Skolens Sociale Liv. rapport fra et udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens Sociale Liv. rapport fra et udviklingsprojekt 2000-2002"

Transkript

1 Skolens Sociale Liv rapport fra et udviklingsprojekt

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Om projektet...5 Udgangspunktet...10 Inspiration fra ind- og udland Danmark Hvad virker?...14 Teori og centrale begreber...16 Kultur - skolekultur Rollemodel Samtalekultur - om forskellighedernes fællesskab Kompetencer - sociale kompetencer, handlekompetence Konfliktløsning - konflikthåndtering Den pædagogiske udfordring Evaluering Projektet i praksis...23 Opbygning Ressourcer - personale og økonomi Lærertimeforbrug - projektskoler Kommentarer til uddannelsesmodellen Uddannelse - indhold Projektskolernes handleplaner...29 Byskolen Hjortespring skole Vallekilde-hørve skole Skolens kultur - refleksioner på udvalgte områder...52 I. Det kollegiale samarbejde II. Pædagoger og lærere- et ligeværdigt samarbejde? III. Børnenes skolehverdag IV. Forældrene V. Skoleledernes rolle Personlig beretning Personlig beretning Personlig beretning Anbefalinger...69 Evaluering... Bilag 2

3 INDLEDNING Med denne rapport præsenteres udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv. Det er rapportens formål: At levere en samlet beskrivelse og evaluering af projektet til initiativtagere, projektets deltagere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. At videregive erfaringer og anbefalinger fra projektet til skoler, der overvejer at igangsætte tilsvarende projekter, samt til øvrige interesserede. Der er lagt vægt på: At beskrive projektets forudsætninger: Inspirationskilder i ind- og udland, teoretiske og metodiske overvejelser samt rammer og ressourcer. At synliggøre projektets særlige udformning og liv på den enkelte projektskole. At bringe en samlet evalueringsrapport. At viderebringe projektledelsens fortolkninger af datamateriale samt refleksioner over centrale temaer. For en beskrivelse af projektets pædagogiske og faglige indhold henvises til inspirationsmaterialet "Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen", som i februar 2003 udsendes til alle skoler, lærer- og pædagogseminarier, biblioteker, amts- og pædagogiske centraler m.fl. Yderligere materiale med ideer og øvelser til brug i træningsforløb og undervisning af elever vil i løbet af marts 2003 kunne findes på Rapporten falder i flg. afsnit: Projektet i oversigt Udgangspunktet Hvad virker? Teori og centrale begreber Projektet i praksis Ressourcer personale og økonomi Uddannelsesmodel De tre projektskolers handleplaner 3

4 Skolens kultur - refleksioner på udvalgte områder det kollegiale samarbejde pædagoger og lærere - et ligeværdigt samarbejde? børnenes skolehverdag forældre skoleledelsens rolle Evalueringsdesign, metode og resultater. Anbefalinger Evalueringsrapporten er udarbejdet af sociolog og metodemedarbejder Charlotte Vincent, Det Kriminalpræventive Råd, som har forestået den interne evaluering. Projektskolernes handleplaner er udarbejdet af skolerne. I afsnittet om skoleledelsens rolle bringes tre personlige beretninger fra skolelederne: Helle Hansen, Birgit Hardt Hansen og Anders Bo Hansen. Øvrige afsnit er udarbejdet af projektleder Lotte Christy. En varm tak skal rettes til BG Fonden for økonomisk støtte til gennemførelse af projektet. Ligeledes til projektets styregruppe for konstruktivt og muntert samarbejde. Tak til projektets deltagere på Byskolen i Svendborg, Hjortespring Skole i Herlev og Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm for at puste liv i projektet og give erfaringerne videre. Og en tak til kolleger og samarbejdspartnere for råd og dåd undervejs. Lotte Christy, Projektleder Det Kriminalpræventive Råd, 20. januar

5 Om projektet Baggrund Med udviklingsprojektet 'Skolens Sociale Liv' har Det Kriminalpræventive Råd forsøgt at gå nye veje i det forebyggende arbejde. Kriminalitetsrisikoen er mange gange større der, hvor eleverne ikke er glade for at gå i skole. Det fremgår f.eks. af RisikoUngdom (1999) af Flemming Balvig, hvor han bl.a. afdækker sammenhænge mellem unges risikoadfærd og deres oplevelse af at slå til og få noget godt ud af skolen. Andre undersøgelser om mobning og børns trivsel har bidraget til billedet af et problem, der påkalder sig opmærksomhed: 15-20% af børn og unge i de danske skoler trives dårligt og er truet af udstødning og marginalisering, fordi de ikke kan se nogen mening med det, skolen tilbyder dem. Det er bekymrende, fordi børn og unges identitet i høj grad dannes i skoleårene og i tilfælde af mistrivsel kan udvikles i uheldig retning. Hvis den positive identitet ikke næres gennem udfordringer og venskaber i skolen, er der risiko for, at den unge i stedet søger mod subkulturer udenfor og her finder udfordringerne i misbrug eller kriminalitet. Klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor i børn og unges trivsel. Det er tydeligt gennem undersøgelserne, og projektets strategi har derfor været at støtte et godt socialt klima og en kulturudvikling på den enkelte skole i retning af, at flere elever vil få en oplevelse af at være inkluderet frem for ekskluderet. Tanken har været, at alle elever har gavn af at udvikle sociale kompetencer og lære konflikthåndtering, og at en bred indsats også vil give nogle af de 15-20% bedre muligheder for at finde en mening med at gå i skole. Hvis det lykkes, kan der måske også blive større overskud til at målrette særlige indsatser mod en lille gruppe med helt specifikke behov. Udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv blev iværksat i august 2000 med støtte fra BG Fonden for at fremme elevernes positive identitetsdannelse. Den afsluttende rapport foreligger hermed. 5

6 Formål "Det langsigtede formål med projektet er, at det store flertal af elever i de danske skoler bliver i stand til at håndtere egne og andres aggressioner, vrede, konflikter og følelser så hensigtsmæssigt, at de får en handlekompetence, der giver dem basis for at vælge "et godt liv" (bilag I. Projektbeskrivelse) Mål og indhold Projektet har haft til opgave at afprøve og beskrive, hvordan arbejde med konfliktløsning, mægling og sociale kompetencer kan indgå i den enkelte skoles strategi og udvikling til gavn for elevernes trivsel og læring. Ved projektets afslutning er inspirationsmaterialet "Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen" udsendt til alle skoler. På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside findes flere ideer og øvelser til arbejdet med eleverne. Projektskoler Det Kriminalpræventive Råd har i projektperioden samarbejdet med 3 folkeskoler: Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm, Byskolen i Svendborg og Hjortespring Skole i Herlev. Skolerne blev af projektets styregruppe udvalgt blandt flere interesserede skoler ud fra tre kriterier: 1) Skolerne skulle være af forskellig størrelse og geografisk / befolkningsmæssig placering, 2) projektets indhold skulle bygge på skolens kultur og igangværende udvikling, og 3) der skulle være bred opbakning på den enkelte skole til at medvirke i såvel projekt som evaluering. Skolernes lærere, SFO-pædagoger og ledere har i større og mindre omfang fået uddannelse i konflikthåndtering. Undervejs og efterfølgende har de voksne på den baggrund tilrettelagt arbejdet med børnene. Projektet har trods fælles kerneindhold udviklet sig forskelligt på de tre skoler, idet der, som nævnt, har været lagt vægt på at indpasse arbejdet med skolens sociale liv i den enkelte skoles udvikling. Dette har betydet, at projektet bygger på lokale forudsætninger og efter projektperiodens afslutning videreføres af skolerne selv og forankres lokalt. 6

7 Opbygning og rammer På de tre skoler har i alt godt 200 personer (pædagogisk personale på skole og SFO) været omfattet af projektet i større eller mindre grad. Alle har deltaget i fælles indføring i grundbegreber og enkle redskaber. På hver skole har en 'kernegruppe' (henholdsvis personer) bestående af lærere og pædagoger fået yderligere træning og fordybelse i udvalgte temaer og metoder, som de efterfølgende har omsat i arbejdet med eleverne. Endelig har en mindre 'forankringsgruppe' på den enkelte skole haft til opgave at planlægge, hvordan arbejdet kunne forankres og videreføres efter projektperioden. Midtvejs i projektperioden var 35 deltagere fra de tre skoler samlet til et seminar med udveksling af erfaringer og opsamling af fælles anbefalinger for udviklingen af projektet. Seminaret gav samtidig mulighed for at afprøve arbejdsformer som caféproces og akvariemodel - metoder, som også kan anvendes i skolernes praksis. Projektet er fortrinsvis financieret af BG Fonden og koordineret via Det kriminalpræventive Råd af en specielt til formålet ansat projektleder. En styregruppe (bilag II) har haft det overordnede ansvar og fulgt projektet løbende. Evalueringen er designet og gennemført af Det Kriminalpræventive Råds faste sociolog og metodemedarbejder. Vedr. det faglige og metodiske indhold om konflikthåndtering er projektet inspireret af Center for Konfliktløsning, som har bidraget med såvel erfaringer, materialer og undervisning i samarbejdet med Det Kriminalpræventive Råd. Centrale elementer i projektet Grundig forberedelse: Deltagere, evalueringsdesign, værdigrundlag, indhold og struktur Uddannelse og træning af lærere og pædagoger. De voksne som rollemodeller Handleplaner for forløb med elverne. Afprøvning Løbende erfaringsindsamling og -udveksling, refleksion, justering Evaluering Udgivelse af materiale til inspiration for andre skoler Forankring på projektskolerne 7

8 Afledte aktiviteter I januar 2001 arrangerede Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Statens Pædagogiske Forsøgscenter en åben heldags-konference om 'Skolens sociale Liv - i lyset af elevens alsidige personlige udvikling' på forsøgscentret i Rødovre. Formålet var at give de ca. 200 deltagere fra hele landet inspiration til arbejdet med udvikling af elevernes sociale kompetencer. Ud over fælles oplæg og forumspil præsenteredes i 7 værksteder forskellige temaer, metoder og tilgange til emnet, herunder projekt Skolens sociale Liv. Projektskolerne har alle tre i stadigt stigende omfang holdt oplæg, workshops og kursusvirksomhed for skoler og amtscentraler i såvel egne kommuner som rundt om i landet. Evaluering Evalueringen af projekt "Skolens Sociale liv" er en udviklingsorienteret evaluering, der har fokus på erfaringsopsamling og materialeudvikling. Evalueringen indgår som en del af lærings- og refleksionsprocessen hos deltagerne ved, at resultaterne undervejs er blevet meldt tilbage til de involverede parter og på denne måde er en del af grundlaget for refleksioner, vurderinger, udvikling og læring. Evalueringen har indgået som en del af projektets proces, samtidig med at den også har påvirket og sat pejlemærker ud i processen i form af tilbagemeldinger fra de forskellige former for evalueringsresultater. Der indgår ikke deciderede kvantitative før- og eftereffekt /resultatmålinger i denne evaluering, men "målinger" såvel kvalitative som kvantitative, der på fast afsatte tidspunkter har taget pulsen på projektet og specifikt udvalgte områder. Primært har evalueringen bestået i fokusgruppeinterviews før og efter projektet, samt en mindre spørgeskemaundesøgelse på de tre skoler lige efter projekts afslutning. 8

9 PROJEKTET I OVERSIGT AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l Kontaktfase Skolerne tilrettelægger projektet, fastlægger struktur og indhold samt udarbejder handleplaner--- Intromateriale Valg af skoler Udarbejdelse af interviewguide 1. fokusgruppeinterviews Projektstart Møder og kontakter med projektskolerne AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l PROJEKTARBEJDE ELEVER, LÆRERE, PÆDAGOGER Erfaringsindsamling Kurser for alle Kurser for kernegrupperne 2. fokusgruppeinterviews Spørgeskemaer 10/1 konference på SPF 14-15/3 Seminar- erfaringsudveksling mellem skolerne Supervision - rådgivning projektjustering Supervision - rådgivning - projektjustering AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l Erfaringsopsamling bearbejdning Udarbejdelse af materiale Udgivelse rapport og inspirationsmateriale Forankringsfase på skolerne

10 Udgangspunktet Skolens sociale Liv er en både ambitiøs og vidtfavnende overskrift på et udviklingsprojekt. Det sociale klima i en klasse og på en skole bestemmes af talrige faktorer såvel inden for som uden for skolens indflydelse. Men vilkår for undervisning og læring påvirkes i høj grad af samtalekulturen, af det sociale fællesskab, der udvikles i klassen og på skolen i det hele taget. Ud fra erfaringer fra internationale og danske projekter er vægtet tre søjler, som det sociale liv i skolen ( bl.a.) har indflydelse på og bestemmes af: Fællesskab og forskelligheder At opbygge og fastholde venskaber Konstruktiv konflikthåndtering Fællesskab og forskelligheder. Heri indeholdes det centrale værdigrundlag: Læring og udvikling sker i det sociale fællesskab, vi som mennesker lever i. For den enkeltes udvikling og trivsel er det afgørende, at forskelligheder accepteres, respekteres og værdsættes. At opbygge og fastholde venskaber. Dette er af central betydning for alle børn - også i skolen. Skole og SFO kan medvirke til at fremme eller hæmme børns evne til at skabe venskaber og bevare dem, når forskellighederne giver anledning til strid og sorg. Konstruktiv konflikthåndtering. Her er der tale om at lære konflikters natur at kende og få kompetencer til at håndtere de daglige konflikter. Det giver perspektiv og aktive handlemuligheder i forhold til de to første søjler. Arbejdet med konflikthåndtering indgår på denne måde i projektets langsigtede formål, at børn ".. får en handlekompetence, der giver dem basis for at vælge et godt liv". Målet i det konkrete arbejde med konflikthåndtering er at finde frem til en række handlinger, der omskaber holdninger og adfærd på en måde, som kan ændre konfliktens forløb fra et destruktivt til et konstruktivt og dermed støtte en demokratisk samtalekultur. 10

11 Inspiration fra ind- og udland Til vurdering af indfaldsvinklen til projektets temaer: Social træning, konfliktløsning, mægling, herunder elevmægling har vi søgt inspiration i udenlandske undersøgelser og erfaringer fra udlandet samt i de få danske projekter, der var kendskab til. Disse beskrives kort i det følgende. USA Projekt Resolving Conflicts Creatively Program (RCCP) i New York er - så vidt vides - det ældste, længstvarende og bedst evaluerede af de internationale voldsbekæmpende og konflikthåndterings programmer. Der foreligger generelt meget få tilgængelige undersøgelser af de forskellige programmers effekt. Projektet startede i 1985 i offentlige skoler i New York City med sigte på at mindske skolevold og har siden spredt sig til 12 andre skoledistrikter i USA 1. I New York alene arbejdes der på 60 skoler med programmet, som hvert år omfatter 300 lærere og 7000 elever. Projektet er evalueret i og igen i med bl.a. flg. centrale resultater: Børn, som får solid træning i programmet i klassen, er mindre tilbøjelige til at opleve den sociale omverden truende og fjendtlig og til at betragte vold som en acceptabel måde at håndtere konflikter på, samt til at vælge aggression som handlemåde i konflikter. Alle elever - uanset køn, alder, eller 'risiko-for-vold-status' - har gavn af kontinuerlig undervisning i programmet. Elevernes resultater i matematik og læsning forbedres, hvis de ofte og konsekvent får undervisning og træning i konflikthåndtering. Man har også vurderet børnenes aggressive tanker og adfærd og fundet, at trods deltagelse i programmet stiger disse med alderen. Men væsentlig mindre hos projektets elever end hos kontrolgruppen, som ingen træning får. Det fremhæves i den forbindelse, at skolen ikke kan kompensere for samfundets øvrige voldspåvirkninger af børn: hjem, gader og medier. I programmet uddannes også såkaldte elevmæglere (peer-mediators), d.v.s bestemte elever, som udvlges, uddannes og fungerer som mæglere for kammerater i skoletiden. Erfaringerne viser, at denne ordning fungerer bedst, når den bakkes op af resten af skolen, og jævnligt følges uddannelsesmæssigt op. 1 Report of the International Seminar Conflict Resolutions in Schools March 2 and , Soesterberg, the Netherlands. Held by European Platform for Conflict Prevention and Transformation. Og Research Brief 1999 by the National Center for Children in Poverty. 11

12 Erfaringerne fra USA er genkendelige i øvrige landes projekter. I det følgende suppleres med en kort oversigt: England I England findes en vifte af programmer. Vi har ladet os inspirere af en undervisningsmateriale som konsekvent bygger på 'Isbjergsmodellen' og anvendes til såvel hele klasser som uddannelse af elevmæglere 2. Dette materiale bygger på udviklingsprojekter, som anbefaler systematisk træning af alle elever samt involvering fra hele skolen. Norge Siden 1995 har mægling / mediation som metode været udført i de norske skoler. Det norske udviklingsprogram omfattede 13 konfliktråd, 45 skoler og 3500 elever og blev ledet og finansieret af justits- og undervisningsministeriet. 3 Programmet bygger på elevmægling ved hjælp af konfliktråd på skolerne. Modellen er evalueret og udbredes nu til hele landet. Der peges på forskellige opmærksomhedspunkter i forhold til elevernes kompetencer over for kammerater, bl.a. i spørgsmål om mobning. Evalueringen viste bl.a. at konfliktniveauet generelt faldt i skolerne, efter at skolemægling var igangsat og havde været i drift en tid. Sverige I nogle svenske skoler arbejdes med et 6 ugers program om mægling / mediation med 15 timers undervisning i grupper af to lærere og 12 elever, der uddannes til mæglere. Karin Utas Carlsson, børnelæge og fil.dr. i pædagogik, har udgivet bogen "Lära leva sammen. Undervisning i konflikthantering. Teori og praktik," på baggrund af et udviklingsprojekt støttet af Brottsförebyggande Rådet. Dette projekt arbejder, som Skolens Sociale Liv, med alle elever som målgruppe og erfaringerne ligner på væsentlige punkter. Danmark Hans Boserup og Susse Humle udgav i 1995 lærerhåndbogen, elevmaterialet og videoen: "Konflikter løser vi selv", som er et materiale til uddannelse af elevmæglere på dansk. 2 Lets Mediate af Stacey og Robinson. Lucky Duck Publishing Hans Boserup og Susse Humle: Mediationsprocessen. Nyt juridisk Forlag

13 "Selv om også danske pilotprojekter viser, at mediationsmetoden hurtigt tilegnes af børn, og at børn i vidt omfang er egnede som mæglere, har danske skoler og lærere været tilbageholdende med at overlade mægleropgaven til eleverne. Mange danske lærere (mere end 400) har fået uddannelse i konfliktløsning efter mediationsmetoden, men kun ganske få peer-mediation projekter eksisterer i Danmark." 4 Center for Konfliktløsning gennemførte i skoleåret 1997/98 pilotprojektet 'Den konflikthåndterende Skole' på Peder Syv Skolen i Viby på Sjælland. Her blev hele skolen inddraget gennem lærerkursus, 1 uges undervisning af alle elever og lærere, samt et aftenkursus for forældre. Projektets tilgang var fælles holdninger og sprog omkring konflikthåndtering. I flg. skoleleder Else Ernst medførte projektet en kulturændring, som stadig mærkes. 'Venskab i stedet for konflikt' - et projekt om konfliktmægling mellem og blandt unge på Pilegårdsskolen i Tårnby i skoleåret 1999/ var ligeledes et helhedsorienteret, holdningsændrende forløb, der også involverede de tilknyttede fritidsklubber og det lokale politi. I Center for Konfliktløsning valgte man på baggrund af disse erfaringer derefter at anbefale, at konflikthåndtering på skolen bliver et anliggende for alle, og ikke blot for udvalgte elevmæglere. Dette ses også i lyset af den danske pædagogiske tradition og skolekultur, som på mange måder adskiller sig væsentligt fra de lande, hvor elevmægling er udbredt. 4 Hans Boserup og Susse Humle: Mediationsprocessen. Nyt juridisk Forlag

14 Hvad virker? I rapporten fra et internationalt seminar i Holland i , hvori deltog ca. 40 forskere og praktikere fra omkring 30 forskellige organisationer og skoleprogrammer, opsummeres generelt: Programmer med konfliktløsning i skoler er mest effektive, når de involverer hele skolen og skolesamfundet (personale, ledelse, elever, forældre, repræsentanter fra lokalsamfundet). Et væsentligt aspekt i programmerne er et øget ansvar til eleverne. Dette medvirker til en demokratiseringsproces, som ændrer det - i mange lande - traditionelt hierarkiske forhold mellem lærere og elever. Lærerne må i konsekvens heraf dele ansvar og magt med eleverne, hvilket kan medføre problemer og modstand mod programmerne. Derfor må hele skolen inddrages i en beslutningsproces. Man kan ikke forvente, at skoler på egen hånd kan implementere programmerne. Der er brug for konsulenthjælp udefra til at igangsætte og støtte undervejs. Samtidig er det vigtigt at sikre skolernes ejerskab til projektet og dets forankring. Konflikthåndtering skal ses som et element i generel skoleudvikling og læreruddannelse mere end som en isoleret instrument til løsning af et bestemt problem. Skolerne skal ikke sætte forventningerne for højt. Implementering er en spiralproces, forskellig fra skole til skole og tager tid. Forandringerne ses gradvist. Implementeringen skal styres og evalueres i forhold til de opstillede mål. Hvis der er ekstern evaluering, bør dens resultater gives tilbage til skolen. Programmer med elevmægling kræver opfølgning og supervision fra engagerede voksne. Resultatrig gennemførelse af konfliktløsnings programmer indebærer en konstant forandringsproces og kræver langsigtet forpligtelse fra alle involverede. På baggrund af ovenstående samt den viden, der er akkumuleret fra de nævnte internationale projekter, har SSL-projektet satset på, at alle - børn som voksne - får mulighed for at udvikle kompetencer i konflikthåndtering. Valget af hele skolen som indsatsområde betyder ikke en afstandtagen fra projekter med særlig uddannelse af udvalgte elever til et mæglingskorps på skolen, men en erkendelse af, at sådanne projekter bør udvikles i forlængelse af den brede indsats, hvad nogle af projektskolerne også overvejer at gøre. 5 Report of the International Seminar Conflict Resolutions in Schools March 2 and , Soesterberg, the Netherlands. Held by European Platform for Conflict Prevention and Transformation. Og Research Brief 1999 by the National Center for Children in Poverty 14

15 Nogle af de spørgsmål, som rejses i forbindelse med en indførelse af et elevkorps af mæglere er: Hvilke problemer medfører en udvælgelse af bestemte elever, som særligt kvalificeres i konfliktløsning i forhold til de øvrige? Selve udvælgelsen kriterier og metode? Hvordan sikres lærernes og ledelsens opbakning? Hvilke problemer og konflikter kan elevmæglerne gå ind i - og hvilke skal de holde sig fra eller henvise til voksne? Hvordan finder eleverne ud af det? Hvordan sikres adskillelse mellem mobning og konflikter? Lærernes ansvar og supervision af elevernes arbejde? Visioner og virkelighed i projekt Skolens Sociale Liv Visioner før projektets start: At projektet får en langsigtet effekt på de deltagende skoler, d.v.s. gøres bæredygtigt ud over projektperioden. At de opnåede kompetencer hos deltagerne får overførselsværdi ud over skolen. At formidlings- og inspirationsmaterialet tydeliggør nødvendigheden af det lange træk og forandringer i hele skolens kultur og anviser muligheder for at igangsætte dem. Kompetencerne i konstruktiv konflikthåndtering forudsætter træning gennem væsentlig længere tid for både børn og voksne, end projektperioden. Dertil kommer, at i august 2000, hvor projektet startede, var årsplaner, arbejdstid og indsatsområder desuden for længst fastlagt på evt. projektskoler. På trods af dette valgte vi, at udviklingsprojektet skulle satse på kulturudvikling af hele skolen og starte med uddannelse af de voksne, idet deres rolle som levende modeller for børnene anses for at være central. Sideløbende hermed og efter uddannelsesforløbene skulle de voksne så omsætte indhold og metoder i den konkrete skolehverdag med børnene. Denne omsætningsproces sigter på at respektere den enkelte klasses niveau og undervisningsplan og lærernes metodefrihed. Den valgte model har således til formål at sikre den enkelte skoles ejerskab til projektet, som beskrevet i visionerne. Ved projektperiodens ophør er denne omsætningsproces og arbejdet med eleverne stadig i fuld gang. 15

16 Teori og centrale begreber Projektet "Udvikling af skolens sociale liv" ser en (kriminalitets)forebyggende indsats i at påvirke de vilkår i skolen, som skønnes at fremme eller hæmme elevernes trivsel og dermed deres muligheder for at vælge "et godt liv". Projektet sætter fokus på at øge skolekulturens evne til at inkludere frem for at ekskludere flere børn og unge i et lærende fællesskab ved at opbygge kompetencer til at forstå, møde og håndtere fællesskabets konflikter konstruktivt. Dette fokus er fremkommet efter valget af de teorier og begreber, som præsenteres kort i det følgende. Kultur - skolekultur Børns udvikling af kompetencer forstås i et "kulturpsykologisk" perspektiv jf. J. Bruner 6. Bruner ser fællesskaber af mennesker (kulturer og institutioner) som forudsætninger for udvikling. Det er gennem aktiv inddragelse i sociale fællesskaber, at børn efterligner og gør det til deres - de kompetencer, som fællesskabet besidder. Hermed udtrykkes en læringsopfattelse, hvor viden og kompetencer er "socialt skabt" ved at børn gennem samtalens støtte får hjælp til at afprøve og vurdere handlinger. Herigennem udvikles deres forståelse og selvværd, deres handle-og vurderingsevne. Cand. psyk. Per Schultz Jørgensen (tidl.formand for Børnerådet) udtrykker dette således: "Kultur er den virkelighed, vi deler med hinanden, og som kommer til udtryk i vores fælles brug af symboler, som vi konstant fortolker, organiserer og nydanner. En fælles kultur er baseret på en fælles symbolforståelse" 7. Skolens kultur ses altså som det sprog og de normer, værdier og traditioner, hvormed skolen skaber vilkår for undervisningen: organiserer fællesskaber, sikrer den enkeltes aktive deltagelse, løser problemer og konflikter, samtaler om glæder og sorger. 6 J. Bruner (1998): Uddannelseskulturen. 7 "Kunsten at flytte bjerge" (Det Kriminalpræventive Råd 1999) 16

17 De fælles erfaringer, som udgør kulturen på en skole videreføres af "kulturbærere" - børn og voksne. Ledelsen, lærerne og pædagogerne får dermed en central funktion som rollemodeller. Rollemodel Betydningen af de voksne som rollemodeller understreges i teori og forskning i vold og aggression 8. I flg. denne forskning mangler voldelige og aggressive personer: opdragelse i prosociale strategier: at få at vide, hvordan modeller: at se hvordan andre (ældre børn og voksne) gør og efterligne dem mulighed for at øve sig i relevant social adfærd opbakning: støtte til og forstærkning af de forsøg med social adfærd, de gør sig som børn og unge Dette giver et perspektiv for det pædagogiske arbejde: Social adfærd læres ligesom asocial adfærd; gennem efterligning, øvelse og forstærkning. Samtalekultur - om forskellighedernes fællesskab. Hvordan samtaler skolens forskellige aktører om de uenigheder og problemer, de har fælles`? Hvordan skabes et miljø, som sætter pris på forskellighederne og rummer dem på en inkluderende måde? Hvordan støtter skolen børnenes muligheder for at få venner og fastholde venskabet igennem konflikter? Kompetencer - sociale kompetencer, handlekompetence. "Kompetence er noget man har, fordi man ved noget, kan noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst." 9 8 Lone Gregersen om læring og udvikling af sociale kompetencer i PPR nr. 4/99. 9 Bente Jensen: Kompetence og sociale processer om kompetencefremmende pædagogik i samfundets sociale arenaer for børn (DLH 1999). 17

18 a) Sociale kompetencer De fleste programmer og materialer udarbejdet til udvikling af børn og unges sociale kompetencer bygger på Howard Gardners teori om de mange intelligenser 10 især som den er specialiseret i Daniel Golemans Følelsernes Intelligens 11. Goleman definerer følelsesmæssig intelligens som evnen til at opfatte egne og andres følelser, til at kunne skelne imellem dem og til at bruge denne viden til at vejlede sig i tænkning, beslutning og handling. Den følelsesmæssige intelligens beskrives i fem kerneområder: 1. Selvindsigt at genkende følelser og have et sprog for dem at mærke egne følelser ved beslutninger at se forbindelsen mellem tanke, følelser og reaktioner 2. Håndtering af følelser at kunne udskyde impulser at kunne forholde sig til stærke følelser at kunne vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer 3. Motivation at kunne tage initiativer at kunne holde sig sine mål for øje at kunne overvinde fiaskoer uden at blive slået ud 4. Empati at have fornemmelse for andres følelser at bruge denne viden i sin forståelse og omgang med andre 5 Sociale evner at kunne omgås andre konstruktivt at kunne samarbejde, forhandle og løse konflikter 10 Mogens Hansen (1997) Intelligens og tænkning en bog om kognitiv psykologi. 11 Bl.a. i tidsskriftet PPR nr Lone Gregersen DLH Om læring og udvikling af sociale kompetencer. 18

19 b) Handlekompetence: Begrebet handlekompetence bygger på definition og anvendelse hos bl.a. Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack samt faghæfte Et vigtigt mål med undervisningen er, at eleverne opnår evnen og lysten til at handle og påvirke både deres eget liv og de rammer, dette liv leves inden for. Handlekompetence kan også beskrives som kompetence til at foretage begrundede valg og handle i overensstemmelse hermed. Den søges opnået gennem elevinddragelse samt de fire komponenter: viden og indsigt engagement visioner handleerfaringer Konfliktløsning - konflikthåndtering Konflikter defineres: uoverensstemmelser, der giver spændinger mellem mennesker. 13 Konflikter hører til hverdagen og ses som en naturlig del af menneskelivet. Konflikter har vi, fordi vi lever sammen, og fordi vi er forskellige og ofte vil noget forskelligt. Som udgangspunkt er konflikten i sig selv derfor hverken "god" eller "dårlig". Afgørende er håndteringen af den uoverensstemmelse, der ligger i konflikten: fører den til problemløsning og udvikling eller til optrapning og destruktivitet? 12 Faghæfte 21: Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab, Uvm samt Handlekompetence som didaktisk begreb red. Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack, DLH Center for konfliktløsning 19

20 Konflikter er destruktive, når de tager energi fra vigtigere sager og aktiviteter ødelægger moralen, forstærker dårligt selvbillede og skaber stress forstærker polarisering mellem grupper og fastlåser gruppernes holdninger gør forskelle i værdier til afgrunde skaber uansvarlig adfærd og vold Konflikter er konstruktive, når de åbner for temaer, der har betydning resulterer i, at virkelige problemer sættes på dagsordenen får flere relevante personer involveret i løsningen af problemerne skaber autentisk kommunikation forløser indestængte følelser og dæmper ængstelse og stress hjælper med til erkendelse af sammenhæng og fællesskab giver individer mulighed for at vokse, udvikle sig og lære nyt I relation til konfliktløsning forstås kompetencebegrebet ud fra følgende genrer: 1. at overskue og håndtere konflikter, jeg selv er part i 2. at være en god samtalepartner for en anden i konflikt 3. at fungere som tredjepart for andre i konflikt: mægling / mediation 4. at opbygge en fælles samtalekultur - også om konflikter Disse 4 temaer ses som mål, som redskaber / færdigheder og som udviklingstegn (bilag). Den pædagogiske udfordring I opbygningen af projektets pædagogik, indhold og metoder i arbejdet med børnene har vi taget udgangspunkt i 'Isbjergsmodellen'. Modellen 'The Iceberg Principle'' er oprindeligt udviklet i projektet Children's Creative Response to Conflict i New York i 1988 og har siden inspireret såvel projekter som lærebøger i mange lande. Modellen kan illustreres således: 20

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT. - Introduktion til skoler R E G ELS Æ T. Maj 2011

VÆRDIREGELSÆT. - Introduktion til skoler R E G ELS Æ T. Maj 2011 VÆRDIREGELSÆT - Introduktion til skoler VÆRDI R E G ELS Æ T Maj 2011 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment Blommevej 40 DK - 8930 Randers NØ dcum@dcum.dk +45 722

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere