Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside."

Transkript

1 Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

2 Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 9 lektioner) Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Emne/fokus: Hvad er gud, kirke og kristendom? Hvad er bibelen? Fortællinger fra urtiden i det gamle testamente. Supplerende materiale: til emnet. Herunder samler. - fortællinger fra bibelen opgaver - dramatisering. - At eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet gud. - At eleverne skaber sig viden om kristne forståelser af gud. - at kunne samtale om, hvad kirke og kristendom er. Oktober november (ca. 3 lektioner) Tværfagligt emne: Dyr. Bibelske fortællinger om dyr. - fortællinger fra bibelen opgaver - Lave dyr på forskellig vis. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. - At eleverne stifter bekendtskab med bibelens dyr samt deres symbolik go betydning. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. December - januar (Ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er glæde?(juletema) samt Jesus i den første tid(det nye testamente). Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen samt Religion nu 1 Mette Dybdal m.fl. Supplerende materiale: til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen opgaver - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet glæde - både personligt og i en religionsfaglig sammenhæng. - at eleverne får indblik i julen som højtid og fest med dens traditioner. - at eleverne skaber sig viden om den kristne

3 juls budskab. Januar marts (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er fællesskab? Samt jødernes slægtshistorie(gamle testamente) Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. - højtlæsning af biblen opgaver. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - at eleverne forholder sig til og overvejer begrebet fællesskab. - at eleverne ser religion som fællesskaber. - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. Marts - april (ca. 6 lektioner) Emne: Påske Samt Jesu undere(det nye testamente) April juni (ca. 9 lektioner) Emne: Hvad er godt og hvad er ondt? Samt Moses(Det gamle testamente) til emnet. Herunder salmer. Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. - højtlæsning af biblen opgaver. - højtlæsning af biblen opgaver. - sang og dramatisering. - samtale om og forholde sig til normer for samvær. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - at eleverne forholder sig til og overvejer begreberne godt og ondt. - at eleverne arbejder med etiske problemstillinger. - at eleverne får en begyndende forståelse for kristendommens og andre religioners måder at fremstille sondringen mellem

4 godt og ondt. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. Lærer: Michael Guldberg

5 Årsplan Kristendomskundskab 2. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 9 lektioner) Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Emne: Hvornår er man stærk? Samt De gammeltestamentlige konger. Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - lave forskellige styrkeprøver. - at eleverne forholder sig til begrebet styrke. - at eleverne forholder sig til styrke som den kommer til udtryk i religionerne. - at eleverne forholder sig til symboler på styrke. Oktober november (ca. 3 lektioner) Tværfagligt emne: Dyr. Bibelske fortællinger om dyr. - fortællinger fra bibelen opgaver - Lave dyr på forskellig vis - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - At eleverne stifter bekendtskab med bibelens dyr samt deres symbolik go betydning. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. December Januar (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er det at være anderledes? Samt Profeter og Jesus i den første tid. Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen -individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får et begyndende kendskab til, hvad profeter er for nogle religiøse(og anderledes) skikkelser. - at eleverne arbejder med Jesu syn på de udstødte mennesker i hans samtid. - at eleverne skal have udfordret og undersøgt deres

6 normalitetsbegreber. Januar marts (ca. 6 lektioner) Emne: Jesu Lignelser Marts - Juni (ca. 10 lektioner) Emne: Påske Samt Jesus sidste tid og tiden efter hans død. Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - fortællinger fra bibelen opgaver - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Lærer: Michael Guldberg

7 Årsplan Kristendomskundskab 3. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 7 lektioner) Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Emne: Hvad er løgn? Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - At eleverne bliver bekendt med forståelser af begrebet løgn. - at eleverne diskuterer og tager stilling til, hvorfor der findes løgn og et behov for at bruge løgnen. - samtale om og forholde sig til normer for samvær. Oktober December (ca. 8 lektioner) Emne: Paulus og de første kristne. Januar - februar (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er et mirakel? Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Samt Under samme himmel 3 Rebakka Bærnholdt m.fl. Supplerende materiale: til emnet. Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Herunder - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - spil om Paulus - fortællinger fra bibelen -individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får en viden om, hvordan kristendommen tog sin begyndelse. - at eleverne får kendskab til store personligheder inden for kristendommen. - at eleverne får et kendskab til den symbolik, som de første kristne benyttede. - at eleverne får kendskab til både folkelige og forskellige religioners forståelser af det mirakuløse. - at eleverne gennem arbejdet med mirakler stifter bekendtskab

8 Februar marts (ca. 4 lektioner) Emne: Hellige steder. April - Juni (ca. 10 lektioner) Emne: Da danskerne blev kristne. salmer Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Grundbog: Under samme himmel Rebekka Bærnholdt Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - fortællinger fra bibelen opgaver. med centrale personer i kristendommen. - at eleverne får øje på og viden om hellige steder. - at eleverne får en begyndende forståelse for begrebet hellig. - samtale om, hvad kirke og kristendom er. - at eleverne stifter bekendtskab med nogle af de centrale skikkelser inden for kristendommen. Lærer: Michael Guldberg

9

10 Årsplan Kristendom 4. klasse FAG: kristendom KLASSE: 4. ÅR: 12/13 Lærer: LT HOVEDEMNE Livsfilosofi og etik Uge Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig gennem fantasi og refleksion i at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Vi fokusere på: Godt og ondt. Sorg og glæde. Sandhed og løgn. Skyld og ansvar. Tro og tvivl. Uge 41: Emneuge Uge 42: efterårsferie

11 HOVEDEMNE De 5 verdens religioner Uge Et grundlæggende indblik i religionerne med fokus på den enkelte religions særegenhed. Evt.: sammenligne med kristendommen som perspektivering Primært eget materiale. Eleverne skal også selv producere et produkt. Fx PowerPoint, planche eller andet. At eleverne stifter bekendtskab med nogle centrale tanker inden for de 5 verdensreligioner. At eleverne får indsigt i religionernes opbygning og særegenhed. At eleverne lærer om forskellige måder at anskue verden på. Uge 47: Faguge HOVEDEMNE De 5 verdens religioner De 5 verdensreligioner fortsættes. Uge Uge 52: Juleferie HOVEDEMNE

12 Nordisk mytologi Uge 1-6 Se tegnefilmen: Valhalla Evt. bogen: Nordiske guder af Knud Erik Larsen eller Verden bliver til af Kaj Himmelstrup At eleverne får kendskab til den religion der herskede før kristendommen kom til Danmark og på denne måde får en større forståelse for de historiske og religiøse brydninger der udspandt sig i Danmark i forbindelse med kristendommens indførelse. At eleverne får kendskab til de grundlæggende tanker i nordisk mytologi. At eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem religion og historie At eleverne får mulighed for at reflektere over denne Uge 7: Faguge Uge 8: Vinterferie

13 HOVEDEMNE Kristendom i Danmark Uge 9-12 Der læses og samtales om, at dansk evangeliskluthersk kristendom er én kristendom, og at der også findes fx katolsk kristendom i Italien og Spanien og ortodoks kristendom i Grækenland og Rusland. Der fokuseres på reformationen, først og fremmest Luthers opgør med middelalderkirkens opfattelse af pavens betydning, og opfattelsen af forholdet mellem tro og gerning. Dernæst på, hvordan reformationen forløb i Danmark. Afsluttende læses om hvordan folkekirken er nævnt i grundloven og hvordan den er organiseret. Der tales også om, hvilke opgaver folkekirken løser, og det undersøges, hvordan den fx præsenterer sig med hjemmesider på internettet. At eleverne forstå forskellen på de forskellige former for kristendom. At de får et indblik i reformationens forløb. At de kender nogle af folkekirkens opgaver. At de får et indblik i folkekirkens nutidige image. Uge 13: Påskeferie HOVEDEMNE Ritualer Uge Hvilken funktion har ritualer i forhold til fællesskabsfølelsen inden for en kultur og i relation til den enkeltes eksistens? Der er fokus på en lang række ritualer af verdslig og religiøs karakter. Kende til forskellige typer ritualer. Forstå betydningen af ritualer for forskellige folkefærd. beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange

14 HOVEDEMNE Religiøse bygninger og symboler Uge Religiøse bygninger - hvor er gud i islam, jødedom og kristendom (protestantisk kristendom) Kristendommen: Hvad er kirke, ej en bygning men der hvor gudsfolk er samlet i hans navn, modsat de At eleverne kender til forskelle og ligheder i forståelsen af gud i de tre religioner. At eleverne får en fornemmelse af forskellen på jødedom og kristendommens forståelse af synagoge og kirke. At eleverne får en begyndende forståelse for religiøse bygningers betydning i nogle religioner. Uge 24: Emneuge. HOVEDEMNE Religiøse bygninger og symboler Uge Religiøse bygninger - hvor er gud i islam, jødedom og kristendom (protestantisk kristendom) Kristendommen: Hvad er kirke, ej en bygning men der hvor gudsfolk er samlet i hans navn, modsat de At eleverne kender til forskelle og ligheder i forståelsen af gud i de tre religioner. At eleverne får en fornemmelse af forskellen på jødedom og kristendommens forståelse af synagoge og kirke. At eleverne får en begyndende forståelse for religiøse bygningers betydning i nogle religioner. Sommerferie!!!! Aktiviteter og materialer Vi vil ikke anvende et bogsystem i undervisningen, men vil i stedet bruge materialer, som egner sig specielt til de emner vi skal beskæftige os med. Det være sig fi lm, tekster, internetaplikationer eller det ovennævnte spil. Meget af arbejdet vil være organiseret som gruppe- og projektarbejde, hvor eleverne i mindre grupper samarbejder om at opnå den viden vi søger.

15 Mål Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelse af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Antal timer 1 lektion ugenligt. Evaluering: Evaluering vil variere alt efter emne og fokus. Evaluering vil oftest ske gennem dialog. Eleverne vil ikke blive evalueret meget på konkrete kundskaber. Jeg ønsker at fokus i år skal ligge på at eleverne lærer at reflekterer over små og store spørgsmål i livet. Dette er svært at evaluere på. Derfor har jeg valgt i denne årsplan ikke at lave konkrete evalueringsmetoder. Der vil være fokus på den formative, dialogiske evaluering.

16 Årsplan FAG: Kristendom KLASSE: 6. ÅR: 12/13 Lærer: NØ HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bibelske fortællinger Tre store religioner August Kopierede artikler gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE

17 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det Elsker - elsker ikke? September - oktober Liv og Religion 6 religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Moderne folketro Oktober november Liv og Religion 6 give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Bibelske fortællinger genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen

18 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Bøn November december Liv og Religion 6 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at ofre? Januar - februar Liv og Religion 6 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer

19 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Reformationen Marts - april Liv og Religion 6 Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det Myter og dommedag Maj - juni Liv og Religion 6 religiøse sprogs virkemidler Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange.

20 Årsplan FAG: Kristendom KLASSE: 7. ÅR: 12/13 Lærer: NØ HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bibelske fortællinger Ansgar og Kristendommens indførsel i Danmark Kopierede artikler kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning August diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund

21 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Hvad er religion? September - oktober Liv og Religion 7/8 diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

22 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger Nye og gamle religioner Oktober november Liv og Religion 7/8 forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.

23 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt Frihed og ansvar November december Liv og Religion 7/8 grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

24 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Angst og håb Januar - februar Liv og Religion 7/8 identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

25 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Tillid og tvivl Marts - april Liv og Religion 7/8 identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

26 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Vækkelser Maj - juni Liv og Religion 7/8 diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Kristendom

Årsplan Skoleåret 2013/14 Kristendom Årsplan Skoleåret 203/4 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Årsplan Kristendomskundskab. årgang 203/204

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets materiale Forenklede Fælles Mål - Kristendomskundskab. Formål At eleverne opnår kundskaber

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 14 Institution Thy-Mors hf og vuc Uddannelse Fag og

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013-2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Herning

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

2014-2015. Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt. www.skole-kirke-aarhus.dk

2014-2015. Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt. www.skole-kirke-aarhus.dk 2014-2015 www.skole-kirke-aarhus.dk NEPHEW HJERTESTARTER NOas ark - et f lydende museum Antboy - et filmprojekt Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune Kannikegade 12 8000 Aarhus C Kontortid : mandag-tirsdag

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læseplan for Kristendomskundskab

Læseplan for Kristendomskundskab Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Kristendomskundskab 1. 10. klassetrin i grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2006 Indholdsfortegnelse Indhold og opbygning Afsnit

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Religion C Karianne Eggen Kristensen 2c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5

Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Evaluering i kristendomskundskab 2 IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling September 2011 Indhold Mål for modulet Hvorfor IT? Hvad er Bighugelabs? Bighugelabs og Fælles Mål Hvordan

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab

Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 2-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

11.9 Religion & Filosofi

11.9 Religion & Filosofi 11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere