Skolens Sociale Liv. rapport fra et udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens Sociale Liv. rapport fra et udviklingsprojekt 2000-2002"

Transkript

1 Skolens Sociale Liv rapport fra et udviklingsprojekt

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Om projektet...5 Udgangspunktet...10 Inspiration fra ind- og udland Danmark Hvad virker?...14 Teori og centrale begreber...16 Kultur - skolekultur Rollemodel Samtalekultur - om forskellighedernes fællesskab Kompetencer - sociale kompetencer, handlekompetence Konfliktløsning - konflikthåndtering Den pædagogiske udfordring Evaluering Projektet i praksis...23 Opbygning Ressourcer - personale og økonomi Lærertimeforbrug - projektskoler Kommentarer til uddannelsesmodellen Uddannelse - indhold Projektskolernes handleplaner...29 Byskolen Hjortespring skole Vallekilde-hørve skole Skolens kultur - refleksioner på udvalgte områder...52 I. Det kollegiale samarbejde II. Pædagoger og lærere- et ligeværdigt samarbejde? III. Børnenes skolehverdag IV. Forældrene V. Skoleledernes rolle Personlig beretning Personlig beretning Personlig beretning Anbefalinger...69 Evaluering... Bilag 2

3 INDLEDNING Med denne rapport præsenteres udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv. Det er rapportens formål: At levere en samlet beskrivelse og evaluering af projektet til initiativtagere, projektets deltagere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. At videregive erfaringer og anbefalinger fra projektet til skoler, der overvejer at igangsætte tilsvarende projekter, samt til øvrige interesserede. Der er lagt vægt på: At beskrive projektets forudsætninger: Inspirationskilder i ind- og udland, teoretiske og metodiske overvejelser samt rammer og ressourcer. At synliggøre projektets særlige udformning og liv på den enkelte projektskole. At bringe en samlet evalueringsrapport. At viderebringe projektledelsens fortolkninger af datamateriale samt refleksioner over centrale temaer. For en beskrivelse af projektets pædagogiske og faglige indhold henvises til inspirationsmaterialet "Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen", som i februar 2003 udsendes til alle skoler, lærer- og pædagogseminarier, biblioteker, amts- og pædagogiske centraler m.fl. Yderligere materiale med ideer og øvelser til brug i træningsforløb og undervisning af elever vil i løbet af marts 2003 kunne findes på Rapporten falder i flg. afsnit: Projektet i oversigt Udgangspunktet Hvad virker? Teori og centrale begreber Projektet i praksis Ressourcer personale og økonomi Uddannelsesmodel De tre projektskolers handleplaner 3

4 Skolens kultur - refleksioner på udvalgte områder det kollegiale samarbejde pædagoger og lærere - et ligeværdigt samarbejde? børnenes skolehverdag forældre skoleledelsens rolle Evalueringsdesign, metode og resultater. Anbefalinger Evalueringsrapporten er udarbejdet af sociolog og metodemedarbejder Charlotte Vincent, Det Kriminalpræventive Råd, som har forestået den interne evaluering. Projektskolernes handleplaner er udarbejdet af skolerne. I afsnittet om skoleledelsens rolle bringes tre personlige beretninger fra skolelederne: Helle Hansen, Birgit Hardt Hansen og Anders Bo Hansen. Øvrige afsnit er udarbejdet af projektleder Lotte Christy. En varm tak skal rettes til BG Fonden for økonomisk støtte til gennemførelse af projektet. Ligeledes til projektets styregruppe for konstruktivt og muntert samarbejde. Tak til projektets deltagere på Byskolen i Svendborg, Hjortespring Skole i Herlev og Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm for at puste liv i projektet og give erfaringerne videre. Og en tak til kolleger og samarbejdspartnere for råd og dåd undervejs. Lotte Christy, Projektleder Det Kriminalpræventive Råd, 20. januar

5 Om projektet Baggrund Med udviklingsprojektet 'Skolens Sociale Liv' har Det Kriminalpræventive Råd forsøgt at gå nye veje i det forebyggende arbejde. Kriminalitetsrisikoen er mange gange større der, hvor eleverne ikke er glade for at gå i skole. Det fremgår f.eks. af RisikoUngdom (1999) af Flemming Balvig, hvor han bl.a. afdækker sammenhænge mellem unges risikoadfærd og deres oplevelse af at slå til og få noget godt ud af skolen. Andre undersøgelser om mobning og børns trivsel har bidraget til billedet af et problem, der påkalder sig opmærksomhed: 15-20% af børn og unge i de danske skoler trives dårligt og er truet af udstødning og marginalisering, fordi de ikke kan se nogen mening med det, skolen tilbyder dem. Det er bekymrende, fordi børn og unges identitet i høj grad dannes i skoleårene og i tilfælde af mistrivsel kan udvikles i uheldig retning. Hvis den positive identitet ikke næres gennem udfordringer og venskaber i skolen, er der risiko for, at den unge i stedet søger mod subkulturer udenfor og her finder udfordringerne i misbrug eller kriminalitet. Klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor i børn og unges trivsel. Det er tydeligt gennem undersøgelserne, og projektets strategi har derfor været at støtte et godt socialt klima og en kulturudvikling på den enkelte skole i retning af, at flere elever vil få en oplevelse af at være inkluderet frem for ekskluderet. Tanken har været, at alle elever har gavn af at udvikle sociale kompetencer og lære konflikthåndtering, og at en bred indsats også vil give nogle af de 15-20% bedre muligheder for at finde en mening med at gå i skole. Hvis det lykkes, kan der måske også blive større overskud til at målrette særlige indsatser mod en lille gruppe med helt specifikke behov. Udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv blev iværksat i august 2000 med støtte fra BG Fonden for at fremme elevernes positive identitetsdannelse. Den afsluttende rapport foreligger hermed. 5

6 Formål "Det langsigtede formål med projektet er, at det store flertal af elever i de danske skoler bliver i stand til at håndtere egne og andres aggressioner, vrede, konflikter og følelser så hensigtsmæssigt, at de får en handlekompetence, der giver dem basis for at vælge "et godt liv" (bilag I. Projektbeskrivelse) Mål og indhold Projektet har haft til opgave at afprøve og beskrive, hvordan arbejde med konfliktløsning, mægling og sociale kompetencer kan indgå i den enkelte skoles strategi og udvikling til gavn for elevernes trivsel og læring. Ved projektets afslutning er inspirationsmaterialet "Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen" udsendt til alle skoler. På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside findes flere ideer og øvelser til arbejdet med eleverne. Projektskoler Det Kriminalpræventive Råd har i projektperioden samarbejdet med 3 folkeskoler: Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm, Byskolen i Svendborg og Hjortespring Skole i Herlev. Skolerne blev af projektets styregruppe udvalgt blandt flere interesserede skoler ud fra tre kriterier: 1) Skolerne skulle være af forskellig størrelse og geografisk / befolkningsmæssig placering, 2) projektets indhold skulle bygge på skolens kultur og igangværende udvikling, og 3) der skulle være bred opbakning på den enkelte skole til at medvirke i såvel projekt som evaluering. Skolernes lærere, SFO-pædagoger og ledere har i større og mindre omfang fået uddannelse i konflikthåndtering. Undervejs og efterfølgende har de voksne på den baggrund tilrettelagt arbejdet med børnene. Projektet har trods fælles kerneindhold udviklet sig forskelligt på de tre skoler, idet der, som nævnt, har været lagt vægt på at indpasse arbejdet med skolens sociale liv i den enkelte skoles udvikling. Dette har betydet, at projektet bygger på lokale forudsætninger og efter projektperiodens afslutning videreføres af skolerne selv og forankres lokalt. 6

7 Opbygning og rammer På de tre skoler har i alt godt 200 personer (pædagogisk personale på skole og SFO) været omfattet af projektet i større eller mindre grad. Alle har deltaget i fælles indføring i grundbegreber og enkle redskaber. På hver skole har en 'kernegruppe' (henholdsvis personer) bestående af lærere og pædagoger fået yderligere træning og fordybelse i udvalgte temaer og metoder, som de efterfølgende har omsat i arbejdet med eleverne. Endelig har en mindre 'forankringsgruppe' på den enkelte skole haft til opgave at planlægge, hvordan arbejdet kunne forankres og videreføres efter projektperioden. Midtvejs i projektperioden var 35 deltagere fra de tre skoler samlet til et seminar med udveksling af erfaringer og opsamling af fælles anbefalinger for udviklingen af projektet. Seminaret gav samtidig mulighed for at afprøve arbejdsformer som caféproces og akvariemodel - metoder, som også kan anvendes i skolernes praksis. Projektet er fortrinsvis financieret af BG Fonden og koordineret via Det kriminalpræventive Råd af en specielt til formålet ansat projektleder. En styregruppe (bilag II) har haft det overordnede ansvar og fulgt projektet løbende. Evalueringen er designet og gennemført af Det Kriminalpræventive Råds faste sociolog og metodemedarbejder. Vedr. det faglige og metodiske indhold om konflikthåndtering er projektet inspireret af Center for Konfliktløsning, som har bidraget med såvel erfaringer, materialer og undervisning i samarbejdet med Det Kriminalpræventive Råd. Centrale elementer i projektet Grundig forberedelse: Deltagere, evalueringsdesign, værdigrundlag, indhold og struktur Uddannelse og træning af lærere og pædagoger. De voksne som rollemodeller Handleplaner for forløb med elverne. Afprøvning Løbende erfaringsindsamling og -udveksling, refleksion, justering Evaluering Udgivelse af materiale til inspiration for andre skoler Forankring på projektskolerne 7

8 Afledte aktiviteter I januar 2001 arrangerede Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Statens Pædagogiske Forsøgscenter en åben heldags-konference om 'Skolens sociale Liv - i lyset af elevens alsidige personlige udvikling' på forsøgscentret i Rødovre. Formålet var at give de ca. 200 deltagere fra hele landet inspiration til arbejdet med udvikling af elevernes sociale kompetencer. Ud over fælles oplæg og forumspil præsenteredes i 7 værksteder forskellige temaer, metoder og tilgange til emnet, herunder projekt Skolens sociale Liv. Projektskolerne har alle tre i stadigt stigende omfang holdt oplæg, workshops og kursusvirksomhed for skoler og amtscentraler i såvel egne kommuner som rundt om i landet. Evaluering Evalueringen af projekt "Skolens Sociale liv" er en udviklingsorienteret evaluering, der har fokus på erfaringsopsamling og materialeudvikling. Evalueringen indgår som en del af lærings- og refleksionsprocessen hos deltagerne ved, at resultaterne undervejs er blevet meldt tilbage til de involverede parter og på denne måde er en del af grundlaget for refleksioner, vurderinger, udvikling og læring. Evalueringen har indgået som en del af projektets proces, samtidig med at den også har påvirket og sat pejlemærker ud i processen i form af tilbagemeldinger fra de forskellige former for evalueringsresultater. Der indgår ikke deciderede kvantitative før- og eftereffekt /resultatmålinger i denne evaluering, men "målinger" såvel kvalitative som kvantitative, der på fast afsatte tidspunkter har taget pulsen på projektet og specifikt udvalgte områder. Primært har evalueringen bestået i fokusgruppeinterviews før og efter projektet, samt en mindre spørgeskemaundesøgelse på de tre skoler lige efter projekts afslutning. 8

9 PROJEKTET I OVERSIGT AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l Kontaktfase Skolerne tilrettelægger projektet, fastlægger struktur og indhold samt udarbejder handleplaner--- Intromateriale Valg af skoler Udarbejdelse af interviewguide 1. fokusgruppeinterviews Projektstart Møder og kontakter med projektskolerne AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l PROJEKTARBEJDE ELEVER, LÆRERE, PÆDAGOGER Erfaringsindsamling Kurser for alle Kurser for kernegrupperne 2. fokusgruppeinterviews Spørgeskemaer 10/1 konference på SPF 14-15/3 Seminar- erfaringsudveksling mellem skolerne Supervision - rådgivning projektjustering Supervision - rådgivning - projektjustering AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1 l l l l l l l l l l l Erfaringsopsamling bearbejdning Udarbejdelse af materiale Udgivelse rapport og inspirationsmateriale Forankringsfase på skolerne

10 Udgangspunktet Skolens sociale Liv er en både ambitiøs og vidtfavnende overskrift på et udviklingsprojekt. Det sociale klima i en klasse og på en skole bestemmes af talrige faktorer såvel inden for som uden for skolens indflydelse. Men vilkår for undervisning og læring påvirkes i høj grad af samtalekulturen, af det sociale fællesskab, der udvikles i klassen og på skolen i det hele taget. Ud fra erfaringer fra internationale og danske projekter er vægtet tre søjler, som det sociale liv i skolen ( bl.a.) har indflydelse på og bestemmes af: Fællesskab og forskelligheder At opbygge og fastholde venskaber Konstruktiv konflikthåndtering Fællesskab og forskelligheder. Heri indeholdes det centrale værdigrundlag: Læring og udvikling sker i det sociale fællesskab, vi som mennesker lever i. For den enkeltes udvikling og trivsel er det afgørende, at forskelligheder accepteres, respekteres og værdsættes. At opbygge og fastholde venskaber. Dette er af central betydning for alle børn - også i skolen. Skole og SFO kan medvirke til at fremme eller hæmme børns evne til at skabe venskaber og bevare dem, når forskellighederne giver anledning til strid og sorg. Konstruktiv konflikthåndtering. Her er der tale om at lære konflikters natur at kende og få kompetencer til at håndtere de daglige konflikter. Det giver perspektiv og aktive handlemuligheder i forhold til de to første søjler. Arbejdet med konflikthåndtering indgår på denne måde i projektets langsigtede formål, at børn ".. får en handlekompetence, der giver dem basis for at vælge et godt liv". Målet i det konkrete arbejde med konflikthåndtering er at finde frem til en række handlinger, der omskaber holdninger og adfærd på en måde, som kan ændre konfliktens forløb fra et destruktivt til et konstruktivt og dermed støtte en demokratisk samtalekultur. 10

11 Inspiration fra ind- og udland Til vurdering af indfaldsvinklen til projektets temaer: Social træning, konfliktløsning, mægling, herunder elevmægling har vi søgt inspiration i udenlandske undersøgelser og erfaringer fra udlandet samt i de få danske projekter, der var kendskab til. Disse beskrives kort i det følgende. USA Projekt Resolving Conflicts Creatively Program (RCCP) i New York er - så vidt vides - det ældste, længstvarende og bedst evaluerede af de internationale voldsbekæmpende og konflikthåndterings programmer. Der foreligger generelt meget få tilgængelige undersøgelser af de forskellige programmers effekt. Projektet startede i 1985 i offentlige skoler i New York City med sigte på at mindske skolevold og har siden spredt sig til 12 andre skoledistrikter i USA 1. I New York alene arbejdes der på 60 skoler med programmet, som hvert år omfatter 300 lærere og 7000 elever. Projektet er evalueret i og igen i med bl.a. flg. centrale resultater: Børn, som får solid træning i programmet i klassen, er mindre tilbøjelige til at opleve den sociale omverden truende og fjendtlig og til at betragte vold som en acceptabel måde at håndtere konflikter på, samt til at vælge aggression som handlemåde i konflikter. Alle elever - uanset køn, alder, eller 'risiko-for-vold-status' - har gavn af kontinuerlig undervisning i programmet. Elevernes resultater i matematik og læsning forbedres, hvis de ofte og konsekvent får undervisning og træning i konflikthåndtering. Man har også vurderet børnenes aggressive tanker og adfærd og fundet, at trods deltagelse i programmet stiger disse med alderen. Men væsentlig mindre hos projektets elever end hos kontrolgruppen, som ingen træning får. Det fremhæves i den forbindelse, at skolen ikke kan kompensere for samfundets øvrige voldspåvirkninger af børn: hjem, gader og medier. I programmet uddannes også såkaldte elevmæglere (peer-mediators), d.v.s bestemte elever, som udvlges, uddannes og fungerer som mæglere for kammerater i skoletiden. Erfaringerne viser, at denne ordning fungerer bedst, når den bakkes op af resten af skolen, og jævnligt følges uddannelsesmæssigt op. 1 Report of the International Seminar Conflict Resolutions in Schools March 2 and , Soesterberg, the Netherlands. Held by European Platform for Conflict Prevention and Transformation. Og Research Brief 1999 by the National Center for Children in Poverty. 11

12 Erfaringerne fra USA er genkendelige i øvrige landes projekter. I det følgende suppleres med en kort oversigt: England I England findes en vifte af programmer. Vi har ladet os inspirere af en undervisningsmateriale som konsekvent bygger på 'Isbjergsmodellen' og anvendes til såvel hele klasser som uddannelse af elevmæglere 2. Dette materiale bygger på udviklingsprojekter, som anbefaler systematisk træning af alle elever samt involvering fra hele skolen. Norge Siden 1995 har mægling / mediation som metode været udført i de norske skoler. Det norske udviklingsprogram omfattede 13 konfliktråd, 45 skoler og 3500 elever og blev ledet og finansieret af justits- og undervisningsministeriet. 3 Programmet bygger på elevmægling ved hjælp af konfliktråd på skolerne. Modellen er evalueret og udbredes nu til hele landet. Der peges på forskellige opmærksomhedspunkter i forhold til elevernes kompetencer over for kammerater, bl.a. i spørgsmål om mobning. Evalueringen viste bl.a. at konfliktniveauet generelt faldt i skolerne, efter at skolemægling var igangsat og havde været i drift en tid. Sverige I nogle svenske skoler arbejdes med et 6 ugers program om mægling / mediation med 15 timers undervisning i grupper af to lærere og 12 elever, der uddannes til mæglere. Karin Utas Carlsson, børnelæge og fil.dr. i pædagogik, har udgivet bogen "Lära leva sammen. Undervisning i konflikthantering. Teori og praktik," på baggrund af et udviklingsprojekt støttet af Brottsförebyggande Rådet. Dette projekt arbejder, som Skolens Sociale Liv, med alle elever som målgruppe og erfaringerne ligner på væsentlige punkter. Danmark Hans Boserup og Susse Humle udgav i 1995 lærerhåndbogen, elevmaterialet og videoen: "Konflikter løser vi selv", som er et materiale til uddannelse af elevmæglere på dansk. 2 Lets Mediate af Stacey og Robinson. Lucky Duck Publishing Hans Boserup og Susse Humle: Mediationsprocessen. Nyt juridisk Forlag

13 "Selv om også danske pilotprojekter viser, at mediationsmetoden hurtigt tilegnes af børn, og at børn i vidt omfang er egnede som mæglere, har danske skoler og lærere været tilbageholdende med at overlade mægleropgaven til eleverne. Mange danske lærere (mere end 400) har fået uddannelse i konfliktløsning efter mediationsmetoden, men kun ganske få peer-mediation projekter eksisterer i Danmark." 4 Center for Konfliktløsning gennemførte i skoleåret 1997/98 pilotprojektet 'Den konflikthåndterende Skole' på Peder Syv Skolen i Viby på Sjælland. Her blev hele skolen inddraget gennem lærerkursus, 1 uges undervisning af alle elever og lærere, samt et aftenkursus for forældre. Projektets tilgang var fælles holdninger og sprog omkring konflikthåndtering. I flg. skoleleder Else Ernst medførte projektet en kulturændring, som stadig mærkes. 'Venskab i stedet for konflikt' - et projekt om konfliktmægling mellem og blandt unge på Pilegårdsskolen i Tårnby i skoleåret 1999/ var ligeledes et helhedsorienteret, holdningsændrende forløb, der også involverede de tilknyttede fritidsklubber og det lokale politi. I Center for Konfliktløsning valgte man på baggrund af disse erfaringer derefter at anbefale, at konflikthåndtering på skolen bliver et anliggende for alle, og ikke blot for udvalgte elevmæglere. Dette ses også i lyset af den danske pædagogiske tradition og skolekultur, som på mange måder adskiller sig væsentligt fra de lande, hvor elevmægling er udbredt. 4 Hans Boserup og Susse Humle: Mediationsprocessen. Nyt juridisk Forlag

14 Hvad virker? I rapporten fra et internationalt seminar i Holland i , hvori deltog ca. 40 forskere og praktikere fra omkring 30 forskellige organisationer og skoleprogrammer, opsummeres generelt: Programmer med konfliktløsning i skoler er mest effektive, når de involverer hele skolen og skolesamfundet (personale, ledelse, elever, forældre, repræsentanter fra lokalsamfundet). Et væsentligt aspekt i programmerne er et øget ansvar til eleverne. Dette medvirker til en demokratiseringsproces, som ændrer det - i mange lande - traditionelt hierarkiske forhold mellem lærere og elever. Lærerne må i konsekvens heraf dele ansvar og magt med eleverne, hvilket kan medføre problemer og modstand mod programmerne. Derfor må hele skolen inddrages i en beslutningsproces. Man kan ikke forvente, at skoler på egen hånd kan implementere programmerne. Der er brug for konsulenthjælp udefra til at igangsætte og støtte undervejs. Samtidig er det vigtigt at sikre skolernes ejerskab til projektet og dets forankring. Konflikthåndtering skal ses som et element i generel skoleudvikling og læreruddannelse mere end som en isoleret instrument til løsning af et bestemt problem. Skolerne skal ikke sætte forventningerne for højt. Implementering er en spiralproces, forskellig fra skole til skole og tager tid. Forandringerne ses gradvist. Implementeringen skal styres og evalueres i forhold til de opstillede mål. Hvis der er ekstern evaluering, bør dens resultater gives tilbage til skolen. Programmer med elevmægling kræver opfølgning og supervision fra engagerede voksne. Resultatrig gennemførelse af konfliktløsnings programmer indebærer en konstant forandringsproces og kræver langsigtet forpligtelse fra alle involverede. På baggrund af ovenstående samt den viden, der er akkumuleret fra de nævnte internationale projekter, har SSL-projektet satset på, at alle - børn som voksne - får mulighed for at udvikle kompetencer i konflikthåndtering. Valget af hele skolen som indsatsområde betyder ikke en afstandtagen fra projekter med særlig uddannelse af udvalgte elever til et mæglingskorps på skolen, men en erkendelse af, at sådanne projekter bør udvikles i forlængelse af den brede indsats, hvad nogle af projektskolerne også overvejer at gøre. 5 Report of the International Seminar Conflict Resolutions in Schools March 2 and , Soesterberg, the Netherlands. Held by European Platform for Conflict Prevention and Transformation. Og Research Brief 1999 by the National Center for Children in Poverty 14

15 Nogle af de spørgsmål, som rejses i forbindelse med en indførelse af et elevkorps af mæglere er: Hvilke problemer medfører en udvælgelse af bestemte elever, som særligt kvalificeres i konfliktløsning i forhold til de øvrige? Selve udvælgelsen kriterier og metode? Hvordan sikres lærernes og ledelsens opbakning? Hvilke problemer og konflikter kan elevmæglerne gå ind i - og hvilke skal de holde sig fra eller henvise til voksne? Hvordan finder eleverne ud af det? Hvordan sikres adskillelse mellem mobning og konflikter? Lærernes ansvar og supervision af elevernes arbejde? Visioner og virkelighed i projekt Skolens Sociale Liv Visioner før projektets start: At projektet får en langsigtet effekt på de deltagende skoler, d.v.s. gøres bæredygtigt ud over projektperioden. At de opnåede kompetencer hos deltagerne får overførselsværdi ud over skolen. At formidlings- og inspirationsmaterialet tydeliggør nødvendigheden af det lange træk og forandringer i hele skolens kultur og anviser muligheder for at igangsætte dem. Kompetencerne i konstruktiv konflikthåndtering forudsætter træning gennem væsentlig længere tid for både børn og voksne, end projektperioden. Dertil kommer, at i august 2000, hvor projektet startede, var årsplaner, arbejdstid og indsatsområder desuden for længst fastlagt på evt. projektskoler. På trods af dette valgte vi, at udviklingsprojektet skulle satse på kulturudvikling af hele skolen og starte med uddannelse af de voksne, idet deres rolle som levende modeller for børnene anses for at være central. Sideløbende hermed og efter uddannelsesforløbene skulle de voksne så omsætte indhold og metoder i den konkrete skolehverdag med børnene. Denne omsætningsproces sigter på at respektere den enkelte klasses niveau og undervisningsplan og lærernes metodefrihed. Den valgte model har således til formål at sikre den enkelte skoles ejerskab til projektet, som beskrevet i visionerne. Ved projektperiodens ophør er denne omsætningsproces og arbejdet med eleverne stadig i fuld gang. 15

16 Teori og centrale begreber Projektet "Udvikling af skolens sociale liv" ser en (kriminalitets)forebyggende indsats i at påvirke de vilkår i skolen, som skønnes at fremme eller hæmme elevernes trivsel og dermed deres muligheder for at vælge "et godt liv". Projektet sætter fokus på at øge skolekulturens evne til at inkludere frem for at ekskludere flere børn og unge i et lærende fællesskab ved at opbygge kompetencer til at forstå, møde og håndtere fællesskabets konflikter konstruktivt. Dette fokus er fremkommet efter valget af de teorier og begreber, som præsenteres kort i det følgende. Kultur - skolekultur Børns udvikling af kompetencer forstås i et "kulturpsykologisk" perspektiv jf. J. Bruner 6. Bruner ser fællesskaber af mennesker (kulturer og institutioner) som forudsætninger for udvikling. Det er gennem aktiv inddragelse i sociale fællesskaber, at børn efterligner og gør det til deres - de kompetencer, som fællesskabet besidder. Hermed udtrykkes en læringsopfattelse, hvor viden og kompetencer er "socialt skabt" ved at børn gennem samtalens støtte får hjælp til at afprøve og vurdere handlinger. Herigennem udvikles deres forståelse og selvværd, deres handle-og vurderingsevne. Cand. psyk. Per Schultz Jørgensen (tidl.formand for Børnerådet) udtrykker dette således: "Kultur er den virkelighed, vi deler med hinanden, og som kommer til udtryk i vores fælles brug af symboler, som vi konstant fortolker, organiserer og nydanner. En fælles kultur er baseret på en fælles symbolforståelse" 7. Skolens kultur ses altså som det sprog og de normer, værdier og traditioner, hvormed skolen skaber vilkår for undervisningen: organiserer fællesskaber, sikrer den enkeltes aktive deltagelse, løser problemer og konflikter, samtaler om glæder og sorger. 6 J. Bruner (1998): Uddannelseskulturen. 7 "Kunsten at flytte bjerge" (Det Kriminalpræventive Råd 1999) 16

17 De fælles erfaringer, som udgør kulturen på en skole videreføres af "kulturbærere" - børn og voksne. Ledelsen, lærerne og pædagogerne får dermed en central funktion som rollemodeller. Rollemodel Betydningen af de voksne som rollemodeller understreges i teori og forskning i vold og aggression 8. I flg. denne forskning mangler voldelige og aggressive personer: opdragelse i prosociale strategier: at få at vide, hvordan modeller: at se hvordan andre (ældre børn og voksne) gør og efterligne dem mulighed for at øve sig i relevant social adfærd opbakning: støtte til og forstærkning af de forsøg med social adfærd, de gør sig som børn og unge Dette giver et perspektiv for det pædagogiske arbejde: Social adfærd læres ligesom asocial adfærd; gennem efterligning, øvelse og forstærkning. Samtalekultur - om forskellighedernes fællesskab. Hvordan samtaler skolens forskellige aktører om de uenigheder og problemer, de har fælles`? Hvordan skabes et miljø, som sætter pris på forskellighederne og rummer dem på en inkluderende måde? Hvordan støtter skolen børnenes muligheder for at få venner og fastholde venskabet igennem konflikter? Kompetencer - sociale kompetencer, handlekompetence. "Kompetence er noget man har, fordi man ved noget, kan noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst." 9 8 Lone Gregersen om læring og udvikling af sociale kompetencer i PPR nr. 4/99. 9 Bente Jensen: Kompetence og sociale processer om kompetencefremmende pædagogik i samfundets sociale arenaer for børn (DLH 1999). 17

18 a) Sociale kompetencer De fleste programmer og materialer udarbejdet til udvikling af børn og unges sociale kompetencer bygger på Howard Gardners teori om de mange intelligenser 10 især som den er specialiseret i Daniel Golemans Følelsernes Intelligens 11. Goleman definerer følelsesmæssig intelligens som evnen til at opfatte egne og andres følelser, til at kunne skelne imellem dem og til at bruge denne viden til at vejlede sig i tænkning, beslutning og handling. Den følelsesmæssige intelligens beskrives i fem kerneområder: 1. Selvindsigt at genkende følelser og have et sprog for dem at mærke egne følelser ved beslutninger at se forbindelsen mellem tanke, følelser og reaktioner 2. Håndtering af følelser at kunne udskyde impulser at kunne forholde sig til stærke følelser at kunne vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer 3. Motivation at kunne tage initiativer at kunne holde sig sine mål for øje at kunne overvinde fiaskoer uden at blive slået ud 4. Empati at have fornemmelse for andres følelser at bruge denne viden i sin forståelse og omgang med andre 5 Sociale evner at kunne omgås andre konstruktivt at kunne samarbejde, forhandle og løse konflikter 10 Mogens Hansen (1997) Intelligens og tænkning en bog om kognitiv psykologi. 11 Bl.a. i tidsskriftet PPR nr Lone Gregersen DLH Om læring og udvikling af sociale kompetencer. 18

19 b) Handlekompetence: Begrebet handlekompetence bygger på definition og anvendelse hos bl.a. Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack samt faghæfte Et vigtigt mål med undervisningen er, at eleverne opnår evnen og lysten til at handle og påvirke både deres eget liv og de rammer, dette liv leves inden for. Handlekompetence kan også beskrives som kompetence til at foretage begrundede valg og handle i overensstemmelse hermed. Den søges opnået gennem elevinddragelse samt de fire komponenter: viden og indsigt engagement visioner handleerfaringer Konfliktløsning - konflikthåndtering Konflikter defineres: uoverensstemmelser, der giver spændinger mellem mennesker. 13 Konflikter hører til hverdagen og ses som en naturlig del af menneskelivet. Konflikter har vi, fordi vi lever sammen, og fordi vi er forskellige og ofte vil noget forskelligt. Som udgangspunkt er konflikten i sig selv derfor hverken "god" eller "dårlig". Afgørende er håndteringen af den uoverensstemmelse, der ligger i konflikten: fører den til problemløsning og udvikling eller til optrapning og destruktivitet? 12 Faghæfte 21: Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab, Uvm samt Handlekompetence som didaktisk begreb red. Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack, DLH Center for konfliktløsning 19

20 Konflikter er destruktive, når de tager energi fra vigtigere sager og aktiviteter ødelægger moralen, forstærker dårligt selvbillede og skaber stress forstærker polarisering mellem grupper og fastlåser gruppernes holdninger gør forskelle i værdier til afgrunde skaber uansvarlig adfærd og vold Konflikter er konstruktive, når de åbner for temaer, der har betydning resulterer i, at virkelige problemer sættes på dagsordenen får flere relevante personer involveret i løsningen af problemerne skaber autentisk kommunikation forløser indestængte følelser og dæmper ængstelse og stress hjælper med til erkendelse af sammenhæng og fællesskab giver individer mulighed for at vokse, udvikle sig og lære nyt I relation til konfliktløsning forstås kompetencebegrebet ud fra følgende genrer: 1. at overskue og håndtere konflikter, jeg selv er part i 2. at være en god samtalepartner for en anden i konflikt 3. at fungere som tredjepart for andre i konflikt: mægling / mediation 4. at opbygge en fælles samtalekultur - også om konflikter Disse 4 temaer ses som mål, som redskaber / færdigheder og som udviklingstegn (bilag). Den pædagogiske udfordring I opbygningen af projektets pædagogik, indhold og metoder i arbejdet med børnene har vi taget udgangspunkt i 'Isbjergsmodellen'. Modellen 'The Iceberg Principle'' er oprindeligt udviklet i projektet Children's Creative Response to Conflict i New York i 1988 og har siden inspireret såvel projekter som lærebøger i mange lande. Modellen kan illustreres således: 20

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16

Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd 16-17 9/11/12 8:55 PM Indhold Tendens i samfundet.......................... 5 Virker det: Effekt vs. betydning?................. 6 Hvad er konfliktmæglingsparadigmet?.............

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere