Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 1 2012"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Europas største biogasanlæg klar til indkøring

2

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 1 februar årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder; Energipoker i Rød og Blå Stue Hollandsk firma bygger gasrørledning Mærsk søger nye borebisser HMN Naturgas indfører frakoblingsgebyr God samfundsøkonomi i gas til transport Maabjerg BioEnergy taget i brug Stort energipotentiale i husdyrgødning Farvel til naturgasbranchens Godfather Invitation til Gastekniske Dage Ny gasinfrastruktur under planlægning Europæisk harmonisering af gaskvalitet DGC får testcenter for grønne gasser Den nye bog om gassens historie Gashistorier fra de gode gamle dage Gammel teknologi i ny gasmotor 194 mio. kr. til nye EUDP-projekter HMN har ansat ny adm. direktør Energipoker i Rød og Blå Stue Blå Stue spillede sidste sommer i Energistrategi 2050 ud med en lammende opmelding med masser af såkaldte visioner og varm luft, som gjorde Rød Stue så groggy, at de ikke ville spille med mere. Efter valget forsøgte Rød Stue i Vores Energi, hvad der kunne synes umuligt, at overmelde Blå Stue i dyre visioner og varm luft, hvorefter Blå Stue begyndte at tale om økonomisk ansvarlighed. Nyt hensyn? Når der nu spilles poker om Danmarks energifremtid, så er det sikkert, at de danske forbrugere bærer tabet. Energivisioner er som isbjerge, kun den tiendedel over havet ses. Det er jo dyrt, når både Blå og Rød Stue fx vil have halvdelen af elforbruget i 2020 dækket af gratis vind. Vi kender jo allerede forbrugerregningen i form af PSO-forpligtelser til at købe den dyre strøm fra havets imponerende Støttehøstmaskiner. Dertil kommer de voldsomme investeringer i højspændingsnettet, som dækkes af andre PSO-forpligtelser, dvs. igen forbrugerne. På IRGC i Seoul var der en præsentation, som viste, at allerede ved 10 % udbygning med eldrevne varmepumper, så måtte halvdelen af de lokale elnet forstærkes, og ved 40 % resten. Det var jo ikke i Danmark, hvor sådanne investeringer i øvrigt betales som PSO-forpligtelser, hvorfor betalingen ikke går via statskassen, og derfor ikke tælles med, og i øvrigt kun mærkes, ikke ses, hos forbrugerne og på Danmarks konkurrenceevne. Gassen kan bidrage til en renere energifremtid. Vi har noget, som burde være en ren vindersag med udbygningen af biogassen, selvom den helt givet også er afhængig af støtte. Støttebehovet er langt lavere end ved vinden, og samtidig er klimaeffekten dobbelt op. Vi får vedvarende energi og undgår udslip af metan, mens restgødningen sikrer en større landbrugsproduktion end den rå gylle. Dansk brød igen bagt af dansk korn. Men det er også fordelingspolitik. De meget Røde på Rød Stue ser, at udnyttelse af biogassen vil støtte svinebaroner fra Blå Stue, så ud med biogassen, klima eller ej. Transporten står for en ganske betydelig del af forbruget af den knappe olie. Naturgassen har også her en vindersag, som med kendt og velfungerende teknologi kan aflaste olien og samtidigt forbedre klimaet. Pokerspillet må ikke sætte vores energitryghed i form af pålidelig og stabil energi til en konkurrencedygtig pris over styr. Gasnet og lagre er de energilagre, som er garanten for stabil energi trods mere og mere ustabil energi fra vind. I mange år frem vil det være naturgassen og biogassen, som sikrer energitrygheden. Gasnettet har kapacitet nok og er allerede betalt. Forbrugervenligt. Klimavenligt. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Maabjerg Bioenergi ved Holstebro modtog 10. januar 1. læs gylle til Europas hidtil største biogasanlæg. En af de fire gylletankbiler fik navnet Connie Hedegaard. (Foto: Jens Bach) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Certificering af Energinet.dk Energitilsynet har certificeret Energinet.dk som såkaldt transmissionssystemoperatør for el og naturgas i Danmark. Energinet.dk s el- og naturgasvirksomhed er blevet certificeret hver for sig. Certificeringen af Energinet.dk betyder, at Energinet.dk som transmissionsvirksomhed vurderes som ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsvirksomhed. Certificeringskravet er en følge af implementeringen af EU s 3. energiliberaliseringspakke i dansk ret. Sigtet med liberaliseringspakken er at skabe et velfungerende, effektivt og åbent indre marked for energi i EU. Et centralt element i at liberalisere energimarkedet er at sikre adskillelse mellem såkaldt transmissionsvirksomhed og produktions- og handelsvirksomhed. NO x -afgift dyrt for varmekunder Folketingets vedtagelse af den nye finanslov betyder en femdobling af NO x - afgiften fra 1. juli, og det vil ifølge skatteministeriet udløse en ekstraregning på ca. 175 mio. kroner til landets ca. 3 mio. husstande. Dansk Fjernvarme har beregnet prisstigningen til 6,00 kr. pr. MWh for naturgasfyrede kedler, op til 9 kr. pr. MWh for naturgasfyrede kraftvarmeværker og hele 38,5 kr. pr. MWh for biogasbaserede kraftvarmeværker. For værker med kedler, baseret på henholdsvis halm, lis og træpiller stiger prisen mellem 12,10 og 14,50 kr. pr. MWh. FJernvarmekunder i de såkaldte barmarksværker ventes at blive særligt hårdt ramt med stigninger på over kroner om året. Også elforbrugerne og gaskunder vil få prisstigninger. Ønsker støtte til el-brintbiler I et åbent brev til danske ministre og folketingspolitikere udtrykker fem internationale bilproducenter opbakning til, at der som en del af en ny energiaftale etableres rammebetingelser, som kan fremme elbiler på brint i Danmark. En infrastrukturpulje på blot 30 millioner kroner til 15 brinttankstationer og samme støttebetingelser som biogas, kan sætte skub i brintbilerne. Det rummer mulighed for op imod danske arbejdspladser og en årlig eksport på 10 milliarder kroner, hedder det i henvendelsen. Hollandsk firma bygger gasrørledning Energinet.dk har indgået kontrakt med hollandske Visser & Smit Hanab, om at anlægge den nye gasrørledning mellem Ellund lige syd for den dansk-tyske grænse og Egtved. Visser & Smit Hanab forventer at begynde i marken i begyndelsen af marts Arbejdet omfatter anlæg af en ca. 94 km lang stålrørledning. Ledningen bygges op af 17 meter lange stålrør, der er 76 cm i diameter. Rørene svejses sammen på stedet og lægges ned i en gravet rende. Ledningen bores under store vejanlæg, jernbanen og større vandløb. Energinet.dk udbygger gastransmissionsnettet i Syd- og Sønderjylland for at kunne importere gas fra Tyskland, fordi produktionen af naturgas i den danske del af Nordsøen klinger af, og om få år vil Danmark ikke længere være selvforsynende med naturgas. Udvidelsen af naturgasnettet vil desuden sikre, at forsyningssikkerheden øges, da udbygningen fører til, at der er flere kilder og leverandører, der kan levere gas til Danmark, ligesom konkurrencen på gasmarkedet forstærkes til gavn for forbrugerne. Efter udbygningen, og når der er foretaget en tilsvarende forstærkning i det nordtyske net, vil kapaciteten være på m 3 naturgas i timen gasrør fra Tyrkiet I alt skal der bruges stålrør til ledningen. De mange gasrør er lige nu ved at blive produceret i Tyrkiet. Når rørene er produceret, sprøjtes de med en coating, der beskytter rørene mod rust. I takt med at rørene er klar, lægges de på lager, inden de sættes på et skib med kurs mod Danmark. De første rør leveres i Danmark til marts. De placeres i første omgang på 38 lagerpladser, som er ved at blive etableret langs strækningen. Hvert enkelt rør vejer omkring fire ton, og er dermed så tungt, at en enkelt lastbil højst kan køre med syv rør ad gangen. Gasrørene fylder tilsammen omkring m 3. Det svarer nogenlunde til et areal på størrelse med to fodboldbaner, der er tre meter højt. Gasselskaber dyrest med energibesparelser Energitilsynet har netop gennemført en benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen indenfor el, naturgas og fjernvarme. Samlet set viser sammenligningen, at omkostningerne har været på knap 29 øre pr. kwh for fjernvarmevirksomhederne, mens den har været på 41,8 øre pr. kwh for netvirksomhederne i elforsyningen og 42,0 øre pr. kwh for naturgasdistributionsvirksomhederne. Det har i 2010 samlet set kostet 710 mio. kr. at opnå energibesparelser på 1,9 mio. mwh. Det giver en gennemsnitlig omkostning til energispareindsatsen på ca. 37 øre/kwh. Benchmarkingen viser endvidere, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte virksomheder i hvor stor gennemsnitsomkostningen pr. sparet kwh til energispareindsatsen for den enkelte virksomhed har været. Selvom fjernvarmevirksomhederne set samlet under et har den lavest gennemsnitlige omkostning pr. kwh - for nogle er prisen faktisk 0 - til energibesparelser, så er det samtidig hos nogle af fjernvarmevirksomhederne, at de højeste gennemsnitlige omkostninger pr. kwh til energibesparelser ses. For gasselskaberne er prisen på henholdsvis 41,16 øre, 42,14 øre og 50,27 øre pr. kwh. Samlet har de sparet mwh for et beløb på 144,6 mio. kroner. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Aalborg Universitet Esbjerg og 3D-firmaet Virtual Lab har udviklet et computerspil til brug i skolers og gymnasiers naturvidenskabelige undervisning for at pirre de unges nysgerrighed for tekniske uddannelser og hjælpe den danske energibranche med at skaffe kvalificerede ansatte. Mærsk søger borebisser I 2013 og 2014 får Maersk Drilling leveret fire nye boreplatforme og to boreskibe. For at kunne bemande de nye platforme og skibe har selskabet brug for nye medarbejdere. Langt størstedelen vil være off shore-medarbejdere. Deres baggrund kan være alt fra personer med håndværksmæssig baggrund til maskinmestre og ingeniører. For at sikre, at de er ordenligt trænet, skal vi ud og søge allerede nu, siger Michael Harboe-Jørsensen, pressechef hos Maersk Drilling, til business.dk. Maersk Drilling annoncerer både i Skandinavien og i Storbritannien for at få ansøgere til arbejdet. Den store rekrutteringsrunde vil begynde i år med ansættelse af otte ingeniører, og hvis Maersk Drilling kan følge sin vækststrategi, vil selskabet frem til 2016 udvide antallet af medarbejdere med op til Energistyrelsen forventer mere olie og gas Energistyrelsen har opdateret sin 5-års-prognose for den danske produktion af olie og naturgas, investeringer, samt udgifter til efterforskning, drift og transport af olie og gas i forhold til årsrapporten fra juni Produktionen af salgsgas forventes i 2011 at blive 5,6 mia. Nm 3. I forhold til 2010 er det et fald på 21 %. I 2010 var produktionen af salgsgas 7,1 mia. Nm 3. I forhold til årsrapporten er den forventede produktion af salgsgas i 2011 opskrevet med 0,8 mia. Nm 3 svarende til 17 %. Opskrivningen skyldes hovedsagelig større efterspørgsel end forventet, især i perioden maj til og med juli. Olieproduktionen forventes at blive 13,2 mio. m 3 i 2011, svarende til ca tønder olie pr. dag. Det er en nedgang på 7 % i forhold til I forhold til årsrapporten fra juni er den forventede olieproduktion i 2011 opskrevet med 0,6 mio. m 3, svarende til en stigning på 5 %. Opskrivningen skyldes hovedsagelig yderligere forventninger til produktionen fra Halfdan og Tyra. Fra 2011 forventes produktionen at aftage yderligere, og i 2015 forventes produktionen at udgøre 9,2 mio. m 3, svarende til, at produktionen fra 2010 til 2015 forventes at falde med ca. 35 %. For perioden 2012 til 2015 er der foretaget mindre revisioner i forhold til årsrapporten. I 2010 eksporterede Danmark for 15,1 mia. kr. mere olie- og gas, end vi impoterede af raffinerede olie- og gasprodukter. Elhandel vil sælge gas til private Energiselskabet Nordjysk Elhandel starter nu med salg af naturgas til privatkunder over hele landet. Nordjysk Elhandel har igennem flere år været aktiv indenfor salg af el, og har erfaring med naturgas som leverandør til kraftvarmeværker. Selskabet lægger ud med at tilbyde fastprisaftaler for 6 måneder fra 1. april til 3,31 kr. pr. m 3 inkl. moms, men plus distribution og afgifter og 175 kr. i abonnement/år. Hos HMN er prisen tilsvarende 3, kr. i abonnement/år. Gazprom vil fordoble Nord Stream Det statsejede russiske olie- og gasselskab Gazprom har ifølge den russiske avis Ria Novosti besluttet at indlede forundersøgelser, der skal føre en tredje og fjerde gasledning under Østersøen. Det vil øge eksporten fra 55 til 110 mia. m 3 sibirisk gas til Europa om året. Første etape af rørledningen Nord Stream, der forbinder gasterminaler i Vyborg i Rusland med terminaler Lubmin i Tyskland blev sat i drift den 8. november Til oktober i år vil anden etape komme til. Også danske og svenske gaskunder bliver koblet på rørledningen, der skal levere gas til Europa i de kommende 50 år. DONG s aftale med Gazprom lyder på op til 1 milliard kubikmeter om året. Når den anden rørledning kobles til fra 2012, øger DONG Energy hen ad vejen købet til 2 milliarder kubikmeter årligt. Biogas-anlæg trues af konkurs Flere af landets biogasproducenter risikerer lukning, fordi blandt andet NO x - og methan-afgifter truer indtjeningen på værkerne, oplyser TV/Midt-Vest. Hos Morsø Bioenergi er værket truet af konkurs, hvis der ikke kommer højere priser på den energi, man producerer. - Vi havde ikke regnet med, at vi skulle stå i den her situation, hvis ikke vi får balance i økonomien, er vi nødt til at hæve gebyrerne for landmændene, der leverer gyllen, og de betaler i forvejen 6,5 millioner i gebyrer årligt. Det, synes vi faktisk, er mange penge, forklarer Anders Bovbjerg, der er formand for Morsø Bioenergi. Han håber, at afregningen for en kilowatt el på nu 0,78 kr. kan komme op på 1,15 kr., for at det kan hænge nogenlunde sammen. Gasteknik nr. nr

6 K o n v e r t e r i n g Af Jens Grønlund, formand for HMN Naturgas I/S HMN Naturgas indfører frakoblingsgebyr Fra 1. april 2012 koster det op til kr. hvis man vil skifte fra naturgas til fx fjernvarme, så fortsættende kunder ikke hænger på udgiften. Som et led i regeringens og Folketingets målsætning om en fossilfri energiforsyning i Danmark, har landspolitikerne anbefalet en konvertering fra direkte anvendelse af naturgas til fjernvarme, hvor dette er samfundsøkonomisk fornuftigt. Den landspolitiske anbefaling om konvertering til fjernvarme er blevet positivt modtaget af fjernvarmeselskaberne og kommunerne, hvilket bedst illustreres ved det stigende antal projektforslag og -godkendelser om netop konvertering til fjernvarme. Derudover forudses det, at en række naturgasbrugere i de kommende år vil konvertere fra naturgas til anden individuel forsyning f.eks. varmepumper og/ eller jordvarme. Som en konsekvens af disse konverteringer, skal den eksisterende gasforsyning afbrydes. Dette sker ved en afkobling af stikledningen fra gadeledningen, fjernelse af kundens måler- og regulatorskab samt afskæring af opføringsrør. Dette indebærer blandt andet, at der skal graves i vejarealet for at kunne fraskære stikledningen, hvorefter vej/ fortov skal retableres. Omkostningerne herved betales i dag via HMN s løbende drift, dvs. af de fortsættende gasforbrugere. Hvorfor frakoblingsgebyr? Set i lyset af et stigende antal konverteringer samt ud fra princippet om, at den, der direkte giver anledning til en omkostning, også selv skal betale for denne, samt spørgsmålet om rimeligheden i, at de fortsættende forbrugere alternativt skal betale denne omkostning for de forbrugere, der frivilligt skifter fra naturgas til et typisk billigere brændsel, har HMN nu fundet det rigtigt at indføre omkostningsbestemt brugerbetaling for frakobling ved kunders overgang til anden energiform. Den omkostningsbestemte brugerbetaling for frakobling er for 2012 fastsat til kr./stik plus moms (6.900 kr./stik, inkl. moms). De kr. vedrører villastik (A-stik) inkl. alle arbejder. Ved større forbrugere/stikledninger (B-stik) eller et større antal forbrugere, der konverterer samtidigt, foretages en individuel beregning, og der indgås individuel aftale med kunden. DONG Distribution og Naturgas Fyn har i flere år haft brugerbetaling ved frakobling af kunder som følge af overgang til anden energiform. HMN s brugerbetaling for frakobling er den billigste. Reaktioner på frakoblingsgebyret HMN Naturgas har allerede anmeldt frakoblingsgebyret til Energitilsynet, ligesom forbrugerne er blevet varskoet via vores kundeblad MaGASinet og vores hjemmeside. Ikke alle reaktioner har været lige positive. Det er naturligvis aldrig rart at få en ekstra udgift, heller ikke i forbindelse med en konvertering. Men svaret herpå er: Hvem skal så betale HMN s faktiske omkostninger ved frakobling af kunder, der overgår til anden energiform? Vil det virkeligt være rimeligt, at de fortsættende kunder skal betale for, at andre ophører med at bruge naturgas? Det mener vi ikke i HMN Naturgas. Derfor kommer der et frakoblingsgebyr den 1. april Tilslutningspligt en udfordring Det skal ikke skjules, at der kan være en særlig udfordring i de situationer, hvor kommunen har udmeldt tilslutningspligt i forbindelse med et konverteringsprojekt. Her bør det imidlertid erindres af alle, at det alene er kommunens afgørelse, om der skal være tilslutningspligt. Og tilslutningspligt fjerner ikke HMN s omkostninger ved frakobling af gaskunder. Endelig vil jeg gerne fremhæve HMN s ønske om et konstruktivt praktisk samarbejde med fjernvarmeselskaberne ved de godkendte konverteringsprojekter. Et eksempel herpå er, at såfremt fjernvarmeselskabet forestår gravning og retablering ved frakobling af naturgassen, så reduceres gebyret til kr. ekskl. moms svarende til kr. inkl. moms. Et samarbejde over en bred front mellem HMN og fjernvarmeselskaberne vil medvirke til, at de pågældende varmeforbrugere får en så problemfri og billig overgang som muligt fra naturgas til fjernvarme. 6 Gasteknik nr

7 Organisers Nordic Biogas Conference Copenhagen, April 2012 No 1 NOrDiC BiOGAS AreNA Foto: Maabjerg BioEnergy Den største biogasevent i Norden nogensinde! Nordic Biogas Conference 2012 afholdes i Bella Center fra mandag den 23. til onsdag den 25. april Skab nye kontakter blandt de mere end 400 deltagere og følg udviklingen blandt de op til 60 udstillende virksomheder. Bliv opdateret på biogas Deltag i konferencen og få mulighed for at udveksle viden om produktionsteknologier, fordele ved anvendelse af biogas samt indpasning af biogas og andre VE-gasser i energisystemet. Konferencen vil indeholde plenumsessioner og parallelle sessioner i tre spor. Biogas production From waste to resources Integration of renewable gases in the energy system. Tilmelding Tilmeldingen for deltagere er åbnet på hjemmesiden. Der er endnu også få ledige stande til udstillende virksomheder. Se mere på Gold Sponsors Dinner Sponsor Silver Sponsors

8 T r a n s p o r t Af Peter Vadstrup Jensen, HMN Naturgas I/S God samfundsøkonomi i gas til transport Det fremgår af rapport, som Ea Energianalyse har udarbejdet for HMN. Men der er behov for at få muligheden med i en energipolitisik aftale. Transportsektoren er et af de områder, der har sværest ved markant at reducere CO 2 -udledningen og mindske afhængigheden af olie. Omtrent 40 % af Danmarks energiforbrug udgøres af olie, og hovedparten heraf bruges til transport. Oven i købet forventes det samlede transportarbejde at stige markant i de kommende år. Derfor drøftes nu tre muligheder for at mindske olieforbruget på transportområdet: Øget effektivisering (flere kilometer pr. liter), Elektrificering Anvendelse af biobrændstoffer. Det er muligheder, der bestemt ikke er uden udfordringer, og som kræver fortsat udvikling. Derfor er det nærliggende at se på en konventionel mulighed, som kan bringes i anvendelse på kort sigt, nemlig anvendelse af gas i transportsektoren. Det kunne jo også når naturgas med tiden bliver erstattet af forskellige VE-gasser vise sig at Omkostninger pr. kørt kilometer være en langsigtet mulighed. HMN Naturgas har fået Ea Energianalyse til at belyse mulighederne for anvendelse af gas i form af CNG i transportsektoren, herunder hvilke hindringer, der måtte være til stede. Gas er billigste brændstof Det har selvfølgelig betydning, at der skal etableres en infrastruktur i form af fyldestationer. En fyldestation koster ca. 2,5 mio. kr., og dertil kommer almindelige driftsudgifter samt eludgifter til kompression. Men selv om dette belaster et naturgasalternativ i forhold til benzin og diesel, viser det sig alligevel, at den samlede brændselspris på naturgas er konkurrencedygtig i forhold til både benzin og diesel. Med gældende afgifter og en markedspris på naturgas på 2,50 kr. pr. m 3, får man en forbrugerpris på ca. 8 kr. pr. liter benzinækvivalent. Med tiden bliver det måske mere relevant også at se på biogas. Der er endnu ikke fastlagt økonomiske rammevilkår for distribution af biogas i naturgasnettet, herunder anvendelse af biogas til transportformål. Men hvis man tager udgangspunkt i de tilskud, som er foreslået i energipolitiske udspil fra såvel den nuværende som den tidligere regering, får man en særdeles konkurrencedygtig pris i Ea Energianalyses undersøgelse beregnet til ca. 7 kr. pr. liter benzinækvivalent. Samlet økonomi Den endelige omkostning ved anvendelse af naturgas i transportsektoren skal beregnes under hensyntagen til investeringsomkostninger i køretøjet og køretøjets effektivitet. Der er i dag tale om en merpris ved anskaffelse af gasdrevne biler i forhold til såvel benzin- som dieseldrevne biler. Forskellen vil nok mindskes i fremtiden, da der kan forventes øgede krav til emissioner fra køretøjer. Hvis produktionen af gasdrevne køretøjer stiger, vil det også påvirke udgiften. Figuren t.v. viser de samlede omkostninger pr. kørt km for en personbil med et stort kørselsbehov f.eks. en taxa idet der for CNG-bilernes vedkommende er regnet på såvel dieselbilens som benzinbilens effektivitet. Omkostning per kørt km Brugerøkonomisk er CNG-bilerne marginalt billigere end dieselbi- 8 Gasteknik nr

9 T r a n s p o r t Den relative pris for naturgas og kul, sammenlignet med råolieprisen. Figuren viser både den historiske udvikling fra 1990 til 2011, og IEA s forventede udvikling frem til 2035, ifølge World Energy Outlook New Policy scenario (Kilde: IEA, 2011). len, men 20 % billigere end benzinbilen. Samfundsøkonomisk er CNG-bilerne klart de billigste. Hvis kørselsbehovet er mere beskedent, vil CNG-bilen med effektivitet som en dieselbil fortsat være det billigste alternativ. Hvis man forudsætter en del af naturgassen erstattet med biogas, vil der ske en mærkbar forbedring af CNG-alternativets samfundsøkonomi. Gas markant billigere end olie Man kan samlet konkludere, at der faktisk ikke er noget, der direkte er blokerende for, at gasbiler kan finde en vis udbredelse selv på meget kort sigt og med de nuværende afgifter. Det er vel overraskende for mange, at det forholder sig således, for den gængse forklaring på den store ulyst til at udnytte gasbilernes muligheder har været, at der var betydelige afgiftsmæssige problemer. Der er imidlertid sket det, at der er opstået en betydelig forskel på gaspris og oliepris (og dermed benzinpris), og denne forskel forventes også at være gældende i fremtiden. Det fremgår af ovenstående figur fra seneste udgave af World Energy Outlook. Som man kan se, ligger gasprisen i Europa på et niveau, der svarer til ca. 50 % af olieprisen, hvor der tilbage i 90 erne var tale om ca. 80 % af olieprisen. Udviklingsscenarie Som energipolitikken er nu, må man forvente, at elbiler på længere sigt vil komme til at spille en dominerende rolle. Anvendelsen af gaskøretøjer skal derfor ikke betragtes som et egentligt alternativ til elkøretøjer, snarere som et supplement, der kan finde anvendelse på dele af vejtransporten. Ea Energianalyse har beskrevet et scenarie, der i nedenstående tabel viser en realistisk udvikling i de gasdrevne køretøjers andel af det samlede trafikarbejde På kort sigt vil salget af gasdrevne køretøjer domineres af flådekøretøjer, der opererer i et forholdsvis begrænset geografisk område. På længere sigt forventes elbaseret transport at overtage en del af dette segment, især for de mindre køretøjer. Derfor vil hovedparten af gasforbruget på langt sigt sandsynligvis hidrøre fra langturstrafik. Personbiler Busser Lastbiler Varebiler ,0% 0,0% 0,0% 0,0% ,0% 5,0% 1,0% 1,0% ,0% 15,0% 8,0% 5,0% ,5% 22,0% 20,0% 12,5% ,0% 25,0% 25,0% 15,0% Forudsatte andele af trafikarbejde, udført med gaskøretøjer. En overslagsberegning viser, at det er muligt at opnå et gasforbrug på 8 PJ i 2030 og 25 PJ i Til sammenligning var energiforbruget til vejtransport ca. 160 PJ i Det skønnede gasforbrug i 2050 svarer til 630 mio. m 3 naturgas, hvilket er ca. 16 % af den samlede gasafsætning i I 2050 må andelen forventes at være meget større, hvilket indikerer, at gas til transportsektoren kan gå hen og bliv et stort forretningsområde for gasselskaberne. Politiske initiativer Selv om konkurrencesituationen for gas i transportsektoren grundlæggende er forholdsvis god, og selv om der er tale om en moden teknologi, vil et mindre antal demonstrationsprojekter måske være afgørende for at skabe den nødvendige opmærksomhed og tryghed for aktørerne. Aktørerne i en sådan demonstrationsfase kunne f.eks. være bus- og taxaselskaber, kommuner eller større vognmandsselskaber. Man kommer heller ikke uden om, at gas i transportsektoren nødvendigvis skal placeres på det energipolitiske landkort. Muligheden indgår ikke i nogle af de fremlagte energipolitiske udspil, og derfor er det vigtigt, at den kommende energipolitiske aftale kommer til at operere med denne mulighed ellers bliver det svært at overbevise aktørerne om, at det er en mulighed, der vil have en fremtid. Gasteknik nr

10 B i o g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Maabjerg BioEnergy taget i brug Verdens største biogasanlæg - Maabjerg BioEnergy ved Holstebro - skal årligt producere 17,8 mio. m 3 biogas. Opførelsen af verdens største bioenergianlæg af sin art - Maabjerg Bioenergy nord for Holstebro - er netop blevet færdig, og værket har nu indledt indkøringen indtil det kan gå i kommerciel drift i løbet af foråret. Tirsdag den 10. januar ankom det første læs gylle fra lokale landmænd for at blive fyldt i anlæggets store tanke, hvor det sammen med anden biomasse anvendes til at gennemføre en række tests og trimninger af anlægget. Når Maabjerg BioEnergy kommer op på fuld kraft, vil anlægget årligt producere 17,8 millioner m 3 biogas. Hertil anvendes tons biomasse, herunder gylle fra lokale landmænd, ostevalle fra det nærliggende Arla Foods mejeri og slam fra kommunens renseanlæg. Både slam, valle og dele af gyllen transporteres til anlægget i rørledninger, men de er ikke færdige endnu, fordi jorden har været for våd til at grave dem ned. Rørledninger til gyllen føres fra en decentral omladestation nær Skave, ca. 15 km øst for Holstebro for at undgå trafik af de tunge tankbiler gennem byen. Milepæl for landbruget Det er en meget vigtig milepæl, fortæller formand for Maabjerg BioEnergy Leverandørforeningen A.m.b.a. Kristian Gade: Landbruget står i en svær konkurrencesituation. I dag er man nødt til at kunne have så mange husdyr som muligt for at få det til at løbe rundt, så vi har hårdt brug for Maabjerg Bio- Energy til at behandle gylle, så vi fortsat kan levere og eksportere danske fødevarer og pelse uden at gå på kompromis med miljøet. Det haster med at komme i gang, og vi er rigtig glade for, at det går efter planen. Oprindeligt var der også planlagt en omladestation syd for Holstebro, men den er foreløbig sat på standby. Rammes hårdt af NO x -afgiften Biogasbranchen har svære økonomiske vilkår, og det bliver ikke bedre af den nye NO x -afgift, som vil koste os et syv-cifret beløb hvert år, siger adm. direktør for Maabjerg BioEnergy Drift A/S Jørgen Udby. Maabjerg BioEnergy har en stram økonomi og kan kun klare sig, fordi vi har stordriftsfordele, som andre anlæg har svært ved at udnytte. Vi har stadig et håb om, at man vil genoverveje afgiften på biogasproduktion, og i mellemtiden koncentrerer vi os om at få sat anlægget i gang. Der er allerede etableret en gasledning over til nabogrunden, hvor kraftvarmeværket Måbjergværket ligger. Den største gasmængde skal dog leveres til Vinderup Varmeværk, som er ved at blive forbundet til biogassen via en ca. 16 km lang gasledning. På en del af strækningen graves denne ledning ned sammen med rørledningen til gylle og den er således også forsinket. Tankbiler kører på diesel! Til at transportere gyllen fra og tilbage til de enkelte landmænd har leverandørforeningen anskaffet fire specialbyggede tankbiler. De er af mærket Volvo Globetrotter FM 460 6x2 og er udstyret med en D13C Euro5 dieselmotor på 13 liter og med 6 cylindre på 460 HK. Faktisk ville vi gerne have haft lastbiler, der kan køre på biogas, men det kunne Volvo endnu ikke levere, så det må vente til næste gang, erkender leverandørforeningens formand Kristian Gade. Tanktraileren, der kan rumme liter, er bygget hos den vestjyske specialist VM Tarm A/S. Når Maabjerg BioEnergy kommer op på fuld kraft, vil lastbilerne være i brug 10 timer om dagen, seks dage om ugen. Gevinster for miljøet Maabjerg Bioenergy Drift A/S ejes af Vestforsyning Varme A/S og Struer Fjernvarme A/S. Egenkapitalen er 52 mio. kr. Projektet har været længe undervejs. Det er født som et miljøprojekt, der skal begrænse 10 Gasteknik nr

11 B i o g a s Her leveres den første gylle til Maabjerg Bioenergy. Denne tankbil har fået navnet Connie Hedegaard. udledning af næringsstoffer til vandløb og fjorde, og samtidig medvirke til, at beskæftigelsen i landbruget og følgeerhvervet opretholdes lokalt. Endelig skal projektet udnytte biomasseressourcen til gavn for samfundets energibalance og klimaet. Det er i hele projektforløbet lykkedes at fastholde de mange målsætninger. Anlægget ingår i planerne om etablering af et egentligt bioraffinaderi, der har fået tilsagn om støtte til udvikling fra EUDPmidlerne. Beløbet er endnu ikke fastsat. Fakta om Maabjerg BioEnergy: Omdanner ca tons biomasse / år til ren energi - varme og el. Producerer årligt 17,8 millioner kubikmeter biogas. Total investering: 398 mio. kr. Nettogevinst på 45 mio. kr./år. Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i / boliger. Reducerer klimabelastning med tons CO 2 /år. Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv. Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. Spar kr. 500,- ved tilmelding senest 10.februar KoNFErENCE 29. FEBruar 2012 KøBENHaVN Miljø-, klima- og samfundsmæssige gevinster Konkrete erfaringer med biogasdrevne køretøjer Naturgas Fyn Danmarks første gastankstation Tekniske løsninger Scania og Volvo BiogaS Til TraNSporT grøn ByTraFiK Konferencen samler alle områdets aktører under samme tag og giver dig en enestående mulighed for at få en status på såvel den teknologiske som den politiske udvikling. Og nok så vigtigt bliver du præsenteret for praktiske erfaringer fra Danmark og internationalt. Læs mere og tilmeld dig på Tilmeldingskode: gt01 Gasteknik nr

12 B i o e n e r g i Af Kurt Hjort-Gregersen, Seniorkonsulent i Agrotech A/S Stort potentiale i energi fra husdyrgødning - Men det er ikke lige meget, hvad man gør. Gylleseparering og afbrænding af fiberfraktionen i større anlæg vil samlet give mindre energiproduktion. Der produceres hvert år godt 37 mio. tons husdyrgødning i Danmark. Heraf er størstedelen gylle, primært fra kvæg og svin, nemlig knap 33 mio. tons, godt 3 mio. tons dybstrøelse. Resten er fast gødning og ajle. Det er disse gødningsmængder, politikerne i de seneste år for alvor har fået øje på i deres søgen efter virkemidler i klimapolitikken. Det blev konkretiseret i Grøn Vækst planen, hvor der blev indskrevet en ambition om, at 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i Der er formentlig primært tænkt på biogas i denne sammenhæng, men der er også i de senere år gradvist åbnet mulighed for forbrænding af husdyrgødning. Det er især store svineproducenter, der har presset på for denne mulighed, og udstyrsfabrikanter har energisk udviklet på teknologi til småskalaforbrænding af koncentrerede gødningstyper. Store forbrændingsanlæg Hidtil er planerne om afbrænding imidlertid strandet på lovgivningens krav om røggasrensning. Dette løses dog lettere, hvis forbrændingen foregår i stor skala. Aktuelt kendes til sådanne planer hos DONG Energy, der planlægger forbrænding af afgassede gyllefibre i forbindelse med det nye biogasanlæg hos Maabjerg Bioenergy, og hos Vattenfall i Odense, der overvejer at forbrænde fiberfraktion fra rågylle og dybstrøelse. Ved forbrænding skal der bruges relativt tørre, koncentrerede gødningstyper. Som udgangspunkt, er det derfor de godt 3 mio. tons dybstrøelse der kan komme i spil. Derudover er svineproducenterne som nævnt i et vist omfang interesserede i at afsætte overskydende husdyrgødning i form af fiberfraktion fra separeret gylle. Afhængigt af hvilket omfang gyllesepareringen vil opnå, vil der således være yderligere mængder til rådighed til forbrænding. Gylle til biogas urentabelt Biogasanlæggene er derimod karakteriseret ved, at de udvinder energien af flydende husdyrgødning. Men eftersom tørstofindholdet i gylle generelt er for lavt til, at der kan opnås rentabel drift alene på det grundlag af de nuværende rammebetingelser, er biogasanlæggene henvist til at supplere med fx. organisk industriaffald som hidtil, eller som flere nye anlæg har planer om, fiberfraktion fra separeret gylle og/eller dybstrøelse. Det betyder, at der vil opstå en vis konkurrence mellem de to muligheder for energiudnyttelse af husdyrgødning, såfremt begge teknologier vinder udbredelse. Hvor stort et energipotentiale der i givet fald kan realiseres afhænger bl.a. af, hvor stor en del af gyllen, der i fremtiden vil blive separeret. Husdyrgødning i overskud Svineproducenternes ønske om at foretage gylleseparering hænger som nævnt sammen med deres ønske om at afsætte overskydende mængder af husdyrgødning, ofte i forbindelse med planlagte besætningsudvidelser. Alternativt skal de nemlig have rådighed over et vist jordareal til udspredning af gylle, hvilket kan Forbrænding Biogasproduktion 1000 tons 1000 tons Gylle Dybstrøelse Fiberfraktion 1) Mængde husdyrgødning ialt Energipotentiale, PJ pr. år 11,5 17,5 Tabel 1. Mængder af husdyrgødning til rådighed for forbrænding og biogasproduktion, samt realiserbart energipotentiale, under forudsætning af at 25 % af gyllen separeres og fiberfraktionen herfra anvendes til energiproduktion. 1 ) Forudsat at 25 % af gyllen separeres. 12 Gasteknik nr

13 B i o e n e r g i Anvendelse af husdyrgødning til biogas, som her i Lemvig, giver en større energiproduktion end ved afbrænding af separeret gylle. være bekosteligt i tider med høje jordpriser. Omvendt er det jo langt fra al gyllen, der kan betegnes som overskud, og bl.a. derfor vil gyllesepareringen sandsynligvis kun komme til at omfatte en vis del af den samlede gyllemængde. Agrotech har skønnet, at 25 % af gyllen måske separeres om 10 år. Hvis dette skøn anvendes som forudsætning for ovennævnte gødningsmængder kan mængderne og potentialerne se ud som i tabel 1. Mindre energi ved forbrænding Biogasproduktion har som teknologi den fordel, at den, samtidig med at behandle fiberfraktion og dybstrøelse også kan behandle den øvrige gyllemængde, som ifølge ovennævnte skøn næppe vil blive separeret. Med andre ord mindskes det samlede potentiale for energiproduktion, hver gang der forbrændes en mængde husdyrgødning, fordi mulighederne for at udnytte resten til biogasproduktion forringes. Der er også den forskel, at energien ved forbrænding lettest anvendes til varmeproduktion, og kun med besvær kan anvendes til elproduktion, hvorimod biogas traditionelt er anvendt til kraftvarmeproduktion. I fremtiden skal biogassen imidlertid sandsynligvis distribueres via naturgasnettet, hvorefter den kan anvendes til eksempelvis motorbrændstof. Potentialet, der i tabel 1 er angivet til 17,5 PJ svarer til 10 % af det danske naturgasforbrug i Der er således tale om et ikke ubetydeligt potentiale for distribution via naturgasnettet, såfremt der satses på biogasproduktion, hvorimod dette potentiale delvist vil være tabt for naturgasnettet, såfremt forbrænding af husdyrgødning vinder frem. Om AgroTech AgroTech rådgiver om udvikling af teknologier til landbrugsbaseret biogasproduktion. Som eksempler på teknologiområder kan nævnes: Plantebiomasse til biogasproduktion Gylleseparationsanlæg Forbehandling af biomasse med henblik på øget metanudbytte Estimering af gaspotentiale Teknologier til efterbehandling af afgasset gylle Luftrensning på biogasanlæg Teknologier til rensning og udnyttelse af biogas Næringsstofhåndtering og udnyttelse i afgasset gylle Test af biogasteknologier Agrotech gennemfører også demonstration og test af biogasteknologier til dokumentation af effektivitet og driftssikkerhed. I forbindelse med planlægning af nye biogasanlæg eller optimering af eksisterende anlæg kan AgroTech bistå med kortlægning af biomassegrundlaget og med økonomiberegninger, herunder følsomhedsanalyser. Vi arbejder her tæt sammen med DLBR Specialrådgivning om Biogas og Gylleseparering og de lokale landbrugscentre. AgroTech tilbyder videnudredninger, miljøkonsekvensvurderinger og samfundsøkonomiske analyser indenfor biogas. AgroTech kan også bistå i forbindelse med formulering af udviklings- og demonstrationsprojekter og ansøgning om tilskud til etablering af biogasanlæg. 93 landmænd vil levere til Arlas biogasanlæg i Videbæk 93 landmænd har meldt sig som leverandør af gylle til et nyt stort biogasanlæg, som mejeriselskabet Arla har planer om at opføre i Videbæk, oplyser Radio Midt & Vest. Det er meningen, at Videbæk Biogasanlæg skal stå klar i 2015 og årligt producere 25 mio. m 3 biogas til Arlas produktionsselskaber Danmark Protein og Arinco. Xergi skal stå for projektudvikling, opførelse, drift og vedligeholdelse af det nye biogasanlæg. I første omgang afventer man dog, at politikerne forhandler energiforliget på plads. Gasteknik nr

14 G a s p r o f i l Af Jens Utoft, Gasteknik Naturgasbranchens Godfather forlader skuden Adm. direktør Niels Erik Andersen takker af den 30. marts efter 32 år i spidsen for Danmarks største naturgasselskab, som han selv lagde grunden til. Han er ikke en mand med de store armbevægelser. Men tag ikke fejl. I overført betydning er det en absolut sværvægter i det danske naturgasprojekt, der med udgangen af marts overlader roret i Danmarks største naturgasselskab til nye kræfter. Niels Erik Andersen, adm. direktør for HMN Naturgas I/S, og før den tid i HNG, har gjort hele turen med siden han i 1977 blev ansat som rejsekonsulent i Kommunernes Landsforening for at gøre kommunerne interesseret i at varetage distribution og salg af naturgas. Og derefter planlægge opbygningen af de regionale gasselskaber via Komgas. I hovedstadsområdet var det Hovedstadsrådet, der stod for etableringen af det regionale gasselskab, og her blev Niels Erik Andersen ansat som leder den 1. februar 1980, efter at HNG var stiftet 29. november En kæmpe succes Naturgasprojektet har været en kæmpe succes, fastslår Niels Erik Andersen. Vi får stadig nye kunder langs vore ledninger, og det tror jeg, vil fortsætte. Gassystemet vil være nødvendigt og bør spille en væsentlig rolle i fremtidens energiforsyning. Det skal vi nu have overbevist politikerne om, og her agter jeg fortsat at bidrage frem til jeg stopper den 31. marts. Udfordringen er, at få gassystemet placeret i den fremtidige energiforsyning. Der er behov for gas til at balancere vindkraft. Det kan både være naturgas og biogas, som vi er parat til at introducere i vores net. Og på sigt kan det være andre VE-gasser. Desuden er gas til transport det eneste reelle alternativ til olien, i alt fald til tung transport. Billigste leverandør Niels Erik Andersen ser tilbage på sin tid i HNG og HMN med stor tilfredshed. Jeg afleverer et firma, som i enhver henseende er velkonsolideret og velfungerende med gode og dygtige medarbejdere. I starten var det forudsat, at gælden skulle være væk meget hurtigere. Men så blev den økonomiske støtte lagt væk i og med, at der kom afgifter. Men det har ikke betydet noget. Der var ikke behov for at afvikle gælden så hurtigt. Målet var oprindeligt Det har vi i HMN nu udsat til 2016, og det er særdeles tilfredsstillende, siger HMN-direktøren. Han har det rigtig godt med at stå i spidsens for det selskab, som distribuerer billigst. Det er ikke vores opgave at tjene penge til ejerne, men at levere gas til kunderne så billigt som muligt, uden at ejerne kommer økonomisk i klemme. Tvangsfusion af selskaberne? Niels Erik Andersen forudser, at der fra centralt hold vil blive gjort forsøg på at samle gasdistributionen i ét selskab og harmonisere distributionstarifferne. Jeg synes godt man kan diskutere, om der er behov for det. Vi har jo også forskellige tariffer for distribution af el og fjernvarme, men jeg tror, at staten ser en mulighed for at inddrage den fordel, vore kunder har af en lavere distributionsafgift. Det kan give en milliardindtægt, idet der jo fortsat sælges meget gas af de øvrige selskaber med højere tariffer. Samfundsøkonomisk er der ikke meget at hente. Hvis man samler det hele, kan der måske spares op til 60 mio. kr. årligt, mener Niels Erik Andersen. DONG Energy vil gerne sælge sin gasdistribution, men Niels Erik Andersen ser ikke nogen idé i, at HMN skal overføre penge fra sine kunder til andre. Statens problem er, at de ikke kan tvinge en sammenlægning igennem. Ekspropriationsloven kan ikke bruges. Derfor er der ikke andre muligheder end at sætte en stor pose penge på bordet foran ejerne. I så fald kommer forbrugerne til at betale. Vores ejere skal derfor overveje, om de forsat sikre vore kunder billig gasdistribution, eller om de vil bruge pengene til andet. Jeg håber, at de vælger at vedstå ejerskabet, siger Niels Erik Andersen. Fynboerne betaler prisen Niels Erik Andersen har det dårligt med, at en almindelig parcelhuskunde på Fyn - og i øvrigt også i DONG s distributionsområder - betaler dobbelt så meget for at få distribueret gas som kunder i HMN s område. 14 Gasteknik nr

15 G a s p r o f i l Den 1. februar var det 32 år siden, at Niels Erik Andersen startede som leder af det kommmunalt ejede Hovedstadenregionens Naturgas, HNG I/S, sammen med tre medarbejdere. Den 30. marts kl. 14 siger han farvel ved en reception i HMN på Gladsaxe Ringvej 11. Det samarbejde, vi lavede med Midt-Nord, har Naturgas Fyn siden haft 1999 mulighed for at tilslutte sig, men de har ikke været interesseret. Det betaler kunderne på Fyn nu prisen for. Og det er bestemt ikke, fordi Fyn gør det dårligt. De gør det faktisk så effektivt, som det kan lade sig gøre i et selskab af den størrelse. For os havde det ikke betydet alverden, hvis Fyn var med. Fyn distribuerer 200 mio. m 3 vi distribuerer 2 mia. m 3 årligt fastslår Niels Erik Andersen. Fusionen med Midt-Nord Niels Erik Andersen anser HNG s fusion med Naturgas Midt-Nord som vellykket, selv om det blev en langvarig proces: Vi var langt henne i en de facto fusion længe før første forsøg. Min daværende formand Nick Hækkerup og jeg mente, at vi lettest fik fusionen igennem ved at flytte mest muligt til Viborg. Men der gjorde vi jo regning uden vært. Det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre politisk. Det er også det eneste tidspunkt, hvor jeg har følt, at jeg har haft det dårligt med medarbejderne her i Søborg. Jeg tror, at flere af dem dengang gerne så mig fyret. Det gik heldigvis over. Nu er situationen en helt anden med to fuldgyldige arbejdspladser. Det betyder dog ikke, at der ikke kan flyttes funktioner, hvis det er hensigtsmæssigt. Det fastslås også i fusionsgrundlaget. Fusionen har betydet mange rejsedage for mange. Jeg er også selv jævnligt i Viborg, men det gælder især de chefer og direktører, som decideret har medarbejdere hvert sted. Eksempelvis bruger teknisk direktør og it-chefen nogenlunde halvdelen af deres arbejdstid tid hvert sted. For høje ambitioner i dansk energipolitik? Niels Erik Andersen er kritisk overfor det meget høje ambitionsniveau, som både den tidligere og den nuværende regering har med henblik at gøre Danmark CO 2 -fri. I global sammenhæng er det dybt uinteressant, hvad Danmark bidrager med på CO 2 -fronten, og man kan derfor med rimelighed spørge, hvor mange penge vi skal bruge på et sådant bidrag. Når Danmark hurtigere end alle andre lande skal væk fra alle fossile brændsler, vil vi blive det samfund i verden, hvor forbrugerne betaler mest for energi. Politikerne tror, at dette forhold modsvares af et endnu større bidrag til samfundsøkonomien ved øget eksport af VE-teknologi. Jeg synes, det er legitimt at stille spørgsmål ved, om den tro holder. Satsningen på vedvarende energi er baseret på forventninger om øgede priser på fossile brændstoffer. Klimakomissionen skelner ikke mellem gas- og oliepriser. Ingen ved, hvor meget priserne stiger, men IEA og WEO forventer, at gaspriserne på verdensplan stabiliseres, da der nu er naturgas nok til 200 år med det nuværende forbrug. Gaspriserne i verden, men også i Europa er faldet meget. Ud fra traditionel samfundsøkonomisk betragtning er det et spørgsmål, om det er værd at løfte fanen så højt. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal tage klimaudfordringen alvorligt. Men hvis man virkelig vil gøre noget globalt for at reducere CO 2 -udledningen skal man udbygge naturgasforsyningen for at fortrænge kul og olie, der er langt mere kritiske. Det gør man i andre lande siger Niels Erik Andersen. Niels Erik Andersen Født 1946 på Fyn Civilingeniør, DTH 1973 med eksamensprojekt om modeloptimering for naturgas i Danmark Licentiatstipendiat og underviser på DTU ansat i Akademiet for de Tekniske Videnskaber som teknisk sekretær og pennefører for den første rapport om vindenergi og solenergi ansat i Kommunernes Landsforenings Energisekretariat for at opbygge planlægningsselskaber som forløber for de regionale gasselskaber ansat som daglig leder og i 1983 adm. direktør i HNG I 2004 valgt som formand for Dansk Gas Forening. Gasteknik nr

16 Dansk Gas Forening Gastekniske Dage maj 2012 Munkebjerg Hotel, Vejle TIRSDAG 15. MAJ Fælles indlæg Smart grids and the future role of gas v/ Jacob Klimstra EDGaR - biggest European project with focus upon green gas, gas quality etc. v/ Catrinus Jepma Produktion af grøn gas Biogas i Tyskland Metansamfundet Gasification/forgasning Green Natural Gas Biogas Fremtiden for biogas i Danmark 6 måneder med biogas på nettet Ringkøbing-Skjern projektet Balancering af energisystemet Gassystemet i fremtiden Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Mikro-KV Elvarmepumpernes rolle Brædstrup-projektet Gasinstallationer Hybridløsninger til gasopvarmede huse Status på gasvarmepumper Sikkerhedsstyrelsen Grænseflader mellem SIK og AT F-gas F-gas i dagens Danmark Transportsektoren Naturgasbilen LNG i transportsektoren i Norden Gaskvalitet Gasblæseluftbrændere Gasqual og andre gaskvalitetsprojekter Fremtidens regulering af krav til naturgaskvaliteter ONSDAG 16. MAJ Fælles indlæg Samfundsøkonomisk studie af ændring af de danske krav til naturgaskvaliteten v/ Jesper Bruun Naturgassens rolle i et VE-samfund v/ Peter Hodal Produktion af grøn gas Testcenter for grønne gasser Gasinstallationer ECOdesign og energimærkning af gaskedler Erfaringer fra den virkelige verden Installation og KV Drivhuseffekten Solceller. Erfaringer og økonomi i projekter Gastransmission og -distribution Etablering af en ny gasledning mellem Ellund og Egtved Vedligehold af kaverner i Ll. Torup Gasmåler og afregning Energieffektivisering (EED-direktivet) og Smart Metering Gasmåler og afregning (samt måleudstyr) Praktiske erfaringer, Fredericia Renseanlæg Kraftvarme Forgasning af træpiller Gaskvalitetens indvirken på emissioner NO x -afgifter og hvad kan vi gøre? Varierende gaskvalitet og styring Erfaring med flergas-drift og multifuel KV-anlæg Se program med indlægsholdere på Der tages forbehold for ændringer i programmet. Tilmeld dig senest 1. april Gasteknik nr

17 Deltag i de Gastekniske Dage 2012, hvis du vil vide, hvad der rører sig på det tekniske område inden for gassektoren. Se det fulde program på hvor du også kan tilmelde dig. Følg os på Facebook SPONSORER Gasteknik nr

18 G a s t r a n s m i s s i o n Af Padmanabhan Krishnaswamy og Torben Larsen, Energinet.dk Ny gasinfrastruktur under planlægning Statusrapport fra IGU s Working Committee 3: Gastransmission. IGU s arbejdsprogram På verdensplan viser studier et øget behov for gas som det mest miljøvenlige fossile brændsel. Derfor planlægges og bygges ny strategisk gasinfrastruktur med rørledninger over lange distancer, ofte med krævende fremtidige driftsforhold. I en verden, som kræver sikre forsyninger leveret uden risiko for omgivelserne og med lavest mulige miljøpåvirkning, stilles der stigende krav til de tekniske løsninger. I sidste årti sås på verdensplan samtidig en begyndende mangel på teknisk personale indenfor energibranchen. Arbejdet i Working Committee 3 (WOC3) er opdelt i tre studiegrupper, SG3.1, SG3.2 og SG3.3: SG3.1. Strategic gas transmission infrastructure projects. SG3.2. Integrity of gas transmission systems and environmental footprint reduction. SG3.3. Securing sufficient expertise to operate gas transmission systems safely and adequately. Danmark deltager i SG3.1 ved Peter Hodal og i SG3.2 ved Paddy Krishnaswamy og Torben Larsen, alle Energinet.dk. Der er ingen dansk repræsentation i SG3.3. projektsucces, er der i arbejdet beskrevet og sammenlignet ni store ledningsprojekter, ligesom der er søgt udarbejdet anbefalinger. Projekterne er: South Stream, Nord Stream, Green Stream, North South, SEA Gas, Urucu Manaus, Nabucco, Trans Adriatic Pipeline og Tierra del Fuego. Projekterne har givet store og forskelligartede udfordringer inden for teknik, myndighedsbehandling, miljøpåvirkning og projektledelse. Dette er søgt beskrevet og anbefalinger er givet i rapporten. Krydsninger af fx floder gennemføres oftere og oftere som Horizontal Directional Drilling (HDD), Micro Tunnelling eller efter Direct Pipe metoden. Disse metoder kræves ofte anvendt af myndighederne for sikker gennemførelse af miljøskånsomme krydsninger. Meget kapitalkrævende Gruppens arbejde behandler ligeledes det forhold, at store gasinfrastrukturprojekter er meget kapitalkrævende, og investorerne kræver derfor sikkerhed for stabile og rimelige afkast. Regulering, resulterende tariffer og det forhold at nogle ledningsanlæg etableres i grænseoverskridende projekter mellem flere lande, kan nemt blive en show stopper for disse projekter. I arbejdet er en sammenligning mellem USA, Europa og Brasilien givet. Trods alle forholdsregler og sikkerhedstiltag kan uheld ske. Store uheld har ofte landegrænseoverskridende effekt på design, konstruktion og drift af ny infrastruktur. I arbejdet er en række uheld og disse uhelds konsekvenser for gas- og olieinfrastruktur beskrevet, ligesom en række anbefalinger er givet. SG3.1 Strategic gas transmission infrastructure projects Arbejdet beskæftiger sig med den markante udbygning af strategisk infrastruktur med langdistanceledninger til dækning af det globalt voksende behov for naturgas. For at belyse de aspekter og løsninger, som medvirker til Krydsning af floden Waal i Holland ved HDD-metoden. Produktrøret løftes forud for træk af ledning i forbindelse med krydsning. 18 Gasteknik nr

19 G a s t r a n s m i s s i o n Krydsning i Padana dalen i Nordtalien ved hjælp af Direct Pipe metoden. SG 3.2 Integrity of gas transmission systems and environmental footprint reduction Arbejdet i denne gruppe har været rettet imod at få kortlagt de største trusler mod integriteten af gasrørledninger i forskellige dele af verden. Herudover har man undersøgt, om reguleringen på området, hvad angår sikkerhed og miljø, er ved at blive øget og hvilken indflydelse, man fra industriens side har i forhold til at påvirke en evt. øget regulering. Fremgangsmåden i gruppens arbejde har indledningsvist været at udsende spørgeskemaer til medlemmerne, som har adresseret tre emner: 1) trusler mod ledningers integritet, 2) indflydelse af forskellige interessenter på reguleringen af sikkerheds- og miljømæssige krav vedrørende transmissionssystemer og 3) ansvar for registrering og rapportering af emissioner fra transmissionsnettet. Med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, har man efterfølgende i gruppen indsamlet beskrivelser fra medlemmerne af en række best practice løsninger, nye teknologier og erfaringer, der alle forsøger at imødegå de problematikker, der bliver rejst i svarene på spørgeskemaerne. Standarder og best practice De fleste transmissionsselskaber har udviklet firmastandarder til håndtering af integriteten af deres net, som dog refererer til standarder som ASME B31.8S, API 1160 eller DNV-RP 116. På europæisk plan er det dog primært EN 1594 standarden, som der refereres til. Mange selskaber har implementeret specifikke foranstaltninger til at nedbringe risikoen for skader på deres ledningsnet som følge af tredjeparts aktiviteter i nærheden af deres ledninger, ekstern korrosion, geotekniske problemer, menneskelige eller materielle fejl og konstruktionsdefekter. Gruppens arbejder sammenfatter både best practice løsninger for integritetsstyring af transmissionsnet rundt om i verden og eksempler på både organisatoriske tiltag og tekniske metoder, der har til formål at mindske de primære trusler mod ledningernes integritet. Ny regulering og lovgivning Størsteparten af de adspurgte transmissionsselskaber har været direkte involveret i arbejdet med implementering af ny regulering eller lovgivning på området. Denne involvering har enten været i form af møder eller skriftlig kommunikation med de relevante myndigheder. Det fremgår af gruppens undersøgelser, at ændringer i reguleringen mere har skyldtes hensyn til harmonisering med anden lovgivning eller den teknologiske udvikling. Kun i sjældne tilfælde har ændringer i reguleringen været direkte motiveret af en hændelse eller et teknisk problem. Dette tyder på et generelt højt sikkerhedsniveau i gasindustrien, som det er vigtigt at fastholde i forhold til at kunne påvirke fremtidig regulering på området. Overvågning af emissioner Gruppens arbejde efterviser, at de fleste selskaber overvåger hele rækken af potentielle emissioner fra gastransmissionsnettet - dog med øget fokus på drivhusgasser. Udledning af sidstnævnte skyldes primært afblæsning af gas (venting eller flaring) eller mindre lækager fra diverse gasinstallationer. Arbejdet giver indblik i ny teknologi anvendt af enkelte selskaber til detektering af emissionskilder og dermed til reduktion af den miljømæssige påvirkning af emissionerne. Desuden beskriver arbejdet metoder til at træffe beslutning om hvilken teknik, der bør anvendes for at tømme et system for gas, afhængig af faktorer som mængden af gassen, der skal udledes, tid, økonomi, firmapolitik mm. Rapporterne fra gruppernes arbejde udgives i forbindelse med verdensgaskonferencen WGC2012 i Kuala Lumpur. Indlæg og posters på konferencen er motiveret af de emner, som behandles i rapporterne. Gasteknik nr

20 G a s k v a l i t e t Af Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center a/s, koordinator på GASQUAL-projektet Europæisk harmonisering på gaskvalitet Det dansk ledede GASQUAL-projekt skal munde ud i en europæisk standard for naturgaskvalitet. Indregulering bør bandlyses. LNG ens stadigt stigende betydning, liberaliseringen af energimarkederne, forsyningssikkerheden alle disse faktorer bidrager til, at vi kan være sikre på, at der kommer stigende variation i gaskvaliteten i EU. Også i Danmark vil vi fremadrettet opleve variationer i gaskvaliteten, når forsyning fra den faldende produktion i Nordsøen skal erstattes med naturgasinput fra andre kilder. GASQUAL-projektet EU-kommissionen har således igangsat harmonisering af H-gaskvalitet i EU mht. forbrændingsparametre, først og fremmest Wobbetallet. GASQUAL-projektets rolle er, at det skal bruges som hovedinput til CEN s arbejde (Comité Européen de Normalisation, dvs. den europæiske standardiseringsorganisation), som skal ende ud i en standard for naturgaskvalitet. GASQUAL er et konsortium, bestående af 15 EU-partnere og laboratorier under ledelse af DGC. GASQUAL-undersøgelsen har belyst, hvordan de ca. 200 millioner gasforbrugende apparater i Gasapparatdirektivets område (Gas Appliance Directive 90/396/CE), som er installeret i EU, vil reagere på varierende gaskvalitet mht. sikkerhed, drift, nyttevirkning og NO x -emissioner. GASQUAL-testene Ca. 100 apparater er blevet testet i løbet af programmet, der blev afsluttet i juni GASQUAL s testprotokol og de apparater, som blev afprøvet i GASQUAL, blev defineret ved detaljeret analyse af EU-apparatmarkedet, den distribuerede gas og installationspraksis. Testprotokollen er baseret på en række testgasser, hvis Wobbetal dækker lidt mere end H-gasområdet og EASEE-gasspecifikationen (i runde tal et område ±10 % omkring den rene metanreference). De 100 afprøvede gasapparater er grupperet i 29 segmenter. De repræsenterer forskellige typer teknologier, der var blevet identificeret. For at indregne muligheden for, at nogle apparater evt. måtte være indreguleret til den lokale gaskvalitet under installation eller service, så er de apparater, hvor luft-gasforholdet kan ændres, successivt blevet indreguleret på hhv. mager gas og fed gas, inden de testes. Nogle apparater er også blevet testet for langtidsvirkninger af gaskvalitetssvingninger. Apparater uden for husholdningssegmentet er ikke blevet afprøvet. Hvor det er muligt, vil resultaterne og konklusionerne for husholdningsapparaterne blive ekstrapoleret til lignende store apparater. GASQUAL-resultaterne GASQUAL-projektet skulle kun se på, om ændringer i gaskvaliteten påvirkede apparaternes præstationer (øgning af CO, etc.). Derfor indførte vi farvekoder, der hver især repræsenterede den målte påvirkning: Ingen eller ringe påvirkning (grøn) Moderat påvirkning (orange) Kraftig påvirkning (rød) Et af de parametre, der var hovedårsagen til kraftig påvirkning, synes at være indreguleringen af apparatet. Påvirkningen skyldes ofte en kombination af stor wobbetalsvariation og høje spændings- eller tryksvingninger og ikke gaskvaliteten alene. Påvirkes af indregulering Segment1, som består af kondenserende kedler med fuld premixbrænder, viser tydeligt, at hvis apparaterne indreguleres (første linje på figuren), så vil de påvirkes moderat eller kraftigt over hele området. Den anden linje på figuren viser, at hvis det samme segment ikke indreguleres, påvirkes det ikke af variationen i gaskvalitet. Dette bekræfter, at beslutningen om at indregulere alle danske apparater til ren metan er den rigtige beslutning. Segment 9 vandvarmere, viser høj grad af følsomhed, når apparaterne ikke er udstyret med trykregulator. Trykregulatorens virkning er åbenlys (se anden linje for Segment 9). De ovenfor nævnte resultater kan kombineres med apparatbeholdningen for at analysere, hvor mange apparater der påvirkes af 20 Gasteknik nr

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere