Anmeldt tilsyn ved Møllebækken Afdelingerne Kløvhøj, Kløvhøjvej 35 og Regensen, Dalstrupvej 28, 8500 Grenå

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Møllebækken Afdelingerne Kløvhøj, Kløvhøjvej 35 og Regensen, Dalstrupvej 28, 8500 Grenå Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Trine K. Birkemose og Ellen Brunebjerg den 26. februar 2009 Dato Ellen Brunebjerg Indledning og formalia Afdelingerne Regensen og Kløvhøj, som er en del af Møllebækken, har ti faste pladser og tilbuddet retter sig mod unge i alderen år, som er generelt retarderede med svære tilpasningsproblemer. Der er tale om børn og unge med meget komplekse vanskeligheder, herunder gennemgribende udviklingsforstyrrelser og ofte flere diagnoser. Beboerne på Kløvhøj har så problemskabende adfærd, at de har brug for en individuel specialpædagogisk indsats. Tilbuddet drives efter 67 stk. 2 i Lov om Social Service. Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Seneste tilsyn på Møllebækken var uanmeldt og fandt sted den 30. juni 2008 i afdelingen Fundamentet. Tilsynsrapporten er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside. Deltagere i tilsynet n: Inge Gejl Pedersen, afdelingsleder for Kløvhøj Erik C. Petersen, forstander, Møllebækken deltog kl : Pædagog To omsorgsmedhjælpere Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne, som alle arbejder på Kløvhøj, var udvalgt af afdelingslederen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere/brugere: Alle beboerne var orienterede om tilsynet. De to deltagere fra hhv. Regensen og Kløvhøj var udvalgt af afdelingslederen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten.

2 Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet, og der havde meldt sig en mor til en af de unge på Kløvhøj. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Tilsynet ankom kl. 9, hvorefter der var rundvisning på Kløvhøj dels ved en pædagog, dels ved afdelingsleder, som også viste rundt på Regensen. Der blev gennemført interviews med ledelse, medarbejdere, beboere og en pårørende. Efter en opsamling med ledelsen forlod tilsynet Møllebækken kl Tilsynets samlede vurdering Der arbejdes struktureret med handleplaner og strukturplaner i afdelingerne. Der anvendes ICF-skema, og der er ugentlig evaluering af strukturplaner. Der er en primær og sekundær kontaktperson for hver ung. De unge inddrages ved individuelle ugentlige ungemøder. Enkelte unge har ikke ungemøder, men tilbydes individuel kontakt med afdelingslederen. Den pårørende, som tilsynet talte med, føler sig inddraget i tilfredsstillende omfang. Både de unge og den pårørende, som tilsynet talte med, er tilfredse med tilbuddet. Der forekommer magtanvendelser i tilbuddet, og baggrund og forebyggelse drøftes i medarbejdergruppen. Der har ikke været klager på Regensen og Kløvhøj. Der var rent og ryddeligt overalt, hvor tilsynet kom rundt. Der mangler personalefaciliteter, herunder mødelokaler og parkeringspladser. Medicinhåndtering er struktureret, og der er opmærksomhed på betydning af kost og motion for de unges udvikling. Der ses ikke problemer med rygning, alkohol eller stofmisbrug. Der er en tilfredsstillende rekruttering af nye medarbejdere, som gennemgår et introduktionsprogram. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler og anvendes supervision. Der er gennemført arbejdsklimaundersøgelse, og der arbejdes videre med samarbejde og kommunikation. Tilsynsteamet ser ingen opmærksomhedspunkter. Side 2

3 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Regensen er en afdeling for retarderede børn og unge med komplekse vanskeligheder, ADHD, tilknytningsforstyrrelser og sociale vanskeligheder. Disse børn og unge kan have problemskabende adfærd. Kløvhøj blev startet, da der i Århus Amt var behov for flere døgnpladser til målgruppen og var således tænkt som en søsterafdeling til Regensen. De visiterede børns problemstillinger har medført, at pladserne på Kløvhøj fungerer som enkeltmandsprojekter. Visitation/matchning: Henvendelser fra kommunerne vurderes i matchningsudvalget i driftscentret. Forstanderen drøfter emner med den relevante afdelingsleder. Handleplan/opholdsplan: Kløvhøj og Regensen anvender ICF-skema til at beskrive de unge. Tilbuddet modtager 141-handleplan fra kommunen. (ICF = International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). Til indskrivningskonference, som holdes indenfor de første tre måneder, tages udgangspunkt i en del af ICF-skemaet. Ved konferencen tages stilling til, om den unge/barnet er velplaceret og kan udvikle sig og trives. Der holdes to årlige konferencer: Til forårskonferencen laver Kløvhøj et stort oplæg ud fra ICF-skemaet. Efterårets konference holdes ud fra Djurslandsskolens oplæg. Der arrangeres et temadøgn før indflytning for alle medarbejdere. Alt kendt materiale om barnet gennemgås, og der laves en detaljeret strukturplan af medarbejderne, som også får en social oplevelse ud af det. Alle børn gennemgås på de ugentlige personalemøder, hvor strukturplaner kan ændres eller tilpasses efter udviklingen. Efterfølgende vurderes, om en ændring fungerer godt, og det sker at strukturen ændres tilbage, hvis barnet ikke kan leve op til udfordringen. Hvert barn har en primær og en sekundær kontaktpædagog, som skriver strukturplaner og ICF-skema. Brugerinddragelse: To af de unge på Kløvhøj har hver uge et individuelt ungemøde, hvor de kan komme med ønsker og kritik. Der skrives referat fra møderne, og beslutninger tages på det ugentlige personalemøde, hvorefter den unge får besked. Det giver den unge fornemmelse af indflydelse. Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen En af de unge har ikke ungemøde, men snakker med afdelingslederen hver dag. En anden har ikke en fastlagt struktur, og heller ikke ungemøde. Han beder om at snakke med afdelingslederen, hvis han har ønsker eller kritik. Medarbejderne skal sørge for en tryg og stabil hverdag med rammer og omsorg. Arbejdet omfatter støtte til fx vask, tandbørstning, læge- og tandlægebesøg. Som medarbejder er det vigtigt at være tydelig, sætte rammer og være tillidsskabende. Medarbejderne har følt sig godt rustede før indflytning og er tilfredse med temadøgn, hvor der også kan indhentes faglig viden fra tidligere opholdssted. Ud fra den kommunale handleplan skriver kontaktpersonerne pædagogiske handleplaner efter drøftelse i personalegruppen. Desuden laves strukturplaner for hverdage og weekender. På ugentlige gruppemøder drøftes behov for ændringer i strukturplanerne på baggrund af observationer. Medarbejderne kan have forskellig indstilling til de aftalte strukturer, som er vigtige at overholde for de unge. Der tages et individuelt udgangspunkt, da de unge er meget forskellige. For en er udgangspunktet mest psykiatri og for mange er relationsarbejde centralt. Handleplanen er printet ud og står på kontoret. Det er kontaktpersonens opgave at tilrette handleplanen, som ligger i Bosted System, hvor der også skrives dagbogsnotater. Medarbejderne fortæller at ICF-skemaet, som laves en gang om året som oplæg til handleplansmødet, ikke er helt integreret endnu. Medarbejderne synes, det er godt at se resultater af arbejdet, og at de unge magter flere ting efterhånden, men der vil også være områder, hvor der ikke sker udvikling. Brugere/ vurdering De unge, som tilsynet talte med, synes godt om at bo på hhv. Regensen og Kløvhøj, og de får hjælp til det, som er relevant. Den ene har efter tre år nået alle målene i sin handleplan og synes, hun har lært meget. Hun er tilfreds med sin kontaktpædagog, som hun snakker godt med, også om ting, som hun er utilfreds med. Medarbejderne viser også interesse, hvis hun har det dårligt, og har medvirket til at udrede konflikter i forhold til forældrene. Hun ønsker ikke at flytte fra Regensen, som hun synes er fantastisk. Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Den unge på Kløvhøj snakker godt med de voksne, som også taler ordentligt til ham. Han kender ikke sin handleplan, men ved at moderen deltager i møder om det. Han er tilfreds med sin kontaktperson. Pårørende/ vurdering Den pårørende har i forbindelse med pårørendeundersøgelsen fået spørgeskema fra Møllebækken, men syntes ikke hun kunne medvirke så tidligt efter indskrivning. Moderen er tilfreds med tilbuddet. Det er vigtigt for hende, at tilbuddet kan rumme sønnen og formår at tilpasse krav og pædagogik til hans behov og udvikling, men også bygger på hans ressourcer. Der har endnu ikke været møde om handleplan. Moderen har fået et pædagogisk oplæg til brug i starten af opholdet og har ugentlig kontakt med afdelingslederen, hvilket giver et tilfredsstillende informationsniveau. Moderen er tilfreds med, at afdelingslederen sætter sig ind i børnenes problematikker, og således støtter medarbejderne. I starten har sønnen brugt meget tid på computerspil, men moderen oplever, at han er begyndt at orientere sig udad og spørger efter ture. Det er aftalt, at han kan lave computertræf på Kløvhøj sammen med sine venner. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Beboersamarbejde beboerråd, husmøder: Der er ugentligt individuelle husmøder, hvor de unge kan komme med ønsker til aktiviteter eller andre ting, og der kan informeres fra medarbejdere og ledelse. Der er ikke beboerråd eller lignende på Møllebækken eller i afdelingerne. Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Der er et fælles forældreråd for hele Møllebækken, som mødes med forstander og stedfortræder. Forældre inviteres til at deltage i ICF-konferencerne. Forældresamarbejdet tilrettelægges individuelt, hvis der er behov for det. Afdelingslederen prioriterer tid til at snakke med forældre i starten, da indskrivning af et barn har stor betydning for familien. Forældrenes behov for at snakke med afdelingslederen aftager ofte med tiden. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Nogle forældre har aftalt, at kontaktpædagogen ringer til forældre hver uge. Forældre er også gode til at kontakte tilbuddet. Pårørende Moderen er tilfreds med inddragelsen i sønnens ophold. Hun føler sig hørt og respekteret for sin viden og ses som en ressourceperson i forhold til sønnen. Afdelingslederen er lydhør overfor moderens ønsker. Moderen er tilfreds med det temadøgn, som blev afholdt forud for indflytningen, hvor medarbejderne blev sat ind i sønnens problematikker mm. Hun er tryg ved sønnens ophold på Kløvhøj og synes, hun kan give mere slip. Sønnen er samme uge startet i internt, individuelt skoletilbud, hvilket moderen har ønsket med udgangspunkt i sønnens behov. Generelt føler moderen opbakning fra Kløvhøj, hvis ønskerne er fagligt relevante. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Lovstof om tavshedspligt og regionens vejledning om magtanvendelse udleveres til nye ansatte til læsning og drøftelse med afdelingslederen. Nogle medarbejdere har været på konflikthåndteringskursus. På Regensen og Kløvhøj forekommer tilsammen 4-20 magtanvendelser om måneden. Magtanvendelserne indberettes på skema fra driftscentret, som afdelingslederen finder meget kortfattet. Hun vil gerne have medarbejderne til at udfylde skemaer elektronisk og med mere beskrivelse af, hvad der gik forud, og hvordan selve magtanvendelsen skete. Afdelingslederen kontakter de medarbejdere, som har været på arbejde under en magtanvendelse. På personalemøder søges mønstre identificeret, og forebyggelse drøftes. Afdelingslederen mener ikke, magtanvendelser helt kan undgås, men for en af de unge i Kløvhøj er medarbejderne instrueret i at komme væk for at undgå magtanvendelser. Der er derfor etableret ekstra døre som nødudgang for medarbejderne. Tilbuddet indsender magtanvendelser til kommunen og driftscentret, men får ikke tilbagemelding fra driftscentret eller kommunen. Afdelingslederen orienterer forældrene efter en magtanvendelse. Side 6

7 Klager Der har ikke været klagesager på Regensen eller Kløvhøj. Afdelingslederen kontakter forældrene, hvis noget er gået galt og møder i det hele taget forældrene med dialog. Medarbejderne får udleveret en manual med regelsættet for magtanvendelser og underskriver, at man vil overholde det. Hvis en medarbejder fx føler sig truet, kan den unge fastholdes i så kort tid som muligt. Efterfølgende beskriver medarbejderen magtanvendelsen og beder om den unges kommentarer, hvorefter skemaet sendes til afdelingslederen. Umiddelbart snakkes episoden igennem med kollegaer, og det tages efterfølgende op på personalemødet. Det er ikke altid muligt at finde det, som har udløst situationerne, men ofte kan det være kravsituationer. Med en af de unge er indført time-out, altså små pauser, hvor den unge eller medarbejderen kan trække sig for at overveje situationen og derved åbne for en udvej uden konfrontation. Den unge vælger ofte at gå på værelset, hvorefter medarbejderen genskaber kontakten. En mor har ikke ønsket at blive kontaktet efter magtanvendelser, hvilket er aftalt i samarbejde med kommunen. Pårørende Der er forekommet enkelte magtanvendelser i forhold til sønnen, hvilket ikke var uventet. Moderen blev straks informeret. Hun er tilfreds med, at der er flugtveje i boligen, som giver udveje både for sønnen og personalet. Hun har ikke haft anledning til at klage, og føler sig mødt af afdelingslederen, når der har været ønsker til forandringer. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Børnene og de unge får støtte til at administrere lommepenge. De unge får udbetalt lommepenge hver lørdag, hvilket registreres i Bosted System. Afdelingen har en forskudskasse til børnene. En beboer i Kløvhøj, som får pension, betaler de fleste udgifter over Betalingsservice. Det er drøftet, om den unge skal tilbydes støtte til at administrere de disponible midler. Brugere Begge unge, som tilsynet talte med, får tilfredsstillende hjælp til at styre lommepengene. Side 7

8 Pårørende Den pårørende har tillid til administrationen af sønnens økonomi. Hun drøfter særlige behov for tøj mv. med afdelingslederen. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger Der arbejdes struktureret med handleplaner og strukturplaner i afdelingerne. Der anvendes ICF-skema, og der er ugentlig evaluering af strukturplaner. Der er en primær og sekundær kontaktperson for hvert barn. De unge inddrages ved individuelle ugentlige ungemøder. Enkelte unge har ikke ungemøder, men tilbydes individuel kontakt med afdelingslederen. Den pårørende, som tilsynet talte med, føler sig inddraget i tilfredsstillende omfang. Både de unge, som tilsynet talte med, og moderen er tilfredse med tilbuddet. Der forekommer magtanvendelser i tilbuddet, og baggrund og forebyggelse drøftes i medarbejdergruppen. Der har ikke været klager på Regensen eller Kløvhøj. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Kløvhøj består af to huse, som er bygget sammen med en gang, der indeholder vindfang, afdelingslederens kontor og et mødebord i mellemgangen. Der er indrettet værelser med tilhørende bad og toilet til fire unge, som bor på hver sin etage i de to huse. I tilknytning til hver bolig er der personalefaciliteter, dvs. et kontor og/eller vagtværelse for rådighedsvagt. I stueetagen er der køkken med spisebord, vaskerum og personaletoilet med bad. Til den ene bolig er der desuden et rum med computer til spil. Værelserne på 1. sal har også et opholdsrum, og det ene har egen indgang via en udendørs trappe og eget køkken. Strukturplaner for tre af de unge synliggøres på tavler med tekst og/eller billeder eller piktogrammer. Der er desuden en personaleoversigt. Dørene mellem de to huse og mellemgangen holdes låste, også i dagtiden, hvor de unge er i skole. Til Kløvhøj hører en garage med redskabsrum, som bruges til cykler, fryser og opmagasinering. Kløvhøj og Regensen har i alt tre biler. Regensen består også af to huse, som har en forbindelsesgang. Der bor fem jævnaldrende drenge i det ene hus: tre i stuen og to på første sal, alle med eget bad og toilet. Der er køkken og personalekontor i stuen, køkken og fælles stue samt et mindre kontor på første sal. Der er strukturplaner på en Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer tavle på gangen. I det store hus er der to boliger i stueplan, hvor der er et stort køkken med spisebord, et ekstra spiserum og et personalekontor. Der indrettes en ny lejlighed til et kommende barn i overetagen med værelse, badeværelse, tekøkken og to rum én suite, som kan bruges til aktiviteter. Der bliver personalekontor og rum for rådighedsvagt. Tilsynet så kapellet fra det tidligere psykiatriske plejehjem, som ligger mellem afdelingerne Regensen og Kløvhøj. Møllebækken forsøger at skaffe midler til at vedligeholde kapellet, som ud over en spændende historie har lokalhistorisk interesse. Der var ikke rundvisning i værkstedsbygningerne ved Regensen, som er under renovering. Bygningerne skal bl.a. anvendes til værksteder, garage, mødelokale, undervisning og depot. I Kløvhøj er der begrænset plads til de børn og problematikker, som der arbejdes med. Alt er udnyttet, der er minimale personalefaciliteter og fx ingen personalegarderobe. Medarbejderne holder pause i mellemgangen. Medarbejderne vil gerne benytte afdelingslederens kontor, men det forstyrrer dennes arbejdsro. Alle mødelokaler er blevet inddraget i forbindelse med etablering af nye pladser på både Kløvhøj og Regensen. Der er ombygget, så der kan bo otte på Regensen og fire på Kløvhøj. Pladserne på Kløvhøj og den nye på Regensen betragtes som enkeltmandsprojekter, der kan skærmes. Overetagen på Kløvhøj er nylig indrettet til bolig, og der er en lang mangelliste på byggeriet, som er taget op med håndværkere. I samarbejde med sagsbehandler fra kommunen og efter godkendelse fra brandinspektøren er der sat automatisk brandalarm (ABA) på vinduer hos en af de unge på Kløvhøj, som har tendens til at stikke af. Der er også ABA på havelågen, så medarbejderne hører det, hvis den unge forlader værelset eller haven. Der mangler parkeringspladser for medarbejdere, navnlig når der er personalemøder. Der er frigivet midler til projektering af fire nye pladser til kriminalitetstruede unge ved Kløvhøj. Møllebækken ejer ca. 10 hektar med plantage, skov og eng. Medarbejderne på Kløvhøj kunne bruge mere depotplads og et nyt møderum. Pladsen er fuldt udnyttet til de fire enkeltmandsprojekter. Køkkenet og Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer mellemgangen er et gennemgangssted med en del uro. Medarbejderne har brug for et sted at kunne trække sig lidt tilbage. De to boliger er netop renoveret, og rammerne fungerer godt. I den ene bolig er der etableret flugtveje fra rummene, så medarbejderen altid kan komme ud. Medarbejderne mener, at rammer og magtanvendelser hænger sammen, og at uhensigtsmæssige rammer vil være en stressfaktor for de unge. Brugere Den unge fra Regensen er tilfreds med sit værelse og eget badeværelse, hvor hun selv holder orden og sørger for rengøring. Den unge på Kløvhøj er tilfreds med sin bolig, og at der ikke længere er gennemgang fra det andet hus til vaskerummet. Pårørende Moderen er tilfreds med, at hendes søn har eget værelse, hvor han kan lukke døren. Ombygningen er ikke helt afsluttet, men den pårørende har forventning om at det kommer i orden. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Afdelingslederen har haft en rengøringskonsulent til at vurdere behov for rengøring med opmåling af arealer, valg af rengøringsmidler og hjælpemidler. På Kløvhøj har rådighedsvagten rengøringsopgaver om formiddagen, herunder tøjvask. Der er en rengøringsplan, og det fungerer fint. På Regensen møder en medarbejder fra 7 til og hjælper med at tage børn op, og udfører derefter praktiske opgaver, herunder rengøring efter et skema. Rådighedsvagten hjælper til. Nogle af de unge inddrages i rengøringen alt efter deres evner. Medarbejderne synes rengøringen fungerer godt, som det er lagt ind i strukturen. Der er fx ugentlig kontrol af holdbarhedsdatoer for fødevarer i køleskab og rengøring af køleskab. De unges hygiejne en del af deres strukturplan. Brugere Den unge fra Regensen er glad for at gøre rent og fortæller, at orden skaber ro i hovedet. Hun rengør selv sit værelse og vasker tøj. Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Pårørende Sønnen deltager i rengøring og tøjvask efter evne. Han vil gerne være selvhjulpen, men der er dage, hvor han ikke kan medvirke. Moderen er tilfreds med, at der ikke kommer konflikter ud af det. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Al medicin opbevares i et pengeskab på afdelingslederens kontor i Kløvhøj. Der er navn på kasser med den enkeltes medicin, som doseres af kontaktpædagogen, som også bestiller medicin hos lægen. På Regensen opbevares medicin i et aflåst skab på et personalekontor. Nogle medarbejdere har medicinkursus, men ikke alle. Der anvendes ikke meget medicin, og en af de unge nægter at tage sin medicin. I Bosted System kan findes konkrete oplysninger om virkning og bivirkning af medicin., som ønsker at vide mere om medicinering af de unge, kan følge den unge til psykiater. Brugere Pårørende Det er en medicinansvarlig, som tæller medicinen op i doseringsæsker. Der er et skema for registrering af unge, som ikke tager medicinen. Lige nu afventes et møde om medicineringen med en psykiater og den unge, som ikke vil tage medicin. Medarbejderne er usikre på, om de kan trække på psykiateren for at få viden om og forståelse for de unges diagnoser og udfordringer. Den unge fra Regensen får medicin, som de voksne hjælper med at huske. Moderen følger sønnens brug af medicin og afventer et møde med en psykiater. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Afdelingslederen har lavet en overordnet plan for kosten, som udstikker en ramme. På Regensen er det aftalt, at kosten er almindeligt dansk mad, hvilket omfatter fisk en gang om ugen. Enkelte madvarer købes økologisk, men der er ikke midler til gennemført økologisk kost. Tilbuddet opdrager børnene i almindelig bordskik, og fx må ketchup, may- Side 11

12 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion onnaise og remulade kun bruges til de ting, det hører til. Der er fredagsslik, som Regensen betaler, og således også bestemmer omfanget af. På Regensen laver den praktiske medhjælper en madplan og bestiller mad. På Kløvhøj står en medarbejder for madplan og indkøb. Der tages hensyn til særlige ønsker, som hvis en ung vil tabe sig, eller hvis der er særlig kost pga. religion. Ved en temadag om kost har en ekstern underviser sat fokus på effekten af sund kost til unge med særlige problemstillinger. Børnene har individuelle behov for at røre sig, og motion er lagt ind i strukturen ud fra individuelle vurderinger af motivation og behov. Et barn har behov for motion for at få ro i kroppen, en anden vil gerne tabe sig, mens en tredje gerne vil arbejde fysisk med en meningsfuld opgave, som fx arbejde i frugtplantagen. Medarbejderne er opmærksomme på at tilbyde sund kost uden meget fedt og sukker, og der er salat til alle måltider. Til ungemøder er der kage. De unge på Kløvhøj får motion ved fysisk arbejde i skoven, træning i et fitnesscenter, gå- eller cykelture, bordtennis eller fodbold. Der kan være unge, som helst vil sidde foran computeren og skal motiveres til aktivitet. Brugere Den unge fra Regensen arbejder i Møllebækkens køkken, hvor de laver god og sund mad. Hun dyrker en del motion, bl.a. løb og svømning. På Kløvhøj laves mad i de to køkkener, og de unge er med til madlavningen af og til. Den unge, som tilsynet talte med, er tilfreds med maden. Han vil gerne ud i godt vejr, men om vinteren bliver han helst inde. Pårørende Moderen fortæller, at hendes søn har tabt sig siden indflytning, hvilket er tilfredsstillende. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Alkohol og stofmisbrug er ikke tilladt på Møllebækken. Det er en pædagogisk opgave at lære børnene, at de ikke bør anvende rusmidler. Der er en ryger blandt de unge på Regensen, som må ryge alene i et hjørne Side 12

13 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug i gårdhaven. De voksne ryger ude af syne for børnene. På en heldagstur kan den voksne ryge i en pause adskilt fra børnene. De voksne nyder kun alkohol i tilbuddet efter tilladelse fra forstanderen. Når de unge fylder 18 år, er det en ny situation, som tages stilling til individuelt. Brugere Pårørende Rygning foregår ikke sammen med børnene på Kløvhøj, og alkohol og stoffer forefindes ikke i tilbuddet. Den unge fra Regensen ryger, desværre, siger hun. Hun ryger kun udenfor og respekterer reglerne om alkoholforbud på Regensen. Den unge på Kløvhøj ryger ikke og rører ikke alkohol. Der ses ingen problemer med rygning, alkohol eller stofmisbrug. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Der var rent og pænt overalt, hvor tilsynet kom rundt. Der mangler personalefaciliteter, herunder mødelokaler og parkeringspladser. Der arbejdes struktureret med medicinhåndtering. Der er opmærksomhed på betydning af kost og motion for de unges udvikling. Der er ikke problemer med rygning, alkohol eller stofmisbrug. og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering På Regensen er ansat 10 medarbejdere, og der forventes ansat yderligere 6, når det næste barn flytter ind. På Kløvhøj er der ansat 23 medarbejdere. På Regensen er der en kerne af medarbejdere, som har været med siden starten for snart 4 år siden. På Kløvhøj er der ved at blive en kerne, men nye opgaver kan have givet medarbejdere anledning til at rejse. Tilbuddet har kunnet rekruttere uddannede medarbejdere, men ansætter Side 13

14 og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering også uuddannede, som oplæres til en konkret opgave. I løbet af de første uger gennemgår nye medarbejdere et introduktionsforløb. Afdelingslederen introducerer nye medarbejdere til lovstof, journaler, medicin, mapper med sikkerhedsarbejde, vejledning til rengøringsmidler mm. n opfordrer til, at de nye medarbejdere er opsøgende for at få viden. På Regensen er der en følordning. På Kløvhøj sættes nye medarbejdere i gang af en kollega. Medarbejderne mener, normeringen er i orden til de unge, som er indskrevet og ikke kan være sammen med andre. Nye medarbejdere skal kun sætte sig ind i én person og bliver ikke primær kontaktperson fra starten. og medarbejderforhold Faglig udvikling Der arrangeres temadøgn på Møllebækken som intern uddannelse. Hver afdeling er specialiseret på sit felt, så der er ikke grundlag for mange fælles kursustiltag. Der er ikke intern kursusafdeling på Møllebækken. Afdelingslederen ønsker en tilgang som talentspejder, snarere end fejlfinder. Der tages udgangspunkt i neuropsykiatri og neuropædagogik. Der er medarbejdere, som har været på neuropædagogisk grunduddannelse og andre har et forkursus. Psykiateren kan give viden til forståelse af børnene/de unge. Afdelingslederen er ved at undersøge muligheder for at få viden om tvangshandlinger. Der har været tæt samarbejde med et vidensteam om udviklingshæmning og problemskabende adfærd på Sølund i tidligere Århus Amt. Der trækkes stadig på deres specialviden. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er gennemført på Regensen og er startet på Kløvhøj i januar Der anvendes et forberedelsesskema før samtalerne, som inkluderer kompetenceudvikling. Nogle medarbejdere har ikke ønsket en MUS, fordi de synes afdelingslederen er synlig og tilgængelig i hverdagen. Side 14

15 og medarbejderforhold Faglig udvikling I forbindelse med den kommende udvidelse med fire pladser overvejer afdelingslederen at lave en intern uddannelse, som skulle løbe over en måned eller to. Der er nogle overordnede ting, fx udviklingsalder, lovgivning, magtanvendelser, neuropsykologi og pædagogik som med fordel kunne løftes i et fælles forløb. Møllebækken vil kunne stille med en række undervisere til forløbet. Der er månedlig supervision med ekstern supervisor for hele personalegruppen på Kløvhøj. Der kan tages særlige problematikker op, eller afdelingslederen vælger problemstillinger om en af de unge. Medarbejderne synes, der er et godt forum til at drøfte problemstillinger, og der kan findes nye udveje. Ved MUS-samtaler drøftes uddannelsesønsker, og medarbejderne synes der er gode muligheder for at komme på kursus. Møllebækken prioriterer at sende uudannede på meritpædagoguddannelse. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Der blev gennemført en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) i efteråret med et godt resultat. Afdelingslederen er ved at planlægge en proces om samarbejde og kommunikation med en konsulent fra regionen, hvilket er drøftet med sikkerhedsrepræsentanten. Medarbejderne får præsenteret resultaterne af AKU, når processen er planlagt. På Kløvhøj kommer en supervisor månedligt til personalemøde. Medarbejderne synes arbejdsmiljøet er godt, måske på grund af en god normering. De er glade for at gå på arbejde og synes, det er trygt at være på Kløvhøj. Medarbejderne har bærbar telefon og kan tilkalde hjælp. Vold og trusler forekommer, men medarbejderne betragter det ikke som personlige angreb. Vold og trusler indberettes. Rammerne og strukturen understøtter, at medarbejderne bliver set, men det kan opleves som alenearbejde kun at støtte én bruger. Der er plads til at tage en pause fra den unge, og drøfte en problemstilling med en kollega. Der er indlagt ½ times overlap morgen og eftermiddag, hvor der kan drøftes nyt om de unge og deres dag. Endvidere kan supervision bruges til at drøfte problemstillinger i arbejdet. Side 15

16 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø En medarbejder oplever god kollegial opbakning og omsorg og synes, medarbejderne lærer hinanden at kende. Der er en kultur, hvor fejl kan drøftes og justeres. Desuden er vagtplanen sammensat, så der er en blanding af faglært og erfarent personale for at garantere den faglige kvalitet. og medarbejderforhold Samarbejde internt Møllebækken har ikke beskrevet lønpolitikker, men det er aftalt at diplomuddannelse kan udløse ny løn. Afdelingslederen vil gerne drøfte lønpolitik i ledelsen. Som det er nu forhandles løn af tillidsrepræsentant (TR) og stedfortræder, og afdelingslederen har ikke noget med lønforhandlinger at gøre. TR har på et personalemøde orienteret om lønpuljer til uuddannede og uddannede. Regensen og Kløvhøj har fælles repræsentation i Møllebækkens MEDudvalg. Pt. er MED-repræsentanten fra Regensen. Medarbejderne har adgang til referater fra MED-møder. Medarbejderne har drøftet løn og udmøntning af ny løn. Det er ikke synligt for medarbejderne, hvem der får ny løn og hvorfor. Medarbejderne synes, de har en meget nærværende afdelingsleder, som er lydhør, selektiv i forhold til opgaver og et ordensmenneske. og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Der er en tilfredsstillende rekruttering af nye medarbejdere, som gennemgår et introduktionsprogram. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler og anvendes supervision til bearbejdning af udfordrende problemstillinger for medarbejderne eller i forhold til de unge. Der er gennemført arbejdsklimaundersøgelse, og der arbejdes videre med samarbejde og kommunikation. Side 16