Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning af frugt og grøntsager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pesticider i frugt og grøntsager 2008-2012. Rangordning af frugt og grøntsager"

Transkript

1 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning af frugt og grøntsager

2 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning af frugt og grøntsager Jens Hinge Andersen, Annette Petersen, Bodil Hamborg Jensen Juni 2014 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

3 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning af frugt og grøntsager Rapport Juni 2014 Af Jens Hinge Andersen, Annette Petersen, Bodil Hamborg Jensen Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Colourbox Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg ISBN: Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

4 Forord DTU Fødevareinstituttet udgav i 2013 rapporten Pesticides Residues Results from the period ( Overvågningsrapporten ). Heri blev bl.a. foretaget en risikovurdering af det kroniske indtag af pesticidrester i fødevarer på det danske marked. Rapporten var baseret på resultater fra Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester i fødevarer for årene Fødevareinstituttet har efterfølgende fået en forespørgsel fra Fødevarestyrelsen om at forsøge at belyse den indbyrdes rangorden for de enkelte typer af frugt og grøntsager for så vidt angår pesticidrestindhold målt ud fra de principper, der lå bag beregningen af Hazard Index, i den føromtalte rapport. Dette indebærer visse problemer, som skyldes usikkerhed omkring bidraget fra ikke påviste pesticidrester. Nærværende rapport beskriver nogle af de problemer, der vanskeliggør en simpel rangordning af afgrøderne. Pesticidbelastningen i frugt og grøntsager, baseret på forskellige beregningsmodeller, er illustreret grafisk for forskellige afgrødetyper, og belastningen er sammenlignet i afgrøder, hvor der er resultater for både danske og udenlandske prøver. På grund af de nævnte vanskeligheder er det vigtigt at være bevidst om baggrund, forudsætninger og usikkerheder før data benyttes til fx at anbefale eller tilrettelægge et kostvalg. Der er grund til at fastholde overvågningsrapportens vurdering af, at pesticidrestindholdet i en gennemsnitlig dansk kost ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring på baggrund af den nuværende viden om pesticidernes effekt og at en varieret kost er en hensigtsmæssig vej til en sund kost. Mørkhøj, Juni 2014 Jens Hinge Andersen Seniorrådgiver Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

5 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

6 Indhold Summary Indledning Metoder Usikkerheder Resultater og diskussion Konklusion Referencer Bilag A Afgrøder, sorteret efter Pesticidbelastning (jf. Model 0) Bilag C Dansk vs. udenlandsk Bilag D Pesticidbelastning på tabelform Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

7 Summary In order to quantify the pesticide load for different types of fruit and vegetables, a pesticide load has been calculated using ADI values and two different classes of models for the average concentration of a pesticide in a commodity; one class might underestimate the load, while the other might overestimate the load. Since the toxicological values are ADIs, only chronic exposure is addressed. The pesticide load has been evaluated as a tool for a simple ranking of the commodities. For some commodities a ranking seems feasible, while for others a simple ranking is hindered by a large difference between the two model classes. A comparison of the pesticide load for 15 commodities where more than 10 samples of Danish as well as foreign grown samples had been analysed, showed that for 10 commodities the pesticide load was clearly lower for the Danish than for the foreign samples, while for four commodities no clear ranking could be performed. For the last commodity (head cabbage) the load was highest for the Danish samples due to a detection of lambda cyhalothrin in a Danish sample. The difference between the models would in some cases be reduced by lowering the detection limits of the analytical methods. Introduction of a model that split the group Foreign samples into the individual countries reduced the span between the models, but might introduce a higher uncertainty due to few samples per country. Detailed knowledge on use patterns in the different countries could be taken into consideration, if available, which might reduce the span between models. Splitting the group Foreign samples revealed that the pesticide load for a commodity can be significantly different for different countries. It should also be considered that data used in the calculations are historical; possible changes in pesticide use could influence the future pesticide load. On a general level, the results confirm the conclusions of the 2013 report Pesticides Residues Results from the period : The ADIs will not be exceeded by exposure from pesticides in an average varied diet. Generally, the exposure to pesticides can be reduced by choosing Danish grown commodities instead of similar foreign grown. 6 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

8 1. Indledning DTU Fødevareinstituttet udgav i 2013 rapporten Pesticides Residues Results from the period (Petersen 2013) ( Overvågningsrapporten ). Heri blev bl.a. foretaget en risikovurdering af det kroniske indtag af pesticidrester i fødevarer på det danske marked. Rapporten var baseret på resultater fra Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester i fødevarer for årene I beregningerne indgik skøn over det gennemsnitlige restindhold for hver varetype for hhv. danskproducerede og udenlandske varer. En væsentlig kilde til usikkerhed for beregning af det gennemsnitlige restindhold skyldes det forhold, at når man ser på det enkelte pesticid i en enkelt afgrøde, findes der i mange tilfælde ofte meget få prøver med påviste restindhold. Men analysemetoder har en mindste grænse for, hvor små restindhold, der kan påvises, så selv om et pesticid ikke er påvist, kan det ikke udelukkes, at der er små restindhold af stoffet alligevel. Der findes ikke internationalt velunderbyggede metoder til at beregne indflydelsen af disse ikke påviste restindhold i situationer, hvor påvisningsfrekvensen er lav. For miljøforurenende stoffer, hvor det kan antages, at de findes i alle prøver også hvor stofferne ikke påvises anvendes ofte en tilnærmelse, hvor restindholdet sættes til en vis del af påvisningsgrænsen fx 50%. Denne antagelse er specielt acceptabel, hvis frekvensen af prøver med påvist stof er over 60% (EFSA 2010). For stoffer med en lav frekvens af fund (<20%) anbefales det af f.eks. WHO (GEMS/Food EURO 1995), at man foretager to beregninger. Den ene er en beregning hvor alle indhold, der er under analysemetodens påvisnings eller bestemmelsesgrænse, sættes til 0. Ved den anden beregning sættes indhold under grænsen til en værdi, f.eks. det halve af bestemmelsesgrænsen. For de pesticidrestindhold, der indgår i rapporten, er påvisningsfrekvensen under 10% for 80% af de enkelte kombinationer af stof, afgrøde og oprindelse (dansk/udenlandsk) og under 20% for 89% af kombinationerne. I Fødevareinstituttets rapport blev der brugt forskellige modeller for beregning af et gennemsnitligt restindhold for et pesticid i en afgrøde af enten dansk eller udenlandsk oprindelse. I nærværende rapport er bl.a. anvendt to af disse modeller: Model 0 1 : Alle indhold under bestemmelsesgrænsen, LOQ, blev sat til 0 (nul), hvorefter et gennemsnitligt indhold blev beregnet. Model 1 2 : For alle grupper (dvs. kombinationer af pesticid, afgrøde og oprindelse (dansk hhv. udenlandsk)), hvor der var mindst én påvisning af stoffet, blev alle indhold under bestemmelsesgrænsen, LOQ, sat til ½LOQ. Hvis det beregnede gennemsnit herefter var mere end 25 gange større end det, der blev beregnet efter Model 0, blev der i stedet anvendt 25 gange det gennemsnit, der blev beregnet efter Model 0. I begge modeller blev der for en række afgrøder, der normalt spises uden skræl, korrigeret for pesticidindholdet i skrællen. 1 Den model, der her kaldes Model 0, blev benævnt Model 1 i overvågningsrapporten. 2 Den model, der her kaldes Model 1, blev benævnt Model 3 i overvågningsrapporten. Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 7

9 Der blev således brugt modeller, hvor den ene (Model 0) må forventes at undervurdere indholdet af pesticider, mens den anden (Model 1) formodes at give resultater, som i hvert fald ikke er for lave, og som i nogle tilfælde kan være overestimerede. Beregninger, baseret på Model 1, viste, at den gennemsnitlige eksponering for pesticidrester var acceptabel, både for hvert enkelt pesticid og for den samlede eksponering af alle undersøgte stoffer (målt som Hazard Index 3 ). Det var derfor ikke nødvendigt at forfine modellerne yderligere for at opfylde rapportens mål. Rapporten kunne også konkludere, at den gennemsnitlige eksponering for pesticider (målt som Hazard Index) kunne nedsættes ganske væsentligt (til omkring halvdelen), hvis forbrugere valgte at spise dansk producerede varer, hvor det var muligt (altså danske æbler, men udenlandske appelsiner). Denne konklusion var stort set den samme, uanset hvilken af modellerne, der blev brugt. Der henvises til rapporten for en nærmere beskrivelse af modellernes beregninger og forudsætninger. I nærværende rapport er desuden anvendt en variant af Model 1 (benævnt Model 1B), som forfiner beregningen af Model 1 mht. de udenlandsk producerede afgrøder: Model 1B: For alle kombinationer af stof, oprindelsesland og afgrøde, hvor der var mindst én påvisning af stoffet, blev alle indhold under bestemmelsesgrænsen, LOQ, sat til ½LOQ. For lande uden påvisninger blev indhold sat til 0 (nul). Herefter blev der udregnet et vægtet 4 gennemsnit for afgrødens indhold af stoffet; Hvis det beregnede gennemsnit herefter var mere end 25 gange større end det, der blev beregnet efter Model 0, blev der i stedet anvendt 25 gange det gennemsnit, der blev beregnet efter Model 0. Der er altså her anvendt to klasser af modeller. Den ene (Model 0) kan undervurdere pesticidbelastningen, men er uafhængig af, hvor mange lande, der indgår. Den anden klasse (Model 1 og 1B) kan overvurdere belastningen. Overvurderingen kan for Model 1 yderligere være for stor i de tilfælde, hvor der indgår lande med meget forskellige anvendelsesmønstre, mens overvurderingen måske er for lille for Model 1B, hvis prøveantallet er lille for en væsentlig del af de indgående lande. Opsplitning i oprindelseslande viste også, at der for den enkelte afgrøde kan være store forskelle i pesticidbelastningen for de enkelte lande. 3 Hazard Index (HI) er summen af Hazard Quotients (HQ) for alle pesticider. HQ for det enkelte pesticid er summen af indtaget af stoffet fra alle afgrøder divideret med stoffets Acceptable Daglige Indtag (ADI). 4 Vægtning med antal prøver for hvert oprindelsesland. 8 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

10 2. Metoder Data er opgjort for hver vare, produceret i Danmark, hhv. i udlandet. Der er medtaget de afgrøder af frugt og grøntsager, som blev medtaget i overvågningsrapporten for Ligesom i overvågningsrapporten er resultater fra økologisk dyrkede afgrøder ikke medtaget her. Resultater fra Fødevarestyrelsens kontrolprogrammer viser, at økologiske prøver som hovedregel er fri for påviselige pesticidrester, og det er derfor ikke relevant at medtage dem her. Som mål for pesticidbelastningen er brugt summen af de beregnede gennemsnitlige indhold for hvert påvist stof divideret med stoffets ADI. Pesticidbelastningen er således kun vurderet i relation til kroniske indtag, dvs. langtidsvirkninger: ø / å ø Der er ikke fastlagt et generelt accepteret navn for dette mål; det er i nærværende rapport benævnt Pesticidbelastning eller PB. Enheden er (kg konsumeret afgrøde/kg legemsvægt/dag) 1 og er for et enkelt pesticid et mål for, hvor meget der kan spises af afgrøden pr. kg legemsvægt uden at ADI overskrides (hvis de(n) pågældende afgrøde(r) er den eneste kilde til stoffet. Sammenhængen mellem Pesticidbelastning og det mål, Hazard Index, der blev anvendt i overvågningsrapporten er: En tolkning af Pesticidbelastning: Hvis pesticidbelastningen for en afgrøde er 50, vil pesticidindtaget for en person på 50 kg ikke overskride ADI, med mindre der spises mere end 1 kg af afgrøden hver dag (eller hvis der er andre kilder til pesticidet). Dvs. hvis hele kosten sammensættes af afgrøder, der alle har en pesticidbelastning under 50, kan personen på 50 kg samlet spise mindst 1 kg af disse om dagen. Altså: Acceptabelt daglig konsum = Personvægt / Pesticidbelastning Hvis pesticidbelastningen er 25, kan personen samlet spise 50 kg/25 = 2 kg om dagen uden ADI overskrides og en person på 75 kg ville kunne spise 75 kg/25 = 3 kg om dagen (men så ville der måske opstå andre kostbetingede problemer ). Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 9

11 3. Usikkerheder Fødevareinstituttet har i nærværende rapport valgt at vise en række resultater for de enkelte afgrøder, beregnet ud fra de samme modeller, som blev anvendt i overvågningsrapporten dog er der anvendt data fra femårsperioden (Jensen 2014) i stedet for overvågningsrapportens data fra De offentliggjorte data er primært beregnet til brug for Fødevarestyrelsens informationskampagner, men er gjort tilgængelige som baggrundsinformation for forbrugere og andre interesserede. Det er vigtigt at være bevidst om baggrund, forudsætninger og usikkerheder før data benyttes til fx at anbefale eller tilrettelægge et kostvalg. Der er grund til at fastholde overvågningsrapportens vurdering af, at pesticidrestindholdet i en gennemsnitlig dansk kost ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring på baggrund af den nuværende viden om pesticidernes effekt. Og at en varieret kost er en hensigtsmæssig vej til en sund kost. De resultater, der indgår i vurderingen af den samlede kost er sammensat af bidrag fra de enkelte fødevarer og pesticider. Bidraget fra disse kan variere meget fra model til model, og der er flere eksempler på, at en vare, der vurderes at have en mindre belastning end en anden ud fra den ene model, har en større belastning, når der vurderes efter den anden model. Tabel 1 viser nogle eksempler. Tabel 1: Eksempler på forskelle mellem modeller Afgrøde PB a), Model 0 PB, Model 1B PB, Model 1 Gulerod (DK b) ) 0, Gulerod (UDL c) ) 2,2 6 9 Tomat (UDL) 2, Appelsin (UDL) 5, Agurk (UDL) 2, Fersken (UDL) 5, a) Pesticidbelastning; b) Dansk produceret; c) Udenlandsk produceret Det forhold, at alle resultater for en udenlandsk afgrøde samles, kan for Model 1 betyde, at prøver fra lande, hvor et givet pesticid ikke er påvist, alligevel antages at indeholde rester af det pågældende pesticid, hvis det har været påvist i et af de andre lande. Dette kan medføre en overestimering af restindholdet. Beregningerne er derfor forfinet ved at behandle hvert land for sig (model 1B); her viser der sig så det problem, at prøveantallet i mange tilfælde bliver meget begrænset for den enkelte kombination af afgrøde og land, hvilket kan medføre en underestimering af restindholdet og øge usikkerheden på beregningsresultatet. Da danske prøver jo i forvejen kun kommer fra ét land, er der her ingen forskel mellem Model 1 og Model 1B. 10 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

12 For model 0 påvirker en samling af alle udenlandske prøver i én gruppe derimod ikke resultatet. Der fås samme resultat, som hvis beregninger opdeles på lande. Der er derfor taget udgangspunkt i Model 0 i den grafiske afbildning her i rapporten, selv om det må forventes, at Model 0 i nogle tilfælde undervurderer pesticidbelastningen. Det må understreges, at selv om udenlandske afgrøder her opfattes som én gruppe (med en fordeling mellem lande, der svarer til den fordeling, som prøveudtagningen repræsenterer) kan der være store forskelle i pesticidbelastningen for de enkelte lande. Endelig bruger beregningerne historiske data. I afsnit 4.3 Detaljerede undersøgelser vises, at nogle af de stoffer, som har bidraget væsentligt til belastningen for nogle afgrøder synes håndteret, idet maksimalgrænseværdien for disse stoffer er nedsat siden periodens start i Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 11

13 4. Resultater og diskussion Resultater er vist i bilag, dels som histogrammer, dels som tabeller. Desuden er et Excel regneark med detaljerede data gjort tilgængeligt. Excel filen indeholder dels tabellerede data med mulighed for sortering og udvalg baseret på kriterier som fx afgrøder, oprindelse, konsum og prøveantal. Dels indeholder filen en grafisk afbildning af data med udvalgte filtrerings og sorteringsmuligheder. I de fleste histogrammer er kun vist resultater for de kombinationer af afgrøde/oprindelse, hvor der er resultater for mindst 10 prøver. I Excel filen er det muligt også at se resultater, hvor der er mindre end 10 prøver. Disse resultater vises for fuldstændighedens skyld, men det må understreges meget kraftigt, at disse resultater ikke kan antages at repræsentere afgrøden. Figur 1: Symbolforklaring til grafik 12 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

14 4.1. Sortering efter Pesticidbelastning I figur 2 er vist de 22 afgrøder med størst PB, beregnet efter Model 0. Det ses, at kun to afgrøder har en PB større end 50 jf. Model 0 eller Model 1B: Ærter med bælg, UDL (PB=73 5 /86 6 ) og kirsebær, UDL (51/54). Beregnet efter Model 1 er der fire: Ærter med bælg, UDL (RF=102), kirsebær, UDL (90), bønner med bælg, UDL (78) og æbler, UDL (51). Som nævnt må det forventes, at resultater for Model 1 i nogle tilfælde er vurderet for højt i forhold til de tilsvarende danske, mens Model 1B kan være for lav. I bilag A er alle afgrøder med mere end 10 prøver vist som grafik (hvis der har været påvisninger). Alle data er vist på tabelform i Bilag C. Det ses, at en rangordning er vanskeliggjort ved, at forholdet mellem resultater for de to modeller varierer meget fra afgrøde til afgrøde; den sande værdi ligger mellem de to værdier, men vi ved ikke hvor. En simpel sortering efter en af modellerne er derfor generelt ikke anvendelig til rangordning. Figur 2: Afgrøder med størst PB jf. Model 0 5 Model 0 6 Model 1B Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 13

15 Vanskelighederne ved en rangordning er forsøgt anskueliggjort i Figur 3, hvor tre afgrøder (Fig.3b) er sammenlignet dels med afgrøder, der har en entydigt mindre pesticidbelastning (Fig. 3a), dels med afgrøder, hvor en rangorden ikke umiddelbart lader sig gøre (Fig. 3c). De tre afgrøder i Fig. 3b (mango(udl), frisk figen(udl) og bladselleri(udl)) har nogenlunde samme pesticidbelastning; der er ikke stor forskel, hverken mellem afgrøder eller mellem resultater fra de tre modeller. Figur 3: Udvalgte afgrøder fra figur 2 De tre afgrøder i Fig. 3a (mandarin, clemmentin (UDL), pære(dk) og citron, lime(udl) har også nogenlunde samme pesticidbelastning indbyrdes, men belastningen er tydeligt mindre end for de tre afgrøder i Fig. 3b: Den høje værdi (fra Model 1) ligger for alle afgrøder i Fig. 3a under den lave værdi (fra Model 0) for de tre afgrøder i fig. 3b. I modsætning hertil kan det ikke umiddelbart afgøres, om de tre afgrøder i Fig. 3c (æble (UDL), spinat(udl), bønner med bælg (UDL)) har en pesticidbelastning, der er større eller mindre end de tre fra Fig. 3b, da intervallerne mellem Model 0 og Model 1B og/eller Model 1 overlapper. Mulighederne for at rangordne afgrøderne ville øges, hvis det var muligt at opstille en realistisk model, der mindskede forskellen mellem øvre og nedre grænse på de beregnede værdier. Mere følsomme analysemetoder ville kunne sænke bestemmelsesgrænserne, hvilken ville kunne reducere forskellen mellem de to modeller. 14 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

16 Opdeling af gruppen Udenlandsk på de enkelte lande (Model 1B) har i mange tilfælde reduceret forskellen til Model 0, men kan undervurdere belastningen og øge usikkerheden mellem afgrøderne. Det er også muligt, at en nøjere granskning af de resultater, der giver anledning til store forskelle mellem de to modeller kunne føre til korrektioner, der reducerer forskellene. Fx forsøges der både i Acropolis modellen (van Klaveren 2013) og i EFSA regi (EFSA 2013), at inddrage en viden om anvendelse af pesticider i producentlandene for at beslutte, hvordan resultater under LOQ skal håndteres. Dette er dog et meget omfattende arbejde, men hvis data på et senere tidspunkt bliver tilgængelige fra fx EFSA kunne de indarbejdes i en dansk model Dansk vs. udenlandsk Figur 4: Sammenligning af dansk og udenlandsk produceret frugt og grøntsager a og b: PB mindst for dansk producerede; c og d: Uafklaret; e: PB mindst for udenlandske. Afgrøder er sorteret alfabetisk inden for: a: Frugt; b og d: Grøntsager For 15 afgrøder (frugt og grøntsager) var der resultater for mere end 10 prøver for både dansk og udenlandsk producerede prøver. For 10 af disse (blomme, jordbær, æble, agurk, blomkål, kartoffel, løg, porre, spinat og tomat) var den gennemsnitlige pesticidbelastning lavere for danske end for udenlandsk producerede prøver (fig. 4a og 4b). I disse tilfælde var PB, også beregnet efter den høje model (Model 1), lavere for danske prøver end den lave model (Model 0) for udenlandske prøver. For fire afgrøder (pære, gulerod, salat og ærter uden bælg) er det ikke muligt at afgøre, om det er de danske eller de udenlandske, der har den laveste belastning, da spændet mellem Model 0 og Model 1 eller 1B overlapper for hver afgrøde (fig. 4c og 4d). Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 15

17 For en afgrøde (hvidkål o.l.) har en enkelt påvisning (af lambda cyhalothrin) i de danske prøver bevirket, at PB er størst for de danske producerede prøver (der var ingen påvisninger i de udenlandske prøver) (fig. 4e). Disse tal understøtter overvågningsrapportens konklusion om, at eksponeringen for pesticider kan nedsættes, hvis der generelt vælges dansk produceret frugt og grøntsager, hvor det er muligt. For knap 30 afgrøder har der været udtaget mindre end ti prøver af både dansk og udenlandsk producerede prøver. Her er tendensen mindre tydelig, især for grøntsager, men på grund af de lave prøveantal kan disse resultater ikke antages at være repræsentative for afgrøderne Detaljerede undersøgelser Enkelte afgrøder er blevet undersøgt mere detaljeret. Det bør dog bemærkes, at enkelte af de nævnte pesticider ikke har været med i undersøgelsesprogrammet for alle fem år, da analyseprogrammet revideres løbende. Gulerod: Danske: Her er der relativ stor forskel mellem Model 0 og Model 1 (faktor: 18). Der er undersøgt ca. 200 prøver; der blev påvist azoxystrobin (5 påvisninger), boscalid (2), chlorfenvinphos (2), HCH (1), linuron (8) og quintozen (3). Heraf bidrog chlorfenvinphos med 26% 7 (39% 8 ) og linuron med 63%(53%) 9, eller tilsammen 89%(92%). HCH og quintozen rester kan skyldes tidligere anvendelser af quintozen; undersøgelser har vist, at disse stoffer kan findes i bl.a. gulerødder mange år efter en anvendelse af quintozen. Udenlandske: Linuron var også den største bidragyder for udenlandske prøver: 90%(76%), hvor der blandt 84 prøver blev påvist azoxystrobin, carbendazim og benomyl, boscalid, carbaryl, chlorpyrifosmethyl, difenoconazol, linuron, pendimethalin, propamocarb, tebuconazol samt tolclofos methyl. Hvidkål o.l. Danske: Der blev undersøgt 34 prøver af dansk hvidkål o.l., og påvist lambda cyhalothrin i en enkelt prøve. Udenlandske: Der blev ikke påvist pesticider i 16 prøver af udenlandske hvidkål o.l. Pærer: Danske: De hyppigste påvisninger og største bidragydere til eksponering fra de ca. 100 danske pærer var bitertanol (24 påvisninger, 53% (52%) og chlormequat (22 påvisninger, 31%(24%)). Øvrige påviste stoffer var boscalid (3), dithiocarbamater (9) og pyraclostrobin (6). Rester af chlormequat kan skyldes en tidligere anvendelse af stoffet. 7 jf. Model 0 8 Værdier i parentes: Jf. Model 1 9 Det relative bidrag for linuron er her lavest ved Model 1, fordi den relative forskel mellem PB for Model 0 og Model 1 er ca. dobbelt så stort for chlorfenvinphos (faktor: 25) som for linuron (faktor: 14). 16 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

18 Udenlandske: Blandt de ca. 200 prøver af udenlandske pærer blev fundet acetamiprid, azinphos methyl, carbendazim og benomyl, carbaryl, chlormequat, chlorpyrifos, chlorthal dimethyl, cyprodinil, deltamethrin, diethofencarb, difenoconazol, diphenylamin, dithiocarbamater, ethoxyquin, fenazaquin, fludioxonil, imazalil, iprodion, lambda cyhalothrin, linuron, mecoprop, methomyl og thiodicarb, methoxyfenozid, penconazol, pirimicarb, pyraclostrobin, pyrimethanil, quizalofop, tebufenpyrad, thiabendazol, thiacloprid, thiophanate methyl, trifloxystrobin, triflumuron og captan/folpet. Der var ikke enkelte stoffer, der alene bidrog med mere end ca. 20% af belastningen. Spinat: Dansk: Der blev påvist linuron i en enkelt af de 67 analyserede danske prøver, men denne ene påvisning bidrog alligevel med 65%(90%) af pesticidbelastningen. De øvrige påviste pesticider var azoxystrobin (1), boscalid (2), cypermethrin (5), iprodion (1) og pyraclostrobin (1). Udenlandske: Der blev påvist omethoat i to af de ca. 100 udenlandske prøver; disse påvisninger bidrog med 57%(70%) af pesticidbelastningen. De øvrige påviste pesticider var: acetamiprid, azoxystrobin, carbendazim og benomyl, boscalid, chlorpropham, chlorpyrifos, cypermethrin, deltamethrin, dithiocarbamater, etofenprox, fludioxonil, indoxacarb, iprodion, lambda cyhalothrin, linuron, phenmedipham, propamocarb, pymetrozin, pyraclostrobin, quizalofop, triadimefon og orthophenylphenol. Kirsebær og ærter med bælg: To afgrøder havde væsentligt højere pesticidbelastning end tilsvarende andre: Kirsebær blandt frugter og ærter med bælg blandt grøntsagerne (i begge tilfælde blev der kun undersøgt udenlandske prøver). Disse to afgrøder er undersøgt mere detaljeret mht. oprindelseslande og stoffer. For begge afgrøder var de største bidragydere til pesticidbelastningen de organophosphatholdige pesticider dimethoat og omethoat (omethoat resterne kan stamme fra en anvendelse af dimethoat) og monocrotophos (kirsebær), hhv. methamidophos (ærter). Disse stoffer bidrog med 96%(96%) (kirsebær), hhv. 83%(79%) (ærter). I begge tilfælde skyldtes et væsentligt bidrag til pesticidbelastningen indholdet i nogle få prøver fra enkelte af landene (kirsebær: Frankrig (2 påviste/2 analyserede prøver), Tyrkiet (1/2); ærter: Guatamala (2/5), Kenya (8/19). Når prøveantallet er lavt, kan tallene næppe tages som repræsentative for prøver fra de pågældende lande. Ændrede maksimalgrænseværdier Maksimalgrænseværdien (MRL) for chlorfenvinphos blev nedsat fra 0,5 mg/kg til 0,02* mg/kg i og igen i 2013 til 0,001* mg/kg 11. Maksimalgrænseværdien for bitertanol blev nedsat fra 2 mg/kg til 0,01* mg/kg i Der er derfor grund til at antage, at pesticidbelastningen fra disse stoffer vil mindskes. Der er ikke sket en ændring af MRL for linuron og lambda cyhalotrhin efter MRL for dimethoat blev nedsat i 2009 for både kirsebær (fra 1 mg/kg til 0,2 mg/kg) og ærter med bælg (fra 1 mg/kg til 0,02* mg/kg) 13. MRL for methamidophos blev nedsat fra 0,5 mg/kg til 0,01* mg/kg i 10 Reg. (EU) No 310/ Reg. (EU) No 1138/ Reg. (EU) No 1138/ Reg. (EC) No 1097/2009 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 17

19 MRL for monocrotofos 14 blev i 2012 sat til den generelle værdi 0,01* mg/kg. Der er derfor grund til at antage, at disse stoffer i fremtiden vil bidrage mindre til belastningen af disse afgrøder fremover. 14 Reg. (EU) No 899/ Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

20 5. Konklusion Der er opstillet et mål for pesticidbelastningen i relation til det kroniske indtag ved konsum af en afgrøde. Pesticidbelastningen er beregnet for en række frugt og grøntsager ud fra ADI og det gennemsnitlige indhold af pesticider. Der er anvendt to modelklasser for det gennemsnitlige indhold af et pesticid i en afgrøde; den ene undervurderer muligvis belastningen, mens den anden muligvis overvurderer den. Det er forsøgt vurderet, om pesticidbelastningen kan bruges til en simpel rangordning af afgrøderne. For en del afgrøder kan en indbyrdes rangordning foretages, men for andre afgrøder er forskellen mellem de to modelklasser desværre så stor, at en simpel rangordning ikke kan foretages på det foreliggende grundlag. Ved en sammenligning af de 15 afgrøder, hvor der er analyseret mere end 10 prøver af både dansk og udenlandsk producerede prøver, var pesticidbelastningen for de 10 af afgrøderne entydigt lavest for de dansk producerede; for fire afgrøder var situationen uafklaret, mens belastningen for den sidste afgrøde (hvidkål) var størst for de danske prøver (pga. af en enkelt påvisning af lambda cyhalothrin). Selv om udenlandske afgrøder her opfattes som én gruppe (med en fordeling mellem lande, der svarer til den fordeling, som prøveudtagningen repræsenterer) der kan være store forskelle i pesticidbelastningen for de enkelte lande. Forskellen mellem modellerne ville i nogle tilfælde kunne mindskes med mere følsomme analysemetoder med lavere bestemmelsesgrænser. Introduktion af en model, hvor gruppen Udenlandsk opdeles på de enkelte lande, har i nogle tilfælde reduceret forskellen mellem de to modeller, men vil formodentligt øge usikkerheden mellem afgrøderne. Desuden ville et kendskab til anvendelsen af pesticider i de forskellige lande kunne indgå i beregninger, hvilket kunne reducere forskellen mellem modellerne. Det må også medtages i betragtningerne, at de data, der ligger til grund for beregningerne, er historiske og ikke tager hensyn til evt. senere ændringer i pesticidanvendelse eller regulering. Overordnet bekræfter resultaterne konklusionerne fra overvågningsrapporten: Pesticidrestindholdet i en gennemsnitlig varieret kost vil ikke medføre, at ADI er overskrides. Pesticideksponering kan reduceres ved generelt at vælge dansk producerede afgrøder i stedet for tilsvarende udenlandsk producerede. Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 19

21 Referencer EFSA 2010: European Food Safety Authority; Management of left censored data in dietary exposure assessment of chemical substances. EFSA Journal 2010; 8(3). doi: /j.efsa (http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/1557.pdf ) EFSA 2013: Personlig kommunikation GEMS/Food EURO 1995: Second Workshop on Reliable Evaluation of Low Level Contamination of Food. Report on a Workshop in the Frame of GEMS/Food EURO. Kulmbach, Federal Republic of Germany. (http://www.who.int/foodsafety/publications/chem/en/lowlevel_january2013.pdf?ua=1 ) Petersen 2013: Pesticides Residues Results from the period Petersen, A.; Jensen, B.H.; Andersen, J.H. ; Poulsen, M.E. ; Christensen, T. ; Nielsen, E., Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet (ISBN: )) (http://www.food.dtu.dk/english/~/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub 2013/rapport_overvaagning_pesticider_ ashx). Jensen 2014: Pesticidrester i fødevarer Jensen, B.H.; Andersen, J.H.; Petersen, A.. Fødevarestyrelsen (ISBN: ) (http://www.foedevarestyrelsen.dk/publikationer/alle%20publikationer/ pdf) van Klaveren 2013: Personlig kommunikation 20 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

22 Bilag A Afgrøder, sorteret efter Pesticidbelastning (jf. Model 0) Kun afgrøder med mindst 10 prøver (dansk (DK) eller udenlandsk (UDL) er medtaget. A.1. Skala: PB Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 21

23 A.2. Skala: PB 0 25 Bemærk, at nogle søjler går ud over figurens overkant. 22 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

24 Afgrøder uden påvisninger: Asparges (UDL: 16), Blomkål (DK: 12), Hasselnød (UDL: 10), Hvidkål o.l. (UDL: 16), Jordskok (DK: 11), Rødbede (DK: 21) og Rødkål (DK: 14). Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 23

25 24 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

26 Bilag C Dansk vs. udenlandsk B.1. Frugt (inkl. afgrøder med mindre end 10 prøver) Samme data, to forskellige skalaer. Alfabetisk sortering. Bemærk, at nogle søjler går ud over figurens overkant. Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 25

27 B.2. Grøntsager (inkl. afgrøder med mindre end 10 prøver) Samme data, to forskellige skalaer. Alfabetisk sortering. Bemærk, at nogle søjler går ud over figurens overkant. 26 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

28 Bilag D Pesticidbelastning på tabelform Vare Oprindelse Antal analyseret Antal påvisninger Pesticidbelastning, Model 0 Pesticidbelastning, Model 1B Pesticidbelastning, Model 1 Abrikos UDL ,1 8,6 11 Agurk DK ,2 0,6 0,6 Agurk UDL ,9 7,3 10 Ananas UDL 9 5 3,3 3,3 3,4 Appelsin UDL ,2 6,7 10 Asparges DK Asparges UDL Aubergine UDL ,0 1,9 2,9 Avocado UDL ,3 5,4 6,2 Babymajs UDL ,3 2,4 2,6 Banan UDL ,8 1,1 1,2 Bladselleri DK Bladselleri UDL Blomkål DK Blomkål UDL ,8 1,9 3,2 Blomme DK ,6 5,5 5,5 Blomme UDL ,9 8,9 15 Blåbær DK 2 1 1,0 1,1 1,1 Blåbær UDL ,2 4,9 11 Broccoli DK Broccoli UDL ,7 2,9 4,9 Bær, andre DK Bær, andre UDL 9 8 2,3 2,8 5,8 Bønner med bælg DK 3 1 0,7 0,7 0,7 Bønner med bælg UDL Chili UDL Citron, lime UDL ,6 8,0 8,9 Courgette DK Courgette UDL ,5 1,1 1,4 Dild UDL 1 1 2,8 2,8 2,8 Fennikel UDL ,8 1,0 1,1 Fersken UDL , Figen, frisk UDL Forårsløg DK Forårsløg UDL Frugt, exotisk UDL , Granatæble UDL ,0 4,5 7,9 Grapefrugt UDL ,2 8,1 11 Grønkål DK Grønkål UDL 2 1 1,4 1,4 1,5 Grøntsag, uspecifik UDL Gulerod DK , Gulerod UDL ,2 5,7 9,1 Hasselnød UDL Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 27

29 Vare Oprindelse Antal analyseret Antal påvisninger Pesticidbelastning, Model 0 Pesticidbelastning, Model 1B Pesticidbelastning, Model 1 Hindbær, brombær DK 2 3 8,8 8,9 8,9 Hindbær, brombær UDL ,2 9,2 35 Hvidkål o.l. DK ,5 0,5 Hvidkål o.l. UDL Hvidløg UDL ,2 Hørfrø UDL Jordbær DK ,3 4,8 4,8 Jordbær UDL , Jordnød UDL Jordskok DK Jordskok UDL Kaki UDL ,7 1,9 2,7 Kartoffel DK ,3 0,3 Kartoffel UDL ,0 3,2 4,9 Kikærter UDL ,7 3,9 3,9 Kinakål DK Kinakål UDL Kirsebær UDL Kiwi UDL ,5 9,6 11 Kokosflager UDL Koriander, blade UDL Krydderier UDL Krydderurter o.l. UDL Kørvel UDL Linser UDL ,2 3,2 3,3 Løg DK ,1 0,1 Løg UDL ,5 1,3 3,1 Majs DK Majs UDL Mandarin, clementin UDL ,4 8,3 8,8 Mandel UDL Mango UDL Melon UDL ,4 0,9 1,5 Mineola UDL ,3 8,4 8,4 Nektarin UDL , Okra UDL Papaya UDL Pastinak DK ,2 5,8 5,8 Pastinak UDL 4 1 0,7 1,1 1,8 Peberfrugt DK Peberfrugt UDL ,0 5,9 15 Persille DK Persille UDL 4 2 1,7 3,4 4,2 Persillerod DK ,1 0,1 Persillerod UDL 5 1 0,1 0,2 0,4 Pinjekerne UDL Pomelo UDL ,3 3,6 4,0 Porre DK ,1 0,3 0,3 Porre UDL ,0 1,6 2,2 Purløg UDL 4 4 2,2 2,2 3,1 28 Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning

30 Vare Oprindelse Antal analyseret Antal påvisninger Pesticidbelastning, Model 0 Pesticidbelastning, Model 1B Pesticidbelastning, Model 1 Pære DK ,6 9,0 9,0 Pære UDL , Rabarber DK Rabarber UDL 6 2 0,3 0,5 0,5 Radise DK 2 4 1,6 1,6 1,6 Radise UDL 7 8 7,8 7,8 12 Ribs/Solbær DK 1 3 5,2 5,2 5,2 Ribs/Solbær UDL Rosenkål DK ,3 1,3 1,3 Rosenkål UDL 8 4 0,4 0,9 0,9 Ruccola DK 4 4 1,4 1,6 1,6 Ruccola UDL Rødbede DK Rødbede UDL Rødkål DK Rødkål UDL 6 1 0,1 0,1 0,3 Salat DK ,9 7,9 7,9 Salat UDL ,7 9,9 12 Selleri DK ,3 1,6 1,6 Selleri UDL 6 3 5,3 7,9 10 Sesamfrø UDL Spinat DK ,4 6,6 6,6 Spinat UDL Stikkelsbær DK Stikkelsbær UDL ,2 6,7 7,3 Svampe DK Svampe UDL ,2 1,6 2,4 Søde kartofler UDL Te UDL ,1 0,2 0,7 Tomat DK Tomat UDL ,8 8,0 18 Tranebær UDL 6 1 0,3 1,1 1,2 Valnød UDL Vandmelon UDL ,1 0,2 0,6 Vindrue UDL , Æble DK ,0 7,4 7,4 Æble UDL Ærter med bælg DK Ærter med bælg UDL Ærter uden bælg DK ,6 1,7 1,7 Ærter uden bælg UDL ,0 1,1 2,5 : Mindre end 10 prøver Pesticider i frugt og grøntsager Rangordning 29

31 Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade 19 DK Søborg T: F: ISBN:

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2011

Pesticider i kosten 4. kvartal 2011 Pesticider i kosten 4. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 2011 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør en sundhedsmæssig

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2016 Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 203 Pesticider i kosten 4. kvartal 203 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-64 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt,

Læs mere

Pesticider i frugt og grøntsager

Pesticider i frugt og grøntsager Supplement til rapporten Pesticider i frugt og grøntsager 2008-2012 Rangordning af frugt og grøntsager Jens Hinge Andersen, Annette Petersen, Bodil Hamborg Jensen Juni 2014 Supplement til rapporten Pesticider

Læs mere

Pesticidrester i frugt og grøntsager Kostens pesticidbelastning fra frugt og grøntsager

Pesticidrester i frugt og grøntsager Kostens pesticidbelastning fra frugt og grøntsager Pesticidrester i frugt og grøntsager 2010-2014 Kostens pesticidbelastning fra frugt og grøntsager Pesticidrester i frugt og grøntsager 2010-2014 Kostens pesticidbelastning fra frugt og grøntsager Jens

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2012

Pesticider i kosten 4. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 202 Pesticider i kosten 4. kvartal 202 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-64 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt,

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2016

Pesticider i kosten 2. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2016 Pesticider i kosten 2. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Pesticidrester i fødevarer Jens Hinge Andersen Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg e-mail jha@fdir.dk tlf 33 95 64 68 Kontrol af fødevarer! Ansvarlig myndighed: Fødevaredirektoratet! Finansiering

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2015

Pesticider i kosten 4. kvartal 2015 Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 2015 Pesticider i kosten 4. kvartal 2015 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011 Pesticider i kosten 1. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2013

Pesticider i kosten 2. kvartal 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 26, 2017 Pesticider i kosten 2. kvartal 2013 Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer

Pesticider i kosten 4. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 207 Pesticider i kosten 4. kvartal 202 Pesticidkontrol af fødevarer Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: 202 Document Version Også kaldet

Læs mere

Pesticidrester kvartal 2014

Pesticidrester kvartal 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 Pesticidrester 1.-4. kvartal Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 116 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00782/

Læs mere

Pesticidrester 1. kvartal 2015

Pesticidrester 1. kvartal 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2016 Pesticidrester 1. kvartal 2015 Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: 2015 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2011

Pesticider i kosten 2. kvartal 2011 Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2011 Pesticider i kosten 2. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne

Læs mere

Pesticider i kosten, 3.kvartal 2016

Pesticider i kosten, 3.kvartal 2016 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2017 Pesticider i kosten, 3.kvartal 2016 Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2016

Pesticider i kosten 4. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 2016 Pesticider i kosten 4. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 22.5.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 134/29 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/42/EF af 17. maj 2002 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2015 29-35-00161 / 30634 Den 2. juni 2015 FVM 405 GRUNDNOTAT

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 359 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 359 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 359 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2013

Pesticider i kosten 2. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2013 Pesticider i kosten 2. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 I én prøve i 2. kvartal blev der fundet

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 5. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00622 / Dep. sagsnr. 404 Den 31. maj 2010

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2015

Pesticider i kosten 3. kvartal 2015 Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2015 Pesticider i kosten 3. kvartal 2015 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Dep sagsnr.: 27623 Den 15. september 2014 FVM 312 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol

Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Mette Erecius Poulsen Kit Granby Hanne Bjerre Christensen Rikke Liljeroth Lindeberg Bille Otto

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring /Dep. 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01100 / Dep. sagsnr.: 12852 5. december 2011

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 692 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 692 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 692 Offentligt Fødevarestyrelsen / Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2016-29-35-00276/ 2016-6363 Den 8. juni 2016 MFVM 086 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få.

Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få. Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få. Nødder og frø: Cashewnødder. Cedernødder. Chiafrø. Hasselnødder. Hirsefrø/kolber. Hørfrø.

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Syre/basetabel Tilføjet af Birgitte Harms søndag 02. november 2008 Sidst opdateret mandag 24. august 2009 For meget syre i kroppen kan give ubehagelige symptomer af flere slags. Gentagne infektioner, ledsmerter,

Læs mere

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne Patientvejledning Oligosakkarider Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne En stor del af den energi vi indtager dagligt, kommer fra kulhydrater. Kulhydrater er sukkerstoffer. Der findes

Læs mere

Bilag 2 til besvarelsen af spørgsmål FLF nr. 64 (alm. del) fra Folketingets Fødevareudvalg

Bilag 2 til besvarelsen af spørgsmål FLF nr. 64 (alm. del) fra Folketingets Fødevareudvalg Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 64 Offentligt Fødevarestyrelsen CENTER FOR DYRESUNDHED, DYRE- VELFÆRD OG OMSÆTNING 13.12.2010 J.nr.: 2010-20-261-01303/ANG/dep/thel

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 106 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2012-29-221-01514/Dep.sagsnr.:

Læs mere

Kontrollen med pesticidrester i foder i 2016

Kontrollen med pesticidrester i foder i 2016 PROJEKTER SLUTRAPPORT J. nr.: 204-28-6-0026/204-28-6-0027 28. september 207 Kontrollen med pesticidrester i foder i 206 BAGGRUND OG FORMÅL Regler EU har fastsat maksimalgrænseværdier for tolv klorerede

Læs mere

Grøntliste. Abrikos - Betegnes som stenfrugt, og frarådes pga. de indeholder blåsyre som ophobes i kroppen.

Grøntliste. Abrikos - Betegnes som stenfrugt, og frarådes pga. de indeholder blåsyre som ophobes i kroppen. Grøntliste Tekst markeret med rødt er ting jeg fraråder da de er/kan være giftige for marsvin/kaniner. Listen kan bruges både til at fodre marsvin men også kaniner efter. Med alt grønt gælder at man vænner

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2012-29-221-01515/Dep.sagsnr.: 18266 Den 29. november 2012 FVM

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01907/Dep. sagsnr.: 22252 Den 9. september 2013 FVM 182 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2003

Pesticidrester i fødevarer 2003 Pesticidrester i fødevarer 2003 - resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Kristoffer E. N. Jonassen Mette Erecius Poulsen Otto Meyer Pesticidrester i fødevarer 2003

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 304 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 304 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 304 Offentligt Miljøstyrelsen 10. maj 2006 Bilag 1 1. Udviklingen i salget af pesticider På samråd om frugt og grønt 15. marts

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. juli 2016 (OR. en) 11434/16 AGRILEG 112 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 19. juli 2016 til: Komm. dok. nr.: D045753/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00193 / 315356 Den 10. september 2015 MFVM

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. august 2014 (OR. en) Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. august 2014 (OR. en) Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. august 2014 (OR. en) 12459/14 AGRILEG 168 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 8. august 2014 til: Komm. dok. nr.: D033914/02 Vedr.: Uwe CORSEPIUS,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 279 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 279 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 279 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. juni 2014 Sagsnr.: 99 FVM 287./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få.

Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få. Liste over hvilke nødder, frugt, grønt, friske krydderurter og hvilke slags grene papegøjer og andre fugle må få. Nødder og frø: Amarant Cashewnødder Cedernødder Chiafrø Hasselnødder Hirsefrø/kolber Hørfrø

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/24/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/24/EF L 107/28 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 4.5.2000 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/24/EF af 28. april 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2007

Pesticidrester i fødevarer 2007 Pesticidrester i fødevarer 2007 - Resultater fra den danske pesticidkontrol Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kolofon Pesticidrester i fødevarer 2007 - Resultater fra den

Læs mere

Frugt & grønt. sortiment

Frugt & grønt. sortiment Frugt & grønt sortiment Grønt Bananer 96179 Bananer 10stk stk 10 stk Inco F&G Grønt Bananer 215960 Bananer grøn stk stk 1 stk Inco F&G Grønt Bananer 112816 Bananer grønne 18kg stk 18 kg Inco F&G Grønt

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 155 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring /Dep. 3.1/2.1 Sagsnr.:

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Rebild Kommunes Vandråd

Rebild Kommunes Vandråd Rebild Kommunes Vandråd Mødereferat 21. februar 2011 CNH/Vandrådsmøde015 Tlf. direkte: 98378664/23340484 Sag: Rebild Vandråd Antal sider: 2 Sag : Møde i Rebild kommunes Vandråd Dato/tid : Onsdag d. 2.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 130 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 130 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 130 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00191 / 31539 Den 9. september 2015 MFVM

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2006 resultater af den danske pesticidkontrol

Pesticidrester i fødevarer 2006 resultater af den danske pesticidkontrol Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Pesticidrester i fødevarer 2006 resultater af den danske pesticidkontrol Christensen, Hanne Bjerre; Herrmann, Susan Strange; Petersen, Annette; Poulsen, Mette

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet

36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet 36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet Afgrødekode Navn for afgrøden 35 Flerårig bælgsæd 42 Hamp 101 Rajgræs, alm. 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræs,

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Lidt let til frokost og aften

Lidt let til frokost og aften Lidt let til frokost og aften Menu 1 Kyllingebrystsalat m/ persilledressing anrettet på salat melon og bønnesalat m/ røget laks lun kalveculotte små lune smørristede kartofler grillede grøntsager m/ krydderurtesmør

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) 5218/16 AGRILEG 5 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 12. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: D042689/16 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01963/Dep sagsnr: 23251 Den 12. november 2013 FVM 206 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

DETAILSLAGTER Fisk og vildt

DETAILSLAGTER Fisk og vildt DETAILSLAGTER Fisk og vildt Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 454 af 10. juni 2005 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 Postboks 209-4000 Roskilde

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. 27.11.20 Den Europæiske Unions Tidende L 312/9 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 99/20 af 26. november 20 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01725/Dep sagsnr: 20417 Den 18. april 2013 FVM 139 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Kostplan. Fisker Performance CVR:

Kostplan. Fisker Performance CVR: Kostplan Fisker Performance CVR: 34235295 Indholdsfortegnelse KOSTPLAN OVERSIGT... 3 MORGENMAD TALLERKEN... 4 ANYTIME TALLERKEN... 5 EFTER TRÆNING TALLERKEN... 6 FØDEVARETABELLER... 7 FØDEVARETABELLER...

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2000

Pesticidrester i fødevarer 2000 Pesticidrester i fødevarer 2000 - resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Mette Erecius Poulsen Kit Granby Hanne Bjerre Christensen Otto Meyer Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 5.1.2016 L 2/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1 af 3. december 2015 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

restaurant - Menukort

restaurant - Menukort restaurant - Menukort INDISK SPECIALISTER Restaurant & Take Away VELKOMMEN TIL Taj Mahal Hos Taj Mahal får du den bedste service og altid kvalitetsmad. BESØG OS PÅ www.tajmahal-kolding.dk info@tajmahal-kolding.dk

Læs mere

Æg fyldt m/ tun kapers creme Filoruller m/ feta persille

Æg fyldt m/ tun kapers creme Filoruller m/ feta persille Menu 1 Kyllingebrystsalat m/ persilledressing anrettet på salat melon og bønnesalat m/ røget laks lun kalveculotte små lune smørristede kartofler grillede grøntsager m/ krydderurtesmør grøn blandet salat

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 7..20 Den Europæiske Unions Tidende L 264/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 878/20 af 6. oktober 20 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 559 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 559 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 559 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00158 / 30635 Den 28.

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 41 Mandag Tapas Chili/vanilje stegt skinkesteg med bouillon braiserede rodfugter og små ovnstegte kartofler Grissini serveret med crudite af gule gulerødder samt aubergine creme Hvedekerne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/MAKIR/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01964/Dep sagsnr: 23278 Den 13. november 2013 FVM 207 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Revet gulerod, melon, revet squash, blomkålsbuketter, cherrytomater og krydder croutons

EN RET GO FROKOST. Revet gulerod, melon, revet squash, blomkålsbuketter, cherrytomater og krydder croutons Frokostmenu A uge 25 Mandag Tirsdag Onsdag Koldskål Torsdag Fredag Fredagssødt Kyllingebryst i eksotisk karry/mango sauce, sprøde sommer grøntsager og friske krydderurter (1 stk. pr. prs.) Lune hvedekerner

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2011

Pesticidrester i fødevarer 2011 Pesticidrester i fødevarer 2011 Resultater fra den danske pesticidkontrol Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Pesticidrester i fødevarer 2011 Resultater fra den danske pesticidkontrol

Læs mere

Lækre fiberrige salater

Lækre fiberrige salater Kun fantasien begrænser Når du laver lækre salater er det kun fantasien, der kan begrænse dig. Prøv dig frem med nye grøntsager og tilbered dem på forskellige måder. En rå rosenkål smager fx helt anderledes

Læs mere

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1 Side 1 0001 Abrikos, tørret 0000 Energi kj 1159 1244 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig g 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0014 A-vitamin RE 199 398 0001 Abrikos, tørret 0061 Jern, Fe mg 6.00

Læs mere

Hver dag. Frokostmenu A uge 36 EN RET GO FROKOST. leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, madbrød og baguette/ naturbrød

Hver dag. Frokostmenu A uge 36 EN RET GO FROKOST. leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, madbrød og baguette/ naturbrød Frokostmenu A uge 36 Mandag Kryddermarineret nakkesteg med rodfrugter Kartofler stegt i citron olie med timian Kyllingbryst anrettet med spæde salater, karrydressing, bagte oliven og strimler af soltørret

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer 2012 Resultater fra den danske pesticidkontrol

Pesticidrester i fødevarer 2012 Resultater fra den danske pesticidkontrol Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Pesticidrester i fødevarer 2012 Resultater fra den danske pesticidkontrol Jensen, Bodil Hamborg; Andersen, Jens Hinge; Petersen, Annette; Hilbert, Gudrun;

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2012-29-221-01517/Dep. sagsnr: 22253 Den 9. september 2013 FVM 183 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere