Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Indberetning 2016 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2016 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Indberetning 2016 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2016 til Miljøstyrelsen Maj 2017

2

3 Indhold 1. Indledning Ressourceforbrug i 2016 og udfordringer Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Overfladevand og natur Borgerservice Rådgivning og kommunikation Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Titel: Indberetning 2016 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2016 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer miljoe-raastoffer@rsyd.dk Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 2017 Forfattere: Foto: Forsidefoto: Line Boel, Mette Mihle Laurbak, Trine Korsgaard m.fl. Region Syddanmark m.fl. Opgravning af chlorerede opløsningsmidler under tidligere renseri i Holsted i sommeren Side 2 af 38

4 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra juni 2014 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i Aktivitetsplaner for budgetåret 2016 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2016 specificeret som regnskabsoversigten for 2016 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2016, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 3 af 38

5 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året, med det formål at give et overblik over regionens arbejde, samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 2016 og 2017 kan læses her: 2. Ressourceforbrug i 2016 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. I løbet af foråret 2012 er strategien blevet opdateret og revideret. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. I 2016 har regionen i dialog med kommuner og vandforsyninger vedtaget en ny strategi. Strategien er gældende fra Denne indberetning for 2016 tager således udgangspunkt i jordforureningsstrategien fra 2012, da den nye strategi først er gældende fra For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens gældende strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien i 2012 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover prioriterer Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes f.eks. i forbindelse med forureningerne i Kærgård Klitplantage og Grindsted By. Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 samt den nye strategi gældende fra 2017 kan læses her: Side 4 af 38

6 I 2016 har Region Syddanmark anvendt 48,2 mio. kr. og 44,3 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 2016 Driftsudgifter mio. kr. Ledelse og planlægning 1,975 1 IT og data 3,177 Borgerservice 1,697 V1 kortlægning 3,016 Indledende undersøgelser 11,562 Videregående undersøgelser 12,705 Projektering og etablering af afværge 9,670 Drift og overvågning 1,660 Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 2,748 I alt 48,2 Tabel 1: Fordelingen af de anvendte driftsmidler i Beløbet er inklusiv bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Tallene er fra regnskabsafslutning den 23. februar Side 5 af 38

7 Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2016 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2016 (fordeling som i indberetningscirkulæret). 30,3 mio. kr. i 2008 Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 6 af 38

8 Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2016 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter for i alt 4,2 mio. kr. Opgaver i 2016 med ekstern finansiering Beløb udførte aktiviteter (1.000 kr.) Værditabsordningen (Statens Administration) Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) 532 Tabel 2: Ekstern finansiering af undersøgelser og oprensninger udført via Værditabsordningen og udviklingsprojekter i 2016 angivet som beløb knyttet til konkrete aktiviteter i Beløbene refunderes ikke nødvendigvis i det samme år, som udgifterne er afholdt. Det skyldes at udgifterne først refunderes, når sagerne er afsluttet. Side 7 af 38

9 Udfordringer i 2016 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges, og at regionens miljø- og sundhedsmæssig prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Statens Administration og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Statens Administration bevilger penge til det. Side 8 af 38

10 Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 9 af 38

11 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark koordinere indsatsen med staten og regionens kommuner, så indsatsen følger statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Regionen prioriterer områderne i denne rækkefølge: 1. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig og indsatsplan er vedtaget. 2. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig. 3. Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang. 4. Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat. 5. Indvindingsopland udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. Hvis der er særlige forhold der taler herfor, kan der i enkelte tilfælde prioriteres anderledes. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særlig stor og akut risiko overfor værdifuldt grundvand. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af staten og kommunerne. Derfor har regionen besluttet den fremgangsmåde som fremgår af boksen herover. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforureninger ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2, og som kan være en risiko for grundvandet, bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 2016 er opgaverne prioriteret og planlagt efter Grundvandsstrategi 2016, som Regionsrådet vedtog i En stor del af grundvandsindsatsen er derfor gennemført i Svendborg indsatsområde, hvor der særligt i Svendborg by findes et meget stort antal forurenede og muligt forurenede lokaliteter. Desuden har resultaterne af regionens arbejde på nogle af disse lokaliteter, sået tvivl om de geologiske og hydrogeologiske forhold i det centrale byområde. Regionen har derfor udarbejdet en særskilt Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg (2014). Side 10 af 38

12 I har regionen gennemført en revision af grundvandsstrategien. Kommunerne og vandforsyningerne har været væsentlige bidragsydere i regionens strategiarbejde. Den ny grundvandsstrategi gælder fra 2017 og er begrundet i lovændringer, afslutningen af grundvandskortlægningen i 2016 med udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandværker og indsatsområder samt udløbet af Grundvandsstrategi Region Syddanmark har i 2016 arbejdet videre med de sidste områder i Grundvandsstrategi Vi har igangsat 39 nye videregående grundvandsundersøgelser i Svendborg indsatsområde. Derudover har vi igangsat én akut prioriteret videregående undersøgelse på et tidligere renseri i Give. Derudover har regionen fortsat arbejdet med en samlet risikovurdering i Søndersø indsatsområde, hvor de fleste af forureninger ikke enkeltvis udgør en risiko for grundvandet, men det er muligt, at den samlede forureningsbelastning kan udgøre en risiko. Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2016 kortlagt i alt lokaliteter, heraf på V1, som muligt forurenede, og på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 658 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2). Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i Regionens kortlægningsindsats i 2016 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til, og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2016 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 672 lokaliteter, heraf 525 nye kortlægninger på V1. Side 11 af 38

13 I 2016 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på 337 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 190 lokaliteter og heraf er 57 % blevet kortlagt på V2 og 43 % er udgået af kortlægningen. 142 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er: 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til areal anvendelsen. Den samme lokalitet kan således have mere end et indsatshensyn men fremgår kun en gang på figuren. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter ansøgning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). I 2016 er der gennemført indledende undersøgelser alene af hensyn til risiko for grundvand på 7 lokaliteter Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel Side 12 af 38

14 grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og det sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme, eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket, og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 2016 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 180 lokaliteter. Denne indsats har kostet 24,0 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. Side 13 af 38

15 Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Side 14 af 38

16 I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til: 1) Beskyttelse af grundvandet 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet et væsentligt indsatshensyn også i Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2016 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Statens grundvandskortlægning følges op af konkrete planer for den grundvandsbeskyttende indsats. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders grundvandsbeskyttende indsats lægger regionen vægt på, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Før de nævnte undersøgelser og oprensninger sættes i gang, vurderer vi, om der også kan være en risiko for forureningspåvirkning af vandløb, søer og kystvande. Hvis der er en risiko, og det samtidig er hensigtsmæssigt i forhold til at optimere ressourceanvendelsen, vil den nævnte indsats også omfatte risikoen for overfladevand Regionens planlægning af forureningskortlægningen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 10, der viser en status for arbejdet med kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Side 15 af 38

17 Regionen har desuden bidraget til den fælles grundvandsbeskyttende indsats i 2016 fx gennem: Deltaget i et større antal møder om grundvandskortlægningen med Naturstyrelsen, kommunerne og vandværkerne m.fl. Deltaget i et større antal møder om kommunernes indsatsplanlægning og i møder i kommunale koordinationsfora. Videreført et offentlig privat innovations samarbejde (OPI) med Vandcenter Syd, Odense Kommune m.fl. om grundvandsbeskyttelsen i Odense Vest. Igangsat et partnerskabsprojekt med Esbjerg Kommune og DIN Forsyning A/S samt Vejen Kommune og Læborg Vandværk om pesticider med fokus på samarbejdet mellem partnerne og afprøvning af konkrete handlemuligheder. Videreført samarbejdet i Grundvandsforum Syd, som er et dialogforrum om grundvandsbeskyttelse i den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles grundvandsbeskyttende indsats, som kommunerne, Naturstyrelsen og regionen gennemfører. Udvekslet data om grundvandskortlægningen og V1- og V2- kortlagte grunde med Naturstyrelsen. Udvekslet data om indsatsplaner og V1- og V2- kortlagte grunde med en række kommuner. Opdateret en række geografiske data fx områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, indsatsområder, mm. Udarbejdet høringssvar til fx bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, bekendtgørelse om kommunernes fysiske planlægning i Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og den tilhørende vejledning mv. Udarbejdet kommentarer til indsatsplaner, grundvandskortlægningsrapporter mv. Fremover vil regionen fortsat have stor fokus på viden-, data- og informationsudvekslingen med staten, kommunerne og vandforsyninger i regionen. Side 16 af 38

18 Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). For 2016 er følgende områder afsluttet: Ringe, Fåborg og Egebjerg. Side 17 af 38

19 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens byer. Denne indsats blev afsluttet i Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger der truer områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen overfor forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureningerne der kun udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet. Det skyldes, at i hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Prioritering af indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Region Syddanmark prioriterer i de kommende år indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ud fra disse kriterier: Forureninger der medfører en kraftig indeklimapåvirkning vil blive prioriteret til en indsats, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. Kun i særlige tilfælde hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko vil en indsats overfor jordforurening med kontaktrisiko, blive prioriteret. Desuden vil regionen oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Prioriteringen af grundvandsindsatsen betyder, at der ikke gennemføres nye ekstra indsatser for at opspore lokaliteter med indeklima- og kontaktrisiko, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats, samt hvad der følger af at gennemgå og færdiggøre, det materiale som blev indsamlet af amterne. Side 18 af 38

20 Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremrykket indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet hos Statens Administration. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er over års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2016 har regionen været bygherre på 9 videregående forureningsundersøgelser og 10 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 6 sager er startet i 2016, 13 sager er videreført fra tidligere år. 14 sager er afsluttede i Derudover har vi 8 sager med passivventilationsanlæg, som vi drifter. Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i Til indsatsen i 2016 er der anvendt 3,62 mio. kr. ekskl. moms. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Side 19 af 38

21 Figur 12 viser antal af sager behandlet under værditabsordningen i perioden 2008 til Figur 12: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen, hvis der er forurenet på boligdelen. Side 20 af 38

22 Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 76 forurenede boliggrunde i I 2016 har regionen nuanceret kortlægningen for 76 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for ca. hver tredje har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser (F2). Figuren viser også at langt de fleste grunde kan nuanceres med F0 og F1. Det vil sige at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for anvendelse af boligen. Figur 14: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 791 boliggrunde i Side 21 af 38

23 Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 59 boligerklæringer efter indledende undersøgelser i Side 22 af 38

24 Udviklingsprojekt - Obduktionsprojektet, Ørstedsgade 26, 5900 Rudkøbing Når regionen gennemfører undersøgelser og afværge i forhold til indeklimaproblemer relateret til jord- eller grundvandsforurening, er det i bygninger, der er i anvendelse. Oftest som bolig og ind imellem også (delvist) som erhverv. Det betyder, at undersøgelser og afværgetiltag skal gennemføres så skånsomt og ikke-destruktivt som muligt og under hensyntagen til bygningens brugere. En af konsekvenserne af disse hensyn er, at den konceptuelle forståelse af ejendommen ofte opstilles på baggrund af indirekte beviser, uden mulighed for at kunne få syn for sagen. Fakta Ørstedsgade 26, Rudkøbing Der har på ejendommen Ørstedsgade 26 i Rudkøbing været drevet tøjrenseri i en periode fra 1940 til Renseridriften har medført en kraftig forurening af jord, poreluft og grundvand på selve ejendommen og de omkringliggende ejendomme. Region Syddanmark har siden 2011 gennemført undersøgelser og mindre afværgetiltag i et forsøg på at afværge en indeklimabelastning med klorerede opløsningsmidler. Regionen har konkluderet, at den bedste løsning er at fjerne bygningen. Ejendommen er derfor blevet opkøbt med henblik på nedrivning. Ejendommen vil være ubeboet i en periode frem til nedrivningstidspunktet og giver derfor en unik mulighed for at gennemføre destruktive eller afprøve utraditionelle undersøgelsesmetoder, helt uden hensyntagen til følsomme aktiviteter eller brugere/beboere. Ejendommen kan så at sige obduceres. Formål: Formålet med Obduktionsprojektet er at gennemføre og afprøve en række udviklingsrelaterede aktiviteter, med henblik på at fremskaffe ny, generel viden, der kan lede til en forbedret effektivitet af fremtidige undersøgelses- og afværgetiltag i forhold til jordforureninger, der udgør en indeklimarisiko. Obduktionsprojektet: Miljøbranchens aktører har udvist stor interesse for at få mulighed for at benytte ejendommen og være med til at afprøve, undersøge og udvikle en række nye undersøgelsesmetoder. Regionen finansierer Obduktionsprojektet med kr. og har, ud af i alt 20 indkomne forslag til udviklingsprojekter, udvalgt 8, som gennemføres i 2017 og frem til medio 2018, hvor nedrivningsarbejdet påbegyndes. Side 23 af 38

25 5. Overfladevand og natur Overfladevand og natur blev 1. januar 2014 skrevet ind i jordforureningsloven som et nyt indsatsområde. Overfladevand er kyster og fjorde samt målsatte vandløb og søer. Regionerne og Miljøstyrelsen har aftalt, at alle kortlagte lokaliteter med udgangen af 2018 skal være gennemgået i forhold til risiko over for overfladevand og natur. Miljøstyrelsen har udarbejdet et screeningsværktøj, som regionerne skal anvende til opgaven. Screeningsværktøjet er under fortsat udvikling og tilpasning. Regionernes opgaver i forhold til overfladevand og natur frem til og med 2018 kan inddeles således: Regionerne skal foretage kildeopsporing, risikovurdering, eventuelt udføre en akut indsats i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og foretage en prisberegning af indsatsen. Regionerne gennemfører en indledende automatisk screening af alle V1- og V2-kortlagte lokaliteter. Dette har resulteret i en liste med godt l forurenede grunde der potentielt kan true overfladevandet. I Region Syddanmark er antallet ca. 900 forurenede grunde hvor der er en identifikation på en risiko for overfladevand. Regionerne foretager en bearbejdet screening af lokaliteterne på listen, hvor der inddrages flere oplysninger om forureningerne og det overfladevand eller den natur, den muligvis truer. På baggrund af de gennemførte screeninger skal der udarbejdes et realistisk skøn over udgifterne til undersøgelser og oprensninger i perioden på de forurenede grunde, der udgør en risiko over for overfladevand og natur. Flere regioner har gennem en årrække udført en indsats over for forureninger, der kan true overfladevand: I Region Syddanmark har vi f.eks. ydet en betydelig indsats i Kærgård Klitplantage, hvorfra forurening strømmer ud mod Vesterhavet. I Region Syddanmark er der i alt lavet bearbejdede screeninger på 402 grunde i Det er vurderet at de 99 af dem udgør en potentiel risiko for overfladevand. Figur 15. Figuren viser parametre, der er justerbare i en bearbejdet screening (fra Miljøstyrelsens vejledning til screeningsværktøjet). Side 24 af 38

26 6. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje m.m. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen ( 8-tilladelse). Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. 8-tilladelsen opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt byggeog anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 149 kommunale tilladelser efter 8 i Heraf er 149 igangsat i 2016 og 0 er videreført fra tidligere år. I alt er 149 af sagerne afsluttet i Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 182 af disse sager i Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for benzin. Ordningen er blevet afsluttet og lukket ved udgangen af Efter dialog mellem Oliebranchens Miljøpulje og regionen om de tre tilbageværende OM-sager er der opnået enighed om, at den ene sag kunne afsluttes, mens regionen fik penge til at videreføre den nødvendige indsats på de to øvrige sager. Disse sager overgik derfor til offentlig indsats, hvor regionen nu er i gang med at fortsætte undersøgelser og oprensning af benzinforurening, der på den ene sag udgør en risiko for grundvandsressourcen og indvinding til offentlig vandforsyning og på den anden sag udgør en risiko for et målsat vandløb. Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 13 forureningssager og regionen har været inddraget i 13 andre påbudssager. Side 25 af 38

27 Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 22 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Figur 16: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i Det bemærkes, at der i figur 16 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Side 26 af 38

28 Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant. Figur 17 viser desuden at Oliebranchens Miljøpulje er under nedlukning. Figur 17: Oversigt over regionens myndighedsopgaver Side 27 af 38

29 7. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats via udarbejdelse af årlige arbejdsplaner, god direkte kommunikation til borgere gennem udbygning af regionens hjemmeside og ved direkte kommunikation. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre vores direkte rådgivning via tlf., mail og brev om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 2008, hvorfra søgesiden dækker hele regionen. I 2016 var der forespørgsler på regionens hjemmeside, medens regionens medarbejdere har besvaret 924 direkte forespørgsler via brev eller mail. Figur 18: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler på attester i perioden Side 28 af 38

30 Hvornår blev henvendelserne besvaret i perioden fra (%)? Figur 19: Svartid på henvendelser i perioden Figur 19 viser, at svartiden er kort for de 924 direkte henvendelser. Således blev 95 % af henvendelserne besvaret inden 3 dage. Regionen arbejder løbende på at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 2016 har vi bl.a. arbejdet med de forbedringsmuligheder som brugerundersøgelsen fra 2015 afdækkede. I 2016 er det bl.a. udmøntet i følgende aktiviteter: Vi har gennemført en arbejdsgangsanalyse som synliggør det skriftlige materiale, vi sender til borgere i forskellige faser af et kortlægnings, - undersøgelses og oprensningsforløb. På grundlag i arbejdsgangsanalysen og brugerundersøgelsen har vi igangsat et arbejde med at forbedre læsbarheden i vores brevskabeloner og i højere grad imødekomme de informationer, som borgerne efterspørger i vores afgørelsesbreve. Vi har videreført arbejdet med en fornyelse af regionens hjemmeside, med det formål at sikre en god borgerservice, så det uanset målgruppe er enkelt, logisk og hurtigt at finde de oplysninger, man søger. I forhold til boligejere, har vi sammen med de øvrige 4 regioner opdateret og fornyet pjecen om regionernes arbejde med kortlægning af boliggrunde. Pjecen indeholder oplysninger til boligejere om de muligheder og pligter der følger med når en boliggrund kortlægges. Vi har i 2016 arbejdet med overgangen til digital post, så regionen fremadrettet primært sender afgørelse m.v. til borgerne elektronisk. Side 29 af 38

31 Vi har informeret om regionens arbejde på jordforurenings- og råstofområder i pressen Regionerne og Miljøstyrelsen har hidtil samarbejdet om at udarbejde en årlig redegørelse over indsatsen på jordforureningsområdet. Efter at Miljøstyrelsen har besluttet at basere sig på digitale data, har regionerne valgt selv at udarbejde en fælles regional redegørelse om indsatsen. Det sker som led i en fælles strategi, der skal understøtte og udvikle regionerne på områder, hvor det giver effekt at gennemføre en fælles indsats. Publikationerne er at finde på regionens hjemmeside, Side 30 af 38

32 8. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. Siden 2007 er der tilføjet yderligere fire lokaliteter til listen, således at der nu er kendskab til 48 store jordforureningssager i regionen. I 2016 har regionen gennemført indsats på de 18 store jordforureningssager for i alt 9,1 mio. kr., jf. tabel 3. Lok.nr. Betegnelse Aktivitet Udgifter (i kr) Rebbelsgrave Losseplads Drift Nyborg Gasværk Monitering Odense Købstads Losseplads Monitering Maskinfabrik Rugårdsvej Oprensning Karma Arbejdstøj, Renseri Undersøgelse og monitering Ringe Gasværk Monitering Ringe Tjære- og Asfalt Drift Renseri, Kobberbæksvej Drift Vapokon Drift og monitering Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift Clip Rens Undersøgelse Kærgård Plantage, Grindsted 424 Products Oprensning og monitering Kærgård Plantage, Esbjerg 213 Kemi Undersøgelse Grindsted By Undersøgelse, oprensning og 1495 monitering Renseri og trykkeri, Storegade Oprensning Vejen Losseplads Monitering Phønix Contractors Undersøgelse, drift og monitering Vaskemiddelfabrik og renseri, 2889 Dyrehavegårdsvej Oprensning Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i Side 31 af 38

33 9. Udviklingsprojekter Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Arbejdet med udviklingsprojekter i 2016 bidrager til opfyldelsen af regionens strategi på følgende målområde: Effektivitet og udvikling (uddrag af strategi) Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Udfordringerne er hele tiden at udvikle regionens arbejde mod to pejlemærker: Bedre og billigere håndtering af den risiko, jordforurening udgør: Typiske indsatser her vil være målretning af risikovurderinger samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknikker. Effektvisering af den administrative del af indsatsen. Regionen vil derfor løbende iværksætte projekter der ofte vil blive gennemført i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, universiteter i ind- og udland og de øvrige regioner. I 2016 har regionen arbejdet med 21 udviklingsprojekter, jf. tabel 4 på næste side. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Desuden har regionen haft udviklingsprojekter i relation til at jordforureningslovens indsatsområder der fra 2016 er blevet udvidet til også at omfatte overfladevand og natur. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 2016 for 3,5 mio. kr., heraf har Region Syddanmark finansieret udviklingsarbejde for 2,7 mio. kr. og fået refunderet 0,7 mio. kr. fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Figur 20: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret Side 32 af 38

34 Regionens teknologi- og metodeudviklingsprojekter i 2016 Projektnavn Kort beskrivelse af projektet Eksterne samarbejdspartnere Grundv and Indsatsområde Areal Grv. + Areal Overfla devand TUP: Termisk oprensning Knullen TUP: Parametervurdering i forbindelse med bearbejdet screening TUP: Effekten af membraner ved indeklimasikring - afprøvning i testceller TUP: Anvendelse af vedvarende energi til ventilation af kapillarbrydende lag under bygninger på forurenede grunde MUDP* Kategoriseringsværkt øj, der skal sikre klimarobuste risikovurderinger af jordforureninger Undersøgelse af jordens styrke og deformationsegenskaber i forbindelse med opvarmning og temperaturmonitering omkring kritiske installationer og overgangszone mellem ler og sandlag, samt undersøgelse af insitu massedestruktion som følge af opvarmningen. Formålet med nærværende projekt er på baggrund af en vurdering af parametrene i Miljøstyrelsens screeningsværktøj, at skabe overblik over parametrene samt opstille en guide til håndtering af parametre og kriterier i den bearbejdede screening. Formålet med dette udviklingsprojekt er derfor at få samlet op på nuværende viden omkring etableringen af membraner og udførelse af tæthedstest af på disse, herunder at få redegjort for relevant udførelse af tests til kvantitativ bestemmelse af diffusionskoefficienter. Resultatet af arbejdet samles i en 'best practice' for etablering af membraner og et forprojekt til diffusionstests. Projektbeskrivelsen er ændret betydeligt undervejs, da det ikke var praktisk muligt at gennemføre det oprindelige projekt med et brugbart resultat. Formålet er at undersøge potentialet i at drive ventilationsmetoder til sikring af ejendommens indeklima ved anvendelse af vedvarende energi Klimaforandringerne kan betyde, at risikoen fra jordforureninger ændre sig. Forprojektet har derfor til formål skabe et overblik over de elementer der har betydning ved kommende klimaforandringer og at opstille et værktøj der kan kategorisere klimarobustheden af de risikovurdering der bliver udført på forurenede grunde. NIRAS og Aktor Innovation Orbicon COWI Rambøll Orbicon, Niras og Region Sjælland Tabel 4: Oversigt over udviklingsprojekter i 2016, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelsen (MST) MUDP: Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram X X X X X OFV Side 33 af 38