styrket deres muligheder for at gennemføre elever profiterer af undervisernes arbejde

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Oktober 2011 Om Projekt Uddannelsesløft Side 1 Bygger undervisningen på det kendte Side 3 På dansk og genetiksprog Side 5 Har været en øjenåbner Side 7 En gevinst for alle elever Side 8 Tema: Projekt Uddannelsesløft Et stort og stærkt projekt Projekt Uddannelsesløft skal kvalificere Med denne målsætning indledte Skoleafde lingen undervisningen, så tosprogede unge får i regi af Aalborg Ungdomsskole i sommeren 2009 styrket deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Erfa rin - udviklet med betydelig støtte fra Det Obelske Projekt Uddannelsesløft. Det femårige projekt er gerne efter første projektår er, at alle Familiefond, der havde bemærket, at Aalborg elever profiterer af undervisernes arbejde med de sprogpædagogiske metoder. at Aalborg Ungdomsskole opnåede flotte prøvere- Kommune gør det godt på integrationsområdet, og sultater blandt eleverne i de særlige klasser for Det er vigtigt, at det stadigt større antal tosprogede tosprogede. Projektet er desuden støttet af Tryg unge fuldt ud integreres i skole og samfund. Derfor Fonden og LB-Fonden. skal deres uddannelsesniveau højnes, så flere får Det konkrete mål med projektet er, at de tosprogede unges karaktergennemsnit skal hæves med faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og færre dropper ud af ungdomsuddannelserne. klasse, og at deres frafald på mindst 0,2 karakterpoint ved afgangsprøven i 9. erhvervsuddannel- Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer november 2011 Projektleder Helle Tobiassen (i grå kjole) med projektmedarbejderne Birgitte Ahrenfeldt (tv), Jannie Høgh Jensen, Rasmus Greve Henriksen, Corna Sørensen, Anne Mygind Kærgaard, Charlotte Sandgaard Pedersen og Marie-Louise Kragelund. Fortsættes side 2

2 Projektmedarbejderne deltager hyppigt i afprøvninger i klasserne. Her er Anne Mygind Kærgaard (tv) og lærer Kirsten Mikkelsen i gang med undervisningen i 9.a på Sønderbroskolen. serne skal halveres fra 60 procent i 2008 til 30 procent i Samtidig skal antallet af tosprogede unge på gymnasierne fordobles, så det ikke længere er sådan, at tosprogede unge udgør 10 procent af eleverne i folkeskolen, men kun fire procent af eleverne på gymnasierne. Projektdeltagerne Projekt Uddannelsesløft har deltagelse af følgende skoler og institutioner: Inkluderende læringsmiljøer Vi skal have udviklet metoder, der skaber inkluderende læringsmiljøer. Vi skal især fokusere på de sprogpædagogiske metoder i fagene, for sproget er værktøjet for både underviser og elev. Det handler om progressionen i brugen af fagsproget. Om at stilladsere læringen af fagsproget, så eleverne får et sprogligt og fagligt udbytte på samme tid, siger projektleder Helle Tobiassen. Målgruppen for projektet er elever på årgang i skoleårene og samme årgange i skoleårene Hertil kommer udvalgte årgange/klasser/hold på erhvervsskoler og gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 140 lærere og vejledere samt 30 ledere fra 21 uddannelsesinstitutioner er nu i gang med år nr. to i projektet, der gennemføres i to etaper. Næste sommer indleder et tilsvarende antal deltagere fra de samme uddannelsesinstitutioner forløbet, som Helle Tobiassen holder på skinner sammen med syv projektmedarbejdere. Kombinerer teori og praksis Vi tror på bæredygtigheden på skolerne, fordi projektet omfatter så mange lærere, og fordi det kombinerer teori og praksis. Vi kompetenceudvikler lærerteamene og hjælper dem med at udvikle nye pædagogiske metoder, der kvalificerer arbejdet. En anden styrke ved projektet er, at lærere og vejledere sættes i spil på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Vi ved fra ungdomsskolens integrationsindsats, at det virkelig har effekt, når institutionerne samarbejder, siger Helle Tobiassen. Sidste år gennemførte deltagerne et 60-timers uddannelsesforløb med særligt fokus på den sproglige dimension i undervisningen. I tilknytning til uddannelsesforløbet blev der arbejdet i 13 fagopdelte grupper. Her blev teorien sat i relation til deltagernes fag og praksis, ligesom der blev udvekslet erfaringer på tværs af institutionerne. I dette skoleår arbejder de i studiegrupper, som mødes en gang om måneden. De deltagende skoleledere og rektorer mødes Filstedvejens Skole Herningvej Skole Mellervangskolen Seminarieskolen Sofiendalskolen Sønderbroskolen Tornhøjskolen Vejgaard Østre Skole UngAalborg Uddannelsescenter UU-Aalborg AVU/VUC-Nordjylland Aalborghus Gymnasium Aalborg Handelsgymnasium Aalborg Katedralskole Hasseris Gymnasium Aalborg Studenterkursus Aalborg Tekniske Gymnasium HF/VUC-Nordjylland Nørresundby Gymnasium og HF SOSU-Nord Tech College Aalborg Vi er meget fortrøstningsfulde, konstaterer Helle Tobiassen, der her gennemgår nogle meget positive tilbagemeldinger fra projektdeltagerne med Rasmus Greve Henriksen og Charlotte Sandgaard Pedersen. Fortsættes side 3 2

3 med mellemrum i et lederforum, hvor de delagtiggøres i uddannelsesforløbet og drøfter, hvordan ledelsen kan understøtte effekten af indsatsen. Et væsentligt element i projektet er, at projektmedarbejderne gennem hele forløbet sparrer med de enkelte lærere og lærerteam og bistår dem med at tilrettelægge afprøvninger af nye pædagogiske metoder i klasserne. De fleste lærere gør også brug af muligheden for at lade den tilknyttede projektmedarbejder deltage i undervisningen, så de kan afprøve ideer og evaluere undervisningen sammen. Tilbagemeldingerne fra lærere og projektmedarbejdere bekræfter, at der er grund til at tro på projektets bæredygtighed. Stemningen er positiv, og mange lærere tilkendegiver, at projektet har ændret deres måde at tænke undervisning på. Lærerne beretter, at arbejdet med de sprogpædagogiske metoder engagerer eleverne og kommer alle elever til gavn. Tankevækkende er det også, at lærere i klasser uden tosprogede elever er lige så begejstrede for at arbejde med den inkluderende pædagogik som lærere i klasser med tosprogede. Inspiration i vidensbank Planen er, at alle skoler skal kunne hente inspiration og viden i den vidensbank, der opbygges løbende på projektets hjemmeside i takt med, at der indsamles materiale fra studiegrupper, evalueringer, lærer interviews, afprøvninger og undervisningsforløb. Vidensbanken fungerer p.t. som internt debatforum for de deltagende uddannelsesinstitutioner, men adgangen til materialerne er et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre, at erfaringerne fra Projekt Uddannelsesløft kommer flest mulige lærere og elever til gode. Læs mere om projektet på uddannelsesloeft.dk. Årets studiegrupper De 12 studiegrupper har i skoleåret 2011/2012 valgt at arbejde med: Sprogbaserede og inkluderende tilgange til arbejdet med litterære tekster i undervisningen Inkluderende og sprogbaseret praksis i praktiske fag/værksteder En sprogpædagogisk tilgang til arbejdet med metoder i naturvidenskabelige fag Gruppearbejde fra en sprogpædagogisk vinkel Sprogbaseret og interkulturel historie- og samfundsfagsundervisning Skriftlige afleveringer i dansk og fremmedsprog Mål, evaluering og test i undervisningen Ledelse af undervisning med fokus på inklusion af tosprogede elever Projektopgaver større skriftlige opgaver Inkluderende samtaler med unge om valg og gennemførelse af uddannelse Ressourcestøttende praktikvejledning Sprogpædagogisk undervisning i forskellige faglige temaer i matematik Bygger undervisningen på det kendte Lone Klausholm og Mette Printzlau besluttede at lægge energi i sagen, da de fik at vide, at deres team skulle deltage i Projekt Uddannelsesløft. Nu høster de frugterne i form af aktive, engagerede elever, som øger deres arbejdsglæde. Vi er blevet bevidste om, at vi skal afkorte vores talestrøm. Når eleverne selv får lov til at italesætte deres opgaver, får de en bedre forståelse af dem. Vi er blevet mere bevidste om at bygge undervisningen op på det, eleverne kender i forvejen. På deres erfaringer, sprog, kulturelle baggrunde og interesser, siger Mette Printzlau, der underviser i naturfag i udskolingen på Filstedvejens Skole. Mette Printzlau og naturfagskollegaen Lone Klausholm er begge med i det årgangsteam, som sidste år fik at vide, at det skulle deltage i Projekt Uddan - nelsesløft. Indledningsvis var lærerne ikke vildt begejstrede, da de syntes, de havde nok at se til i forvejen. Men de blev enige om, at skulle det være, så skulle det være. De besluttede at engagere sig positivt i opgaven og stille krav til input og udbytte. Og den indstilling har givet dem mange positive oplevelser. Vi kan se, at den sprogbaserede undervisning er et godt arbejdsredskab for både fagligt svage og fagligt stærke. Alle profiterer af, at vi gør mere ud af at italesætte undervisningen og få begreberne på plads. Vi tænker meget i før-, under- og efteraktiviteter. Vi har f.eks. arbejdet med cooperative learning, hvor eleverne fik tekstpuslespil og huskeark med vanskelige begreber som atomer, protoner og elektroner. De fortalte på skift, hvad begrebet betød, og de andre elever supplerede, hvis de vidste mere om begrebet, fortæller Mette Printzlau. Alle elever profiterer af, at vi gør mere ud af at italesætte undervisningen, siger lærer Mette Printzlau. Man kan nå langt ved at ændre på undervisningen, konstaterer projektmedarbejder Corna Sørensen. Engagerer alle Sidste år havde begge 8. klasser et forløb, hvor de skulle lære at arbejde med Fortsættes side 4 3

4 Lone Klausholm går rundt i 9.a., der arbejder koncentreret med at beregne, hvor lang tid det tager at forbrænde forskellige chokoladebarer. Varedeklarationerne studeres nøje til brug for beregningerne. regneark. Undervejs løste de opgaver fra små lærerfremstillede hjælpefoldere. De skrev bl.a. forklaringer på forskellige fagudtryk og undersøgte, hvilke former for diagrammer der egnede sig bedst til forskellige opgavetyper. Forløbet mundede ud i, at hver elev skulle udtænke en opgave og sende den elektronisk til en elev i naboklassen. Eleverne var meget optagede af arbejdet med at udforme opgaverne, så de blev så tydelige i skriftsproget, at modtagerne kunne forstå dem. Der er en elev i klassen, som ofte forsvinder ud på toilettet, når der skal løses faglige opgaver. Han blev så engageret i forløbet, at han helt glemte at gå ud. Han arbejdede koncentreret og leverede et godt produkt, som han var rigtigt stolt over. Det siger noget om, hvor langt man kan nå ved at ændre på undervisningen, siger projektmedarbejder Corna Sørensen fra Projekt Uddannelsesløft. Værdifuld sparring Mette Printzlau og Lone Klausholm fremhæver værdien af at have en projektmedarbejder at sparre med. Corna Sørensen holder dem på sporet og er stærkt medvirkende til, at de har fået omsat den megen teori fra kursusforløbet til praksis. Hun ideudvikler med dem, hun skaffer undervisningsmaterialer, er med til at tilrettelægge afprøvninger i klasserne og deltager ind imellem i undervisningen for at supervisere og indsamle indtryk til brug for fælles evalueringer. De to lærere har også haft stor glæde af at udveksle erfaringer og ideer med de andre naturfagslærere ved faggruppemøderne i Projekt Uddannelsesløft. I disse uger har Lone Klausholm gang i et forløb i 9.a. Eleverne arbejder med krop og motion med fokus på slik og forbrænding. De læser varedeklarationer, lærer om kalorier og kilojoule og beregner, hvor lang tid de skal sidde, gå eller løbe for at forbrænde forskellige fødevarer. Matematikbøgerne bliver i tasken, for Lone Klausholm har selv lavet materialerne og indkøbt de forskellige fødevarer, som eleverne laver deres beregninger ud fra. Det tager tid at forberede et forløb, men det giver en stor arbejdsglæde og gør undervisningen let, fordi eleverne arbejder så engageret. De får de forskellige fagudtryk bedre på plads, når de taler sammen om opgaverne. De arbejder sig hen imod selv at kunne forstå og bruge fagsproget, så vi kan bygge ovenpå. De fagligt stærke giver også udtryk for, at de føler sig udfordret og lærer mere, siger Lone Klausholm. At udtrykke sig godt 9.a deltager i et motions- og sundhedsprojekt i regi af UngAalborg Uddannelsescenter. Klassen har status af idrætsklasse, og heraf følger, at eleverne har fire ekstra timer om ugen. Da Lone Klausholm har klassen til idræt, er Projekt Uddannelsesløft blevet koblet på. Idrætsklassen har bl.a. til opgave at undervise en 3. klasse i sundhed og motion. De første lektioner med de små elever har synliggjort, hvor vigtigt det er at kunne forklare og udtrykke sig godt. Så lærere og projektmedarbejder er sikre på, at den utraditionelle undervisningsopgave er en rigtig god øvelse, som vil medvirke til at udvikle elevernes sprog. Lone Klausholm har brugt en del tid på at udtænke og fabrikere undervisningsmaterialer til forløbet. Til gengæld gør det undervisningen lettere og mere spændende. 4

5 På dansk og genetiksprog Der er forskel på at lave noget og lære noget. Derfor skriver Inger Kaagaard ofte på tavlen, hvad eleverne skal lave, og hvad formålet med opgaven er. Svære emner i biologi bliver endnu sværere at forstå, når der anvendes svære termer. Derfor arbejder eleverne i gymnasielærer Inger Kaagaards klasser både med almindelige danske begreber og fagudtryk. Gymnasielærer Inger Kaagaard fra Hasseris Gymnasium føler det som et privilegium at deltage i Projekt Uddannelsesløft. Projektet giver hende mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over sin egen undervisning og metodik. Hun har fået et pædagogisk pusterum fra den travle hverdag som relativ nyuddannet gymnasielærer i biologi og historie. Og hun har fået mulighed for at afprøve nye ideer sammen med projektmedarbejder Anne Mygind Kærgaard fra Projekt Uddannelsesløft og de tre kolleger fra Hasseris Gymnasium, som også deltager i projektet. En af kollegerne er studievejleder, og derfor har sparringen også indeholdt givende drøftelser af, hvordan de enkelte elever kan vejledes bedre. I Projekt Uddannelsesløft har vi talt meget om de kompetencer, som eleverne kommer med fra folkeskolen. Mange elever har aldrig skrevet en rapport, og mange siger, at de ikke har gennemgået emner, som de rent faktisk har gennemgået. Det er en stor omvæltning for dem at begynde på gymnasiet. De er forvirrede og får på en måde nulstillet deres viden. Jeg skal finde ind til de Inger Kaagaard går fra bord til bord og taler med eleverne, der omsætter de svære evolutionsteorier til forsøg med papirfugle, hvis flyve- og levefærdigheder fra generation til generation afhænger af terningslag. Fortsættes side 6 5

6 Projektmedarbejder Anne Mygind Kærgaard følger ofte Inger Kaagaards forløb, så de kan evaluere dem sammen. koder, de kommer med, og prøve at omkode dem til gymnasieundervisningen, siger Inger Kaagaard. Underviser på to sprog Inger Kaagaard arbejder meget med sproget i sin biologiundervisning i 1.g, fordi hun ofte oplever, at eleverne har svært ved at forstå de emner, de skal gennemgå. Sammen med Anne Mygind Kærgaard tilrettelagde hun sidste skoleår et længere forløb i genetik, der traditionelt er et af de vanskeligste emner for de unge. I forløbet blev der arbejdet med puslespil, hvor begreberne blev kædet sammen. Alt blev forklaret på både almindeligt dansk og genetiksprog, og Inger Kaagaard var meget opmærksom på, at alle elever fik taletid. Nogle elever kan godt forklare sig på fagsprog, andre kan bedst tale om et emne på almindeligt dansk. Det er i orden at bruge almindelige ord, hvis det fremmer forståelsen. Efterfølgende kan vi så tale om, hvad det hedder på fagsprog. Jeg forklarer dem også, hvorfor de skal lære fagsproget. At det er fordi, man kan formulere sig kort og præcist på fagsprog, og fordi brugen af præcise fagudtryk kan give dem højere karakterer til eksamen. Forløbet tydeliggjorde, at eleverne profiterer af den nye undervisningsform. Der opstod en god dynamik, fordi alle i klassen blev engageret i arbejdet, og der blev stillet mange spørgsmål. Tit er det sådan, at det er de knap så dygtige, der stiller de bedste spørgsmål de spørgsmål, som også udfordrer de dygtigste. Det giver en god energi i klassen. Jeg har gentaget genetikforløbet i en anden klasse med samme gode effekt, så det bliver stadig mere tydeligt for mig, hvad eleverne forstår, siger Inger Kaagaard. Muterede fugle Inspireret af de gode erfaringer med genetikforløbet har Inger Kaagaard i år søsat et forløb i evolution. Mange elever finder det svært at forstå evolutionsteorierne. Eleverne mener som udgangspunkt, at mutationer skal tilskrives miljøforandringer. Men mutationer skyldes tilfældigheder, og derfor eksperimenterer eleverne i disse uger med papirmoderfugle og fugleunger, hvis halelængder, vingebredder m.v. bestemmes af terningslag og plat og krone. Der fremstilles fugle gennem tre gene rationer, og de efterfølgende drøftelser skal afdække, hvilke fugle der flyver længst Survival of the fittest. Hvad skal vi lave hvad skal vi lære Inger Kaagaard indleder mange lektioner med at skrive på tavlen, hvad eleverne skal lave, og hvad de skal lære. Det er vigtigt at få beskrevet formålet med undervisningen, for der er stor forskel på at lave og at lære. Eleverne skal vide, hvad de skal bruge den nye viden til, og der skal følges op på, om de fik lært det, de skulle. Når eleverne får lektier for, giver jeg dem altid et lektieformål. Jeg beder dem nogle gange om at skrive ned, hvad de har læst, fordi det hjælper dem til at finde ud af, om de kan huske det. Vi har også talt om læseteknikker. Hvis noget i en tekst er svært, kan det være en hjælp at fokusere på det, man forstår, i stedet for at gå i stå og give op, når man møder noget svært, siger Inger Kaagaard. I år deltager Inger Kaagaard i den studiegruppe i Projekt Uddannelsesløft, der arbejder med projektopgaver. Hun har rettet fokus mod sin historieundervisning, fordi hun har mange elever, der foretrækker at skrive deres årsopgave i 2.g i historie. De er ikke vant til at arbejde skriftligt i historie, så jeg vil bl.a. arbejde med deres spørgeteknik, så de bliver bedre til at planlægge deres opgave. Jeg arbejder meget med, at eleverne skal stille spørgsmål. Vi skriver spørgsmål på tavlen og diskuterer, hvad en opgave skal indeholde, og om spørgsmålene er dækkende for det, de gerne vil nå frem til. Jeg synes, mange af dem er blevet rigtig gode til det. Vi er også begyndt at arbejde med sætningsindledere og forbinderord i skriftlige opgaver, siger Inger Kaagaard. 6

7 Har været en øjenåbner Folkeskolelærer Tom Laursen og handelsgymnasielærer Ken Elmqvist Niel - sen er begejstrede for Projekt Uddan - nel sesløft, hvor de nu udveksler erfaringer i en matematikstudiegruppe. Projektet har givet min undervisning et ordentligt skub. Når man har været lærer i mange år, er det spændende at få øjnene op for, at undervisningen kan foregå på en anden måde. Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvordan jeg forklarer tingene for eleverne, og jeg kan mærke, at de opfatter hurtigere. Jeg tænker også anderledes i min forberedelse af undervisningen, siger Tom Laursen, matematiklærer i udskolingen på Seminarieskolen. Handelsgymnasielærer Ken Elmqvist Nielsen fra HHX i Turøgade har haft samme oplevelse af sin deltagelse i Projekt Uddannelsesløft: Det har været en stor øjenåbner for mig, at sproget kan være en barriere. Nu synes jeg, det er mærkeligt, jeg ikke har tænkt mere på det før. Jeg har helt klart fået et ekstra fokus i undervisningen. Jeg prøver at få eleverne til at spørge mere og forklare mere. Vi repeterer også mere end tidligere. Det øger for - ståelsen af fagsproget, siger Kent Elmqvist Nielsen. En god overgang Ken Elmqvist Nielsen og Tom Laursen har begge tilmeldt sig matematikstudiegruppen i Projekt Uddannelsesløft. Gruppen har holdt de første to møder, hvor der bl.a. er talt om uddannelsesmål, evaluering og afvikling af prøver og eksaminer på de forskellige uddannelsesinstitutioner. De to lærere har store forventninger til de fortsatte møder i studie - gruppen: Vi skal gøre vores elever klar til at gå videre i uddannelsessystemet, så de får en god overgang til deres ungdomsuddannelse. Derfor skal vi vide, hvad ungdomsuddannelserne forventer af vores elever. Omvendt skal ungdomsuddannelserne også vide, hvad de kan forvente af folkeskolen. I matematikgruppen har vi f.eks. talt om, at det kunne være en ide at udarbejde en præcis profil over de emner, eleverne har været igennem, når de forlader folkeskolen, siger Tom Laursen. Ken Elmqvist Nielsen finder det væsentligt, at ungdomsuddannelserne fokuserer på den inkluderende pædagogik. Det indebærer bl.a., at der skal arbejdes meget med den dybe forståelse af pensum. I folkeskolen er der ikke så meget teori i matematikundervisningen. Derfor er det vores opgave at lære eleverne at læse og lære. Jeg gør meget ud af, at de skal forklare, hvordan de har løst en opgave. Eleverne har ofte svært ved at sætte ord på en opgave, selvom de har løst den teknisk. Men det er forklaringen, der viser, om de har den dybe for - ståelse, siger Ken Elmqvist Nielsen. Gymnasierne er blevet pålagt at arbejde mere med skriftlighed i fagene. Af samme årsag er skriftlighed gjort til et særligt tema i en af Ken Elmqvist Nielsens klasser i år. Alle lærere arbejder sprogpædagogisk med det skriftlige, fordi det øger elevernes læring at arbejde med sætninger og tænke over, hvad de skal skrive, og hvordan det kan formuleres. At få alle med Tom Laursen kan fuldt ud tilslutte sig Ken Elmqvist Nielsens synspunkter omkring forståelsen af opgaver og den inkluderende pædagogik. I udskolingen på Seminarieskolen er en af udfordringerne for lærerne, at klasserne får mange nye elever ind udefra. Lærerne skal være meget opmærksomme på hele tiden at samle op og få alle med. På 9. årgang har vi parallellagt matematikundervisningen, så vi kan danne hold. Det gør det muligt for os at arbejde med den sproglige opmærksomhed og forståelsen ud fra elevernes forskellige baggrunde og kulturer, siger Tom Laursen, der har syv tosprogede elever i sin klasse i år. Ken Elmqvist Nielsen har ikke så mange tospro- Fortsættes side 8 Projektmedarbejder Rasmus Greve Henriksen (forrest til højre) byder velkommen til møde nr. to i matematikstudiegruppen, der samles otte gange i skoleårets løb for at debattere aktuelle emner. 7

8 gede elever i sine klasser i år, men sidste år havde han seks i en af klasserne. Deltagelsen i Projekt Uddannelsesløft og hans nye hverv som studievejleder har fået ham til at overveje kraftigt, om det er rimeligt, at handelsgymnasiet har forbudt tosprogede elever at tale indbyrdes på deres modersmål i timerne. Når vi ved, hvor svært det generelt kan være for elever at læse og forklare en opgave, kan man godt forestille sig, at det kan være meget svært for tosprogede elever. Jeg synes, de skal have lov til at tale sammen og drøfte opgaverne på deres modersmål, hvis det gør det lettere for dem at forstå og forklare opgaverne, siger Ken Elmqvist Nielsen, der sammen med sin kollega på Projekt Uddannelsesløft har holdt oplæg for hele lærerstaben om den sproglige dimension i undervisningen. Det er elevernes forklaringer, der viser, om de har den dybe forståelse af de opgaver, de har løst, siger Ken Elmqvist Nielsen. Det er vigtigt, at vi ved, hvad ungdomsuddannelserne forventer af vores elever, siger Tom Laursen. En gevinst for alle elever Erfaringerne fra Projekt Uddannel sesløft inddrages i Seminarieskolens nye læsepolitik. Projekt Uddannelsesløft er et rigtigt godt initiativ i en tid, hvor der fokuseres på, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen er nødvendig, hvis frafaldet blandt de tosprogede elever skal mindskes. Jo bedre indsats, vi yder i folkeskolen, jo større chancer er der for, at de tosprogede klarer sig godt på ungdomsuddannelserne, siger skole leder Peter Hansen, Seminarieskolen. På Seminarieskolen er ca. 30 procent af eleverne tosprogede, og derfor var Peter Hansen ikke i tvivl om, at skolen skulle deltage i Projekt Uddan nelsesløft. Skolen har valgt at tilmelde alle lærere i de to 8. klasser svarende til otte ud af 10 lærere i udskolingsteamet, så der skabes et stærkt fundament for den vigtige, interne videndeling. Kursusforløb for alle lærere Peter Hansen finder det givende at deltage i møderne i projektets lederforum. Peter Hansen: Alle elever profiterer af, at vi tilrettelægger undervisningen med Drøftelserne med de andre ledere øger tanke på sproget. den gensidige forståelse af hver dagen på de forskellige institutioner, så der kan bygges en stærkere bro mellem uddannelsessystemerne. Skolen har gjort brug af muligheden for at bestille et kursusforløb for alle lærere hos Projekt Uddan nelsesløft. Forløbet skal gennemføres i dette skole år med projektleder Helle Tobiassen og de pædagogiske projektmedarbejdere som oplægsholdere og de otte lærere fra udskolingen som ressourcepersoner, der kan bidrage med deres viden og erfaringer. Vi skal have øget alle læreres bevidsthed om, at der er elever, der har ekstra behov for forfor ståelse. Vores tosprogede elever har brug for en særlig indsats, men alle elever profiterer af, at vi tilrettelægger undervisningen med mere tanke på sproget. Vi betragter det som en gave, at vi kan trække på konsulentbistanden i Projekt Uddannelsesløft til at få budskabet bragt ud til hele skolen. Vi vil også tænke erfaringerne fra projektet ind i vores nye læse politik, for tilgangen til undervisningen af tosprogede og tilgangen til faglig læsning er to sider af samme sag, siger Peter Hansen. Kursustilbud til alle skoler Projekt Uddannelsesløft tilbyder at afholde kurser i Dansk som andet sprog i fagene og Den sproglige dimension i fagundervisningen. Interesse rede skoler kan kontakte projektleder Helle Tobiassen, tlf Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk 8