Indhold. Samlet afrapportering af kvalitetsarbejdet for 2012, Læreruddannelsen i Jelling

Transkript

1 1 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Samlet afrapportering af kvalitetsarbejdet for 2012, Læreruddannelsen i Jelling Indhold Indledning... 2 Kvalitetsområde 1: Kvalitetspolitik. Læreruddannelsen i UCL Jelling og Fyn... 3 Kvalitetsområde 2: dimittendkontakt... 4 Dimittendundersøgelsen juni 2012, Jelling... 4 Kvalitetsområde 3: aftagerkontakt... 8 Aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen i Jelling... 8 Aftagerkontakt på kommunalt niveau Kvalitetsområde 4: Åbenhed og gennemsigtighed Kvalitetsområde 5: Særligt fokusområde: Evaluering af studiekontoret, Jelling december Kvalitetsområde 6: uddannelsens elementer Undervisningsevaluering, Læreruddannelsen i Jelling og på Fyn Sammenfattende handleplan på baggrund af undervisningsevalueringen Professionsbachelorprojektet på årgang 2008, Jelling, april Kvalitetsområde 7: praktik, Læreruddannelsen i Jelling Kvalitetsområde 8: internationalt område Kvalitetsområde 9: Prøver Intern prøve i psykologi på læreruddannelsen i UCL Fyn og Jelling Prøven i professionsbachelorprojektet, Læreruddannelsen i Jelling og på Fyn... 30

2 2 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 14: Undervisningsmiljøvurdering Kvalitetsområde 15: Gennemførelse Kvalitetsområde 18: Ny viden om udvikling af professionen Afrapportering af samarbejdsaftaler, Læreruddannelsen i Jelling Samarbejdsaftaler, Læreruddannelsen i Jelling og på Fyn Kvalitetsområde 21: Prøveresultater Indledning Denne afrapportering indeholder resultater af undersøgelser og evalueringer fra marts 2012 og frem til februar 2013, dog ikke praktikevalueringen fra praktikperioden jan-februar Nogle resultater er fælles for læreruddannelserne i Jelling og på Fyn. Vedr. kolonnen handlingstiltag: De enkelte kvalitetsområder bliver løbende afrapporteret når der bliver indsamlet ny viden. På den baggrund heraf kan ledelsen, forud for den endelige afrapportering, lave en foreløbig vurdering af den indsamlede viden og beslutter en foreløbig handleplan. Vedr. tidspunkt for endelig afrapportering: Internt i læreruddannelsen har vi aftalt et årshjul for kvalitetsarbejde, som indretter sig efter studieårets start. Det betyder, at udgangen af 1. kvartal (31. marts) er sidste frist for at beslutte handlingstiltag, som kan få virkning det følgende studieår. Den 31. marts er derfor et naturligt tidspunkt for den endelige afrapportering. Det er erfaringen med den cirkulære kvalitetsproces, at den har den indbyggede fordel, at der handles i takt med at ny viden indsamles. Der er flere eksempler på, at der allerede er sat handlinger i gang i forhold til nogle af de problemer, der peges på i de nye evalueringer. I 2013 skal kvalitetspraksis ændres i forhold til den ny bekendtgørelse for læreruddannelsen, og i forhold til institutionsakkreditering. Endelig skal Stud Puls integreres i kvalitetspraksis.

3 3 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 1: Kvalitetspolitik. Læreruddannelsen i UCL Jelling og Fyn Status Kommentarer Handlingstiltag: I 2011 blev der aftalt en kvalitetspraksis for området. Det blev besluttet hvilke områder der skal udarbejdes kvalitetsmål for og efter hvilken procedure og tidsplan. Færdige kvalitetsmål: Undervisning og selvstændige læringsforløb Praktik Prøver Studievejledning Studie- og praktikophold i udlandet Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Samspil mellem uddannelsens elementer Det tværprofessionelle element Kvalitetsmålene har været drøftet i uddannelsesudvalget, og på den baggrund er det besluttet at indarbejde nogle ændringer, når kvalitetsmålene skal revideres. Se under ændringer. Overgang til ny læreruddannelse vil betyder et andet grundlag af drive uddannelsen på. Derfor vil det kræve ændringer i en række kvalitetsmål. Mål for studieadministration undervisningsmiljø er under udarbejdelse Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: Der formuleres hvad vi forstår ved et kvalitetsmål. Der skelnes mellem visioner og kvalitetsmål. Profilerne indarbejdes i kvalitetsmålene. (ref. Kvalitetsudvalg 21/5 2012) Kvalitetsmålene skal ændres i forhold til den nye uddannelsesbekendtgørelse og institutionsakkrediteringen.

4 4 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 2: dimittendkontakt Dimittendundersøgelsen juni 2012, Jelling Dimittendundersøgelse juni 2012 Svarprocenten er efter en stigning fra 25,5% i 2010 til 56,9 % i 2011 faldet til 41,8 % i 2012 A: Vurdering af eget udbytte af uddannelsen Dårligste score: Her anføres de punkter, hvor 25 % eller flere af respondenterne har svaret i mindre grad elle slet ikke : Jeg har opnået fagdidaktisk indsigt i mine linjefag, der kvalificerer mig til løsning af andre læreropgaver end undervisning, f. eks. skole-hjem-samarbejde (53,6 % svarer i mindre grad og 10,7 % svarer slet ikke ) Uddannelsen har bidraget til at udvikle min interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund (25 % svarer i mindre grad og 10,7 % svarer slet ikke ) Uddannelsen har givet mig den praktiske skoling der er nødvendig for at kunne fungere som lærer (28,6 % svarer i mindre grad og 3,6 % svarer slet ikke ) Bedste score: Her anføres de punkter, hvor flest respondenter har svaret i høj grad eller i nogen grad : A. Vedrørende udbytte af uddannelsen Det giver anledning til undren, at scoren hvad angår kvalificering til løsning af andre læreropgaver som skole-hjem-samarbejde kontinuerligt er blevet dårligere siden dimittendundersøgelsen i 2010, hvor den også var blandt de dårligste scorer i denne del af undersøgelsen. Scoren vedrørende den praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer, var også i både 2010 og 2011 blandt de 3 dårligste scorer i denne del af undersøgelsen, selvom der kan dokumenteres fremgang siden A. Vedrørende udbytte af uddannelsen Læreruddannelsen i Jellings profil sætter fokus på aktuelle problemstillinger i skolens praksis inden for: Ungdomsliv- og læring Inklusion Eksperimenterende læring Uddannelsens konkrete arbejde med temaer inden for profilen skal bidrage til en kvalificering af andre læreropgaver end undervisning. Beskrivelse af temaer sker i samarbejde med aftagere med henblik på at sikre relevans og aktualitet. Gennem forskellige former for praksistilknytning (mentorordning, praksisudviklingsprojekter) styrkes de studerende praktiske skoling gennem

5 5 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Jeg har lært at gennemføre undervisning (50 % svarer i høj grad og 46,4 % svarer i nogen grad ) aktionslæring. Uddannelsen har bidraget til at fremme min personlige udvikling (50 % svarer i høj grad og 42,9 % svarer i nogen grad ) Jeg har opnået fagdidaktisk indsigt i mine linjefag, der kvalificerer mig til at begrunde og forestå undervisning (42,9 % i høj grad og 50 % svarer i nogen grad ) Ved yderligere 3 af de i alt 11 spørgsmål i dette afsnit varierer den samlede score af svar i kategorien i høj grad og i i nogen grad mellem 89,3 % og 82,2 %. B Vurdering af uddannelsens og undervisningens kvalitet og relevans Dårligste score: Her anføres de punkter hvor flest respondenterne har svaret i mindre grad elle slet ikke : Der har i uddannelsen været lagt vægt på samarbejde mellem uddannelsens fag, praktikken og de øvrige elementer i uddannelsen, så elementerne har suppleret hinanden (37 % svarer i mindre grad og 7,4 % svarer slet ikke ) Praktikken har været placeret hensigtsmæssigt (25,9 % svarer i mindre grad og 14,8 % svarer slet ikke ) Der er blevet inddraget viden, erfaringer og tendenser fra professionens praksis i uddannelsen (37 % svarer i mindre grad og 0 % svarer slet ikke ) Der har været god overensstemmelse mellem B. Vedrørende relevans og kvalitet i uddannelsen og i undervisningen: Den dårlige score for samarbejdet mellem uddannelsens fag, praktik og de øvrige elementer i uddannelsen i 2012 er nærmest identisk med scoren på dette punkt i 2010, mens den i 2011 ikke var blandt de 4 dårligst scorende punkter i denne del af undersøgelsen. Praktikkens placering var også blandt de lavest scorende punkter i dimittendundersøgelserne fra 2010 og Kommentarerne tyder på, at dimittenderne vurderer, at problemet angående B. Vedrørende relevans og kvalitet i uddannelsen og i undervisningen: Underviserne styrker gennem teamsamarbejde grundlaget for sammenhæng og samarbejde mellem uddannelsens fag, praktik og de øvrige elementer i uddannelsen. Gennem en samarbejdsaftale beskriver underviserne aftaler for konkret tilrettelæggelse og samarbejde om uddannelsens elementer. Tilrettelæggelse og samarbejde omkring professionsprojektet udvikles gennem teamsamarbejdet. Der arbejdes for en mere fleksibel tilrettelæggelse og placering af praktikken.

6 6 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 aktiviteterne på uddannelsen og det overordnede formål med at uddanne lærere til folkeskolen og anden undervisning (25,9 % svarer i mindre grad og 7,4 % svarer slet ikke ) praktikkens placering er størst på 4. årgang (tidspres i forårssemestret). Fagenes placering i løbet af uddan-nelsens 4 år har været hensigtsmæssig (22,2 % mindre grad og 11,1 % svarer slet ikke ) Bedste score: Her anføres de punkter, hvor flest respondenter har svaret i høj grad eller i nogen grad : Indholdet i undervisningen har været relevant i forhold til fagenes må og CKF (25,9 % svarer i høj grad og 66,7 % svarer i nogen grad ) Studiekontoret har været tilgængeligt (på kontoret, via telefon og ), når jeg har haft brug for det (48,1 % svarer i høj grad og 44,4 % svarer i nogen grad ) Studiekontoret har kunnet give mig den fornødne hjælp (44,4 % svarer i høj grad og 48,1 % svarer 2i nogen grad ) I studieordningen har der været tydelige mål for, hvad jeg skulle lære på uddannelsen (46,2 % svarer i høj grad og 42,3 % svarer i nogen grad ) De fysiske rammer (lokaler, bibliotek, IT-udstyr, apparatur, materialer etc.), der har været til rådighed på uddannelsen, har været tilstrækkelige for at opnå målene (30,8 % svarer i høj grad og 50 % svarer i nogen grad ) C Under Forhold af størst betydning for C Vedrørende forhold, der henholdsvis størst positiv betydning for dimittendernes gennemførelse af undervisningen og C Vedrørende forhold, der henholdsvis størst positiv betydning for dimittendernes

7 7 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 gennemførelsen af uddannelsen nævner flest dimittender: Det sociale liv og det sociale miljø i fag, på hold, i studiegrupper, i praktik-grupper, mellem studiekammerater og på uddannelsesstedet Gode undervisere Praksisfeltet enten i form af praktikken, skolens elever eller ønsket om og lysten til at blive lærer. Under Forhold, der udgør de største forhindringer for gennemførelsen af studiet nævner flest dimittender: Undervisning og undervisere, der kritiseres af forskellige årsager For lidt undervisning/for meget selvstudium Uklar, uigennemskuelig, mangelfuld eller manglende kommunikation og koordinering fra ledelsens og fra undervisernes side. forhold, der har udgjort de største forhindringer for gennemførelsen af uddannelsen: Dette punkt er ikke tidligere indgået i dimittendunder-søgelsen. Det kan noteres, det studiesociale miljø, underviserne og kommunikation er vigtige faktorer. gennemførelse af undervisningen og forhold, der har udgjort de største forhindringer for gennemførelsen af uddannelsen: Studieteamsamarbejde og andre former for samarbejde kvalificeres gennem kurser og konkret arbejde med konflikthåndtering og teamudvikling for studerende. Studieaktivitetsmodellen anvendes som didaktisk model for facilitering af sammenhæng mellem undervisning og andre studieaktiviteter med henblik på at skabe bedre rammer for studieaktiviteter i uddannelsen, herunder praksistilknytning. Undervisere gennemfører kompetenceudvikling med særlig fokus på udvikling af didaktiske kompetencer. Kompetenceudviklingen relaterer sig direkte til udvikling og implementering af studieaktiviteter, der faciliterer en større vifte af undervisning og arbejdsformer. Kommunikation fra ledelsens side styrkes blandt andet gennem en udvidet anvendelse af årskalender på Fronter og gennem målrettet anvendelse af stud.ucl.dk som

8 8 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 informationsplatform Øget standardisering af fagenes Fronterrum og kompetenceudvikling af undervisere i anvendelse af Fronter som læringsplatform Ændring af kvalitetsarbejdet på området: Ingen Kvalitetsområde 3: aftagerkontakt Aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen i Jelling Aftagerundersøgelse blandt skoleledere, der har ansat dimittender fra juni skoleledere har svaret (67 % af de adspurgte). Samlet vurderer 75 % af uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er relevant. 25 % svarer mindre grad. Vedrørende uddannelsens kvalitet svarer 13 % i mindre grad og 87 % svarer i høj grad eller i nogen grad. I undersøgelsen få følgende punkter dårligst score: Praktisk skoling (38% svarer i mindre grad ). Lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv (25 % svarer i mindre grad, og kun 25 % svarer i høj grad) Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde (25 % svarer i Konklusion følgende forhold bør have særligt fokus jf punkter med dårligst score og skoleledernes prioritering: Praktisk skoling Skole-hjem samarbejde Lede og udvikle klassens fællesskab I sidste års undersøgelse var de tilsvarende punkter: Praktisk skoling Skole-hjem samarbejde Evaluering af elevernes udbytte Mentorordning og andre former for praksistilknytning som en integreret del af undervisningen og andre studieaktiviteter på læreruddannelsen er implementeret på uddannelsen fra 2011 og skal fortsat styrkes og kvalificeres. Aktionslæring, der skaber et tæt samspil mellem teori og praksis implementeres på hele uddannelsen med henblik på at styrke praktisk skoling i tæt sammenhæng med tilegnelse af teoretisk viden.

9 9 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 mindre grad og kun 25 % svarer i høj grad ) Inddrage viden om elevernes forudsætninger og potentialer i planlægningen (25 % svarer i mindre grad, men hele 50 % svarer i høj grad) Differentiere undervisningen (13 % svarer slet ikke, men 0 % svarer i mindre grad, 38 % svarer i høj grad ) I punktet -evaluere elevernes udbytte, svarer 29 % i mindre grad, men det opvejes af at hele 57 % svarer i høj grad, så det er ikke et generelt problem. Når det sammenholdes hvilken forudsætninger skolelederne anser for vigtigst og hvilke punkter, de vurderer lavt hos dimittenderne, viser der sig at være sammenfald i punkterne -skole-hjem samarbejde (63 %) og -lede og udvikle klassens fællesskab (75 %). Praktisk skoling indgår ikke i skoleledernes prioritering. Gennem praksistilknytningsforløb samarbejder de studerende med lærere i skolen og på ungdomsuddannelserne omkring temaerne: - Lærerens ledelse af skolens fællesskaber - Mangfoldighed - Eksperimenterende læring - Ungdomsliv og læring - At sætte mål for undervisning Disse temaer vurderes som dækkende for behovet for øget fokus på de studerendes ledelseskompetence og relationskompetence, men bør udvides med en mere fokuseret tematisering af forældresamarbejde i. Evaluering af praktikken viser ligeledes et behov for opmærksomhed omkring de studerendes mulighed for deltagelse i øvrige læreropgaver, herunder forældresamarbejde. Praktiklærerne gøres opmærksom på denne forpligtelse som en del af praktikken. Det er samtidig læreruddannelsens forpligtelse at støtte de studerende i at identificere

10 10 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 disse opgaver i praktikken. Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: De 5 punkter fra uddannelsens formål (bl.a. praktisk skoling) bør indgår i skoleledernes prioritering af vigtigste forudsætninger. Aftagerkontakt på kommunalt niveau. Ledelsen af Læreruddannelsen i Jelling har afholdt møder med repræsentanter fra Vejle, Hedensted, Vejen, Kolding og Fredericia kommuner. Møderne har omhandlet samarbejdsaftaler, partnerskabsaftaler og mentorordninger eller samarbejdsprojekter. Kvalitetsområde 4: Åbenhed og gennemsigtighed Der beskrevet en praksis for området og loven er implementeret. I efteråret blev værdigrundlaget lagt på hjemmesiden, og der blev foretaget en omstrukturering af placering af informationer i overensstemmelse med UCL brug af hjemmeside, stud.ucl og mit.ucl.

11 11 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 5: Særligt fokusområde: Evaluering af studiekontoret, Jelling december 2012 Det viser årets evalueringer eller undersøgelser Antal udsendte skemaer til både lærer- og pædagogstuderende er: 941 Antal modtaget svar 273 = 29 % Tolkning og vurdering Handlingstiltag Undersøgelsen blev foretaget medio december det kan have påvirket antal besvarelser. Ved spørgsmålet om hvor mange gange den studerende har kontaktet studiekontoret er der over 50 % studerende, som har været i kontakt 1-5 gange, men der er også over 20 % der har haft kontakt 6-10 gange og over 20 % der har haft kontakt mere end 10 gange De studerende har behov for et lokalt studiekontor. Ved spørgsmålet om hvad den studerende har henvendt sig om er de mest adspurgte områder: 58,3 % - studiekort 23,6 % - studievejledning 32,3 % - spørgsmål om eksamen 24,4 % - spørgsmål til praktikken 35,4 % - spørgsmål til SU 22,0 % - Problemer med IT/login 42,1 % - andet Hvordan den studerende har haft kontakt Personligt fremmøde 95,3 % Pr. tlf. 42,2 % Pr. mail 43,4 % Ifølge undersøgelsen er der brug for at der lokalt er eksperter indenfor en lang række områder og ikke mindst skal studiekontoret være godt orienteret om aktiviteterne der foregår 42,1 % som spørger til andet er alt fra SPS, revalidering/kørselsgodtgørelse, udlandsophold, førstehjælp, linjefagsvalg, udlæg/refusion, DLR, spg. om merit, tilmelding til svømning, spotlight m.m. Den personlige kontakt er det vigtigste for de studerende Studiekontoret skal være velorienteret i forhold der vedrører uddannelsen og de studerende. Uddannelseschef, studieleder og kontorleder skal sikre at relevante oplysninger er tilgængelige.

12 12 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Det viser årets evalueringer eller undersøgelser Tolkning og vurdering Handlingstiltag Hvor tilfreds har været med mulighed for kontakt til studiekontoret: Meget tilfreds: 39,1 % Tilfreds: 47,7 % Hverken tilfreds eller utilfreds: 10,9 % Ikke tilfreds: 1,9 % Meget utilfreds: 0,4 % Tilfreds med den hjælp og sagsbehandling studiekontoret har ydet: Meget tilfreds: 42,1 % Tilfreds: 45,2 % Hverken tilfreds eller utilfreds: 9,5 % Ikke tilfreds: 2,8 % Meget tilfreds: 0,4 % De studerende er godt tilfredse med mulighed for kontakt og i de uddybende svar er der mange positive tilkendegivelser bl.a. svarer de studerende, at medarbejderne er smilende, venlige, søde og hjælpsomme og der nævnes også hurtige svar på mail. Få har oplevet noget negativt, men en enkelt nævner svært at få fat i studievejleder og en anden nævner at det er svært at finde nogen der ved noget om praktik. Den største del af de studerende er meget tilfreds eller tilfreds med hjælp og sagsbehandling, der er dog bemærkninger omkring uklare meldinger på fronter, SU, overflytninger og eksamen. Har studiekontoret indfriet de forventninger du havde, da du kontaktede dem? I meget høj grad: 30,2 % I høj grad: 46,1 % I nogen grad: 20,5 % I mindre grad: 2,7 % Slet ikke: 0,4 % Positive oplevelser, hjælpsomhed og fin service. Der er en enkelt kommentar omkring SU (være noget skarpere på SU-regler) og en skriver tonen overfor de studerende kunne være bedre og noget med rodede web sider. Her kan der arbejdes med vores måde at kommunikere med de studerende, der er ganske få, som har en dårlig oplevelse, men de få skal vi jo forholde os til. Hvordan foretrækker du generelt at kontakte studiekontoret prioriteret rækkefølge: Personligt fremmøde 95, 2 % Det fysiske studiekontor er bestemt det foretrukne den personlige kontakt betyder stadigvæk rigtig meget for de studerende.

13 13 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Det viser årets evalueringer eller undersøgelser Tolkning og vurdering Handlingstiltag Pr. tlf. 50,6 % - Pr. mail 55,4 % Er studiekontoret åbningstider passende: Ja: 45,4 % Delvis: 37,3 % Nej: 10 % Ved ikke: 7,4 % Mange udtrykker at åbningstiden er fin og de kan sagtens passe det ind, men der er del, som efterspørger en længere åbningstid, specielt åbent fra kl. 8.00, få nævner også mere åbent om eftermiddagen og enkelte forslår at vi ikke afvikler frokost når de holder deres frokostpause. Åbningstider bør vi kigge på

14 14 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 6: uddannelsens elementer Undervisningsevaluering, Læreruddannelsen i Jelling og på Fyn Midtvejs evaluering for alle hold og fag i Jelling og på Fyn, november-december 2012 NB. Der er en sammenfattende handleplan efter tabellen Resultater fra de studerendes spørgeskemaevalueringer i alle fag: Her nævnes de kvalitetsmål, der efter de studerendes opfattelse er opfyldt i mindst grad. Tallene i parentes viser det antal faggrupper ud af 10 hvor kvalitetsmålet har fået dårlig score. Indflydelse på planlægningen af undervisningen (9). Udvikling af undersøgelses- og formidlingskompetence (9) Mulighed for at dokumentere og evaluere egen læring (8) Evaluering af undervisningen med henblik på den videre planlægning (8) Planlægning og administration af uddannelsen støtter tilegnelse af læringsmål (8) Fysiske faciliteter og materielle ressourcer støtter tilegnelse af læringsmål (7) Vejledningen har støttet tilegnelse af læringsmål (5) Variation i studie- og undervisningsformer, som har støttet tilegnelse af læringsmål (4) Evaluering af udbytte af undervisningen (4). Sammenlignet med sidste års resultat: punkterne 1, 2, 3, 5, 7 og 8 var også nævnt sidste år. I år er punkterne nævnt i flere faggrupper. Ad 1. Det bliver diskuteret hvor meget indflydelse de studerende ønsker, og i hvilken grad det er muligt at inddrage dem set i forhold til forløbenes længde og krav om semesterplaner etc. Ad årg studerende har på evalueringstidspunktet ikke anvendt visse kompetencer i praktik eller professionsprojekt. Nye kvalitetsmål I den gennemførte evaluering bliver undervisningspraksis målt i forhold til idealer i den nuværende uddannelsesbekendtgørelse. Nu skal kvalitetsmålene revideres i forhold til Ad 1. Kravet om de studerendes indflydelse på undervisningen har været en tradition i læreruddannelsen begrundet i uddannelsens almene dannelsesopgave. I den ny bekendtgørelse er det meget direkte krav fjernet, til gengæld er det professionshøjskolelovens bredere formuleringer, der bliver gældende. I den sammenhæng vil der være ide i at der gennemføres metadrøftelser på holdet om de konkrete muligheder for indflydelse på undervisningen set i perspektivet af professionsbachelorens udvikling af borgerinddragelse og policyforståelse. Vedr. evaluering og dokumentation. De studerendes mulighed for at dokumentere og evaluere egen læring og evaluering med henblik på den videre planlægning, er punkter som de studerende giver dårlig score. Fremadrettet i ny læreruddannelse må det forventes at port folio bliver et organisatorisk

15 15 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 den nye bekendtgørelse, som ikke er nær så regelstyrende som den nuværende. Idealer og kvalitetsmål skal fremover i højere grad tage udgangspunkt i UCL s værdier. defineret begreb, og at der skal være en port folio praksis i tilknytningen til undervisningen, som giver de studerende mulighed for at dokumentere og evaluere egen læring, og som giver mulighed for evaluering med henblik på den videre planlægning. Det vil samtidig give mulighed for studenterindflydelse jf. ovenstående punkt. Anvendelse af port folio vil evt. blive indsatsområde i undervisernes kompetenceudvikling. Fokuspunkter, som faggrupperne ønsker at udvikle jf. faggruppernes evalueringsrapporter. 1. Arbejdsformer med vægt på at udvikle bl.a. selvstændighed og deltagelse Evaluering af læring integreret i forløb og semesterplan. Kobling til praksis gennem casearbejde Forholdet mellem forelæsninger og holdundervisning Semesterplaner tydelige information til studerende. Fokuspunkter fra faggrupper til ledelse jf. faggruppernes evalueringsrapporter Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen opleves kompleks. Studiedage, TPM mv. opleves som forstyrrende. Større sammenhæng mellem Projektgruppen vedr. logistik i ny læreruddannelse, skal tilse at der bliver sammenhæng i uddannelsen.

16 16 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 forskellige studieaktiviteter (forelæsninger, holdundervisning). Planlægning og information Mere og bedre information, færre ændringer, principper for skemalægning, Planlægningsgrundlag og skema klar tidligere. Studieordning klar tidligere. Forhold udefra, som f.eks. ny eksamensbekendtgørelse, forsinker planlægningsarbejdet. Stud.ucl.dk bliver fremover brugt målrettet. Faciliteter Forelæsningsfaciliteter på Middelfartvej, grupperum på Middelfartvej, flere stikkontakter på Middelfartvej. Tid Flere undervisningstimer, mere arbejdstid til undervisernes samarbejde Andet Mere konsekvent omgang med deltagelsespligt, instruktorordning på 2. årgang. Indsatser for at udvikle studiekompetencer jf. studieaktivitetsmodellen. Med udsigt til Campus i Odense bliver faciliteterne på Middelfartvej ikke ændret. Tilrettelæggelse efter studieaktivitetsmodellen vil ændre på anvendelsen af tid. Indsats for at flere inddrager nyindretningerne på Middelfartvej jf. campusprojektet i undervisningen. Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: Gennemgribende ændring jf. ny uddannelsesbekendtgørelse.

17 17 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Sammenfattende handleplan på baggrund af undervisningsevalueringen I den gennemførte evaluering bliver undervisningspraksis målt i forhold til idealer i den nuværende uddannelsesbekendtgørelse. Nu skal kvalitetsmålene revideres i forhold til den nye bekendtgørelse, som ikke er nær så regelstyrende som den nuværende. Idealer og kvalitetsmål skal fremover i højere grad tage udgangspunkt i UCL s værdier. Vedr. indflydelse på planlægningen. Indflydelse bliver måske nedtonet som kvalitetsmål fremover, men der vil blive en drøftelse med de studerende om tilrettelæggelse efter studieaktivitetsmodellen. Desuden skal der gennemføres metadrøftelser på holdet om de konkrete muligheder for indflydelse på undervisningen. Vedr. evaluering og dokumentation. De studerendes mulighed for at dokumentere og evaluere egen læring og evaluering med henblik på den videre planlægning, er punkter som de studerende giver dårlig score. Fremadrettet i ny læreruddannelse bliver port folio et organisatorisk defineret begreb, og at der skal være en port folio praksis i tilknytningen til undervisningen, som giver de studerende mulighed for at dokumentere og evaluere egen læring, og som giver mulighed for evaluering med henblik på den videre planlægning. Det vil samtidig give mulighed for studenterindflydelse jf. ovenstående punkt. Anvendelse af port folio vil evt. blive indsatsområde i undervisernes kompetenceudvikling. Sammenhæng i uddannelsen: Projektgruppen vedr. logistik i ny læreruddannelse, skal tilse at der bliver sammenhæng i uddannelsen. Se også handleplan for studiedage. Information: Stud.ucl.dk bliver fremover brugt målrettet. Se også handleplan for aftager- og dimittendkontakt, samt for undervisningsmiljøvurdering. Faciliteter: Indsats for at flere inddrager nyindretningerne på Middelfartvej jf. campusprojektet i undervisningen. Se også handleplan for undervisningsmiljø.

18 18 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Professionsbachelorprojektet på årgang 2008, Jelling, april 2012 Evalueringen består af 2 dele: A En studenterevaluering i form af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført marts april 2012 B En drøftelse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i lærerrådet den , hvor underviserne fremsatte kommentarer og anbefalinger A Studenterevalueringen Ifølge spørgeskemabesvarelserne finder en stor andel af de studerende (svingende mellem 68 % og 94,1 % fra aktivitet til aktivitet) tidsplanen passende for aktiviteterne i bachelorforløbet for årgang 2008 i studieåret Størst utilfredshed findes i forhold til afleveringsfristen den : 26,5 % svarende til 9 respondenter finder den for tidlig. Oplevelsen af et stort tidspres efter praktikken er da også det mest gennemgående træk i kommentarerne til tidsplanen. Besvarelserne viser at vejledning vurderes til at have størst betydning som støtte til bachelorprojektet af de aktiviteter, uddannelsesstedet har tilrettelagt. For vejledning gennem hele forløbet er der 97 % der svarer nogen, stor eller meget stor betydning. I forhold til Fællesvejledning er der 84,4 % der svarer nogen, stor eller meget stor betydning. Metodeworkshoppen og informationsmødet opnår her de dårligste scorer, idet 30,3 % af de studerende vurderer at metodeworkshoppen har lille eller ingen betydning og 33,3 % vurderer at informationsmødet har lille eller Det er ikke overraskende, at de studerende oplever et tidspres efter praktikken den problematik opleves også på andre årgange. Det er værd at notere sig vejledningens betydning for de studerendes gennemførelse af bachelorprojektet. Det ser ud til at være af stor betydning for de studerende, at de har mulighed for at kommunikere og samarbejde om deres bachelorprojekter. Undersøgelsen viser, at bachelorworkshoppen og metodeworkshoppen fungerer mindre tilfredsstillende i forhold til de opstillede mål. Undersøgelsen henleder opmærksomheden på manglende information om praktiske forhold i forbindelse med opgaveaflevering og den Evt. rykke mundtlig eksamen til slut juni i 2013, så opgaven kan afleveres senere. Tidsfrist for afvikling af mindst ½ af vejledningen skal tilpasses afleveringsfristen (ændring af studieordningen). Med udgangspunkt i både de studerendes evaluering og undervisernes anbefalinger, bør metodekurset styrkes/udvides og tilrettelæggelsen revurderes: Procesplan for PBP tilrettelægges med fokus på: funktionel tilegnelse af viden om metoder og indsamling af empiri sammenhæng mellem vejledning og workshops styrkelse af vejledning gennem planlægning af flere fælles vejledningsdage tydeligere information om procedurer og praktiske forhold i forbindelse med opgaveaflevering KLMs funktion i forbindelse med PBP skal overvejes i implementering af LU13.

19 19 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 ingen betydning for forløbet. De studerende skulle selv indskrive andet end de af uddannelsesstedet tilrettelagte aktiviteter af betydning for deres arbejde med PBP. Som et gennemgående træk anføres her de BAstuderendes eget samarbejde, diskussion og vidensdeling. I kommentarerne ses et ønske om mere undervisning i brug af empiri i bachelorprojektet. De studerendes vurdering af de planlagte aktiviteter Undersøgelsen viser at de studerende vurderer at informationsmødet især bidrager med viden om professionsbachelorprojektet og information om de formelle krav. Ifølge undersøgelsen bidrager Bachelorworkshoppen kun i ringe grad til at give inspiration til konkrete problemstillinger. For de øvrige opstillede mål vurderer de studerende at målene i højere grad er opfyldt. Metodeworkshoppen har i nogen grad opfyldt sit mål ifølge undersøgelsen. Hensigten med Fælles vejledning var at den skulle støtte de studerende i at sammentænke viden og indsigt fra praktik, linjefag og de pædagogiske fag. Dette er opfyldt i nogen grad. Procedurer for emnegodkendelse og tildeling af vejledere Undersøgelsen viser, at de studerende er overvejende tilfredse. mundtlige prøves forløb. Der udarbejdes en samling af eksemplariske bacheloropgaver med henblik på at give de studerende indsigt i forskellige typer af projekter. Brug og udbytte af mulighederne for vejledning Undersøgelsen viser, at alle studerende har benyttet sig af vejledning Ligeledes har de studerende været forberedt til vejledningen -35,3 % i nogen grad eller i mindre grad, mens resten har været forberedt

20 20 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 i høj grad eller i meget høj grad. Næsten alle studerende oplever at vejledningen generelt har støttet deres gennemførelse af projektet, 64,7 % mener i høj grad eller i meget høj grad. Støtten fra vejledning i linjefaget vurderes lidt højere end støtten fra vejledning i det pædagogiske fag. Med hensyn til rammerne for vejledning foretrækker hovedparten af de studerende (60,6 %) at der er en variation mellem fælles vejledning og vejledning ved den enkelte vejleder. Hovedparten (63,6 %) af de studerende foretrækker at de selv kan aftale tidspunkt for vejledning med vejlederne. 84,4 % af de studerende finder omfanget af den tilbudte vejledning passende - 12,5 % mener at der er for lidt vejledning. Tilgængelighed og værdi af skriftlige informationer om bachelorforløbet 81,8 % af de studerende mener at informationerne på Fronter har været let tilgængelige - mens lidt færre (74,2 %) finder at informationerne har været fyldestgørende. 90,9 % har benyttet sig af informationerne i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. 72,7 % finder at informationerne har støttet dem i gennemførelsen af projektet (i varierende grad). Nogle studerende savner information om formalia. Hvordan de forskellige fag og opgaver i studiet har givet de studerende forudsætninger for at gennemføre bachelorprojektet Undersøgelsen viser, at der i årgangsopgaver, praktik, de obligatoriske linjefag og det pædagogiske element, de øvrige linjefag og de pædagogiske fag i høj grad er arbejdet med at identificere og formulere problemstillinger fra lærerarbejdet at anvende forskellige teorier til at belyse problemstillinger fra lærerarbejdet at anvende og sammentænke faglig viden og pædagogisk viden med at inddrage egne erfaringer i arbejdet med problemstillinger

21 21 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 fra lærerarbejdet at sammentænke egne erfaringer, empiri og teori i arbejdet med problemstillinger fra lærerarbejdet at vurdere lærerens muligheder for at handle i forhold til problemstillinger fra lærerarbejdet Undersøgelsen viser, at der i årgangsopgaver, praktik, de obligatoriske linjefag og det pædagogiske element, de øvrige linjefag og de pædagogiske fag i en vis grad er arbejdet med at observere, beskrive, analysere og vurdere elevers læring på systematisk måde at anskue problemstillinger fra lærerarbejdet fra forskellige problemstillinger Undersøgelsen viser, at der i årgangsopgaver, praktik, de obligatoriske linjefag og det pædagogiske element, de øvrige linjefag og de pædagogiske fag i ikke særlig høj grad er arbejdet med med at lave undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis at tilegne sig viden fra forsknings- og udviklingsprojekter af relevans for lærerarbejdet at bruge systematisk argumentation og videnskabelig metode Undersøgelsen viser, at de studerende vurderer at de i faget KLM ikke i særlig høj grad har arbejdet med ovennævnte områder. B Undervisernes anbefalinger fra drøftelsen i lærerrådet den Tidsplanen for bachelorforløbet Reglen om, at mindst halvdelen af vejledningen skal være afviklet inden december bør ændres og afpasses i forhold til afleveringsfristen. De enkelte aktiviteter i professionsbachelorforløbet Det er vanskeligt for de studerende at bruge viden fra metodekurset i

22 22 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 deres egen bacheloropgave. Det anbefales, at metodevejledningen gøres mere funktionel ved, at der indføres metodekurser eller metodedrøftelser i de enkelte fag. Vejledningen Det fremføres, at de studerende, der har behov herfor, kan ydes hjælp til strukturering af deres arbejdsproces ved, at vejleder og studerende i fællesskab laver tidsplan for vejledningen og den enkelte vejledning afsluttes med en aftale med den studerende om, hvad den studerende skal arbejde med og forelægge ved næste vejledning. Elementer, der kan støtte de studerende i gennemførelse af bachelorprojektet Det anbefales, at underviserne/de studerende løbende i deres fag udarbejder et dokument med gode ideer til bacheloropgaver i faget. Det anbefales desuden, at der udarbejdes en samling med (uddrag af) eksemplariske bacheloropgaver, der kan fungere som inspiration og modeller for de studerende. Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: Ingen

23 23 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 7: praktik, Læreruddannelsen i Jelling Opmærksomhedsfelterne er fremkommet ved gennemgang og fortolkning af evaluering af praktikken Praktikevaluering foråret og 2. årgang Praktikevaluering foråret og 4. årgang Prioriteringer er foretaget med udgangspunkt i de områder af praktikken, der er vurderet som problematiske i forbindelse med de studerendes forberedelse, udførelse og evaluering af praktikken. Det viser evalueringen opmærksomhedsfelt Didaktiske mødesteder på 1. og 2. årgang Praktiklærernes kvalifikationer Praktiksystemet Antal af timer læst i linjefag Tolkning og vurdering Didaktisk mødested scorer lavere på 2. årgang end på 1. årgang. Besvarelser vedr. de didaktiske mødesteder er ikke entydige: Når mødet er velforberedt af alle aktører, vurderes mødet positivt. Besvarelserne viser, at der er behov for inddragelse af underviserne med henblik på at drøfte og motivere mødet mellem studerende, praktiklærere og undervisere. En forudsætning for at mødet lykkes er, at underviserne på læreruddannelsen er engagerede og motiverede for mødet. Evalueringen viser et fortsat behov for at give praktiklærernes kvalifikationer som lærere i faget praktik opmærksomhed Spørgsmålene i evalueringsskemaet er ikke formulerede således de giver et tilstrækkelig Handling Form og indhold på mødet mellem studerende, praktiklærere og undervisere er til drøftelse. Selve mødet mellem de tre aktører i praktikken er dog ikke til diskussion. Praktiklederne sagsforbereder en drøftelse på et lærerrådsmøde i foråret. I denne sagsforberedelse indgår svarresultater fra evalueringen. Målet med drøftelsen er, at kvalificere det didaktiske mødesteds form og indhold. Herefter beslutter ledelsen i samråd med praktiklederne, hvorledes mødet mellem studerende, praktikledere og undervisere skal realiseres fra og med studieåret 2012/13. Praktiklederne vil fortsat italesætte kvalitetskrav til praktiklærere i samarbejdet med praktikskolerne. En mulig handling: Praktiklederen på 1. og 2. årgang afholder møde på de 12 partnerskabsskoler på 1. og 2. årgang med henblik på at italesætte kvalitetskravene Afventer videreudvikling (Frederiksberg) Vi skal være opmærksomme på at formulere præcise spørgsmål.

24 24 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Det viser evalueringen opmærksomhedsfelt Sammenhæng mellem pæd. Element og linjefag Vejledning Mulighed for at deltage i øvrige læreropgaver som en del af praktikken Samarbejde mellem undervisere i pædagogiske fag og linjefag De studerendes indsamling af empiri i praktikken Ændring af kvalitetspraksis: Ingen Tolkning og vurdering præcist billede De studerende oplever en højere grad af sammenhæng på 2. årgang end på 1. årgang De studerende på 3. og 4. årgang oplever en ringe grad eller ikke eksisterende sammenhæng mellem pædagogiske fag og linjefag Der er behov for en skærpet opmærksomhed på de studerendes undersøgelseskompetence og på undervisernes kompetencer i forhold til at undervise i og med en vifte af forskellige metodiske undersøgelsestilgange. Handling Sammenhæng mellem pæd- element og linjefag skal have større opmærksomhed som en del af den nye profil. Det pæd. Elements identitet i den nye profil skal skærpes. Vejledningsbegrebet skal præciseres i forhold til den nye profils aktionslæringstilgang. Der er fortsat behov for at gøre opmærksom på forpligtelsen over for praktiklærerne. Vi har samtidig en opgave i at motivere et fokus på øvrige læreropgaver i undervisningen på læreruddannelse, således de studerende lærer at identificere opgaverne, når de er i praktik. Involvering i øvrige læreropgaver skal ses som en progression gennem studiet. Det påhviler ledelsen at skabe rum, rammer og retning i forhold til samarbejde mellem undervisere i pædagogiske fag og linjefag. Det påhviler ledelsen at inddrage dette aspekt i forhold til undervisernes kompetenceudvikling. Studieordningen o g praktikstudiehåndbogen skal præcisere progression og læringsmål i forhold til de studerendes bachelorprojekt.

25 25 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 8: internationalt område Studie- og praktikophold i udlandet, Jelling Omfang af ophold i udlandet For 2012 alle årgange: Antal studerende på studieophold i udlandet: 2 Antal studerende på praktikophold: 2 For dimittender 2012 (årgang 2008) Antal studerende på udlandsophold Antal studerende på praktikophold Evaluering af alle studieophold i udlandet: Læringsudbytte og oplevelse af fagligt niveau: De to studieophold var dels i Debrezen, Ungarn og dels i Plymouth, England. Begge ophold har været berigende mht indsigt i andre kulturer, måder at tilrettelægge undervisning på og målrettethed i undervisningen. Det faglige niveau har været passende, men tilfredsstillende højt, især i England. Mulighed for at gennemføre opholdet: Gennemførelsen af opholdene er gået forholdsvis gnidningsløst. Det var svært at finde bolig i Ungarn, da den studerende havde sin mand med og derfor lejede en lejlighed. Starten

26 26 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 havde forekommet noget trægt, men dog endt med succes. I England var indkvarteringen privat. Her medbragte den studerende to drenge på henholdsvis 10 og 12 år, som gik i engelsk skole det halve år. Evaluering af alle praktikophold i udlandet: Læringsudbytte: Oplevelse af fagligt niveau: Mulighed for at gennemføre opholdet: De to studerende var på Færøerne og det har på alle måder været en god oplevelse. De beretter udelukkende med tilfredshed om forholdene. Internationale studerende på ophold her Har de opnået det forventede udbytte? Vi har haft én studerende fra Spanien i tre mdr. Hun opnåede det antal ECTS hun havde brug for, men opholdet var besværliggjort af hendes manglende engelskkundskaber. På trods af det var hun i praksistilknytning og fik derved et godt indblik i det danske skolesystem. Vi har ikke noget internationalt hold her i Jelling, derfor er det mest engelsktimerne de deltager i og hvis det samtidigt falder dem svært, er arbejdet voldsomt. Til gengæld føler de, at de bliver meget dygtigere i løbet af de tre mdr. Kan på sigt overveje at stille krav til engelskkundskaber hos indgående studerende. Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: Ingen

27 27 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Kvalitetsområde 9: Prøver Intern prøve i psykologi på læreruddannelsen i UCL Fyn og Jelling Sammenfatning af referater fra fokusgruppeinterview med udvalgte studerende i Jelling og Odense og eksaminatorer og interne bedømmere. Gennemgang af karakterfordeling. Prøveformen Det er undervisernes opfattelse, at en besvarelse på max 5 sider er for lidt til at yde de studerende retfærdighed i bedømmelsen og at flere ville opnå bedre karakterer ved mulighed for en længere besvarelse. De studerende er enige om at max 5 sider er for lidt plads til at besvare hele opgaven (antal teorier, de taksonomiske niveauer), og at sidetallet ikke står i forhold til opgaveoplæggets omfang. Det får en kraftig kritik. De studerende savnede mundtligheden til at komme af med mine tanker, og til at forsvare og uddybe det skriftlige. Den stillede opgave Tekstmaterialet og opgaveformulering vurderes af eksaminatorer/censorer til at have stor betydning for de studerendes besvarelser, og nogle mener det gav anledning til standardiserede og instrumentelle besvarelser. De studerende i Odense oplevede opgaven som svær, pga den brede og åbne formulering. Nogle af dem vurderer opgaven som god, fordi den giver mulighed for at vise hvad man kan i hele faget. Andre var i tvivl om hvordan opgaven skulle gribes an og havde foretrukket en mere lukket opgave. Det er ledelsens opfattelse at det er opgaveformuleringen, der er problemet. Den stillede opgave med baggrundsmateriale skal udformes og formuleres på en måde, så opgaven kan besvares inden for de max 5 sider. Det bliver tilset af ledelsen. Eksaminatorer og interne censorer drøfter og aftaler kriterier for god opgave og for god besvarelse.

28 28 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 De studerende i Jelling var tilfreds med opgaven, fordi den gav mulighed for at inddrage fagets moduler og anlægge mange vinkler. Ensartet og retfærdig bedømmelse Eksaminatorer /censorers konklusion var at prøveformen gav mulighed for en ensartet og retfærdig behandling, men det har stor betydning for udfaldet af bedømmelsen, at der er to bedømmere. De studerende i Jelling mener at besvarelsen bør være anonym, når der er intern censur, men en skriftlig prøve giver i principiel mulighed for retfærdig bedømmelse. De studerende i Odense mener at karaktergennemsnittet ligger lavere med denne prøveform, fordi den kun er skriftlig. De studerende i Jelling mener at der er givet et overraskende stort antal 4 og 7 taller. Flere bedømmere gav udtryk for, at der kan have været tale om at prøveformen gav en tendens til at karaktererne samledes på midten at der var tale om nivellering. Studerende i Odense peger på det uretfærdige i at studerende, der har skrevet for mange anslag ikke behandles ens. Forberedelse De studerende savner træning i skriftlighed, fordi der lægges mest vægt på mundtlighed i undervisningen. Der er variation i dette fra hold til hold. Information Information om prøveformen, formalier og forløb har varieret fra hold til hold. Savner fælles skriftlig information, idet især studerende fra Jelling og eksaminatorer, der oplevede informationen som mangelfuld. Der er givet forkert Antal anslag Der er ingen bagatelgrænse for overskridelse af antal anslag. Det er vigtigt at de studerende ikke oplever problemer med information og procedurer. Antal anslag Først studiekontor og så eksaminator skal afvise opgaverne. Studiekontorets håndtering af information og procedurer forbedres.

29 29 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 og modstridende information fra studiekontoret i Jelling. Der har været uklarheder i Odense om og problemer med elektronisk aflevering og om censorernes adgang til opgaverne. Tilrettelæggelse Kritik af at prøven strakte sig over en weekend. Kritik af at det forekommer at studerende skal aflevere to opgaver samme dag. Elektronisk aflevering er fint, men de studerende savner kvittering for aflevering. De studerende skal gøres bekendt med, at der kan forekomme eksamen i weekend og ferie. De studerende kan se om opgaven er afleveret, så der er ikke behov for kvittering. Tidsfristen for bedømmelse har ikke været afpasset med bedømmernes andre arbejdsopgaver. Gennemgang af karakterfordeling Gennemgangen viser at karaktererne i 2012 (intern skriftlig prøve) har samlet sig mere på midten end i 2011 (ekstern prøve). Tal for Jelling: I 2012 fik 71% 4 eller 7. I 2011 fik 47 % 4 eller 7. Tal for Fyn: I 2012 fik 71% 4 eller 7. I 2011 fik 50 % 4 eller 7. I 2012 består alle prøven. I 2011 dumpede 7 (6%) i Jelling og 12 i Odense (7%). Prøver giver ofte nivellering. Problemet kan ligge i opgaveformuleringen, der ikke tager hensyn til omfanget, eller i de studerendes kompetencer til at formidle fagligt. Eksaminatorer og interne censorer skal have bedre forudsætninger for at vurdere. Eksamination skal være en del af adjunktforløbet. Ændringer af kvalitetsarbejdet på området: Ingen

30 30 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Afrapportering af kvalitetsarbejde 2012 alle kvalitetsområder. 27. marts 2013 Prøven i professionsbachelorprojektet, Læreruddannelsen i Jelling og på Fyn Der er gennemført gruppeinterview med hhv studerende og eksaminatorer. Begge parter er enige om at de studerende er usikre på den mundtlige del særligt om opgaven skal forsvares eller skal uddybes med ny teori. Nogle studerende oplevede at den mundtlige prøve kun gav mulighed for at vise hvad de kunne i enten det faglige område eller et pædagogiske område, afhængig af om eksaminator var pædagogisk eller linjefags vejleder. Eksaminatorerne er enige i, at der er en tendens til at indholdet i samtalen varierer efter eksaminators faglighed. De studerende oplevede ikke at censor bidrog til at skabe balance i samtalens indhold. De studerende oplever at bedømmelsen af deres præstation var ok. Eksaminatorerne mener at de uanset egen faglighed kan vurdere det generelle i en præstation, men ikke detaljerne. Det giver især problemer når eksaminator og censor skal vurdere om en præstation er tilstrækkeligt, og hvis ingen af dem er fortrolige med det fagområde, der står svagt. Eksaminatorerne mener ikke at censorerne generelt opfatter sig selv som kompetente indenfor begge fagområder. En censor blev overrasket over at der kun var én eksaminator. En studerende oplever det som uretfærdigt at flere studerende fik udsat afleveringstidspunktet, mens andre måtte opgive at aflevere i foråret pga tidspres. Spørgsmålene om fagligt fokus i eksaminationen og om kompetence til at bedømme / være censor skal afklares. Resultatet rejser spørgsmål: - om de tilknyttede vejledere har den fornødne kompetence - om der er klarhed over grundlaget i bekendtgørelsens bilag 6, der lægger mere op til generative kompetencer indenfor undersøgelse og formidling, end til at de studerende skal have mulighed for at vise hvad de kan i uddannelsens fagområder. Eksaminator vejleder forud for den mundtlige prøve, så de studerende kan få afklaret usikkerheden om den mundtlige del af prøven. Ledelsen bringer spørgsmål om censorpåsætning og beskikkelsesprocedure op i censorformandsskabet. UVM bør forholde sig til det. Der er ikke ressourcer til at både faglig vejleder og pæd vejleder er eksaminator. Fælles vejledning af faglig og pæd vejleder skal fremme balancen i fagligt fokus i eksaminationen. Tildeling af eksaminator