Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie
|
|
- Carl Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: , fax.: Homepage: planteolie@folkecenter.dk Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: Planteolier til transport med udgangspunkt i koldpresset rapsolie Sammenfatning: Der har været megen debat om planteolier til transportformål i Danmark, især inden for det sidste år. Koldpresset planteolie, specielt fra dansk dyrket raps, har fået stor opmærksomhed i befolkningen som et CO 2 -neutralt og absolut miljøvenligt alternativ til fossil diesel. Fra forskellige sider er der blevet anført forskellige miljøargumenter imod raps og rapsolie, men ingen af disse har vist sig holdbare. Hermed fremstår koldpresset rapsolie som et drivmiddel, der kan bryde mange års stagnation på transportområdet og virke som igangsætter og som katalysator for et gennembrud for vedvarende energi til transport. I modsætning til andre vedvarende energiformer til transportformål er biler på rapsolie billige, driftssikre og teknologisk uden problemer. Samtidig har de stor aktionsradius. Indhold: Raps som landbrugsafgrøde 2 Dyrkning 2 Energi- og CO 2 -balance 2 Miljøforhold 2 Potentiale 3 Rapsolie som motorbrændstof 3 Motorkonvertering 3 Emissioner 3 Erfaringer 4 Sammenligning af koldpresset rapsolie og biodiesel 4 Planteolie og transportsektorens CO 2 -udledning 5 Udviklingsperspektiver 5 Afgiftsforhold 5 Øvrige politiske virkemidler 6 Referencer 7 1
2 Raps som landbrugsafgrøde Dyrkning Raps er den mest betydende olieafgrøde under danske forhold. Den findes i to former, vinterraps og vårraps. Førstnævnte giver højere udbytte og er så robust, at den er ved at vinde indpas i økologisk jordbrug. Den bidrager positivt i sædskiftet, specielt med ukrudtssanering. Det er således vinterraps, der er interessant som grundlag for planteolieproduktion. Raps kan dyrkes hvert femte år, så den absolutte grænse for rapsdyrkning svarer til 20% af landbrugsarealet. Med denne dyrkningshyppighed kan raps kun indgå i et varieret sædskifte og bidrager hermed til at modvirke monokulturer i landbruget. Ved presning af rapsfrøene bliver to trediedele vægtmæssigt set til værdifulde foderkager, som erstatter importeret proteinfoder (typisk soya), og en trediedel bliver til olie, som kan anvendes til spisebrug samt til energiformål. Rapshalmen bidrager til CO 2 -reduktion, hvadenten den nedmuldes eller afbrændes i kraftvarmeværk. Energi- og CO 2 -balance Raps har en stærkt positiv energi- og CO 2 -balance. Ved anvendelse af fossile energikilder i hele processen får man energien 11 gange igen. Ved lokal anvendelse af rapsafgrøden til procesenergi, opnås mere end en fordobling til et forhold på 25 til 1 [1]. Figur 1: Energibalance. Ved bruttoprincippet regnes hele procesenergien som fossilt energi. Ved Nettoprincippet tænkes den lokalt anvendte procesenergi erstattet af vedvarende energi, f.eks. rapsolie til traktor og høstmaskiner, og elektricitet fra forgasning af halm. Miljøforhold Ifølge Bichel-rapportens [2] afsnit om total afvikling af pesticider er vinterraps næst efter græs anført som den afgrøde, som har det mindste udbyttetab i et 0-scenarium, nemlig 7%, hvilket er mindre end en trediedel af gennemsnittet for korn på 23%. Vinterraps angives da også som en af de afgrøder, som foreslås udvidet mest i et 0-scenarium. 2
3 På linie med vinterhvede er vinterraps en afgrøde, som kræver mere end gennemsnitligt kvælstoftilskud, men vinterraps er samtidig en særligt god fangafgrøde for kvælstof, så et større forbrug af kvælstofgødning kan undgås ved et hensigtsmæssigt sædskifte. Det samlede kvælstofbehov over to år for vinterraps efterfulgt af vinterhvede svarer således nogenlunde til vinterhvede sammen med en anden, mindre kvælstofkrævende kornsort [3]. Vinterraps er således ikke en miljøbelastende afgrøde, som er stærkt afhængig af pesticider og handelsgødning. Tværtimod er vinterraps en afgrøde i vækst inden for økologisk jordbrug, hvor den ligefrem kan bidrage til løsning af ukrudtsproblemer i sædskiftet, og den anbefales da også af landbrugsfaglige eksperter på området [4], [5]. Hvorvidt raps til energiformål dyrkes konventionelt eller økologisk afhænger således primært af det generelle niveau for omlægning af landbrugsproduktionen. Potentiale Under gunstige markedsforhold for raps frem til 1991 nåede denne afgrøde op på ha eller godt 10% af landbrugsarealet, hvilket er halvdelen af det absolutte dyrkningsmæssige potentiale for raps. Med de nuværende udbytter for vinterraps svarer det til et foderkageudbytte på tons, hvilket er 1,4 gange den eksisterende danske proteinfoderproduktion, men kun 18% af forbruget, som fortrinsvis dækkes ved import. Det tilsvarende udbytte af rapsolie udgør 280 millioner liter, i størrelse det samme som landbrugets samlede dieselforbrug [6], [7]. Anvendt til vejtransport ville 1991 rapsafgrøden svare til 15% af dieselforbruget i 1999, knap 7% af det samlede brændstofforbrug på vejene. Anvendt i biler som VW Lupo 3L vil det være nok til 9,24 milliarder køretøjskilometer, svarende til 25% af den samlede personbiltransport i 1999 [8]. Hvis der sker en styrkelse af markedet for proteinfoder og/eller planteolie, en fortsat produktudvikling inden for olieafgrøder, og ændringer i arealanvendelsen med mindre fødevareproduktion i et udvidet EU, må ovenstående betragtes som et mindstemål for det fremtidige potentiale. Rapsolie som motorbrændstof Motorkonvertering Konverteringen optimerer motoren for rapsoliens anderledes fysiske egenskaber, og består i udskiftning og tilføjelse af mindre komponenter i motorens brændstofsystem. Konverteringen kan foretages og bliver foretaget på bilfabrikkernes samlebånd eller som eftermontering, for eksempel på VW, Mercedes Benz og Peugeot. Emissioner I motorer, som er konverteret til koldpresset rapsolie, svarer emissionsforholdene for rapsolie til diesel, bortset fra fordelene ved at planteolie er CO 2 -neutral og fri for svovl [9]. De fordele, der findes ved at udstyre dieselbiler med partikelfiltre (Peugeot 605), gælder også for rapsolie. 3
4 Erfaringer Der har i Danmark som i Tyskland kun været positive drifterfaringer, som bekræfter, at koldpresset rapsolie er en fuldgyldig erstatning for fossilt diesel med samme motorkraft og nyttevirkning til følge. Sammenligning af koldpresset rapsolie og biodiesel Der er tre afgørende forskelle mellem koldpresset planteolie og biodiesel: 1) Ifølge beregninger efter EMBIO-metoden kræver fremstilling af koldpresset rapsolie det samme energiforbrug som fossilt diesel, medens energiforbruget til biodiesel er dobbelt så stort med en tilsvarende større CO 2 -udledning [10], [11]. 2) Koldpresset planteolie kan fremstilles, opbevares og anvendes uden fare for mennesker, grundvand og miljø i øvrigt, og er velegnet til decentral produktion og distribution i landdistrikterne. I modsætning hertil er biodiesel et industriprodukt, som kræver samme forholdsregler som ved fossilt diesel. 3) Biodiesel kan principielt (eventuelt med mindre modifikationer) anvendes i eksisterende dieselmotorer, medens koldpresset rapsolie kræver motorkonvertering. Prisen herfor vurderes til kr ved fabriksmontering, medens prisen er kr ved eftermontering på autoriseret værksted. Ved almindelig masseproduktion vil prisen være væsentligt lavere, idet det drejer sig om nogle få og små ekstra komponenter. Som det fremgår, er koldpresset planteolie det virkeligt miljøvenlige alternativ med maksimal social og økonomisk effekt i landdistrikterne, medens biodiesel er det mindre miljøvenlige alternativ, som er tilpasset bilindustriens og især olieindustriens præmisser og struktur. Figur 2 Af figuren fremgår energiindholdet samt det nødvendige energiforbrug til fremstilling for hhv. Biodiesel, koldpresset rapsolie og fossilt diesel. Energiforbruget ved fremstilling af koldpresset rapsolie svarer til energiforbruget for fossilt diesel, mens Biodiesel kræver dobbelt så meget energi til fremstilling. 4
5 Planteolie og transportsektorens CO 2 -udledning Udviklingsperspektiver Med en aktiv politik til fremme af de mest miljøvenlige biobrændstoffer vil det være muligt at bryde den hidtidige stagnation og igangsætte en bæredygtig udvikling i transportsektoren. Et afgørende markedsmæssigt gennembrud for el- og brintbiler ligger endnu noget ude i fremtiden, og disse teknologier vil formentlig i første omgang finde anvendelse i byområder, hvor forureningsbelastningen er størst, og hvor kravet til aktionsradius samtidig er mindre. I de næste mange år er der derfor ikke noget reelt modsætningsforhold mellem biobrændstofferne og de drivmidler, som kan fremstilles på vindmøllestrøm og lignende. På længere sigt kan der finde en generel regulering sted med særlige vilkår for byområder således, at de forskellige drivmidler finder en endelig plads inden for fremtidens transport. Efter en satsning på biobrændstoffer i de kommende år, hvor der må forventes et svækket fødevaremarked som følge af EU-udvidelsen, vil det være muligt at reducere landbrugets energiproduktion igen i takt med efterspørgslen på fødevarer og i takt med udviklingen af de emissionsfri energi- og transportteknologier. Under alle omstændigheder kan biobrændstofferne netop nu udfylde et tomrum, både direkte ved reduktion af transportsektorens CO 2 -udledning, og indirekte ved at højne miljøbevidstheden omkring transport samt ved at bevise, at der rent faktisk kan opnås konkrete resultater på dette stærkt forsømte område. Hermed kan de miljøvenlige biobrændstoffer virke som en katalysator for en bæredygtig udvikling. Hvis rapsoliens enestående potentiale som motorbrændstof skal udnyttes fuldt ud, er det nødvendigt at skabe en fortrinsstilling i forhold til konkurrerende anvendelser som for eksempel fyringsformål og kraftvarme, hvor andre CO 2 -neutrale biobrændsler har lige så gavnlig effekt. Afgiftsforhold Som et primært virkemiddel vil en fritagelse for mineralolieafgift for koldpresset planteolie til transport give et kraftigt incitament til konvertering af dieselbiler, så der hurtigt kan opnås en CO 2 -reduktion. En degressiv ordning i lighed med anlægstilskuddene til vindmøller kan give en reguleringsmulighed med tilpasning efter det faktiske behov. Inden for EU ville en dansk afgiftsfritagelse ikke være enestående. Tyskland har en permanent ordning med afgiftsfritagelse for rene biobrændstoffer, og det hollandske parlament drøfter en tilsvarende midlertidig ordning. Frankrig og Sverige har midlertidige ordninger med iblanding af biobrændstoffer i diesel og benzin. Iøvrigt foreligger der et direktivforslag fra Europakommissionen, KOM/1997/30 [12], som vil give det enkelte land mulighed for at indføre permanent afgiftsfritagelse for biobrændstoffer. Direktivforslaget har fået tilslutning fra Europaparlamentet i 1999 og er sendt til behandling i Ministerrådet. 5
6 Europadomstolens dom af 13. marts 2001 [13],[14], som stadfæster Tysklands og hermed alle EU-landes ret til at fastsætte statsligt garanterede mindstepriser for VE-strøm, viser, at miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse faktisk har forrang frem for konkurrence inden for EU. Øvrige politiske virkemidler Ud over en afgiftsfritagelse for koldpresset planteolie og eventuelle parallelle ordninger for tilsvarende rene teknologier, som bør følges op med tilsvarende selektive ordninger inden for EU, vil en række mere langsigtede virkemidler kunne bidrage til en maksimal CO 2 - effekt på transportområdet. Også danske initiativer med en ressource- og miljømæssig begrundelse vil have en virkning på europæisk plan. En yderligere styrkelse af markedet for biobrændstoffer kan opnås med et fælles europæisk krav til automobilindustrien om, at de rene biobrændstoffer skal kunne anvendes direkte i nye køretøjer. Et sådant krav vil billiggøre omstillingen til mere miljøvenlige drivmidler. Et yderligere middel til at frembringe en bæredygtig udvikling i automobilindustrien vil være en forstærket differentiering af de danske afgifter på biler og tilbehør, senere udbygget med fælles europæiske krav om nedsættelse af det gennemsnitlige brændstofforbrug og eventuelt også selve motorkraften. Sådanne krav vil fjerne det paradoks, at brændstoføkonomien er forblevet stort set uændret, fordi forbedringer i motorteknologi er blevet neutraliseret af tiltagende vægtforøgelse og overdimensionering af motorerne, så bilernes acceleration og andre præstationer nu reelt er helt ude af proportion med de tilladte hastigheder på vejene. Et krav om grønne nummerplader kan gøre det muligt at kontrollere, at afgiftsbegunstigede bilister faktisk kører på VE-drivmidler. En yderligere styrkelse af den generelle CO 2 -effekt på hele transportområdet vil kunne opnås ved differentierede ordninger med forskellige vilkår for by og land. Det er således muligt at iværksætte en tidlig indsats over for bytransport og andre anvendelser, hvor kravet til aktionsradius er begrænset, hvor kørselsudgifterne har mindre betydning, og hvor den generelle miljøbelastning er stor. Her kan en kombination af afgifter og pålæg fremme udviklingen og udbredelsen af specielt de emissionsfrie køretøjer. Herved opnås en fremskyndelse af udviklingen. Transport på landet, hvor det er nødvendigt at begrænse kørselsudgifterne, hvor kravet til aktionsradius er større, og hvor miljøbelastningen samtidig er mindre, kan hermed behandles mindre restriktivt uden at sinke udviklingen. Dette kan gøres ved at afpasse indsatsen efter de faktiske teknologiske og økonomiske resultater, som er opnået inden for bytransporten. 6
7 Referencer [1] Notat: Rapsolie til transport 1: Energi- og CO 2 -balance, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kan findes på: [2] Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning (Bilchel-udvalget). 9 Total afvikling af pesticider i landbruget - 0-scenarium. Kan findes på: [3] Plantedirektoratet: Vejledning og skemaer, mark- og gødningsplan, gødningsregnskab, plantedække, harmoniregler, 2000/01. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, [4] Notat: Rapsolie til transport 3: Økologisk rapsdyrkning er en realitet. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2000, se også referencer. Kan findes på: [5] Kilde til yderligere referencer i forhold til [4]. Kan findes på: se under økologi. [6] Notat: Rapsolie til transport 2: Landbrug og energi. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Kan findes på: [7] Landøkonomisk Oversigt 1999, Udgivet af De Danske Landboforeninger. Kan findes på: [8] Nøgletal for transport 1999, Danmarks Statistik. Kan findes på: [9] Notat vedrørende emissioner fra forbrændingsmotorer, planteolie sammenlignet med diesel. Kan findes på: [10]Jacob Bugge: Anvendelighed af rapporten EMBIO som grundlag for vurdering af biodiesel og koldpresset rapsolie, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kan findes på: [11] EMBIO - Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. [12] Forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter. Kan findes på: [13] PRESSEMEDDELELSE nr. 10/2001, 13. marts 2001, Domstolens dom i sag C-379/98, PreussenElektra AG mod Schleswag AG: EN KØBSFORPLIGTELSE TIL MINDSTEPRISER UDGØR IKKE STATSSTØTTE, ALENE FORDI DEN ER PÅLAGT VED LOV [14] DOMSTOLENS DOM 13. marts 2001 i sag C-379/98 vedrørende»elektricitet - vedvarende energikilder - national ordning, hvorved elforsyningsvirksomhederne pålægges en forpligtelse til at købe elektricitet til mindstepriser og om fordeling af de heraf følgende udgifter mellem disse virksomheder og de virksomheder, der driver de primære anlæg - statsstøtte - forenelighed med de frie varebevægelser«. Kan findes på: 7
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereNOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereNOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren
Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy
Flydende biobrændstof til Transport Præsentation for Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy ved Ole Stein Mere information om emnet findes på http://www.folkecenter.net/dk/rd/transport
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereChristian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008
Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereKommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereForsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (51/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Bulgariens nationalforsamling om forslag til Rådets direktiv om ændring
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereResumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereEr ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereBiobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009
Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/30/EF
L 123/42 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af fer og andre fornyelige brændstoffer til transport EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) /2260(INI))
P5_TA-PROV(2003)0486 Beskatning af personbiler Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) 431-2002/2260(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser
Læs mereBekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)
LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereRen Rapsolie som motorbrændstof teknologi til produktion- og anvendelse i motorer. Præsentation for Århus Maskinmesterskoles Seniorforening
Ren Rapsolie som motorbrændstof teknologi til produktion- og anvendelse i motorer Præsentation for Århus Maskinmesterskoles Seniorforening 7. marts 2008 af Niels Ansø www.dajolka.dk niels@dajolka.dk, 40148020
Læs mere