INDHOLDSPLAN. for skoleåret 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN. for skoleåret 2014/2015"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN for skoleåret 2014/2015 Godkendt af Skovbo Efterskoles bestyrelse

2 sfortegnelse 5 INDHOLDSPLAN OG DIVERSE SKEMAER PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF INDHOLDSPLAN PÅ SKOVBO EFTERSKOLE SKOVBO EFTERSKOLES FORMÅL SKOVBO EFTERSKOLES SELVVALGTE VÆRDIGRUNDLAG SKOVBO EFTERSKOLES PÆDAGOGISKE LINJE OG HOVEDSIGTE MED UNDERVISNING OG SAMVÆR ELEVER OPTAGELSE OG SAMMENSÆTNING AF SKOVBO EFTERSKOLES ELEVGRUPPE DIFFERENTIERING OG NIVEAUDELING INKLUSION LÆRERNE TILSYNSLÆREREN FAMILIEGRUPPELÆREREN FAGLÆREREN PLANER DAGS- OG UGEPROGRAM WEEKENDPROGRAM FAGOVERSIGT EVALUERING FORÆLDREKONSULTATION EVALUERINGSPAPIRER STANDPUNKTSKARAKTERER TERMINSPRØVE FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE TILBUD DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORB. MED KOSTSKOLEARBEJDET MÅLTIDET LEKTIETIME RENGØRING & KØKKEN FÆLLESRENGØRING VÆRELSESRENGØRING MADLAVNING OG KØKKENARBEJDE 17

3 5.5.7 TILBAGEVENDENDE ARRANGEMENTER INTRODAGE [SE SKEMA: INTRO] OPSTARTSTUR [SE SKEMA: OPST.] GENSYNSDAG EFTERSKOLERNES DAG [SE SKEMA: EF] SKOVBOJUL [SE SKEMA: SKOV] JULEFEST OG JULEAFSLUTNING [SE SKEMA: JP] FORÆLDREDAG DAG FOR NYE ELEVER IDRÆTSDAG KARISMAJ HOVEDRENGØRING [SE SKEMA: ST] TIVOLITUR [SE SKEMA: ST] GALLAFEST [SE SKEMA: ST] DIMISSIONSFEST [SE SKEMA: ST] FESTER & ARRANGEMENTER KLUBBER MUSIKORIENTEREDE KLUBBER SPORTSORIENTEREDE KLUBBE MEDIEORIENTEREDE KLUBBER KRISTENDOMSORIENTEREDE KLUBBER UNGEGRUPPER MIX TEENEVENT FAGBESKRIVELSER OBLIGATORISKE FAG DANSK MATEMATIK ENGELSK UGENS AFSLUTNING DANNELSE OG DEMOKRATI FAMILIEGRUPPETIME FÆLLESANDAGTER BIOLOGI FYSIK GEOGRAFI KRISTENDOM OG LIVSOPLYSNING SAMFUNDSFAG HISTORIE BOGLIGE VALGFAG & SUPPLERENDE FAG TYSK FRANSK SCIENCE H-TEAM & PROJEKTER K TEAM SKILINIE TEAMALP AFRIKALINIE TEAM UBUNTU CUBALINJE TEAM CUBA DYKKERLINJE TEAMDIVING 66

4 MUSIKLINJE 2 & SPOR MUSIKSPOR TEATERSPOR MEDIE- OG JOURNALISTSPOR SPORTSSPOR KUNSTSPOR VÆRKSTEDSSPOR VALGFAG PIGEFODBOLD DRENGEFODBOLD BADMINTON MOUNTAINBIKE MUSIKLINIE 1 FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET BAND 1-4 FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET KOR FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET INSTRUMENTAL FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET SY DIT TØJ BAGNING GYMNASIEMATEMATIK SPECIALUNDERVISNING DANSK DANSK MATEMATIK 1 (8&9) MATEMATIK ENGELSK ENGELSK LÆRERROLLE I SPECIALUNDERVISNINGEN DANSK SOM FREMMEDSPROG ERHVERVS- OG UDDANNELSESVEJLEDNING ERHVERVS- OG UDDANNELSESVEJLEDNING ERHVERVSPRAKTIK UDDANNELSESBOG OG TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE BROBYGNING OSO-OPGAVE ANDERLEDES UGER OG DAGE PROJEKTOPGAVE [SKEMA: P] SKILEJRSKOLE [SKEMA: SKI] TEATERPROJEKT [SKEMA SE: TK1-3] BOGLIGE UGER [SE SKEMA: BOG ] PRØVEUGER: STUDIE & PRAKTISK ARBEJDE [SE SKEMA: MP] SPORUGE [SE SKEMA SU] SEXUALUNDERVISNING KULTURMØDEUGE (UGE 7) IDRÆTS- OG SUNDHEDSUGE (UGE 7) 93

5 5.9 SKEMAER (FINDES I SKEMADOKUMENTET) HOVEDSKEMA 1. SEMESTER [HS1] HOVEDSKEMA 2. SEMESTER [HS2] OPSTARTSTUR [OPST.] SPORUGE [SU] EFTERSKOLERNES DAG [EF] PROJEKTOPGAVE [P45-46] SØNDAGSUNDERVISNING [SS] SKOVBOJUL [SKOV] JULEAFSLUTNING [JP] TEATERUGER [TK 1-3] SKITUR [SKI] KULTURMØDE, IDRÆTS- OG SUNDHEDSUGE [UGE 7] TERMINSPRØVE [TP] SKRIFTLIGE PRØVER [SP] BOGLIGE UGER [BOG 1-3] MUNDTLIGE PRØVER [MP 1-3] DOKUMENTATION FOR UNDERVISNINGSDAGE 94

6 5 INDHOLDSPLAN OG DIVERSE SKEMAER 5.0 PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF INDHOLDSPLAN PÅ SKOVBO EFTERSKOLE splanen er manualen for arbejdet på Skovbo Efterskole. Derfor skal den hele tiden være - opdateret og beskrive skolens virkelighed - tilgængelig for børn- og ungeministeriet, bestyrelse, medarbejdere og skolens brugere Procedurer: I foråret godkender bestyrelsen indholdsplanen for det kommende skoleår. Den eksisterende plan suppleres med beskrivelser af nye fag. Disse beskrivelser skal være færdigbehandlet og godkendt af medarbejderråd og bestyrelse inden det nye skoleår går i gang. På skolens netværk og hjemmeside skal der altid ligge en opdateret version af skolens indholdsplan. Ved udgangen af et skoleår suppleres indholdsplanen med opdateret tjenestetidsplan, skemaer og aktivitetskalender for derefter at blive arkiveret under det gældende skoleår. Forstanderen er ansvarlig for, at ovenstående procedurer overholdes I indholdsplanen søges Bennets didaktiske model omkring det: Undervisende, strukturerede og vejledende samvær implementeret. Ligeledes søges Ulla Ambrosius Madsens model om det nødvendige, kontraktfæstede og frie rum implementeret. I tilknytning til indholdsplanen er der udarbejdet arbejdsbeskrivelser, skema og kalendermateriale

7 5.0.1 SKOVBO EFTERSKOLES FORMÅL Institutionens formål er, at drive efterskole inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler. Skolens virke bygger på et karismatisk kristent og folkeligt grundlag. Overordnede kommentarer i tilknytning til formålet: Vort mål med at drive efterskole er, at kvalificere unge til at håndtere deres nuværende ungdomsliv og deres kommende voksenliv, og samtidig give dem et spændende, udviklende og udfordrende år. Dette mål søges opfyldt ved, at skolen i sin helhed er med til at pege på den enkelte elevs muligheder frem for elevens begrænsninger. Både gennem undervisning og samvær søger vi at opfylde lovens formål om at bibringe den unge livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I vores kristne menneskesyn ligger implicit, at mennesket består af ånd, sjæl og krop, og at der er ligeværdighed mellem disse tre. I forlængelse af formålet og vores kristne menneskesyn udkrystalliserer der sig et skolemiljø hvor: - eleverne kan kvalificere sig til ungdomsuddannelserne. (der tilbydes i et aktivt læringsmiljø at tage folkeskolens afsluttende prøver) - eleverne lærer at fungere socialt i et fællesskab, der stiller krav. (eleverne bor flere sammen, spiser sammen og deltager i mange aktiviteter sammen med skolens elever og medarbejdere) - eleverne lærer ansvar og selvstændighed ved at se konsekvensen af egne valg og beslutninger. (i samarbejde med eleven opstilles der uddannelsesmæssige mål. Disse mål søges fastholdt) - eleverne opmuntres til at udvise initiativ for derigennem at være med til at præge deres egen og skolens hverdag. (fællesarrangementer m.m.) - eleverne udfordres til at tage stilling til kristendommen og lade deres liv blive påvirket af kristne holdninger. (her tænkes mere på et personligt engagement i kristendommen end et bestemt kirkeligt tilhørsforhold) - eleverne får smag for et aktivt fritidsliv og udfordres til at udvikle deres kreativitet. (gennem musik, sport, kunstnerisk udfoldelse, debat og foredragsaftener) - eleverne opmuntres til at engagere sig i det omgivende samfund både lokalt og globalt. (gennem temadage, diskussioner, tværfaglige projekter og ekskursioner) - eleverne bevidstgøres om miljø- og sundhed. (temadage, livsstil, ernæringslære, affaldssortering, energibesparelse) Sammenfattende foregår undervisningen i et engageret kostskolemiljø, hvor grundlaget er et kristent menneske- og livssyn. Det betyder, at vi ønsker at lade de kristne værdier og samfundsudviklingen mødes i en holdningsdannende konfrontation. Vi ønsker at påvirke og engagere, så ord som ansvar, ærlighed, tillid, åbenhed, ligeværdighed, fællesskab og frihed får et reelt og konkret indhold

8 5.0.2 SKOVBO EFTERSKOLES SELVVALGTE VÆRDIGRUNDLAG Skovbo Efterskole vedtægter 1.stk 3. Skovbo Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det er beskrevet i bibelen. Dette inkluderer respekt for det enkelte menneske, samtidsrelevans i forhold til omverdenen og miljøansvar, samt personlig genoprettelse, livsglæde og fremtidshåb. Derfor er det en værdi for os at: - skolen værdsætter det enkelte menneske og respekterer dets frihed til at vælge livsgrundlag. - relationen til Jesus bliver præsenteret som noget levende, ægte og attraktivt, som kan være holdningsdannende og livsforvandlende. - kristendommen præsenteres som noget, der er relevant for hele tilværelsen, og eleverne oplever en mangfoldighed af kirkelige udtryk. - skolen udfordrer og udvikler hele mennesket. - undervisningen tilpasses, så den enkelte elev udfordres maksimalt i forhold til sin faglige formåen. - eleverne møder troværdige medarbejdere, som kan tilbyde vejledning åndeligt, fagligt og personligt. - skolen skaber et miljø, hvor der er nærhed, positiv omgangstone og gode relationer. - skolen skaber et miljø, hvor der er tillid, livsglæde, humor og kreativitet. - skolen skaber et miljø, hvor frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen således, at eleverne lærer at tage ansvar for sig selv, for andre og for skolens fysiske rammer. - skolen tager aktivt del i det omgivende samfund

9 5.0.3 SKOVBO EFTERSKOLES PÆDAGOGISKE LINJE OG HOVEDSIGTE MED UNDERVISNING OG SAMVÆR At undre sig Skovbo Efterskole er en skole for teenagere i alderen år. På Skovbo er der en pædagogisk hovedstrøm i alt, hvad vi laver. Denne hovedstrøm er, at vi sammen med vores unge er på rejse gennem livet. På en lang række eksistentielle områder ønsker vi ikke at stille med en række færdige svar og er bevidste om at både elever og medarbejdere kan forandres gennem refleksion og dialog Der er noget, der er større end os selv En anden hovedstrøm er, at vi arbejder ud fra den forudsætning, at der er noget, der er større end os selv. Vi beskæftiger os med den store historie: En skabende Gud - der blev menneske og dermed skabte kontakt mellem Gud og mennesket. Vi befinder os i spændingsfeltet mellem tro og videnskab. Det betyder, at vi i naturvidenskab arbejder med det naturvidenskabelige verdensbillede som kontekst, herunder udviklingslæren og naturvidenskabens uafsluttede natur. Vi ønsker ved dialog og oplysning at være en modkultur til religiøs, videnskabelig og politisk fundamentalisme. Man lærer af mange ting På Skovbo prioriterer vi undervisningen og samværet højt. Det betyder, at vi synes, at praktiske opgaver som rengøring, madlavning, fritidsarrangementer er lige så vigtige som elevens undervisning i de boglige fag. Vi prioriterer, at den unge lærer at agere ansvarligt i vores undervisnings- og samværsmiljø. Man udvikler sig bedst sammen med andre Skovbo efterskole er et fællesskab af mennesker. Vi er optaget af, at vi hænger sammen som mennesker og ikke bare er ensomme satellitter, der farer af sted gennem verdensrummet. Martin Buber har sagt, der eksisterer ikke et jeg uden et du. Vi søger at bibringe vores unge kompetencer til agere i et socialt fællesskab, og vi vil gerne være en modkultur til en entydig individualisme. Grundlæggende mener vi, at den unge bedst tilegner sig demokratisk dannelse og livsoplysning i samspil med andre

10 - 5 - Medarbejder- og bestyrelseshåndbog

11 5.1 ELEVER OPTAGELSE OG SAMMENSÆTNING AF SKOVBO EFTERSKOLES ELEVGRUPPE Skovbo optager elever i oktober, november og december måned. Alle elever skal til optagelsessamtale. Denne samtale er egentlig en oplysningssamtale, hvor skolens liv og værdigrundlag foldes ud. På baggrund af denne samtale er det op til elev og forældre at vælge Skovbo Efterskole. Skovbo Efterskole er åben for alle unge i aldersgruppen, der mener, at vores undervisnings- og samværstilbud vil udvikle dem. Elevgruppen sammensættes så der er en naturlig balance mellem 9. og 10. klassetrin samt drenge og piger DIFFERENTIERING OG NIVEAUDELING I kommentaren til vores værdigrundlag står: Undervisningen tilpasses, så den enkelte elev udfordres maksimalt i forhold til sin faglige formåen. I fagene dansk, engelsk og matematik og tysk arbejdes der med forskellige niveauer. Det højeste niveau er gymnasieforberedende og det laveste + niveauer er specialundervisning. Dansk 9. klasse Her er der to niveauer 9-1 og 9+, 9+ er specialundervisning Dansk 10. klasse Her er der tre niveauer: 10-2, 10-1 og 10+, 10 er specialundervisning Engelsk 9. klasse Her er der tre niveauer: 9-2,9-1 og 9+, 9+ er specialundervisning Engelsk 10. klasse Her er der tre niveauer: 10-2, 10-1 og 10+, 10 er specialundervisning Matematik 9. klasse Her er der tre niveauer: 9-2,9-1 og 9+, 9+ er specialundervisning Matematik 10. klasse Her er der tre niveauer: 10-2, 10-1 og 10+, 10+ er specialundervisning - 6 -

12 5.1.3 INKLUSION På Skovbo Efterskole handler inklusion om det gode fællesskab, hvor vi alle på trods af - og med vores forskelligheder bidrager til et godt, trygt, inspirerende og lærerigt miljø. Skovbo Efterskole er en almen boglig efterskole, men vi optager årligt ca. 10 elever med særlige behov. Særlige behov kan fx være koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx ADHD, ADD). I nogle tilfælde optager vi også unge med autismespektrum forstyrrelser. Vi er ikke en specialefterskole, men vi har nogle tilbud og tiltag til unge med særlige behov, således at de kan deltage i efterskolefællesskabet og afslutte med Folkeskolens Afgangsprøve (fsa) eller 10. klasses Afgangsprøve. Det er afgørende, at den unge har evnerne til at tage afgangsprøven dvs. er nogenlunde fagligt alderssvarende. Vores erfaring er også, at den unge bør være nogenlunde modenhedsmæssigt aldersvarende for at lykkes godt med sit efterskoleophold. Optagelsesprocedure Vi optager hvert år ca. 10 unge med særlige behov, og det sker gennem et besøg på skolen og en optagelsessamtale med vores inklusionsvejleder. Derudover har vi behov for en aktuel skoleudtalelse og en PPR-udtalelse. Vores fokus er den unge, og vi ønsker at han/hun skal udvikles og lykkes. På baggrund af mange års erfaring med unge med særlige behov på Skovbo Efterskole samt en faglig/pædagogisk viden vurderer vi - ud fra oplysninger og samtale, hvorvidt vi kan være et skoletilbud for den unge. Yderlig er det vigtigt, at den unge gerne vil gå på efterskolen og vil fællesskabet, da motivation hos den unge er afgørende. Som ung med særlig behov deltager man i efterskolelivet på lige fod med alle de andre elever. De ekstra tiltag, vi kan tilbyde, er følgende: Deltagelse i +hold i dansk, matematik og dansk, dvs. hold med max 10 elever, hvor undervisningen er særligt tilrettelagt, men målet fsa Ressourcelærer i dansk, matematik og engelsk (10.klasse) Daglig lærerstyret lektietime Ugentlig samtale med en struktur-/samtalelærer Ekstra støtte i forbindelse med mere ustrukturerede arrangementer fx projektopgave Medicinhåndtering Hvilket tiltag der er nødvendigt for den enkelte elev vurderes i samarbejde med inklusionsvejleder, forældre og den unge selv. Lærerroller Funktioner i arbejde med unge med særlige behov: Underviser på +hold Undervisningen er særligt tilrettelagt pædagogisk og fagligt i forhold til den enkelte elevs niveau og gruppens sammensætning. Der arbejdes mod at opøve en basal og solid faglig kunnen, og målet er folkeskolens afgangsprøve. Der arbejdes struktureret med fokus på motivation og en vekselvirkning mellem individuel arbejde og læring/udvikling i det sociale samspil. I samarbejde med inklusionsvejleder vurderes, hvorvidt elever skal have ekstra tid til eksamen. Ressourcelærer (dansk, matematik, engelsk) Som ressourcelærer har man fokus på elever med særlige behov. Der hjælpes med forståelse af opgave, der guides i strategier til opgaveløsning, og der kan guides i det - 7 -

13 sociale samspil. Der hjælpes med struktur, og der kan også hjælpes med oplæsning. I nogle tilfælde handler det også om at støtte eleven i en fastholdelse af koncentration og/eller give eleven en passende pause. Som ressourcelærer samarbejder man med hovedlæreren og vurderer, hvorvidt eleverne skal deltage i klasseundervisningen/gruppeopgaver, eller ressourcelæreren tager elever ud til individuel undervisning. I klasserummet har ressourcelæreren særligt fokus på elever med særlige behov, men må selvfølgelig også hjælpe de andre elever og være med til at bidrage til et godt læringsmiljø. Består undervisningen af oplæg/ tavleundervisning hjælper ressourcelæreren med at holde fokus og koncentration i klassen (Ressourcelæreren skal også være opmærksom på, at mange unge med særlige behov mister koncentrationen og derfor ikke hører/forstår alt, hvad der bliver sagt ved tavlen, selvom de sidder stille). Som ressourcelærer er man også med til at observere det sociale samspil og læringsmiljøet i klassen, hvilket deles med hovedlæreren. Yderlig sørger ressourcelæreren også for at hente elever på værelser og håndtere pjæk (dette gælder samtlige elever og ikke kun de unge med særlige behov). En ressourcelærer er IKKE en radiatorlærer. Struktur- og samtalelærer Som struktur- og samtalelærer er man tilkoblet bestemte elever, og der afholdes regelmæssige (ugentlige) trivselssamtaler med eleven med afsæt i faglige, sociale og personlige mål. Fokusområde kan variere i forhold til behov. Der kan arbejdes med sociale udfordringer fx på værelse eller i fællesrummet eller personlige udfordringer med fx at opføre sig socialt anstændigt, håndtere konflikter, pjæk, at komme op om morgenen, regler mv. Der arbejdes med at give eleven strategier til at løse udfordringerne. Fokusområder noteres i logbogen. et er også at skabe struktur for eleven, og derfor kan timerne også udmøntes i praktiske gøremål med i fællesskab at holde orden i skolesager, -mapper, skab og værelse. Der tydeliggøres også struktur ved at forklare skemaer, dags-/ugeplaner, særligt i forhold til anderledes dage/uger (se pkt. nedenfor). Her er det også struktur- og samtalelærerens opgave at lave synlige skemaer/struktur for eleven. I studieperioden er det struktur- og samtalelærerens opgave at strukturere og lave skema for perioden. Desuden trænes der til prøverne. Som struktur- og samtalelærer er man også med i eventuelle konflikthåndteringer omkring eleven. Desuden har man ansvar for i samarbejde med inklusionsansvarlig og faglærere at lave eventuelle udtalelser. Der samarbejdes med kontaktlæreren om fokuspunkter/samtale. Også kontakten til hjemmet koordineres i forhold til kontaktlæreren. Alle funktioner kræver specialpædagogisk fokus, dvs. mest af alt at arbejde relationelt (med tålmodighed) og struktureret Logbog Logbog, som føres over elever med særlige behov, er primært struktur-/samtalelærerens redskab til at have øje for udviklingen hos den enkelte. Derudover er uddrag brugbart i forbindelse med udtalelser. Logbogen er åben for alle lærere, dvs. at man som kontaktlærer også kan orientere sig om udviklingsforløb og fokuspunkter. Anderledes dage/uger Disse dage/uger er en stor udfordring for de fleste af de unge med særlige behov, derfor er det vigtigt, at de medtænkes eksplicit i støtten og samtalen: Grundig forklaring af dagen/skema (hvad, hvor, hvem) Opmærksomhed omkring relationer (hvem skal jeg følges med?) Opmærksomhed omkring mad (hvor/hvordan husk at smøre madpakke osv.) Tilknytte en kontakt/hjælp (hvis jeg er i tvivl?) det kan både være lærer, gi et år eller elever - 8 -

14 Introtur Skitur (*) Projektuge (*) Brobygning (*) Sporuge Teaterkoncert Eksamen (studie og forberedelse)(*) (Efterskolernes dag) Arrangementer ud af huset Tivolitur (*) kræver yderlig fysisk tilstedeværelse, vejledning og strukturering (Her planlægges særskilt støtteforanstaltninger) Forældrekontakt Vigtigt, at vi kommunikerer, at vi IKKE er en specialefterskole. Starter skoleåret med en forventningsafklaring og beskrivelse af foranstaltninger og skole/hjem kontakt m forældre (inklusionsvejleder) Kontakt er primært i forbindelse med skolens andet skole/hjem samarbejde (trivselssamtaler og forældrekonsultation) Før disse møder, holdes et teammøde med samtlige lærere, der er tilknyttet specialeleverne i form af en støttefunktion. Her gennemgås elever, således at kontaktlærer og/eller samtalelærer får information til at orientere forældre. Afhængig af eleven, vil støttelæreren (og/eller inklusionsvejleder) deltage i konsultationer/yderlige opkald til hjem. Det er vigtigt, at kontaktlærer og samtale-/strukturlærer har lavet aftale om, hvem der kontakter hjemmet, og hvem der har den primære kontakt. Oftest vil det være samtale- /strukturlærerne, da denne arbejder ugentligt med eleven. Brobygning Øget samarbejde mellem UU-vejleder på Skovbo, inklusionsvejleder samt forældre, sagsbehandlere etc. Uddannelsesplaner for unge med særlige behov koordineres mellem UU-vejleder og inklusionsvejleder. Samtale- og strukturlærere er med i dialogen med de unge om at udfylde uddannelsesplaner. Der laves skoleudtalelser, som kan vedhæftes til ansøgninger om videre ungdomsuddannelser. Disse udformes af inklusionsvejleder (og/eller samtale- /strukturlærer) i samarbejde med UU-vejleder. Intern videreuddannelse/udrustning Som en del af inklusionstanken (og efterskoletanken), arbejder alle lærere med alle elever også unge med særlige behov. Gennem medarbejdermøder og pædagogiske arrangementer videregiver inklusionsvejleder m.fl. konkrete tiltag i forhold til unge med diagnoser. Det kan være af både generel og specifik karakter. Der videregives og diskuteres også overordnede pædagogiske tanker og metoder. Se endvidere afsnit

15 5.2 LÆRERNE TILSYNSLÆREREN Der altid voksne i huset på Skovbo. Om dagen fra kl :30 er det kontoret, der har tilsynsforpligtigelsen. På alle andre tidspunkter er der lærere, der har kostskoletilsyn. Tilsynet omfatter: - ledelse af måltider - ledelse af rengøringsopgaver - igangsætning af forskellige aktiviteter - samtaler med elever Ligeledes er tilsynslæreren en aktiv partner i løsningen af de konflikter, der måtte opstå i det frie rum. I værdigrundlaget står: Eleverne møder troværdige medarbejdere, som kan tilbyde vejledning åndeligt, fagligt og personligt. Tilsynslærernes løbende samtaler med eleverne giver mulighed for at tilegne sig livsoplysning idet mange almene og eksistentielle emner som f.eks. tro, tvivl, kærester, uretfærdighed, lidelse o. lign. berøres FAMILIEGRUPPELÆREREN Alle elever er med i en familiegruppe og hver enkelt har en familiegruppelærer. Familiegruppelæreren erstatter klasselærerfunktionen, der kendes fra Folkeskolen. familiegruppelæreren har hver uge møde med familiegruppen, og ca. 1 gang om måneden har familiegruppelæreren en formaliseret evaluerings- og udviklingssamtale. Det er familiegruppelæreren, der har den primære kontakt til hjemmet. Ca. to gange om ugen deltager familiegruppelæreren i middagsmåltidet sammen med familiegruppen FAGLÆREREN Faglærerne har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. I undervisningen sætter vi faget i centrum og arbejder målrettet på at give eleverne en række faglige forudsætninger for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb efter Skovbo

16 5.3 PLANER DAGS- OG UGEPROGRAM Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag løb/gå løb/gå løb/gå løb/gå morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad Morgenmad oprydning oprydning oprydning oprydning Oprydning Spor boglige timer boglige timer boglige timer boglige timer Musik Kunst servering servering servering Servering Værksted Sport Andagt Andagt Andagt Boglige timer Teater Medie boglige timer boglige timer boglige timer Familietime middag Middag middag middag Middag 13:00 13:45 12:45-13:30 boglige time boglige time boglige time boglige time Fællesrengøring 13:50 14:35 13:30-14:30 boglig time boglig time boglig time boglig time værelsesrengøring 15:20-15:40 14:30-15:30 servering servering servering servering ugens afslutning 15:40-17:10 valgfag Valgfag Klubber valgfag 17:30-18:15 aftensmad aftensmad aftensmad aftensmad 18:15-19:00 lektietime lektietime lektietime lektietime 19:00 evt. arrangement evt. arrangement evt. arrangement evt. arrangement 21:00-21:15 servering servering servering servering 21:45-22:15 på egen gang på egen gang på egen gang på egen gang 22:15 På eget værelse På eget værelse På eget værelse På eget værelse Ro Ro Ro Ro

17 5.3.2 WEEKENDPROGRAM Alle weekender er åbne og eleverne har mulighed for at være på skolen. Eleverne må tage på weekend fredag kl og skal være tilbage på skolen søndag kl Der er to tilsynslærere på i en weekend, og de udarbejder i samarbejde med eleverne et program for weekenden, hvor følgende indgår: - madlavning - rengøring - sport og aktiviteter - andagt m.m. I weekenden besøges nogle gange forskellige fri- og folkekirker, og eleverne får indblik i det kristne liv i disse sammenhænge

18 5.3.3 FAGOVERSIGT Dansk Matematik Engelsk 2. fremmedsprog Undervisning og samvær Niveaudelt undervisning `10-2 ` `9-1 `9-2 `10+ `10-1 ` `9-1 `9-2 `10+ `10-1 ` fransk 9b tysk 9b tysk 9a fransk 10 Tysk/fransk Anden boglig undervisning Klassetrin 9 10 Fysik/kemi Science Science Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Dannelse og demokrati Andagt 2 2 Ugens afslutning 1 1 Sportimer Valgfagstimer Morgenmotion Lektietime/rengøring Fællesrengøring Værelsesrengøring Familiegruppetime Klubber Linjer, spor og valgfag Pædagogisk tilrettelagt samvær tysk

19 Spor Musiklinje 2 Teater Kunst Medie og journalistik Sport Værksted Valgfag Sportsorienterede valgfag Pigefodbold Drengefodbold Badminton TeamALP (skilinje) TeamDIVING (dykkerlinje) Mountainbike Musikvalgfag Musiklinie 1 Band 1 (Musiklinje 1) Band 2 (Musiklinje 2) Band 3 (Musiklinje 2) Band 4 (Musiklinje 2) Kor Instrumentalundervisning: Trommer, klaver, guitar, bas, saxofon og sang Studie (Musiklinje 2) Andre valgfag Sy dit tøj Bagning Gymnasiematematik

20 5.4 EVALUERING FORÆLDREKONSULTATION EVALUERINGSPAPIRER Det er familielæreren, der formidler forskellige evalueringer til forældre. Forældresamarbejde er tilrettelagt således: - Inden 15. september har familielæreren en telefonisk trivselskonsultation med - forældre i gruppen. - Inden efterårsferien udfylder alle faglærere et evalueringspapir (elevplan) for den enkelte elev. - I oktober/november indkaldes forældrene til konsultationer. - Her snakker familielæreren med alle forældre i gruppen af 20 min. varighed. Alle lærere er til stede på de to konsultations eftermiddage/aftener og når de ikke har familiegruppekonsultationer står de til rådighed fag faglige konsultationer. Endvidere er der cafe, hvor der er mulighed for at tale med forstanderen. - I december måned gives halvårskarakterer i fagene. Disse sendes til elevernes forældre inden juleferien STANDPUNKTSKARAKTERER I december måned gives der standpunktskarakterer i alle de boglige fag TERMINSPRØVE I foråret afholdes terminsprøver i fagene: Dansk, matematik, engelsk, tysk, geografi og biologi. et er at gøre eleverne trygge ved prøveformen ved de skriftlige prøver FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER Der tilbydes folkeskolens afgangsprøver EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE TILBUD I forbindelse med arrangementet Skovbojul udfylder skolens forældre et skema til brug ved den årlige forældretilfredshedsundersøgelse

21 5.5 DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORB. MED KOSTSKOLEARBEJDET MÅLTIDET Vi betragter fællesskabet om måltidet som meget vigtigt. Til middagsmåltidet sidder eleverne ved faste borde i familiegrupper, og der lægges vægt på samtalen under måltidet. Middagsmåltidet indledes med bordvers eller bordbøn for at markere taknemmelighed over livet. Vi værner meget om vores måltidssituation og ønsker med denne at give eleverne en oplevelse af et stort fællesskab. I måltidssituationen lærer eleverne at tage hensyn til andre og vente på hinanden. Middagsmåltidet er også stedet, hvor eleverne lærer at kommunikere til en stor forsamling. Her annoncerer eleverne forskellige frivillige tiltag som sport, andagter, løb, interessegrupper o. lign. På denne måde er måltidssituationen med til at bidrage til elevernes demokratiske dannelse og folkelige oplysning. På skift har familiegrupperne ansvar for at styre måltiderne. Her følges den procedure der er beskrevet i xxxxx LEKTIETIME Efter aftensmåltidet er der lektietime for 75% af skolens elever. Lektietimens formål er, at skabe rum for lektielæsning. Eleverne skal være på deres eget værelse. Ønsker eleverne, at arbejde med lektier i et klasseværelse, er der også mulighed for det. Der er ikke tale om lektiehjælp, men elevens egen selvstændige lektielæsning. Der vil være gi-et-år medarbejdere til stede ved lektielæsningen. Lektielæsningen struktureres for specialeleverne af inklusionsvejlederen og i lektietimen er der en lærer til stede med lektiehjælp til disse elever RENGØRING & KØKKEN RENGØRING, KØKKEN OG PRAKTISKE OPGAVER På Skovbo Efterskole er det eleverne, der sammen med medarbejderne har ansvaret for at hele hverdagen fungerer. Som ramme for dette er fastlagt nogle daglige rutiner. et er, at eleverne lærer at fungere i et socialt fællesskab, hvor den enkeltes initiativ og ansvarlighed er nødvendig for, at fællesskabet skal fungere. Her oplever eleven at være aktør i et folkeligt fællesskab, hvor elevens individualitet og det store fællesskab skal spille sammen job Kl gøres skolen rent til hverdag. Det er organiseret sådan, at 25% af eleverne deltager i dette sammen med de tilsynsførende lærere. et med dette er at lære eleverne ansvarlighed over for skolens fysiske rammer. Rengøringen planlægges og gennemføres af elever og lærere i fællesskab. Daglige job Hver elev et tildelt et dagligt ansvarsområde hver anden uge. Der laves nye planer hvert kvartal. Områderne indbefatter køkkenfunktioner såsom borddækning, servering og opvask samt rengøringsopgaver i forbindelse med lukningen af skolen kl Gennem disse opgaver lærer eleverne om hygiejne og miljømæssig håndtering af affald

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere