Professionsbachelor Pædagoguddannelsen Frøbel. Inklusion hvor svært kan det være? Juni 2014

Transkript

1 Professionsbachelor Pædagoguddannelsen Frøbel Inklusion hvor svært kan det være? Juni 2014 Udarbejdet af: Dina Kalantari Amira Elsibai Sara Attia Vejleder: Nina Ingvorsen FroF FroF FroV10-109

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 5 Om dokumentaren Inklusion hvor svært kan det være?... 5 Rasmus... 6 Ida... 7 Metode... 8 Kritiske refleksioner over dokumentarprogrammet... 8 Rasmus... 9 Ida Teoretisk afgrænsning ADHD ADHD- med opmærksomhedsforstyrrelse ADHD- med hyperaktivitet impulsivitet Betegnelser for at diagnoser et barn med ADHD Inklusion Eksklusion Social inklusion Målet med social inklusion Processer i social inklusion Børnefællesskaber Forældresamarbejde Forældre som forbrugere Forældre som klienter

3 Forældre som deltager Tværfagligt samarbejde Analyse af dokumentarfilmen Diskussion Konklusion Litteraturliste Dokumentar Bøger Internetsider Inspirationskilder

4 Indledning Vi har valgt, at beskæftige os med emnet inklusion i vores bacheloropgave, idet vi finder emnet både spændende og centralt i den pædagogiske praksis. Begrebet inklusion er blevet et nøgleord indenfor de sidste 10 år både i samfundsdebatten og indenfor det pædagogiske område og for tiden er inklusionsbegrebet positivt ladet i den danske social-og uddannelsespolitik. Dog er nogle af de involverede i denne politiske debat stadig bekymret om det nu også er den rigtige vej at gå 1. Inklusion indenfor den pædagogiske praksis handler om at alle børn, uanset evner, baggrund og personlige forudsætninger, får en oplevelse af, at de kan bidrage med noget til fællesskabet og herunder høre til det faglige og sociale fællesskab i fx dagplejer, vuggestuer, børnehaver og folkeskolen 2. Inklusion er blevet sat på dagsordnen indenfor daginstitutionsområdet dels gennem lovgivningen og konventioner 3. På den vis er vi forpligtede til som kommende pædagoger, at arbejde med inklusion i vores pædagogiske arbejde og samtidig arbejde målrettet mod at ingen føler sig ekskluderet fra et børnefællesskab. Som det fremgår af Salmancaerklæringen skal alle børn gennemgå lærerprocesser gennem deltagelse i sociale fællesskaber som børn deltager i. Således, har vi som både repræsentanter for lovgivningen og fagpersoner i bl.a. daginstitutioner, ansvar og pligt til at understøtte børn i deres udvikling og læreprocesser. Vi må derfor tilegne os såvel teoretisk viden som praktiske erfaringer om emnet inklusion, med henblik på at blive bedre i stand, netop til at arbejde ud fra disse inklusionsprincipper. I bogen Inklusion når det lykkes beskriver Bo Clausen & Karen Sørensen, at med inklusion forstår man alle børns ret til, at deltage i det sociale liv uanset evner, baggrund og forudsætninger. Alle børn har således ret til at opleve, at de kan bidrage til det sociale fællesskab de befinder sig i og kan være medskabende i fællesskabet 4. Inklusion er et begreb, som første gang optrådte i UNESCOs Salamanca-erklæring fra Ifølge erklæringen har alle børn ret til at bliver inkluderet i daginstitutioner og skoler, og dette har til hensigt at føre til social retfærdighed i samfundet 5. Denne politiske begrundelse har haft en markant 1 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 2 Clausen, Bo & Sørensen, Karen: Inklusion når det lykkes (2013) 3 Kornerup, Ida: Inklusion som styringsredskab i form af i regler og konventioner 4 Clausen, Bo & Sørensen, Karen: Inklusion når det lykkes (2013) 5 Clausen, Bo & Sørensen, Karen: Inklusion når det lykkes (2013) 3

5 indflydelse på den pædagogiske opgave i bl.a. daginstitutioner og skoler. I Salamanca-erklæringen er der fokus på sammenhængningskraft og solidaritet samt anerkendelse af de sociale fællesskabers betydning. Denne grundlæggende værdi skal beskytte børn mod at blive lukket ude af fællesskabet og fokus flyttes fra individet og dets særlig behov til fællesskabet - hvordan man kan arbejde med alle børns særlige behov. Her er det altså tanken, at det er fællesskabet som skal tilpasse sig hver enkelte barns behov og sociale deltagelse i fællesskabet og faglig udfoldelse. Der bliver ikke sondret mellem de normale og de specielle i Salamanca-erklæringen. Således har de børn som er i vanskeligheder ret til ikke at blive kategoriseret og udelukket fra fællesskabet. Udelukkelse fra fællesskabet kan betragtes som den største trussel mod samfundets overlevelse og fremskridt 6. Ifølge psykolog Rasmus Alenkar har en inkluderende institution således ikke fokus på problemet hos det enkelte barn, men derimod på sammenhængen i fællesskabet. Ifølge Alenkar, betyder det at være inkluderet, at barnet oplever sig som en værdifuld og naturlig deltager og dermed som en del af institutionen og ikke en del i institutionen 7. I vores praktikperioder, har vi alle i gruppen oplevet, at nogle børn blev ekskluderet fra børnefællesskabet og oplevet, at dette har haft væsentlig betydning for det barn det drejer sig om. Vi kunne se hvordan det synes at påvirke disses børn udvikling og man taler om at det også kan påvirke deres identitetsdannelse senere i deres sociale liv. Netop fordi at det er gennem sociale interaktioner at børn tilegner sig kompetencer til at agere i omverden, må der fokus på hvordan disse kan realiseres gennem deltagelse i fællesskaber 8. Vores tanker i gruppen hviler på den opfattelse, at børn kommer fra forskellige familier med forskellige forudsætninger som er baseret på forskellige levevilkår. Men alle børn, uanset forskelligheder bør have mulighed for at indgå i samme fællesskab, så det er lige netop på dette punkt, at vi kommer til at blive udfordret gennem vores pædagogiske arbejde når det gælder inklusion. Derfor er det ydermere vigtig at, vi tilegner os de kompetencer som er grundlæggende herfor. Vi mener, at pædagogen er den faglige person som barnet møder ofte allerede i vuggestuealderen, og vuggestuen er børnenes officielle sociale arena. Forskellige pædagoger følger børn i deres 6 Clausen, Bo & Sørensen, Karen: Inklusion når det lykkes (2013) 7 Clausen, Bo & Sørensen, Karen: Inklusion når det lykkes (2013) 8 Hansen, Janne Hedegaard: Samfund i pædagogisk arbejde (2010) 4

6 sociale liv samt i læringsprocesser hele vejen igennem til skolealderen og derfor er det vigtigt at det er et emne vi har kendskab til teoretisk såvel som praktisk. Vi har haft mange konstruktive diskussioner i gruppen omkring hvorvidt man skal inkludere alle børn med særlig behov i normale institutioner? Hvor går grænsen? Er der en sådan grænse for inklusion? Hvor ligger ressourcerne til inkluderende arbejde? Hvem skal være pædagogernes sparringspartnere? Nogle af disse spørgsmål vil blive behandlet i dette bachelorprojekt. Mandag d. 7. april 2014 så vi dokumentarprogrammet Inklusion hvor svært kan det være? på DR2. Programmet handlede om et søskendepars inklusionshistorie. Der er tale om Rasmus på 14 og Ida på 12 år. Rasmus historie, som betragtes som en succes er diagnosticeret med ADHD og Aspergers. Idas historie, som det ikke er gået så godt med, er diagnosticeret med ADHD. Programmet skildre de vanskeligheder familien, skolelæreren og ikke mindst Ida og Rasmus oplever i forbindelse med at henholdsvis Rasmus bliver inkluderet i en almindelig folkeskole og tilsyneladende trives med det mens Ida oplever ikke at kunne falde til i den klasse hvor hun går i hvorfor hun afslutningsvis må flyttes til en specialklasse. Det er undrende tanker om dette og vores mulige fremtidige arbejde i folkeskolen der har ledt os til følgende problemformulering: Problemformulering Vi vil foretage en undersøgelse af inklusionstankegangen ud fra Bent Madsens teori om inklusion og Charlotte Højholts teori om børnefællesskaber og forældresamarbejde med empirisk afsæt i dokumentarprogrammet Inklusion hvor svært kan det være? 9 Om dokumentaren Inklusion hvor svært kan det være? Programmet følger en familie, bestående af forældrene Dennis (Salgschef) og Gitte (Sygeplejerske), som har 3 børn. Rasmus på 14 år, Ida på 12 år og Otto på 4 år. De ældste søskende, Rasmus og Ida har hver deres inklusionshistorie, som det siges i dokumentaren en vellykket og en der ikke er gået så godt. Dokumentaren fortæller overlappende om de 2 historier, forstået på den måde, at der først fortælles lidt om Rasmus historie hvorefter der bliver fortalt lidt om Idas historie. Således forløber 9 5

7 dokumentaren med de 2 historier blandet med indlæg fra forskellige lærer, forældre samt børnene, Rasmus og Ida. I programmet medvirker også Helene Ratner, som er Antropolog og Ph.d. adjunkt hos CBS (Copenhagen Business School). I de næste afsnit vil vi redegøre for handlingen i programmet, men for nemhedens skyld har vi valgt, at dele dokumentaren op i 2 afsnit. Et der omhandler Rasmus historie og det næste, der omhandler Idas historie. Rasmus Rasmus har ADHD og Asperger. Da han var mindre var hans reaktion, på ting han ikke ville, at løbe væk, skubbe folk fra sig eller krybe i fosterstilling unde bordet. Han var fuldstændig lukket inde og man kunne ikke vriste et ord ud af ham. Han startede sine første skoleår i en specialskole i en lille klasse, der bestod af kun 6 elever og 2 voksne, der hele tiden var der. Dermed var der plads til den enkelte således at lærerne havde fokus på hvert enkelt barns udfordringer og behov. Netop disse forudsætninger gjorde det derfor muligt for lærerne, at give børnene træning i social adfærd og håndtering af konflikter. Da Rasmus i 5. klasse var klar til indslusning i en normal klasse i en folkeskole, valgte forældrene ikke at fortælle om Rasmus syndrom, fordi de mente at han umiddelbart virkede upåfaldende, også selvom han har den typiske stereotype adfærd, der består af monoton stemmeføring, besvær med øjenkontakt og koncentration, men er ellers normalt begavet. Rasmus lærer opdagede faktisk først Rasmus syndrom efter hun havde læst en stil, hvori han netop skriver at han har ADHD og Asperger. Det er væsentligt for Rasmus, at strukturen i undervisningen er tydelig, altså en helt konkret opgaveformulering, så han ved hvad han skal. Han har svært ved at sætte ord på følelser og tankerne bag handlinger han læser om eller ser, men han kan sagtens beskrive hvad der sker uden at være i stand til at sætte sig ind i en anden persons sted. Han trives godt i skolen og moren mener, at årsagen dertil er, at han fik det han havde behov for da han var lille, en lærer, der forstod sig på hans tilstand og samtidig havde tid til ham. Hun siger, at Rasmus nu er i stand til selv at trække sig hvis han kan mærke, at nu kan han ikke mere, og det er netop den ballast han har fået med sig i form af at gå i specialklasse. Som Rasmus selv udtrykker det: Jeg har lært at man skal holde ting længere ud, jeg har fået lidt mere tålmodighed end jeg havde før. I en normalklasse, hvis man sidder med hånden oppe og vil spørge om noget kan der tit gå rigtig lang tid før lærerne opdager en. Jeg skulle lige vende mig til at vente, det kan være 6

8 jeg nynner en sang inde i hovedet eller tænker på noget fra et spil. Jeg kan godt blive lidt vred når der er uro, men jeg kan godt holde det inde, jeg kan tage høretelefoner i ørerne og bare høre musik så jeg bare kan lukke mig inde. Jeg kan godt have uro i kroppen nogle gange, hvis jeg holder det tilbage kan det være at jeg ligeså stille prikker i bordet eller ryste med fødderne 10 Ida Ida har ADHD og modsat Rasmus begynder hun i en almindelig folkeskole, men efterhånden opdager man at hun har nogle vanskeligheder og allerede i første klasse får hun diagnosen ADHD. Hendes mor beskriver hende som en pige uden filter og uden bremser. Alt går ind og alt kommer ud, så hun kører hurtig op, hvor hun starter med lidt fjol og så kører hun egentlig bare opad, indtil hun er fuldstændig overgearet og man kan slet ikke få hende ned igen. Ida beskriver det bedst selv med en tegning hun har lavet. Hun har tegnet sit eget hoved hvorpå der er ild og ved siden af en pige, der sparker til en dør. Hun fortæller om tegningen: Det er mig, der sparker til en dør, hvis jeg bliver rigtig vred, aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg går sådan og råber og sparker på døren. Nogle gange kan det ske at jeg bare gør det og jeg ved ikke hvorfor jeg gør det 11 Hendes lære mente, at han var i stand til at håndtere et enkelt barn med ADHD, men det stod hurtigt klart at Ida havde nogle impulser, som hun ikke selv kunne styre, hvilket vanskeliggjorde lærerens undervisningsopgave. I klassen kunne hun bevare koncentrationen i 3-5 minutter, men så skulle hun lave noget andet, f.eks. vende sig om og rykke i de andres ting eller komme med en bemærkning, altså generelt bare noget, der virker forstyrrende for resten af klassen og det kunne man ikke få hende væk fra, så hun måtte komme udenfor hvor hun vil stå og hoppe og danse. Yderligere fortæller læreren om en episode hvor tre klasser var ude på cykeltur sammen. I begyndelsen cyklede han sammen med Ida, men blev nødt til at hjælpe en anden elev, der har fået punkteret sine dæk. Ida s reaktion på sin lærers fravær var at blive stående ved vejkanten og gad ikke cykle videre før hendes lærer var ved hende, det fungerede ikke hvis en anden lærer forsøgte at overtage. Læreren begynder at indse, at der godt nok er et stort behov, der skal dækkes hvis man altid skal være ved hende, men forsøger dog stadig at tilpasse sig Ida s behov. Til trods for lærerens ihærdige forsøg, begynder Ida at føle sig anerledes og udenfor, og har en fornemmelse af, at hun ikke er som de : :05 7

9 andre. Derfor beslutter man, midt i 5. klasse, at overføre Ida til en specialklasse på en anden skole hvor man ikke har samme forventning om, at børnene sidder stille og modtager undervsning og hvor der ikke er 20 elever til 1 lærer som i folkeskolen. Metode Vi har valgt, at anlægge en socialpsykologisk vinkel i dette bachelorprojekt da vores fokus primært ligger på barnet i dets sociale interaktioner i fællesskabet. Vores empiri er således, dokumentarprogrammet Inklusion hvor svært kan det være, der blev vist på DR2 i dette forår. Når man benytter sig af et tv-program som empiri for et pædagogisk projekt, må man holde sig for øje, at det er særlige udvalgte aspekter af inklusionsproblematikker der er valgt ud, med henblik på at fortælle noget om denne families virkelighed. Dog skal man være opmærksom på, at de involverede i og bagom programmet, bevidst og/eller ubevidst, har særlige redaktionelle synspunkter de ønsker at fremlægge og konkludere på. Yderligere skal man være opmærksom på, at det ikke er hele sandheden man får, idet at et greb der blandt andet benyttes er at overdramatisere og vinkle programmet på en særlig måde for, at fange seernes interesse. Så der bliver gjort meget for at programmets synspunkt bliver fremstillet på en måde man forestiller sig vil fange publikummet. Vi vil dog alligevel argumenter for at programmet er anvendeligt som empirisk afsæt for vores projekt, da problematikken og familien som oplever vanskeligheder med hensyn til inklusion af deres to børn er hentet fra den virkelige verden. Vi følger strategien fra forrige afsnit, omkring inddeling af de 2 børns historier, hvor vi indledningsvis vil begynde med Rasmus historie og derefter Idas historie. Der vil dog være enkelte afsnit hvor vi vil overlappe historierne fordi der vil være tale om en decideret sammenligning af de 2 historier. Kritiske refleksioner over dokumentarprogrammet Programmet følger som nævnt i det ovenstående en familie hvoraf de to ældste børn, Rasmus på 14 år og Ida på 12 år er diagnosticeret med henholdsvis ADHD/Aspergers og ADHD. I det nedenstående vil vi fremlægge nogle kritiske refleksioner på måden de to børn fremstilles og vi vil udpege hvad vi mener, kunne have været væsentligt at have medtaget i et dokumentarprogram om inklusion af børn i folkeskolen. 8

10 Det væsentligt, at man er klar over, at børnenes opførsel og det, der bliver fortalt om dem i programmet, ikke nødvendigivis er hele sandheden, da man bevidst/ubevidst kan have fraklippet visuelle handlinger fra børnene, sætninger eller ord, der kan have givet en anerledes opfattelse af situationen. Derudover skal man også skelne mellem de voksnes opfattelse af børnene kontra børnenes egen opfattelse af sig selv. Rasmus En ting der er interessant er at når man ser programmet, kan man ikke umiddelbart se at Rasmus har en diagnose, hverken på hans opførsel, være- eller talemåde. Dette understøttes af en episode hvor Rasmus forældrene til et forældremøde netop fortæller om Rasmus diagnose, som ingen tilsyneladende er bekendt med, heller ikke læreren. Rasmus er tilsyneladende også en ansvarlig dreng idet han bliver betroet at passe familiens yngste søn på ca. fire år. Dette anser vi for at være en indirekte erklæring fra forældrenes side om at Rasmus har fuldstændig styr på sin lidelse. Så programmet hælder meget til, at fremstille Rasmus, der startede sin skolegang i specialområdet og derfra blev indsluset i normalskole, som en succeshistorie. Dette giver faren også direkte udtryk for da han skal fortælle om sine to børns situationer foran de andre forældre i Rasmus klasse, hvor han indledningsvis starter med Rasmus, det er succeshistorien.... Programmet viser på intet tidspunkt noget omkring Rasmus svage sider. Kun hører man læreren fortælle at Rasmus har svært ved at sætte ord på sine følelser, og morens fortæller om, at Rasmus mentalt lukker sig inde når der er noget han ikke vil. En adfærd man i øvrigt også kan se blandt børn og voksne, der ikke er diagnosticeret med ADHD. Moren lægger heller ikke skjul på, at hun er tilhænger af inklusion og fortæller i den forbindelse om Rasmus evne til at trække sig væk fra de situationer, eller den atmosfære, der kan fremprovokere hans symptomer. Moren siger bl.a.: Nu er han blevet så stor, at han kan trække sig når han kan mærke, nu kan jeg ikke kan mere, og det er der jeg mener, at han har fået ballasten med sig i form af at gå i specialklasse 12 og årsagen til dette er netop den fremgangsmåde man benyttede sig af da Rasmus var lille. Moren formulerer det således: :16 9

11 Jeg tror at grunden til, at Rasmus trives så godt i folkeskolen i dag, er fordi han, at han har fået det han havde brug for, da han var lille. En lille klasse med 6 elever og hele tiden 2 voksne. Træning i social adfærd. Træning i, at håndtere konflikter 13 Ida Familiens andet barn Ida, startede i en normal skole men måtte efterfølgende flyttes til en specialskole. I filmen ser vi gentagne gange klip hvor Ida egentligt ikke siger noget, men man kan se på hendes ansigtsudtryk, at noget ikke er som det skal / bør være, eller det er i hvert fald det indtryk man får, understøttet af sagsfremstillingen i øvrigt. Derudover fortæller Ida flere gange om en tegning hun har lavet af sig selv, hvor hun har ild i hovedet og fortæller at har lyst til at ødelægge ting. På intet tidspunkt bliver der fremstillet noget positivt om hende men kun hendes svage sider fremhæves i programmet. Faderens indledende bemærkning til de andre forældre i Rasmus klasse:...hun er indlagt på børnepsykiatrisk,...hun startede i folkeskolen og er lige kommet over i specialklasse, så det er lidt den anden vej Allerede med denne indledende kommentar, der klarlægger Ida s indlæggelse, vil vi hævde giver seerene en opfattelse af, at Ida har det meget hårdt. Dertil vises moren også i et klip hvor hun kommer til at græde mens hun fortæller om Ida og hvor synd det er for hende. Det er i det hele tage en opgivende mor der portrætteres når hun omtaler Ida. Når moderen taler om Rasmus er hun glad og håbefuld. Det samme ses også fra lærerens side. Også de er overvejende negative i deres oplevelser med Ida i klassen og meget af lærerens tid bliver efter sigende brugt på hende. I slutningen spørger han sin klasse hvad de mener om inklusion og svaret til læreren er: Du brugte utrolig meget tid på Ida og du glemte lidt os 15 Teoretisk afgrænsning Som nævnt indledningsvist i Metode-afsnittet, er vores opgave bygget op omkring dokumentaren Inklusion hvor svært kan det være?. Gennem hele opgaven vil den være vores baggrund for vores analyse : : :24 10

12 Til belysning af vores problemformulering vil vi tage udgangspunkt i Bent Madsen s bog Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund. Bent Madsen er cand.pæd. i pædagogik og lektor ved CVU Storkøbenhavn, hvor han er ansat på Nationalt Videnscenter for inklusion og eksklusion (NVIE). Madsen har mange års erfaring med undervisning og udviklingsprojekter og har udgivet flere bøger om socialpædagogiske problemstillinger. Derudover har vi valgt Ida Kornerup s bog Inklusionens Pægogogik. Ida Kornerup er socialpædagog og lektor på Højvangsseminariet ved professionshøjskolen UCC og videncenterkonsulent i (NVIE). Desuden anvender vi Janne Hedegaard Hansen s teori omhandlende relationen mellem individet og fællesskabet fra bogen Samfundet i pædagogisk arbejde. Vi vil argumentere for at inklusion hænger tæt sammen med en forståelse for hvilke betydning det har, at det enkelte barn føler sig som en del af børnefællesskabet. Til dette har vi valgt at benyttet os af bogen Børnefællesskaber - om de andre børns betydning skrevet af Charlotte Højholt, som er cand.psyk., ph.d. og lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning. Hun er forsker og har arbejdet med forskning og udvikling indenfor børneområdet i 17 år. I vores opgave vil vi også berøre betydningen af et godt forældresamarbejde, idet inklusion af børn i vanskeligheder, vanskeliggøres uden forældrenes tilstedeværelse og samarbejde. Igen benytter vi os af bogen Børnefællesskaber - om de andre børns betydning, hvori Charlotte Højholt har en pointe om at involvering imellem professionelle og forældre skaber en bedre forståelse mellem forældre og det pædagogiske personale og giver dermed bedre mulighed for begge parter, for at vise hensyn til og forståelse for hinandens synspunkter, således at samarbejdet bliver baseret på en anerkendende relation. Som supplement vil vi inddrage pointer fra bogen Inkluderende pædagogik af Bjørg Kjær, som er kulturforsker og kulturformidler. Hun har gennem flere år udforsket det pædagogiske praksisfelt, logiker og normer. Vi vil også pointere, at det er væsentligt at involvere tværfaglige personer, derfor har vi valgt at benytte teori fra Andy Højholdt, som er lektor ved Professionshøjskolen Metropol i København. Vi bruger hans bog Tværproffessionelt samarbejde i teori og praksis. 11

13 ADHD I følgende afsnit vil vi beskrive ADHD som diagnose og få en indsigt hvad er det bærende ved ADHD samt hvilke symptomer er det synlige ved børns adfærds mønster. Ifølge Ib Hedegaard ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, som på dansk betyder forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er et tilstand hvor kognitiv funktion er blevet nedsat, hvor dele af hjernen fungerer ikke som ellers skulle. Derfor får barnet svært med opfattelse, fortolkning, hukommelse, og planlægning. Således har ADHD børn kerne symptomer såsom: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, impulsivitet men det behøves ikke at alle tre symptomer er til stede 16. ADHD- med opmærksomhedsforstyrrelse Børnene er ikke opmærksomme på detaljer og laver adskillige sjuskefejl i skolearbejde eller andre aktiviteter. Hører ikke ved direkte tiltalte og har svært med at fastholde opmærksomheden i opgaver eller lege aktivitet. Har svært ved at organiserer opgaver og aktiviteter og mister ofte de ting, som er nødvendige for opgaver eller aktiviteter som fx: legetøj, bøger mm. Bliver let distraheret af uvedkommende stimuli og er ofte glemsom i daglige aktiviteter. ADHD- med hyperaktivitet impulsivitet Børnene har svært at holde sig i ro, de tripper med fødderne er rastløse eller roterer rundt på stolen. Forlader deres plads i klasseværelset eller i andre situationer, hvor der forventes, at man bliver siddende på sin plads. Har svært med at lege eller engagere sig i fritidsaktiviteter på en rolig måde. Kan ikke vente på sin tur. Afbrydere andre eller overskrider deres grænser fx: at masse sig ind i andres lege eller spil 17. Betegnelser for at diagnoser et barn med ADHD Skal nogle af ovennævnte symptomer være til stede før syvårsalderen- nogle af symptomerne er tilstede i to eller flere sammenhæng (fx både i skolen og hjemme). Inklusion I det følgende afsnit vi vil gerne skabe os et overblik over hvad begrebet inklusion handler om og herunder vil vi uddybe nogle begreber, som er relevante i forhold til inklusion, såsom eksklusion, 16 Larsen, Ib Hedegaard: Barnet bag diagnosen (2009), s Larsen, Ib Hedegaard: Barnet bag diagnosen (2009), s

14 integration og social inklusion. Dernæst vil vi skabe en forståelse af inklusionsbegrebet, som er vigtigt for os som kommende pædagoger, ved at fremlægge Bent Madsen s teori om inklusion og supplere med Ida Kornerupøs synsvinkel. I følge Bent Madsen er inklusionsbegrebet blevet et nøglebegreb der bruges i den danske social- og uddannelsespolitik. Begrebet optræder i mange sammenhæng for de særlige pædagogiske og sociale indsatser, som kommuner iværksætter over for udsatte børn, unge og familier 18. Inklusion er i sin oprindelse et typisk policy-begreb om er rodfæstet i en række internationale erklæringer og konventioner, der udtrykker bestemte politisk intentioner, som der er opnået enighed om i verdenssamfundet i form af UNESCO s Salamanca Erklæring (1994) FN s Handicapkonvention (2007), som vedrører principper og praksis for specialundervisningen. Disse politiske intentioner bliver omsat til pædagogiske mål i daginstitutioner. Et eksempel på dette er loven om pædagogiske læreplaner, som officielt hedder Pædagogisk læreplaner i Dagtilbud til børn (2004) og Dagtilbudsloven (2007). Begrebet bliver anvendt som et mål for pædagogiske indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Begrebet bliver også brugt som et pædagogisk princip. Med andre ord, som en ide om, at alle børn uanset deres særlige behov har ret til at deltage i uddannelse og samfund på lige vilkår i institutioner og fællesskaber. Ifølge Ida Kornerup betyder inklusion, at alle har ret til at være aktivt deltagende i fællesskabet og at man ser på forskeligheden som en ressource. Begrebet begyndte med at være en politisk vision på verdensplanen har med tiden ændret sig til at blive en udfordring i den pædagogiske dagsorden for almen- og specialpædagogikken 19. I Salamancaerklæring forklares hvilket princip det skal være styrende for inkluderende pædagogiske fællesskaber: et Handlingsprogram, er, at skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, fødselsmæssige, sproglige situation 20. Målet med inklusion var, at man ikke bare skulle integrere mennesker, men at man skal inkludere dem. Begrebet inklusion er ikke det samme som begrebet integration. Inklusion går ud på at man sørger for at individet er aktivt deltagende i fælleskabet, hvorimod ved integrationen skal individet 18 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009), s Kornerup, Ida: Inklusion som styringsredskab i form af i regler og konventioner (2009) 20 Kornerup, Ida: Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (2009), s

15 sørge for at prøve at være en del af fælleskabet. Begrebet inklusion betyder indbefatning eller medregning som stammer fra det engelske ord inclusion. Hos NVIE er begrebet blevet defineret på følgende: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processor og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe en inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har lige ret til at være aktive deltagende 21 Ida Kornerup understreger, at det er vigtigt, at en inkluderende praksis skal organiseres i forhold til den aktuelle børnegruppe og de behov, der er i det aktuelle fællesskab. Udefra Kornerups opfattelse, og erfaring med udviklingsprojekter, har hun konkluderet, at der altid er fem pædagogiske standarder, som skal være opfyldt og bør være til stede i alle opgaver med inklusion 22 : At kunne se eksklusion og dermed mulighedsbetingelserne for inklusion At kunne beskrive og reflektere over den pædagogiske praksis At kunne tilrettelægge fællesskaber for både børn, voksne og forældre At kunne dele viden og ansvar i forhold til alle børn At kunne være centrum for de flerfaglige indsatser omkring børnene Kornerup understreger, at det er vigtigt at hele institutionen arbejder sammen om at åbne fællesskaber som allerede er, samt arbejde sammen for at åbne nye. Det er i følge Kornerup helt afgørende for at indføre en inkluderende tænkning og pædagogik. Det stiller krav til tværfagligt samarbejde der hvor specialpædagogik og almenpædagogik er under samme tag. Vidensdeling om de enkelte børn bliver vigtigere end nogensinde før, for at kunne støtte det enkelte barns trivsel og læringsmuligheder. Janne Hedegaard Hansen opfatter inklusion, udefra Salamanca Erklæringen, således: 21 Kornerup, Ida: Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (2009), s Kornerup, Ida: Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (2009), s

16 inklusion er, det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle 23 For at skabe et inkluderende pædagogisk miljø, skal man flytte fokus fra individet til relationen mellem individet og fællesskabet. Mange misforstår måden man skaber fællesskaber på. Det handler ikke om at integrere det utilpassede individ til det normale fællesskab, men at fællesskabet skal forandre sig for at tage imod individets forskelligheder. Dvs. at man opdager nye måder at være i fællesskab på, i form af nye værdier, normer og regler. Meningen med inklusion er, at individet skal have lov og ret til at deltage i fælleskabet, med andre ord, individet udvikler sig bedst igennem fællesskabet. Inklusion betyder, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskaber, at vi som mennesker udvikler os 24 Fordelen ved at man ser på forskellighed som en ressource er, at man bliver bedre til at være åben for det enkeltes ret til deltagelse, udvikling og læring. Samtidig lærer man at respektere det enkeltes integritet og mulighed for at have en påvirkning på egen livsbetegnelser 25. Janne Hedegaard Hansen definerer målet med social inklusion således, at det ikke udelukkende er individet som skal tilpasse sig det normale fællesskab, men at skabe relation mellem individ og fællesskab. Forudsætningen for at skabe denne relation er at parterne evner at forandre sig og samtidigt accepterer hinandens forskelligheder. Det er altså ifølge Hedegaard Hansen at når en person indgår i samspil med fællesskabet, at den personlige udvikling sker. Ligeså væsentligt er det at tale om fællesskabets udvikling. Når en person inkluderes i et etableret fællesskab, er det ikke kun personen der står for forandring, men også fællesskabet der opdager nye måder at være fællesskab på, i form af nye værdier, normer og regler 26. Hedegaard Hansen beskriver inklusionsbegrebet som gensidig respekt og samhørighed mellem individet og fællesskabet, hvor de personlige værdier og forskelligheder ikke tilsidesættes. 23 Hansen, Janne H.: Samfundet i pædagogisk arbejde (2010), s Hansen, Janne H.: Samfundet i pædagogisk arbejde (2010), s. 179, 25 Hansen, Janne H.: Samfundet i pædagogisk arbejde, (2010) 26 Hansen, Janne H.: Samfundet i pædagogisk arbejde, (2010) 15

17 Eksklusion Eksklusion har to betydninger: at man holder nogen ude, som aktiv handling eller udelukker nogen for at komme ind som en passiv handling. Eksklusion er på begge betydninger at udelukke nogen af fælleskabet 27. Der findes to eksklusionsprocesser: den formaliserede proces, hvor barnet bliver set som problem, fordi dets adfærd ikke passer med institutions normer eller forventninger. Eller i nogle tilfælde hvor nogle bliver opfattet som anderledes, dvs. ikke ligesom andre jævnaldrende, så barnet ender med at blive i udsat position 28. Den uformelle proces: der foregår inden for børns fællesskaber, hvor der etableres indbyrdes hierarkier, som har stor betydning for børns deltagelsesmuligheder, læring og udvikling. Nogle børn få aldrig lov til at være med i fællesskabet, da de ikke kan magte den kulturelle eller sociale kode, som giver muligheder for barnets deltagelse i legefællesskabet 29. Social inklusion Målet med social inklusion Social inklusion går ud på følgende: Det er meget vigtigt at udvide og differentiere normalitetsforventninger som kommer til at udtryk i målsætninger for samfundets velfærdsinstitutioner Udvikling af social mangfoldighed som er en samfundsmæssig værdi, skal afspejle sig i alle samfundets institutioner. Med andre ord, skal den kulturelle og sociale diversitet, som karakteriserer det moderne samfund, afspejles i den enkelte daginstitution og skole. Social diversitet er en værdifuld forudsætning for barnets læring og udvikling Der skal være nogle betingelser for alle sociale deltagelse i institutionelle som ikkeinstitutionelle fællesskaber af jævnaldrende og betydningsfulde voksne 30 Processer i social inklusion Der findes en række processer som kendetegner social inklusion, som er følgende: 27 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 28 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 29 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 30 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009), s

18 Dannelse er fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Professionelle aktører i det institutionelle miljø har hovedansvaret for at skabe nødvendige sociale betingelser for menneskelige udvikling og forandring. I tilfælde af, at der opstår konflikter i relationen mellem barnet og fælleskabet, er det ikke barnet individet alene som skal forandre sig, men også fællesskaber og sociale organisationer vil altid være i udvikling ligesåvel som individer 31 Differentierende fællesskaber i en normalinstitution, skaber lærings- og udviklingsrum, som er åbne og fleksible. Med fælleskaber mener man at der er udgangsmuligheder til flere forskellige typer af mindre fællesskaber, som gør det muligt at opnå erfaringer i forskellige roller og positioner Social deltagelse er en grundlæggende forudsætning for læring. Social praksis som er til rådighed for den lærende, afspejles i mulighederne for læring og udvikling. Læring findes i bestemte sociale kontekster og bliver set i sammenhæng med sociale kompetencer. Det kræver at nogle bestemte sociale kompetencer deltager i bestemte sociale kontekster. Det er også vigtigt at disse sociale kompetencer er resultatet af den selvsamme deltagelse. Dette vil resultere at sociale kompetencer på samme tid er udtryk for mekanismer, som både virker inkluderende og ekskluderende Med social inklusion, menes der, at de menneskelige og materielle ressourcer skal være til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, som er hjemmet, daginstitution, skole, og nærmiljø. Et vigtigt punkt i social inklusion er, at resurserne skal komme til barnet og ikke at barnet skal flyttes til resurserne. Det er en rettighed at få den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og kompetente voksne Det har vist sig at børn og unge som er blevet ekskluderet, har haft ringer mulighed for læring og udvikling. Derfor er social inklusion imod udskillelse og modvirker alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Med andre ord, er permanent segregering (udskillelse) af børn til en bestemt isolerede foranstaltninger fordi at de er anderledes anses for at formindske barnets udviklings- og læringsbetingelser. Der imod er det blevet anerkendt ( at børn med særlige behov ligesom deres jævnaldrende, har de 31 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 17

19 samme behov for at være sammen med ligestillede i forskellige situationer, men inden for rammerne af et fællesskab af jævnaldrende) 32 Børnefællesskaber I det følgende afsnit vil vi skrive børnefællesskaber og interaktioner mellem børn samt dets betydning for børns læring og inklusion. Børn deltager i forskellige sociale fællesskaber i børnehaven, hvilke kan sikre deres udvikling gennem deltagelse. Charlotte Højholt beskriver i sin bog: Børnefællesskaber at, børn deltager lever og udvikler sig i forskellige sociale arenaer og dermed deltager de i mange forskellige fællesskaber herunder fx: familiefællesskab, Institutionsfællesskab og fritids- børnefællesskaber. Udvikling betragtes som en proces som forgår i fællesskaber og gennem samspil børnene i mellem. I følge forfatterne er børnefællesskaber en social arena, hvor børn leger, lærer og udvikle sig gennem deltagelse 33. Børn er ressourcer for hinandens læring og udvikling og dette gælder også de børn som er i vanskelligheder. Men man skal ikke glemme samarbejdet mellem børn og deres voksen i børnehaven, hvilke også spiller en væsentlig rolle i børns deltagelse og udvikling. Fordi en god voksen kan sikre et godt samarbejde og være med til at styrke børns fællesskaber - deres kammeratskaber/relationer og omsorg for hinanden. Det er godt nok de voksne, der skaber strukturerne i børnehave, men børn bruger dem forskellige og på deres egne præmisser. Børn deler engagementer og nysgerrigheder med hinanden og sammen skaber de udfordringer for hinandens læring og udvikling 34. Børnefællesskaber forbinder børnene sammen både på en fysiske og sociale måde. Med begrebet fællesskab forstås at man er fælles om noget. Børn i børnehave indgår både i de store og de små fællesskaber fx: spisegrupper, læsegrupper, tur gruppe, mm. Det er organiseringen og strukturerne i børnehaven som bestemmer gruppernes indhold og børn bliver nærmest påtvunget dette, de har ikke valgt det 35. Men børn danner også hele tiden deres egen små fællesskaber som har sin egen dynamik, hvor det er i særdeleshed på både på godt og ondt. Det kan være at de har travlt i at, finde 32 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009), s Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 18

20 ud af hvem der bestemmer, hvem er, er den sejeste osv. Dette kan have som konsekvens at en bliver lukket ude af fællesskabet og får dermed ikke lov til at deltage i legen på lige fod med andre. Ifølge Charlotte Højholt at, der er risiko for at pædagogerne medvirker til processer præget af udskillelse og isolation. Sådanne processer kan vanskeliggøre børnenes deltagelse blandt børn yderligere. Omvendt ved vi,at inddragelse af børn giver muligheder for læring og udvikling 36. Ifølge Højholt er det en dynamisk proces i fællesskabet, hvor børns udvikling er betinget af deltagelse i fællesskabet og på den anden side er fællesskabets udvikling afhængig af børnenes bidrage til fællesskabet. Således kan barnet ikke udvikle sig i fællesskabet, medmindre fællesskabet tager imod dette konkrete barns bidrage og bygger videre på dem. Og det er lige her hvor pædagogen kan går ind og understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Hvilke giver muligheder for at børn lukker hinanden ind og opdager nye aspekter og muligheder hos hinanden. På den måde kan man se at pædagogen kan etablere et inkluderende miljø for alle børn samt de børn som har svært med at komme ind i fællesskaber. Forældresamarbejde I følgende afsnit vil vi se på samarbejdet mellem forældre og det pædagogiske personale i institutionen. Vi vil se hvilke indflydelse forældrene har på samarbejde i børns inklusion i institutionslivet. Et godt samarbejde mellem forældre og institutionen har en væsentlig rolle i børnenes inklusion i institutionen og man kan få en afklaring af, hvad et inkluderende fælleskab er og hvad det indebærer. Forældresamarbejdet danner en bro mellem forældre og dagtilbuddet hvor en god dialog og kommunikation er mulig. Dette er også omfattet i lovgivning hvor der beskrives om vigtigheden omkring forældresamarbejdet og dets betydning i børnenes udvikling og trivsel i daginstitutionerne. Der står i Dagtilbudsloven 7 stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 37 Og i 7 stk. 5 står der: 36 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 37 Dagtilbudsloven: 19

21 Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud 38 Så det er sådan set samfundets krav overfor pædagogen, at have et godt samarbejde med forældrene omkring deres børn i institutionen. Så pædagogen er pålagt fra loven at have et godt samarbejde med forældrene, så det kan sikre en god inklusion af barnet i institutionenslivet herunder inklusion i børnefællesskaber. Ifølge Bjørg Kjær er forældrenes vigtigste opgave: at gøre deres indflydelse gældende i de perfossionelle udvikling og læringsmiljøer, som udgør barnets anden primære socialiseringsarena 39. Forældres involvering bliver mødt og forstået på bestemte måde fra pædagogiske personale, som ofte gør sig gældende: Forældre som forbrugere Forældrene opfattes som forbrugere, hvor de får en serviceydelse som bliver ydet fra en professionel side. Her er fokus på at tilfredsstille forældrenes ønske om at få en service. I denne logik retter forældresamarbejdet sig mod undgåelse af klager i stedet for at bruge forældresamarbejde til at forbedre børnenes vilkår, som har betydning i deres udvikling og trivsel. Forældre som klienter Her betragter pædagogerne forældrene som et problem eller som årsagen til dette. I denne herskende logik er relationen baseret på fejlfinding, hvor problemet pladseres hos forældrene. Dette betyder at pædagogerne og forældrene taler sammen når de skal diskutere en konflikt eller en uenighed. Her er det pædagogiske personale, der vurderer om forældrene er gode nok eller ej. Forældre som deltager I tredje logik er det helt afgørende og nødvendig at, de to parter har forskellige perspektiver når det gælder om lærings- og udviklingsmiljøet for børnene. Deltagende forældres perspektiv er markant forskelligt fra de to andre perspektiver, fordi her pakkes konflikten ikke væk, tværtimod opfattes den som et udtryk for uenigheder og forskelle i opfattelsen af, hvordan den fælles opgave skal løses. Man kan sige at her er princippet baseret på den forståelse, at disse forskelle håndteres og anvendes, 38 Dagtilbudsloven: 39 Kjær, Bjørg: Inkluderende pædagogik (2010), s

22 men fjernes ikke. Demokrati og uenighed er drivkraften i deltagende medborgers perspektiv. Der er tale om en evne til at etablere samarbejdsrelationer, som bygger på principper blandt andet om deltagelse og en forståelse af forældre som grundlæggende myndige medborgere 40. I følge Charlotte Højholt, skal man ikke opfatte forældrene som gæst i daginstitutionerne, hvis man ønsker et godt samarbejde, hvor fokus blot er på at servicere og tilfredsstille forældrene. Snarer skal man betragte forældrene som personer, som pædagogerne kan dele deres viden og ansvar med. Forældrene skal heller ikke betragtes som forbruger, hvilke blot stiller forældre og pædagogerne overfor hinanden som nogle, der skal henholdsvis vurdere og tilfredsstille hinanden. På den måde kan forældresamarbejde blive til et mål i sig selv, og alt kan komme til at handle om at yde en vis service overfor forældrene. Ifølge Charlotte Højholt er dette ufrugtbare rammer. Netop fordi, at i dette perspektiv både forsvinder mange kræfter og også samarbejde kommer til sigte mod tilfredshed og enighed i stedet for et egentligt samarbejde. Mens børns liv og færden på tværs af forskellige steder er også forbundet med uenighed og misforståelse, som det er svære at få afklaret uden konfrontation 41. Charlotte Højholt beskriver for at forstå børns liv i deres fællesskaber og for at kunne bakke op om det pædagogiske arbejde fra forældrenes side, er det nødvendig at forældrene har en indsigt i daginstitutionens liv. Hvilke er det muligt med forældrenes deltagelse i institutionens liv. For dette skal pædagogerne være tydligt nok i deres tilgang til forældrene og kan sige fra når forældrenes deltagelse kan være forstyrrende for fællesskabet i sted for at styrke fællesskabet fx: det går ikke hvis forældre sidder og snakker højt mens der bliver sunget i børnegruppen. Forældre er forskellige fra hinanden, men man kan i institutionen udvikle en fælles kultur eller organisering af, således kan forældre blive til centrale ressourcer i det pædagogiske arbejde frem for belastninger, som kun forstyrrer det pædagogiske arbejde. Charlotte Højholt mener at, når pædagogerne prøver hele tiden at tilfredsstille forældrenes ønske, kan være belastende fordi det tager tid fra børnene, men når man betragter daginstitutionen som et sammensat fællesskab med 40 Madsen, Bent: Inklusionens pædagogik (2009) 41 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 21

23 mange forskellige deltager: børn, forældre, pædagoger - giver det mulighed for at inddrage forældrene som bidragende parter 42. Børn lever og færdes på tværs af forskellige sociale arenaer derfor er der forskellige livssammenhæng og forskellige livsbetingelser i børns liv. Pædagoger og forældre har brug for hinanden for at forstå børns handlinger i den daglige dag. Og det er en vigtig pointe at børns ønsker for institutionsliv er anderledes end deres ønsker derhjemme, herunder at børns opmærksomhed er rettet mod andre børn i børnefællesskaber oftere mere end de voksne 43. Det betyder ikke at voksne har ikke plads i børenes liv, tværtimod er det de voksne der strukturer og organisere den måde, som børnene står til relation til hinanden. Og ligeså har forældrene en betydningsfuld plads, fordi de på andre måder end fx pædagogerne er med til at sætte betingelserne for deres børns liv i institutionerne. Men for at forældrene kan gøre dette på en måde, hvor de kan støtte børns sociale udvikling og understøtte inklusionsprocesser er det essentielt at forældrene har indsigt og indblik i hvad det vil sige at være barn i netop dette fællesskab. Og indblik og indsigten er opnåelig og muligt gennem deltagelse og inddragelse. Ifølge Charlotte Højholt kan man bruge forældresamarbejde til at blive klogere på børns situationer og dermed prøve se tingene fra hinandens perspektiv, hvilke giver bedre forståelse af, hvad det i virkeligheden er børnene siger. Den måde forældre snakker om andre børn, har fx også stor betydning for, hvad der sker mellem børnene. Fordi børn orienterer sig mod hinanden gennem den måde voksne udtale sig omkring forskellige børn, især om de børn som er i vanskellighed fx: hvis et barn bider andre børn på grund af manglende sprog, er det betydningsfuld hvordan dette bliver formidlet til de andre børn. Hvis forældre snakker om det derhjemme og siger han/hun bider dig så skal du ikke lege med ham eller hvis han/hun slår, bider, så er det fordi han taler ikke så godt endnu. I stedet for fx at sige Når du kan se, at han bliver gal, så må du prøve at hjælpe hun/ham eller hente en voksen. Ifølge Charlotte Højholt spiller både pædagogerne og forældre en væsentlig rolle i inklusion eller eksklusion af et barn i fællesskabet, fordi det er voksne der er med at etablere og organisere den måde som børnene er sammen med hinanden. Forstået på den måde at, der skal ikke så meget til at 42 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 43 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 22

24 et enkelt barn får skylden for det hele, når der opstår sociale samspil blandt børnegruppen. Det er skrækkeligt, for der skal ikke så meget til, før et barn får sådan et klistermærke 44. Denne tilgang til børn i vanskeligheder giver andre muligheder for forældrene for at forholde sig til deres børns historier om de børn i vanskeligheder. Således har pædagogerne en stor betydningsfuld rolle i at modarbejde dette. Måden, forældre reagerer på børnenes historier, har meget stor betydning for, hvordan børnene forstå situationerne og vende tilbage til de ting der sker i fællesskabet 45 Det spiller tillige en stor rolle at, pædagogerne er både åbne og klare i deres tilgang i forhold til børn i vanskeligheder, over for forældrene. Således kan forældre bedre forstå selve årsagerne og kan bedre hjælpe deres børn til, at blive sociale medspiller og hjælpe dem med at tage hensyn og inkludere de andre børn i fællesskabet. Udover det kan forældre invitere de børn som er i vanskeligheder med hjemme, hvilke støtte børnefællesskaber, i sted for at sige: Ham / Hende skal du ikke lege med. Herigennem bliver forældre til et godt samarbejde partner for pædagogerne for at inkludere børn i vanskeligheder ind i forskellige fællesskaber. Og ens egen barn for lov til at lege med børn i vanskeligheder i en anden social arena og opdager de børn fra andre perspektiver og kan bedre forstå deres personlighed og inkludere dem i deres fællesskaber. For at man kan sætte sig i andres perspektiv, kræver tæt samarbejde mellem pædagoger og forældre og forældre i mellem. Men når det lykkes, har stor betydning for forskellige børn: 1. At de forskellige børns deltagelsesmuligheder - dvs. muligheder for at være med-styrkes 2. At børnene går videre fra deres børneliv med styrkede sociale kompetencer og muligheder for at begår sig blandt andre børn. Tværfagligt samarbejde I dette afsnit vil vi kort fortælle om tværfagligt samarbejde, i det vi anser det for væsentligt, at kunne håndtere de givne problemstillinger bedst muligt og opnå den bedst mulige løsning for det enkelte barn. 44 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007) 45 Højholt, Charlotte: Børnefællesskaber (2007), s