Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012"

Transkript

1 Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012 Projekttitel: Uddannelsessted: Uddannelser: Den praksis styrede KVU Erhvervsakademi Sjælland med Campus Slagelse og Campus Nykøbing Multimediedesigner (Campus Slagelse) Installatør (Campus Nykøbing) Intern tovholder: Forskningskoordinator: Palle Zych Nana Friche - Henrik Hersom - Øvrige deltagere i projektet: Campus Slagelse Heine Ruppet David Engelby Susse Thrane Kim Revsbæk Hanne Carden Campus Nykøbing Sune Claus Pedersen Jens Kjær Michael Juul Pedersen -

2 Beskrivelse af projektet: Baggrund Region Sjælland har en stor opgave med at rekruttere og fastholde unge mænd i et videregående uddannelsesforløb. Dette skal ses i perspektivet af at regionens uddannelsesniveau, specifikt i yderkantsområderne, er under landsgennemsnittet. Imodus-projektet skal gennem brugerdrevne udviklingsmetoder udvikle og afprøve ny tilrettelæggelse af undervisningen i de involverede uddannelser, fra en række af regionens uddannelsesinstitutioner. Ligeledes skal projektet arbejde med at tydeliggøre de uddannelsesveje, som føre til videreuddannelsesmulighederne, med henblik på at få flere drenge og unge mænd igennem en videregående uddannelse. Region Sjælland står overfor en række centrale udfordringer jf. UNICs undersøgelse, De unges vej gennem uddannelsessystemet, Uddannelsesniveauet i regionen er generelt lavere end landsgennemsnittet, men der er en særlig udfordring for regionens yderområder. - Regionen har en udfordring i at fastholdeunge i uddannelse på alle uddannelsesniveauer et problem der er størst på EUD - Regionen har en udfordring i forhold til at rekruttere og fastholde drenge og unge mænd på alle uddannelsesniveauer. Og risikoen for ikke at få en kompetencegivende uddannelse forstærkes, specielt for mænd med anden etnisk herkomst end dansk og specielt hvis de har forældre som er ufaglærte. Denne problematik kombineret med yderkantkommunernes generelt lavere mobilitetsparathed er det en særlig stor udfordring at tiltrække og fastholde unde mænd i videregående uddannelse.

3 Mål for eksperimenterne/projektet Projektets definerede formål: Projektet vil udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland samt de uddannelsesveje som fører hertil med henblik på at flere drenge og mænd begynder på og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. I forhold til fastholdelsesproblematikken vil projektet udvikle og afprøve nye og reproducerbare tilrettelæggelsesformer til drenge og mænd i erhvervsakademiuddannelserne og i professionsuddannelserne. Projektet indeholder desuden et gennemgående forskningsspor, der har til hensigt at udvikle, formidle og forankre viden om centrale tværgående tematikker indenfor projektet. Projektet taget udgangspunkt i de 3 delmålsætninger som er defineret i den overordnede målsætning. De tre delmålsætninger skal bidrage til projektet med: Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om hvordan man øger overgangen fra EUD til KVU og MVU gennem øget kendskab til uddannelsesmulighederne. Det antages at der gennem dette øgede kendskab vil flere elever ønsker at forsætte på en videregående uddannelse og der igennem at øge deres faglige specialisering og styrke i forhold til arbejdsmarkeds behov. Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om barriere i uddannelsesmulighederne, med baggrund i antagelser om store faglige og kvalifikationsmæssige forskelligheder. Hvilke kulturelle barrierer er der på de forskellige uddannelser og hvordan har det indflydelse på elevernes/ de studerendes valg af (videre)uddannelse? I dette projekt er dette fokus umiddelbart rettet mod barriere i uddannelsessystemerne. Er vejledningsformen og/eller indholdet en barriere? Hvordan informeres om videreuddannelsesmulighederne, ud fra et neutralt synspunkt? Viden om hvordan elever/studerende og undervisere og vejlederes refleksioner kan bidrage til ny viden inden for de to beskrevne tematikker og hvordan den nye viden kan inddrages fremadrettet i arbejdet med at øge optaget og fastholde drenge og mænd i uddannelsessystemet.

4 Den praksisstyrede KVU Dette delprojekt tager udgangspunkt i en antagelse om, at relativt mange drenge og unge mænd, særligt fra visse segmenter og samfundslag, fremmedgøres fra uddannelse bl.a. i kraft den generelle struktur i de videregående uddannelser, som fokuserer på teoretisk og abstrakt læring som forudsætning for praktisk kunnen og færdighed. Med projektet ønskes det afprøvet, om det med et ændret fokus, og herunder også en ændret struktur, kan lykkes i højere grad at tiltrække og fastholde unge mænd og drenge i en KVU. Projektet udvikler, tester og implementerer en model, der struktureres med udgangspunkt i praksis. Dette via forsøg med mere radikale former for inddragelse af konkret arbejdspraksis i de udvalgte uddannelsesforløb i hensigten om at skabe uddannelsesinnovation ved at fundere uddannelse i arbejdspraksis. Det forudsættes, at den ændrede tilgang sker på baggrund af en fastholdelse af de valgte uddannelsers indholdselementer og vægtning jævnfør de respektive studieordninger og bekendtgørelser. Det er uddannelsesmetodik og systematik, der sigtes mod. Projektet vil skulle arbejde med en konkret model med praksisafsæt, som testes og appliceres på de to udpegede uddannelselser multimediedesigner og el-installatør. Herunder skal der arbejdes med uddannelsernes formelle rammer (bekendtgørelser, studieordninger, mm.), faglig og lærings/undervisningskultur i de berørte fagmiljøer på uddannelsesstederne. Som del af udviklingsarbejdet søges det at afdække potentialet i at tænke rekruttering på en anden måde, end den typiske i dag, herunder bl.a. at tænke i en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og konkrete virksomheder under studiet. Projektet indtænker en undersøgelse af en radikalt innovativ model, som vil medvirker til at perspektivere en faktisk inkrementel innovativ model. Der etableres et netværk af et antal virksomheder som inddrages i udvikilng og afprøvning af mere praksisnære undervisningsformer. 2-3 virksomheder heraf inddrages i mere radikale innovationsformer, som skal udvikle uddannelsesforløb som tilrettelægges så eleverne oplever at være medarbejder eller konsulenter mere end det at gå i skole. Erfaringerne fra EU projektet "Uddannelsesdreven innovation og værditilvækst" hvor virksomheder inddrages stiller opgaver og studiecases til rådighed inddrages i projektet. Output: En uddannelsesmodel for en praksisstyret KVU Implementering af en praksisstyret uddannelsesmodel i 2 af EASJs uddannelser.

5 Praktiske tilpasninger til projektet (antagelser) Projektet omhandler multimediedesigneruddannelsen med fokus på de danske studerende. Der skelnes ikke udelukkende mellem piger og drenge i måden projektideerne afprøves, men i det empiriske indsamlede materiale, vil der naturligvis være fokus på drenge om end piger vil deltage for at checke, om der skulle være forskel på tilgangen til såvel uddannelse som teori og praktisk gennemførelse. Fase 1- Problemdefinition Denne fase er underlagt RUC og skal danne grundlaget for idefasen. Materaile er at finde på IMODUS hjemmeside og danner grundlag for de øvrige faser Fase 2: Ideudvikling Denne fase er nærmere beskrevet under eksperimenterne. Der er tale om overordnet 2 eksperimenter, som består af mange under eksperimenter, der løbende idegeneres Fase 3 Afprøvning (eksperiment, refleksion og bearbejdning) Her indsamles de erfaringer der gøres med den ændrede struktur. Der skal evalueres løbende for at få de studerendes oplevelser inkorporeret. Desuden skal forventninger m.m. afstemmes. Der foretages justeringer alt afhængig af tilbagemeldinger. Se i øvrigt tidsplan for de enkelte eksperimenter Fase 4 Forankring og generalisering. Opsamling og dokumentation Procentdel der forventes anvendt i perioden: Okt Feb Procentdel der forventes anvendt i perioden: Mar Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Feb Procentdel der forventes anvendt i perioden: Feb Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Feb Procentdel der forventes anvendt i perioden: Feb Aug Procentdel der forventes anvendt i perioden: Sep Sep

6 Arbejdsmetoder Projektet består som nævnt i at afprøve forskellige eksperimenter i såvel opbygning af studiet som gennemførelse af studie i overensstemmelse med de respektive gældende studieordninger. Der er således fokus på at gøre studierne mere attraktive for specielt drenge, samt fastholde dem i det forholdsvis korte akademiske forløb ved at fokusere på praksis (dvs. tæt tilknytning til erhvervslivet) og involvering (alsidige aktiviteter, der understøtter indlæring). Disse eksperimenter udvikles på de 2 deltagende skoler med respekt for den kultur, der måtte ligge i uddannelser dog er der løbende erfaringsudveksling omkring ideer, således at de samme eksperimenter kan afprøves på 2 forskellige uddannelser med meget store forskel i såvel kønskvotering, som indfaldsveje til uddannelsen, samt mulighederne efterfølgende. Et andet fokusområde som eksperimenterne skal understøtte et at give de studerende større kendskab til hinandens kvalifikationer, for at belyse om antagelsen om store faglige og kvalifikationsmæssige forskelle er til stede og om den er barrieredannende for nye veje i uddannelsesudviklingen. Eksperimenterne skal give såvel undervisere som forskningskoordinatorer mulighed for at få viden om hvorvidt dette øgede kendskab finder sted og om der hos de studerende sker en refleksion over dette. Eksperimenterne skal således give rum for både observation og refleksion, således at der opsamles viden om effekten af de forskellige eksperimenter. Der skal specielt tages højde for de metodiske undersøgelser, hvor flere eksperimenter kører samtidigt. Samarbejdsform: I løbet af hele projektfasen er der løbende projektgruppemøder, hvor undervisere og forskningskoordinatorer ideudveksler og evaluerer de enkelte eksperimenter. Den empiriske del af eksperimenterne sker i samarbejde med de forskningstilknyttede personer fra RUC, hvorfor de nærmere undersøgelser, der skal foretages og dokumenteres defineres af RUC. RUC vil foretage kvalitative undersøgelser i form af gruppe interview og dokumentere resultaterne i forskningsartikler. De eksperimenter der iværksættes de enkelte steder dokumenteres i en eksperimentbeskrivelse med opsætning og gennemførelse og evalueres også internt. Projektgruppemøderne anvendes til at udveksle erfaringer og tilpasse de enkelte eksperimenter både før under selv eksperimentet. De enkelte del eksperimenter munder ud i en model for hvordan man generisk kan overføre erfaringerne til andre videregående uddannelser der måtte have samme problemstillinger omkring optag og gennemførelse af uddannelsen med en praksisorienteret tilgang.

7 Projektets opbygning Eksperiment 1: Inddragelse af virksomheder (den praksisnære del) Eksperiment 2: Involvering (den aktiverende del) Under hvert af de overordnede eksperimenter vil der forekomme en del undereksperimenter. Eksperimenterne munder ud i en evaluering således at der som slutprodukt skabes en uddannelsesmodel for implementering af en generisk praksisstyret uddannelsesmodel. Da de 2 projekter kører uafhængigt af hinanden vil de også forgå parallelt Eksperiment 1: Inddragelse af virksomheder Fagligt fokusområde: Der fokuseres på anderledes måder at implementere studieordningen, der i høj grad involverer virksomheder, som en del af undervisningen. Problemstillinger som eksperimentet sætter fokus på: - Segmentering af fagområder i temaer og samtidig nå de studiemæssige mål - Kontakt til virksomheder med henblik på at stille opgaver der falder inden for rammerne i temaet - Tilfredshedsafstemning ved at arbejde med rigtige opgaver for en rigtig virksomhed Beskrivelse af 1. eksperiment. Ideudviklingen tager udgangspunkt i studieordninger og bekendtgørelser, der pt gælder for uddannelserne. For multimediedesigner er det en studieordning, der jævnligt opdateres i det landsdækkende netværk og lokalt i samarbejdet på de udbydende skoler i EASJ. Første del af projektet består i at bryde studieordningen op i en alternativ stuktur, der bygger på temaer, hvor der indlæres tværfagligt stof der er relevant for at løse en given praksisnær problemstilling. Ideen er at nødvend teori læres, når det er relevant for en given problemstilling. Ved tværfaglig undervisning er problemstillingen at målpinde fra studieordningen let kan forsvinde under fælles ansvar, hvorfor der etableres ordninger der imødekommer denne problemstilling. Opgaven består i at strukturere de enkelte temaer således at al nødvendig teori fra studieordningen naturligt indpasses i temaerne. For at gøre de enkelte temaer praksisnære er det meningen at hvert tema afsluttes med et projekt indeholdende en opgave stillet af en virksomhed. Virksomheden briefer selve problemstillingen for at give de studerende oplevelsen af at de løser en virkelig opgave, som en del af virksomheden el-

8 ler som ekstern konsulent. Når projektet er færdigt skal den præsenteres for virksomheden i en showcase, hvor der foruden lærerenes feedback også gives evaluering fra virksomhedsrepræsentanterne. For at styrke samarbejdet med virksomhederne, som en hel naturlig del af uddannelsen vil de samme virksomheder også blive benyttet såvel som praktiksteder som udarbejdelse af hovedopgave, således at der er gode muligheder for at lave rigtige fornuftige hovedopgaver. Igennem det tætte samarbejde vil virksomhederne også have mulighed for at lære de studerende og deres arbejdsmetoder nærmere at kende, så vejen til evt. job kan blive styrket og kendskabet til uddannelsen og de studerendes kvalifikationer udbredt i nærområdet. Ligesom fastholdelse af studerende bygger på det praksisnære Hvad er nået? Eksperiment 1: Inddragelse af virksomheder Fagligt fokusområde: Der fokuseres på anderledes måder at implementere studieordningen, der i høj grad involverer virksomheder, som en del af undervisningen. Projektgruppen har gennem flere iterationer udarbejdet en model for alternativ tematiseret opbygning af en semesterplan, der på alle mål dækker de i studieordningen fastlagte mål således at det sikres at del mål nås selvom den brydes op i relevante temaer. Det er således ikke studieordningens fagområder med en ansvarlig faglærer, der udgår undervisning, men en plan der sikrer at der fokuseres på relevante problemstillinger, hvor der inddrages virksomheder således at undervisningen styrkes på det praksisnære, hvilket var en væsentlig forudsætning for at lave de efterfølgende eksperimenter. Modellen er detaljeret helt ned på målpinde således at der er sat en ansvarlig lærer pr målpind pr tema og har ligeledes tvunget lærerteamet til at tænke mere holistisk modellen efterfølgende er blevet suppleret med såvel teori og modeller pr målpind, hvilket samtidig har styrket lærerteamets indsigt i hele temaet indenfor alle fagområder. Modellen har efterfølgende også fået tilført undervisningslitteratur, således at alle har overblik også litteraturmæssigt i alle fagområder. Med modellen er der således skabt såvel et kvalitetsløft, der sikrer al faglig relevans som en temamodel, der giver de studerende en holistisk tilgang til det store teoretiske pensum som uddannelsen omfatter. Herefter er der pr tema taget kontakt til virksomheder, som har leveret såvel projektopgaver, case-opgaver og været medvirkende under såvel brief som showcase. Der er endnu ikke blevet evalueret på dette, men tidsplanen herunder følges og semester opfølgning med interview sker i samarbejde med RUC. Dette er fastsat til d se bilag 1. Det er også først her der for alvor fokuseres på om disse tiltag har en positiv virkning på især drenge til at gennemføre en kortere videregående uddannelse med en høj teoretisk faglighed.

9 Modellen skal efter evaluering gennemgå flere iterationer med henblik på forbedringer og tilpasninger. Tidsplan Mar. 12 sep. 14. Marts: April/juni Juni August August: August/dec: januar 13: januar 13 januar 13 januar 13 feb/maj 13 april/maj 13 maj 13 juni/aug 13 Aug 13 sep/jan 14 feb/maj 14 maj-sep Aflevering af tilpasset projektbeskrivelse i overensstemmelse med de faktiske forhold Segmentering af fagligt stof fra all fagområder med mulige temaer Præsentation af de 2 uddannelser og ideudveksling af mulige eksperimenter Koordinering af projektplaner på tværs af de 2 uddannelser Tværskole arbejdsgruppemøde og klargøring af datoer for videns opsamling med RUC Eksperiment afprøves på nystartede studerende Herunder intro forløb med teambuilding Der tænkes 2 forløb med virksomhedsinvolvering og 1 uden virksomhed løbende videns opsamling Refleksion over projekt udarbejdelse af dokumentation for 1. semester. Tilrettelæggelse af 2. semester evt. tilrettet erfaringer fra 1. semester Projektmøde på tværs af uddannelserne Møde med involverede virksomheder 3 temafoløb tilrettelægges på lignede måde Afprøvning af 2. forløb tættere tilknytning virksomheder og inddragelse af eksterne specialister opsamling og evaluering af 2. del Tværskoleprojektmøde Planlægning af 3. og sidste forløb inden praktik Møde med involverede virksomheder Gennemførelse af sidste 2 temaforløb Afprøvning Praktik og hovedopgave Måling af effekt Dokumentering af projektet

10 Eksperiment 2: Involvering Fagligt fokusområde: I dette deleksperiment er er der fokus på det teoretiske forløb dvs. de workshops og den teori, der skal anvendes for at kunne løse de praksisnære virksomhedsopgaver. Der er således fokus på indlæringsmetodikker, hvor der tages udgangspunkt i forskellige strukturer inspireret af cooperative learning og lignende modeller og strukturer tilpasset i så høj grad som muligt det praksisnære Problemstillinger som eksperimentet sætter fokus på: - Hvordan forskellige studenter baggrunde er en fordel eller ulempe for videns forståelse - Psykologiske barrierer for at være i fokus i en undervisningssituation - Teambaserede forudsætninger - Forventningsafstemning, specielt på det faglige niveau. Beskrivelse af 2. eksperiment. Selve workshop delen af studiet, hvor teorien indlæres tænkes der også nye tanker. De studerende skal inddrages tættere i undervisningen. Det skal bl.a. ske ved at benytte strukturer og modeller fra teorierne i cooperativ learning. På denne måde vil også andre kompetencer som teamwork og ekspertgrupper blive en naturlig del af undervisningen. Nogle af disse ideer vil testvis blive afprøvet i de nuværende klasser. Nedenstående tidsplan følger meget den forrige da erfaringsmøderne omfatter begge typer eksperimenter, men tidplanen stopper ved udgangen af januar 2014, da der ikke fortsættes med disse eksperimenter i såvel praktikperiode som hovedopgave Hvad har vi nået? Eksperiment 2: Involvering Fagligt fokusområde: I dette deleksperiment er der fokus på det teoretiske forløb dvs. de workshops og den teori, der skal anvendes for at kunne løse de praksisnære virksomhedsopgaver. Der er således fokus på indlæringsmetodikker, hvor der tages udgangspunkt i forskellige strukturer inspireret af cooperative learning og lignende modeller og strukturer tilpasset i så høj grad som muligt det praksisnære Dette eksperiment hænger nøje sammen med det 1. eksperiment, som danner grundlaget for at kunne gennemføre de forskellige eksperimenter i denne fase. Som det fremgår af nedenstående ramme giver det et godt indblik i hvordan de 2 overordnede eksperimenter hænger sammen og supplerer hinanden. Model-

11 len viser hvordan undervisning er blevet tilrettelagt ud fra semesterplanen udarbejdet i det første eksperiment, og hvordan eksperimenter fra såvel cooperativ learning og virksomhedsinvolvering indgår i undervisningen. Figur 1 : Pædagogisk ramme på MMD-uddannelse Campus Slagelse. Underviserstyring Studenterstyring Stof-orientering Blokundervisning indenfor de 4 hovedområder virksomhed, kommunikation, interaktion og visualisering 2-3 virksomhedsbesøg per semester Semesterplaner relateret til studieordningens målpinde Lektier- tutorials Opgaver Cooperativ learning Stærke hjælper svage studerende Problem-orientering Cooperativ learning Casearbejde/opgaver, som udarbejdes i grupper og individuelt Midtvejsmetodepræsentationer i projektperioden (metodetræning) Cooperativ learning Temaprojekter med projektledelse og styring (metodetræning) Samarbejde med rigtige kunder Udarbejdelse af digitale kommunikations løsninger for rigtige kunder Præsentation af produkter for klienter showcases Praktikophold Opponentindlæg mod hinandens projekter Cooperativ learning

12 MMD-uddannelsen er som nævnt meget kompleks og sammensat med fire meget forskellige fagområder og traditioner, hvilket stiller store krav til såvel undervisere og studerende til at integrere meget forskellige discipliner. Derfor er der gennem dette projekt gennemført en lang række tiltag af didaktisk og faglig karakter, som de studerende og vores eksterne samarbejdspartnere har taget godt imod. Disse tiltag har fokus på vekselvirkning og differentieret anvendelse af de pædagogisk og faglige virkemidler/indhold jvf ovenstående figur. Som udgangspunkt anvendes cooperativ learning (her henvises til diverse litteratur om emnet), som det overordnede pædagogiske princip, hvor de studerende i højere grad involveres i selve undervisningen/projektarbejdet og hvor potentialet i samarbejdet mellem de svage og stærke udnyttes til gavn for begge parter. Desuden er der inddraget rigtige klienter med relevante praktiske problemstillinger i de studerendes projekter og i selve undervisningen (virksomhedsbesøg) jævnfør hensigten med eksperiment 1. Formålet har været at sikre en større grad af praksisnærhed i uddannelsen og en højere grad af fagligt udbytte for den enkelte studerende. Vi har forsøgt at flytte både studenter og underviserroller fra passiv modtager/tankpasser til en aktiv medspiller/faciliteters. De studerende oplever også en højere grad af tryghed på uddannelsen, fordi den faglige og pædagogiske ramme er på plads, så de studerene rent faktisk lærer det, som står i studieordningen. Med andre ord, tror vi, at de studerende oplever, at deres læring har fælles mål og retning. Dette skal evalueringen dog be- eller afkræfte. Vi har dog allerede oplevet en stigende studentertilfredshed (faktisk den højeste indenfor MMD på EASJ) og vores eksterne samarbejdspartnere (klienter) har været meget tilfredse med samarbejdet med vores studerende og de kommunikationsløsninger, som de kommer med. Ofte anvender klienten den løsning, som de studerende har produceret og argumenteret for. En hel del føler vi er lykkedes allerede, men hvad der egentlig er årsag og virkning, ved vi faktisk ikke hvorvidt det er enkeltelementer af vores tiltag eller kombinationen af alle eller flere tiltag ved vi ikke. Dette skal også dokumenteres i de kommende vidensarbejde Tidsplanen er således fulgt indtil videre. Hvad er ikke nået Med de mange paralle tiltag der er sat i værk under begge eksperimenter, bliver det efterfølgende arbejde dels at evaluere dette og forhåbentlig også en mulighed for at dechifrere de enkelte eksperimenter med henblik på at opbygge en generisk model for praksisnær tematiseret undervisning med høj grad af såvel virksomheds- som studenterinvolvering med fokus på at drenge i højere grad gennemfører en kortere videregående uddannelse.

13 Modellen har også først vist sin bæredygtighed., når den er gennemført på en hel uddannelse og ikke kun på et semester, hvor de studerende lige er startet Dette skal således danne grundlag for selve vidensarbejdet i projektet Det overordnede timeforbrug er ikke endeligt gjort op på de 2 eksperimenter. RUC har hovedsagligt fokus på den praksisnære del og de elementer der kombinerer de 2 eksperimenter omkring praksisnærhed og virksomhedsinddragelse. Der gennemføres observationer og interview af såvel studerende som lærere i slutningen af november og dataindsamleingen skal bla. Bruges til at definere begrebet virksomhedspraksis og få erfaringer med, hvad der kan ligge i praksisforankret uddannelse. Det åbner op til besvarelse af spørgsmålene: Er det virksomhedsrelevans? Er det hands on? Hvilke kriterier skal god praksisforankret uddannelse indeholde Motiverer det eleverne i uddannelsen når de konstant kan se og forholde sig til den arbejdspraksis de er ved at uddanne sig til? Har praksisforankret uddannelse også nogle negative (samfundsmæssige) konsekvenser? CELF som er den anden udøvende partner i projektet har pt ikke gennemført nogle af ovennævnte Eksperimenter, men har planlagt i uge 8 at følge op på de i projektplanen beskrevne elementer og udmøntes konkret i en case omhandlende energirigtigt byggeri. Her vil der efterfølgende ligeledes blive tilkoblet et antal virksomheder, således at eksperiment 2 inddrages i væsentlig grad. Dette eksperiment forventes afsluttet juni 2013 Tidsplan Mar. 12 dec 13 Marts: April/juni Juni August August: Aflevering af tilpasset projektbeskrivelse i overensstemmelse med de faktiske forhold Udvælgelse af Cl strukturer der skal afprøves under forskellige fohold Præsentation af de 2 uddannelser og ideudveksling af mulige eksperimenter og CL-ideer Koordinering af projektplaner på tværs af de 2 uddannelser Tværskole arbejdsgruppemøde og klargøring af datoer for videns opsamling med RUC

14 August/dec: januar 13: januar 13 januar 13 Januar 13 april/maj 13 maj 13 juni/aug 13 juni 13 juni/aug sep/jan 14 januar 14 Forskellige involverende eksperimenter afprøves på nystartede studerende Herunder fokus på teambuilding, som grundsten for det videre arbejde Refleksion over projekt udarbejdelse af dokumentation for udvalgte strukturer Tilrettelæggelse af 2. semester evt. tilrettet erfaringer fra 1. semester Projektmøde på tværs af uddannelserne fastholdesle af succesfulde strukturer og indførelse af flere specielt dokumentationsformer opsamling og evaluering af CL-strukturer og lignende mindre involverende eksperimenter Tværskoleprojektmøde Planlægning af 3. og sidste forløb på samme måde som forrige forkøb Evaluering med de studerende Planlægning af sidste relevante stukturer Afprøvning Evaluering og opfølgning på succesfulde eksperimenter

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

DESIGNPRAKSIS. som tilgang til motiverende undervisning og fastholdelse i uddannelsen (en proces) Om projektet 1.0 Defineret forud for forsøget

DESIGNPRAKSIS. som tilgang til motiverende undervisning og fastholdelse i uddannelsen (en proces) Om projektet 1.0 Defineret forud for forsøget DESIGNPRAKSIS som tilgang til motiverende undervisning og fastholdelse i uddannelsen (en proces) Om projektet 1.0 Defineret forud for forsøget Projektet er et delprojekt under IMODUS (se imodus.dk) Projektet

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere