Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Transkript

1 Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg

2 Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter? Parasitternes livscyklus Parasitternes overlevelse i græsset Sådan forebygger man 2 eksempler, hvor det gik galt 2. Salmonella

3 Parasitter på græs

4

5 Indvoldsorm er vanddyr Æg larve (L 3 ) er afhængig af temperaturen (optimum C) Jo højere luftfugtighed jo længere overlevelse

6 Larver af løbetarmorm spredes med regndråber til græsset

7 Løbe-tarmorms livscyklus

8 Indvoldsorm Smitte Immunitet Udbredt Kan varsles Opbygges Varighed Løbetarmorm Ja Ja Langsomt Livsvarig Lungeorm Nej (kun i 10%?) Nej Hurtigt Kortvarig

9 Forløb af lungeormudbrud

10 Coccidiers livscyklus

11 Driftsforhold, som fremmer opformering og smitte med coccidier på græs Permanent kalvefold Brat foderskifte fra mælk til græs Manglende energiindhold i græsset

12 Ikke-medicinske metoder til at forebygge indvoldsorm Sen udbinding Nedsætte belægningsgraden Foldskifte til ren mark i juli 1. årsgræssere sammen med 2. årsgræssere eller goldkøer (NB! De skal bindes ud samtidig) Tilskudsfodring på græs i august (Små kalve på efterårsgræs)

13 Forebyg mod løbe-tarmorm ved foldskifte midt i juli 1. maj 1. juni 15. juli 15. oktober 1. og 2. års græssende kvier 2. års græssende kvier 1. slæt 2. slæt 1. års græssende kvier

14 Forebyg mod løbe-tarmorm ved foldskifte midt i juli til køernes græsareal 1. maj 1. juni 15. juli 2. slæt 1. års græssende kvier 1. slæt Malkekøer 1. og 2. års græssende kvier 1. slæt 2. års græssende kvier

15 Strategisk program mod løbetarmorm Kvierne må ikke være behandlet med ormemiddel ved udbinding 4-6 uger efter udbinding indsamles frisk afsat gødning fra 5 kvier Gødning skal være fra 1.årsgræssende kvier opsamles i hvert sit bæger køles ned og sendes til laboratorium samme dag

16 Ydelsestab " Kg EKM forventet! Kg EKM opnået Kg EKM !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "!!!!!!!!!! 0 Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar "!!!! " "!!!!!!!!!!!! "!!!! " " Måned

17 Afgræsningstiden har været for lang i forhold til græsoptagelsen Fold 1 Fold 2 Fold 3 Helsædsmark Afgræsningstid, % af døgnet 15. maj 6. juni 10. august 0,06 ha pr. ko 1. slæt 0,12 ha pr. ko Græs, % af ration Slæt 70 Udbrud af lungeorm

18 Risiko for lungeorm hos malkekøer reduceres ved: At have et tilstrækkeligt stort græsareal Minimum 0,30 ha pr. ko ved afgræsning dag og nat Minimum 0,15 ha pr. ko ved afgræsning dag eller nat At veksle mellem afgræsning og slæt At afpasse afgræsningstiden til græsoptagelsen

19 Afgræsningssystemet har ikke forebygget mod løbe-tarmorm 12. maj 20. juli 15. sept. Fold 1 H 1 H 1 H 1+2 H 1 Fold 2 H 1 H 1 H 1+2 H 1+2 Fold 3 Slæt H 1+2 H 2 får diarré

20 Gylle til afgræsningsgræs En nødløsning på grund af smitterisiko Hvis følgende karenstider overholdes, er smitterisikoen minimal: Ikke lagret gylle (frisk gylle) enten slæt efter udbringning eller mindst 60 dage inden afgræsning. Lagret eller afgasset gylle (fra biogasanlæg) mindst 30 dage inden afgræsning. Kun voksne dyr på de gyllegødede marker. Brug kun gylle fra egen besætning.

21 Decimeringstider* for nogle sygdomsfremkaldende bakterier i gylle Bakterier S. typhimurium S. dublin E. coli S. aureus M. paratuberculosis Coliforme bakterier Biogasanlæg 53 C 35 C T-90, timer T-90, dage 0,7 2,4 0,6 2,1 0,4 1,8 0,5 0,9 0,7 6,0 3,1 Gylleanlæg C 6-15 C T-90, uger T-90, uger 2,0 5,9 2,0 8,8 0,9 7,1 2,1 9,3 Decimeringstid = T-90 = Den tid, der gpr indtil 90% af bakterierne er dræbt.