KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND"

Transkript

1 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Udarbejdet af: Flemming Sørensen, Anita Kjølbæk & Jørgen Ole Bærenholdt Center for Oplevelsesforskning Roskilde Universitet For Region Sjælland Kulturregion Storstrøm Kulturregion Midt- og Vestsjælland & Kulturregion København Syd

2 2 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Sørensen F., Kjølbæk A. & Bærenholdt J.O. (2009) Kulturelle fyrtårne i Region Sjælland. (Center for Oplevelsesforskning, Roskilde Universitet). Rapporten er udarbejdet for, og finansieret af, Region Sjælland, Kulturregion København Syd, Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt Kulturregion Storstrøm.

3 3 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Resume...5 Indledning... 7 Metodiske overvejelser... 9 Kapitel 1: Kulturelle fyrtårne og deres betydning Begrebsafklaring Kategorisering og operationalisering Kulturelle fyrtårnes betydning Delkonklusion Kapitel 2: Kortlægning af kulturelle attraktioner i Region Sjælland De kvantitative karakteristika af regionens kulturelle attraktionsgeografi Den kvalitativt baserede kortlægning af Region Sjællands kulturelle attraktionsgeografi Kulturgeografiske udfordringer og potentialer Delkonklusion Kapitel 3: Case-analyse Casenes tilhørsforhold Sagnlandet Lejre Det professionelle kunstnermiljø i Odsherred Den gamle bykerne i Køge Gisselfeld Kloster og Gods Døllefjelde-Musse Markedet Delkonklusion Kapitel 4: Sammenfattende analyse Kulturelle fyrtårne Region Sjællands kulturelle attraktionsgeografi De kulturelle fyrtårnes betydning Potentialer for udvikling af fyrtårne Anbefalinger Referencer Interviewpersoner... 75

4 4 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND

5 5 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Resumé Denne rapport er resultatet af projektet 'Kulturelle Fyrtårne i Region Sjælland', der analyserer Region Sjællands kulturelle attraktioners betydning socialt såvel som økonomisk. Projektet er gennemført af Center for Oplevelsesforskning (COF) ved Roskilde Universitetscenter, som et samarbejde mellem Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) og Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT). Projektet er udført for, og finansieret af, Region Sjælland og dens tre kulturregioner - Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt Kulturregion København Syd. Analysen af de kulturelle attraktioners betydning og potentialer er foretaget på baggrund af 1) en definitionsmæssig afklaring af begreberne 'kulturelle attraktioner' og 'kulturelle fyrtårne' samt en teoretisk diskussion af kulturelle attraktioners betydning; 2) en kortlægning og analyse af kulturelle attraktioner i Region Sjælland; 3) en case analyse af forskellige typer af kulturelle attraktioner; samt 4) en sammenfattende analyse. I forbindelse med kortlægningen og caseanalysen er der blevet foretaget en længere række interviews med aktører med relation til regionens kulturattraktioner. Kulturelle fyrtårne defineres typisk i forhold til deres attraktionskraft (antal besøgende og hvor de kommer fra). Rapporten argumenterer, at 'fyrtårnsværdien' af kulturelle attraktioner må betragtes i et mere nuanceret perspektiv. Rapporten begrebsliggør derfor kulturelle fyrtårne i forhold til hvilke aktører der driver deres virke. En sådan begrebsliggørelse er at foretrække når der ønskes en forståelse for attraktionernes betydninger og potentialer. Resultatet er en opdeling i fem attraktionstyper der udgøres af 'kulturinstitutioner', 'oplevelseserhverv og kulturindustrier', 'kunstnere, iværksættere og ildsjæle', 'foreninger og frivillige organisationer' og 'kulturmiljøer'. På denne baggrund lægger rapporten op til et mere nuanceret blik på hvilke typer af attraktioner der kan blive kulturelle fyrtårne samt de kulturelle fyrtårnes betydning for udvikling, både lokalt og regionalt. Samtidig argumenteres det, at attraktionerne kan have forskellige former for fyrtårnsværdier afhængigt af hvilken værdi man lægger vægt på. Betydningen af kulturelle fyrtårne er således af både økonomisk og af mere social karakter. Dette indbefatter sociale processer der skaber identitetsfølelse, livskvalitet og netværk samt mere finansielle aspekter i form af jobs og omsætning. Både de økonomiske og de sociale effekter kan føre turisme og bosætning med sig og lede til innovation, skabe grobund for og tiltrækning af andre virksomheder m.m. Kortlægningen af kulturelle attraktioner i Region Sjælland identificerer kulturelle fyrtårne og kraftcentre i regionen. Betragtes de kulturelle attraktioner på kvantitativ og traditionel vis i forhold til antal attraktioner og antal besøgende på attraktionerne, viser der sig et billede af et tyngdepunkt i den sydlige del af regionen (overordnet set Kulturregion Storstrøm) samt i Roskilde-Lejre området. Der kan identificeres få enkeltstående kulturelle attraktioner i Region Sjælland der kan betegnes som 'små' fyrtårne i forhold til antal besøgende og deres oprindelse, f.eks. Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Festivalen. De største attraktioner, udelukkende betragtet ud fra antal besøgende, udgøres dog af BonBon-Land og Knuthenborg Safaripark. Vurderes de kulturelle attraktioner ud fra andre, mere kvalitative faktorer der ikke lader sig aflæse i statistikker, for eksempel i forhold til deres sociale effekter, findes der attraktioner der på anden vis kan siges at have fyrtårnsværdi. Kortlægningen indikerer således, at der spredt over regionen findes et væld af kulturelle attraktioner der har forskellige sociale og økonomiske værdier. Disse er dog primært af lokal karakter. Generelt er det primært institutionsbaserede og frivillighedsbaserede attraktioner samt kulturmiljøerne der tillægges stor (social) værdi i regionen. Der findes et væld af sådanne attraktioner, der hver især er af begrænset betydning, men som samlet set får betydning i de enkelte kommuner og i regionen som helhed. Der er dog ikke noget specielt særegent Sjællandsk ved disse attraktioner og de er således ikke med til at skabe et unikt kulturelt udbud. Det er til gengæld primært når samspillet mellem kulturelle attraktioner eller mellem disse og andre attraktionselementer, for eksempel historie og natur, betragtes, at man reelt set kan tale om eksistensen af kulturelle fyrtårne i Regionen. Kortlægningen har identificeret fire kulturzoner, der er eksempler på dette. Disse udgøres af den kulturoplevelsesøkonomiske zone, der strækker sig over Lolland-Falster og Sydsjælland; den kulturhistoriske zone i Roskilde, Lejre og Køge området; natur-kultur zonen der strækker sig fra Møn over Stevns og det midt- og nordvestsjællandske område; samt kunst-

6 6 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND /iværksætterzonerne i Odsherred, på Stevns og på Møn. De beskrevne cases illustrerer på et mere detaljeret og eksemplificerende plan hvordan betydningen af regionens kulturelle attraktioner manifesterer sig. Casene udgøres af Sagnlandet Lejre, kunstnermiljøet i Odsherred, bymiljøet i Køge, Gisselfeld Kloster samt Døllefjelde-Musse Markedet. Casene viser hvordan de forskellige typer attraktioner skaber økonomiske gevinster af mere eller mindre direkte karakter. Analysen indikerer, at sådanne økonomiske effekter ikke kun skabes som følge af kulturoplevelsesøkonomiske virksomheders aktiviteter, men måske i lige så høj grad af visse typer af kulturinstitutioners og frivillige organisationers arbejde. Derudover har de kulturelle attraktioner en direkte jobskabende effekt. Det er her interessant, at det i udpræget grad er videnintensive jobs der skabes. Af økonomiske effekter kan også nævnes de som følger af den turisme som attraktionerne skaber. Til trods for at ingen af casene er markante fyrtårne i traditionel forstand, tiltrækker de alle turister i mere eller mindre udpræget grad, og er derigennem med til at skabe turisme i regionen med deraf afledte økonomiske effekter. Casene indikerer ligeledes hvordan kulturelle attraktioner igangsætter vigtige sociale effekter, i form af identitetsskabelse og dannelse af social kapital. De identitetsskabende effekter er relevante for samtlige typer af attraktioner, dog specielt for kulturmiljøernes vedkommende. Social kapital i form af netværk er specielt karakteristisk for casene der repræsenterer frivillige organisationer, iværksættermiljøer og institutioner. Dette skyldes primært at disse cases inkluderer lokalbefolkningen i forskellige aktiviteter og netværk, der er med til at skabe fællesskabsfølelse og som danner en slags 'kit', der er med til at holde sammen på lokalsamfundet. De processer der igangsættes varierer med typen af aktør der skaber attraktionen. Jo mere virksomhedsorienteret attraktionen er, i jo højere grad er dens betydninger koncentreret som økonomiske gevinster, mens de mere institutionelt og frivilligt orienterede attraktioner i højere grad skaber vigtige sociale effekter, uden at dette udelukker at de også skaber forskellige former for økonomiske effekter. Casene indgår endvidere som elementer i kulturzonerne, understøtter deres karakter og er således med til at skabe deres fyrtårnsværdi. Samlet set har de kulturelle attraktioner stor betydning for regionen. Region Sjælland er dog ikke toneangivende på dette område når regionen betragtes i forhold til andre danske regioner. Der findes dog potentialer for at ændre på dette. Her påpeger rapporten, at de kulturelle attraktioner har både interne og eksterne muligheder for udvikling. Den interne innovation og udvikling er vigtig for den enkelte attraktion og dermed også for det samlede billede af kulturelle attraktioner i Region Sjælland. Muligheder for intern udvikling indbefatter bl.a. diversificering af udbuddet, f.eks. gennem udvikling af events eller andre aktiviteter. Hvad angår de eksterne udviklingsmuligheder knytter disse sig til dannelse af samarbejder og sammenhænge med andre attraktioner, udviklings- såvel som markedsføringsmæssigt, indenfor de identificerede kulturzoner. Disse zoner kan herigennem udvikles til kulturelle attraktioner med fyrtårnsværdi, både indadtil i forhold til at skabe identitet og sociale netværk, men også udadtil i forhold til at brande områderne, tiltrække beboere og turister. Analysen indikerer dermed, at kulturelle attraktioners potentialer knytter sig til forskellige geografiske og administrative niveauer. Det mere grundlæggende udbud af kulturelle tilbud kan således siges at have en fyrtårnsværdi af social såvel som finansiel karakter indenfor de enkelte kommuner, mens kulturelle attraktioner med større fyrtårnspotentiale der rækker udover det lokale og eventuelt det regionale, findes når større geografiske områder sættes i spil. Disse potentialer påvirker dog ligeledes de enkelte kommuner, i og med at værdien i at deltage i disse fyrtårne kan manifestere sig lokalt i form af identitetsskabelse, livskvalitet, netværk, jobs, omsætning, bosætning og turisme. På baggrund af analysen opstiller rapporten en række anbefalinger, bl.a. at forskellige typer aktører må mobiliseres samtidigt hvis de kulturelle attraktioners potentielle effekter skal udnyttes optimalt; at der rettes større fokus på udviklingen af samspillet mellem forskellige attraktionselementer så som kultur, natur, historie osv.; at indsatsen indenfor udviklingen af kulturelle attraktioner koordineres på inter-kommunalt plan hvis man ønsker at udvikle kulturelle fyrtårne i regionen; at det undersøges nærmere hvordan de identificerede kulturzoners potentialer udnyttes fuldt ud; at forskellige former for beskæftigelses- og boligpolitik sammentænkes yderligere og at kulturelle attraktioner integreres yderligere heri; og at der rettes større fokus på innovation i kulturelle attraktioner for at udnytte de mange potentialer for udvikling der gemmer sig i regionens kulturelle attraktioner.

7 7 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Indledning Denne rapport er resultatet af projektet 'Kulturelle Fyrtårne i Region Sjælland'. Projektet belyser den lokale og regionale betydning af kulturelle attraktioner i Region Sjælland og dens tre kulturregioner - Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt Kulturregion København Syd. Projektet er gennemført af Center for Oplevelsesforskning (COF) ved Roskilde Universitetscenter, som et samarbejde mellem Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) og Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT). Projektet er udført for, og finansieret af, Region Sjælland og dens tre kulturregioner. Målet med projektet Kulturelle Fyrtårne i Region Sjælland er at kortlægge og sætte spot på kulturlivet som en dynamisk kraft for udviklingen i Regionen og dens tre kulturregioner. Rapporten analyserer Region Sjællands kulturelle attraktioners betydning socialt såvel som økonomisk. Dette betragtes ud fra en vurdering af de kulturelle attraktioners betydning, blandt andet i forhold til at tiltrække beboere og turister til regionen, at danne netværk, og at skabe aktiviteter og beskæftigelse. Analysen af de kulturelle attraktioners betydning foretages på baggrund af en definitionsmæssig afklaring af begreberne 'kulturelle attraktioner' og 'kulturelle fyrtårne' samt gennem en kortlægning og analyse af kulturelle attraktioner i Region Sjælland og dens tre kulturregioner. Kortlægningen og analysen foretages på baggrund af, og er opdelt i, følgende fire delelementer: Delelement 1: Teoretisk afklaring Denne del består af en teoretisk afklaring af begreberne kulturelle fyrtårne og kulturelle attraktioner samt af sådannes betydning for regional udvikling. Denne teoretiske afklaring er baseret på såvel national som international forskning indenfor området. Afklaringen fokuserer på betydningen af traditionelle kulturelle attraktioner såvel som af bredere kulturmiljøer. Denne del af analysen er beskrevet i rapportens kapitel 1. Delelement 2: Kortlægning På baggrund af den teoretiske afklaring gennemføres en kortlægning af kulturelle attraktioner i Region Sjælland, med det mål at identificere og kortlægge eksisterende kulturelle fyrtårne og kraftcentre i regionen og dens tre kulturregioner. Der fokuseres på unikke kulturelle tilbud, der i kulturregionerne og i regionen som helhed i) kan øge fokus på, og beskæftigelse i, kulturerhvervene, ii) som er vigtige for borgere, bosætning og turisme, og iii) som er omdrejningspunkt for aktiviteter og netværk. Kortlægningen foretages til dels på baggrund af en analyse af eksisterende kvantitative data, men baseres dog primært på

8 8 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND nye kvalitative data indsamlet fra samtlige kommuner i regionen. Denne del af analysen er beskrevet i rapportens kapitel 2. Delelement 3: Case studier Der gennemføres en række case studier af kulturelle attraktioner og kraftcentre med det mål at klarlægge disses betydning såvel som potentielle betydning. Disse casestudier gennemføres på baggrund af interviews med virksomheder, organisationer og andre aktører (samt gennem indsamling af andet datamateriale). Analysen foretages på baggrund af såvel delelement 1 (den teoretiske analyse) som delelement 2 (kortlægningen). Det er med disse case-analyser målet at skabe en dybere viden om forskellige typer af kulturelle fyrtårne og kraftcentres betydning i regionen og dens kulturregioner. Denne del af analysen er beskrevet i kapitel 3. man kan fremme attraktionernes positive konsekvenser og dermed fremme udvikling generelt i kulturregionerne såvel som i regionen som helhed. De enkelte kapitler kan læses selvstændigt, men giver dog især mening i deres sammenhæng. Inden den egentlige analyse (kapitel 1-4) præsenteres metoden bag undersøgelsen i det følgende. Delelement 4: Sammenfattende analyse På baggrund af de foregående delelementer foretages en sammenfattende analyse, hvorigennem der tilvejebringes en samlet vurdering af regionens kulturelle fyrtårne og kraftcentres eksisterende og potentielle betydning som dynamiske kræfter for regionen og dens kulturregioners udvikling. Denne konkluderende del af analysen er beskrevet i kapitel 4. Kortlægningen og analysen vil således søge at vurdere betydningen af regionens kulturelle attraktioner i forhold til forskellige faktorer. Rapporten vil ligeledes påpege potentialer for udvikling og søge at indikere hvilke indsatsområder relateret til udviklingen af kulturelle attraktioner, der kan fokuseres på. Dette sker med henblik på at påpege hvorledes

9 9 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Metodiske overvejelser Nedenfor præsenteres de metodiske overvejelser der ligger til grund for udformningen af denne rapport. Herunder findes således refleksioner over såvel en kvantitativ som en kvalitativ tilgang til produktionen af den viden og den bearbejdning af data-materialet, der er anvendt i forskningsprojektet. Målet med afsnittet er at tydeliggøre for læseren hvilke valg der er truffet undervejs, hvilke data der er indsamlet og hvordan de er anvendt i dannelsen af den viden der præsenteres i rapporten. Indledningsvist blev det beskrevet at rapporten er opdelt i fire kapitler. Første del er blevet til på baggrund af desk-research omkring kulturelle attraktioners og fyrtårnes karakter og betydning, både socialt og økonomisk. Denne teoretiske afklaring bygger således primært på eksisterende teoretisk og empirisk viden om kulturelle attraktioner og deres betydning lokalt og regionalt. Afklaringen bygger på ny national såvel som international forskning indenfor området. Afklaringen resulterer blandt andet i identifikationen af 5 forskellige attraktionstyper, der kan antages at have forskelligartede potentialer for de interessante faktorer (bosætning, turisme, netværk osv.). Afklaringen danner en teoretisk og definitionsmæssig baggrund for den resterende del af analysen og har til dels styret denne og dennes metodiske tilgang. I kapitel 2 beskrives den egentlige kortlægning af regionens kulturelle attraktioner og fyrtårne. Denne kortlægning er metodisk set delt i to. Første del beror på en analyse af umiddelbart tilgængeligt statistisk datamateriale, primært fra Visit Denmark (2008) og Øst-Dansk Turisme (2008). Disse data er samkørt til en samlet liste over Region Sjællands kulturelle attraktioners tiltrækningskraft målt i besøgstal (tabel 2.1). I tillæg hertil er anvendt forskellige data fra diverse eksisterende rapporter. Alle disse statistiske data er analyseret og beskrevet i første del af kapitel 2. De statistiske data kan dog kun i begrænset omfang danne baggrund for den egentlige kortlægning der, som senere beskrevet (kapitel 1), med fordel kan antage en mere kvalitativ karakter. Derfor er kortlægningens anden og primære del kvalitativ i sin natur. Den anden del af metoden vedrørende den egentlige kortlægning bunder således i indsamlingen af forskelligartet kvalitativt datamateriale. Materialet er indsamlet med det mål at skabe et samlet billede af regionens kulturelle attraktionsgeografi. Der er blandt andet indhentet informationer fra regionens kommuners hjemmesider, fra turistinformationshjemmesider og lignende. Den vigtigste del af den kvalitative dataindsamling består dog i en række interviews ('face-to-face' eller via telefon) med kulturmedarbejdere i samtlige kommuner i Region Sjælland. Målet med disse var at få indsigt i hvilke kulturelle attraktioner der lokalt betragtes som de væsentligste, at få indblik i betydningen af forskellige typer attraktioner samt at vurdere potentialerne for

10 10 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND udviklingen af kulturelle attraktioner i kommunerne. På baggrund heraf er formuleret korte kommunebeskrivelser for samtlige kommuner i regionen (disse findes i kapitel 2). Informanterne i de enkelte kommuner har haft mulighed for at kommentere og korrigere informationerne i de enkelte kommunebeskrivelser for at undgå faktuelle fejl, mangler og misforståelser. Kommunebeskrivelserne danner sammen med det øvrige datamateriale baggrunden for den kvalitative kortlægning af regionens kulturelle attraktionsgeografi. Kortlægningen søger at identificere såvel væsentlige enkeltstående kulturelle attraktioner såvel som geografiske sammenhænge mellem disse af betydning. Kortlægningen munder bl.a. ud i identifikationen af en række kulturelle attraktionszoner i Region Sjælland. er der foretaget interviews med andre eksterne interessenter, for eksempel kommunale aktører, for at komplementere det interne syn med det eksterne. Den endelige og konkluderende analyse (kapitel 4) søger på baggrund af de foregående kapitler at konkludere på rapportens overordnede problemstilling. Dermed sammenholdes de teoretiske betragtninger, kortlægningen og casestudierne, med det formål at vurdere betydningen at regionens kulturelle attraktioner og ikke mindst at vurdere potentialer for deres udvikling. En samlet liste over interviewpersoner findes sidst i rapporten. Kapitel 3 præsenterer en række case studier, der hver især kan betragtes som et eksempel på en speciel type kulturel attraktion. Der er på baggrund af den teoretiske afklaring (kapitel 1) såvel som på baggrund af kortlægningen af regionens kulturelle attraktioner (kapitel 2) udvalgt fem cases. De cases der beskrives i kapitel 3 er således valgt ud fra, at de skulle kunne afdække forskellige typer af attraktioner som de bliver defineret i kapitel 1, samtidig med at de er udvalgt ud fra et ønske om, at de repræsenterer de forskellige kulturelle attraktionszoner udpeget i kapitel 2. Sidst er casene udvalgt ud fra et ønske om at inkludere hele regionens geografiske område. De valgte cases og deres tilhørsforhold til ovennævnte er opsummeret i tabel 3.1. Beskrivelserne af de udvalgte cases tager primært afsæt i interviews med aktørerne bag attraktionerne, hvormed det belyses hvorledes casens karakter, betydninger og potentialer forstås og vurderes indefra. Dette belyses dog ligeledes ud fra forskelligartet datamateriale; hjemmesider, brochurer og lignende. Derudover

11 11 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kapitel 1: Kulturelle fyrtårne og deres betydning Dette første kapitel diskuterer begrebet kulturelle fyrtårne. Kapitlet består af to overordnede dele. Første del udgør en begrebsafklaring, der søger at etablere en definition og kategorisering af begrebet kulturelle fyrtårne. Anden del af kapitlet diskuterer de kulturelle fyrtårnes betydning for regional udvikling. Målet med afsnittet er, at skabe et fundament for en kortlægning af kulturelle fyrtårne i Region Sjælland og en vurdering af fyrtårnenes betydning for regionen. Begrebsafklaring Den metaforiske lignelse der skabes med benævnelsen kulturelle fyrtårne, refererer både til hvilke egenskaber ved fyrtårnet der ønskes og til de typer af kultur hvormed dette kan skabes. Effekten ved fyrtårne knytter således meget klart an til, hvorledes skibe bruger fyrtårne til at navigere efter. Betydningen af kulturelle fyrtårne knytter ligeledes også ofte an til en forståelse af det exceptionelle og storslåede, typisk i form af bygningsværker, der tilskrives stor signalværdi og stor økonomisk værdi. I forhold til ovenstående defineres kulturelle (og andre) attraktioner ofte i forhold til deres 'attraktionskraft' eller, kunne man netop sige, i forhold til fyrtårnets synlighed. I en kulturel kontekst skelnes der for eksempel mellem attraktioner, der kan tiltrække endagsbesøgende eller som er i stand til i sig selv at initiere turisme (f.eks. Lyck 2007). En sådan kvantitativt baseret definition siger dog intet om hvilke typer af kulturelle attraktioner, der skaber denne synlighed og en definition ud fra 'attraktionskraften' er i sig selv meget lidt anvendelig, hvis man ønsker en kortlægning, der har som mål at se på sammenhænge samt potentialer for udvikling. Kulturelle attraktioner, der potentielt set kan have fyrtårnsværdi, skal derfor betragtes i et bredere og mere kvalitativt perspektiv. En måde at begrebsliggøre kulturelle fyrtårne er, at definere disse i forhold til deres type, dvs. i forhold til den type service de så at sige 'leverer'. På denne vis definerer Gunn (2002) i et turismeperspektiv kulturelle attraktioner som historiske eller arkæologiske steder, museer, etniske områder, festivaler, handelscentre m.m. Kulturelle attraktioner indbefatter således en mængde meget forskelligartede attraktioner, der har det til fælles, at de opstår som følge af forskellige former for kulturelle aktiviteter. Kulturelle attraktioner kan i tillæg hertil defineres i forhold til om de er konstante eller 'forbigående'. Sidstnævnte henviser til kulturelle events, som for eksempel koncerter eller midlertidige kunstudstillinger (i Region Sjælland for eksempel Landart). En væsentlig kvalitativ definitionsmæssig

12 12 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND opdeling af kulturelle fyrtårne består i differentieringen mellem konkrete fysiske attraktioner (som for eksempel et bygningsværk) og mere uhåndgribelige kulturmiljøer. Florida (2002) taler for eksempel om 'stedskvalitet' som det egentlige attraktionspotentiale i større byer. Denne stedskvalitet er skabt af forskellige faktorer, der for de flestes vedkommende består af kulturelle elementer. Det indikeres således, at det er summen, eller rettere komplementariteten, af kulturelle elementer (ofte komplekse) i en by, der skaber byens attraktionsværdi. Dette kan argumenteres også at gøre sig gældende udenfor storbykonteksten, omend 'stedskvaliteten' her vil antage en anden karakter (Sørensen et al. 2008). Det væsentlige er, at kulturelle attraktioner i denne betragtning typisk tager karakter af 'kulturmiljøer'. Kulturmiljøer indbefatter bl.a. kulturhistoriske steder og dermed også de historier der rummes i landskaberne, hvor mennesker bor og færdes (Carlberg & Christensen 2003). Kulturmiljøer bliver således historiefortællere over den interaktion der har fundet, og stadig finder, sted mellem menneske og det fysiske miljø og de kan i kraft af den stedsbaserede fortælling få karakter af et kulturelt fyrtårn. Befolkningens livsformer og normer samt subkulturer og lokale traditioner påvirker og former ligeledes steder (Skot-Hansen 2007), og må derfor opfattes som en del af disse komplekse kulturmiljøer. Ofte er det altså samspillet af individuelle kulturelle attraktioner indenfor et geografisk område, der kan virke som et kulturelt fyrtårn. En definition af kulturelle fyrtårne må således være bredt forankret, og inkludere såvel fysiske objekter som en menneskelig dimension i form af individ- og fællesskabsorienterede elementer. Dermed indikeres de kulturelle fyrtårnes mangfoldighed, hvilket også inkluderer en væsentlig aktør- og ejermæssig diversitet af de kulturelle fyrtårne. Kulturelle attraktioner kan derfor defineres i forhold til hvilke aktører der driver deres virke det vil sige om de er tilknyttet non-profit organisationer, stat eller den private sektor (Gunn 2002, Roberts 2004). Vi vender tilbage til denne opdeling i det følgende. Tabel 1.1 illustrerer imidlertid de forskellige nævnte kvantitative og kvalitative definitionsmæssige opdelinger og afgrænsninger af kulturelle attraktioner. Kvantitativt Kvalitativt Udgangspunkt for definitionen: Attraktionskraft Type Bestandighed Forankring Aktører Afledte kategorier Baseres på antal besøgende og deres oprindelse F.eks. historiske og arkæologiske lokaliteter, museer, etniske områder, festivals, teatre, bymiljøer/ stedskvalitet osv. Faste eller events (tilbagevendende, korte eller langvarige) Konkret enkelt fysisk kulturelt element eller bredere sammensat kulturmiljø Private, offentlige, civilsamfund Tabel 1.1: Definitionsmæssige afgrænsninger og opdelinger af kulturelle fyrtårne

13 13 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Definitionerne har, omend de i høj grad er sammenhængende, forskellige analytiske og praktiske anvendelsesmuligheder. En definition ud fra attraktionernes type, attraktionskraft, bestandighed og forankring kan for eksempel anvendes med det formål at kortlægge et områdes aktuelle attraktioner, og således kan der foretages en samlet vurdering af områdets attraktionsværdi. En vurdering med udgangspunkt i en aktør-baseret definition kan derimod, som det argumenteres i det følgende, tillige anvendes til at vurdere ikke blot eksisterende, men ligeledes potentielle attraktioner. Samtidig kan en sådan vurdering indikere retningslinjer for hvorledes nye attraktioner kan etableres og for hvilke aktører, der kan mobiliseres med dette formål. Som det senere vil fremgå, kan en sådan kategorisering ikke mindst skabe forståelse for attraktionernes effekter samt for hvordan disse effekter kan optimeres. Der tages derfor i den følgende kategorisering og operationalisering udgangspunkt i en sådan aktør-baseret definition af de kulturelle fyrtårne. Dette dog betragtet i forhold til, at en kombination af de forskellige definitioner kan være fordelagtig når en kortlægning skal gennemføres. Kategorisering og operationalisering Følgende kategorisering tager udgangspunkt i, at kulturelle attraktioner kan skabes af såvel statslige som private og/eller frivillige organisationer. I forhold til en sådan aktørbaseret kategorisering, og med fokus specielt på den danske kontekst og den traditionelle og historisk forankrede danske kulturs organisatoriske træk, kan aktørerne opdeles i fem overordnede og centrale typer: 1) kulturinstitutioner; 2) oplevelseserhverv og kulturindustrier; 3) kunstnere, iværksættere og ildsjæle; 4) foreninger og frivillige organisationer; samt 5) kulturmiljøer. Disse aktørers generelle karakteristika er opsummeret i tabel 1.2. Kulturinstitutioner dækker over en vifte af aktører som kan være fra den offentlige sektor eller med en anden organisering. Herunder spændes over en vifte af institutioner såsom teatre, museer og kulturhuse. Oplevelseserhverv og kulturindustrier vil ofte knytte an til større eller mindre virksomheder, hvor kulturindustrierne typisk beskæftiger sig med f.eks. mode, film, design og musik, og hvor oplevelseserhverv kan være BonBon-Land, Lalandia og lignende. Kunstnere, iværksættere og ildsjæle er typisk engagerede borgere der holder gang i lokalområderne primært socialt, men også i form af de afledte økonomiske effekter de skaber. Det kan således både være den enkelte iværksætter der bidrager positivt til området eller det kan være flere borgere der er gået sammen om et initiativ der tilfører området ny dynamik. Disse vil som oftest kunne optræde som fyrtårne når de agerer 'i flok', f.eks. kan mange kunsthåndværkere i et område være med til at tegne dettes kulturprofil. Foreninger og frivillige organisationer kan kendetegnes som en form for netværk bestående af borgere og/eller institutioner. Foreninger og frivillige organisationer står ofte bag kulturelle tiltag i lokalsamfundene, f.eks. i form af teater eller filmforeninger. De kan dog ligeledes have kulturel værdi i en regional, eller endog national kontekst, da de kan stå bag f.eks. større og landskendte events såsom Døllefjelde-Musse Markedet, der tiltrækker over besøgende. Kulturmiljøer er bredt set fysiske omgivelser, der fortæller et områdes historie, men som i kraft af at mennesker færdes der over tid transformeres og får betydning for området, skildrer en fælles identitet eller bliver et aktiv ved området. Det kan således være et bymiljø, der via velbevarede bygninger indeholder materialiseringen af billedet på købstaden eller det kan være et industrianlæg der med sin samlede infrastruktur dominerer byens fysiske udformning. Samtidig kan det være forskellige gruppers brug af et sted og deres fortællinger herom der er med til at give stedet sin karakter eller netop flere karaktertræk. Tabel 1.2: Kulturelle attraktioner defineret ud fra et aktør-perspektiv.

14 14 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Marked Oplevelseserhverv Kulturindustrier Iværksættere Kunstnere Ildsjæle Kulturmiljøer Foreninger Kulturinstitutioner Civilsamfund Stat Figur 1.1: Spændingsfeltet for kulturelle attraktioner Som det indirekte er fremgået tidligere, og som det ligeledes fremtræder af tabel 1.2, vælger vi at se bort fra medier og sport som kulturelle attraktioner. Dette betyder ikke at medier og sport ikke kan være relevante i et kulturperspektiv. At de ikke her tages med i betragtningen, er et resultat af, at disse må siges at have deres egne udtryksformer, mål, midler og effekter når de forholdes til kulturelle fyrtårne, som de bliver behandlet i dette kapitel. Samlet set er det aktørerne fremhævet i tabel 1.2, der skaber alle de i tabel 1.1 mulige kulturelle attraktioner, jf. de forskellige definitioner. Det vil sige at de på forskellig vis er ansvarlige for etableringen og vedligeholdelsen af attraktioner af varierende forankring, type, attraktionskraft og bestandighed. Aktørerne kan dog ikke alle relateres til én specifik type kulturel attraktion, men vil hver især kunne være relevante i skabelsen af forskellige typer attraktioner. Aktørerne kan endvidere alle lokaliseres i spændingsfeltet mellem marked stat civilsamfund (Figur 1.1), dog med det forbehold at kulturmiljøer er mere abstrakte fænomener, der for eksempel relaterer sig til en fællesskabsorienterende dimension. Endvidere er figur 1.1 nødvendigvis en generaliserende model. Kulturinstitutioner hører således ikke altid under staten og kan også fungere som (offentlige) virksomheder og således være underlagt markedsvilkår. På lignende vis kan foreninger være statsstøttede og underlagt markedsvilkår til en vis grad. Væsentligt er det dog i denne sammenhæng, at de kulturelle attraktioner, og dermed aktørerne, ofte er afhængige af hinanden - først og fremmest i forhold til at de sammen skaber kulturmiljøerne, men også i andre og mere konkrete sammenhænge, for eksempel teatre og teaterforeninger eller kunstnere og kunstforeninger. På samme måde som de overlapper

15 15 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND og er afhængige af hinanden, kan en satsning inden for én attraktion, som bliver en succes, tiltrække funktioner der igen inkorporerer nye typer. Således indgår den enkelte attraktion i mange sammenhænge og betydningerne de tilsammen får som kulturelle fyrtårne kan derved afspejles på flere måder. Hver enkelt attraktion kan videre karakteriseres ved hjælp af de øvrige definitioner fra tabel 1.1, således at der kan etableres en beskrivende kategorisering, der lægger op til videre analyse. Det bevirker, at medens den aktør-baserede kategorisering tager udgangspunkt i aktørerne bag attraktionerne, kan de øvrige definitioner hjælpe med til at beskrive attraktionerne og forstå deres betydning. På baggrund heraf vil en kortlægning således kunne give et overordnet billede af hvilke aktører der er relevante; karakteren af udbuddet; dets attraktionskraft; om udbuddet er sæsonbetonet eller konstant; samt af udbuddets forankring og dermed af betydningen af enkeltstående attraktioner og af kulturmiljøer. Karakteren af udbuddet og dets samspilskraft kan således beskrives, ligesom kulturprocesser kan identificeres og det kan vurderes, hvilke aktører og processer, der skal skubbes til, for at skabe yderligere kulturelle attraktionsværdier. Det er netop heri at værdien af den aktør-baserede definition i kombination med de øvrige definitioner ligger. Denne tilgang har, som vi vender tilbage til i det følgende, ligeledes stor værdi når der søges en forståelse for de kulturelle attraktioners samfundsmæssige værdi for regionens udvikling i forhold til forskellige dimensioner. I de fleste tilfælde vil det, som indikeret ovenfor, ikke være muligt at definere de kulturelle attraktioner præcist i forhold til specifikke kategorier, da der som oftest vil være betydelige overlap mellem disse. Derfor kan en kortlægning med fordel være baseret på en kvalitativ vurdering. En vurdering der altså bør tage udgangspunkt i den aktør-baserede definition, medens de øvrige definitionsmæssige tilgange kan understøtte beskrivelsen og vurderingen af attraktionernes betydning. Kulturelle fyrtårnes betydning Diskursen omkring kulturens betydning for økonomisk vækst har de seneste år fokuseret på, hvordan kultur og andre attraktionsfaktorer har betydning for byers og områders tiltrækningskraft af befolkningen. Denne diskurs har som oftest været inspireret af øjensynlige succes-eksempler, som for eksempel Horsens 'fyrtårns-koncerter' og Bilbaos Guggenheim Museum. Dette har på den ene side resulteret i, at der har været et stort fokus på konkrete fysiske kulturelle fyrtårne med stor mediebevågenhed, og på muligheder for at brande byer og områder samt at tiltrække beboere på baggrund af sådanne kulturelle fyrtårne. På den anden side har resultatet været, at de kulturelle aktiviteters direkte jobskabende og andre direkte afledte økonomiske effekter er blevet negligeret, ligesom betydningen af andre typer kulturelle attraktioner er blevet overset. Samtidigt er kultur som udviklingsstrategi ofte blevet opfattet som en ligefrem og direkte vej mod økonomisk vækst. I det følgende lægges der op til et mere nuanceret blik på kulturelle fyrtårnes betydning for udvikling. Med dette ønsker vi ikke at indikere, at betydningen af de kulturelle fyrtårne er mindre end hidtil antaget, men blot at processerne der leder til udvikling, er mere komplekse, kræver forskelligartede tiltag og deltagelse af forskelligartede aktører. For det første kan det argumenteres, at betydningen af kulturelle fyrtårne i et lokalt og

16 16 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND regionalt udviklingsperspektiv er af både finansiel og af mere social karakter. Finansielt henvises der her til omsætning i virksomheder og offentlige institutioner samt til de jobs, der skabes og de deraf afledte effekter i form af tiltrækning af tilflyttere og bibeholdelse af allerede eksisterende beboere. Hvad angår de sociale aspekter henvises der til regional og lokal identitetsskabelse, livskvalitet og social kapital (typisk defineret som netværk, tillid og normer (f.eks. Putnam 2000)) samt betydningen heraf for at bibeholde beboere, tiltrække turister og tilflyttere. Hvad angår de sociale værdier er det blevet argumenteret, at stedskvalitet, det vil sige summen af kulturelle attraktioner, samt en lokalt forankret kulturel åbenhed og identitet - eller kulturmiljøerne, kan tiltrække den såkaldte 'kreative klasse', hvilket afstedkommer øget innovation og virksomhedsvækst. Ifølge Florida (2002) er dette i dag den væsentligste vækstfaktor og mere centralt end for eksempel infrastruktur og andre traditionelle tiltag der har som mål at tiltrække beboere og virksomheder. Det vil sige, at kulturmiljøer her betragtes som elementer, der skaber identitet og livskvalitet, hvilket igen har væsentlige afledte økonomiske effekter. En sådan identitet og livskvalitet kan også i høj grad være af betydning for tiltrækningen af turister (Lash & Urry 1994; Schofield 2001; Sørensen 2008). Ovenstående understøttes for eksempel af en undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen (2005) der indikerer at kulturarv og kulturmiljøer kan være en værdifuld udviklingsressource i kommunerne. Udover at tiltrække borgere og dermed have bosætningsmæssig værdi, viser undersøgelsen at danskerne mener at kulturarv kan skabe lokalt engagement og dermed igangsætte sociale værdier. På den måde kan kulturmiljøer, ildsjæle og det frivillige foreningsliv siges at have såvel et udviklingsperspektiv for stedet og et fastholdelsesperspektiv for beboerne. På den måde kan ikke målbare faktorer ved steder tages med når det skal vurderes hvad der har fyrtårnspotentiale. Dette skal igen ses i sammenhæng med at kulturmiljøer kan være en vigtig historiefortæller og markør for lokal identitet; altså væsentlige sociale værdier. Dette indikerer at også andre sociale processer kan igangsættes, afhængigt af hvilke aktører der er ansvarlige for de kulturelle attraktioner. Her bliver specielt den sociale kapital central. I den danske kontekst er specielt foreningslivet og de frivillige kræfter af central betydning for denne sociale kapital. Den sociale kapital, der er relateret til et sådant foreningsliv, og muligheden for at blive en del heraf, kan fastholde beboerne ligesom den kan være en væsentlig tiltrækningskraft for tilflyttere (Naylor 2003). I tillæg til de sociale værdier som de kulturelle fyrtårne kan understøtte, besidder de kulturelle attraktioner ligeledes mere konkrete finansielle værdier. Først og fremmest skaber de et ikke ubetydeligt antal arbejdspladser samtidigt med at de bidrager til en øget omsætning. Danmarks statistik har således anslået at 5% af de private ansatte i Danmark i 1998 arbejdede i de kulturelle erhverv. Omkring årtusindeskiftet blev det endvidere vurderet, at dele af de kulturelle erhverv var blandt de hurtigst voksende i Danmark (Erhvervs- & Kulturministeriet 2000). Afhængigt af hvordan der måles er oplevelsesøkonomien, der i mange henseender overlapper med de kulturelle erhverv, estimeret til i dag at stå for mellem 7 og 12% af økonomien i de Skandinaviske lande (Darmer & Sundbo 2008; Bærenholdt & Sundbo 2007). I 2006 var anslået 10,1% af de beskæftigede i Danmark ansat i oplevelseserhvervene, der i øvrigt mellem 2000 og 2006 oplevede en årlig vækst i antal

17 17 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND beskæftigede på 1,2%. Fuldtidsbeskæftigede i oplevelseserhvervene er endvidere estimeret til at skabe en større værditilvækst end det gør sig gældende for økonomien generelt (Erhvervs- & Byggestyrelsen 2008). Andre økonomiske perspektiver påpeges i den føromtalte undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen (2005) som viser at danskerne er villige til at betale mere for at bo steder med væsentlige kulturmiljøer. Endvidere kan kulturmiljøerne være med til at tiltrække virksomheder, idet undersøgelsen viser, at 28% af virksomhederne mener at kulturarven har betydning for hvor de placerer sig og at de samtidigt mener at kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden (Kulturarvsstyrelsen 2005). Flyttes blikket videre mener danskerne endvidere at kulturarven tiltrækker turister og samtidig har stor betydning for destinationen når danskerne vælger deres egne feriemål. Således har de kulturelle attraktioner en ikke uvæsentlig direkte finansiel betydning, hvilket naturligvis også vil bidrage til at bibeholde beboere og tiltrække tilflyttere til 'produktionsområderne'. Kulturelle fyrtårne påvirker således udviklingsprocessen fra to vinkler på samme tid og der skabes dermed simultant sociale og finansielle værdier. Man kan dermed sige, at kulturelle attraktioner kan understøtte en bredt favnende udviklingsproces, der ikke blot fokuserer på finansiel udvikling, men som ligeledes inkluderer sociale værdier. Som indikeret, og som illustreret i figur 1.2, igangsætter de skabte sociale og finansielle værdier sammenlignelige afledte effekter i form af at beboere fastholdes og at turister og tilflyttere tiltrækkes. Dermed relaterer de sociale og de finansielle værdier sig til hinanden og understøtter hinanden der igangsættes en positiv feedback proces. Dertil kommer, som allerede indikeret, at de nævnte processer igangsætter en række afledte effekter i form af kreativitet, innovation, grobund for virksomheder i andre erhverv, øgede skatteindtægter og lignende. Ligeledes initieres der på sigt en ikke uvæsentlig multiplikatoreffekt i form af, at de indtægter og lønninger der skabes i de kulturelle erhverv bringes i omløb i økonomien. Denne form for multiplikatoreffekt er tidligere udregnet til 2 (se Cooke 2008). Dette betyder blandt andet, at for hver gang der er 1000 ansatte i kulturelle erhverv, resulterer det samlet set i 3000 jobs. Figur 1.2: Kulturelle fyrtårnes betydning for udvikling

18 18 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Det er ligeledes estimeret, at kulturel turisme resulterer i 60% større forbrug i turistservicevirksomheder, såsom hoteller og restauranter, end den mere traditionelle ferieturisme (Cooke 2008). Der skal i den forbindelse tages højde for, at mange af de aktiviteter der skaber kulturelle fyrtårne, foregår i frivillige organisationer eller tager karakter af kulturmiljøer. Disse skaber en skjult multiplikatoreffekt, der kan tilføjes den mere direkte målbare. Ligeledes vil den sociale kapital, der opstår eller eksisterer i form af for eksempel sociale netværk, kunne resultere i yderligere social kapital. Den sociale kapital resulterer således i mere social kapital når den bruges (Grootaert & Bastelaer 2002). Der eksisterer dermed en 'social kapital multiplikatoreffekt'. Ydermere igangsætter den sociale kapital i sig selv en række afledte økonomiske effekter. Det er således anerkendt, at den sociale kapital understøtter økonomiske aktiviteter og innovation (Bourdieu 2005; Camagni 1995). Samtidig hjælper social kapital til at reducere kriminalitet og til at forbedre befolkningens helbred, jobsituation, uddannelse samt dens deltagelse i de demokratiske processer (Kearns 2004) - alle faktorer, der samtidig har væsentlige afledte økonomiske effekter. Kulturelle fyrtårne har, som figur 1.2 indikerer, potentialet til at igangsætte sådanne multiplikatoreffekt processer indbyrdes afhængige og selvforstærkende finansielle og sociale værdier - i højere grad end andre 'økonomiske sektorer' såsom industri og service. Nok har store velrenommerede industrivirksomheder tidligere kunnet skabe lignende processer, men i oplevelsesøkonomien, og i informations- og videnssamfundet, er det de kulturelle attraktioner der i høj grad har overtaget denne rolle. Dette skyldes ikke mindst, at mange andre faktorer end de geografisk forankrede kulturelle attraktioner er blevet globaliserede. Geografisk differentiering bunder i dag således i høj grad i eksistensen af stedsspecifikke, ikke globaliserede, kulturelle elementer (Costa 2008), hvilket skaber identitet og tilknytning til geografiske lokaliteter og områder (og dermed konkurrencekraft). Dette vil ikke mindst være tilfældet for en region uden større industrikomplekser, hvor identitet og tiltrækningskraft ikke er et resultat af en traditionsrig eller nyskabende bredt anerkendt og værdsat industri. De udviklingsmæssige potentialer i de kulturelle fyrtårne må altså antages at være betydelige. Ikke alle typer aktører og deres attraktioner påvirker dog processen på samme vis. Nogle foreningsaktiviteter vil for eksempel ikke direkte resultere i jobs og omsætning, men vil skabe sociale værdier. Nogle oplevelseserhverv vil på den anden side skabe arbejdspladser og omsætning, men vil for eksempel ikke skabe sociale netværk eller lokal identitet. Dette indikerer en vis kompleksitet relateret til, at de forskellige kulturelle attraktioner igangsætter mange typer af processer. Det kan således antages, at skal de samlede potentialer i systemet, illustreret i figur 1.2, sættes i drift skal en række forskelligartede aktørers aktiviteter, jf. den aktør-baserede definition, spille ind. En bredt favnende udvikling igangsættes således når aktører lokaliseret i stat, civilsamfund og det private erhvervsliv alle 'spiller sammen i orkestret'. Det kan dog samtidig argumenteres, at når forskellige kulturelle attraktioner i samspil danner et områdes attraktionsværdi, vil sammensætningen heraf også kunne antage en negativ værdi og igangsætte en negativ effekt i systemet. Dette er mest velkendt fra turistdestinationer, hvor miljøers samspil, og dermed også tiltrækningskraft, ødelægges når

19 19 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND forskellige miljøer på ufordelagtig vis komplementerer hinanden. Gryende eksempler på dette er for eksempel set i Marielyst, hvor forskellige levede miljøer - ungdomskulturen og kulturer der tiltrækker børnefamilier - har haft negativ indflydelse på hinanden. Dette indikerer altså, at det ikke nødvendigvis er fordelagtigt for enhver pris og ved enhver given lejlighed at udvikle enhver form for kulturel attraktion. Det er dermed også væsentligt, at mens mange af de ovennævnte argumenter i høj grad indikerer en række fordele ved at udvikle kulturattraktioner, er vejen mod succes på dette grundlag ikke simpel og ligefrem. Afhængighederne og samhørighederne mellem offentligt, privat og civilt skabte kulturelle attraktioner betyder blandt andet, at udviklingen bør inddrage mange aktører frem for at være top-styret (se Cinti 2008; Landry 2000; Sørensen et al. 2008; Sørensen & Mattsson 2008). Resultatmæssig succes kræver derudover, at der lægges en langsigtet strategi; at en evt. branding strategi akkompagnerer den konkrete udvikling; at der med udviklingen skabes lokaltypiske kulturattraktioner og miljøer der adskiller området fra andre områder, og at der således ikke skabes miniature-kopier af storbyernes oplevelsesmekkaer (Sørensen et al. 2008). Dette sidste er ikke mindst relevant for en region der populært sagt 'ligger i storbyens skygge'. Derved skal der fokuseres på det som den mindre by og som områderne reelt kan tilbyde. Delkonklusion Kulturelle fyrtårne er i dagens samfund indlejret i en kontekst hvor de besidder potentiale til at skabe multiplikator-genererende processer. Dette kan forstås ud fra, at kulturelle fyrtårne påvirker udviklingen fra to vinkler på samme tid, således at sociale og finansielle værdier spiller sammen i en positiv feedback proces. Kulturelle fyrtårne kan indtage denne rolle i den regionale udvikling på mange måder i forhold til direkte at skabe arbejdspladser og indtægter, at øge kendskabet til en region, at give en region et bestemt image, at skabe oplevelser og livskvalitet for beboere eller gæster i en region eller i form af at tilføre regionen kreativitet og dynamik, som igen kan skabe vækst og muligheder for nye job. Ofte vil det være gennem et samspil mellem det samlede udbud af kulturelle attraktioner i et område at disse, eller et ikon herpå, kan virke som kulturelt fyrtårn. Kulturelle fyrtårne skal som ovenstående peger på, dog ikke forstås statisk eller som en fasttømret størrelse, hvorfor mangfoldigheden af de forskellige kulturelle attraktioner skal aktiveres. Kulturelle fyrtårne indskrives derved i en dynamisk og bred kulturforståelse, om end der kan identificeres forskellige typologier med hver deres karakteristika. Den fremhævede aktør-baserede kategorisering af kulturelle fyrtårne kan samtidig understøtte en kvalitativ kortlægning af kulturelle attraktioner. Denne identificerer ikke blot attraktionerne, men indikerer ligeledes disses betydninger og potentialer, processerne bag deres eksistens samt giver retningslinjer for udviklingen af fyrtårne som kan understøtte regionens fremtidige udvikling. Dette betyder, at begrebet kulturelle fyrtårne skal relateres til hvilken værdi man tillægger det; eks. om der fokuseres på sociale og/eller økonomiske værdier. Det kan konkluderes, at der i dag findes en række fordele ved at anvende kulturelle fyrtårne som et element i en regional udviklingsstrategi, men at vejen mod succes på dette grundlag ikke nødvendigvis er simpel og ligefrem. Skal der skabes en helstøbt udvikling bør aktører lokaliseret i stat, civilsamfund og det private erhvervsliv således 'spille sammen i orkestret'.

20 20 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND

21 21 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kapitel 2: Kortlægning af kulturelle attraktioner i Region Sjælland Dette kapitel har til formål at identificere og kortlægge kulturelle attraktioner i Region Sjælland. Målet med kapitlet er at skabe et overblik over regionens kulturelle attraktioner, herunder eventuelle fyrtårne, vurdere deres karakter og betydning samt at identificere potentialer for udvikling af fremtidens kulturelle attraktioner i regionen. Disse tolkninger skal dog ses i sammenhæng med caseanalysen i kapitel 3. Således fungerer nærværende analyse i kapitel 2 af regionens kulturelle attraktionsgeografi ligeledes som fundament for udvælgelsen af cases. De kvantitative karakteristika af regionens kulturelle attraktionsgeografi På baggrund af attraktionsstatistikker fra Visit Denmark (2008) og Øst-Dansk Turisme (2008) over Region Sjællands attraktioner kan der tegnes et overordnet billede af attraktionernes og besøgstallenes fordeling i regionen. Oplysninger fra de to data-sæt er i det følgende kombineret. Attraktioner der ikke kan betegnes som kulturelle attraktioner er udeladt, ligesom Lalandia, der optræder i Øst-Dansk Turismes statistik med over besøgende om året, er udeladt, da der her er regnet med overnatninger som besøgstal samt da andre feriecentre i øvrigt ikke indgår i statistikkerne. Det skal yderligere bemærkes at statistikkerne kun inkluderer attraktioner hvor besøgstal kan gøres op (og rent faktisk bliver gjort op). Det vil sige at statistikkerne, jf. definitionerne af kulturelle attraktioner, bl.a. ikke inkluderer kunstnere, iværksættere og ildsjæle samt kulturmiljøer. Betragtes statistikkerne med disse forbehold, viser de alligevel visse interessante generelle træk (det skal herunder bemærkes at Holmegård Glasværk indgår i statistikkerne, men at dette lukkede i 2008). Ses der for eksempel på antal attraktioner, findes der et højt antal af disse i især ferieområdekommunerne Guldborgsund og Lolland (se kort 2.2). Dette til trods for at disse kommuner er regionens tyndest befolkede med henholdsvis 70.3 og 54.1 beboere pr. km 2 (i forhold til for regionen som helhed) og at de målt i befolkningstal kun er henholdsvis nr. 5 og nummer 9 ud af regionens 17 kommuner (Danmarks Statistik 2008). Betragtes opgørelserne over besøgstal på kulturelle attraktioner ses det, at det også er i kommunerne Guldborgsund og Lolland og i endnu et sommerferieområde, Odsherred, samt i kommunerne Næstved (primært grundet BonBon-Land) og Roskilde, at der samlet set er flest besøgende i attraktionerne (kort 2.3).

22 22 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kort 2.1: Region Sjællands tre kulturregioner De fem kommuner tiltrækker samlet set 75% af regionens besøgende i de opgjorte attraktioner. De sidste 25% besøgende fordeles altså mellem de resterende 12 kommuner (Figur 2.1). Opgjort på kulturregioner fordeles de besøgende således med 56% i Kulturregion Storstrøm, 40% i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og 4% i Kulturregion København Syd. Målt i besøgstal udgøres de væsentligste attraktioner af forlystelsesparken BonBon-Land med over ½ million besøgende, efterfulgt af Knuthenborg Safaripark med godt besøgende og Vikingeskibsmuseet med godt besøgende (kort 2.4). Andre velbesøgte kulturelle attraktioner udgøres af eventene Døllefjelde-Musse Marked ( besøgende), Roskilde Dyrskue ( besøgende) og Roskilde Festival ( besøgende). Betragtes attraktionslisten samlet (se tabel 2.1) tegner der sig i øvrigt et billede af, at forlystelsesparker og zoologiske haver samt de større events er de, der især er i stand til at tiltrække besøgende. Oplevelsesvirksomheder er i en regional sammenhæng altså de store trækplastre, men også attraktioner skabt af non-profit organisationer (f.eks. Roskilde Festivalen og Døllefjelde-Musse Marked) samt institutioner (f.eks. Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke) kan betragtes som nogle af regionens kulturelle trækplastre. Det bør her naturligvis vurderes om nogle af regionens fyrtårne målt i besøgstal, såsom regionens topscorer BonBon- Land, også er de der har den største fyrtårnsmæssige 'markedsføringsværdi' for regionen eller om det her er andre attraktioner såsom Vikingeskibsmuseet, Roskilde Domkirke og Roskilde Festivalen, der har størst fyrtårnsværdi grundet kendskabet til dem, også udenfor landets grænser. I sidste tilfælde koncentrerer fyrtårnene sig primært i Roskilde.

23 23 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Tabel 2.1: Region Sjællands kulturelle attraktioners tiltrækningskraft målt i besøgstal, 2007 (Baseret på Østdansk Turisme 2008 og Visit Denmark 2008) Nr. Attraktion Besøgstal Kommune 1 BonBon Land Næstved 2 Knuthenborg Lolland 3 Vikingskibsmuseet Roskilde 4 Døllefjelde Musse Marked Lolland 5 Sommerland Sjælland Odsherred 6 Holmegård Glasværk Næstved 7 Roskilde Domkirke Roskilde 8 Nykøbing F. Zoo Guldborgsund 9 Roskilde Dyrskue Roskilde 10 Roskilde Festival Roskilde 11 Geocenter Møns Klint Vordingborg 12 Gavnø Slot Næstved 13 Andelslandsbyen Nyvang Holbæk 14 Højerup Gamle Kirke Stevns 15 Middelaldercentret Guldborgsund 16 Roskilde Museum Roskilde 17 Lejre Forsøgscenter Lejre 18 Odsherred Zoo Odsherred 19 Birkegårdens Haver Sorø 20 Kongskilde Friluftsgård Sorø 21 Reventlov Parken Lolland 22 Gisselfeld Park Fakse 23 Fanefjord Kirke Vordingborg 24 Lützhøfs Købmandsgård Roskilde 25 Odsherreds Kulturhistoriske Museum Odsherred 26 Vikingeborgen Trelleborg Slagelse 27 Sporvejsmuseet Ringsted 28 Museet for Samtidskunst Roskilde 29 Odsherreds Kunstmuseum Odsherred 30 Grøn Verden Zoo Lolland 31 Go-Kart Marielyst Paintball Guldborgsund 32 Danmarks Borgmuseum Vordingborg 33 Isbådsmuseet M&S Slagelse 34 Kunstmuseet Køge Skriftsamling Køge 35 Reventlow Marked Lolland 36 Sorø Klosterkirke Sorø 37 Holbæk Go-Kart Land Holbæk 38 Køge Museum Køge 39 Holbæk Museum Holbæk 40 Frilandsmuseet Lolland 41 Museumsbanen Maribo-Bandholm Lolland 42 Den Gamle Købmandshandel Guldborgsund 43 Sorø Bådfart Sorø 44 Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter Næstved 45 Korsør By- og Overfartsmuseum Slagelse 46 Kalundborg og Omegns Museum Kalundborg 47 Peter Hansens Have Lolland 48 Æglageret Holbæk 49 Jack-Stone Ravsliberi Lolland 50 Aalholm Automobilmuseum Guldborgsund 51 Anneberg Samlingerne 9800 Odsherred 52 Tyrkisk Bad 9058 Holbæk 53 Greve Museum 9002 Greve 54 Rewentlow Museet 8723 Lolland 55 Tadre Mølle 8523 Lejre 56 Næstved Museum 8229 Næstved 57 Vestsjællands Kunstmuseum 7798 Sorø 58 Sorø Museum 7605 Sorø 59 Ringsted Museum 7100 Ringsted 60 Historiens Hus Ringsted Museum 7100 Ringsted 61 Stevns Museum 7086 Stevns 62 Ringsted Radiomuseum 7050 Næstved 63 Kalvehave Labyrintpart 6434 Vordingborg 64 Lolland Falsters Stiftsmuseum 5558 Lolland 65 Stubbekøbing MC og Radiomsueum 5407 Guldborgsund 66 Hvedemagasinet 5050 Lolland 67 Danmarks Traktormuseum 4500 Guldborgsund 68 Lejre Museum Hestebjerggård 4359 Lejre 69 Guldborgsund Museum 4195 Guldborgsund 70 Fjordkaperen 4114 Fakse 71 Museumsgården Møn 4000 Vordingborg 72 Anemonen 3905 Lolland 73 Gedser Vandtårn 3900 Guldborgsund 74 Lundekrog Landbo Museum 3800 Køge 75 Ledreborg Slot & Park 3748 Lejre 76 Lumsås Mølle 3600 Odsherred 77 Smykke Museum 3600 Vordingborg 78 Fjordmuseet 3544 Roskilde 79 Empiregården 3200 Vordingborg 80 Pottemageriet på Rødeled 3012 Vordingborg 81 Køng Museum 3000 Vordingborg 82 Marielyst Sportscars 2913 Guldborgsund 83 Slagelse Museum 2779 Slagelse 84 Svindinge Modeljernbane 2700 Holbæk 85 Tersløsegård 2574 Sorø 86 Storstrøms Kunstmusum 2547 Lolland 87 Ulvsborg Historiske Værksted 2540 Odsherred 88 Den Gamle Købmandsgård 2500 Guldborgsund 89 Gedesby Mølle 2414 Guldborgsund 90 Den Holbergske Stiftelse 2015 Sorø 91 Kratgårdens Kunsthåndværk 2000 Stevns 92 Landbrugsmuseet Fløjgården 2000 Kalundborg 93 Danmarks Sukkermuseum 1806 Lolland 94 Sejerø Købmandshandels Museum og Kulturhus 1750 Kalundborg 95 Skovsgård Mølle og Bageri Museum 1710 Slagelse 96 Saltofte Larsen 1700 Sorø 97 Skælskør Bymuseum 1686 Slagelse 98 Liselund Gl. Slot 1642 Vordingborg 99 Køge Legetøjsforretning 1567 Køge 100 Polakkasernen 1550 Lolland 101 Vindens Verden 1500 Guldborgsund 102 Rødvig Skibsmotormuseum 1383 Stevns 103 Hauchs Pysiche Cabinet 1335 Sorø 104 Reersø Museum 1307 Kalundborg 105 Gedser Remise 1300 Guldborgsund 106 Nykøbing F. Brandmuseum 1202 Guldborgsund 107 Slagterimuseet 1191 Roskilde 108 Lerchenborg Samlingen 1190 Kalundborg 109 Thorvaldsen Samlingen 1163 Vordingborg 110 Grundtvigs Mindestuer 1159 Vordingborg 111 Haslev Museum 1113 Fakse 112 Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum 1012 Lolland 113 Kolonien Fidelfias Museum 1004 Sorø 114 Det Sorte Museum 1000 Guldborgsund 115 Den Gamle Smedje 983 Lolland 116 Staldgårdsporten 971 Guldborgsund 117 Sporvognskørsel i Skælskør 955 Slagelse 118 Holsteinborg 844 Slagelse 119 Skovbrugsmagasinet Corselitze 800 Guldborgsund 120 Ourø Minder 735 Holbæk 121 Orø Museum 735 Holbæk 122 Palæsamlingerne 727 Roskilde 123 Bukkerup Landsbymuseum 700 Holbæk 124 Stovby Mølle 700 Guldborgsund 125 Flakkebjerg Skolemsueum 579 Slagelse 126 Emil Aarestrups Hus 565 Guldborgsund 127 Lille-Heddinge Rytteskole 474 Stevns 128 Det Gamle Trykkeri 466 Lolland 129 Landbrugsmuseet på Birkendegård 454 Kalundborg 130 Lokalhistorisk Arkiv og Museum 420 Holbæk 131 Stubbekøbing Egnsmuseum 400 Guldborgsund 132 Halsted Kloster og Park 300 Lolland 133 Nr. Jernløse Mølle 300 Holbæk 134 Odsherred Trafikmuseum 284 Odsherred 135 Fletværk 200 Vordingborg 136 SEAS Elmuseum 100 Fakse 137 Kettinge Mølle 40 Guldborgsund

24 24 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kort 2.2: Antal attraktioner pr. kommune Kort 2.3: Besøgende i attraktioner pr. kommune

25 25 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Besøgende i attraktioner 17% 12% 8% 5% 4% 4% 12% Øvrige Holbæk Sorø Vordingborg Odsherred Guldborgsund Roskilde Lolland Næstved 14% 24% Figur 2.1: Besøgende i attraktioner, på kommuner Kort 2.4: Attraktioner med flere end besøg

26 26 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Måles der imidlertid udelukkende i besøgstal ligger regionens syv fyrtårne (her forstået som attraktioner med flere end besøgende) i Roskilde Kommune (Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke), Næstved Kommune (BonBon-Land samt det nu lukkede Holmegård Glasværk), Lolland Kommune (Knuthenborg Safaripark), Guldborgsund Kommune (Døllefjelde-Musse Marked), samt i Odsherred Kommune (Sommerland Sjælland) (Kort 2.4). Der er dog målt i besøgstal langt mellem disse attraktioner og hvad der må betegnes som nationens egentlige fyrtårne, nemlig Tivoli med 4.6 millioner besøgende, Dyrehavsbakken med 2.7 millioner besøgende og Legoland med 1.6 millioner besøgende. De mest besøgte kulturelle attraktioner i Verden har i øvrigt mere end 15 millioner besøgende årligt. Betragtes Visit Denmarks Statistik viser det sig i øvrigt at Region Sjælland er den af de danske regioner hvis 10 største attraktioner samlet set tiltrækker færrest besøgende. Tages det i betragtning at regionens attraktioner bør kunne tiltrække mange endagsbesøgende fra København samt at specielt regionens sydlige del har en stor turismesektor, kunne dette indikere, at regionen mangler egentlige fyrtårne på et nationalt og internationalt niveau. Vi har endnu ikke berørt attraktionstyperne kulturmiljøer, iværksætterkulturer og foreningsliv da der, som nævnt indledningsvist, ikke findes direkte målbare og kvantificerbare parametre herpå. De er dog stadig af stor betydning i undersøgelsen, da forsknings-projektet har som mål at vurdere de kulturelle attraktioners betydning for både bosætning og turisme. Ovenfor nævnte attraktioner kan endvidere i direkte forstand betragtes mest som endagsoplevelser, hvor man er turist i sin region eller uden for sit nærområde eller som beboer oplever noget nyt, mens de to resterende attraktionstypers aktualitet (kulturmiljøer og foreningsliv) omhandler kvaliteten af og atmosfæren i det bebyggede miljø og det levede liv i kommunerne. Selvom det ikke kan måles direkte, kan disse attraktionstyper udgøre en vigtig bosætningsmæssig attraktionskraft for borgere samtidig med at de indgår som vigtige elementer i turisternes total-oplevelse og således også er af betydning for at tiltrække turister. Vi vender tilbage til disse aspekter i den følgende kvalitative kortlægning. Den kvalitativt baserede kortlægning af Region Sjællands kulturelle attraktionsgeografi Umiddelbart kan ovenstående betragtninger af kulturelle fyrtårne i en traditionel forstand vurderet i forhold til hvor mange og hvor langt væk fra turister rejser for at besøge en enkeltstående kulturel attraktion indikere at der ikke findes nogen deciderede kulturelle fyrtårne i Region Sjælland. Det nærmeste man kommer et sådant kulturelt fyrtårn er måske Roskilde Festivalen, der tiltrækker unge fra hele Nordeuropa. Vikingeskibsmuseet, Roskilde Domkirke samt BonBon-Land er andre kandidater. Ingen af disse må dog antages alene at være i stand til at trække et væsentligt antal turister til regionen fra områder liggende udenfor de større nærområder (Sjælland, Fyn, Hovedstadsområdet og evt. det sydlige Sverige). De udgør dog væsentlige elementer i mere sammensatte kulturoplevelser i regionen. Man kan således hævde at Region Sjælland har sådanne sammensatte kulturelle attraktioner der kan betragtes som en form for fyrtårne, også i nogle tilfælde når det betragtes ud fra traditionelle indikatorer som antal besøgende og deres oprindelse, selv om dette i disse tilfælde ikke nødvendigvis kan opgøres eksakt. Vi vender løbende tilbage til dette i det følgende, hvor

27 27 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND udbredelsen i regionen af de forskellige typer attraktioner, som defineret i kapitel 1 samt af kombinationer heraf, diskuteres. Følgende kvalitativt baserede kortlægning er primært baseret på de i metoden beskrevne interviews foretaget i Region Sjællands kommuner. Kommunebeskrivelserne der er et resultat heraf findes på de følgende sider. Følgende kortlægning baserer sig dog også på andre kvalitative kilder. Kulturinstitutioner findes spredt over det meste af Region Sjælland, men med en speciel høj koncentration i regionens større byområder. Det generelle billede er, at de fleste kommuner har et lokalmuseum, et par nichemuseer og tilbud indenfor kultur-, musik- eller teaterscenen. Et andet perspektiv er, at der i regionen er stor forskel på om kommunerne har lidt af det hele eller om de kulturinstitutioner der findes i kommunen alle repræsenterer ét område eller en niche. Som eksempler kan nævnes at kunstmuseerne står stærkt i Sorø, Guldborgssund, Odsherred og Næstved, medens museer for samtidskunst er centrale som kulturel attraktion i Køge og Roskilde. Specielt i de større kommuner har man dog også 'lidt af det hele'. Det gør sig for eksempel gældende i Næstved, Roskilde og Guldborgsund. Generelt må det dog siges at kulturhistoriske museer og andre oplevelsesorienterede kulturhistoriske attraktioner fylder meget i Region Sjælland. De kulturhistoriske attraktioner findes både i form af mindre satsninger i en majoritet af kommunerne samt flere store satsninger rundt om i regionen, som eksempelvis Vikingeskibsmuseet (Roskilde), Sagnlandet Lejre, Trelleborg (Slagelse), Middelaldercenteret (Guldborgsund), Koldkrigsmuseet (Stevns) og Borgcenteret (Vordingborg). Trods det stærke fokus på kulturhistorie, udbydes der i tillæg til ovenstående et bredt udsnit af specialiserede og nicheprægede museer. I Region Sjællands tre kulturregioner findes således nichemuseer om alt fra trafik og træsko over landbrug, motorcykler og radioer til forskellige minibyer. Generelt har mange af kommunerne et varieret udbud af frivilligheds- såvel som institutionelt baserede kulturattraktioner samt væsentlige lokale tilbud som musikskole, kulturhus og teater. Disse udgør dog ikke en speciel karakteristisk ved det enkelte sted, men er en generel regional karakteristik der gælder for store dele af regionen. De skaber heller ikke et særegent karaktertræk ved Region Sjælland, men er måske mere en del af et nationalt karakteristisk kulturtræk. Dermed skiller regionen sig altså ikke ud på dette område, men det gør ikke nødvendigvis betydningen af denne type kulturattraktion mindre, tværtimod måske. Man kan måske tale om disse typer attraktioner som regionens egentlige fyrtårne hvis det betragtes ud fra en social vinkel. De er specielt af betydning for de sociale værdier og derigennem for bosætning og fastholdelse af beboere. Samtidigt kan de være med til at igangsætte yderligere kulturelle aktiviteter og attraktioner. Det er dog her svært at fremhæve specifikke attraktioner som fyrtårne, da sådanne attraktioner findes spredt ud over hele regionen omend nogle kommuner udmærker sig ved at have et betydeligt udbud af denne art. Det gælder for eksempel Guldborgsund, Næstved og Kalundborg.

28 28 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kulturelle attraktioner i kommunerne Kulturregion Midt og Vestsjælland Holbæk Kommune I Holbæk Kommune findes to teatre; teatret Fair Play der fortrinsvis spiller forestillinger for børn og unge og Holbæk Teater, der med sine forestillinger og debatskabende aktiviteter er kendt ud over kommunens grænser. Holbæk Teater har modtaget to Reumertpriser, senest i 2009 for forestillingen "69 - en rockteaterkoncert. For turister er Andelslandsbyen Nyvang den mest benyttede attraktion. Her fortælles som det eneste sted i Danmark Andelsbevægelses historie (brugsforening, mejeri, husflid m.m.). Herudover findes et bredt kulturtilbud indenfor lokalteater, dans og musik samt kulturinstitutioner, bl.a. Holbæk Museum og oplevelseserhverv som Galeasen Hjalm, Kunst- og kulturcenter Sølyst og Jernløse Mølle. Indimellem skyder kulturarrangementer op, bl.a. kan nævnes Harmonikatræf i Jyderup eller Caravanen (biennale international teaterfestival). Endvidere er Undløse Kirke med sine unikke kalkmalerier nævnt i Kulturkanonen, der er naturparker, en skulptur af Olafur Eliasson og forskellige slotte og godser. Iværksætterkulturen i kommunen placerer sig også typisk i forlængelse heraf, f.eks. indenfor kunst (eks. Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder), teater (.eks. Teaterforeningen Elverfolket) eller mere tværgående, som eks. Kulturkasernen og Foreningen Sidesporet med aktiviteter som skøjtebane, tyrkisk bad, biograf og vandrerhjem. Holbæk Kommune kendetegnes ligeledes ved et rigt foreningsliv. Generelt er styrken i Holbæk Kommune beliggenheden ved skov og strand og gode tilkørselsforhold til motorvejen, som gør det til en god bosætningskommune. Potentialerne for Holbæk Kommune er en stor lokal forankring af de eksisterende tilbud, men der kunne skabes større sammenhængskraft, såvel mellem de forskellige tidligere kommuner som mellem attraktionerne. Sammenhængskraften for kommunen kunne evt. skabes gennem etablering af større fælles projekter, som kan blive et fyrtårn for den nye kommunes beboere samt tiltrække nye borgere og turister. Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune markerer sig særligt i forhold til kulturinstitutioner indenfor kunstnerfeltet (f.eks. Røsnæs Fyr, Bispegården) og med kultur og naturmiljøer (f.eks. Fugledegård, Åmosen). Samtidig satses der på turistområdet på etableringen af kommercielle mikro-oplevelser indenfor f.eks. kulturindustrier med shopping og lokal fødevareproduktion, hvor brandet skal være høj kvalitet og stor signalværdi. Der findes derudover kulturelle attraktioner som Kalundborg Rocker og Kulturhus Gimle, hvor frivillige foreninger står bag. Hertil kommer også et lokalt arbejde, der er forankret i Musicalteatret Upbeat, om etableringen af en grunduddannelse i scenekunst. Kalundborg Kommune er kendetegnet ved et rigt foreningsliv med mere end 260 godkendte foreninger inden for idræt, kultur, ungdomsklubber og andre fritidsaktiviteter. Det mangfoldige foreningsliv er især af stor betydning for lokalbefolkningen, hvormed der samtidig etableres en lyst til at udvikle og deltage aktivt i kultur- og fritidslivet i kommunen. De væsentligste attraktioner for såvel turister som borgere er dog attraktioner knyttet til naturoplevelser, hvor eks. Røsnæs som kulturmilitært område nævnes i en kommende kanon for natur i Danmark. Samlet set findes der stadig rum for udviklingen af et fyrtårn der kan være lokomotiv for andre kulturinitiativer i kommunen. Muligheden for at komme hertil skal måske findes i et af de mange individuelle tilbud eller ved at søge at gå på tværs og videreudvikle det netværkssamarbejde der allerede findes mellem foreninger, kommunale og private aktører. Lejre Kommune Lejre Kommune har en vifte af kulturelle tilbud som primært tager sit afsæt i kulturhistoriske miljøer; tiltag der er rettet mod lokalbefolkningen (f.eks. gravhøje, Tadre Mølle) såvel som mod både turister og borgere (f.eks. Sagnlandet Lejre). Skabelsen af kulturelle attraktioner sker i høj grad gennem et samspil mellem natur- og kulturhistoriske monumenter i omgivelserne og placeringen af kulturinstitutioner tæt derved eller foreningers involvering, hvormed der skabes nye miljøer omkring attraktionen, som med f.eks. åbne jættestuer. Det kulturhistoriske miljø markerer sig igen ved at der spirer en række initiativer og foreninger op heromkring, hvormed der opstår samarbejde på tværs; eks. Maritimt Forsøgscenter eller foreningen Fortællinger i Lejre. Endvidere skabes mange kulturelle attraktioner gennem et bredt samarbejde af frivillige foreninger hvor lokale kræfter i tre uger afholder Lejre kulturdage eller hvor Kulturkaravanen afholder koncerter. Det kendetegnende ved Lejre er dog, at en masse fyrtårnsinitiativer udspringer fra den stedsbaserede fortælling om Lejre, der i tillæg til den økonomiske betydning Sagnlandet Lejre har, til sammen kan fremhæves for deres sociale effekter der sikrer identitetsskabelse og drive til at iværksætte nye initiativer. Hertil kan nævnes kommende potentielle fyrtårne knyttet til fortælling som kunstform med en årlig fortællefestival, et videnscenter og lokalitetsforankring i hele regionen. Således anvendes det kulturelle grundlag for nytænkning i forhold til en fortsat udvikling en udvikling der også afspejles politisk, hvor kommunens metoder ift. børnekulturarbejde kulturpolitisk er blevet omsat i en Lejremodel. I Lejre kan de kulturelle attraktioner knyttet til det natur- og kulturhistoriske miljø på sigt få karakter af som helhed at være fyrtårn, men kulturelle attraktioner indgår samtidig som elementer i en bosætningsstrategi og en kulturpolitisk satsning der kan vise sig at blive toneangivende for nye måder at tænke i med henblik på hvad der kan være kulturelle fyrtårne i en anden forstand end den oplevelsesøkonomiske, således at der kan åbnes op for en større spændvidde af hvad der kan være en kulturel attraktion. Odsherred Kommune Odsherred Kommune markerer sig med to større oplevelseserhverv (Sommerland Sj. og Odsherred Zoo), medens kulturinstitutioner og iværksætterkulturer mest centrerer sig om kunst. Således findes f.eks. Odsherred Kunstmuseum, Odsherred Teater og Annebergsamlingerne. Kunsten er central som kulturel attraktion i Odsherred, hvormed der også findes forskellige arrangementer såsom Kunstdage i Pinsen, medens andre kulturarrangementer er Odsherred Kammermusikfestival og Vig Festival. Et aspekt der igen afspejles i iværksætterkulturerne i området med f.eks. Odsherred Kunstnerne og Odsherred Teater (med egnsteater, teaterskole og teaterforening). Af kulturmiljøer kan bl.a. nævnes Anneberg Parken, Dragsholm Slotsområde, Havnebyen ved Sj. Odde og Lammefjorden (omkring Pumpestationen). Naturen med dens klitter, strande og bakkede terræn er i det hele taget også et aktiv for området, som både afspejles i en stor procentdel turisme og som en væsentlig faktor for den store samling af kunstnere. For befolkningen identificeres de vigtigste kulturelle attraktioner som værende arrangementer ved kulturhuse, biograf og teatret; mens det for turisterne er de mere oplevelsesprægede erhverv der dominerer i form af bl.a. Sommerland Sj., Zoo, Vig Festival og Malergården. I et samlet perspektiv betyder det at Odsherreds styrker er naturen og kulturen og de arrangementer og miljøer der knytter sig hertil. Selvom der findes større attraktioner, er der et udviklingspotentiale i at få skabt større sammenhængskraft mellem attraktionerne og samarbejde mellem aktørerne bag disse. Dette skal skabes gennem en mere målrettet markedsføring og konceptudvikling, hvormed synligheden kan fremmes og der kan etableres et grundlag for videreudvikling af attraktionerne og fyrtårnspotentialer kan opstå.

29 29 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Ringsted Kommune Ringsted Kommune har kulturinstitutioner (såsom Historiens Hus) og flere aktive iværksættermiljøer inden for teater og kunst. Hertil kommer flere lokale museer, der drives af frivillige med et tilskud, f.eks. Sporvejs- eller Radiomuseum, eller arrangementer som Sommer i Ringsted og Middelalderfestival, der kobler det organiserede kunstneriske arbejde med frivilliges involvering. Den samlende største kulturelle attraktion er Ringsted Kongrescenter, der arrangerer koncerter og teaterforestillinger og på sigt skal udvides og være samlingssted for en række kulturinstitutioner og forlystelsesorienterede tiltag for på den måde at skabe fælles front og være en dynamo for kulturelle attraktioner i hele kommunen. Spændvidden i Ringsteds kulturtilbud illustreres gennem at medens festivaler og kongrescentret er de vigtigste attraktioner for beboerne, forsøges der at skabes synergieffekt mellem den vigtigste attraktion i kommunen for turister indenfor kulturindustri (Factory Outlet af designvarer), ved at der i dag kan købes en pakke med hotelovernatning, et arrangement i kongrescentret og rabatkuponer til lagersalgsbutikken. Den økonomiske effekt af de kulturelle attraktioner findes dog primært i de forskellige lokale festivaler, mens de sociale effekter anses som at de mange lokale initiativer er med til at skabe gode samarbejdsrelationer og dermed også nye netværk på tværs, der igen senere kan aktiveres og være med til at generere nye kulturelle attraktioner. Roskilde Kommune Roskilde Kommune har en række kulturelle tilbud rettet mod lokalbefolkningen (f.eks. Gimle, havnene), turister (div. turistattraktioner) såvel som begge segmenter (f.eks. Roskilde festival og Roskilde Bymidte). Et særkende ved Roskilde er at der findes flere store kulturelle attraktioner, såsom Domkirken og Vikingeskibsmuseet, hvilket byen er kendt for også uden for kommunen og regionen. Kulturelle fyrtårne skabes dog i høj grad også gennem frivillighedssektoren i et samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner, hvor Musicon er en satsning mod et kommende kulturelt fyrtårn ligesom Roskilde Festival i mange år har tegnet et billede af Roskilde selv udenfor de nationale grænser. På den måde er kulturelle attraktioner produceret i et samarbejde mellem flere aktører en vigtig dynamo både økonomisk og socialt i form af blandt andet sammenhængskraft og image-effekt i Roskilde. I et samlet perspektiv er en styrke ved mange kulturelle attraktioner i Roskilde at de er vokset op nedefra og dermed igangsat af lokale ildsjæle som ligeledes er med til at sikre forankringen der kan være med til at attraktionerne hele tiden udvikler sig og får fyrtårnspotentiale. Når initiativerne er spredt ud og der findes flere store institutioner, placerer der sig samtidig såvel en udfordring som et potentiale i at arbejde for større synergieffekt mellem de forskellige tiltag, så de kulturelle attraktioner som helhed indrammer Roskilde. Slagelse Kommune Slagelse Kommune markerer sig ved at have en stor kulturel attraktion, som er den drivende kraft for såvel borgere som turister, nemlig Trelleborg. Trelleborg er byens fyrtårn og udenfor kommunegrænsen også kendt i en regional sammenhæng. Det er en stærk side for kommunen at have et regionalt fyrtårn på denne måde, men det betyder også samtidig at der derudover findes en masse mindre attraktioner som ikke rigtig er store nok til at markere sig som symbol for Slagelse sammen med Trelleborg. Dette betyder, at mens kulturelle tilbud findes inden for en bred vifte er der igangsat en storstilet satsning på teater som en ny drivkraft, da et blomstrende teaterliv stadig ikke er noget der findes alle steder i regionen en satsning der betyder at initiativer centreret omkring musik, teater og kunst kan blive et supplerende fyrtårn for Slagelse, eftersom teatret efter en forestående udbygning bliver det største i regionen. Indenfor samme genre findes et blomstrende amatørteaterliv, som hver år opfører flere forestillinger der tiltrækker mange af kommunens borgere samtidig med at der findes andre initiativer som Slagelse Festuge og Maritim dage i Korsør, hvor frivillige foreninger og erhvervslivet i samarbejde står bag attraktionerne. En samarbejdsform der sættes ind med for at potentialeudvikle flere lignende steder i Slagelse. Eksempler herpå er Kongegaarden, der afholder professionelle klassiske koncerter der tiltrækker folk fra store dele af Sjælland og Fyn, samt Guldagergaard, hvor kunstværksteder kombineres med kulturinstitutioner, foreningsliv og omkringliggende parkområder, således at hele kulturmiljøer produceres. Der placerer sig dermed en væsentlig drivkraft i initiativer som er forankret flere steder og tilsammen kan tegne en attraktion for kommunen. Sorø Kommune Sorø Kommune markerer sig ved at have såvel traditionelle kulturinstitutioner (f.eks. Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø Museum) som stærke iværksættermiljøer omkring kunsthåndværk og et bærende kulturmiljø i den gamle bymidte i Sorø, som står bag mange udadvendte tiltag. Kulturelle attraktioner skabes endvidere gennem samarbejder mellem foreninger og eks. kommunens turistforening i form af sommerarrangementet Parnas, den internationale musikfestival eller som med Ruds Vedby Borgspil. Desuden fungerer kommunen selv som tovholder på nogle arrangementer. Mange af arrangementerne er selvkørende og er fortrinsvis finansieret gennem sponsorater og fonde. Kommunen har dog fokus på arrangementerne og forventningen fra kommunens side er, at støtten vil øges frem for skæres, bl.a. fordi en del af dem har vist sig meget populære både i og udenfor kommunen f.eks. Parnas. De kulturelle attraktioner fungerer som socialt bindeled for byens beboere, som ofte identificerer sig med byens kulturelle iværksætterånd, der i manges bevidsthed altid har været der. En konstruktiv brug af denne i en fortsat udvikling af kulturelle fyrtårne indebærer derfor at man husker på ikke at tage initiativet for givet, men fortsætter med at støtte op om det og sikre rammer hvori det kan vokse og få lov til at udfolde sig hvorfor turistbureauet blandt andre er gået ind i en promovering heraf, bl.a. i kraft af oplevelsesportalen Oplev Sorø, som turistbureauet og kommunen er sammen om. Det er måske særligt i forandringsvilligheden og gennem et øget samarbejde på tværs og styrkelsen af netværk, at der placerer sig muligheder for fremadrettet at udvikle de kulturelle attraktioner i Sorø. Et eks. herpå er Kulturfirkanten, der allerede i dag eksisterer gennem fysisk at være placeret sammen og som et samarbejde på tværs mellem en biograf, et bibliotek og to museer. Men også Kulturarvsformidlingsprojektet Kulturkørekortet rummer netværksmuligheder, da også naturorganisationer og kulturinstitutioner med fokus på det æstetiske, på sigt bør inddrages i Kulturkørekortet. Kulturregion Storstrøm Faxe Kommune Faxe kommune fremtræder primært som en kommune der gennem samspil af kultur og natur har en speciel kulturel karakteristik. Heri indgår f.eks. Faxe Kalkbrud og den dertil knyttede kulturhistorie. Ligeledes indgår kommunens slotte/herregårde (f.eks. Gisselfeld og Bregentved). Derudover findes der dog i Faxe Kommune ikke markante kulturoplevelsesvirksomheder. Haslev har endvidere gennem hundrede år været uddannelsesby med seminarium m.m., hvilket har haft indflydelse på beboernes selvopfattelse. Der findes musikskole og derudover en væsentlig amatørscene, inkluderende et ungdomsteater. I samme boldgade findes Haslev Festspil en storstilet opsætning der spilles af amatører og over fire dage. Andre frivillige organisatoriske aktiviteter udfoldes af en musik- og kunstforening. Derudover er kunstnermiljøerne dog ikke særligt markante. Et potentiale ligger i at gøre slotte/herregårdene mere tilgængelige for offentligheden. Der findes visse begrænsninger i udfoldelsesmulighederne grundet,

30 30 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND at der ikke findes større byer i kommunen og at København ligger relativt tæt på. Det betyder ikke at der ikke er muligheder men der skal fokuseres på de muligheder som de særlige betingelser skaber. Til trods for at der eksisterer et antal arbejdspladser i kulturerhvervene er det mest på de sociale effekter (netværk, og identitet) af kulturen betydninger i kommunen scorer højt. Guldborgsund Kommune Guldborgsund kommune har en vifte af kulturelle tilbud rettet mod lokalbefolkningen (f.eks. bibliotek, musikskole, egnsteater, teaterbygning, Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, eventen Kulturnatten), turister (div. turistattraktioner) såvel som mod begge segmenter, f.eks. Middelaldercentret, Fuglsang Kunstmuseum, det kulturhistoriske Museum Lolland Falster, Motorcykel- og Radiomuseet, Danmarks Traktormuseum, herregården Fuglsang, hvor Storstrøms Kammerensemble afholder koncerter og musikfestivaler samt eventen Nyk.F. Festuge og Kulturklash). Hertil kommer en række mindre kulturhistoriske attraktioner). Attraktioner med oprindelse i frivillighedssektoren, private virksomheder og det offentlige er alle med til at tegne kommunens kulturattraktioner ligesom købstadsmiljøerne kan fremhæves som kulturelle attraktioner, f.eks. Sakskøbing, Stubbekøbing, Nysted, og Nyk.F., inkluderende nogle af byernes havnemiljøer. Specielt synes det at være i de situationer hvor sektorerne flyder sammen, at vigtige kulturelle attraktioner opstår. Det gælder for eksempel for Middelaldercentret. Middelaldercentret kan derfor også fremhæves som eksempel på en attraktion der skaber væsentlige sociale effekter i tillæg til den mere direkte økonomiske betydning centret har. Andre attraktioner så som Fuglsang kan fremhæves for sine image- og identitetsskabende effekter. Det gælder i øvrigt, at de kulturelle attraktioner i kommunen ofte bliver af værdi når de eksisterer som en form for kombination af forskellige elementer, det gælder f.eks. Fuglsang (bygninger, parker, natur, kammerensemble og kunstmuseum) og turistområdet Marielyst. Det skal ikke glemmes at regionens største kulturelle event målt i deltagere skabes på frivillig basis i kommunen: Døllefjelde-Musse Markedet med besøgende (2007). Et specielt potentiale findes i der Gedser området, Danmarks Sydspids, der p.t. bedst kan karakteriseres som periferi hvad angår kulturelle attraktioner. Lolland Kommune Betragtet i forhold til antal besøgende er Lollands største attraktioner Knuthenborg og Lalandia. Derudover findes en række andre private eller offentlige oplevelsesattraktioner, f.eks. ubåden i Nakskov, Grøn Verden, frilandsmuseum, veteranjernbane, postbåden i Nakskov Fjord m.m. Reventlow Museet er en signifikant attraktion, der kombinerer park og bygninger og som vidner om C.D.F. Reventlows liv og levned, landboreformerne, stavnsbåndets ophævelse, skolelovene m.m. Det var bl.a. her Danmarks første seminarium blev etableret. Herregårdsmiljøerne på Lolland udgør generelt en uspoleret del af Lollands Kulturmiljøer. Der arbejdes på at øge adgangen hertil. Museum Lolland-Falster kan ligeledes betragtes som en vigtig kulturel attraktion. Der findes endvidere egnsteater, musikskole og en billedskole i kommunen. Derudover er købstadsmiljøerne Rødby, Nakskov og Maribo (med bl.a. Domkirke) centrale attraktioner for kommunen. Specielt de to sidstnævnte ligger placeret i naturmæssige perler så kulturmiljø og natur understøtter hinanden. Derudover findes at antal lystbåde- og erhvervshavne samt Danmarks ældste værft på Slotø. Events består bl.a. af kunstfestivalen Lys Over Lolland og Landart. Specielt sidstnævnte er et eksempel på hvordan natur, kulturlandskaber og kunst samlet skaber nye kulturelle udtryk. En række mindre events kan relateres til frivillighedssektoren. Sociale værdier opstår primært i de frivillige aktiviteter. Af betydning for kulturens muligheder er befolkningssammensætningen hvor aldersgruppen fra 20 til år er stærkt underrepræsenterede, samt den lave befolkningstæthed og at der ingen større byer findes i kommunen. Grundet befolkningsgrundlag og lokalisering er for eksempel besøgende til Lys over Lolland mange besøgende i en Lollandsk kontekst. Ligeledes kan uddannelsesniveauet have en betydning for efterspørgslen. Potentialerne findes primært i købstæderne men det kræver at deres historier bliver fortalt. Derudover findes potentialerne i aktiviteter der starter nedefra da det ofte er sådanne der overlever på sigt. Også i herregårdene ligger uudnyttede potentialer men det kræver at de åbnes op for besøgende. Næstved Kommune Grønnegades Kulturcenter og kaserneområdet kan fremhæves som kulturinstitutioner af stor betydning i Næstved. Begge disse inkluderer forskellige kulturelle aktiviteter, bl.a. koncerter, børneamatør- og egnsteater. De danner ramme om forskellige frivillige organisationers aktiviteter, bl.a. kunst, teater og skateraktiviteter. Også kunstmuseet Rønnebæksholm som er under udvikling kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i kommunen. Næstved er derudover kendt for dets børn og unge kulturarrangementer. Et eksempel er 'Street Festival'. Af kulturoplevelsesvirksomheder kan specielt fremhæves BonBon-Land, Næstved Zoo og Gavnø Slot. Derudover er der tale om meget lokale kulturelle attraktioner, så som biografer, mindre kulturhuse m.m. der har stor betydning lokalt, specielt udenfor Næstved By. Disse drives typisk på frivillighedsbasis. Derudover er Næstveds open-air koncerter markante markører for byen. Teatermiljøet samt billedkunstnerne kan betegnes som et specielt 'kulturmiljø'. Det er primært de sociale aspekter af kulturen der er de væsentlige i kommunen. Deltageraspektet er således væsentligt for mange af kommunens kulturelle aktiviteter. Dette er med til at gøre byerne åbne for udefrakommende. Suså Festivalen (klassisk musik) er et eksempel på et unikt event som er kendt uden for landets grænser. Det er startet af kulturelle entreprenører og bygger på frivillig arbejdskraft og støttes af kommunen. De store oplevelsesvirksomheder har ikke samme slags sociale effekter men er indtægts- og jobskabende og har dermed visse direkte økonomisk gevinster. Vordingborg Kommune Borgcentret (og dets museer) er en væsentlig attraktion for kommunen og der er p.t. en stor udvikling i gang omkring Borgcentret. Borgruinen er i øvrigt omdrejningspunkt for en række aktiviteter, bl.a. koncerter. Udstillingshallerne Masnedøfortet samt Den Gule Stald er andre mindre attraktioner. Kulturhistorien er i øvrigt vigtig for kommunen og for borgernes selvforståelse. Markante kulturoplevelsesøkonomiske virksomheder findes der ikke i kommunen. Tværtimod findes en årligt tilbagevendende børnemusikfestival (Vilde Vulkaner) med deltagende børn i års alderen. Denne har deltagere fra Sjælland, Fyn, Jylland samt enkelte deltagere fra Sverige. Derudover kan Stars fremhæves som musik-spillested. Der findes i øvrigt egnsteater, Cantabile, der bl.a. står for festivalen Waves. Teatermiljøet er i øvrigt markant grundet bl.a. Rødkilde Teaterhøjskole, ligesom der findes forskellige musikforeninger. Derudover løber festugen i Vordingborg af stablen årligt. Af kulturmiljøer kan specielt nævnes købstadsmiljøerne (Præstø, Stevns). Også Geo-Centret på Møns Klint bør nævnes om end dette primært knytter sig til naturmiljøet. Frivillige organisationer driver f.eks. biografer i kommunen. På Møn findes et markant kunstnermiljø. Kulturen udvikles i høj grad nedefra gennem en form for selvforstærkende effekt - netværk der breder sig og inddrager nye ligesom én gruppe af entreprenører kan tiltrække flere kultur-entreprenører. Kommunens force er mangfoldigheden. Dette er dog også en hvis ulempe, ikke mindst 'markedsføringsmæssigt' da det kan være svært at samle mangfoldigheden i en samlet indsats.

31 31 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kulturregion København Syd Greve Kommune Kulturhuset Portalen er den væsentligste kulturinstitution med aktiviteter og ca besøgene om året. Derudover samarbejdes der med Tåstrup og Roskilde om Opera Hedeland der er unik da der skabes operaforestillinger specifikt til grusgraven. Der kommer 10 og besøgende til koncerterne fra et stort område inkluderende Sydsverige og Jylland. Derudover findes Greve Museum med samtids-udstillinger. Kommunen har musikskole samt et ungdomscenter der dyrker musik og udklækker rockbands. Ligeledes findes Greve Harmoniorkester. Musikmiljøet kan karakteriseres som et specielt iværksættermiljø. Derudover findes et mindre kunstnermiljø der arrangerer forskellige kunstudstillinger. Der er planer om at udvikle et museum om Danmark under 1. Verdenskrig omkring Mosede Fort. I tilknytning hertil findes Tune-stillingen (forsvarsværk fra 1. Verdenskrig) der kan betegnes som en form for kulturmiljø der strækker sig over 20 km. fra kysten til Roskilde. Dette skal formidles. Der findes ikke deciderede kulturoplevelsesvirksomheder i kommunen. Dette skyldes til dels nærheden til Københavns store udbud. Der findes dog et væld af frivillige organisationer. Disse opererer dog en smule i det skjulte. Et mål er derfor at gøre disse mere synlige gennem formidling. Derved vil de samlet set kunne udgøre et kulturelt fyrtårn der skaber intern sammenhængskraft i kommunen. Dette har betydning for livskvaliteten og befolkningens tilhørsforhold til kommunen der i udpræget grad er en pendler-kommune. Dette vil ligeledes kunne understøtte udviklingen af en fælles identitet og netværk og vil kunne understøtte bosætning. Der er endvidere muligheder i at udnytte stranden kulturelt bl.a. ved at forbinde bymiljøerne bedre til vandet. Der findes i forbindelse med kysten et par havne (en fiskerhavn og en fritidshavn), sommeraktiviteter og events, bl.a. Sankt Hans fest. Bycentrene er af nyere dato og kan betegnes som moderne bymiljøer. Hundige Centret besøges for eksempel af mennesker i døgnet. Kulturen er primært af betydning for den lokale befolkning. Turister kommer ikke til Greve for Greves skyld men for at holde storbyferie ved stranden. Det er ikke de økonomiske effekter af kulturen der er væsentlige men i høj grad de sociale effekter. Der findes intet fyrtårn i kommunen forstået som noget der gør kommunen kendt. Køge Kommune Køge Kommunes kulturelle profil baserer sig på en bred vifte af kulturelle tilbud og dets foreningsliv. Samtidig indrammer Køge bys købstadsmiljø byens kultur, og i forlængelse heraf kan kunstmuseet Køge Skitsesamling og ungdomskulturhuset Tapperiet ses som Køge Kommunes kulturelle fyrtårne. Dertil kommer Køge Skitsesamling, som rummer skiftende udstillinger inden for bl.a. kulturel byudvikling. Kunsten og kulturen er også omdrejningspunktet på Tapperiet, der udgør en levende ramme for kreative unge i Køge og omegn. Byrummet i Køge er præget af et unikt købstadsmiljø. De historiske referencer og den særlige atmosfære er på den måde integreret i byens liv og udgør en vigtig kulisse for de ugentlige torvedage, byvandringerne og byens butikker. Også mange af byens attraktioner er fysisk placeret i den gamle bydel. Byens kulturmiljø spiller dermed en central rolle for skabelsen af stolthed og identifikation hos borgerne. Det giver naturlige bymæssige kvaliteter, der menes både at kunne tiltrække lokale og turister. På den måde ligger der udviklingspotentialer i at anvende denne bymidte endnu mere. Noget der allerede sker i dag, når eks. kommunens kultur- og fritidsforeninger udnytter bymidten som ramme for deres arrangementer; som for eksempel Tøserunden og Sjælland Rundt. Samtidig arbejdes der med en udvikling af Køge Marina, der fremadrettet skal være med til at udvikle Køges profil. Frivillighedssektoren spiller endvidere en rolle ift. det kulturelle udbud i Køge, hvor de står bag arrangementer såsom Køge Kyndelmisse, Kulturnatten i Borup og Køge Festuge. Solrød Kommune De attraktioner, der findes i Solrød Kommune, er tæt knyttet til naturen og fremtræder som kulturlandskaber, for eksempel Karlstrup Kalkgrav, Stauning Ø og strandparkerne. Udviklingen af kulturelle attraktioner hæmmes af kommunens lokalisering mellem København på den ene side, Køge på den anden og Roskilde mod vest. Den gode infrastruktur (bl.a. S-togslinie og motorvej) gør disse byers kulturelle attraktioner meget let tilgængelige for befolkningen i Solrød, som således ikke nødvendigvis behøver at søge kulturelle attraktioner i egen kommune. Der er ikke i kommunen kulturhistoriske miljøer med stor attraktionsværdi eller oplevelsesvirksomheder, og kommunens størrelse ( indbyggere) giver ikke umiddelbart baggrund for udvikling af nye, markante oplevelsesattraktioner. Dog findes der forskellige foreninger, bl.a. en kunstforening der arrangerer udstillinger. Kommunen rummer derudover mange kulturelle ildsjæle, men de opererer lidt i det skjulte, da de ligesom foreningerne mangler steder kulturhuse, spillesteder eller lignende - hvor kulturen kan udfolde sig med aktiviteter, der kan tiltrække eller 'avle' andre ildsjæle. Der arrangeres hvert år en fritidsudstilling, hvor alle fritidsorganisationer kan vise offentligheden hvad de laver. Det foregår i Havdrup såvel som i Solrød Center. Ligeledes arrangeres årligt en seniorkulturuge hvor der foregår forskellige kulturelle arrangementer for den ældre del af befolkningen. Gennem hele sommeren er der hver weekend forskellige arrangementer (typisk musik) i Solrød Center. Resten af året er der løbende arrangementer i centeret. Det er de erhvervsdrivende i centeret der arrangerer disse events. Der foregår desuden en række arrangementer i skolernes sommerferie. Kulturen i kommunen spiller primært en rolle i forhold til at tilbyde lokalbefolkningen nogle aktiviteter. Kulturen skønnes dog ikke at være en væsentlig faktor hvad angår tiltrækning af beboere, ej heller turister. Stevns Kommune Den primære kulturelle attraktion er det nye koldkrigsmuseum. Kommunen er derudover primært kendt for sine naturattraktioner, hvilket måske hæmmer udviklingen af kulturelle attraktioner. Dog eksisterer der i tilknytning til Stevns Klint forskellige mindre attraktioner, der samlet set kan siges at danne et kulturmiljø, for eksempel Højer Kirke og Rødvig Havn, der sammen med Stevns Klints naturgivne attraktion gør det til en fyrtårnsattraktion af international interesse. Kulturlivet bunder i foreningslivet og i de frivillige organisationer. Der er mange foreninger og for eksempel Biografen i Store Heddinge drives på frivillig basis. En række andre aktiviteter gennemføres i dette regi amatørscene, foredrag, koncerter m.m. og biografen er efterhånden blevet bygget op til at være et vigtigt kulturhus som modtager kommunale støttekroner. Kulturloftet er en frivillig kunstorganisation der arrangerer udstillinger af primært lokale kunstnere. Der er mange kunstnere og de har slået sig sammen i forskellige kunstner grupper. De former et kunstnermiljø der står stærkt. Eksempelvis inkluderer åbne atelierdøre omkring 50 kunstnere i kommunen. Kommunen er en slags udkantsområde hvilket har medført at man skaber tingene på frivillig basis lokalt forankret. Private kulturoplevelsesvirksomheder er der til gengæld få af, men der eksisterer f.eks. en såkaldt Texas Ranch og et skibsmotormuseum. Man ser i en pyramidebygning i et gammelt kalkbrud, Boesdal, muligheder for at skabe en stor kulturattraktion i forbindelse med Stevns Klint. Det er ofte tilflyttere der står bag de frivillige kulturaktiviteter. Man har ikke de samme muligheder som de støre kommuner for at udvikle f.eks. børnekultur og kulturuddannelsesinstitutioner. Da midlerne i en lille kommune ikke er store og da alt ikke kan drives på frivillig basis ligger de største muligheder måske i at tiltrække en større oplevelsesvirksomhed. Selv om kommunen ikke har de store kulturelle attraktioner er kulturen stadig af betydning for bosætning og ikke mindst for de sociale netværk og dannelsen af en fælles identitet.

32 32 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Der findes forskellige eksempler på særlige iværksættermiljøer flere steder i Region Sjælland. Kunstnermiljøet er eksempelvis særligt stærkt i Odsherred, på Stevns og på Møn, mens teatermiljøerne blomstrer i eks. Slagelse, Ringsted, Kalundborg, Guldborgsund og Næstved. Musikalsk spirer en række initiativer i bl.a. Lejre og Sorø, mens musikskoler i andre kommuner danner rammen om musikalske iværksættermiljøer, for eksempel i Faxe og Køge kommune. Samtidig dukker der hele tiden nye iværksætterkulturer frem. Som eksempel findes der Musicon-grunden i Roskilde; et miljø med blandt andet dansere og skatere. Andre konkrete eksempler der kan nævnes, og som kan siges enten at være opstået på baggrund af et iværksættermiljø og/eller at understøtte et sådant, er etableringen af en grunduddannelse i scenekunst (Kalundborg), en 3-årig kunstneruddannelse (Ringsted), en 3-årig musikgrunduddannelse (Køge), Scenekunstens udviklingscenter (Odsherred) samt investeringer i Slagelse Teater med det mål at skabe regionens største teater. Iværksættere og ildsjæle kan som helhed betragtes som værende med til at skabe en dynamik, der spreder sig som ringe i vandet til flere sfærer. Betydningen heraf kan aflæses på flere måder, hvor eksempelvis Sorø og Lejre anser deres ildsjæle som værende en væsentlig del af kommunens identitet og de miljøer der skabes gennem deres engagement som den vigtigste kulturelle attraktion for beboerne. Andre kommuner ser sig mere fattige på sådanne ildsjæle. Iværksætter-miljøerne kan siges at få betydning for områders evne til at fastholde beboere og øge tiltrækningskraften overfor nye. Oftest er det da også sådan at for eksempel kunstnere trækker flere til, bl.a. ved at igangsætte forskellige projekter. Der findes altså en form for 'kultur-iværksætter klyngeeffekt', hvor der ved tilstedeværelsen af nogle aktører skabes positive effekter der ellers ikke ville være mulige det værende for eksempel kompetencer, nye kulturtilbud og netværk. Oplevelseserhvervene er allerede diskuteret under den kvantitative kortlægning, men denne kvalitative kortlægning indikerer i tillæg til den tidligere diskussion, at der i regionen primært findes oplevelseserhverv i form af forlystelsesparker, zoologiske haver, slotte og herregårde samt en række mindre forlystelser og privatejede samlinger, af for eksempel traktorer og sportsvogne. Hvad angår slottene og herregårdene udgør disse i visse kommuner væsentlige (potentielle) attraktioner, for eksempel i Lolland og Faxe kommune. Der er stor forskel på disse i forhold til hvor åbne og oplevelsesorienterede de er. Oplevelseserhvervene skaber kulturelle attraktioner af meget varieret art. Ved et besøg på mange slotte vil attraktionen typisk blive skabt i et samspil mellem mange elementer i omgivelserne, hvor et besøg i en forlystelsespark oftest i højere grad opstår på baggrund af den direkte oplevelse stedet naturligt rummer og hvor samspilseffekten måske ikke i lige så høj grad er til stede. Odsherred kommune er et eksempel på en kommune med et varieret udbud af markante oplevelsesvirksomheder. Her findes både et sommerland, en dyrepark og Dragsholm Slot. Lignende forhold gør sig gældende for, for eksempel, Næstved, Guldborgsund og Lolland kommuner. Der tegner sig et billede af, at de typiske oplevelseserhverv er dem der har størst betydning for området (i direkte økonomisk forstand), hvilket med hensyn til Odsherred kommune også indikeres ovenfor (kort 2.4) hvor Sommerland Sjælland er en attraktion med flere end besøgende. I denne sammenhæng fremstår Dragsholm Slot mere som attraktion i form af et kulturmiljø end oplevelsestilbud, til trods for at der findes restaurant, hotel, spøgelsesrundture og park. På

33 33 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND den anden side vurderes kulturoplevelsesvirksomhederne generelt ikke at have social fyrtårnsværdi på samme vis som de frivillighedsbaserede attraktioner og de institutionelle attraktioner. Derudover har store oplevelsesvirksomheder økonomisk set direkte effekter, men ikke nødvendigvis de store afledte økonomiske effekter i form af indtægter i for eksempel det omgivende handelsliv. Dog kan de som i Kulturregion Storstrøm antages at have stor økonomisk betydning i det samlede perspektiv, da de er med til at gøre området interessant i et turismeperspektiv og ligeledes kan være med til at tegne området udadtil i forhold til potentielle tilflyttere. Kulturelle attraktioner, der skabes i et samspil mellem frivillige foreninger og den offentlige eller private sektor, findes i en vis udstrækning i de fleste af kommunerne i Region Sjælland; for eksempel er der større musik- og teaterarrangementer i alle kulturregionerne. Nogle af de mange eksempler herpå er lokale festuger og festivaler såsom Kalundborg Rocker og Vig Festival, større arrangementer som Roskilde Festival og Parnas Expo, forskellige koncertarrangementer, markedsdage og tematiske festivaler såsom Middelalderfestival eller Frugtfestivalen i Sakskøbing. De lokale festuger og sommerarrangementer er uvurderlige for beboerne i mange af regionens kommuner og vurderes at være blandt de vigtigste kulturelle attraktioner for beboerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at arrangementerne flere steder netop stables på benene gennem et samarbejde mellem flere sektorer, men med frivillige foreninger som den bærende drivkraft. Samspillet betyder at arrangementerne kan få en vis størrelse og gennemslagskraft, hvorfor der i dette spændingsfelt flere steder udvikler sig kulturelle attraktioner og arrangementer der appellerer til borgere i kommunen, i kulturregionen eller fra hele regionen og som kan få fyrtårnsværdi bredere set. Sådanne kombinationer af offentlige, frivilligheds og private aktiviteter søges forskellige steder i Region Sjælland institutionaliseret yderligere. Dette kan for eksempel ske hvor kommunerne søger at skabe den føromtalte samspilseffekt mellem deres kulturinstitutioners tilbud og deres fysiske placering. Et eksempel på en sådan samspilseffekt er Kulturfirkanten i Sorø Kommune der er et samarbejde mellem en biograf, to museer og et bibliotek. Andre eksempler er Grønnegades Kulturcenter og kaserneområdet i Næstved. En væsentlig kulturel attraktionstype er Region Sjællands kulturmiljøer. Kulturmiljøer findes overalt i regionen, og kan være alt fra et fiskerleje, til et herregårdsmiljø, et bykvarter eller et parkområde. Kulturmiljøernes betydning eller antallet heraf er dog ikke noget særegent for regionen. I nogle af kommunerne i Region Sjælland er kulturmiljøerne dog mere særegne eller markante og betyder mere end i andre kommuner. Således fremstår købstadsmiljøet i Køge som den vigtigste kulturelle attraktion for beboerne, mens det natur-kulturhistoriske landskab i Lejre er afsæt for majoriteten af de kulturelle attraktioner der udvikles. Nogle steder i regionen arbejdes der ligeledes allerede med en udvikling af købstadsmiljøerne, idet der findes en række både mindre og større eller mere og mindre historisk originale købstadsmiljøer i regionen, hvis potentialer p.t. undersøges og udvikles i det såkaldte købstadsturisme-projekt (se Øst-Dansk Turisme 2009). Andre steder er det andre typer af kulturmiljøer der er markante. I Kalundborg fremhæves for eksempel det kulturmilitære miljø som særegent, hvor Røsnæs Fyr er indrettet til lokale for kunstudstillinger. På den måde skabes det unikke kulturmiljø, der giver oplevelser til beboeren eller udefrakommende gennem et samspil mellem natur og iscenesættelse heraf i disse rammer. På

34 34 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND samme tid kan det unikke kulturmiljø danne ramme for kulturarrangementer, som det for eksempel sker i Køge hvor købstadsmiljøet er centralt for Sjælland Rundt, Tøserunden og Køge Festuge. Et andet eksempel er når naturen ligeledes spiller en rolle for kulturmiljøernes værdi som en integreret del heraf. Dette gør sig eksempelvis gældende for nogle købstadsmiljøer, hvor for eksempel Maribo, Nakskov, Sorø og Præstø ligger 'midt i naturen'. Følges dette tværgående spor kan også Stevns Klint og det omgivende område opfattes som en kulturel attraktion. Her er det kombinationen af kulturelle markører som Højer Kirke, Rødvig Havn og kalkbruddene samt natur(historien) der samlet set kan betragtes som et væsentligt fyrtårn - også i en international sammenhæng. Dette er et karaktertræk der også genfindes andre steder i regionen, hvor naturen og kulturen spiller sammen og i kombination danner attraktioner af betydning, hvilket for eksempel sker i Faxe, Lejre, Vordingborg og Kalundborg kommuner og i de deciderede turistområder. I visse af disse tilfælde bliver naturen den mest markante attraktionskraft, men kulturen er stadig en væsentlig del af attraktionen. På den måde opstår væsentlige attraktioner, forankret i et kulturmiljø, når omgivelserne får karakter af historiefortæller og flere elementer kobles sammen til en helhed, som i eksemplerne ovenfor med kultur og natur eller kultur og byliv. Kendetegnende er det, at mange af kulturmiljøerne både fungerer som markør for en lokal identitet og danner rammen om et levet hverdagsliv. På samme tid kan de have karakter af en kulturel attraktion for såvel borgere som udefrakommende. På den måde bliver kulturmiljøer især betydningsfulde attraktioner, når den ene type kulturelle attraktion understøtter den anden. I det foregående er det ofte kombinationen af og samspillet mellem forskellige attraktioner der er blevet fremhævet som grundlaget for markante attraktioner. Et eksempel herpå er Roskilde, der med dens kulturhistoriske attraktioner fremstår som en markant sammensat kulturel attraktion. Et andet markant eksempel er 'turistmiljøet' omkring Marielyst, der huser et stort antal turister fra en lang række Nordeuropæiske lande. Det er dog i dette tilfælde ikke Marielyst i sig selv der tiltrækker turister, men derimod hele det kulturelle og naturgivne attraktionsmæssige udbud i primært Kulturregion Storstrøm. Såvel Roskilde som Marielyst indikerer således at de væsentligste kulturelle attraktioner i regionen eksisterer på baggrund af attraktionsklynger med en vis geografisk udstrækning. I disse tilfælde danner attraktionerne ikke blot én samlet attraktion, men først og fremmest en sammenhængende ramme om et samlet udbud. Således skaber en lang række kulturoplevelsesvirksomheder (samt andre attraktioner, for eksempel individuelle kulturmiljøer og museer) i Kulturregion Storstrøm samlet set rammen om et mere forlystelsesorienteret kulturelt udbud, der må siges at stå stærkt i denne sydlige del af regionen. Også i den nordøstlige del af regionen findes et særligt miljø. Her indgår Roskilde og Lejre (og nok ikke mindst København) i et større geografisk områdes kulturhistoriske attraktioner, der samlet set danner rammen om et stærkt kulturhistorisk attraktionsområde. Geografisk set har disse kulturelle attraktionsområder i sådan et perspektiv altså en vis geografisk udbredelse. Regionen kan dermed inddeles i kulturelle attraktionszoner, der defineres efter de mest dominerende træk i forhold til forskellige dele af regionens kulturelle attraktioner. Fælles for disse attraktionszoner er at de er resultatet af mange forskellige typer aktørers aktiviteter og at de - delvist som et resultat heraf - har betydning både finansielt og socialt og såvel udadtil i forhold til at tiltrække

35 35 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND beboere og turister som indadtil i forhold til at bibeholde beboere og skabe sociale og finansielle værdier for disse. Zoner der fremtræder markante er de allerede nævnte: den kulturoplevelsesøkonomiske zone i den sydlige del af Region Sjælland, der stort set svarer til Kulturregion Storstrøm, og den kulturhistoriske zone omkring Lejre og Roskilde. Sidstnævnte kan ligeledes inkludere Køge samt Holbæk og kan evt. integreres med andre områder, for eksempel Slagelse (Trelleborg) og Sorø. I praksis inkluderer zonen ligeledes Københavnsområdet. Derudover kan en zone, hvor naturen udgør et væsentligt element, identificeres som en naturkultur zone. Denne breder sig fra Vordingborg over Stevns, Faxe og Næstved til Sorø og Kalundborg samt Odsherred kommuner, det vil sige på tværs af regionen fra sydøst til nordvest og hen over det midtsjællandske område. Her er naturen det dominerende element og de væsentlige attraktioner får i høj grad værdi i samspillet hermed. Derudover kan mindre zoner identificeres, såsom en kunst- og iværksætter zone i henholdsvis Odsherred, Stevns og på Møn. Disse zoners samlede kvaliteter kan være med til at tiltrække flere turister til et samlet område og kan for beboerne være med til at sætte fokus på områdets kvaliteter. På den måde kan zonerne ses som potentielle fyrtårne for regionen. Her er zonernes vigtigste funktion måske at markere områdernes værdier eksternt, såsom i forhold til at skabe et image udadtil, mens områdernes beboere måske i højere grad føler tilknytning til nærmiljøet frem for til hele zonen. Der kan dog, som det indikeres senere, eksistere en samspilseffekt mellem zonen som helhed og de kvaliteter beboerne tillægger lokalområdet. På trods af at ovennævnte zoner er defineret i forhold til én type væsentlig attraktion der specielt karakteriserer de enkelte zoner, er hver enkelt zones værdi dog skabt i et samspil mellem flere forskellige typer af attraktioner, bl.a. defineret ud fra aktørerne bag disse attraktioner. Ligeledes er det ikke sådan at naturen ikke er relevant i for eksempel den oplevelsesøkonomiske zone. Tværtimod spiller den en væsentlig rolle også her. Det er bare ikke det der adskiller denne zone fra de andre. Således er alle zonerne karakteriseret at et komplekst samspil mellem forskellige typer attraktioner (inklusive de naturgivne) og det er samspillet der giver zonerne deres attraktionskraft. De har dog hver især deres egne dominerende karaktertræk, der adskiller dem fra hinanden og gør at de har en væsentlig attraktionskraft. Zonerne er illustreret på kort De enkelte zoners grænsedragning kan naturligvis vurderes ligesom identifikationen af de givne zoner ikke udelukker at andre zoner med andre kvaliteter og grænsedragninger eventuelt kan identificeres. Ovenstående falder i tråd med at den kvalitative kortlægning generelt afspejler, at det ofte er der hvor grænserne på forskellig vis brydes mellem forskellige attraktionstyper at potentialerne opstår og eksisterer. Det er der hvor forskellige former for attraktioner, herunder kulturinstitutioner, oplevelsesøkonomi, frivillighedsbaserede attraktioner, iværksættere og kulturmiljøer samt natur ikke komplementerer hinanden, men eksisterer i symbiose at de væsentlige kulturelle fyrtårne i en region som Region Sjælland skal opstår. Dette peger ligeledes på at den lokale forankring i kulturmiljøer, iværksætterånd, historie, natur m.m. er væsentlig for de kulturelle attraktioner. Derfor er det også ofte der hvor de kulturelle attraktioner opstår og udvikles 'nedefra' og har en lokal forankring at et væsentligt og unikt kulturelt udbud opstår. Det betyder ligeledes at mulighederne opstår ved at satse på områdernes særlige betingelser.

36 36 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kort 2.5: Den kulturoplevelsesøkonomiske zone Kort 2.6: Den kulturhistoriske zone

37 37 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kort 2.7: Natur-kultur zonen Kort 2.8: Kunst/iværksætter zoner

38 38 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kulturgeografiske udfordringer og potentialer Mange steder i Region Sjælland findes der endnu uudnyttede potentielle attraktioner såvel som attraktioner der har yderligere udviklingspotentialer. Baseret på interviewene kan der blandt andet fremhæves mulighederne for at udvikle teatermiljøet i Slagelse, for at udvikle kongrescenteret i Ringsted, at udnytte pyramidebygningen i Boesdal Kalkbrud (Stevns), og at øge adgangen til slotte/herregårde (for eksempel Faxe og Lolland). Ligeledes kan en række forskellige kulturmiljøer udvikles, for eksempel Musicon (Roskilde og omgivende områder), miljøet i og omkring Danmarks sydspids Gedser (Guldborgsund), samt ikke mindst købstadsmiljøerne i eksempelvis Sorø, Køge, Maribo, Nakskov og Præstø. I andre tilfælde er det mere de bagvedliggende processer der skal igangsættes eller fokuseres på. Det gør sig bl.a. gældende for netværk i Kalundborg (Kalundborg), der skal skabes sammenhængskraft mellem de enkelte kulturelle attraktioner (eksempelvis Holbæk), iværksætterånden skal understøttes (for eksempel Sorø), muligheder for at kulturentreprenører får de nødvendige fysiske betingelser for deres udfoldelser skal etableres (for eksempel Solrød), der skal ske en konstruktiv brug af iværksætterånden (eksempelvis Sorø), synergieffekter skal etableres (for eksempel Roskilde) og der skal fokuseres på konceptudvikling og markedsføring (for eksempel Odsherred). Ses der på den anden side på kulturzonerne, som er identificeret i dette kapitel, og vurderes det at de egentlige potentialer ligger i attraktioner hvor kultur, historie, natur, oplevelsesøkonomi og frivillighed m.m. eksisterer i symbiose, så er det sådanne kulturelle attraktioner der har potentialet til at blive udviklet til kulturelle fyrtårne. Den kulturoplevelsesøkonomiske zone i Kulturregion Storstrøm vil samlet set, hvis den udvikles yderligere og på ret vis, kunne fremstå som et forlystelsesorienteret kulturelt fyrtårn på europæisk niveau. Ligeledes vil den kulturhistoriske zone i den nordøstlige del af regionen kunne udvikles yderligere, evt. ved at inddrage andre dele af regionen, således at der skabes et samspil mellem attraktionerne, der ud fra det samlede udbud kan gøre det mere attraktivt at tage til regionen, og som dermed kan tiltrække såvel flere beboere som turister. En udvikling af kunstner- og iværksætterzoner, i eks. Odsherred, kan ske gennem et samspil mellem iværksættermiljøer, kunstnere og andre attraktionstyper for på den måde at skabe et unikt miljø og image for stedet, der kan have potentiale til at tiltrække måske især endagsbesøgende. Udviklingspotentialerne der knyttes til natur-kultur zonen kan antage mange former, da det naturgivne først og fremmest skaber rammerne. Udviklingen kan ske i form af et øget samspil mellem de forskellige attraktionstyper såvel som aktørerne bag disse samtidigt med at der skabes en stærkere kobling mellem kultur og naturattraktioner og skabes en markedsføring heraf. Udviklingsmulighederne nævnt her lægger således alle op til, at der ved at følge de forskellige spor, kan udvikles nye fyrtårnsagtige kulturtilbud. Det samlede udbud kan dermed igen også lægge op til at initiativerne forankres bredt set indadtil og skaber image udadtil, hvilket kan være med til at tiltrække såvel flere turister som nye borgere. En problemstilling som Region Sjælland står overfor, er hvad man kan betegne som kulturelle udkantsområder, som eks. Stevns og Lolland, forstået på den måde at det er områder, hvor det er svært at sparke markante kulturelle attraktioner i gang grundet lokalisering, infrastruktur, befolkningsgrundlag m.m.

39 39 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Problematikkerne omkring udkantsudfordringen aktualiseres dog også i en anden sammenhæng, nemlig i de kommuner der ikke har større byområder og som er fattige på deciderede attraktioner. Her er det igen et spørgsmål om ressourcer (befolkningsgrundlag og tæthed) til at iværksætte store kulturelle attraktioner, hvorfor det kulturelle liv derfor typisk udspiller sig i form af frivillige foreninger. I disse områder må de sociale værdier og frivillighedssektoren derfor ses som specielt væsentlig og som drivkraft til udvikling af attraktioner. Derudover kan en stærkere fokus på, og en stærkere tilknytning til, de definerede kulturzoner, være med til at løse dette kulturelle udkantsområdeproblem. Kommunerne kan herigennem se sig selv som værende en del af et kulturelt fyrtårn, som man kan bygge videre på, uden selv at skulle skabe selvstændige fyrtårne. Dette kræver dog et stærkere fokus på den type kulturattraktion der kendetegner zonen og betinger at den enkelte kommune identificerer og accepterer sin kulturelle afhængighed og samhørighed med de omkringliggende kommuner. Yderligere en udfordring kan findes i, at nogle af regionens kommuner kan ses som (kulturelle) forstæder til København. Her har kommunerne konstateret at der er kulturelle attraktionselementer man ikke kan kæmpe med hovedstaden om og som det er bedst man søger til hovedstaden for at finde. Dette kulturelle forstadskompleks rækker dog langt ud i det Midtsjællandske. For nogle af de kulturelle forstæder betyder det at nærheden til hovedstaden identificeres som en generel svaghed, mens det for andre betyder at det måske så er kulturmiljøet der bliver styrken ved området, og ikke et unikt kunstmuseum a la et man kan finde magen til i København. Overordnet set har regionen et grundlæggende udbud af kulturelle attraktioner der danner et fundament for kulturelle aktiviteter spredt over hele regionen. Man kan dog ikke sige at disse kulturelle attraktioner skaber et specielt unikt udbud af kulturelle attraktioner. Det kan heller ikke konkluderes at man i regionen står stærkt på dette område sammenlignet med andre danske Regioner. Dette indikerer for eksempel en analyse af kulturelle og rekreative muligheder i såkaldte danske by-regioner (Andersen & Lorenzen 2005). Denne analyse indikerer, at de sjællandske by-regioner ligger under landsgennemsnittet hvad angår sådanne kulturelle og rekreative muligheder - med Slagelse og Nakskov som Region Sjællands mindst attraktive områder (Andersen & Lorenzen 2005). Disse data skal dog vurderes kritisk da de stammer fra 2002 og ikke inkluderer hele Region Sjælland (da en del heraf er inkluderet i hovedstadsområdet). Samtidig er de baseret på statistiske data over antal ansatte i kulturelle og rekreative brancher. Endnu en undersøgelse understøtter dog billedet som før nævnte analyse tegner. Således er Region Sjælland den region der, relativt set i forhold til det samlede antal beskæftigede, har færrest ansatte inden for oplevelseserhvervene (som defineret af Erhvervs- & Byggestyrelsen 2008, inkluderende oplevelseserhverv bredt og ikke blot kulturelle attraktioner). I regionen er der relativt set flest ansatte i oplevelseserhverv på Lolland-Falster, mens der er færrest i Roskilde- Vestsjælland området (Erhvervs- & Byggestyrelsen 2008). Derudover viser en anden undersøgelse, at oplevelsesvirksomhederne på Sjælland er de mindst innovative og ligeledes de der i mindst udpræget grad opnår økonomisk vinding gennem innovation når de innoverer (Fuglsang et al. 2008). Dette kunne indikere, at oplevelseserhvervene er mindre udviklede og endvidere mindre dynamiske i Region Sjælland end det gør sig gældende i resten af landet. Da regionen heller ikke står stærkt hvad angår deciderede kulturelle fyrtårne målt på traditionel vis ud fra antal besøgende kan man altså ikke

40 40 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND sige at Regionen står stærkt på dette område. I det ovenstående er det dog blevet indikeret at der findes visse muligheder for at ændre ved dette, specielt i forhold til de identificerede kulturzoner. Der vendes tilbage til disse potentialer i den afsluttende analyse (kapitel 4). Delkonklusion Det generelle billede der tegner sig af kulturtilbuddet i Region Sjællands 17 kommuner er, at der i hver kommune findes et bredt udsnit af attraktionstyper; at de enkelte kommuner typisk har deres egne stærke og svage sider; og at det typisk er igennem kombinationen af attraktioner og attraktionstyper at væsentlige kulturelle attraktioner opstår. Dette afspejles også af de kulturelle zoner, der blev præsenteret ovenfor. Med disse indikeres det, at de væsentligste kulturelle attraktioner i regionen eksisterer på baggrund af attraktionsklynger. På den måde danner attraktioner ikke blot én samlet attraktion, men først og fremmest sammenhængende rammer om et samlet udbud. Et aspekt der også kan genfindes i mere snæver forstand i situationer hvor arrangement spiller sammen med omgivelserne, hvor kortlægningen viser at vigtige kulturelle attraktioner kan opstå. Sammenfattende, og baseret på interviewene der ligger til grund for den kvalitative del af kortlægningen, kan det siges at de enkeltstående attraktionstyper der har de største sociale effekter, og dermed en stor fyrtårnsværdi for befolkningen i Region Sjælland, er attraktioner skabt af den frivillige sektor. Attraktioner der skaber værdi udadtil knytter sig mere til de attraktionstyper, der kan benævnes som mere finkulturelle, og som dermed får en imageskabende effekt, der kan virke tiltrækkende på tilflyttere og turister. Den image-skabende effekt fremtræder således klarest i visse typer af finkulturelle attraktioner, for eksempel kunstmuseer. Også events som Landart, Frugtfestival og naturligvis de store events som Roskilde Festivalen, kan give omtale internt såvel som eksternt og på den vis have væsentlige afledte effekter. I den henseende er fyrtårnseffekten ikke nødvendigvis proportional med antal besøgende. Det er derimod ofte mere det unikke perspektiv i attraktionen, der her er værdiskabende. Væsentlige direkte økonomiske effekter opstår primært i de kommuner der har en stor oplevelsesøkonomisk sektor, det vil primært sige kommunerne i Kulturregion Storstrøm. Effekterne af de kulturelle attraktioner er dog ikke entydige. Der er for eksempel stor forskel på, hvor meget betydning kulturinstitutionerne vurderes at have, både for lokalbefolkningen og for turismen. For eksempel tillægges Køge Skitsesamling stor betydning i forhold til at tiltrække turister, hvor det vigtigste for befolkningen er kulturmiljøet. I Slagelse vurderes det på den anden side for eksempel at Trelleborg er den væsentligste kulturelle attraktion for såvel beboere som turister. Det er i øvrigt kendetegnende at relationen mellem kulturelle attraktioner og tiltrækning af beboere og turister ikke nødvendigvis er en envejs kausal-effekt relation. Derimod er det (ikke overraskende) sådan at de områder med flest turister, også danner fødekæde for en stor del kulturelle oplevelsesvirksomheder. Mere interessant er det måske, at også tilflyttere kan være med til at generere kulturelle attraktioner, ikke blot fordi et større indbyggertal giver grobund for kulturelle attraktioner, men ligeledes fordi det i nogle områder (for eksempel Stevns) i høj grad er tilflyttere, der er drivkraften bag frivilligt organisationsbaserede kulturelle attraktioner, som igen er med til at tiltrække tilflyttere. Frem for en envejs kausal-effekt relation er der altså tale om en mere kompleks selvforstærkende sammenhæng mellem årsager

41 41 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND og effekter. Al kulturel attraktionsbaseret udvikling skabes altså ikke med udgangspunkt i de kulturelle attraktioner ofte igangsættes udviklingen i andre dele af modellen fra kapitel 1 (figur 1.2), og kulturen er til tider mere at betragte som en effekt end som en årsag. Dette taler for at bosætningsstrategier og kulturstrategier samarbejdes yderligere. Betydningen af de identificerede kulturzoner kan endvidere indikere at denne sammenkædning af bosætningsstrategier og kulturstrategier bør foregå på tværs af kommunegrænser, men samtidigt på et mere differentieret niveau end det regionale. I tillæg til at Region Sjælland overordnet set ikke kan siges at markere sig som en specielt stærkt positioneret region, hvad angår kulturelle attraktioner, er nogle af de udfordringer som regionen møder endvidere at der findes kulturelle udkantsområder, hvor ressourcerne og de geografiske betingelser ikke er til at skabe store kulturelle attraktioner. En nærmere tilknytning til og videreudvikling af de identificerede kulturzoner kan være med til, at afhjælpe dette problem da kommunerne således ikke står alene om at udvikle kulturelle fyrtårne, men kan opfatte sig som en del af et større kulturelt fyrtårn, som de kan være med til at udvikle, udforme og sætte deres præg på. forskellig vis brydes mellem forskellige attraktionstyper, at potentialerne eksisterer. Når kultur, historie, natur, oplevelsesøkonomi og frivillighed m.m. eksisterer i symbiose, dannes der grobund for skabelsen af de væsentlige kulturelle fyrtårne i en region som Region Sjælland. Der findes intet Eiffeltårn i Region Sjælland og der synes ej heller at være umiddelbart tydelige potentialer for dannelsen af et sådant. Derfor findes potentialerne primært i at skabe sammenhænge mellem forskellige attraktioner i geografiske områder. Her fremtræder kulturzonerne som oplagte muligheder for videreudvikling. Dette kapitel har kun på et overordnet og indledningsvist niveau berørt de kulturelle attraktioners betydning for fastholdelse af beboere, yderligere bosætning, turisme, netværksdannelse m.m. og i form af direkte såvel som afledte økonomiske effekter. Næste kapitel vil gennem analysen af forskellige case-studier søge en dybere forståelse herfor. Et andet problem er, at flere kommuner ser sig som forstadskommuner til det københavnske kulturliv, hvorfor der er visse typer af kulturelle attraktionstyper der ikke investeres i. Dette forstadsproblem strækker sig ud over det midtsjællandske. Her synes muligheden at ligge i ikke at søge at konkurrere med storbyen i en lilleby-kontekst, men at fokusere på det som er unikt ved ikke at være storbyen. Overordnet kan det siges, at kortlægningen indikerer, at det er på steder hvor grænserne på

42 42 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND

43 43 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Kapitel 3: Case-analyse Dette kapitel har til formål at vurdere og klarlægge forskellige typer kulturelle attraktioners betydning i Region Sjælland på et mere detaljeret niveau. Dette betragtes i forhold til de sociale såvel som de økonomiske effekter som attraktionerne vurderes at have. I den forbindelse skal attraktionernes udviklingspotentialer ligeledes identificeres. Kapitlet søger dermed at eksemplificere hvorledes en case indenfor hver af de fem attraktionstyper, der blev defineret i kapitel 1, og fordelt mellem de i kapitel 2 identificerede kulturzoner, har betydning lokalt og regionalt. Casene udgøres af de kulturelle attraktioner: Sagnlandet Lejre, det professionelle kunstnermiljø i Odsherred, den gamle bykerne i Køge, Gisselfeld Kloster samt Døllefjelde-Musse Markedet Casenes tilhørsforhold I det følgende beskrives og analyseres de fem udvalgte cases. Formålet hermed er blandt andet at søge en dybere indsigt i den lokale og regionale betydning af forskellige typer attraktioner, deres fremtidige udviklingsmuligheder og dermed deres potentielle betydninger. Der søges derved skabt indblik i betydninger og potentialer af hver af de fem attraktionstyper, som blev præsenteret i kapitel 1, såvel som i forhold til de forskellige kulturzoner, som blev identificeret i kapitel 2. potentialer. Til trods herfor vil casebeskrivelserne variere i deres udtryk og form, da nogle cases i sin natur er mere uhåndgribelige eller komplekse at beskrive, mens andre har mere konkrete eller målbare parametre at beskrive dem ud fra. I tabel 3.2 opsummeres de væsentligste konklusioner om hver case. De fem cases repræsenterer derudover forskellige typer af cases hvad angår deres attraktionskraft i forhold til antal besøgende og deres oprindelse, deres karakter, type, bestandighed og udbredelse (jf. de forskellige definitioner af attraktioner i tabel 1.1). De fem cases i case-analysen og deres karakteristika er præsenteret i tabel 3.1. De fem cases præsenteres nedenfor hver for sig. Hver præsentation er delt i tre afsnit: en generel præsentation af casen, en analyse af attraktionens betydning og en vurdering af dens

44 44 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Sagnlandet Lejre Sagnlandet Lejre (tidligere Lejre Forsøgscenter) blev grundlagt i 1964 som et historisk arkæologisk forsøgscenter. Attraktionen åbnede for publikum i Attraktionen er i dag et historisk arkæologisk forsknings- og formidlingscenter, hvis formål er at drive et forskningscenter for etnologiske, historiske og arkæologiske eksperimenter, og at viderebringe resultaterne gennem videnskabelige kanaler, aktiv formidling og undervisning. Det er formidlingen og undervisningen baseret på forskningen der udgør grundpillerne i attraktionen Sagnlandet Lejre. Som attraktion er Sagnlandet Lejre af Danske Turist Attraktioner (DTA) ranket som en 4 stjernet attraktion, hvilket betyder at den er vurderet som en helstøbt attraktion af meget høj værdi på nationalt niveau (DTA 2009). Tabel 3.1: De fem cases og deres karakteristika De besøgende i attraktionen kan blandt andet opleve bopladser fra forskellige tidsaldre, for eksempel Jernalderen og vikingetiden. På levende værksteder kan man se bl.a. potter blive lavet og smedning af jern blive udført, ligesom man kan betragte gamle husdyrracer. Den besøgende kan derudover selv forsøge sig ud i fortidens kunster, som for eksempel at male mel eller sejle i stammebåd. Udover at være åbent for almindelige besøgende arrangerer Sagnlandet Lejre bl.a. firmaudflugter, teambuilding, børnefødselsdage og polterabender. Derudover tilbyder Sagnlandet naturvejledning og det har en omfattende skoletjeneste, med mulighed for eksempelvis lejrskole-ophold. Gennem hele sæsonen afholdes forskellige arrangementer, heriblandt Nordens største historie/storytelling festival. Sagnlandet er åbent for besøgende fra maj til september samt i efterårsferien og op til jul. Sagnlandet bebos i sommerperioden af 'ferierende', der er med til at levendegøre formidlingen af fortiden. Sagnlandet dækker et

45 45 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND areal på mere end kvadratmeter. Attraktionen Sagnlandet Lejre er som beskrevet funderet i forskning. Arkæologiske forsøg med eksempelvis oldtidens teknologier og livsvilkår skaber Sagnlandet og er i sig selv en del af oplevelsen. I sagnlandet kan den besøgende således som et eksempel se rekonstruktioner finde sted, man kan så at sige træde ind i 'laboratoriet' - man kan se resultaterne af forskningen og kan selv afprøve resultaterne. For øjeblikket færdiggøres endvidere et nyt velkomstcenter og nye administrationsbygninger. Målet er hermed at skabe bedre og mere tidssvarende forhold for de besøgende og for formidlingen gennem udstillinger og filmsale. Med byggeriet skabes der ligeledes konferencefaciliteter. Sagnlandet er organiseret som en selvejende erhvervsdrivende fond med en bestyrelse på 8 personer. Sagnlandet Lejre er at betragte som en professionelt drevet 'virksomhed', omend organisationen er en non-profit opererende organisation. Centrets årlige budget er på godt 15 millioner kr. hvoraf ca. 5 millioner kr. udgøres af offentlige tilskud fra stat og kommune. Resten skal hentes fra de besøgende. Overskud fra driften puttes tilbage i organisationen til videreudvikling af attraktionen. Derudover søges der om og modtages tilskud fra diverse fonde til forskellige udviklingsprojekter i Sagnlandet. Sagnlandet blev i 2007 besøgt af gæster. De besøgende er ligeligt fordelt mellem børn og voksne. Sagnlandet besøges af mange børnefamilier ligesom skoler og SFO'er gør stort brug af attraktionen. 80% af de besøgende er danskere, og dermed er kun 20% udlændinge. Disse består primært af tyskere, svenskere og nordamerikanere. Ca. 90% af de danske besøgende kommer fra Sjælland først og fremmest fra Københavnsområdet. Derudover består de besøgende af et bredt udsnit af den danske befolkning - uddannelsesmæssigt, indkomstmæssigt og så videre. Sagnlandets betydning Sagnlandet Lejre har forskellige former for betydninger af såvel økonomisk som social karakter. For det første skaber attraktionen en række jobs i lokalområdet, i alt 31 årsværk. Dette svarer til 20 ansatte uden for turistsæsonen, og mellem 70 og 80 ansatte i højsæsonen. Der er blandt andet ansat AC-ere, pædagoger, håndværkere og studerende der arbejder som undervisere. Sagnlandet Lejre har derudover folk i aktivering ligesom studerende i praktikforløb, for eksempel dyrepassere, har deres gang på attraktionen. En stor del af de jobs der skabes er videnintensive. Derudover skaber Sagnlandet en række afledte økonomiske effekter. Udover løbende aktiviteter genererer forskellige former for udviklingsprojekter økonomisk aktivitet. Den nævnte udvikling af nye velkomst- og administrationsbygninger har for eksempel et budget på 51 millioner kroner. Sagnlandet har dog også en væsentlig betydning af en mere social karakter. Attraktionen støttes af mange frivilliges arbejde for attraktionen. Dette frivillige arbejde er organiseret i forskellige laug, eksempelvis et have-laug og et jernalder-laug. Ca. 50% af disse frivillige er fra det nære lokalområde, resten kommer typisk fra Roskilde og Københavnsområdet. De frivillige får gennem arbejdet i høj grad en social gevinst. De ser at deres indsats gør en forskel og de møder ligesindede med de samme interesser som dem selv. Hermed skabes der sociale netværk. En

46 46 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND anden gruppe af frivillige udgøres af de mennesker der bor i Sagnlandet Lejre om sommeren. Herigennem får disse frivillige en anderledes og unik oplevelse sammen med andre mennesker. Sagnlandet Lejre har derudover en støtteforening på ca personer. er dermed med til at sætte Lejre Kommune på landkortet. Dette understøttes af attraktionens kvalitet og egenart. En attraktion hvor der skabes en identitet grundet dens autencitet, som er forankret i historien. Sidst indgår Sagnlandet Lejre i en større sammenhæng, da det udgør et element i den definerede kulturhistoriske zone. Til trods for at attraktionen er lillebror i forhold til Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke hvad angår antal besøgende, indgår attraktionen som et element i den kulturhistoriske zone og er med til at skabe og øge værdien heraf, da den komplementerer de øvrige attraktioner i denne zone. Sagnlandets potentialer Foto 3.1: Jernalderlandsbyen (Sagnlandet Lejre 2009) Sagnlandet Lejre er, som tidligere nævnt, funderet i forskning på baggrund af hvilken der undervises og formidles på forskellig vis. Attraktionen udvikler således ny viden som videregives til de besøgende og attraktionen har således en værdifuld uddannelsesfunktion. Forskningen knytter sig til internationale forskningsnetværk, hvorigennem der inddrages ny viden. Herudover får de sæsonansatte, udover personlige kompetencer, betydelige erfaringer der eksempelvis for de studerende, der arbejder som sæsonansatte, understøtter disses uddannelser. Derudover er Sagnlandet Lejre i høj grad ansvarlig for befolkningens kendskab til Lejre og Lejre Kommune. Sagnlandet fik således i 2008 i alt 273 identificerede omtaler i medier - lokale, regionale såvel som nationale. Sagnlandet Lejre Med 'kun' ca besøgende om året synes attraktionens potentialer ikke fuldt udnyttede på dette område. Dette er ikke mindst tilfældet når de besøgendes tilfredshedsgrad med besøget vurderes 97% af de besøgende angiver således i spørgeskemaer, at oplevelsen i Sagnlandet var god/meget god. Dette indikerer at der burde eksistere et potentiale for at tiltrække yderligere besøgende. De nye velkomstbygninger kan hjælpe til med at øge tilstrømningen af besøgende, da attraktionen nu får mere tidssvarende publikumsfaciliteter. Ligeledes skabes der grundlag for nye forretningsområder i og med at de nye bygninger som et eksempel kan bruges til konferencer. Det er endvidere planen at den gamle administrationsbygning skal udvikles til et spisehus, hvormed der også skabes nye muligheder. Målet er overordnet set at skabe en mere helstøbt forretning. I den henseende kan events være en anden mulighed for at øge tilstrømningen af besøgende og for at gøre attraktionen mere kendt i omgivelserne. Et eksempel herpå er den årlige Fortællefestival.

47 47 KULTURELLE FYRTÅRNE I REGION SJÆLLAND Foto 3.2: Offermosen (Sagnlandet Lejre 2009) Generelt er attraktionen i konstant udvikling, hvilket er en naturlig konsekvens af at den er funderet i forskning, der hele tiden skaber ny viden, hvorigennem der også skabes nye attraktionselementer. Det betyder ligeledes at potentialerne i attraktionen er mange, omend nogle er ukendte, da de er baseret på den viden som skabes gennem forskningen. Som nævnt udgøres 20% af attraktionens besøgende af udlændinge (hvorimod eksempelvis Vikingeskibsmuseet har 80% udenlandske besøgende) og af de danske besøgende kommer langt størstedelen fra øst for Storebælt. Attraktionen er således p.t. først og fremmest en lokal/regional attraktion hvad angår tiltrækning af besøgende. På den anden side betyder dette, at der synes at være muligheder for at øge tilstrømningen af besøgende fra vest for Storebælt og dermed i højere grad at fundere attraktionen som en national attraktion, ligesom der kan tiltrækkes flere udenlandske besøgende, hvorigennem der kan skabes en international attraktion betragtet i forhold til besøgende. Den ulige fordeling af besøgende (danske og udenlandske) kan til dels skyldes at naboen Roskilde 'fylder meget' med byens store attraktioner, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke. Sagnlandet Lejre er således attraktion nummer 3 i Roskilde-Lejre området (efter Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke). At turister typisk er i området i kort tid og dermed ikke når at besøge attraktion nummer 3 kan være en hæmsko for udviklingen af Sagnlandet. Eksistensen af de øvrige attraktioner giver på den anden side muligheder for at skabe nye samarbejdsflader lokalt såvel som regionalt, hvorigennem den kulturhistoriske zone vil kunne stå stærkere og vil kunne udvikles yderligere. Der er således mulighed for at Sagnlandet Lejre kan indgå i eksempelvis en samlet markedsføring om temaer omkring kulturhistorien og naturen. Hermed kan man ikke blot tiltrække flere besøgende, men også skabe en stærkere identitet i og til regionen - en identitet og et brand der vel at mærke er forankret i historien. Det professionelle kunstnermiljø i Odsherred Det professionelle kunstnermiljø i Odsherred Kommune består af cirka 30 kunstnere; hvoraf de fleste indgår i forskellige sammenslutninger. Historien bag kunstnermiljøet i Odsherred strækker sig tilbage til J. Th. Lundbye der gengav det nordvestsjællandske miljø i 1830 erne, men miljøet blomstrede for alvor op i 1930 erne, hvor flere kunstnere flyttede ud fra København og slog sig ned i området. Dette blev startskuddet til en kunstnerkoloni i Odsherred og i dag er Odsherred anerkendt som Danmarks 4. kunstnerkoloni samtidig med at begrebet Odsherred-malerne er blevet til. Kunstnermiljøet præsenteres udadtil i termer som: I dag kan Odsherred fremvise et rigt billede af det danske kunstliv. Aktive malere, ateliers, gallerier og kunsthåndværkere er blevet en del af egnens profil (Team Odsherred, 2008:3). Samtidig findes der en bred vifte af initiativer

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udvalgspolitik Kulturudvalget

Udvalgspolitik Kulturudvalget Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK (UDKAST) KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD: Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional

Læs mere

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune 1 Visionen Kulturlivet bæres af fællesskaber og er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os, og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre,

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Effektvurdering af begivenheder

Effektvurdering af begivenheder Effektvurdering af begivenheder VIBE Produktion og evaluering Agenda Oplevelsesøkonomisk effektvurdering: Model og værktøj Case: Frederiksund vikingespil Metode: Effektvurdering i praksis Gruppearbejde

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,

Læs mere

Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv. Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017

Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv. Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017 Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017 Indhold 1. Indledning 2. Konklusion 3. Vurdering af effekter 3.1. Netværk og relationer 3.2. Virksomhedernes

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

HVAD ER MIKROTURISME?

HVAD ER MIKROTURISME? HVAD ER MIKROTURISME? Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. I projektet Benefit4Regions er der fokus på mikroturisme uden for de større byer

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Eventstrategi. for Furesø Kommune Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK

FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK Tematurisme i SydkystDanmark Visionsoplæg til debat, d. 26. september 2018 Gæster Samfund Kultur Tematurisme Dagens turister har mange ansigter og de bombarderes med tilbud

Læs mere

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes? BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune 2014-2018 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Vi vil sikre og udvikle kultur- og fritidslivet på Fanø og dermed skabe gode mødesteder på tværs af generationer,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere