Kvalitativ undersøgelse af børn med diabetes. Lærernes perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse af børn med diabetes. Lærernes perspektiv"

Transkript

1 Kvalitativ undersøgelse af børn med diabetes Lærernes perspektiv

2 Indhold Baggrund Formål Målgruppe og gennemførelse Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion Bilag: spørgeguide 2

3 Indledning Baggrund Diabetesforeningen gennemfører en kvantitativ undersøgelse blandt foreningens medlemmer, som har et barn med diabetes. For at kunne afdække børnenes trivsel i skolen, ønsker Diabetesforeningen desuden at gennemføre en kvalitativ undersøgelse blandt lærere, der har et barn med diabetes i klassen. Undersøgelsernes samlede formål er dels at undersøge adfærden blandt børn med diabetes og dels, hvordan barnets trivsel og indlæring er i skolen. Den kvalitative del af undersøgelsen har til formål at belyse, hvordan lærerne oplever det at have et barn med diabetes i klassen, og hvad der set fra deres synsvinkel har betydning for, at barnet trives i skolen. Herunder er det formålet at afdække lærernes kommunikation og viden om barnets diabetes, samt hvordan de håndterer det i hverdagen. 3

4 Indledning Formål Formålet med den kvalitative undersøgelse vil mere specifikt være at belyse følgende emner: Lærerens kendskab til barnets diabetes Hvordan bedømmer læreren selv sin generelle viden om diabetes Hvor godt føler læreren sig informeret om barnets særlige behov Har læreren modtaget skriftlig information fra forældrene (hvilken) Har skolen haft besøg af en diabetessygeplejerske eller er blevet tilbudt kursus Barnets trivsel i skolen Har barnets diabetes indflydelse på hans/hendes indlæring og trivsel iflg. læreren Hvor meget fylder barnets diabetes i skoletiden I hvilke situationer oplever læreren, at barnets diabetes træder frem Hvor velreguleret er barnet i lærerens øjne 4

5 Indledning Formål - fortsat Kommunikation om barnets diabetes Hvor ofte og hvordan kommunikerer læreren med kollegaer og forældre til barnet om barnets diabetes Hvordan vurderer læreren kommunikationen Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Hvordan oplever læreren ansvarsfordelingen mellem sig selv, kollegaerne, barnet og forældrene Føler læreren, at det er hans/hendes ansvarsområde at tage hensyn til barnets diabetes Hvilket ansvar tager læreren i praksis Hvilke forholdsregler tager læreren Er læreren opmærksom på barnets blodsukkerniveau osv. 5

6 Indledning Målgruppe og gennemførelse Der er gennemført 15 telefoniske dybdeinterviews af minutters varighed med lærere, der har et barn i i klassen, som har diabetes. Alle deltagerne er klasselærere for et barn med diabetes, og har minimum været det siden sommeren Der har været spredning på følgende aspekter Region: 5 fra Jylland, 2 fra Fyn og 8 fra Sjælland Deltagerens alder: tre under 30 år, fire årige og otte årige Barnets klassetrin: syv i bh.-3. klasse, seks i klasse og to i 7. klasse Deltagerens køn: det har primært været kvinder, der er klasselærere for børn med diabetes, hvorfor der er overtal af kvinder i målgruppen: 11 kvinder og 4 mænd. Barnets køn: der er en overvægt af drenge med diabetes i målgruppen, selvom der er tilstræbt ligelig fordeling: 4 piger og 11 drenge. Interviewene er gennemført telefonisk af projektleder Nadia Bech Koppel fra den 7. til den 19. maj Alle interviewene er blevet optaget på dvd. Diabetesforeningen modtager optagelserne. Projektledelse, herunder udarbejdelse af spørgeguide, gennemførelse af dybdeinterviews, rapportering i form af analyserapport samt præsentation er varetaget af projektleder Nadia Bech Koppel i samarbejde med underdirektør Casper Lygaard. 6

7 Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion 7

8 Kendskab til diabetes Lærernes første modtagelse af information Forældrene informerer, når deltageren bliver klasselærer for barnet Næsten alle deltagere har modtaget information om barnets diabetes, da de startede med at være klasselærer for eleven. Flertallet har kun haft barnet i klassen 1-2 år, enten fordi barnet ikke har gået længere tid i skole eller fordi læreren inden for det tidsrum har overtaget klassen. 2/3 af deltagerne er blevet informeret om barnets diabetes af forældrene 1/3 er blevet informeret af kollegaer Fordi de enten har overtaget klassen eller har fået det at vide, førend de selv blev klasselærer for barnet I næsten alle disse tilfælde er deltagerne blevet yderligere informeret af forældrene, da de blev klasselærere for barnet Mundtlig og skriftlig information ved opstart Alle deltagere, undtagen én, er blevet mundtligt orienteret af forældrene Flertallet har derudover modtaget skriftlig information om barnets særlige behov, og hvordan læreren bør tackle dem Dette er især informationsmateriale, som forældrene selv har udarbejdet, men også pjecer o. lign. (ingen nævner, hvor pjecerne kommer fra) Knap 1/3 har udelukkende modtaget mundtlig information fra forældrene 8

9 Kendskab til diabetes Kun få har en diabetesdagbog eller kontaktbog Det er de færreste deltagere, hvis elev med diabetes har en kontaktbog eller diabetesdagbog Og kun én af de få, der har en, bruger den jævnligt Langt de fleste har ikke overvejet at have en kontaktbog Andre føler ikke, at der er behov for det Da de ser forældrene ofte eller ringer sammen Da forældrene kan se på barnets måleapparat, hvordan dagen er gået Og deltagerne oplever dette som tilstrækkeligt Nej (vi har ingen). For det fylder meget, meget lidt De (forældrene) kan jo gå ind og se på apparatet, som de fører dagbog med hjemme Den var meget, meget aktuel til at starte med, men nu ringer vi bare 9

10 Kendskab til diabetes Flertallet får besøg af diabetessygeplejerske Lidt over halvdelen af deltagerne har haft besøg af eller har været til møde med en diabetessygeplejerske på det lokale sygehus Her er deltagerne sammen med andre kollegaer og i nogle tilfælde eleverne blevet informeret om de særlige behov og adfærdsmønstre, som barnet med diabetes kan have og hvordan man som lærer eller skolekammerat bør forholde sig til sygdommen Kun en enkelt deltager har været på kursus på det lokale sygehus. Ca. en tredjedel af deltagerne er hverken blevet tilbudt informationsmøde med en diabetessygeplejerske eller et kursus om diabetes. 10

11 Kendskab til diabetes Stor tilfredshed med informationsniveauet Overordnet set udtrykker lærerne stor tilfredshed med den information, de har modtaget fra forældrene Der er dog stor variation i informationens omfang og dermed også i tilfredsheden hermed Kun få deltagere føler sig ikke klædt på til opgaven Der er en tendens til, at lærere til børn i de små klasser føler sig bedst informeret Forældrene informerede mig om det. Jeg fik en udførlig beskrivelse og noget materiale, de selv har skrevet. Og så en pjece ( ) Jeg ved, hvad jeg bør vide De deltagere, der har deltaget i et kursus eller har haft informationsmøde med en diabetessygeplejerske, giver udtryk for stor tilfredshed med dette Navnlig pga. informationer om, hvordan de skal aflæse barnets adfærd, og hvordan de bør tackle de givne situationer Enkelte har desuden fremhævet, at det var positivt, at undervisningen ikke kun var om diabetes på et generelt niveau, men at sygeplejersken kunne bidrage med konkrete informationer omkring den pågældende elev Den information vi fik fra den her sygeplejerske var rigtig god. Det var nogle tommelfingerregler ( ) Nogle af de der skrøner fik vi aflivet Det var rigtig godt med et kursus, hvor de kender eleverne. Det var rart at tale med nogle professionelle, der ik har nogen følelser i klemme det var rigtig rart! Dét var den bedste information at han ikke kunne dø fra mig! 11

12 Kendskab til diabetes De fleste deler viden med kollegaer Flertallet har desuden diskuteret barnets diabetes i indkøringsperioden Her har deltagerne informeret om og diskuteret hvilke forholdsregler, man som lærer bør tage, hvordan man bør tackle forskellige situationer osv. Flere deltagere har desuden videregivet eller opsat det skriftlige materiale fra forældrene, så andre kollegaer og eventuelle vikarer kan se det Flertallet kommunikerer jævnligt med kollegaer om, hvordan det går og om, der er nogle nye informationer osv. Andre oplever ikke behov herfor Vi tager det op i teamet og med andre lærere, der har børn med diabetes. Det er ikke et fast punkt, vi tager det op, når der er nye ting eller hændelser 12

13 Kendskab til diabetes Lærernes viden om diabetes er lettere overfladisk Generelt synes deltagerne, at de kender en del til diabetes efter, at de har modtaget information forskellige steder fra Flertallet af deltagerne føler, at de har et rimelig godt generelt kendskab til diabetes dvs. at de ved, hvad de bør vide for at have et barn med diabetes i klassen Mange oplever dog, at deres viden er ret overfladisk Jeg har læst folderne og sat mig ind i det. Jeg har også fået løbende information fra moren Det er lidt overfladisk. Jeg har læst folderen og ved, hvad jeg skal gøre Enkelte oplever dog, at de ikke har godt nok kendskab til sygdommen i forhold til at skulle være ansvarlig for barnet i skoletiden Dette er sammenfaldende med, at flere af disse deltagere hverken har haft møde med en diabetessygeplejerske eller har modtaget skriftlig information fra forældrene Jeg synes ikke, jeg er klædt godt nok på ( ). Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad en pumpe var osv. 13

14 Kendskab til diabetes Lærerne kender godt til barnets specifikke behov Når det kommer til barnets særlige behov, og hvordan deltagerne bør tackle dem, føler de sig langt mere sikre Næsten alle føler sig meget velorienterede om barnets specifikke situation Den information, jeg har fået fra forældrene var helt fantastisk! Jeg ved, hvad jeg bør vide Jeg er ekstra opmærksom i hverdagen, fordi jeg ved, hvordan han ser ud, når han er høj eller lav Kun enkelte deltagere føler ikke, at de har et tilstrækkeligt kendskab til barnets særlige behov og hvordan de bør tackle dem Dette kan muligvis forklares ved, at disse deltagere ikke har modtaget nogen skriftlig information fra forældrene. Som denne deltager påpeger, har hun intet modtaget: Intet! ( ) Det var tilfældigt. Hun fortalte mig det selv en dag, hun var lav ( ). Jeg synes ikke, at jeg er klædt godt nok på Det er således vigtigt for, at lærerne føler sig klædt på til opgaven, at de både modtager mundtlig og skriftlig information fra forældrene og at de deltager i et informationsmøde med en diabetessygeplejerske. 14

15 Kendskab til diabetes Hvis læreren er usikker, kontaktes forældrene De fleste deltagere har oplevet situationer, hvor de har været usikre på, hvordan de skulle tackle barnets diabetes Enten pga. manglende viden om diabetes generelt eller pga. usikkerhed omkring, hvordan sådan en situation normalt løses Det kan være situationer, hvor Barnet føler sig utilpas En måling viser, at barnets blodsukkerniveau er for højt eller lavt Barnet ikke har måleapparatet med Klassen skal på tur Den ansvarlige pædagog ikke er til stede I sådanne situationer er det primært forældrene og oftest moderen der bliver kontaktet. Hvis han er træt, ringer han til moren Hvis der er noget, ringer vi til forældrene 15

16 Kendskab til diabetes Forældrene er altid til rådighed Hvis deltagerne har mere generelle spørgsmål om diabetes, kontakter de også forældrene Langt de fleste har en stående ordning med forældrene om, at de altid må ringe til forældrene såvel i skoletiden som i fritiden forældrene fungerer som en slags hotline Ofte er dette også tilfældet den anden vej Mange af eleverne har selv mobiltelefon, så de altid kan få fat på én af forældrene Enkelte plejer at spørge deres kollegaer til råds Ingen nævner selv Diabetesforeningen som et sted, de ville kontakte, hvis de havde spørgsmål At forældrene kontaktes i tvivlsituationer, kan man se som et tegn på, at det er dem, der i sidste ende har både det primære ansvar og den nødvendige viden til at kunne regulere barnets diabetes ogsåi skoletiden. I starten ringede vi til forældrene for at få at vide, hvad vi skulle gøre, når vi var i tvivl Hvis det er for højt, ringer han til sin mor, som tager stilling til det 16

17 Kendskab til diabetes Lærerens usikkerhed forsvinder med tiden Flere deltagere nævner spontant, at det er meget lettere at have en elev med diabetes i klassen, end de troede til at starte med. Jeg er blevet meget positiv over, hvor nemt det er at have en elev med diabetes i klassen! Det er væsentlig lettere, end jeg havde forventet Ligeledes fremhæves indkøringsperioden som den mest krævende tid, fordi det hele endnu ikke er kørt i system. Da det hele var nyt, var det en svær overgang Det er ikke nødvendigt at sætte særlige ressourcer af ( ) Nu er det en naturlig del af dagligdagen Med tiden oplever disse deltagere at lære barnets særlige behov at kende De forskellige forholdsregler, de som lærer skal tage, bliver sat i rutine De får mere erfaring med barnets diabetes, hvorfor de bliver mindre usikre på, hvordan de skal tackle en given situation Det er ikke et problem nu. Det troede jeg i starten, men det kører jo bare I starten holdt jeg lidt hånden over ham i forhold til det faglige. Nu skruer jeg bissen på Jeg var nervøs for, at jeg kunne vurdere forkert ( ) Efterhånden, så kører det godt Det er altid svært i starten. Man er lidt for obs! 17

18 Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion 18

19 Barnets trivsel Børnene opleves generelt som velregulerede Flertallet af deltagerne oplever ikke de store problemer med barnets diabetes i hverdagen, primært fordi børnene generelt er velregulerede Over halvdelen af deltagerne oplever ikke, at barnets diabetes er tydelig i hverdagen Han har fået det ret meget bedre, diabetesen fylder ikke ret meget i hans verden Han er fuldstændig normalt fungerende Resten fremhæver, at det primært er i nogle atypiske undervisningssituationer, at børnene nogle gange får det skidt, og sjældent i hverdagen Hvis vi skal på tur eller ud at går, så skal vi altid have måleapparatet med Enkelte oplever, at barnet dagligt bliver lav og dermed træt eller ukoncentreret Selvfølgelig er der de gange, hvor hun er lav. Der tager det lige noget tid, før hun er klar igen Hvis hun får det skidt eller skal måle sit blodsukker ( ) Men hun er god til selv at finde tilbage i timen og finde ud af, hvad vi har lavet 19

20 Barnets trivsel Diabeten er tydeligst i idræt og på udflugt Deltagerne oplever primært, at barnets diabetes bliver tydelig, hvis de skal på udflugt, have idræt eller hvis klassen får slik Det er nødvendigt at ofre ekstra opmærksomhed på barnet fx på, om barnet har mad, måleapparat, mobiltelefon osv. i tasken, og hvordan barnet har det undervejs og bagefter Hvis klassen får slik, skal læreren også være opmærksom på, at barnet måske får noget særligt Det opleves dog ikke som problematisk, og da det er en del af rutinen, fylder det ikke meget i deltagernes bevidsthed Deltagerne oplever heller ikke, at det fylder meget i barnets hverdag Jeg har et vågent øje med ham fx i idræt eller ved prøver Kun hvis vi spiser noget med sukker Vi er gået over til at være en frugtklasse Han fungerer på alle mulige måder som et normalt barn. ( ) Vi var en gang på tur, hvor han havde brug for noget sukker, og der var jeg ikke forberedt 20

21 Barnets trivsel Diabeten er blevet en del af en rutine Deltagerne oplever altså ikke, at barnets diabetes fylder meget i hverdagen. Det skyldes i høj grad, at børnene er velregulerede, men også at deltagerne sammen med forældrene og børnene har indarbejdet nogle rutiner, så det kører af sig selv i hverdagen De fleste børn måler selv deres blodsukkerniveau i løbet af dagen Alt efter hvor gamle de er, minder læreren dem om, at de skal måle det, og de hjælper med at tolke resultaterne Mange deltagere fremhæver desuden, at barnet er god til selv at mærke efter og bede om hjælp, hvis det er nødvendigt Flere deltagere nævner endvidere, at barnets klassekammerater (på tværs af klassetrin) respekterer barnets sygdom De er også gode til at hjælpe barnet i de situationer, hvor han/hun føler sig utilpas Der er ik noget tabu. De andre børn kan også spørge ham (om han har det godt). Det er blevet en naturlig ting De er vant til det de er meget forstående Der sker noget med en klasse, når der er sådan et barn i. De ved, at de skal 1) hjælpe og 2) opføre sig ordentligt. De har respekt for det Det er kommet helt af sig selv 21

22 Barnets trivsel Diabeten spiller meget lidt ind på barnets indlæring I forlængelse af, at deltagerne ikke oplever, at barnets diabetes fylder i hverdagen, oplever langt de fleste deltagere heller ikke, at barnets diabetes har indflydelse på barnets indlæring Med få undtagelser oplever deltagerne, at diabetesen slet ikke har eller har meget lille indflydelse på barnets indlæring Enkelte oplever, at det forstyrrer barnets indlæring i undervisningen, hvis han/hun er lav eller høj, eller når barnet skal måle sit blodsukkerniveau Kun et par deltagere oplever det som direkte problematisk Han er meget fin, og dygtig og velfungerende. Han har selvfølgelig mere fravær, så der er nogle huller, så de skal fyldes op bagefter Men han er ikke mere træt eller uoplagt end andre Det er altså en helt normal dreng! Hun er en af mine dygtigste elever! 22

23 Barnets trivsel Børnene trives fint med deres diabetes Når det drejer sig om barnets trivsel mere generelt, er der bred enighed om, at diabeten ikke har nogen nævneværdig indflydelse 2/3 af deltagerne mener slet ikke, at det har nogen betydning De anser barnet som en helt almindelig, velfungerende elev Nej, det gør det faktisk ikke (spiller ind), fordi vi har nogle klare aftaler, og åbenhed omkring det. Fx at han ikke skal måle i frikvarteret Han skal være med til alt, de laver 1/3 mener, at det kan have en meget lille betydning Her er det oftest som en kombination af flere ting som fx, at barnet også har en anden diagnose eller er overvægtig, hvormed det kan være svært at skelne præcist mellem hvilke faktorer, der forårsager hvad 23

24 Barnets trivsel Lærerne ønsker ikke at problematisere barnet Flere deltagere gør spontant opmærksom på, at barnet med diabetes er helt normalt, meget velfungerende, intelligent osv. Dette kan ses som et udtryk for flere ting: At deltagerne ikke ønsker at problematisere barnet Da de ikke oplever barnets diabetes som et stort problem Da en problematisering kan forværre barnets trivsel At deltagerne ønsker at fremstå som lærere, der har overskud til at rumme børn med forskellige problemer Hvilket kan hænge sammen med den nuværende skolepolitik med den rummelige folkeskole, hvor der skal være plads til alle typer børn Det er jo en folkeskole og vi skal jo rumme mange Forældrene sagde, at hun kan klare sig selv, og jeg ønsker ikke at problematisere det. Hvis jeg snakkede med hende (om det), ku jeg forestille mig, at hun ville affærdige mig. Fordi der ikke er noget behov, vil jeg ikke presse mig på ( ) Hvis nogle elever har et handicap, tager vi altid hensyn til dem. Vi behandler dem ikke ens Der bliver ikke taget særlige hensyn eller noget ( ). Vi ønsker ikke, at børnene skal være handicappede, og de skal heller ikke bruge det som en undskyldning ( ), vi synes ikke, at sygdomme behøver blive behandlet på en speciel måde. Selvfølgelig er det min opgave at varetage hans ve og vel. Men jeg skal ik gøre ham til en patient! Ellers gør jeg ham til en sygdom 24

25 Barnets trivsel Lærerne bedømmer ikke barnet anderledes end andre At lærerne opfatter barnet med diabetes som en helt almindelig elev afspejles også i, at de alle bedømmer barnets præstationer på lige fod med de andre elevers Over 2/3 af deltagerne tager slet ikke hensyn til barnets diabetes, når de eksempelvis bedømmer prøver Overhovedet ikke, for hun fungerer fuldt ud på linie med de andre Overhovedet ikke. Måske fordi hun er fagligt dygtig Resten tager kun meget lidt hensyn hertil Det gør jeg ikke. Det skal ikke gøres til et problem. Selvfølgelig skal man tage hensyn, men for mig er han ikke anderledes På de tidspunkter, når han er lav, ville jeg aldrig give ham en prøve Flere nævner også, at det ville medføre, at de også skulle tage hensyn til de andre børns særlige problemer, hvilket i praksis ville være umuligt og meningsløst, da alle børn jo er forskellige En enkelt deltager fremhæver desuden, at barnet skal ud i samfundet bagefter, så det ville være at gøre ham en bjørnetjeneste at tage særligt hensyn Det er jo benhårde krav, og han jo skal lære det samme som de andre. Det er vigtigt, at man ikke sygeliggør ham, han skal jo ud i det samme samfund som de andre 25

26 Barnets trivsel Enkelte lærere glemmer, at barnet har diabetes Enkelte lærere giver udtryk for, at barnet er så velfungerende, at de ikke tænker over, at han/hun har diabetes Man skal som lærer også være flink til at huske at genopfriske tingene (viden om diabetes), men når der ikke er behov Så man ikke glemmer Magnus, når det kører Man skal huske på at være obs på, at han har sukkersyge Vi snakker ikke så meget om det. Det er da tit, at jeg glemmer, at hun har diabetes Jeg tænker slet ikke over, at han har diabetes. Der er jo ingen anderledes adfærd, han klarer jo sig selv, så jeg glemmer, at han har det (i hverdagen) 26

27 Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion 27

28 Kommunikation Mest kommunikation med forældre til små børn Der er generelt meget stor forskel på, hvor meget kommunikation deltagerne har med forældrene om barnets diabetes Den ene halvdel har ofte kontakt til forældrene Nogle næsten dagligt Den anden halvdel kommunikerer sjældent med forældrene Enkelte så godt som aldrig Der er en tydelig tendens til, at deltagerne kommunikerer mest med forældrene, når barnet går i klasse. Dette kan der være flere grunde til: Barnet har mindre ansvar qua sin unge alder De første skoleår er en indkøringsfase i forhold til at få barnets særlige behov sat i system Forældrene følger ofte deres barn i skole og taler derfor ofte med deltageren om morgenen Der er ligeledes stor forskel på, hvordan og hvornår de kommunikerer Flertallet kommunikerer pr. telefon, hvis der er ændringer eller tvivlsspørgsmål i forbindelse med reguleringen af barnets diabetes Alle undtagen én af dem, der har børn i de små klasser, taler jævnligt med forældrene om morgenen Enkelte mailer eller sms er med forældrene, når der er behov herfor 28

29 Kommunikation Forældre til børn med diabetes informeres som alle andre Når deltagerne bliver spurgt, om de plejer at informere forældrene om prøver og udflugter i god tid, svarer de som udgangspunkt alle ja Nogle nævner dog, at de godt kan finde på at tage på spontane småture ud af huset uden at informere forældrene, men så sørger de for at have alt nødvendigt udstyr med Andre plejer kun at informere forældrene, når de skal på udflugt Prøver opleves mere som en del af den almindelige undervisning, hvorfor særskilt information ikke opleves som nødvendig Ikke hvis vi har prøver, men hvis vi skal på tur, gør jeg Generelt bliver de jo informerede ved tests osv. det bliver de altid (ikke pga. diabetes) Generelt informerer deltagerne barnets forældre på lige fod med alle andre forældre Længe planlagte udflugter står i årsplanen og hele klassens forældre modtager en uddybende seddel herom, når tiden nærmer sig Ingen af deltagerne har oplevet, at forældrene har udtrykt utilfredshed med de givne informationer, og de har derfor ikke overvejet at informere dem yderligere eller i bedre tid end andre. 29

30 Kommunikation Viden og åbenhed om barnets diabetes er vigtig Generelt oplever deltagerne, at der er en særdeles god kommunikation omkring barnets diabetes såvel med kollegaer som med forældre. Samtlige deltagere oplever den som fuldt tilfredsstillende. Mange deltagere lægger vægt på, at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring emnet og at der altid er rum for spørgsmål eller en snak om, hvordan det går Det har som før nævnt stor betydning for deltagerne, at de bliver grundigt introduceret og løbende informeret om barnets særlige behov og hvordan de bør tackle dem Den viden, de får, giver tryghed i hverdagen Det betyder, at jeg har det godt med det. Jeg er rolig ved at have ham i klassen. Jeg er tryg ved det Forældrekontakten er særligt god. Det at moren informerer så meget Det gør hende (barnet) tryg Der er ligeledes mange, der nævner, at det er rart, at forældrene altid er til rådighed, hvis de har brug for hjælp eller vejledning. Dette gælder også den anden vej Vi har en stående aftale om, at de altid kan ringe til mig, og jeg ringer, hvis der er noget eller jeg føler mig utryg Og så den livline det virker bare! Jeg er ovenud tilfreds. Jeg føler mig tryg. Jeg ved, at jeg kan ringe til dem, og de kan også ringe til mig om alt 30

31 Kommunikation Åbenhed skaber tryghed for alle Kommunikationen er vigtig for, at alle parter kan føle sig trygge ved situationen i hverdagen: Barnet føler sig trygt i skolen, fordi læreren ved, hvilke følger diabetes kan have Vi har haft en god dialog! Forældrene har det godt med at efterlade deres barn til læreren Læreren får mod på at tage ansvaret for barnet Der er stor åbenhed omkring det og det er vigtigt! Det (informationen) betyder rigtig meget det giver mig et afslappet forhold til det De andre børn i klassen ved, hvad sygdommen indebærer og kan bakke op om deres klassekammerat, når det er nødvendigt En nævner fx, at barnets diabetes godt kunne sætte hende under pres i forhold til de andre børn, men at det er blevet løst hen ad vejen I overgangsfasen lidt, men nu har vi alle et trygt forhold 31

32 Kommunikation Mere kommunikation med forældrene end kollegaer Langt de fleste deltagere henvender sig i første omgang til forældrene, hvis de er i tvivl om noget, eller der er en situation, de gerne vil vende Flertallet kontakter forældrene først i en tvivlssituation Kun få deltagere ville kontakte en kollega først, hvis de havde tvivl At deltagerne henvender sig oftere til forældrene, hænger primært sammen med At de generelt er meget tilfredse med den kommunikation, de har med forældrene Flere fremhæver, at forældrene er eksperter på området, og det falder dem helt naturligt at kontakte dem, hvis de har brug for vejledning, eller de har noget, de gerne vil diskutere De har taget godt hånd om samarbejdet. Både passende og meget flot! Jeg har følt mig tryg Den (kommunikationen) er jeg meget tilfreds med! 32

33 Kommunikation Der er rum for diskussion med kollegaerne At deltagerne kommunikerer mere med forældrene, bør ikke tolkes som, at de ikke kommunikerer godt med deres kollegaer. Alle deltagere føler, at de har god mulighed for at tage emnet op med kollegaer, hvis de har behov for det og er generelt meget tilfredse med deres kommunikation med kollegaerne Flertallet bringer dog kun emnet på banen, hvis de har noget ny information at dele med kollegaerne De oplever ikke et behov for at tage emnet op jævnligt, fordi det bare kører eller de tager eventuelle problematikker op med forældrene i stedet Da deltagerne qua deres klasselærerfunktion er meget tæt på barnet og har den primære kommunikation med forældrene, er det sjældent, at kollegaerne ved mere end dem selv Enkelte tager jævnligt emnet op i deres team, både i forebyggende og evaluerende henseender Her giver deltagerne ofte information videre til teamet, snarere end omvendt Der har været en meget fin forståelse Jeg tager det op, hvis de tackler noget forkert Der er en kontordame, der har det inde på livet. Men ellers betragter jeg mig selv som ekspertisen Vi har teammøde en gang om måneden, og jeg hører altid lige, hvordan det går ( ). Hvis der har været en dag, hvor han har haft for lavt blodsukker, snakker vi lige om, om det har fungeret 33

34 Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion 34

35 Håndtering og ansvar Mange lærere føler, at de tager et stort ansvar Deltagerne tager hver især et meget forskelligt ansvar og hensyn overfor barnet, og der er ikke umiddelbart en sammenhæng med, hvor gammelt barnet er. Derimod skyldes det formentligt, at hvert enkelt barns diabetes udmønter sig meget forskelligt, alt efter hvor velreguleret barnet er, og dermed er børnenes behov for lærerens opbakning også meget varierende 2/3 af deltagerne oplever, at de tager et stort ansvar og hensyn De er ekstra opmærksomme på, hvordan barnet har det, og sørger for, at barnet får målt sit blodsukkerniveau, får sin mad osv. Hvis de skal på tur eller har idræt er de ekstra opmærksomme og tjekker f.eks., om barnet har de nødvendige ting med i tasken Jeg skal jo tage hensyn til ham ligesom med de andres særheder Det er jo mit barn! Det er det da det er da skolens opgave Resten tager et noget mindre ansvar, fordi de oplever, at barnet i samarbejde med forældrene selv kan klare det Vi på skolen mærker ikke meget til det, så vi har ikke meget ansvar. Det kører nok, som det skal, så de har ikke informeret os På trods af at deltagerne tager et meget forskelligt ansvar, har de alle indtryk af, at det ansvar, de tager, stemmer overens med, hvad barnets forældre og skoleledelsen forventer af dem. 35

36 Håndtering og ansvar Forældrene står 100 % bag barnet Alle deltagerne oplever, at barnets forældre tager et stort ansvar Det varierer naturligvis efter barnets alder Men deres ansvar stemmer i alle tilfælde fint overens med, hvad lærerne oplever er passende De er der meget! De står helt klart 100 % bag. Vi kan altid få fat på én af dem. Hun (moren) tager meget ansvar. Hun er hans livline Den (ansvarsfordelingen) fungerer godt, fordi forældrene klart har meldt ud, at det var deres ansvar 100 % - de er der altid! Det er forældrene, der hans ansvar. Det er simpelthen rigtig godt Kun en enkelt har oplevet, at forældrene har været lidt for hurtige til at afgive ansvar Der kan jeg godt føle, at de tager det som en selvfølge, at vi gør det (måler insulin) ( ) De er meget grundige, men lidt for hurtige til at uddelegere ( ) De glemmer nogen gange, at der er andre børn 36

37 Håndtering og ansvar Barnets ansvar afhænger af alder Ofte har deltagerne det overordnede ansvar, mens de bakker barnet op om at være ansvarlig for at regulere sig selv (eller lære at være det) Deltagerne giver udtryk for, at det er vigtigt at inddrage barnet Barnets ansvarsområder varierer alt efter alder Til og med klasse regulerer barnet ikke selvstændigt sin diabetes Jeg føler meget, at det er mit ansvar som klasselærer. Man kan jo ikke give ham ansvaret. Hvis der er vikarer, ved de også, hvor jeg er Han skal jo selv lære at tage ansvar: han måler selv og lægger det selv på plads bagefter. Han fortæller mig, hvor meget den er på og så finder jeg ud af det Fra klasse og op får barnet ikke støtte fra lærerne til at regulere sin diabetes Dette udelukker dog ikke, at forældrene støtter op om barnet Han tolker selv, spørger mig aldrig Men han er også et meget intelligent barn. Jeg er meget tryg ved det, for han har nogle forældre, der er meget med inde over Han gør det fuldstændig selv. Det er vigtigt at ha tillid til ham. Han bliver mere trodsig, hvis vi spørger for meget Han er stor nok til at vide, at der er nogle krav til ham og jeg støtter ham op Generelt oplever deltagerne stor tilfredshed med ansvarsfordelingen mellem sig selv, kollegaer, barnet og forældrene Kun i enkelte tilfælde opleves ansvarsfordelingen ikke som helt optimal 37

38 Håndtering og ansvar Lærernes ansvarsområde er uklart Når det kommer til, hvorvidt deltagerne rent faktisk mener, at barnets diabetes er deres ansvar, er der meget delte meninger Over halvdelen mener helt klart, at det er deres ansvar som klasselærer 1/3 mener ikke, at det er deres ansvar Flere af disse har fået at vide, at det ikke er deres opgave En enkelt deltager har oplevet, at skolen har kontaktet Danmarks Lærerforening, fordi det tog meget af lærernes tid og opmærksomhed i undervisningen Herefter fik de at vide, at det kun er pædagogerne, der må tage sig af barnets diabetes Der er imidlertid tale om et modsætningsforhold, idet de deltagere, der ikke mener, at det er deres opgave at tage ansvaret, alligevel tager et stort ansvar i praksis. Dette kan tyde på At lærerens rolle ikke er helt klart defineret At det i praksis ikke er muligt for læreren at afskrive sig ansvaret, fordi han/hun ikke kan eller vil ignorere, hvis et barn har det dårligt eller generelt har særlige behov Det er dog kun i det førnævnte tilfælde, hvor det er pædagogernes ansvar, at ansvarsfordelingen opleves som problematisk, mest fordi pædagogerne bliver taget ud fra deres undervisning andetsteds. I princippet synes jeg ikke, at det er min opgave at give insulin, men jeg gør det gerne Det fik vi at vide på sygehuset, at det er det ikke, men jeg ville jo heller ikke forlade et barn, der har slået foden! 38

39 Baggrund Formål Målgruppe og gennemførelse Resultater Lærerens kendskab til barnets diabetes Barnets trivsel Kommunikation om barnets diabetes Håndtering af og ansvar for barnets diabetes Konklusion 39

40 Konklusion Konklusion - lærerens kendskab til barnets diabetes Størstedelen af deltagerne har både modtaget skriftlig og mundtlig information, da de blev klasselærer for barnet Denne information er meget vigtig for, at læreren ved, hvilke behov barnet har og hvordan disse bør tackles De færreste børn har en diabetesdagbog eller kontaktbog. Over halvdelen har haft møde med en diabetessygeplejerske, hvilket de har oplevet som meget informativt og et godt supplement til forældrenes information om barnets specifikke behov. Generelt kender lærerne meget til barnets særlige behov, mens deres generelle kendskab til diabetes er mere overfladisk. 40

41 Konklusion Konklusion - barnets trivsel i skolen Flertallet af lærerne oplever, at barnet trives fint i skolen såvel fagligt som socialt Dels fordi barnet er velreguleret Og dels fordi de forholdsregler, der skal tages, er sat i rutine, således at det kører af sig selv og dermed ikke fylder noget i hverdagen Flertallet af lærerne bedømmer oftest barnet på lige fod med alle andre. Flere deltagere søger bevidst at afproblematisere barnets diabetes. Diabeten er for mange næsten usynlig i hverdagen Derfor glemmer nogle lærere, at barnet har diabetes Barnets diabetes træder primært frem ved særlig undervisning som idræt eller udflugter. 41

42 Konklusion Konklusion kommunikation om barnets diabetes Lærere til børn i de små klasser kommunikerer langt oftere med forældrene end i de større klasser. Lærerne kommunikerer mere med forældre end kollegaer om barnets diabetes, men oplever, at der er fint rum for at tage emnet op med kollegaer. Kommunikationen forekommer primært, når der er nye ændringer ved eller tvivlspørgsmål om reguleringen af barnets diabetes. Lærerne oplever, at de informerer forældrene i god tid Dog giver de ikke altid besked om prøver. Generelt udtrykker lærerne, at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring barnets diabetes både mellem læreren, barnet, forældrene, kollegaerne og klassekammeraterne Løbende informationsudveksling giver alle de involverede tryghed i hverdagen Lærerne er særdeles tilfredse med kommunikationen om barnets diabetes mellem alle parter. 42

43 Konklusion Konklusion håndtering og ansvar Flertallet af lærerne føler, at de tager stort ansvar for barnet i skoletiden Mange søger dog at lære barnet selv at tage ansvar Over halvdelen oplever at tage et stort ansvar overfor og hensyn til barnets diabetes Ved at tage forskellige forholdsregler overfor barnet og være opmærksom på barnets blodsukkerniveau Resten oplever, at barnet selv kan klare det evt. sammen med forældrene En tredjedel af lærerne oplever ikke, at det er deres ansvar, men kommer i praksis til at tage ansvar alligevel. Det opleves dog sjældent som et problem. Generelt er lærerne meget tilfredse med ansvarsfordelingen mellem sig selv, barnet og forældrene. 43

44 Konklusion Opsummering Generelt set har lærerne, som er faste kontaktpersoner, positive erfaringer med at have et barn med diabetes i klassen. De oplever, at kommunikationen med forældre og kollegaer omkring barnets diabetes fungerer yderst tilfredsstillende, ligesom ansvarsfordelingen mellem dem selv, barnet og forældrene opleves passende. At lærerne modtager både mundtlig og skriftlig information fra forældrene samt deltager i et møde med en diabetessygeplejerske har stor betydning for, at de føler sig klædt på til opgaven at være kontaktperson for et barn med diabetes. Flertallet føler sig velinformerede om barnets specifikke behov, mens de oplever, at deres generelle viden om diabetes kunne være større. De oplever barnet som velreguleret, og barnets diabetes opleves at have minimal indflydelse både på barnets trivsel og indlæring i skolen. At læreren oplever, at diabeten fylder meget lidt i lærerens og barnets hverdag, skyldes dels, at der er åbenhed og god kommunikation omkring emnet, og dels at de forholdsregler, lærerne bør tage, er sat i system, således at det bare kører i hverdagen. Løbende kommunikation, information og åbenhed er således afgørende for, at alle kan føle sig trygge ved situationen i hverdagen. 44

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 70 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 54% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Generel trivsel på anbringelsesstedet 1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole Mini-Spiren Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole Hvad er Mini-Spiren: Når man skal starte i børnehaveklasse på Nr. Lyndelse Friskole til august 2017, så starter man i Mini-Spiren d. 3. april og fortsætter

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre Århus, d. 22. september 2014 Kære børn og forældre Hermed et nyhedsbrev fra SFO, hvori jeg gerne vil give vores oplevelse af, hvordan vi oplever starten på vores nye samlede tiltag skole/sfo med det nye

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Børn med AUTISME i skolen

Børn med AUTISME i skolen Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Fertilitetsklinikken Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

SPØRGESKEMAETS OPBYGNING

SPØRGESKEMAETS OPBYGNING SPØRGESKEMAETS OPBYGNING Konference 14. april 2010, Forskerparken i Odense ASPEKT R&D Anne Wieth-Knudsen Fra tilfredshed til trivsel 50 år siden Eleven skulle reproducere underviserens viden 1998 Eleven

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Skovhuse

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Skovhuse De pårørende har ordet 2012 for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Undersøgelse af forekomsten af skolevægring i Egedal Kommune i skoleåret 2016/2017

Undersøgelse af forekomsten af skolevægring i Egedal Kommune i skoleåret 2016/2017 1. Velkommen Denne spørgeskemaundersøgelse har til formål at afdække udbredelsen af skolevægring i Egedal i dette skoleår, og hvordan familierne oplever den hjælp, der bliver givet i forbindelse hermed.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere