IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis?"

Transkript

1 IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis?

2

3 IKA i AMU Redigeret af Søren Carøe og Pernille Bottrup

4 IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis? Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk og Kubix for Undervisningsministeriet 2007

5 Undervisningsministeriets forord Side 3 Undervisningsministeriets forord 1. Fra IKA til IKV i AMU Med virkning fra 1. august 2007 ændres lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at programmet individuel kompetenceafklaring (IKA) bliver til programmet Individuel kompetencevurdering (AMU-IKV). 1 Det sker for at bringe programmet i overensstemmelse med principper fra redegørelsen til Folketinget om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne fra november 2004 og i sammenhæng med indførelsen af realkompetencevurdering i en række voksen- og efteruddannelser i øvrigt. 2 Formålet med IKV i AMU vil - i lighed med IKA i AMU i dag - være at give den enkelte deltager mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt uddannelse inden for AMU-lovens rammer. Hensigten er også stadig at undgå at spilde både deltagerens egen og virksomhedernes tid på dobbeltuddannelse. Anerkendelsen af den enkeltes realkompetencer vil også fremover skulle ske på baggrund af en afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse som målestok og vurderingsstandard. 3 Men hvor anerkendelsen i dag alene kan gives i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, tilføjes med omlægningen af IKA til IKV desuden to nye anerkendelsesformer: Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er), når uddannelsesstedet har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til henholdsvis en hel arbejdsmarkedsuddannelse eller et helt enkeltfag optaget i FKB, eller/og Anerkendelse i form et AMU-kompetencebevis, når uddannelsesstedet har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser til 15 c i Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område, Lov 94, vedtaget den 22. maj Se bilag 1. 2 Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne, Redegørelse til Folketinget, november 2004, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet i BEK nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser.

6 Side 4 IKA i AMU I og med der fra 1. august 2007 indføres mulighed for udstedelse af AMU-beviser på baggrund af individuel kompetencevurdering, skærpes også kravene til uddannelsesinstitutionerne om stringens, pålidelighed og kvalitet i kompetencevurderingen - hver gang. Om implementeringen af AMU-IKV på uddannelsesinstitutionerne Som forberedelse til indførelsen af IKV i AMU har Undervisningsministeriet iværksat en række tiltag, som tilsammen vil understøtte implementeringen og kvaliteten af det nye IKV i AMU. Otte efteruddannelsesudvalg er med tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje 2007 i gang med at udvikle områdespecifikke vejledninger for tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV i AMU. Vejledningerne er målrettet IKV-praktikere på uddannelsesinstitutionerne og forventes færdige sommeren Til brug frem til sommeren 2008 har Undervisningsministeriet iværksat udarbejdelsen af en midlertidig og tværgående vejledning i tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV i AMU, som forventes udsendt til uddannelsesinstitutionerne ultimo august For at kunne målrette vejledningen og opnå bedre viden om den nuværende IKA-praksis iværksatte Undervisningsministeriet i februar 2007 en kortlægning af uddannelsesinstitutionernes IKAaktivitet. Kortlægningen er gennemført af Kubix og Strategisk Netværk, som også har forfattet denne rapport om IKA i AMU, Individuel kompetenceafklaring - hvad er gældende praksis? fra april De to virksomheder har fået frie hænder til at gennemføre og afrapportere kortlægningen. Hensigten med kortlægningen har været at give dokumentation for, på hvilke områder der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne iværksætter udviklings- og implementeringsaktiviteter med henblik på at få omlagt deres IKA-aktivitet til AMU-IKV jf. de nye regler, der gælder fra 1. august 2007 (Lov 94). Hvad viser kortlægningen? Et overraskende resultat af kortlægningen er, at IKA i overvejende grad udbydes på relativt få institutioner. Således tilbyder top-5 institutioner hele 51 pct. af den samlede IKA-aktivitet. IKA/IKV bør fremover være et velforankret tilbud i hele AMU-systemet. Kortlægningen viser også, at IKA i det store og hele anvendes til at udpege uddannelsesretning og uddannelsesindhold for den enkelte deltager. Kortlægningen viser imidlertid også, at der på nogle uddannelsesinstitutioner har udviklet sig en IKA-praksis, hvor uddannelsesretningen og uddannelsesindholdet samt afklaringen, dokumentationen, vurderingen og anerkendelsen af deltagerens kompetencer tenderer til at orientere kompetenceafklaringen bredere end AMU-systemet og mod andre formål og mål. IKA-aktiviteten forekommer at brede sig i mindst to retninger, som kan ses både som to helt forskellige forløbstyper og som aspekter i et og samme forløb:

7 Undervisningsministeriets forord Side 5 1. En meget virksomhedsspecifik retning, hvor medarbejdernes jobkompetencer afklares og vurderes ud fra kompetencestandarder, der aftales mellem virksomhed og uddannelsesinstitution ud fra virksomhedens beskrivelse af dens krav til medarbejderne. 2. En personlighedsudviklende retning, hvor deltagernes personlighed og sociale ageren gøres til genstand for afklaring ud fra standarder af mere psykologisk karakter, som aftales mellem virksomhed og uddannelsesinstitution ud fra virksomhedens og uddannelsesinstitutionens forestilling om den ideelle medarbejders personlighed og sociale ageren. For begge varianter gælder, at der er tale om anvendelse af situationsbundne standarder, som i princippet er uden gyldighed uden for den pågældende virksomhed og uden relation til målformuleringer i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som - både jf. de gældende regler for IKA og de fremtidige regler for IKV i AMU - skal være standard for al individuel kompetenceafklaring og -vurdering i AMU. Hermed kommer uddannelsesinstitutionen til at vurdere hvor dygtig en medarbejder er i forhold til en beskrivelse af medarbejderens konkrete jobprofil og efterspurgte personlighed, og ikke - som hensigten er med IKA - den enkelte medarbejders/deltagers specifikke behov for AMUuddannelse. Måske findes her en af forklaringerne på, at kun ca. hvert 5. af IKA-forløbene ender med at opfylde resultatkravet på IKA: En individuel AMU-uddannelsesplan? Måske findes her en af årsagerne til, at IKA forekommer omkostningstungt på nogle uddannelsesinstitutioner? At konstruere nye vurderingsstandarder for hver virksomhed, at foretage generel afklaring og vurdering af medarbejdernes kompetencer med henblik på at matche dem med nye jobs og at foretage uddannelsesplanlægning for virksomheden ud over AMU-systemets uddannelsesmuligheder osv. er ganske omfattende opgaver, der ligger uden for rammerne af IKA og derfor uden for rammerne af, hvad IKA-taksten skal dække. Når en uddannelsesinstitution imødekommer en virksomheds efterspørgsel på generel kortlægning af medarbejdernes kompetencer af alle slags og generelle uddannelsesplanlægningsaktiviteter m.v. fx i forbindelse med organisationsændringer, så agerer uddannelsesinstitutionen på lige fod med andre private konsulentvirksomheder, som lever af at sælge den type ydelser til virksomhederne, og der er derfor tale om indtægtsdækket virksomhed. Det samme vil gælde efter 1. august Måske findes også her en af årsagerne til nogle af de metodeproblemer, som omtales? Hvis IKA gennemføres med målformuleringerne i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser som standard og målestok, sådan som reglerne foreskriver, vil en del af problemerne med fx afklaring af personlige kompetencer i psykologisk forstand langt hen ad vejen ikke opstå.

8 Side 6 IKA i AMU Det er et krav i AMU, at uddannelsesmål i fælles kompetencebeskrivelser formuleres handlingsorienteret. Det vil sige, at i AMU s uddannelsesmål indgår formuleringer som deltageren kan... eller deltageren er i stand til med reference til at udøve faglige kompetencer i en jobfunktion. Der findes ikke uddannelsesmål i AMU, som formulerer deltageren er... med direkte reference til deltagerens personlige egenskaber. På AMU er deltagernes personlighed ikke direkte mål for uddannelse og derfor heller ikke direkte genstand for IKA eller i fremtiden IKV. Hvad kan uddannelsesinstitutionerne bruge kortlægningen til? Med udsendelsen af denne rapport om uddannelsesinstitutionernes IKA-praksis ønsker Undervisningsministeriet at understøtte uddannelsesinstitutionernes omlægning af deres IKA-aktivitet til AMU-IKV pr. 1. august IKA har eksisteret siden 1997, og det er Undervisningsministeriets håb, at uddannelsesinstitutionerne på baggrund af de nye regler for IKV i AMU 4 og denne rapports beskrivelser og konklusioner vil give deres IKA-aktivitet et 10-års-eftersyn og - om nødvendigt - iværksætte de nødvendige justeringer. Det vil sikre kvaliteten af IKV i AMU og dermed tilliden til, at AMU s uddannelsesbeviser og de nye kompetencebeviser er troværdige udtryk for deltagernes - og AMU s - landsdækkende kompetencer - også når de er udstedt på baggrund af IKV i AMU. Venlig hilsen Peter Høier Kontorchef Afdelingen for erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser Kontoret for Livslang Læring 4 Se note 1.

9 Indledning Side 7 Indledning Med denne rapport fremlægges resultatet af en undersøgelse, som Strategisk Netværk og Kubix har gennemført for Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse i Undervisningsministeriet af de godkendte AMU-udbyderes nuværende praksis med hensyn til individuel kompetenceafklaring (IKA). Baggrunden er følgende: I forbindelse med vedtagelsen af lov om udbygning af anerkendelse af realkompetencer i voksenog efteruddannelserne ændres AMU s IKA-program til individuel kompetencevurdering (IKV) i AMU. 1 Hermed sker der en nyorientering af programmet. Formålet med IKV i AMU vil fortsat være at give den enkelte mulighed for at få anerkendt sine realkompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for AMU-lovens rammer. Med ændringen af programmet til IKV i AMU indføres desuden mulighed for at: Opnå anerkendelse i form af uddannelsesbevis for de hele arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag optaget i en FKB, som deltageren har dokumenteret på andre måder end ved beviser for formel uddannelse, og som uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at deltagerens realkompetencer svarer til. Udstede kompetencebevis for de dele af arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB, som deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at deltagerens realkompetencer svarer til. Indførelsen af de to nye anerkendelsesformer stiller øgede krav til redskaber, metoder og procedurer for kompetencevurdering i AMU, så den enkelte person kan dokumentere sine kompetencer og få dem vurderet på forskellige relevante måder, der er pålidelige hver gang. Formålet med undersøgelsen har derfor været at tilvejebringe et godt grundlag for at kunne vurdere, hvilke indsatsområder der især er behov for at sætte fokus på i forbindelse med implementeringen af det nye koncept for individuel kompetencevurdering. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar - april 2007 af et team af analytikere og konsulenter, nemlig projektchef Søren Carøe, analytiker Henrik Fiil-Nielsen, analytiker Sidsel Thostrup Høgh og studentermedarbejder Caroline Emilie Carøe, alle Strategisk Netværk, samt konsulent Pernille Bottrup, konsulent Sofie Saxtoft og studentermedarbejder Anne Mette Rasmussen, alle Kubix. Undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder og består af to dele: 1 Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.), Lov 94 fremsat skriftligt den 30. november 2006.

10 Side 8 IKA i AMU For det første er der gennemført interviews med i alt 20 uddannelseskonsulenter og ledere fra otte skoler, nemlig AMU-Fyn, AMU-Vest, Erhvervsskolen Hamlet (Erhvervsakademiet Nordsjælland), Vejle Handelsskole, Københavns Tekniske Skole, Vitus Bering Danmark, SOSU Nykøbing F. samt Århus Social- og Sundhedsskole. Bilag 2 indeholder den spørgeguide, som interviewene tog udgangspunkt i. Skolerne er udvalgt, så alle fire erhvervsrettede skoletyper er repræsenteret. Endvidere skulle undersøgelsen være rimeligt landsdækkende, ligesom det ville være at foretrække, at de fleste af skolerne havde en forholdsvis stor IKA-aktivitet. De otte skoler har ifølge Undervisningsministeriets AMU-statistik tilsammen en andel på ca. 40 pct. af samtlige godkendte AMU-udbyderes IKAaktivitet. For det andet er der gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som har henvendt sig til uddannelsescheferne på de 113 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, der er godkendte udbydere af AMU-uddannelser. 71 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 62,8. Bilag 3 indeholder et spørgeskema med svarfordelingerne. Den anvendte metode har således gjort det muligt at kortlægge skolernes gældende praksis med hensyn til IKA både i dybden og i bredden via de personlige interviews, henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: IKA - Status og perspektiver sammenfatter hovedbudskaber, tendenser og observationer i undersøgelsen. Kapitel 2: Skolernes organisering af arbejdet med IKA belyser, hvordan skolerne har organiseret arbejdet med IKA, og hvilke metoder der anvendes i forbindelse med forløbene. Endvidere giver kapitlet et bud på, hvilke kompetencer en uddannelseskonsulent eller underviser bør have for at kunne gennemføre en vellykket IKA. Kapitlet beskriver tillige, hvilken uddannelsesmæssig baggrund deltagerne i et IKA-forløb typisk har, hvordan markedsføringen over for virksomhederne foregår, og hvordan skolerne samler op på deres erfaringer. Der afsluttes med en case, som beskriver, hvordan IKA er blevet anvendt i forbindelse med et konkret forløb på en virksomhed. Kapitel 3: Skolernes syn på og brug af IKA indleder med at beskrive ideen med IKA og fortsætter med en omfattende gennemgang af udbuddet af og efterspørgslen på forløb med individuel kompetenceafklaring. Det diskuteres endvidere, hvilke kompetencer - faglige, personlige og sociale - det er muligt at afklare. Derudover fremlægges, hvilke holdninger der gør sig gældende til resultatet af kompetenceafklaringerne, og hvordan eventuel uenighed håndteres. Et særligt afsnit belyser, hvilke andre virkninger IKA kan have, ligesom der foretages en sammenfatning af interviewpersonernes opfattelser af den kommende ordning med individuel kompetenceafklaring. Endelig indeholder kapitlet eksempler fra to skoler med prisdannelsen i forbindelse med IKA. Herudover indeholder rapporten fire bilag. Den 24. april 2007 Søren Carøe Projektchef Strategisk Netværk Bruno Clematide Direktør Kubix

11 Indholdsfortegnelse Side 9 Indholdsfortegnelse Undervisningsministeriets forord... 3 Indledning.. 7 Indholdsfortegnelse... 9 Kapitel 1: IKA - Status og perspektiver Kapitel 2: Skolernes organisering af arbejdet med IKA Organisering og lærerprofil Afklaringsmetoder og deltagere i IKA-forløb Retningslinier og erfaringsopsamlinger Markedsføring og virksomhedskontakt En case Kapitel 3: Skolernes syn på og brug af IKA IKA som koncept Udbuddet Efterspørgslen Tendenser i efterspørgslen Hvad kan afklares gennem IKA? Enighed om resultatet af kompetenceafklaringerne Andre virkninger af IKA Fra IKA til IKV Eksempler på prisdannelsen Bilag 1: 15 i Lov 94 Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Spørgeguide Webbaseret spørgeskemaundersøgelse Kilder

12

13 Kapitel 1: IKA - Status og perspektiver Side 11 Kapitel 1: IKA - Status og perspektiver Undersøgelsens centrale tema har været de godkendte AMU-udbyderes gældende praksis med hensyn til individuelle kompetenceafklaringer. Hvis denne praksis skal karakteriseres med få ord, må det være, at den er mangfoldig, varieret og situationsbestemt. Årsagen til denne karakteristik er muligvis, at der er stor spredning i skolernes brug af IKA. For eksempel havde skolernes Top 5 ca. 51 pct. af den samlede IKA-aktivitet i Ti andre skoler havde en andel på ca. 26 pct. Den resterende andel på 23 pct. tog 67 andre skoler sig af. Til sammenligning havde skolernes Top 5 i 2006 ca. 46 pct. af den samlede IKA-aktivitet. De ti næste skoler tegnede sig for 30 pct., mens de sidste 57 skoler stod for de resterende ca. 24 pct. Set i forhold til 2005 er der altså sket en svag spredning, men tendensen er den samme. Der er således mange skoler, som ikke - eller kun sjældent - gennemfører individuelle kompetenceafklaringer. Derfor er det i realiteten kun et mindre antal skoler, næppe mere end 15 til 25, der har så meget volumen og erfaring med hensyn til IKA, at de har udviklet en praksis. Set i et tværgående perspektiv har denne praksis følgende fællestræk: 1. IKA anvendes typisk sammen med andre uddannelsestilbud. Det er ikke et produkt, som skolerne markedsfører isoleret. Forklaringen er, at det er der ikke et marked for. Nogle skoler har dog erfaring med, at virksomhederne selv efterspørger IKA, men det skyldes i så fald, at de tidligere har stiftet bekendtskab med konceptet og blevet bevidst om dets fordele. 2. IKA har mange udtryksformer. Det er dels den konkrete situation, dels uddannelseskonsulenternes og undervisernes vurderinger, som afgør, hvordan de individuelle kompetenceafklaringer gribes an, og hvilke metoder der anvendes. 3. IKA resulterer tilsyneladende sjældent i en AMU-uddannelsesplan. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen sker det kun hver femte gang. Det betyder ikke, at der ikke udarbejdes en uddannelsesplan, men den har måske et bredere sigte, fordi den især anvendes i forbindelse med et virksomhedsprojekt. 4. IKA foregår hovedsagligt på skolerne. Det er i hvert fald hovedbudskabet i spørgeskemaundersøgelsen. På den anden side tyder andre oplysninger på, at nogle skoler med en betydelig IKA-aktivitet især gennemfører individuelle kompetenceafklaringer virksomhedsforlagt. 5. IKA er forbundet med ret betydelige omkostninger for skolerne, såfremt forløbet ikke resulterer i taxameterfinansieret uddannelse. Derfor tyder meget på, at skolernes brug af IKA forudsætter dels en strategisk ledelsesbeslutning, dels stærk interesse hos uddannelseskonsulenter og undervisere. Hvis denne interesse ikke er til stede hos enkeltpersoner, er det tvivlsomt, om IKA får nogen fremtrædende position. Derfor er det sandsynligt, at nogle skolers IKA-aktivitet vil svinge afhængig af den aktuelle interesse hos uddannelseskonsulenter og undervisere. 6. IKA anvendes især i forbindelse med større projekter, og målgruppen er i overvejende grad ufaglærte og faglærte medarbejdere på virksomheder. 1 Kilde: Undervisningsministeriet (Statistikdatabasen).

14 Side 12 IKA i AMU 7. IKA er velegnet til at opnå et godt indblik i de reelle kompetencer. Det viser såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewundersøgelsen. IKA er ligeledes særdeles anvendelig i forbindelse med stort anlagte udviklingsprojekter, fusioner o.l., hvor det er vigtigt i løbet af kort tid at få overblik over, hvilke kompetencer medarbejderne har med henblik på at kunne matche dem og (nye) jobområder. Det er dog en forudsætning, at skolen tager afsæt i samlede jobprofiler på arbejdspladsen, når medarbejdernes kompetencer skal afklares, frem for fra starten at fokusere på kompetencer i relation til enkelte uddannelsesmål. 8. IKA giver ifølge spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at afkorte en efterfølgende AMUuddannelse. Perspektivet bør imidlertid ikke overvurderes, for det er vanskeligt at måle, hvorvidt og i hvilket omfang det sker. Hovedtendensen i interviewpersonernes tilbagemeldinger er, at IKA gør det muligt at præcisere retningen for og indholdet i et efterfølgende uddannelsesforløb. Derved spares i hvert fald tid, fordi der ikke bliver ledt mere eller mindre tilfældigt efter relevante uddannelser. I og med størstedelen af IKA foregår i forbindelse med virksomhedsrettede projekter, er det tvivlsomt, om spørgsmålet om afkortning af uddannelser er relevant. Dels kan uddannelsesaktiviteten i vid udstrækning omfatte sidemandsoplæring eller anden form for intern virksomhedsaktivitet og ikke deltagelse i en AMU- eller anden uddannelse. Dels kan et af målene med uddannelsen være, at medarbejderne skal deltage sammen, for eksempel på kurser om samarbejde og teambuilding. Undersøgelsen giver desuden anledning til følgende observationer: IKA som redskab - afsæt i uddannelsesmål eller jobprofiler? Undersøgelsen peger på, at IKA ofte bruges i forbindelse med større uddannelses- og udviklingstiltag på virksomhederne. I den forbindelse giver det mest mening for såvel ledere som medarbejdere, hvis kompetenceafklaringen gribes bredt an. Det peger de gennemførte interviews tydeligt på. Virksomhed og medarbejdere har brug for en afklaring af kompetencer, der forholder sig til nuværende og kommende jobprofiler på virksomheden og ikke blot til enkelte uddannelsesmål. En afklaring i forhold til uddannelsesmålene kan give mening efterfølgende, men der er fra virksomhedernes side en forventning om et bredere udgangspunkt. De ønsker et samlet billede over, hvad medarbejderne skal kunne for at bestride jobbene, og hvilke kompetenceudviklingsbehov der kan være i forlængelse heraf. Afklaring af personlige og sociale kompetencer Virksomhederne er meget optagede af almene, sociale og personlige kompetencer, og de fylder derfor også i skolernes arbejde med kompetenceafklaring. Samtidig er det et vanskeligt område at kompetenceafklare og -vurdere i forhold til. Det er for eksempel vanskeligt at beskrive evne til at samarbejde generelt. Det må gøres i forhold til den konkrete sammenhæng, hvor samarbejdet skal foregå. Det er derfor også svært at vurdere, om deltagere i IKA opfylder givne uddannelsesmål om samarbejde o.l. Flere interviewpersoner går så vidt som at sige, at egentlig realkompetencevurdering på disse områder ikke kan - og måske heller ikke skal - være en opgave for AMU-systemet. Kompetencernes afhængighed af den konkrete kontekst gør det i deres øjne tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre at lave generelle realkompetencevurderinger på dette område. Det kan i lyset af denne udmelding være værd at overveje, hvor langt man tror, at det er muligt at gå ad denne vej.

15 Kapitel 1: IKA - Status og perspektiver Side 13 En god dialog er afgørende for en vellykket IKA Evne til at komme i dialog med de personer, der skal afklares, er helt afgørende for, om man får en IKA, der er grundig og retvisende, og som anerkendes af deltagerne selv. Dialog er således den hyppigst brugte valideringsform i forbindelse med afklaringerne. Det er derfor også i mange tilfælde erfarne uddannelseskonsulenter, undervisere og vejledere, som er de primært udførende på dette område. De evner at komme ind bag deltagernes umiddelbare udsagn. Det er ikke mindst vigtigt i de tilfælde, hvor deltagerne i IKA er ufaglærte, fordi denne gruppe typisk ikke er vant til at sætte ord på egne kompetencer. Samtidig gør det i et vist omfang afklaringsarbejdet ganske personafhængigt på skolerne. Erfaringsopsamling, videndeling og oplæring i forbindelse med IKA foregår, men ofte lidt spredt Hovedparten af skolerne i interviewundersøgelsen har udviklet deres egne værktøjer og metoder til brug for gennemførelse af IKA. I nogle tilfælde er de beskrevet i egentlige håndbøger, vejledninger e.l., som også kan være tilpasset de enkelte fagområder. Det er imidlertid langt fra altid tilfældet. Videndeling om IKA på tværs af fagområder kan forekomme på den enkelte skole og i visse tilfælde også på tværs af skoler inden for en branche, men det sker ofte sporadisk. Udviklingsprojekter kan dog give mulighed for at udvikle metoder, opsamle erfaringer og dele viden - og kan samtidig være en anledning til at introducere nye uddannelseskonsulenter, undervisere og vejledere til arbejdet med IKA. Det er en generel observation fra interviewene, at manglende vejledning og viden om, hvordan IKA skal gribes an, ikke udgør en egentlig barriere for arbejdet, men flere efterspørger mere materiale på området. Hovedbudskaber og observationer udfoldes i de følgende kapitler.

16

17 Kapitel 2: Skolernes organisering af arbejdet med IKA Side 15 Kapitel 2: Skolernes organisering af arbejdet med IKA Interviewundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen har belyst, hvordan skolerne har organiseret arbejdet med IKA, og hvilke metoder og fremgangsmåder der anvendes i forbindelse med forløbene. Dette kapitel sammenfatter resultatet af begge undersøgelser og illustrerer endvidere praksis ved hjælp af en case Organisering og lærerprofil Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at 56 pct. af skolerne har udbudt IKA i forholdsvis få år, nemlig fra nul til fire år. Den resterende del har haft IKA på programmet i fem år og derover. Langt de fleste af skolerne i undersøgelsen har mangeårig erfaring med IKA. Se figur pct. af skolerne oplyser, at IKA varetages af en bestemt afdeling. Figur 2.1: Hvor længe har skolen udbudt IKA? 28% 28% 0-2 år 3-4 år 15% 15% 13% 5-6 år 7-8 år 9-10 år Kilde: Strategisk Netværk & Kubix på basis af spørgeskemaundersøgelsen. Figur 2.2: Hvordan er IKA organiseret på skolen? De øvrige 39 pct. tilkendegiver, at IKA er integreret i skolens forskellige afdelinger. Se figur 2.2. Det er imidlertid tvivlsomt, om svarfordelingen skal forstås således, at flertallet af skolerne har en afdeling, der udelukkende arbejder med IKA. 61% De individuelle kompetenceafklaringer varetages af en bestemt afdeling på skolen 39% De individuelle kompetenceafklaringer er integreret i skolens forskellige afdelinger Interviewene med skolerepræsentanterne tyder snare- Kilde: Strategisk Netværk & Kubix på basis af spørgeskemaundersøgelsen. re på, at IKA er en blandt flere opgaver, som er henlagt til en bestemt afdeling, typisk en kursusafdeling e.l. En variant af denne model er, at IKA varetages af en række personer i forskellige afdelinger. Dertil kommer, at skolerne har forskellige traditioner for at arbejde med kompetenceafklaring. Nogle skoler bruger IKA meget brancherettet og har i vid udstrækning overladt det til de enkelte afdelinger at bestemme, hvordan kompetenceafklaringen skal gribes an.

18 Side 16 IKA i AMU Den brancherettede indfaldsvinkel kan naturligvis være udtryk for en bevidst strategisk satsning, men kan også være situationsbestemt. Et eksempel er, når IKA - eller IKV afhængig af målgruppen - anvendes i forbindelse med projekter, der gennemføres i samarbejde med faglige organisationer. Enkelte skoler bruger tilsyneladende mest IKA over for ledige eller ansatte, der risikerer ledighed, for eksempel som følge af udflytning af arbejdspladser. Den nuværende høje beskæftigelse har dog reduceret brugen af IKA i forhold til ledige. Ifølge interviewpersonerne har de uddannelseskonsulenter og undervisere, der arbejder med IKA, som regel mange års erfaring med virksomhedsrettede udviklings- og uddannelsesopgaver. Mange af dem har tillige bred erfaring fra jobs andre steder i erhvervslivet. Det er karakteristisk, at interviewpersonerne henviser til, at det er vigtigt at have langvarig erfaring på arbejdsmarkedet suppleret med psykologisk og pædagogisk indsigt for at kunne gennemføre vellykkede afklaringssamtaler. Flere interviewpersoner har sammenfattet kravene til en underviser eller uddannelseskonsulent, der skal gennemføre IKA, i følgende kvalifikationsprofil : Menneskekundskab og empati. Det er vigtigt at kunne gennemføre en dialog ved hjælp af aktiv lytning og en fornuftig spørgeteknik. Det sidste gælder især over for ledige og potentielt ledige, fordi de i særlig grad har behov for at få afdækket deres kompetencer i forhold til såvel mulige jobs som uddannelsesmål. Faglig og/eller branchemæssig indsigt. Det er vigtigt, at underviseren eller uddannelseskonsulenten ved, hvilke krav et givet job stiller til den person, som kompetenceafklares. Underviseren eller konsulenten skal vide, hvad jobbet kræver, når de forskellige arbejdsopgaver bliver beskrevet. De skal tilsvarende være godt inde i AMU og de relevante FKB. Indgående kendskab til arbejdsmarkedet. Undervisere og uddannelseskonsulenter skal have overblik over, hvilke krav der stilles for at kunne varetage jobfunktioner i forskellige brancher og sektorer. Profilen antyder en forklaring på, hvorfor skolernes arbejde med IKA typisk baseres på personer frem for afdelinger, uden at der dog er tale om en modsætning. IKA skal så at sige løftes af enkeltpersoner, der finder indsatsområdet vigtigt, og som derfor kan se det som en døråbner for uddannelser eller kurser, der leveres af enten den pågældende skole eller andre uddannelsesinstitutioner. Selv om flere afdelinger kan være involveret i IKA-arbejdet, er det personer, der driver det, fordi der typisk kun er én, måske højst to personer i hver afdeling, som beskæftiger sig med IKA. Dertil kommer, at det stiller krav om sammensatte kompetencer hos underviserne eller uddannelseskonsulenterne for at kunne gennemføre en IKA, som er så præcis, at det er muligt at omsætte kompetencebehovene hos den afklarede i en operationel uddannelsesplan. Kompetencen til at kompetenceafklare er dermed i høj grad personbåren og måske vanskelig at forankre strukturelt i en afdeling. I alle interviews er interviewpersonerne blevet spurgt om, hvad de gør, når de skal afklare kompetencer hos personer, der arbejder i jobfunktioner, som de - undervisere og uddannelseskonsulenter - ikke nødvendigvis har noget særligt kendskab til.

19 Kapitel 2: Skolernes organisering af arbejdet med IKA Side 17 Svaret har i alle tilfælde været, at afklaringen i så fald foretages af eller i samråd med en ressourceperson - typisk en faglærer inden for det specifikke jobområde - med den nødvendige faglige indsigt i og forståelse for de arbejdsopgaver, der er knyttet til den pågældende jobfunktion. Her er en typisk kommentar: Jeg foretager IKA i samarbejde med faglæreren. Det er et must! Jeg kan ikke som almindelig uddannelseskonsulent spørge om kompetencer, som jeg ikke har forstand på. Det har faglæreren. Jeg har et overordnet ansvar for processen, og så har jeg været inde over de almene kompetencer. Derfor har jeg tit prøvet at sidde som tredje hjul i en samtale. Jeg har også prøvet at afklare kompetencerne hos en person i samarbejde med andre skoler, for eksempel AOF og VUC. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen uddanner 41 pct. af skolerne lærerne til at udføre IKA. Omvendt giver 59 pct. af skolerne udtryk for, at det ikke sker. Se figur 2.3. Figur 2.3: Bliver skolens lærere uddannet til at udføre individuelle kompetenceafklaringer? Oplæringen foregår imidlertid sjældent struktureret eller systematisk. Forklaringen er sandsynligvis, at IKA på nogle skoler anvendes forskelligt på de enkelte afdelinger inden for de rammer, som fremgår af Vejledning om individuel kompetenceafklaring. 1 59% Nej Tilkendegivelserne i forbindelse med interviewene tyder snarere på, at der er tale om sidemandsoplæring, når det for eksempel bliver aktuelt at gennemføre større projekter, der også omfatter IKA. Forskelligheden kommer frem i følgende citat: De enkelte afdelinger bruget meget forskellige redskaber og metoder i forbindelse med IKA. Det er blevet forsøgt at videndele mellem skolernes forskellige afdelinger, men nogle afdelinger har tilsyneladende svært ved at bruge de metoder, som andre afdelinger har opfundet og finder velfungerende. Det er ofte de samme personer, der arbejder med IKA ude i afdelingerne, fordi de har været så uheldige at stå i døren den dag, hvor det blev aktuelt, og altså har de været genstand for en lettere tilfældig udvælgelse. På en anden skole blev oplæringen sat systematisk i værk i forbindelse med et meget stort organisationsudviklingsprojekt, der omfattede syv kommuner, og som involverede 15 lærere. Interviewpersonen beskriver oplæringen på følgende måde: Nogle af vores lærere havde i forvejen erfaring fra tidligere IKA-forløb, så de fleste af dem meldte sig under fanerne med det samme, for de syntes, at det var rigtig sjovt! De blev samlet, og en af vores lærere havde vi sat på som projektkoordinator, der præsenterede dem for en forløbsskitse og en mappe, som de fik udleveret hver især med overskrifter og alle uddannelsesmål. Da kompe- 41% Kilde: Strategisk Netværk & Kubix på basis af spørgeskemaundersøgelsen. Ja 1 Vejledning om individuel kompetenceafklaring, BEK nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser.

20 Side 18 IKA i AMU tenceafklaringen gik i gang, samarbejdede lærerne to og to. Det har været en proces at organisere hele forløbet i forhold til såvel deltagerne fra de syv kommuner som vores egne lærere. De blev jo rekrutteret fra de ordinære uddannelser, og nogle af dem skulle lære at arbejde med IKA. Derfor blev de sat sammen i grupper på to, der skulle gennemføre IKA-samtaler, og derved kom de til at lære af hinanden. Alle lærere nåede at komme på fire eller fem gange, så derfor har mange af vores lærere nu pludselig fået meget erfaring med IKA. Hvordan har man så båret sig ad på de skoler, der står over for at gennemføre IKA for første gang? Nogle steder har lærere eller uddannelseskonsulenter med erfaring fra for eksempel SUM (Strategisk Udvikling af Medarbejdere) eller EI (erhvervsintroducerende forløb) fået opgaven, andre steder er man begyndt med at sætte sig grundigt ind i Vejledning om individuel kompetenceafklaring og indhentet råd i Undervisningsministeriet eller hos andre skoler, som man har et samarbejde med. For eksempel har SOSU Nykøbing F. samarbejdet med SOSU Næstved om at udvikle IKA-koncepter på social- og psykiatriområdet, det pædagogiske område og SOSU-området Afklaringsmetoder og deltagere i IKA-forløb Der bliver brugt meget forskellige metoder og redskaber i forbindelse med IKA. I nogle interviews henviser interviewpersonerne til, at de tidligere har arbejdet med SUM, og at de både henter inspiration og anvender metoder, der er udviklet og afprøvet i forbindelse med dette koncept. Det gennemgående svar er dog, at metode-valget afhænger af den konkrete opgave. Det stemmer godt overens med markeringerne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 86 pct. af skolerne oplyser, at de som udgangspunkt anvender en fast metode, men at den tilpasses til hver kompetenceafklaring, der skal gennemføres. 8 pct. af skolerne udvikler nye metoder for hver kompetenceafklaring. Kun 6 pct. af skolerne anvender den samme faste metode til alle kompetenceafklaringer. Se figur 2.4. Det klare budskab er derfor, at der ikke eksisterer standardmodeller i forbindelse med et IKA-forløb. Det kommer til udtryk på følgende måde i et interview: Figur 2.4: Hvordan fastlægger skolen sine metoder til afklaringen af individuelle kompetencer? 86% Skolen anvender som udgangspunkt en fast metode, men tilpasser denne i henhold til hver kompetenceafklaring 8% Skolen udvikler nye metoder for hver kompetenceafklaring 6% Skolen anvender en fast metode til alle kompetenceafklaringer Kilde: Strategisk Netværk & Kubix på basis af spørgeskemaundersøgelsen. Hvert IKA-forløb er nyt. Når der er tale om virksomhedsprojekter, holdes der først møder med ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Her finder vi ud af, hvilke ønsker der er. Hvis virksomheden har en plan med den eller de uddannelser, der skal gennemføres, spiller den selvfølgelig en stor rolle. Derefter gælder det om at identificere de relevante kurser og vurdere deres mål og delmål i forhold til de konstaterede kompetencebehov. Først på det tidspunkt kan vi begynde at overveje vores

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene.

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene. Til alle godkendte AMU-udbydere og VEU-centre Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) Denne vejledning om IKV i AMU henvender

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for handel, administration, kommunikation og ledelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration,

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Industriens uddannelsesområde Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 2008 Kubix ApS

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø. Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk

SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø. Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 2008 SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk New Insight A/S Læderstræde

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Aalborg /Himmerland. Vejledning Før-fasen i IKV AMU Virksomhedsansatte

Aalborg /Himmerland. Vejledning Før-fasen i IKV AMU Virksomhedsansatte Aalborg /Himmerland Vejledning Før-fasen i IKV AMU Virksomhedsansatte Vejledning for før fasen virksomhed - IKV på AMU Nordjylland. Der er i denne vejledning taget udgangspunkt i et uddannelsesbehov ved

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen UDBUDSPOLITIK 2014 Kursus- og Udviklingsafdelingen 1 Indhold Grundlaget for udbudspolitikken... 3 Udbudsgodkendelse og dækningsområde... 3 Strategier for efteruddannelser... 4 Behovsafdækning... 4 Prioritering

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre.

FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre. FORORD I en tid hvor praksisnær kompetenceudvikling og skolernes bestræbelser på at leve op til det Nye AMU ruller gennem vores skolesystemer, kommer støtte til institutionernes uddannelsesplanlægning

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytårsnyt fra EPOS EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytår 2005 Jr. nr. 1.10.03 I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2013 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport Anerkendelse af realkompetencer - udbredelse, barrierer og gældende praksis af Ulla Nistrup og Anne Lund Undersøgelsesrapport Januar 2010 Forord Denne undersøgelse indgår som en del af NCKs arbejde med

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbudspolitik 2015 vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Indledning Udbudspolitikken er en orientering til SOPU s kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter om skolens strategi og

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC

Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC RKV påp VUC Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC Et samarbejdsprojektet Undervisningsministeriet VUC Kolding VUF, Voksenuddannelsescenter Fr.berg VUC FYN & FYNs HF-kursus Projektperiode Januar

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Anerkendelse af realkompetencer på VEUområdet mv.

Læs mere