøvetagning og større kendskab til udbredelsen af de to nematodarter. Skadebillede Kartoffelcystenematoder er milimetersmå rundorme, som angriber og opformerer sig i kartoflens rødder og derved hæmmer vandoptagelsen, så planterne mistrives. Kartoffelcystenematoderne kan overleve meget længe i jorden, selv uden dyrkning af kartofler. På et givent tidspunkt med kartoffelavl, kan de så opformere sig kraftigt og forårsage udbyttetab. Bekæmpelse foregår i Danmark ved dyrkning af resistente sorter efter bestemte retningslinjer. Ved fund pålægges restriktioner og krav for den bedrift marken hører til, med det formål at bekæmpe angrebet og/eller forhindre spredning af nematoder fra det angrebne areal. Udbredelse i EU I Danmark har vi hidtil kun set den gule kartoffelcystenematod, som også er den hyppigst forekommende og mest udbredte art i fht. den hvide kartoffelcystenematod, som dog også findes mange steder i EU i varierende grad. Spredning Kartoffelcystenematoder danner små robuste cyster, der kan indeholde hundredvis af nematoder. Cysterne eller nematoderne spredes via jord, der flyttes fra angrebne områder. De kan således hænge ved kartofler eller planter, der tages op med rod, eller uforvarende flyttes rundt via maskiner m.m., der færdes ind og ud af angrebne marker. Metode Kartoffelcystenematoder forekommer primært i forbindelse med dyrkning af kartofler og der er krav om, at marker til læggekartoffelavl, skal testes og findes fri for kartoffelcystenematoder. Der udtages hvert år jordprøver i alle marker til avl af læggekartofler, i enkelte afgrøder til dyrkning af planter til plantning samt i al ny planteskolejord. Ved avl af konsumkartofler udtages jordprøver i forbindelse med visse eksportaktiviteter. Når det nye direktiv træder i kraft, vil der også skulle udtages årlige stikprøver i konsumavl. Jordprøven udtages med 100 spydstik pr. prøve i de øverste 5-10 cm af jorden, hvor nematoderne befinder sig. Der udtages årligt jordprøver i alt. Jordprøven analyseres derefter på Plantedirektoratets diagnoselaboratorium. Side 9 af 15

10 Se kort beskrivelse af Globodera pallidas og Globodera rostochiensis (den hvide og den gule kartoffelcystenematode) biologi og udbredelse. Du kan desuden læse Danmarks Jordbrugsforsknings spændende folder om kartoffelcyste-nematoder, den finder du her: Resultater fra tidligere år Der er de sidste år mange fundet kartoffelcystenematoder i under 1 % af jordprøverne. Detaljer vedr. prøveantal og resultater i de forskellige prøvekategorier til og med 2007 kan ses i Plantedirektoratets statistik: I 2008 blev i alt udtaget 3347 prøver (3233 i læggekartofler og 114 i spisekartofler) hvoraf 7 var positive. Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Minerfluer i tomat- og agurkegartnerier Formål: Plantedirektoratet ønsker at få bekræftet, at der i danske tomat- og agurkegartnerier ikke findes karantæneminerfluer (Liriomyza huidobrensis og Liriomyza trifolii), men alene tomatminerfluen Liriomyza bryoniae, der ikke er en karantæneminerflue. Derfor udtager og undersøger Plantedirektoratet i 2009 et antal bladprøver af tomat og agurk. Pepinomosaikvirus Formål: Fund af viruset i tomatplanter i flere EU lande fik for nogle år siden EU landene til at indføre hasteforanstaltninger, for at begrænse udbredelsen af viruset. Desuden var det et mål, at indsamle viden om virusets betydning, for på sigt at kunne vedtage de mest relevante regler for skadegøreren. Der foretages stadig undersøgelser om virusets betydning for tomatproduktionen. Se beskrivelse af Pepino Mosaic Virus. Resultater: Pepinomosaikvirus har i Danmark ikke været fundet i gartnerier der producerer tomatplanter til salg. I perioden siden 2001 har der været følgende fund i danske tomatfrugtproducerende gartnerier: Side 10 af 15

11 Overvågning for Phytophthora ramorum og Phytophthora kernoviae Formål: Overordnet er ønsket at forhindre at den nordamerikanske variant af svampen Phytophthora ramorum indføres til EU og at hindre, at den europæiske variant af svampen udbredes. Tilsvarende ønskes at forhindre indførsel og spredning af svampen Phytophthora kernoviae. Denne art af svampen findes i New Zealand og enkelte EU lande og giver generelt de samme symptomer som Phytophthora ramorum. For at forhindre en indførsel og udbredelse af disse svampe sættes ind så tidligt som muligt, dvs. i produktions- og distributionskæden. Dels ved importkontrol samt målrettet kontrol på produktionsstederne. Overvågningen foretages på baggrund af EU's regler og omfatter 2 årlige kontroller af alle planteskoler og havecentre, ligesom der også udføres kontrol hos registrerede omsættere og importører. Derudover ser Plantedirektoratet efter symptomer på skadegøreren på planter i bl.a. parker og skove. : Se kort beskrivelse af Phytophthora ramorums symptomer, biologi, historie og udbredelse. symptomer biologi historie og udbredelse (genvej til RAPRAS hjemmeside) Symptomerne på angreb af Phytophthora kernoviae er som udgangspunkt de samme som for Phytophthora ramorum. Kun ved laboratorieundersøgelse er det muligt at afgøre hvilken af arterne der måtte være tale om. Resultater: Ved den danske overvågning er Phytophthora ramorum fundet i følgende antal virksomheder (planteskoler/havecentre: År Antal virksomheder med angreb Angrebne planter Bemærkninger Side 11 af 15

12 Rhododendron og enkelte Viburnum Rhododendron (6) og Viburnum (1) Rhododendron Rhododendron Rhododendron + en angrebet Rhododendron i henholdsvis en park og en butik Rhododendron (29), Viburnum (2) og Pieris japonica (1) Angreb i Rhododendron i en park og foran et hotel Rhododendron (21) og Viburnum (1) Angreb i Rhododendron i et haveanlæg Links til meddelelser som Plantedirektoratatet har skrevet om emnet: Planteskoler og havecentre skal sørge for at deres Rhododendron skal have pas og papirer i orden. PL-04/08 Plantesundhed er også dit ansvar. PL-05/08 Svamp kan angribe Rhododendron. Pressemeddelelse Tilbage til den side, du kom fra Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid Formål: Ved overvågningen skal det undersøges, om en række planteslægter er fri for denne karantæneskadegører som ikke må indføres, fordeles eller spredes i EU. Baggrunden for at det blevet aktuelt at undersøge for PSTVd er, at en række symptomløse prydplanter (Solanum jasminoides og Brugmansia/Datura) i Holland i 2006 blev fundet angrebet. Skadegøreren spredes let ved mekanisk smitte. Angreb i kulturer som tomat og kartoffel vil kunne resultere i symptomer og alvorlig udbyttenedgang. I 2007 indførte EU landene specifikke hasteforanstaltninger overfor skadegøreren. : Se beskrivelse af Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid Læs også: PL-05/07 orientering om Plantedirektoratets aktuelle håndtering af skadegøreren PSTVd. PL-04/07 Holland kræver nu test for PSTVd ved indførsel af Solanum jasminoides og Brugmansia spp. Side 12 af 15

13 Resultater: 2008: 2 partier Solanum jasminoides og 1 parti Datura blev destureret efter at de ved Plantedirektoratets avlskontrol var fundet inficeret. Ialt blev 32 planteprøver undersøgt. Ved importkontrol af tomatfrø blev der undersøgt 5 partier. Ingen indeholdt PSTVd. 2007: I forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol blev udtaget i alt 22 prøver af Solanum jasminoides, Solanum murucatum, Solanum pseudocapsicum, andre Solanum, Brugmansia/Datura, Nicotiana alata og Capsicum annuum. PSTVd blev fundet i ét parti Solanum muricatum som blev destrueret. I forbindelse med omsætningskontrol blev udtaget prøver af i alt 11 partier af Solanum jasminoides og Solanum rantonetii. Skadegøreren blev fundet i ét parti Solanum jasminoides fra Tyskland. Da laboratorieresultatet forelå var planterne solgt til et andet land. Efterfølgende blev både modtager- og afsenderlandet informeret om fundet. I forbindelse med importkontrol af tomatfrø blev udtaget prøver af 5 partier. Ingen partier var angrebet af skadegøreren. 2006: Ved undersøgelse af prøver udtaget ved den danske avlskontrol i gartnerierne, blev et parti Solanum jasmonoides fundet angrebet af PSTVd. Planterne var tidligere købt i Italien. Ralstonia solanacearum - tomatvisnesyge/brunbakteriose Ralstonia solanacearum (RS) er bakterien bag den alvorlige kartoffelsygdom kaldet kartoffelbrunbakteriose. RS er en karantæneskadegører og overvågningen for den sker på baggrund af et EU rådsdirektiv, som er gennemført i Bekendtgørelse om planteskadegøreren Ralstonia solanacearum. Der er aldrig tidligere gjort fund af bakterien i Danmark og formålet med overvågningen er derfor at få bekræftet, at bakterien fortsat ikke findes i Danmark. Overvågningen for RS hænger nøje sammen med overvågningen for Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus som forårsager kartoffelringbakteriose. Skadebillede Symptomerne for kartoffelbrunbakteriose ligner symptomerne kartoffelringbakteriose, se derfor beskrivelsen af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose). Udbredelse RS er som CMS mere eller mindre hyppig i de forskellige EU-lande, men findes sjældnere end CMS. Særligt Ungarn og Portugal har forekomst af RS. I Danmark har der aldrig været konstateret fund af RS. : Se beskrivelse af Ralstonia solanacearum. Metode Prøvetagningen følger nøje prøvetagningen for CMS. Resultater RS er aldrig fundet i Danmark. Rhynchophorus ferrugineus - rød palmesnudebille Side 13 af 15

14 Formål: Overvågningen skal gerne vise, at denne karantæneskadegører snudebille ikke findes på palmer med en stammediameter over 5 cm som importeres, produceres eller i øvrigt omsættes i Danmark. Overvågningen er blevet aktuel efter at snudebillen i 2007 blev fundet i Spanien, Frankrig og Italien. Efterfølgende har EU landene indført hasteforanstaltninger overfor skadegøreren. I 2009 undersøges palmer også for Rhynchophorus palmarum (sort palmesnudebille) og Paysandisia archon (palmeborer). : Se beskrivelse af Rhynchophorus ferrugineus. Se beskrivelse af Rhynchophorus palmarum (sort palmesnudebille) Se beskrivelse af Paysandisia archon (palmeborer) og billeder Resultater: Omsætningen af palmer med en stammediameter over 5 cm er begrænset i Danmark. Plantedirektoratet har ikke set snudebillen eller symptomer på den ved kontrol i Danmark i hverken 2007 eller Tilletia indica Formålet med overvågningen er at undersøge, om Danmark fortsat kan erklæres fri for svampen Tilletia indica. Der er en risiko for, at skadegøreren kan spredes fra inficeret foderkorn fra tredje lande og angribe hvede i Danmark. Skadebillede og spredning Tilletia indica er en frøbåren svamp. Den angriber korn under dyrkningen, primært hvede, og spredes via brandsporer, som sidder i eller på de modne kerner. Brandsporerne kan desuden overleve i jorden i en lang årrække og svampen er derfor svær at slippe af med igen i den enkelte mark. Svampen forårsager ingen væksthæmning eller væsentlig udbyttenedgang, men mere end 1 % inficerede kerner gør høsten uanvendelig til mel. Udbredelse Tilletia indica findes så vidt vides ikke i EU, men forekommer i dele af Nordindien og nogle steder i Iran, Pakistan, Sydafrika og Mexico. Desuden er den udbredt i visse dele af de sydlige stater i USA, hvorfra Danmark indfører en del foderkorn via andre EU-lande. Metode Overvågningen udføres i hvedemarker omkring de mest travle fodervirksomheder og prøverne består af kerner udtaget umiddelbart efter høst. Dernæst analyseres prøverne på Plantedirektoratets laboratorium for diagnostik. I 2009 udtages i alt ca. 12 prøver i Danmark. Se beskrivelse af Tilletia indica og læs mere om dens udbredelse m.m. på EPPO s hjemmeside: Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi Genvej til EPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse Genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Side 14 af 15

15 Resultater 2009 er det første år, hvor Plantedirektoratet overvåger for Tilletia indica, resultaterne vil blive offentliggjort, når overvågningen er afsluttet. Side 15 af 15