Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn
|
|
- Flemming Edvard Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december 2007 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn
2 Indholdsfortegnelse Side Hvor er aldersgrænsen? 3 Hvordan er medier defineret? 3 Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter 4 Segmenterede reklamer og sponsorater 4 Hvor er grænsen for indhold af sukker, fedt og salt? 4 1. Mejeriprodukter 4 2. Ost 5 3. Kød, fjerkræ, fisk o.l Bagværk (brød, kiks og kager) 5 5. Morgenmadsprodukter 5 6. Frugt og grønt 5 7. Saucer og dressinger 6 8. Drikkevarer 6 9. Desserter, snacks og slik Færdigretter og måltider 6 Overvejelser for alle fødevarer! 7 Overholdt fødevaren grænseværdien? 7 Faldt fødevaren for grænseværdien? 8 Relevant lovgivning 9 Markedsføringsloven (Lov nr af 21. december 2005) - uddrag 9 Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring (juli 2006) - uddrag 10 Fødevareloven (Lov nr. 526 af 24. juni 2005) - uddrag 10 Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (bekendtgørelse nr af 15. december 2005) - uddrag 10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar uddrag 11 Yderligere oplysninger 11 2
3 Hvor er aldersgrænsen? Forummet har valgt at sætte grænsen ved 13 år, således at reklamer og sponsorering til børn under 13 år er omfattet af de forpligtigelser, som kodeks sætter. 13 års grænsen skal opfattes som en minimumsgrænse. Udbydere af fødevarereklamer opfordres til også at vise omtanke overfor teenagers. Hvordan er medier defineret? Kodeks gælder for børnemedier samt medier med børnesendeflade eller børneside. Hvad er medier? - Hjemmesider - Programmer i TV eller radio - Tegneseriehæfter - SMS Tjenester Hvad er medier med børneflade? - Børneprogrammer i TV og radio - Del af en hjemmeside (et mikrosite) med aktiviteter for børn - Tillæg til eller særlige sider i en avis målrettet børn Hvad er ikke medier - Trøjerne hos det lokale fodboldhold - Det lokale motionsløb Nedenstående spørgsmål kan hjælpe til vurdering af, om et medie eller dele heraf er henvendt til børn under 13 år: Er de emner der behandles særligt relevante for børn? Det kan eksempelvis være "den første kærlighed", "venskaber", "idoler" Er det sprog der anvendes særligt henvendt til børn? Anvendes der effekter, der kan siges at appellere særligt til børn? Det kan eksempelvis være animation, tegnefilm, spil og lege. Indgår der personer eller figurer, der kan siges at appellere særligt til børn? Det kan eksempelvis være ungdomsskuespillere, popstjerner, superhelte, Bubber eller andre kendte børneværter/-figurer Medvirker der børn under 13 år? Udsendes mediet på et tidspunkt, hvor der må forventes, at der er mange børn og unge blandt forbrugerne? Hvilken målgruppe har man i tankerne? Faktiske brugere? (såfremt der foreligger målinger) Oversigten er ikke udtømmende. Den skal læses som et forslag til kriterier, der kan indgå i en helhedsvurdering af mediet eller dele heraf. 3
4 Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter Kodeks omfatter reklamer og sponsoreringer i medier. Kodeks omfatter ikke sponsorater til den lokale idrætsforening, idet denne type af sponsorater ikke er omfattet af mediebegrebet. Forummet opfordrer til, at fødevareproducenter sammen med sponsoratmodtagere nøje overvejer, hvilket budskab sponsoratet sender til børn i forhold til kostvaner og livsstil. Segmenterede reklamer og sponsorater Visse interaktive medier er i stand til ved hjælp af segmentering af brugerne af deres medier - ikke at eksponere målgrupper under 13 år for givne reklamer og sponsorater, typisk fordi brugerne på forhånd har oplyst deres alder til mediet. Hvis interaktive medier har reklamekampagner og sponsorater for fødevarer med højt indhold af sukker og fedt, skal de gennem segmenteringen sikre, at målgruppper under 13 år ikke eksponeres. Hvor er grænsen for indhold af sukker, fedt og salt? Fødevarerne er opdelt i 10 kategorier, der hver har grænseværdier for hvor meget fedt og sukker produktet må indeholde. Grænseværdierne for sukker og fedt er vejledende og skal suppleres med overvejelser, som har afsæt i kodeks formål om at begrænse overvægt hos børn. Læs mere om undtagelser, overvejelser og salt i afsnittet: Overvejelser for alle fødevarer! Kategorier: 1. Mejeriprodukter 6. Frugt og grønt 2. Ost 7. Saucer og dressinger 3. Kød, fjerkræ, fisk o.l. 8. Drikkevarer 4. Bagværk (brød, kiks og kager) 9. Desserter, snacks og slik 5. Morgenmadsprodukter 10. Færdigretter og måltider 1. Mejeriprodukter Mejeriprodukter 100g Må ikke indeholde over 2,5 g fedt eller over 10 g sukker pr. - Mælk incl. med smag som kakaomælk - Is (se under desserter) og citronkærnemælk - Ost (se under ost) - Yoghurt incl. drikkeyoghurt - Mælkesnitter - Mælkebaserede desserter som chokolademousse og citronfromage - Fløde, creme fraiche, kvark, fromage frais, smør 4
5 Ost 2. Ost Må ikke indeholde over 20 g fedt pr. 100g - Skæreoste - Cheesecake (se under dessert) - Smøreoste - Cordon Bleu - Skimmeloste 3. Kød, fjerkræ, fisk o.l. Kødprodukter Må ikke indeholde over 20 g fedt pr. 100g - Kød, fjerkræ, fisk, æg o. lign - Hele måltider som pizza'er, forårsruller, cup-noodles - Pålæg baseret på kød, fjerkræ, fisk, æg og lign. - Mayonnaisesalater med indhold af kød, fjerkræ, fisk, æg og lign. - Enkeltprodukter som frikadeller, pølser, pølsehorn, hotdogs, kyllingesticks, der spises som et mellemmåltid. 4. Bagværk (brød, kiks og kager) Bagværk (brød, kiks og kager) 100g - Brød: Rugbrød, franskbrød, boller, - Cornflakes knækbrød, wienerbrød og lign. - Müsli - Kiks: Ris-kiks, rug-kiks, frugt-kiks, - Saltede stænger Marie-kiks, ostekiks og lign. - Pandekager - Kager: Kanelsnegle, croissanter, sandkager, bag-selv kagemix, lagkager cookies, müslibarer, cheesecake, frugttærter Må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 10 g sukker pr. 5. Morgenmadsprodukter Morgenmadsprodukter 100g - Havregryn - Brød - Havrefras - Croissant - Cornflakes - Wienerbrød - Müsli - Ymerdrys Må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 15 g sukker pr. 6. Frugt og grønt Frugt og grønt 100g Må ikke indeholde over 5 g fedt eller over 10 g sukker pr. - Frisk og frossen frugt og grønt - Saltede nødde- og mandelprodukter - Frugt- og grønsagsblandinger - Marcipan - Rene nødde-, kokos- og mandelblandinger - Smørbart chokolade- og nøddepålæg - Marmelade, frugtgrød - Frugt- nødde og grøntsagsmasser i fast form. 5
6 7. Saucer og dressinger Saucer og dressinger Må ikke indeholde over 10 g fedt pr. 100g - Salatdressinger, dipmix, ready to use-dip - Mayonnaiser med fyld remoulade, ren mayonnaise, - Honning og sirup ketchup, saucer til salater, sticks, fyldte pitabrød o. lign. 8. Drikkevarer Drikkevarer 100g Må ikke indeholde over 0 g fedt eller over 0 g sukker pr. Omfatter såvel sukkerholdige som sukkerfri drikkevarer - Vand - Mælk, kakaomælk, drikkeyoghurt (se mejeriprodukter) - Juice - Saft - Sodavand - Te og kaffe - Cider 9. Desserter, snacks og slik Desserter, snacks og slik - Sukkerkonfekture (vingummi, bolcher, - Kager skum, tyggegummi) - Kiks - Chokolade - Wienerbrød - Is - Kanelsnegle - Marcipan - Yoghurt - Honning - Frugttærter - Sirup - Lagkager - Popcorn - Saltede nødder - Saltstænger - Pandekager - Frugtjellies og mix - Mælkesnitter - Smørbart chokolade og nøddepålæg - Chips og pommes fritter Må ikke indeholde over 5 g fedt eller over 5 g sukker pr. 100g 10. Færdigretter og måltider Færdigretter og måltider 100g - Retter som forventes at blive spist som - Pølsehorn et måltid, uanset om de præsenteres - Hotdogs som færdige, skal varmes eller skal - Pølser tilsættes vand. - Frugttærter - Eksempler er: Supper, madtærter, forårsruller, cup-noodles, lasagne, burger, shawarma, sushi, cordon bleu Må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 10 g sukker pr. Specielle betingelser: se tekst om færdigretter og måltider nedenfor 6
7 Måltider og færdigretter kan variere i sammensætning og størrelse, og det er ikke altid, at næringsindholdet er udregnet. Måltidet kan i stedet vurderes ud fra den generelle sammensætning. Indeholder måltidet fødevarer fra de 3 hovedgrupper, dvs. (kød, fisk, ost eller æg), (brød, kartofler, ris eller pasta), (frugt eller grønt)? Er det sammensat mængdemæssigt nogenlunde som vist på tallerkenmodellen? Vil der være generel enighed blandt ernæringsspecialister om, at fødevarerne i hver enkelt hovedgruppe er hensigtsmæssig for børn? Vil der være generel enighed blandt ernæringsspecialister om, at det samlede måltid er hensigtsmæssig for børn? Hvis der kan svares ja til de overnævnte punkter, kan færdigretten eller måltidet reklameres overfor børn. Overvejelser for alle fødevarer! Overholdt fødevaren grænseværdien? Før fødevaren reklameres overfor børn, er der nogle sidste overvejelser som skal foretages i forhold til formålet med kodeks om at begrænse overvægt hos børn. Over 0,5 g salt pr. 100 g? Er produktet mest at opfatte som slik eller dessert? Kan produktet opfattes som mindre fedende end det reelt er? Er der risiko for at produktet uhensigtsmæssigt erstatter basiskosten? Produktet bør ikke indgå i den daglige kost for børn? Hvis der kan svares ja til nogle af de overstående punkter, så bør produktets ernæringsmæssige værdi samt det indtryk, reklamen kan forventes at efterlade, nøje overvejes. Det er overvejende sandsynligt, at varen ikke skal reklameres overfor børn. 7
8 Eksempler på kategorier og produkter, der bør give anledning til yderligere overvejelser: - Mejeriprodukter: kakaomælk, produkter der kan opfattes som desserter. - Bagværk: brød, kager generelt. - Drikkevarer: kaffe. - Desserter, snacks og slik: kategorien generelt. - Færdigretter: Færdigretter og måltider generelt. Se mere i afsnittet om færdigretter og måltider. Faldt fødevaren for grænseværdien? Der kan undtagelsesvist være grunde til, at et produkt, som falder for de vejledende grænseværdier i kodeks, alligevel har ernæringsmæssige egenskaber, der gør, at der kan reklameres for produktet overfor børn. Denne vurdering foretages med nøje hensyntagen til formålet med kodeks om ikke at opfordre børn til at et forbrug af fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt. Er produktet rigt på fibre, vitaminer og mineraler i forhold til energitætheden? Er der overvejende enighed blandt ernæringsspecialister og i de officielle kostråd om, at produktet med fordel kan indgå i den daglige kost. Er produktet et væsentligt bedre alternativ end det, det erstatter? Er det i praksis utænkeligt, at børn vil overspise produktet. Hvis overnævnte punkter overholdes, så kan der undtagelsesvist være gode grunde til at reklamere for produktet overfor børn. Reklamen vurderes i så fald nøje i forhold til det samlede indtryk, det efterlader. Eksempler på kategorier og produkter, der i særlige tilfælde kan give anledning til yderligere overvejelser: - Mad til spædbørn og småbørn: forbruget er tilpasset en aldersgruppe med særlige ernæringsmæssige behov. - Bagværk: brød med et særligt højt indhold af fibre og fuldkorn - Morgenmad: produkter som er særligt langtidsmættende og har et meget højt indhold af fibre. - Færdigretter: færdigretter og måltider med et højt indhold af fisk. Se afsnittet om færdigretter og måltider. - Drikkevarer: juice 8
9 Relevant lovgivning Kodeks for Fødevarereklamer bygger ovenpå eksisterende lovgivning, herunder Fødevareloven og Markedsføringsloven. I forbindelse med udarbejdelse af reklamer er det være nødvendigt at orientere sig i den relevante lovgivning og vejledning. På hjemmesiden er der et udvalg af links til lovgivning og vejledning, som forummet finder er relevant. Forummet kan ikke tage ansvar for at listen til enhver tid er opdateret eller fyldestgørende. Nedenfor er fremhævet de paragraffer og afsnit, forummet finder i særlig grad er relevant at bemærke i forbindelse med fødevarereklamer i medier, der henvender til børn. Markedsføringsloven (Lov nr af 21. december 2005) - uddrag God markedsføringsskik 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Vildledende og utilbørlig markedsføring 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet. Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt. Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.«markedsføring rettet mod børn og unge 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende 9
10 erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring (juli 2006) -uddrag 5.8 Usunde fødevarer Virksomheder, der markedsfører usunde fødevarer, som fx slik, chips, søde læskedrikke og lignende bør udvise et særligt ansvar, når markedsføring af sådanne produkter retter sig mod børn og unge. Valg af medie og reklamens udformning og indhold bør nøje overvejes i lyset af hensynet til børn og unge. En reklame for usunde produkter, der retter sig mod børn og unge må ikke give indtryk af, at et vist forbrug af produktet kan være sundt eller give succes. Reklamen må heller ikke opfordre eller inspirere til overdrevent brug af usunde fødevarer eller underminere sunde kostvaner og levevis. Fødevareloven (Lov nr. 526 af 24. juni 2005) - uddrag 14. Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen. Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (bekendtgørelse nr af 15. december 2005) - uddrag Alle paragraffer vil være relevante 10
11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar uddrag Artikel 2 Definition af»fødevarer«i denne forordning forstås ved»fødevarer«(eller»levnedsmidler «) alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.»fødevarer«omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling.»fødevarer«omfatter vand efter det sted, hvor kravene skal overholdes, som defineret i artikel 6 i direktiv 98/83/EF, og uden at dette berører kravene i direktiv 80/778/EØF og 98/83/EF.»Fødevarer«omfatter ikke: a) foder b) levende dyr, medmindre de er forberedt til markedsføring med henblik på anvendelse som menneskeføde c) planter, inden de høstes d) lægemidler i den i Rådets direktiv 65/65/EØF (1) og 92/ 73/EØF (2) anvendte betydning e) kosmetik i den i Rådets direktiv 76/768/EØF (3) anvendte betydning f) tobak og tobaksvarer i den i Rådets direktiv 89/622/EØF (4) anvendte betydning g) narkotiske eller psykotrope stoffer i den betydning, hvori disse begreber anvendes i De Forenede Nationers enkeltkonvention af 1961 om narkotiske midler og De Forenede Nationers konvention af 1971 om psykotrope stoffer h) restkoncentrationer og forurenende stoffer. Yderligere oplysninger Læs mere om Kodeks for fødevarereklamer til børn på eller kontakt: Forum for Fødevarereklamer tlf: fi@di.dk 11
12 12
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...
Læs mereUdgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, august 2010
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, august 2010 Hvor er aldersgrænsen? 3 Hvordan er medier defineret? 3 Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter 3 Segmenterede markedsføring
Læs mereKODEKS TIL BØRN FØDEVAREREKLAMER FOR INCL. VEJLEDNING
KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN INCL. VEJLEDNING August 2008 KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN MED TILHØRENDE VEJLEDNING 1 Kodeks for fødevarereklamer er udarbejdet af Forum for Fødevarereklamer,
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet
DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereTV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2
TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2011-023744 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereIndledning: Mål: Personalets holdning:
Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereSBS NET Mileparken Skovlunde. København den 26. marts Klage over tv-reklame for Coca-Cola sendt på SBS NET
RADIO- OG TV-NÆVNET SBS NET Mileparken 20 2740 Skovlunde København den 26. marts 2008 Klage over tv-reklame for Coca-Cola sendt på SBS NET Nickie Nielsen har ved e-mail af 19. november 2007 indgivet følgende
Læs mere1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.
1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereKost og sundheds politik
Slagelse Kommune Kost og sundheds politik For Børnehuset ved Noret INDLEDNING Det er forældres ansvar at sikre en sund og nærende madpakke, samt sunde mellemmåltider til deres børn. Det vil vi i Børnehuset
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereVejledning om Ernæringsmærket
Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning
Læs mereKostpolitik Børnehuset Solgå rden.
Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående
Læs mereNORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER
Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereGlykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk
Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab
Læs mereEnergi til hele skidagen
Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereHvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik
BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet
Læs mereKOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen
KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen Udarbejdet af forældrebestyrelsen i distrikt Bogense, august 2017. For at sikre at alle børn har brændstof til en dag i børnehave eller vuggestue,
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereKost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen
Kost- og sukkerpolitik Børnehuset Mirabellen Mirabellens kost- og sukkerpolitik Mirabellens forældreråd har formuleret en kost- og sukkerpolitik for Mirabellen med udgangspunkt i den allerede eksisterende
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.
Kostpolitik for Børnehuset Dyrup Nyttige informationer. 1 Kostpolitik Formål: Formålet med at lave en decideret kostpolitik i Dyrup Børnehus er, at vi såvel personale som forældre bliver mere bevidste
Læs mereFrederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk
B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mere