INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 2"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 2 Af Christiane Præstgaard Christensen og Chantal Pohl Nielsen

2 INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 2 Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for Skole og Uddannelse Forfattere: Christiane Præstgaard Christensen Chantal Pohl Nielsen Layout: Hedda Bank Fotos: Ole Bo Jensen og Colourbox 2015 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige fra notatet.

3 3 INDLEDNING Dette notat er det andet statusnotat i forskningsprojektet Inklusionspanelet, som blev igangsat af Undervisningsministeriet i Formålet med projektet er bl.a. at indsamle og udbrede viden om inklusion af elever med særlige behov i folkeskolens almindelige klasser. Statusnotat 2 har til formål at afdække elevernes trivsel og deltagelse i 2015 og sammenligne med resultaterne fra Resultaterne fra den første dataindsamling udkom i Statusnotat 1 i 2014 (Lynggaard & Lausten, 2014). Der ses på to dimensioner af trivsel: den individuelle og den kollektive. Deltagelse bliver også afdækket fra to vinkler, nemlig den faglige og den sociale. Notatet belyser elevernes egne oplevelser af inklusion og omfatter både elever med særlige behov og deres klassekammerater. DET BYGGER ANALYSEN PÅ Cirka elever fordelt på mere end 400 skoleklasser i hele Danmark er blevet inviteret til at deltage i Inklusionspanelet. De har foreløbig besvaret tre spørgeskemaer i januar 2014, november 2014 og maj 2015 og vil blive fulgt af forskerne frem til Eleverne gik i 5. og 7. klasse i 2014 og vil i 2016 gå i 7. og 9. klasse. Dette notat bygger på besvarelser fra knap elever, der har deltaget i den seneste spørgeskemabesvarelse i For at undersøge, hvordan forskellige elevgrupper oplever inklusionen, trækkes der også på registerdata fra Danmarks Statistik om elevernes baggrund, familie og andre karakteristika. Læs mere om Inklusionspanelet på side 6. TIDLIGERE UDGIVET I PROJEKTET INKLUSIONSPANELET Lynggaard, M. & M. Lausten (2014): Inklusionspanelet statusnotat 1. København. Amilon, M. et. al.: Inkluderende skolemiljøer elevernes roller (SFI-rapport 15:15, 2015) Derudover er følgende planlagt i starten af 2016: En analyse af effekten af opkvalificeringskursus til lærerne med fokus på elevers læring og trivsel

4 4 MÅL OM ØGET INKLUSION Med afsæt i ønsket om at skabe 'den rummelige skole', introduceredes begrebet 'inklusion' i Danmark i løbet af 1990'erne. Hensigten om at inkludere så mange børn som muligt på almindelige skoler formaliseredes i 1994 med Danmarks tilslutning til Salamanca-erklæringen. Målet gjaldt også elever med særlige behov og skulle nås bl.a. gennem differentieret undervisning. På trods af anerkendelsen af det inkluderende skolemiljø som et bidrag til at forhindre diskrimination og en måde at opbygge et inkluderende samfund på, så har der siden midten af 1990'erne alligevel været en stigning i andelen af elever i segregerede undervisningstilbud. Foranlediget af denne udvikling aftalte regeringen og kommunerne en målsætning om inklusion, og det blev fulgt op af en ændring i folkeskoleloven i Inklusion handler om, at så mange elever som muligt også dem med særlige behov skal kunne modtage undervisning i almindelige klasser i stedet for i segregerede undervisningstilbud, som fx specialskoler og specialklasser. For at lykkes med denne målsætning, skal der tilbydes den nødvendige støtte og de relevante hjælpemidler til elever med særlige behov, der bliver fastholdt i almenundervisningen eller er kommet tilbage fra et segregeret specialundervisningstilbud. Derudover har kommuner og skoler med lovændringen fra 2012 fået mere fleksible muligheder for at tilrettelægge undervisningen på måder, der kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov. Ud over undervisningsdifferentiering kan der fx bruges holddannelse, supplerende undervisning, tolærerordninger og undervisningsassistenter. Sådanne tiltag kan både støtte den enkelte elev og klassen som helhed (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2015). Samtidig er det ambitionen for hele folkeskolen, at alle elever skal blive fagligt dygtigere og der skal fortsat være en høj grad af triv-

5 5 sel. Ikke alle elever vil kunne få et passende undervisningstilbud i den almene undervisning selv med det øgede fokus på inklusion og derfor vil elever, der har et mere omfattende støttebehov end det, der kan tilbydes inden for det almene undervisningsområde, fortsat blive henvist til specialundervisning i specialklasser og specialskoler. I forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi for 2013 nedsatte man tre mål i forbindelse med omstillingen til øget inklusion; nemlig at andelen af elever, som er en del af den almindelige undervisning skal øges, samtidig med at trivslen fastholdes og de faglige præstationer øges. Det er med udgangspunkt i disse mål med øget inklusion i folkeskolen, at vi i dette notat undersøger, hvordan eleverne i den almindelige undervisning trives, samt om de deltager i fællesskabet. MÅLSÆTNINGER OM ØGET INKLUSION I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fastlagde den daværende regering og kommunerne en række konkrete målsætninger for en succesfuld omstilling til øget inklusion. De tre vigtigste er: 1. Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Konkret er målet, at andelen af elever i den almindelige undervisning stiger fra 94,4 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen i 2010 til 96,0 pct. i Tal fra UVM viser, at andelen af elever i inkluderede tilbud i skoleåret 2014/15 nåede op på 95,2 pct. 2. Elevernes faglige resultater skal forbedres, således at andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, skal falde frem mod Elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Kilde: (Regeringen og KL, 2013) AFGRÆNSNING AF SPECIALUNDERVISNING I forbindelse med en lovændring i 2012 blev specialundervisning afgrænset til at være undervisning, hvor eleven får støtte i mindst 9 undervisningstimer (dvs. hele klokketimer) om ugen.. Specialundervisningen kan foregå på specialskoler, i specialklasser eller i de almindelige klasser. De børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, skal opnå denne støtte gennem bl.a. undervisningsdifferentiering, holddannelse, anvendelse af tolærerordninger og brug af undervisningsassistenter. Denne form for støtte skal foregå inden for den almene undervisnings regi. Børn, hvis behov ikke kan understøttes indenfor disse rammer, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Kilde: LOV nr 379 (2012) og Nyt fra Danmarks Statistik (2015)

6 6 INKLUSIONSPANELET I forbindelse med den øgede omstilling til inklusion og målene herfor igangsatte Undervisningsministeriet i 2013 forskningsprojektet Inklusionspanelet. Det har til formål at indsamle og udbrede viden om inklusion af elever med særlige behov samt undersøge effekten af to konkrete inklusionsrettede indsatser. Som et led i forskningsprojektet er der igangsat en større dataindsamling fra et panel bestående af ca elever fordelt på mere end 400 skoleklasser i hele Danmark. Eleverne vil blive fulgt af forskerne i 3 år fra de gik i henholdsvis 5. og 7. klasse i 2014, til de går i henholdsvis 7. og 9. klasse i Der er foreløbig foretaget tre målinger: i januar 2014, i november 2014 og i maj I hver måling har eleverne besvaret de samme spørgsmål, hvilket giver forskerne et unikt datagrundlag til at belyse udviklingen i elevernes opfattelse af deres skoledag. En hel del af spørgsmålene til eleverne stammer fra eksisterende gennemtestede spørgeskemaer, hvilket gør resultaterne mere pålidelige (se boks nedenfor). Derudover foretages der også målinger af elevernes koncentrationsevne, som ikke afrapporteres i dette notat, men som anvendes i andre analyser i forbindelse med forskningsprojektet. Foruden eleverne, besvarer lærere og skoleledere fra de deltagende skoler spørgeskemaer målrettet dem. Helt overordnet er intentionen, at resultaterne fra forskningsprojektet kan inspirere politikere, kommuner, skoler og andre, som dagligt arbejder med at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. TRE FORMÅL MED INKLUSIONSPANELET 1. Sikre viden: Inklusionspanelet skal sikre øget viden om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. 2. Kortlægge effekter af to inklusionsrettede indsatser: De følgende to indsatser har vist sig effektive i inklusion af elever med særlige behov i andre lande, hvorfor de også er blevet efterprøvet herhjemme. a. Opkvalificeringskursus til lærerne, så de bedre kan håndtere elever med særlige behov. b. Mestringsstrategiforløb, som giver eleverne redskaber til bedre at kunne håndtere dét at gå i skole. 3. Formidling: Den indsamlede viden skal formidles til fagpersoner i og omkring folkeskolen.

7 7 DET BYGGER SPØRGESKEMAERNE TIL ELEVERNE PÅ For at afdække elevernes egne oplevelser af inklusion benyttes tre typer af spørgsmål: 1. Skolernes trivselsmåling: Der bruges udvalgte spørgsmål fra trivselsmålingen fra Dansk Center for undervisningsmiljø (DCUM) til at afdække elevernes generelle trivsel (DCUM, 2015). 2. Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ): Der bruges udvalgte spørgsmål fra SDQ en til at sige noget om elevernes emotionelle symptomer, adfærdsvanskeligheder og hyperaktivitet/uopmærksomhed (Goodman, 1997). 3. SFI s egne spørgsmål: Der bruges spørgsmål fra SFI s tidligere spørgeskemaer om inklusion til at afdække elevernes egen oplevelse af inklusion (Baviskar m.fl., 2014)

8 8 OM DETTE NOTAT Formålet med dette notat er at afdække elevernes oplevelse af inklusion både som den så ud ved den seneste, tredje måling i 2015, og som den har udviklet sig siden den første måling i starten af FOKUS PÅ TRIVSEL OG DELTAGELSE Elevernes oplevelse af inklusion afdækkes i dette notat fra to vinkler: deres trivsel og deres deltagelse. Trivsel opdeles her i to dimensioner: individuel og kollektiv trivsel. Mens individuel trivsel som navnet antyder handler om, hvordan eleverne selv trives i skolen, dækker den kollektive trivsel, hvordan eleverne vurderer, at klassen som helhed trives. Helt præcist handler kollektiv trivsel i dette notat om, hvordan eleverne oplever, at de behandler hinanden i klassen og om de voksne gør noget ved eventuel mobning. Også deltagelse opdeles i to dimensioner i notatet, nemlig den sociale deltagelse og den faglige deltagelse. Det første mål handler om elevernes deltagelse i en række sociale sammenhænge både i og uden for skolen, mens den faglige deltagelse handler om, hvorvidt de deltager aktivt i undervisningstimerne. Notatet giver både et indblik i, hvordan eleverne i undersøgelsen generelt trives og deltager, og sætter derudover fokus på udvalgte elevgruppers trivsel og deltagelse (se boks). EN SKALA FRA 1 TIL 5 Eleverne besvarer alle enkeltspørgsmål, der indgår i trivsels- og deltagelsesmålingerne, på en 5-point-skala, hvor 1 er lavest (fx lavest mulige trivsel eller deltagelse) og 5 er højest (fx højest mulige trivsel eller deltagelse). I analysen danner vi de samlede trivsels- og deltagelsestal ved at lægge besvarelserne af de enkelte spørgsmål om samme emne sammen og udregner derefter gennemsnittet. Selvom eleverne således kun har fem svarmuligheder i de enkelte spørgsmål, så er figurerne i dette notat

9 9 inddelt med forskellige intervaller. På den måde får vi de nuancer med, som fremkommer, når vi udregner gennemsnittet af flere forskellige spørgsmål om samme emne. UDVIKLINGEN OVER TID Det første statusnotat, som udkom i 2014, gav et øjebliksbillede af, hvordan eleverne trivedes og deltog i skoledagen i starten af Nærværende andet notat giver et øjebliksbillede fra foråret 2015, og der ses også på, hvordan elevernes trivsel og deltagelse har ændret sig siden Eleverne er således blevet knap halvandet år ældre og går på et højere klassetrin end da undersøgelsen startede. Selvom der kan gives bud på mulige årsager til den udvikling, der kan ses, så er det vigtigt at sige, at der ikke kan drages håndfaste konklusioner om, hvorvidt eventuelle ændringer fx skyldes den øgede inklusionsindsats, skolereformen eller noget helt tredje. Skolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014 har nemlig medført en lang række ændringer i folkeskolen, som pågår sideløbende med inklusionsarbejdet. De eventuelle ændringer vi kan se over tid i dette notat, kan altså ikke ubetinget tilskrives den øgede omstilling til inklusion. UDVALGTE ELEVGRUPPER I FOKUS I dette notat opdeles eleverne i forskellige grupper. Hvordan disse grupper defineres, og hvilke betegnelser der bruges om dem, forklares her. Oplysningerne er indhentet fra elevernes besvarelser af spørgeskemaer. Støtteelever: Elever, der svarer bekræftende på, at de får ekstra støtte i undervisningen. Den ekstra støtte kan foregå enten i klassen eller uden for klassen. Der er således tale om elevernes egen angivelse af, om de modtager ekstra støtte i undervisningen eller ej, og betegnelsen refererer således ikke til den officielle definition af specialundervisning eller støtte. Elever, der ikke selv angiver, at de modtager ekstra støtte i undervisningen, betegnes som ikke støtteelever. Klassekammerater til støtteelever: Elever, der har klassekammerater, som angiver, at de modtager ekstra støtte i undervisningen. Elever i klasser uden støtteelever går i klasser, hvor ingen elever har svaret, at de modtager ekstra støtte i undervisningen i eller uden for klassen.. Tilbageførte elever: Elever, der svarer bekræftende på, at de er kommet til den almindelige folkeskoleklasse fra en specialklasse på eller uden for den aktuelle skole eller fra en specialskole. Der spørges til sådanne skoleskift inden for dette eller sidste skoleår. Elever, der ikke selv angiver, at de er kommet til klassen fra et specialtilbud inden for de seneste to skoleår, betegnes som ikke tilbageførte elever. Klassekammerater til tilbageførte elever: Elever, der har klassekammerater, som efter eget udsagn er tilbageførte elever. Elever i klasser uden tilbageførte elever går i klasser, hvor ingen elever har svaret, at de er kommet til klassen fra et specialtilbud inden for de seneste tre år.

10 10 MÅLING AF TRIVSEL En af de politiske målsætninger er, at elevernes trivsel skal fastholdes (se boks side 5). Målingen bygger på fem spørgsmål om trivsel (se boks nedenfor). Tre omhandler den individuelle trivsel, mens to omhandler den kollektive trivsel. Det, at de to trivselsaspekter er baseret på flere forskellige spørgsmål, giver et mere robust mål for den pågældende trivselsform. I alle fem spørgsmål angiver eleverne deres svar på en skala fra 1 (lavest mulige trivsel) til 5 (højest mulige trivsel). SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES TRIVSEL INDIVIDUEL TRIVSEL Er du glad for at gå i skole? Er du glad for din klasse? Tænker du nogen gange på at skifte skole? KOLLEKTIV TRIVSEL Behandler I hinanden godt i klassen? Hvis nogen i din klasse bliver mobbet, gør de voksne så noget ved det? Eleverne besvarer spørgsmålene på en 5-point-skala, hvor 1 er lavest trivsel og 5 er højest trivsel. På baggrund af hver spørgsmålsgruppe dannes et trivselstal, som er gennemsnittet af elevens besvarelser.

11 11 ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL Målingen af elevernes individuelle trivsel bygger på tre spørgsmål (se boks side 10). Ved at tage gennemsnittet af de tre spørgsmål får vi ét individuelt trivselstal for hver elev. Fordelingen af alle elevernes individuelle trivselstal kan ses i figur 1. Som det fremgår, trives eleverne generelt rigtig godt. Langt størstedelen (67,8 pct.) af alle eleverne i Inklusionspanelet angiver at de i høj grad trives, med et individuelt trivselstal på 4 eller derover. Faktisk angiver hele 11,1 pct. af eleverne at de trives bedst muligt, med det højest mulige individuelle trivselstal 5. Det er 7,6 pct. af eleverne, der har angivet lav trivsel med et trivselstal på mindre end 3. Disse resultater indikerer, at langt de fleste elever i Inklusionspanelet trives rigtig godt i skolen, om end der samtidig er en mindre gruppe elever, der ikke trives særlig godt FIGUR 1: ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL I ,00 1,33 1,67 2,00 2,33 2,67 3,00 3,33 3,67 4,00 4,33 4,67 5,00 Antal besvarelser: Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

12 12 INDIVIDUEL TRIVSEL OVER TID I figur 2 sammenholder vi den gode individuelle trivsel i maj 2015 med resultaterne fra Det fremgår, at der er sket en lille forskydning over tid, men det overordnede billede er, at størstedelen af eleverne i alle tre målinger trives rigtig godt, med et individuelt trivselstal på 4 eller derover. Den lille forskydning over tid kan sammenfattes til, at der er sket et fald på 2,8 procentpoint i løbet af perioden i andelen af elever med et trivselstal på 4 eller derover. Der er altså lidt færre elever, som angiver en høj trivsel, men ændringen er relativt lille. I den anden ende af skalaen er der kommet en anelse flere elever, som angiver, at de trives mindre godt, dvs. med et individuelt trivselstal under 3. Ændringen er imidlertid blot 1,1 procentpoint, hvilket må siges at være meget lille. Det samlede indtryk er således, at elevernes individuelle trivsel generelt er god, og at ændringerne over de knap halvandet år, der er gået fra januar 2014 til maj 2015 er ret begrænsede. Der kan være mange årsager til at vi observerer de (begrænsede) ændringer over tid. I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at eleverne i panelet alle er blevet et år ældre og at det i sig selv kan påvirke svarmønstrene (se Bilaget). FIGUR 2: ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL OVER TID ,00 1,33 1,67 2,00 2,33 2,67 3,00 3,33 3,67 4,00 4,33 4,67 5,00 Jan Nov Maj 2015 Antal besvarelser: n 1 = 8.075, n 2 = og n 3 = Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6. og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

13 13 ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL Det kollektive trivselstal er beregnet på baggrund af to spørgsmål, som omhandler elevens opfattelse af, hvordan klassen som helhed trives (se boks side 10). Fordelingen af elevernes kollektive trivselstal kan ses i figur 3. Elevernes opfattelse af deres klassers kollektive trivsel er generelt rigtig god. Størstedelen (67,3 pct.) af eleverne i Inklusionspanelet angiver med et trivselstal på 4 eller derover at deres klasse har det rigtig godt. 10,5 pct. af eleverne angiver svar, der indikerer, at klassen i højeste grad trives (dvs. trivselstallet er 5). Der er 6,2 pct., som har angivet lav trivsel med et kollektivt trivselstal på mindre end 3. FIGUR 3: ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL I ,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Antal besvarelser: Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

14 14 KOLLEKTIV TRIVSEL OVER TID I figur 4 sammenholder vi den kollektive trivsel i 2015 med de tidligere målinger. Som med den individuelle trivsel ses også her en lille forskydning over tid. Siden den første måling i 2014 er der sket et samlet fald 4,3 procentpoint i andelen af elever med kollektive trivselstal på 4 eller derover. I lighed med den individuelle trivsel er andelen af elever, der har angivet lav kollektiv trivsel (dvs. et trivselstal på mindre end 3) steget en anelse, nemlig med 1,2 procentpoint siden den første måling i Alle ændringerne er dog relativt små. Det overordnede billede er således, at elevernes kollektive trivsel generelt er god, og at der ikke er sket større ændringer fra 2014 til Der kan være mange årsager til at vi observerer de (begrænsede) ændringer over tid. I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at eleverne i panelet alle er blevet et år ældre og at det i sig selv kan påvirke svarmønstrene (se Bilag). FIGUR 4: ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL OVER TID ,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Jan Nov Maj 2015 Antal besvarelser: n 1 = 8.075, n 2 = og n 3 = Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6. og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

15 15 INDIVIDUEL TRIVSEL I UDVALGTE ELEVGRUPPER Selvom eleverne generelt trives godt både individuelt og kollektivt, så er billedet ikke nødvendigvis ens for alle elevgrupper. I dette afsnit ses på trivslen hos udvalgte elevgrupper. Vi definerer en række grupper, dels baseret på skolerelaterede forhold fx klassetrin, om eleven er tilbageført fra specialtilbud osv. og dels familieforhold, fx om eleven kommer fra en kernefamilie, om forældrene er på overførselsindkomst mv. KLASSETRIN OG ELEVTYPER Vi ser af figur 5, at der ikke er forskel på elevernes individuelle trivsel, når der sammenlignes mellem elever på hhv. 6. og 8. klassetrin. Da forskning har vist, at børn og unges (selvrapporterede) trivsel typisk falder med alderen (se fx Ottosen m.fl. (2010)), har vi undersøgt, om elevernes trivsel er faldet over tid, når vi følger eleverne, som gik i 5. klasse i 2014, til de gik i 6. klasse i 2015 og tilsvarende for de ældre elever. I overensstemmelse med forskningen ser vi, at andelen af elever, der angiver en lavere trivsel øges lidt, jo ældre eleverne bliver (se Bilag). Dette kan være med til at forklare den underliggende faldende tendens, vi observerer i elevernes trivsel over tid (se figur 2). Elever, som angiver, at de enten får støtte eller er tilbageførte (se bokse nedenfor), trives ikke helt så godt som de øvrige elever. At elever, som modtager støtte eller er tilbageførte, trives en anelse dårligere end elever uden støtte eller elever, som ikke er tilbageførte, skyldes formentlig, at disse elever har nogle ekstra vanskeligheder i forhold til de elever, som ikke har særlige behov. Forskellene er dog små, og man bør holde sig for FIGUR 5. INDIVIDUEL TRIVSEL: ENKELTE ELEVGRUPPER GENNEMSNITLIGE TRIVSELSTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ** * Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

16 16 øje, at der stadig for både støtteelever og tilbageførte elever generelt er tale om en høj grad af trivsel, med gennemsnitlige individuelle trivselstal på lige under 4. Sammenligner man resultaterne her med dem fra den første måling i januar 2014 (Statusnotat 1, Lynggaard & Lausten, 2014), er der tilsyneladende sket en indsnævring i forskellen mellem den individuelle trivsel blandt hhv. tilbageførte og ikke-tilbageførte elever. Det er primært gruppen af tilbageførte elever, der synes at trives bedre, mens de ikke-tilbageførte elever snarere synes at følge den almindelige alderstrend, hvor den individuelle trivsel reduceres jo ældre eleverne bliver (jf. Bilag). Der skal dog tages det forbehold, at definitionen af at være tilbageført eller ej i dette notat alene beror på elevernes spørgeskemabesvarelser. Til den forskningsrapport, der kommer i 2016, vil specialundervisningsoplysninger fra registrene blive koblet på data for at opnå mere sikkerhed om dette resultat. Figur 5 viser endvidere, at elever med klassekammerater, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud, trives i gennemsnit lige så godt som elever, der går i klasser helt uden tilbageførte elever. Det samme gælder elever i klasser med og uden klassekammerater, der modtager ekstra støtte i undervisningen. KØN OG FAMILIEBAGGRUND Figur 6 viser, hvilken betydning køn og familiebaggrund har for, hvor godt eleverne trives. Det overordnede billede er, at FIGUR 6. INDIVIDUEL TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE TRIVSELSTAL FORDELT PÅ FAMILIERELATEREDE FORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ** ** ** ** Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kernefamilier er defineret som familier, hvor børnene bor sammen med både mor og far. Opgørelse af forældre med grundskole som højeste uddannelse: Såfremt forældrene bor sammen, tæller den forælder med højeste uddannelse. Bor barnet med moren, tæller morens uddannelsesniveau. Bor barnet med faren, tæller farens uddannelsesniveau. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet), samt Danmarks Statistik.

17 17 forskellene er små, men der er tegn på, at pigerne trives lidt ringere end drengene, og at elever, der lever i kernefamilier, trives en anelse bedre end de elever, som ikke lever i kernefamilier. Tilsvarende ses små forskelle i individuel trivsel i retning af at elever, hvis forældre har grundskole som højeste uddannelse trives lidt dårligere end elever, hvis forældre har mere end grundskolen som højeste uddannelse. Det samme billede gør sig gældende, når vi sammenligner elever, hvis forældre er på overførselsindkomst med elever, hvis forældre ikke er det. Men som det ses af figur 6, så er forskellene små, dvs. i størrelsesordenen ca. 0,1 point. Det overordnede indtryk er, at elevernes familiebaggrund synes at have begrænset indflydelse på, hvordan de trives i skolen. MODTAGER ELEVEN STØTTE? Elever, der modtager støtte, er identificeret ved to spørgsmål: Får du ekstra støtte i undervisningen i klassen? Svarmuligheder: 1) Ja, 2) Nej, 3) Engang imellem, 4) Det ved jeg ikke Er der nogen timer, hvor du får ekstra støtte i undervisningen uden for klassen? Svarmuligheder: 1) Ja, 2) Nej, 3) Det ved jeg ikke Elever er talt som modtagende støtte, hvis de svarer ja eller engang imellem på spørgsmålet om ekstra støtte i klassen, eller hvis de svarer ja på spørgsmålet om ekstra støtte uden for klassen. ER ELEVEN TILBAGEFØRT? Elever, der er tilbageførte, er identificeret ved et spørgsmål: Er du kommet til klassen fra en specialskole eller en specialklasse i dette eller sidste skoleår? Svarmuligheder: 1) Ja, jeg har gået i en specialskole/klasse, 2) Ja, jeg går stadig i en specialskole/klasse, 3) Nej, jeg har aldrig gået i en specialskole/klasse, 4) Det ved jeg ikke Elever er talt som værende tilbageført, hvis de vælger svarmulighed 1.

18 18 KOLLEKTIV TRIVSEL I UDVALGTE ELEVGRUPPER I dette afsnit ses der på, om elevernes karakteristika også har en indflydelse på, hvordan de vurderer, at klassen som helhed trives, dvs. den kollektive trivsel. KLASSETRIN OG ELEVTYPER Af figur 7 fremgår det, at der ikke er forskel på elevernes opfattelse af den kollektive trivsel, når der opdeles på de udvalgte karakteristika. Ligesom med den individuelle trivsel er der også med elevernes kollektive trivsel en tendens til, at den mindskes en anelse, efterhånden som de bliver ældre (se Bilag). Der er kun én sammenligning af grupper, hvor der er en forskel på den kollektive trivsel. Det gælder den kollektive trivsel blandt elever, som har en eller flere støtteelever i deres klasse, og elever, som ikke har støtteelever i deres klasse. Forskellen er imidlertid meget lille, og der må afventes resultater fra de næste dataindsamlinger, inden man kan sige noget om, hvorvidt denne forskel betyder noget i praksis eller ej. Samlet set er billedet, at eleverne generelt trives rigtig godt kollektivt, og dette afhænger efter alt at dømme ikke nævneværdigt af om der i klassen går elever, der modtager ekstra støtte i undervisning eller ej, og om der er tilbageførte elever eller ej. Ligesom med den individuelle trivsel, ses der også her en tilsyneladende indsnævring af forskellen mellem den kollektive trivsel blandt hhv. tilbageførte og ikke-tilbageførte FIGUR 7. KOLLEKTIV TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE TRIVSELSTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Støtteelever Ikke støtteelever Klassekammerater til støtteelever Elever i klasser uden støtteelever * Elever i klasser uden tilbageførte elever Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

19 19 elever når der sammenlignes med de første resultater i januar 2014 (Statusnotat 1, Lynggaard & Lausten, 2014). Det er primært en umiddelbart stigning i de tilbageførte elevers kollektive trivsel, der forklarer indsnævringen. Hvorvidt dette resultat er robust kan dog først afgøres, når der kobles registerbaserede informationer om tilbageførsel fra specialundervisningstilbud på data i forbindelse med den forskningsrapport, der kommer i KØN OG FAMILIEBAGGRUND Figur 8 viser, at elevernes familiebaggrund må siges at have ret begrænset indflydelse på, hvordan eleverne opfatter den kollektive trivsel i klassen. Der er således kun meget små forskelle mellem de forskellige elevgruppers vurdering af klassernes kollektive trivsel. Derudover vurderer pigerne, at klassernes kollektive trivsel er lille smule ringere, end drengene gør. Elever, som kommer fra en kernefamilie, vurderer, at den kollektive trivsel er en lille smule højere end elever, som ikke kommer fra en kernefamilie. Elever med en forælder på overførselsindkomst vurderer den kollektive trivsel en anelse ringere end de elever, hvis forældre ikke er på overførselsindkomst. Derimod spiller forældrenes uddannelsesniveau ikke umiddelbart nogen rolle for elevernes vurdering af den kollektive trivsel. Forskellene er i alle tilfælde små, hvilket betyder, at elevernes familiebaggrund generelt må siges at have meget begrænset indflydelse på, hvordan eleverne opfatter klassens kollektive trivsel. FIGUR 8. KOLLEKTIV TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE TRIVSELSTAL FORDELT PÅ FAMILIERELATEREDE FORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ** ** * Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kernefamilier er defineret som familier, hvor børnene bor sammen med både mor og far. Opgørelse af forældre med grundskole som højeste uddannelse: Såfremt forældrene bor sammen, tæller den forælder med højeste uddannelse. Bor barnet med moren, tæller morens uddannelsesniveau. Bor barnet med faren, tæller farens uddannelsesniveau. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

20 20 MÅLING AF DELTAGELSE I dette afsnit sættes fokus på, hvordan eleverne opfatter deres egen deltagelse i faglige og sociale aktiviteter i og uden for skolen. I lighed med trivslen måles elevernes deltagelse ved hjælp af to deltagelsestal, som hver er et gennemsnit af en række spørgsmål om henholdsvis faglig og social deltagelse (se boks nedenfor). Deltagelsesaspektet er vigtigt i forhold til inklusion, da deltagelsesadfærden siger noget om, i hvilket omfang eleverne oplever, at de er en del af fællesskabet. Her ses der på, om elevernes deltagelse er fastholdt eller måske endda steget, i takt med at der er kommet øget fokus på deltagelse i det inkluderende fællesskab i hverdagen ude på skolerne. I alle spørgsmålene angiver eleverne deres svar på en skala fra 1 (deltager aldrig) til 5 (deltager altid). SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES DELTAGELSE FAGLIG DELTAGELSE Når jeg laver gruppearbejde med mine klassekammerater, får jeg lov til at være med. Jeg rækker fingeren op, når læreren stiller et spørgsmål, og jeg kender svaret. Når vi diskuterer ting i timerne, deltager jeg. Når jeg skal samarbejde med mine klassekammerater i skolen, siger jeg noget. SOCIAL DELTAGELSE Er du sammen med de andre fra klassen i frikvarterene? Er du sammen med dine klassekammerater uden for skoletiden? Deltager du, når der er sociale arrangementer på skolen? Det kan fx være klassefester eller skovtur med forældre eller andre arrangementer, hvor klassen er inviteret. Eleverne besvarer spørgsmålene på en 5-point-skala, hvor 1 svarer til, at eleven aldrig deltager og 5 svarer til, at eleven altid deltager. På baggrund af hver spørgsmålsgruppe dannes henholdsvis et tal for social og faglig deltagelse, som er beregnet som et gennemsnit af spørgsmålene i den pågældende gruppe.

21 21 ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE I dette afsnit analyseres omfanget af elevernes faglige deltagelse, baseret på elevernes besvarelser af fire spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres faglige deltagelse i klassen (se boks side 20). Af tallene i figur 9 fremgår det, at elevernes faglige deltagelse er ret høj. Størstedelen (62,2 pct.) af eleverne angiver, at de deltager aktivt i det faglige fællesskab i klassen, med et fagligt deltagelsesstal på 4 eller derover. I den øverste ende af skalaen angiver 5,8 pct. af alle elever højest mulig deltagelse i alle fire spørgsmål. I den anden ende af skalaen er andelen af elever, som udtrykker lav deltagelse (med en score på mindre end 3) 6,6 pct. Altså dannes der et billede af, at eleverne generelt er meget aktivt deltagende i det faglige fællesskab. FIGUR 9: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE I ,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 3,25 3,50 3,75 4,00 4,25 4,50 4,75 5,00 Antal besvarelser: Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

22 22 FAGLIG DELTAGELSE OVER TID I figur 10 sammenlignes den faglige deltagelse i 2015 med de to tidligere målinger. Vi ser en mindre forskydning over tid. Andelen af elever, der har angivet, at de deltager aktivt i det faglige fællesskab, med et fagligt deltagertal på 4 eller derover, er steget med 3,7 procentpoint siden den første måling i Andelen af elever, som selv synes, at de deltager maksimalt, er også steget i perioden. Selvom der er sket en lille stigning i andelen af elever, som har angivet en lav faglig deltagelse, er der kun tale om 0,7 procentpoint fra første til sidste måling, og ændringen er ikke statistisk sikker. Der er derimod sket en statistisk sikker stigning i andelen af elever, som angiver en høj faglig deltagelse, og der er blevet lidt færre, hvis deltagelsestal ligger mellem 3 og 4. Derfor er den samlede konklusion, at forskydningen over tid er lille, men resultaterne peger forsigtigt i retning af en positiv underliggende trend, hvad angår elevernes faglige deltagelse. FIGUR 10: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE OVER TID ,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 3,25 3,50 3,75 4,00 4,25 4,50 4,75 5,00 Jan Nov Maj 2015 Antal besvarelser: n 1 = 8.075, n 2 = og n 3 = Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6. og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

23 23 ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE I dette afsnit analyseres omfanget af elevernes sociale deltagelse, baseret på elevernes besvarelser af tre spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres sociale deltagelse i skolen og med kammeraterne derfra (se boks side 20). Figur 11 viser de sociale deltagelsestal for eleverne i foråret Igen ser vi, at eleverne generelt deltager aktivt i det sociale fællesskab i og udenfor skolen. Størstedelen (69,7 pct.) af eleverne angiver, at de deltager aktivt i det sociale fællesskab med et socialt deltagelsestal på 4 eller derover. Der er 10,1 pct., som har angivet højest mulig deltagelse på alle tre spørgsmål. Kun 6,3 pct. af eleverne har angivet en lav social deltagelse med et deltagelsestal på under 3. FIGUR 11: ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE I ,00 1,33 1,67 2,00 2,33 2,67 3,00 3,33 3,67 4,00 4,33 4,67 5,00 Antal besvarelser: Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

24 24 SOCIAL DELTAGELSE OVER TID I figur 12 sammenligner vi målingerne fra 2014 med målingen i Der ses ikke de store ændringer i fordelingerne over de tre målinger. I den første måling havde hele 72 pct. af eleverne angivet aktiv social deltagelse. Det samme har 69,7 pct. gjort i 2015, dvs. et fald på 2,3 procentpoint. Den overordnede konklusion er, at elevernes sociale deltagelse har været høj gennem alle målinger, og at ændringerne over tid indtil videre er minimale. Der må afventes resultaterne af de kommende målinger for at vurdere, om det lille fald, der observeres i andelen af elever, der tager aktivt del i det sociale fællesskab, varer ved. FIGUR 12: ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE OVER TID ,00 1,33 1,67 2,00 2,33 2,67 3,00 3,33 3,67 4,00 4,33 4,67 5,00 Jan Nov Maj 2015 Antal besvarelser: n 1 = 8.075, n 2 = og n 3 = Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6. og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

25 25 FAGLIG DELTAGELSE I UDVALGTE ELEVGRUPPER Selvom eleverne generelt deltager aktivt både fagligt og socialt, så er det ikke ens for alle elevgrupper. I dette afsnit ses der igen på udvalgte elevgrupper, defineret ved deres skole- og familiekarakteristika og på, om der er en sammenhæng mellem disse karakteristika og deres faglige deltagelse i skolen. KLASSETRIN OG ELEVTYPER Som figur 13 viser, er der ikke forskel på elevernes faglige deltagelse i 6. og 8. klasse. På samme måde som for elevernes trivsel har vi undersøgt, om der bag denne sammenlignelighed alligevel er forskelle på elevernes deltagelse, efterhånden som de bliver ældre. Vi udnytter, at vi kan følge de samme elever over to klassetrin. Følger vi de yngre elever fra 5. klassetrin i 2014 til 6. klassetrin i 2015, finder vi, at deres faglige deltagelse stiger en anelse med alderen. Følger vi de ældre elever fra 7. klassetrin i 2014 til 8. klassetrin i 2015, finder vi imidlertid, at deres faglige deltagelse ikke ændrer sig (se Bilag). For de øvrige skolerelaterede forhold ses det samme billede for den faglige deltagelse, som vi så for den individuelle trivsel: Støtteeleverne har et lidt lavere gennemsnitligt fagligt deltagelsestal end eleverne, som ikke får støtte. Der er tale om 0,3 points forskel på 5-point-skalaen. Det samme gælder elever, som er tilbageførte fra et segregeret undervisningstilbud. Tilbageførte elever har et lavere gennemsnitlig faglig deltagelsestal end de øvrige elever. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget de tilbageførte elever deltog i de faglige aktiviteter i deres forrige specialundervisningstilbud, og derfor kan der ikke siges noget om, hvorvidt det, at de er blevet inkluderet i det almene undervisningsregi, har betydet en stigning eller et fald i den faglige deltagelse. Det giver dog god intuitiv mening, at dis-

26 26 se elever under alle omstændigheder ville deltage mindre end andre elever. Elever, der får støtte i undervisningen, og elever, der er blevet tilbageførte fra et specialundervisningstilbud har netop særlige behov, som fx kan gå ud over deres koncentrationsevne, eller som bare kan tage fokus væk fra deres deltagelse i undervisningen. Til gengæld ser vi, at hverken klassekammerater til støtteelever eller klassekammerater til tilbageførte elever deltager mindre i det faglige fællesskab end elever, der går i klasser uden hhv. støtteelever eller tilbageførte elever. Gennemsnitligt ser vi, at alle elever, uanset skolerelaterede forhold, har en forholdsvis høj faglig deltagelse. Det er de tilbageførte elever, som har det sværest med den faglige deltagelse, da de har et gennemsnitligt deltagelsestal på 3,6. Sammenlignet med de andre elevgrupper, der har en deltagelse omkring de 4, er der tale om en relativt begrænset forskel på 0,4 point. Alligevel skal det pointeres, at denne forskel er blandt de største, der observeres mellem elevgrupper for de fire trivsels- og deltagelsestal, vi ser på i dette notat. Den allerstørste forskel ses mellem den sociale deltagelse blandt hhv. tilbageførte og ikketilbageførte elever, jf. figur 13 nedenfor. Konklusionen er således, at de skolerelaterede forhold vi ser på her, har en vis, men ikke en stor betydning for, om eleverne deltager aktivt i det faglige fællesskab. FIGUR 13. FAGLIG DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I ,0 4,5 4,0 ** ** 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

27 27 KØN OG FAMILIEBAGGRUND Figur 14 viser, at køn og familiebaggrund synes at have en indflydelse på, hvor aktivt eleverne deltager i det faglige fællesskab, men at betydningen er meget begrænset. Drenge angiver eksempelvis en anelse højere faglig deltagelse end pigerne. Vi ser at elever, som bor i kernefamilier, også angiver, at de deltager mere aktivt i det faglige end elever, som ikke bor i en kernefamilie. De elever, hvis forældre har en højere uddannelse end grundskolen, deltager mere i faglige aktiviteter end de elever, hvis forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Samme billede ses for forældre på overførelsesindkomst: En elev, hvis forældre er på overførelsesindkomst, deltager en smule mindre aktivt, end de elever, hvis forældre ikke er på overførelsesindkomst. Disse resultater indikerer, at der kan være grund til at være opmærksom på, at elever af forældre med lavere socioøkonomisk status ikke deltager helt lige så aktivt fagligt, som de øvrige elever. Forskellene er dog små, og overordnet set er budskabet, at elevernes familiebaggrund kun synes at have en meget begrænset betydning for deres deltagelse i det faglige fællesskab. FIGUR 14: FAGLIG DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGT DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ FAMILIEFORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ** ** ** ** Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

28 28 SOCIAL DELTAGELSE I UDVALGTE ELEVGRUPPER I dette afsnit ses der på, hvordan elevernes skole- og familiekarakteristika hænger sammen med, hvor meget de selv siger, de deltager i det sociale fællesskab på skolen. KLASSETRIN OG ELEVTYPER Figur 15 viser elevernes sociale deltagelse fordelt på de udvalgte skolerelaterede karakteristika. Modsat de tidligere mål, er der her en forskel på elevernes sociale deltagelse i 6. og 8. klasse, om end den er meget lille. Eleverne i 8. klasse deltager en lille smule mindre aktivt i sociale sammenhænge end eleverne i 6. klasse. Der er også her en aldersdimension, der er vigtig at holde for øje. Følger vi de samme elever, finder vi, at eleverne på begge klassetrin deltager mindre aktivt i sociale sammenhænge i takt med at de bliver ældre (se Bilag). Vi ser igen, at støtteelever og tilbageførte elever angiver en lavere social deltagelse end de elever, som henholdsvis ikke får ekstra støtte, og dem, som ikke er tilbageført fra et segregeret undervisningstilbud. Der er en forskel på 0,5 point mellem de tilbageførte elever og de øvrige elevers gennemsnitlige sociale deltagelse. Sidstnævnte forskel er den største, der observeres mellem elevgrupper for de fire trivsels- og deltagelsestal, vi har set på i dette notat. Det er, som tidligere nævnt, ikke overraskende,

29 29 men et klart opmærksomhedspunkt i forbindelse med det fortsatte arbejde med inklusion ude på skolerne. De elever, som modtager støtte eller som er tilbageførte, er elever med særlige behov, hvilket kan gøre det svært at overskue sociale aktiviteter i og uden for skolen. Klassekammerater til støtteelever angiver en marginal højere deltagelse end elever i klasser, som ikke har nogle støtteelever, men forskellen er meget lille, nemlig på 0,1 point. For klassekammerater hhv. med og uden tilbageførte elever er der slet ingen forskel på den sociale deltagelse. Overordnet set må vi igen konkludere, at den sociale deltagelse generelt er rimelig høj for alle elevgrupper, og at skolerelaterede forhold har en overvejende lille indflydelse på elevernes deltagelse i sociale fællesskaber. Dog viser disse tal, at der er grund til at være særligt opmærksom på de tilbageførte elevers deltagelse i det sociale aspekt af klassefællesskabet. FIGUR 15: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD, FOR SOCIAL DELTAGELSE I ,0 4,5 4,0 ** ** ** * 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

30 30 KØN OG FAMILIEBAGGRUND Figur 16 viser, at familiebaggrund har en målbar, men meget lille indflydelse på elevernes sociale deltagelse i klassefællesskabet. Modsat trivsel og faglig deltagelse spiller elevernes køn tilsyneladende slet ikke nogen rolle for elevernes sociale deltagelse: Piger og drenge deltager lige aktivt i det sociale fællesskab. Elever, som bor i en kernefamilie, angiver, at de deltager en lille smule mere aktivt i sociale aktiviteter end de elever, som ikke bor i en kernefamilie. Også forældrenes uddannelsesniveau synes at have en vis indflydelse. Elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, deltager marginalt mindre aktivt end elever, hvis forældre har en højere uddannelse end grundskolen. Det samme gælder elever, hvis forældre er på overførselsindkomst sammenlignet med elever, hvis forældre ikke er på overførselsindkomst. Disse resultater indikerer, at elever af forældre med lavere socioøkonomisk status ikke deltager helt lige så aktivt socialt, som de øvrige elever, men der er som nævnt tale om meget små forskelle og derfor formentlig af begrænset betydning i praksis. Samlet set må det derfor konkluderes, at elevernes familiebaggrund synes at have begrænset betydning for deres deltagelse i klassernes sociale fællesskaber. FIGUR 16: SOCIAL DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ FAMILIEFORHOLD I ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ** ** * Antal besvarelser: * = p < 0,05, ** = p < 0,01 Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne. Kilde: SFI s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet)

31 31 SAMMENFATNING Analysen af svarene fra de knap elever, der har deltaget i den seneste måling i Inklusionspanelet, giver anledning til to overordnede konklusioner: For det første kan vi fastholde konklusionen fra Statusnotat 1, nemlig at det generelt går godt med elevernes trivsel og deltagelse i skolen. For det andet må elevernes trivsel og deltagelse siges at være forholdsvis stabil over tid. INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV TRIVSEL Langt størstedelen af eleverne har en klar opfattelse af, at de både individuelt og kollektivt trives rigtig godt i skolen. Udviklingen over tid viser relativt små ændringer i negativ retning for begge mål størst for den kollektive trivsel. Da elevernes trivsel dog generelt er høj, og ændringerne over tid er ret små, er den overordnede konklusion, at elevernes individuelle og kollektive trivsel er god og relativt stabil. I forhold til målsætningen om at fastholde elevernes trivsel, viser denne foreløbige analyse således, at vi er godt på vej, om end der er grund til fortsat at være opmærksom på at fastholde fokus på begge former for trivsel nok især den kollektive trivsel, hvor der observeres den største gennemsnitlige ændring over tid. FAGLIGE OG SOCIALE AKTIVITETER Elevernes deltagelse i såvel faglige som sociale aktiviteter er generelt stor. Eleverne tager aktivt del i fællesskaber i og uden for skolen. Vi ser igen, at både den faglige og sociale deltagelse er forholdsvis stabil over tid, med relativt små ændringer. Det tyder på, at elevernes faglige deltagelse er svagt stigende, mens elevernes sociale deltagelse er svagt faldende.

32 32 Selvom det overordnet ser godt ud for eleverne i den almindelige undervisning, viser vores analyse, at enkelte elevgrupper oplever lidt lavere trivsel og en lidt mindre aktiv deltagelse i og uden for skolen. Resultaterne tyder på, at der fortsat skal være opmærksomhed omkring den faglige deltagelse blandt støtteelever og tilbageførte elever. Ligeledes skal der fortsat arbejdes for at sikre den sociale deltagelse af disse to grupper især de tilbageførte elever, der i gennemsnit har angivet et lavere gennemsnitligt social deltagelsestal end de øvrige elever. Generelt er billedet dog positivt, med ingen eller meget små forskelle mellem elevgrupperne, når der opdeles på køn og familiekarakteristika. Der tegnes således et overordnet billede af en relativt homogen folkeskole på tværs af de grupperinger vi har set på i dette notat. Med andre ord oplever de fleste elever i alle de undersøgte grupper, at være en aktiv del af fællesskabet og trives med det uanset familiebaggrund eller skolemæssig baggrund. Vi ser dog samtidig, at der i alle de undersøgte grupper er en mindre del af eleverne, der hverken trives eller deltager aktivt. Disse elever bør der være en særlig opmærksomhed omkring. OPSUMMERING Vi ser, at elevernes egen opfattelse af at gå i en skole med fokus på øget inklusion og endda med en påbegyndt skolereform i skoleåret 2014/15, er overvejende god, og at de gode takter fra 2014 overordnet set er fastholdt i På trods heraf ser vi også, at det fortsat bør være en prioritet at sikre elevernes trivsel og deltagelse, således at de nuværende, relativt små negative ændringer ikke øges og for at den mindre andel af elever, som hverken trives eller deltager aktivt, bedre kan hjælpes. Det er særlig vigtigt for nogle af de mere udsatte elevgrupper, nemlig de tilbageførte elever og de elever, der har brug for ekstra støtte i undervisningen, da netop disse grupper har givet udtryk for, at de ikke deltager helt så meget som de øvrige elever. Resultaterne vedrørende disse elevers trivsel synes imidlertid generelt at pege i en mere positiv retning sammenlignet med tidligere resultater. Robustheden af disse resultater afventer imidlertid grundigere analyser, der gennemføres i 2016, hvor der bl.a. supperes med registerbaserede oplysninger om tidligere specialundervisning på elevniveau.

ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 3 Af Kasper Skou Arendt, Christiane Præstgaard Christensen og Chantal

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER

INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER NOTAT INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER CHRISTIANE PRÆSTGAARD CHRISTENSEN KØBENHAVN 2016 INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER Afdelingsleder: Mette

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

Folkeskolereformen har medført, at skoledagen generelt er blevet længere for alle elever. Dette notat beskriver elevernes holdning til skoledagens længde og skal ses som et tillæg til rapporten om 2. dataindsamling,

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige

Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN

NOTAT. Folkeskolereformen. Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN NOTAT Folkeskolereformen Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN KØBENHAVN 2016 FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 3. DATAINDSAMLING

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning

Læs mere

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune 2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning af figurer...4

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT

TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, 4.-9. klassetrin Fredensborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 4.-9. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere