Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC

Transkript

1 Bevægende børnelitteratur Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? Hvordan læser børn denne litteratur? Hvilke potentialer har den i danskundervisningen og i skolebiblioteket? Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC

2 Projektet: Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Projektgruppe: Gitte Frausing, direktør ved Kommunernes Skolebiblioteksforening Tine Flyvholm og Anette Øster, redaktører, Høst & Søn Camilla Hübbe, forfatter Rasmus Meisler, illustrator Mie Buhl, professor i ikt, didaktik og visuel kultur, Aalborg Universitet Alice Bonde Nissen, lektor, Videncenter for e-læring og medier, VIA UC Ayoe Quist Henkel, lektor, Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA UC.

3 Formål Formålet er dels at undersøge, hvordan børn læser litteratur, som ikke er papirbåret, dels at udvikle en ny form for medialiseret litteratur, som fremover kan bidrage til læselyst og udvikling af fiktionsindsigt hos børn faciliteret af skolebiblioteket.

4 Fra P-bog til I-bog

5 Tavs som billedfortælling Ikonoteksten (Hallberg) - samspillet mellem tekst og billede

6 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? A. Multimodalitet - fx kombinere skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder og levende billeder - Forskellige semiotiske ressourcer (Mitchell)

7

8 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? B. Øget interaktivitet - med teksten - læseren skal navigere på et opslag - læseren er i enkelte tilfælde med til at afgøre, hvad der sker eller hvornår det sker - læseoplevelsen får et taktilt element anderledes sanselighed og æstetisk erfaring Ergodisk litteratur (Espen Aarseth) læseren må gøre et arbejde udover at bladre, bevæge øjnene og fortolke

9

10 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? B. Øget interaktivitet - omkring teksten - det fællesskabskabende og sociale i at læse litteratur - at læse litteratur er ikke kun et kognitivt og individuelt anliggende - Man producerer og recipierer og skaber mening ved at interagere med tegn i sociale kontekster. Literacy er kompetencen til at kunne gøre det (Korsgaard, Nationalt Videncenter for Læsning 2013) - deltagerkultur (Rustad) - perspektiver på en læsekultur, hvor både den kognitive dimension (kunnen) såvel som den sociale og kropsligt-æstetiske (gøren) har betydning

11 Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? C. Mulighed for undersøgelse og udvidelse af børnelitteraturens egenart - leg med modaliteternes samspil og modspil - leg med genrer og narrative veje - mulighed for flere læseveje og en ændret læserposition: Læseren bliver aktiv og involveret, men stadigvæk er det teksten, der skaber prædefinerede plot og læseveje i Tavs - mulighed for en udvidelse af litteraturbegrebet

12 8.a. på Læssøegades Skole Det er en ny måde at læse på med alle de blandede udtryk, siger Arwa. Det er en ny kategori, siger Dogus. Man skal have lidt hjerne for at læse den ( ) Jeg fik hovedpine af at tænke så meget, siger Chris med et smil på læben. Den åbner for alternative indlæringsmuligheder, mener Malte.

13 Hvordan læser børn denne litteratur? Undersøgende og nænsomt Engagerede af de forskellige sanseappeller og interaktiviteten Opmærksom og koncentrerede

14 Når man har en i-bog, er det sværere at blive distraheret. Dén distraherer dig allerede, hvis man kan sige det sådan.

15 Inkluderende ibog? Tavs synes i særlig høj grad at initiere læseprocessen hos traditionelt udgrænsende læsere eller såkaldte læsehadere (Romme Lund 2010) Mestring Mediet: at læse litteratur på skærm Drengene

16 Tavs får dem, som ikke læser noget til at læse. Børnene vil gerne have flere bøger på den måde. (Læssøegades Skole) Det er godt for os børn, at det er lavet i ipad, vi får mere ud af det og kommer mere ind i historien. Hvorfor? Hvis jeg sad og læste, ville jeg glemme det på to dage. Her husker jeg det bedre. Hvorfor? Fordi jeg er vant til at læse på computerskærm. Jeg forstår mere ved at læse på ipad. Jeg er bedre til at læse på computer og lever mig mere ind i den. Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt. (SPB, Sunds Skole)

17 Specialklassen Sunds Skole Tre ud af ni børn er efter egne og lærerens udsagn blevet bedre læsere og har ændret deres læsevaner, sådan at de nu er aktive læsere Højtlæsning og fælles læseoplevelse (to lektioner >< 15 min) Indlevelse og identifikation Jeg føler, jeg faktisk er med i bogen Jeg har svært ved at læse men med lydene forstå jeg det bedre (eleven læser normalt monotomt og overvejende afkodende) Tekstfragmenter fastholder børnene i læse- og orienteringsprocessen

18 Læseprocessen er anderledes Dyb opmærksomhed - fokuseret og fordybet læsning - Koncentration omkring ét objekt Hyperopmærksomhed - opmærksomhed rettes mod flere ting samtidig - målrettet - ignoring outside stimuli while so engaged, preferring a single information stream, and having a high tolerance for long focus times (Hayles) - switching fokus rapidly among different tasks, preferring multiple information streams, seeking a high level of stimulation, and having a low tolerance for boredom (Hayles) At læse Tavs fordrer begge former for opmærksomhed

19 Inklusion og undervisningsdifferentiering En realitet eller en vision?

20 Et alternativ til den fremherskende klasseundervisning, selvinstruerende undervisningsmateriale er blevet en udtalt undervisningsform. Meget tyder på, at en stor del af undervisningen er blevet opgavestyret. Intelligent undervisningsdiffere ntiering II - af jens Rasmussen, Folkeskolen, d. 7. dec. 2011

21 Den digitale fælde Når der etableres mere frie læreprocesser er der stor tendens til at underviserne overlader undervisningsrollen (Didaktik 2.0, s.79)

22 Didaktisk opmærksomhed og stilladsering 'feed-back i forskellige former læringsstier filtreringsteknikker kognitiv mesterlære undervisningsloop formidlings-stilladsering vejlednings-stiladsering evaluerings-stiladsering Kognitiv mesterlære undervisningsdifferentiering. Det er nemlig lidt af et paradoks, at grundelementerne i almindelig klasseundervisning er præcis det, eleverne har brug for, når de arbejder med åben ADGANG TIL VIDEN I FORM AF DE MANGE RESSOURCER. (Didaktik 2.0, s.83)

23 At arbejde med digitale fortællinger udfordrer gængse didaktiske rutiner Hvordan styrker vi eleverne multimodale læsning - evne til at samlæse forskellige indtryk på én gang? Hvordan styrker vi elevernes evne til både at læse mellem linjerne og læse mellem modaliteterne? Hvilke kendte didaktiske rutiner kan støtte op om læsning af digitale fortællinger?

24 Hvad er multimodale tekster? Tekst, billeder, animationer, video, lyde og musik. kunne aflæses hver for sig og kunne læses som en sammensat multimodal udtryksform.

25 To former for multimodalitet multimodal redundans. funktionel specialisering (Kress 2003: 46)

26

27 1: Når eleverne tilgår et givent læringsindhold og gengiver det i samme form eller modalitet, foregår der en transformation. 2: Når eleven derimod omformer/bearbejder et læringsindhold fra én modalitet til en anden i læringsprocessen, foregår der en transduktion (Kress 2003:47 )

28

29 At omsætte et indtryk til et andet udtryk skoleblog Morfo Booth

30 Turbo collage

31

32 I undersøgelsen konkluderer Løvland, at der er visse modaliteter, eleverne meget sjældent benytter sig af. Eleverne især benyttede sig oftest af visuelle udtryksmåder, hvor udtrykket ligner det, der bliver repræsenteret.

33

34 Foreløbige konklusioner Læseprocessen af multimodal skønlitteratur er forskellig fra almindelig litteratur Kontrakten mellem tekst og læser i multimodal skønlitteratur er tydelig dialogisk Tavs er ved at udvikle sig til et særegent værk og kan pege på en udvidelse af det traditionelle litteraturbegreb Ibogen synes at have en bred målgruppe og initiere læselyst Dansklærerne bliver udfordret af litteraturlæsning på skærm At læse litteratur på skærm ændrer interaktionen med teksten og omkring teksten

35 Litteratur Eco, Umberto 2006 Seks vandringer i fiktionens skov. Alinea. Hayles, Kathrine 2007 Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes I Profession Kress, Gunther og Theo van Leeuwen 2006 Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Korsgaard, Klara 2013 Literacy et begreb med store konsekvenser Oplæg på konferencen Dansk i mange retninger et fagdidaktisk møde. Marts UCC Romme Lund 2010, Henriette Læselyst hvad er det? I Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund (red.) Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag. Rustad, Hans Kristian 2012 Digital litteratur. En innføring. Cappelen Damm Akademisk. Tønnessen, Elise Seip 2012 Sammensatte tekster børns tekstpraksis. Klim.