Den 31. august 2018 blev der i. sag nr. 003/2018. A ApS. mod. forhenværende statsautoriseret revisor B. sag nr. 004/2018. A ApS.

Transkript

1 Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 003/2018 A ApS mod forhenværende statsautoriseret revisor B og sag nr. 004/2018 A ApS mod C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab afsagt sålydende Kendelse Ved skrivelser af 10. og 19. januar 2018 har A ApS i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt forhenværende statsautoriseret revisor B samt C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, cvr.nr. xxxxxxxx, for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har om B oplyst, at indklagede har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 21. marts Godkendelsen blev deponeret 26. juni 2014 og er ikke siden genoptaget. Klagen: Revisornævnet forstår klagen således, at der klages over, at de indklagede har påtegnet årsrapporterne for 2011 og 2012 for A ApS uden angivelse af revisionsbehold til trods for, at et kontoudtog fra SKAT af 11. maj 2011 indhentet af en medarbejder hos C udviser et tilgodehavende hos SKAT på kr. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens oplysninger, at statsautoriseret revisor B i perioden mellem den 4. juli 2009 og 28. maj 2014 været revisor for selskabet A ApS, herunder har han ydet assistance med bogføring, kontering, revision, og udarbejdelse af årsrapporter. B har udarbejdet og underskrevet selskabets årsrapporter i årene med seneste underskrift på en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsrapporten for Revisionspåtegningen er dateret den 7. juni D var i hele perioden med i selskabets bestyrelse, og fra 2012 også selskabets direktion. 1

2 Der er enighed om, at en medarbejder hos C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2010 rekvirerede et kontoudtog vedrørende A ApS hos SKAT. På forsiden af kontoudtoget, som er dateret den 19. maj 2011, fremgår det, at selskabets saldo hos SKAT for perioden 1. januar 2009 til 19. maj 2011 var 0 kr., mens det på side 15 fremgår, at selskabet har et tilgodehavende på kr. Af en mail af 21. juni 2011 fra en medarbejder ved C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab til D med titlen A fremgår blandt andet følgende: SKAT Ifølge kontoudtog fra SKAT (sidste side) har du et tilgodehavende på 1,2 mio. kr. for A- skat og 2,8 mio. kr. for ambi pr På side 1 nederst er det oplyst, at du ikke skylder noget til SKAT. Det tilgodehavende beløb på 4 mio. kr. var også gældende pr og gennem en stor del af 2010 har saldoen vist, at du har over 4 mio. til gode. Umiddelbart lyder det lidt forkert, at du skulle have haft et så stort beløb til gode det meste af 2010 uden at du har fået det udbetalt. Jeg er ikke klar over, om de evt. har problemer med saldoen, når de udligner de foreløbige fastsættelser for a-skat og ambi. Vil du prøve at ringe til SKAT og få det afklaret? Du må hellere få det på skrift, hvis de bekræfter, at du har et tilgodehavende på 4 mio. kr. I mail af 23. juni 2011 er det efter ovennævnte tekst tilføjet: Skal jeg ringe til SKAT i morgen formiddag og forsøge at få afklaring på ovenstående? Og videre ses herunder anført: Efter aftale ringer kun virksomheden til SKAT. Der blev den 23. juni 2011 afholdt et møde med D. De indklagede har fremlagt, hvad der angives at være håndskrevne noter fra mødet. Under punktet SKAT er anført med håndskrift: vi gør ikke yderligere. De indklagede har endvidere fremlagt kopi af revisionsprogrammet for årsregnskabet for 2010, hvor det under pkt. 12 fremgår: På mødet med D den 23/ er det aftalt, at D anmoder om at få de 4 mio. kr. udbetalt fra SKAT. Vi foretager ikke yderligere i relation til saldoen, da der formentlig 2

3 er tale om en fejl hos SKAT. Årsrapporterne for 2010 og 2011 er ikke fremlagt i sagen. Årsrapporten for 2012 omtaler ikke problematikken omkring tilgodehavendet. Klager har i 2015 anlagt civilt søgsmål mod C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab vedrørende tilgodehavendet på 4 mio. kr. og med en erstatningspåstand på kr. Sagen blev, efter det oplyste, afvist i efteråret 2015 som følge af klagers udeblivelse fra et forberedende retsmøde. Sagen er ikke siden genanlagt. Parternes bemærkninger: Klager har vedrørende sagens formalitet anført, at A ApS findes at have kompetence til at indklage både C og revisor B for Revisornævnet. Klager er endvidere af den opfattelse, at klagen er indgivet rettidigt, da C og B i perioden 4. juli 2009 til 28. maj 2014 har været revisor for selskabet, herunder ydet fuld assistance med al bogføring, kontering, revision, udarbejdelse af årsrapport og andre administrative forhold. Seneste årsrapport udarbejdet af de indklagede er dateret 7. juni 2013 og dermed inden for 5-års-fristen, da klagen er indgivet den 10. januar Klager har til støtte for klagen anført blandt andet, at virksomheden er blevet gjort opmærksom på, at C har rekvireret et kontoudtog fra SKAT fra den 11. maj 2011, der udviser et tilgodehavende på kr ,00. Kontoudtoget er rekvireret af den medarbejder hos C, E, som C igennem flere år har udpeget til at forestå det administrative arbejde hos virksomheden med al bogføring, kontering m.v. A ApS har en klar fornemmelse af, at selskabet har betalt for meget til det offentlige, særligt som følge af de skønsmæssige ansættelser af A-skat og moms, som blev betalt, og så efterfølgende yderligere betaling af de korrekt opgjorte beløb igennem de seneste år. Det vedlagte kontoudtog fra SKAT udvisende tilgodehavende på kr. fremgår imidlertid ikke af selskabets regnskaber. Selskabets årsrapporter for år 2011 og år 2012 er uden revisionsforbehold, og uden angivelse af tilgodehavendet på kr. Revisor har i regnskabet for år 2012 anført en gæld til det offentlige vedrørende skyldig moms på 1,2 mio. kr., dog uden at dette har påvirket revisors konklusion. Dette forhold har stor betydning for et retvisende regnskab, herunder beregningen af regnskabets tal og ikke mindst egenkapitalen, hvilket må anses for en væsentlig fejl. Det er virksomhedens klare opfattelse, at når C og B ved E rekvirerer og modtager kontoudtog fra SKAT med en difference på over 5 mio. kr., er både statsautoriseret revisor B og C pligtig til at undersøge forholdet og orientere selskabets ledelse herom. Selskabets revisor B og C har ikke foretaget sig yderligere efter at have modtaget en sådan vigtig og konkret oplysning fra SKAT, og det fremgår direkte af kontoudtoget fra SKAT, at det var E fra C, som personligt rekvirerede kontoudtoget fra SKAT udvisende tilgodehavende på kr. Det bestrides at der, som anført af de indklagede, skulle have været en generel aftale om, at alene klager tog kontakt til SKAT. Rigtigheden af det af de indklagede fremlagte notat med håndskrevne noter bestrides. 3

4 Videre bestrides det, at det af den fremlagte mailtråd mellem A ApS og F skulle fremgå, at der var indgået en aftale om, at A ApS alene skulle ringe til SKAT. C kunne have skrevet til SKAT. Det er dog korrekt, at sagens parter efterfølgende afholdt møder, hvor tilgodehavendet hos SKAT på 4 mio. kr. blev drøftet, og det gøres af klager gældende, at parterne netop aftalte, at C som følge af det store tilgodehavende på 4 mio. kr. skriftligt skulle tage kontakt til SKAT med henblik på udbetaling af tilgodehavendet. C fulgte imidlertid ikke op hos SKAT men foretog sig intet. A ApS ønsker tillige, at Revisornævnet tager stilling til, om C uden at tilsidesætte regler om god revisorskik kan fralægge sig sin handlepligt ved konstatering af et tilgodehavende hos SKAT på 4 mio. kr. efter at E fra C egenhændigt havde rekvireret et kontoudtog hos SKAT. Dette endvidere sammenholdt med C s udvidede regnskabs- og bogføringsmæssige bistand. C varetog for A ApS full-service revision og bogføring, herunder omfattende C Solution og C A/S med revision og udarbejdelse af årsregnskaber, hvilket medførte at C varetog samtlige af klagers regnskabsøkonomiske forhold, hvorfor C s ansvar må anses for skærpet. Det er klagers synspunkt, at der påhviler C et selvstændigt ansvar eller et medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter overfor selskabet, og at der er tale om meget alvorlige revisorfejl. Det er endvidere klagers synspunkt, at der påhviler statsautoriseret revisor B et selvstændigt ansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter overfor selskabet. Klager finder, at tilsidesættelsen af de pligter, som stillingen medfører, er af særlig grov karakter. Det er en særligt skærpende omstændighed, at ledelsen i A ApS på daværende tidspunkt var ramt af alvorlig sygdom. Det er også en skærpende omstændighed, at den eneste pårørende var ramt af alvorlig coloncancer og døde efter længere tids sygdom omtrent på samme tidspunkt. B og de ansatte i C var fuldt vidende om disse særlige forhold, men valgte intet at foretage sig i denne særlige situation med store økonomiske tab til følge for selskabet. Den omtalte retssag anlagt ved [by] Byret var ikke, som anført af de indklagede, en grundløs sag. Der blev uden klagers vidende indkaldt til et telefonmøde ved at skrive til en e-boks, som klager aldrig havde brugt. Klager har til nærmere belysning af sagen vedlagt processkrifterne fra retssagen samt brev af 6. juli 2018 fra advokat G til C. De indklagede har vedrørende sagens formalitet anført, at A har oplyst, at klagen vedrører (i) C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, [adresse], CVR-nr.: xxxxxxxx, (ii) C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, [adresse2] v/statsautoriseret revisor B, og (iii) statsautoriseret revisor B, C [by]. Alle tre betegnelser må forstås sådan, at klagen vedrører C. Under alle omstændigheder kan klager ikke ændre sagens parter i replikken, og partsbetegnelserne i klageskriftet er de gældende. Processkrifterne er som udgangspunkt afgivet for C i denne sag, da revisor B er pensioneret, og er ikke længere ansat hos C. Såfremt Revisornævnet måtte finde, at klagen vedrører revisor B, gøres samme påstand og anbringender/synspunkter gældende som på vegne af C. 4

5 Vedrørende sagens formalitet i øvrigt har de indklagede anført, at denne sag er led i en række grundløse sager, som A har indledt mod C. A har tidligere anlagt retssag mod C ved [by] Byret vedrørende samme forhold, som denne klagesag angår. [by] Byret afviste sagen den 23. februar 2016 som følge af A udeblivelse fra et telefonisk retsmøde uden lovligt forfald, og retten pålagde A at betale kr. i sagsomkostninger til C. C har endnu ikke har modtaget betaling på trods af en fogedsag ved Retten i [by]. A er indtil videre udeblevet fra fem retsmøder ved fogedretten, og erklærede sig ude af stand til at betale fordringen på det sjette fogedmøde den 6. januar Indsigelserne mod C under denne sag er både grundløse og forældede, og Revisornævnet anmodes om at følge samme kurs som [by] Byret og forlods afvise sagen. C gør herudover principielt gældende, at sagen skal forlods afvises af følgende grunde: 1) At A har ikke kompetence til at indklage C for Revisornævnet 2) At klagen er indgivet for sent 3) At klagen er grundløs Det er kun Erhvervsstyrelsen, der er berettiget til at indbringe revisionsvirksomheder for Revisornævnet, jf. revisorlovens 43, stk. 5. A har ikke dokumenteret et grundlag for et accessorisk ansvar for C. Klagen skal derfor afvises. Sagen vedrører et påstået tilgodehavende i forbindelse med årsregnskabet for 2010, som blev udarbejdet i foråret 2011 og vedtaget på selskabets generalforsamling den 29. juni Det påståede tilgodehavende var et tema i forbindelse med årsregnskabet for 2010, hvor parterne aftalte, at C ikke skulle foretage sig yderligere. Tilgodehavendet har ikke været et tema i senere regnskabsår, hvilket også er udokumenteret. A har indklaget C henholdsvis den 10. og 19. januar 2018, altså ca. 6,5 år efter de påståede fejl blev begået. Klager til Revisornævnet skal indgives senest 5 år efter, at den pligtstridige handling er ophørt, jf. bekendtgørelse om Revisornævnet 7, stk. 2. A har dermed indgivet klagen for sent, og klagen må afvises. Det af A fremlagte kontoudtog, der udviste et tilgodehavende hos SKAT, er formentlig udtryk for en registreringsfejl hos SKAT, og Vikarbureaet har ikke dokumenteret, at A faktisk havde et tilgodehavende på kr. SKATs opkrævning af 8. december 2009 på kr. viser, at A ikke havde et tilgodehavende hos SKAT, jf. bilag D. Hvis A havde et forfaldent tilgodehavende til modregning, ville SKAT ikke have sendt denne opkrævning. Hvis der faktisk var tale om et tilgodehavende hos SKAT, ville A enten (i) have fået beløbet udbetalt, hvilket i så fald ville fremgå af fremtidige årsregnskaber (hvilket det ikke gør), eller (ii) have modtaget nyere kontoudtog fra SKAT, der viser samme tilgodehavende. Begge forhold er udokumenterede. 5

6 Revisornævnet må derfor lægge til grund, at A ikke havde et tilgodehavende over for SKAT, men at det fremlagte kontoudtog er udtryk for en fejl fra SKAT s side. Klagen må dermed afvises som grundløs, jf. revisorlovens 43, stk. 6. Såfremt Revisornævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen, har de indklagede subsidiært gjort gældende, at de indklagede ikke har tilsidesat deres pligter over for A, idet det er udokumenteret, at A faktisk havde et tilgodehavende over for SKAT, og idet C s håndtering af sagen er sket i overensstemmelse med den aftalte ansvarsfordeling mellem parterne. Det fremgår videre ikke af A s årsregnskaber i perioden (revideret af andre revisorer end C), at A skulle have fået udbetalt et tilgodehavende fra SKAT i denne størrelsesorden. A varetog sædvanligvis al kontakt med SKAT, og C måtte ikke have kontakt med SKAT (eller andre samarbejdsparter i øvrigt), hverken skriftligt eller telefonisk. Kun i enkelte tilfælde (1-2 gange) bad A E (C) om at rekvirere kontoudtog fra SKAT. C gjorde A s ledelse opmærksom på kontoudtoget ved af 21. juni 2011, og spørgsmålet blev efterfølgende drøftet på mødet den 23. juni Parterne aftalte på mødet den 23. juni 2011, at A selv skulle tage kontakt til SKAT vedrørende kontoudtoget (i overensstemmelse med parternes sædvanlige opgavefordeling), og at C ikke skulle foretage sig yderligere, da der formentlig var tale om en registreringsfejl hos SKAT, jf. bilag A, B og C. C s håndtering af denne sag er dermed i overensstemmelse med parternes aftale. Det er selskabets ledelse, der aflægger årsrapporten, og hvis der reelt eksisterede et markant tilgodehavende hos SKAT, skulle ledelsen have anført dette i årsrapporten og/eller gjort C opmærksom herpå, inden ledelse aflagde årsrapporten, hvilket ikke skete. Det bestrides, at parterne på mødet den 23. juni 2011 aftalte, at C skulle tage skriftlig kontakt til SKAT. Der foreligger da heller ikke dokumentation i sagen til støtte for dette synspunkt. Omvendt fremgår det både af C s noter fra mødet, jf. bilag B, og revisionsprogrammet, jf. bilag C, at det på mødet blev aftalt, at C ikke skulle foretage sig yderligere i anledning af kontoudtoget fra SKAT. Revisornævnet må derfor lægge til grund, at det var parternes aftale, at C ikke skulle foretage sig yderligere. A har oplyst, at D har oplevet personlige problemer og sygdom i den relevante periode, og at dette skulle føre til et skærpet ansvar for C. Dette bestrides. D har ikke over for C givet udtryk for, at han var ude af stand til at varetage sine forpligtelser som ledelsesmedlem i A, og C har handlet i overensstemmelse med den aftalte ansvarsfordeling mellem parterne. Parterne har givet møde for Revisornævnet, og har haft lejlighed til mundtligt at uddybe deres synspunkter. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Vedrørende klagen over C, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 6

7 Det fremgår af revisorlovens 43, stk. 5, at det som udgangspunkt kun er Erhvervsstyrelsen, der kan indbringe en revisionsvirksomhed for Revisornævnet, jf. tillige revisorlovens 44, stk. 6. Da klageren ikke har oplyst noget, der giver grundlag for at pålægge revisionsvirksomheden et accessorisk ansvar, afvises klagen over C, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vedrørende klagen over forhenværende statsautoriseret revisor B. Revisornævnet lægger til grund, at der er klaget over erklæringsafgivelse for årsrapporterne for 2011 og Det fremgår af 7, stk. 2, i bekendtgørelse om Revisornævnet, og af 46 i revisorloven, at en klage skal være indgivet til Revisornævnet senest 5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen vedrører, er ophørt. A ApS klage er modtaget første gang den 10. januar 2018 med en opfølgende klage den 18. januar Det lægges til grund, at det omstridte kontoudtog fra SKAT vedrørende et eventuelt tilgodehavende blev rekvireret i maj 2011 til brug for udarbejdelsen af årsrapporten for 2010 eller som forberedelse til årsrapporten for 2011, og at parternes drøftelser om, hvad der skulle foretages i anledning af kontoudtogets udvisende foregik i juni Hverken årsrapporten for 2010 eller årsrapporten for 2011 er fremlagt i sagen. Ud fra de ovennævnte oplysninger lægger Revisornævnet til grund, at begge årsrapporter er påtegnet af revisor mere end 5 år før tidspunktet for indgivelse af klage i sagen. Klagen er derfor forældet for så vidt angår årsrapporten for Årsrapporten for 2012, der som den eneste er fremlagt i sagen, er påtegnet af indklagede den 7. juni 2013, hvorfor klagen ikke er forældet. Revisornævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl. Det er ledelsen i selskabet, der aflægger regnskab. Det var derfor, i mangel af modstående aftale med indklagede, ledelsen, der først og fremmest måtte søge forholdet til SKAT afklaret. Det kan efter bevisførelsen for Revisornævnet ikke lægges til grund, at det var aftalt med indklagede eller dennes underordnede, at de skulle rette henvendelse til SKAT vedrørende det mulige tilgodehavende. Revisornævnet finder det endvidere påfaldende, at klageren ikke selv i de efterfølgende år blot har anmodet SKAT om at få beløbet udbetalt. Den omstændighed, at selskabets ledelse i den relevante periode havde alvorlige personlige problemer kan ikke føre til nogen skærpelse af indklagedes ansvar, allerede fordi det ikke er dokumenteret, at indklagede i denne forbindelse påtog sig eller blev bedt om at påtage sig særlige opgaver for klageren. Herefter frifindes indklagede, forhenværende statsautoriseret revisor B. Thi bestemmes: Klagen over C Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, cvr.nr. xxxxxxxx, afvises. 7

8 Klagen over forhenværende statsautoriseret revisor B afvises for så vidt angår regnskabsåret Forhenværende statsautoriseret revisor B frifindes i øvrigt. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52 a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Henrik Bitsch 8