Citation for published version (APA): Strunck, J., & Holmgreen, L-L. (2015). Forskningsprojektet 'Køn, Profession og Tradition'.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citation for published version (APA): Strunck, J., & Holmgreen, L-L. (2015). Forskningsprojektet 'Køn, Profession og Tradition'."

Transkript

1 Aalborg Universitet Forskningsprojektet 'Køn, Profession og Tradition' Strunck, Jeanne; Holmgreen, Lise-Lotte Publication date: 2015 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Strunck, J., & Holmgreen, L-L. (2015). Forskningsprojektet 'Køn, Profession og Tradition'. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 25, 2015

2 Forskningsprojektet Køn, Profession og Tradition Samarbejde mellem Aalborg Universitet og Nykredit Rapport udarbejdet af: Jeanne Strunck Lise-Lotte Holmgreen

3 AFSLUTTENDE RAPPORT: FORSKNINGSPROJEKTET KØN, PROFESSION OG TRADITION Forskningsprojekt i Nykredit om mænd og kvinders karrieremuligheder i ledelseslagene I efteråret 2010 indgik Nykredit samarbejde med AAU om forskningsprojektet Køn, Profession og Tradition med henblik på at få afdækket formelle og uformelle diskursers betydning for mænd og kvinders karrierevalg og muligheder i organisationen. Projektet blev afsluttet i december Dette er den endelige rapport for det samlede projekt, som beskriver projektets udgangspunkt, proces og væsentligste resultater. Rapporten er inddelt i følgende afsnit: 1. Projektets samfundsmæssige og organisatoriske forankring og relevans 2. Formål og forskningsspørgsmål 3. Teoretisk og metodisk udgangspunkt 4. Data og dataindsamling 5. Analyse og væsentligste resultater 6. Konklusion 1. Projektets samfundsmæssige og organisatoriske forankring og relevans Det er almindelig kendt, at kvinder og mænds karriereveje byder på forskellige udfordringer og muligheder, og at langt flere kvinder end mænd oplever vanskeligheder i forbindelse med at avancere til stillinger på (top)lederniveau. Man taler således om et glasloft (Morrison et al. 1987), en usynlig barriere, som forhindrer mange kvinder i at få adgang til ledelsesposter. I Danmark er problemet udtalt med kun ganske få kvinder på de øverste ledelsesposter i landets private virksomheder og organisationer. I 2009 var det således kun 6,5% af alle toplederposter, der var besat af kvinder (Danmarks Statistik 2009). I en rapport fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke påpeges det yderligere, at rekrutteringen i mange danske virksomheder finder sted gennem ikke-synlige rekrutterings- og udvælgelsesprocesser eller via netværk, som oftest primært består af mænd, hvilket betyder, at kvindelige ledertalenter ikke har samme mulighed for at komme i betragtning til stillingerne som mændene (2012: 26). Dette billede understøttes også af undersøgelser af jobannoncer for lederstillinger, hvor de personlige kvalifikationer, der efterspørges hos potentielle kandidater, er af overvejende maskulin karakter (Holmgreen 2013). Dette er paradoksalt, når det kan påvises, at flere kvinder i virksomhedernes ledelse har en positiv indvirkning på bundlinjen (Catalyst 2008; Kossowska et al. 2005; Mckinsey og Company 2007). I forhold til udviklingen på det samlede danske arbejdsmarked er finanssektoren ingen undtagelse, hvor en væsentlig del af sektorens toplederposter er besat af mænd. En undersøgelse 2

4 fra 2006 (Ellehave og Søndergaard 2006) viser, at en af de væsentligste årsager til de ulige muligheder for mandlige og kvindelige ansatte i finanssektoren er en kombination af biologiske og kulturelle faktorer, som påvirker forståelsen af relationerne mellem mænd og kvinder. Sektoren er med andre ord præget af kulturelt forankrede, stereotype forestillinger om, hvad mænd og kvinder kan, herunder hvem der er bedst egnet til at være leder (Alvesson og Billing 2009; Greenwood og Andersson 2009; Holmes 2006). Dette billede er blevet bekræftet i en senere undersøgelse af mænd og kvinder i ledelseslagene i en større dansk bank, hvor netop kvinders adgang til lederposterne er begrænset af stereotype forestillinger om kvinder som mødre og dermed omsorgsorienterede og mænd som forsørgere og dermed karriereorienterede. Dette forhold understøttes yderligere af, at deltagelsen i mandsdominerede netværk er fremmende for den enkeltes karrieremuligheder i banken (Askehave et. al 2008; Holmgreen 2009). I forhold til disse undersøgelser er Nykredit umiddelbart markant anderledes. Gennem årene har man gjort en kontinuerlig indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene, og man har gjort det til en mærkesag at sikre mangfoldighed og åbenhed i besættelsen af stillinger i alle stillingskategorier. Man har således også opnået en høj andel af kvinder i de nederste ledelseslag og en fortsat høj, men noget mindre andel på mellemste og øverste ledelsesniveau. I 2014 var andelen af kvinder på nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau henholdsvis 48%, 22% og 12% (Nykredit 2014). Ovennævnte resultat er udtryk for en organisationskultur, hvor mangfoldighed og ligestilling er centralt, og hvor diverse organisatoriske tiltag har været med til at sikre flere kvinder i ledelse. Ikke desto mindre er andelen af kvinder på mellemste og øverste ledelsesniveau fortsat relativt lav. Vi har derfor i dette projekt ønsket at se på, om andre forhold end organisatoriske eller social-økonomiske forhold, bidrager til en vigende tilgang af kvinder i de øvre ledelseslag (se bl.a. Rosener 1990; Davidson og Cooper 1992; Wirth 2000; Dansk Industri 2004; Kossowska 2005; Smith et al. 2006). Vi har med andre ord ønsket at se på, hvordan diskurser, dvs. sprogbrug, medvirker til at opretholde eller nedbryde forskellen mellem mænds og kvinders karrieremuligheder i en dansk erhvervs- og organisationskontekst. Dette fokus udspringer af de sidste års fokus på diskurs som en væsentlig faktor i konstruktionen og dekonstruktionen af magtrelationer i sociale grupper (fx i organisationer), herunder dannelsen af sociale aktørers identitet og roller (Fairclough 1992, 2003; Meyer og Wodak 2001; Baxter 2010). Se mere herom under afsnit Formål og forskningsspørgsmål Formålet med projektet Køn, Profession og Tradition har været at undersøge, hvordan mænd, kvinder og deres respektive identiteter og roller konstrueres diskursivt i Nykredit, og hvordan dette påvirker deres mulighed for at blive ledere i organisationen. Formålet har således været at undersøge: 3

5 1) Hvordan Nykredit konstruerer mænd og kvinder i organisationen gennem de formelle diskurser, herunder hvordan sproglige og diskursive praksisser bidrager til en definition af de to køns roller og identiteter. I denne sammenhæng skal formelle diskurser forstås som de konstruktioner, der eksisterer i organisationens beskrivelse af fx organisationskultur, personalepolitik, job- og funktionsbeskrivelser, jobannoncer, etc. 2) Hvordan, gennem uformelle diskurser, Nykredits ledere og medarbejdere konstruerer mænd, kvinder, roller og identiteter i organisationen. I denne sammenhæng skal uformelle diskurser forstås som de diskurser, lederne og medarbejderne trækker på, når de taler om og med hinanden på arbejdspladsen. Følgelig er uformelle diskurser primært af mundtlig karakter. 3) Konsekvenserne af de formelle og uformelle diskursive konstruktioner for mænd og kvinders karrieremuligheder, herunder deres mulighed for at bevæge sig op ad karrierestigen i Nykredit. 3. Teoretisk og metodisk udgangspunkt Undersøgelsen baserer sig på en socialkonstruktivistisk tilgang med diskurs og diskursanalyse som det teoretiske og metodiske udgangspunkt. Inden for socialkonstruktivismen er man af den overbevisning, at vi som mennesker skaber vores egen virkelighed gennem talrige (bevidste/ubevidste) valg, snarere end på basis af naturlige eller givne love. Som følge heraf undersøger socialkonstruktivistiske studier, hvorledes sociale aktører skaber deres virkelighed gennem deres måde at tale om den på, dvs. gennem diskurser (Jørgensen og Phillips 1999; Phillips og Hardy 2002). Denne opfattelse af en konstrueret social virkelighed deles af mange forskere inden for den del af kønsforskningen, der berører forholdet mellem køn, sprog og diskurs (fx Wodak 1997; Sunderland 2004; Holmes og Marra 2004; Holmes 2006; Litosseliti 2006; Mullany 2007). Her argumenterer man for, at forskellene mellem mænd og kvinder (og dermed mellem deres sprogbrug) ikke alene kan forklares via teorier om dominans, kultur og socialisering, men at køn som socialt fænomen i høj grad defineres i interaktionen mellem mænd og kvinder. I denne interaktion er det ofte de dominerende kønsdiskurser (fx at mænd er resultatorienterede og kvinder er omsorgsfulde), der som udgangspunkt fastsætter normerne for, hvordan de to køn kan og bør opføre sig, men aktørerne kan gøre op med disse diskurser og i stedet tillægge sig kønnede subjektpositioner, dvs. at kvinder kan tilegne sig maskuline træk i bestemte situationer og mænd kvindelige. Denne forståelse, som udspringer af Judith Butlers (1990) ideer om køn som et performativ 1, giver mænd og kvinder mulighed for at konstruere forskellige 1 Når man anskuer køn som et performativ, ser man ikke køn som en fast social kategori, men som en social konstruktion, der opnås i (inter)aktion. Dvs. køn er en identitet, som individer opnår ved at gentage de samme handlinger over tid. På denne måde kan det enkelte individ udvise feminine eller maskuline træk uden at være underlagt prædefinerede kategorier såsom mand og kvinde (Butler 1990). 4

6 kønsidentiteter (maskuline som feminine) for sig selv og andre, og på denne måde ophæves forståelsen af køn som noget, der er biologisk og socialt givet. Til trods for denne forskningsmæssige indsigt er der dog stadig, som antydet ovenfor, en samfundsmæssig tendens til at placere mænd og kvinder i prædefinerede, normative kategorier, som sætter klare grænser for, hvilke roller de to køn kan udfylde, og for, hvordan de kan opføre sig i forskellige situationer, herunder om de kan være ledere eller ej (Holmes og Meyerhoff 2003). 4. Data og dataindsamling I projektet har vi arbejdet med forskellige data- og dataindsamlingsmetoder, som alle lægger op til kvalitative analyser (her repræsenteret som diskursanalyse). Kvalitative analyser er karakteriseret ved, at man fortolker og analyserer menneskelig adfærd for herigennem at opnå en forståelse for, hvorfor mennesker opfører sig, som de gør, og træffer de valg, som de gør. Data for sådanne analyser består derfor ofte også af tekster, samtaler, fx interviews, og observationer, som kan bidrage til at opnå denne forståelse. Med henblik på at besvare forskningsspørgsmålene under afsnit 2 var undersøgelsen af de formelle og uformelle diskurser i Nykredit baseret på dataindsamling over flere omgange og på flere ledelsesniveauer. Dette sikrede dels en trinvis afdækning af diskurserne, hvor konklusionerne fra det ene niveau dannede grundlag for dataindsamlingen og analyserne på det næste, og dels at diskurserne på de forskellige ledelsesniveauer i organisationen kunne afgrænses fra de øvrige. Følgende proces og tidsplan dannede grundlag for dataindsamlingen: 1. Afdækning af den officielle organisationskultur i Nykredit (periode: 2011) Data: Nykredits hjemmeside og diverse interne og eksterne dokumenter 2. Afdækning af karriereveje og karrierevalg på nederste ledelsesniveau (periode: ) Data: Interviews med eksisterende og tidligere team- og funktionschefer i linje og stab 3. Afdækning af karriereveje og karrierevalg på mellemste ledelsesniveau (periode: ) Data: Interviews med afdelings-, område- og centerdirektører, HR konsulenter 4. Afdækning af øverste ledelses konstruktioner af karriereveje og muligheder (periode: 2014) Data: Interview med HR direktør. Afdækningen af den officielle organisationskultur i Nykredit havde særligt fokus på personalepolitik, ledelsesmodel, lederrekruttering og lederkurser. Vi studerede og analyserede først og fremmest organisationskulturen, som den bliver italesat på Nykredits hjemmeside (www.nykredit.dk) og i diverse interne og eksterne dokumenter, herunder personalebladet Zoom In (2010), HR Årsresume (2009), i Ledelsesmodellen, i beskrivelsen af lederkurserne, og i 5

7 forskellige jobannoncer for lederstillinger (bl.a. for stillinger som centerdirektør og funktions- og teamchefer). Ligeledes undersøgte vi, hvorledes roller og identiteter konstrueres for henholdsvis kvindelige og mandlige medarbejdere generelt. På basis af konklusionerne i disse forundersøgelser blev der udarbejdet en interviewguide (se bilag 1-4) til brug ved de efterfølgende enkeltmandsinterviews med henholdsvis team- og funktionschefer (nederste ledelsesniveau), afdelings-, område- og centerdirektører (mellemste ledelsesniveau) og HR direktør (øverste ledelsesniveau). Denne del af undersøgelsen besvarer primært forskningsspørgsmål 1, jf. ovenfor. Afdækningen af karriereveje og karrierevalg på nederste ledelsesniveau involverede semistrukturerede interviews med team- og funktionschefer i linje og stab forskellige steder i landet. Respondentgruppen bestod af 7 team- og funktionschefer i henholdsvis Jylland, på Fyn og på Sjælland. Af disse 7 var 4 mænd og 3 kvinder i alderen 20 til 55. Formålet med disse interviews var bl.a. at afdække, i hvilket omfang de roller og identiteter, som de formelle diskurser udstikker, fastholdes eller udfordres i de mere uformelle diskurser i organisationen. Fokus i interviewene var således følgende (jf. bilag 1): Beslutning om at gå ledelsesvejen og rekrutteringsprocessen Motivationen til at blive leder Rollemodeller Ledelsesværdier Stillingannoncers appel, dvs. motiverer annoncernes ordvalg respondenten til at søge lederstillinger Respondentens egen opfattelse af den gode leder Organisationens konstruktion af den gode leder. Sammen med næste punkt besvarer denne del primært forskningsspørgsmål 2. Afdækningen af karriereveje og karrierevalg på mellemste ledelsesniveau involverede semistrukturerede interviews med afdelings-, område- og centerdirektører i linje og stab forskellige steder i landet, tidligere team- og funktionschefer samt HR-konsulenter i hovedsædet i København. Respondentgruppen bestod af 10 direktører fra Jylland og på Sjælland, 5 tidligere funktions- og teamchefer samt 2 HR-konsulenter fra København. Af disse 17 var 11 kvinder og 6 mænd i alderen 35 til 55. Formålet var ligesom ovenfor at afdække, om formelt definerede roller og identiteter fastholdes eller udfordres i de mere uformelle diskurser i organisationen. Fokus i interviewene med direktørerne og de tidligere funktions- og teamchefer var således følgende (jf. bilag 2-3): Beslutning om at gå ledelsesvejen og rekrutteringsprocessen Motivationen til at blive leder 6

8 Motivation af medarbejdere til at gå ledelsesvejen Rollemodeller Stillingannoncers appel, dvs. motiverer annoncernes ordvalg respondenten til at søge lederstillinger Respondentens egen opfattelse af den gode leder Organisationens konstruktion af den gode leder Avancementsmuligheder. Afdækningen af øverste ledelses konstruktioner af karriereveje og muligheder involverede et semi-struktureret interview med Nykredits HR direktør i København. Formålet med dette interview var bl.a. at afdække Nykredits rekrutteringsstrategi for ledere (med særligt fokus på køn), herunder hvad topledelsen definerer som den gode leder, og hvorledes dette italesættes gennem de formelle og uformelle diskurser (jf. bilag 4). Herigennem belyses forskningsspørgsmål 1 og 2, hvilket leder frem til en samlet konklusion og besvarelse af forskningsspørgsmål 3, jf. ovenfor. I det følgende vil projektets analyser og væsentligste resultater blive gennemgået. 5. Analyse og væsentligste resultater 5.1 Kultur og ledelsesværdier italesat i organisationens egne medier. I forbindelse med undersøgelsen af diskurser i organisationen, som kan tænkes at have betydning for medarbejdernes muligheder og motivation for at søge lederstillinger, har en indledende undersøgelse af skriftlige diskurser om organisationskulturen fremsat af organisationen selv som nævnt ansporet til indholdet i de senere interviews af ledere på forskellige niveauer. Italesættelser af organisationens kultur er fremsat i organisationens forskellige medier som hjemmesiden (2011), personalebladet Zoom In (2010), HR årsresuméet (2009), promovering af lederkurser (2011), ledelsesmodellen (2011), og endelig repræsenteres kulturen diskursivt i annoncer for lederstillinger (eksempler fra 2010). Disse medier er dels rettet mod interne dels mod eksterne modtagere og består af forskellige tekstgenrer, men selvom tekstgenrerne er forskellige, italesætter de alle organisationskulturen og præsenterer hver især forskellige aspekter af den. På hjemmesiden (www.nykredit.dk), som er rettet mod både interne og eksterne brugere, udgør temaer som åbenhed, diversitet, sundhed/fritid samt en beskrivelse af, hvordan organisationen tager hånd om medarbejdernes velfærd en væsentlig del. Temaet om diversitet italesættes bl.a. som: Vi ønsker gennem arbejdet for mangfoldighed at påtage os et samfundsmæssigt ansvar 7

9 Eksemplets diskurs præsenterer organisationen som den gode samfundsborger, der tager ansvaret for mangfoldighed alvorligt. Det følgende eksempel viser, at selv om organisationen på undersøgelsestidspunktet havde kvinder i ledelse som fokusområde og generelt prioriterer en bred opfattelse af begrebet mangfoldighed, så vægtes alle aspekter af ansøgeren, og ansættelsen er altså ikke betinget af køn, etnicitet eller alder: Vi rekrutterer de bedst kvalificerede medarbejdere fagligt, socialt og personligt I forhold til temaet diversitet og ledelse, italesættes ledelse i form af både såkaldt hårde og bløde værdier i beskrivelser af lederkurser og ledelsesmodellen (2011). Der er fx. megen fokus på rationelle værdier som strategisk formåen, beslutsomhed, resultatorientering, forretningsfaglig indsigt, omstillingsevne og præstationsorientering på den ene side. På den anden side italesættes bløde værdier som f.eks. kommunikation, nærvær, situationsbestemt ledelse, teambuilding, motivation og udvikling. Til sammen udgør disse to hold værdier præsentationer af de kompetencer, som forventes af ledere i organisationen og som efterspørges i stillingsannoncer vedrørende lederstillinger. Et eksempel herpå ses fx. i et opslag ang. en centerdirektørstilling fra 2010, hvor hårde og bløde værdier diskursivt er til stede: resultatorienteret anfører, analytisk og struktureret, bære førertrøjen, effektiv porteføljestyring og lønsomhed, gennemslagskraft og faglig kunnen, stærk indlevelsesevne, motiverende, vækker tillid og kender værdien af samarbejde Et andet eksempel på ledelsesdiskurs kommer til udtryk i et interview med en direktør på en golfbane (Zoom In). Hensigten er at præsentere personen bag lederrollen, hvilket giver et indtryk af den vægt, organisationen lægger på at pointere den menneskelige faktor i ledelse, samtidig med at interviewet tjener som eksempel på medarbejdertrivsel i form af sundhed. Ledelse og trivsel er ligeledes emner i Årsresuméet, der er et internt medie for lederne, og hvori yderligere andre aspekter af kulturen italesættes, idet der er fokus på mobilitet, demografi, køn, imagemåling, kompetencer, lederpipeline, forandring, løn og personale, fleksibilitet. Organisationens holdning til ledelse og lederrollen italesættes desuden i Zoom In som det at tage ansvar for udviklingen af medarbejderne, således at de bidrager til organisationens virke, men også får mulighed for faglig udvikling og realisering af personlige ambitioner: Vi understøtter organisationens ledere i at mestre helhedsorienteret, situationsbestemt og nærværende ledelse med fokus på udvikling af den enkelte medarbejder og samspillet i enheden Som det fremgår af diskursen i eksemplet pointeres hårde såvel som bløde værdier, hvilket ligger i tråd med, at tidligere koncerndirektør Peter Engberg i kraft af rollen som ligestillingsambassadør i Zoom In giver udtryk for organisationens gode vilje til kønsdiversitet, men samtidig peger på tilstedeværelsen af ukendte faktorer, der tilsyneladende blokerer for gennemførelsen af diversitet i det ønskede omfang. I forhold til forskningsprojektets undersøgelser af muligheder og motivationsfaktorer for at ansøge om lederstillinger i organisationen, fremstiller de skriftlige medier og de forskellige skriftlige tekstgenrer således organisationskulturen og dens værdier som forskelligartet og 8

10 sammensat. Der er altså tale om et flerfacetteret billede, som en evt. kommende leder/ansøger skal forholde sig til. De forskellige diskursive repræsentationer af kulturen og af ledelsesværdier og trivsel leder frem mod spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan de evt. har indflydelse på medarbejdernes muligheder og motivationer for at søge lederstillinger. En dybdegående undersøgelse af muligheder, motivationsfaktorer og ledelsesværdier blev som nævnt foretaget gennem interviews med nogle af lederne på flere niveauer i organisationen. De følgende afsnit redegør for resultaterne af disse analyser. 5.2 Motivation for lederstillinger og ledelsesværdier italesat af team- og funktionschefer Den første runde af interviews foregik med syv team- og funktionschefer i januar På baggrund af respondenternes udsagn viser der sig især tre centrale temaer ud af de samlede syv, der blev spurgt ind til: 1. Hvad der har ansporet og været motiverne bag respondenternes ansøgning om lederstillinger 2. Respondenternes opfattelse af ledelsesværdier og den gode leder 3. Hvad organisationen anser for at være den gode leder iflg. respondenterne Med hensyn til respondenternes motivationer for at søge lederstillinger er der tre faktorer, som har været bestemmende for deres ønske om eller mulighed for at gå ledelsesvejen, uanset deres geografiske placering, stillingskategori eller placering i linje/stab. Respondenterne peger på ønsket om at prøve noget nyt, ønsket om at blive leder, og endelig er nogle blevet opfordret til at søge en lederstilling. Herunder følger et eksempel på ønsket om forandring: Men jeg kunne jo godt mærke sårn da jeg måske havde været der i fem år, der skulle ske noget mere i min hverdag. Så det var der jeg sårn begyndte sårn og afklare sammen med min nuværende chef, hvad er det egentlig at jeg, hvad er det jeg gerne vil i fremtiden. Og det var det sårn lidt interessen startede for at, jamen det ku være det sku være noget med ledelse og jeg havde det egentlig rigtig fint, når jeg havde med mennesker at gøre, så det var sårn det arbejdede. Prøvede vi at arbejde hen imod og sige, jamen, hvad kan du så gøre nu for at udvikle dig, fordi at man ska også have lidt erfaring for sårn lige og gå videre (Kvindelig funktionschef i linjen, begyndelsen af 30 erne) Et andet eksempel viser ønsket om at have lederrollen: Og jeg har også været tilfreds [i tidligere stillinger], men så opstod der en situation for nogle år siden, at det ikke var nok med det her faglige, at jeg skulle faktisk komme og påvirke hele systemet. På den måde, at jeg kunne undervise og bringe den viden videre, som jeg har til de andre i form af ledelse på den måde, at jeg faktisk skulle forbedre deres kvalifikationer. (Mandlig funktionschef i staben, starten af 50 erne) Karakteristisk for disse udsagn er, at tankerne om ledelse er noget, der er opstået over tid og gradvist blevet modnet. Det er altså ikke umiddelbart således, at respondenterne har set sig selv som naturlige ledere, men snarere at omstændighederne har gjort dette til et naturligt valg. 9

11 Endelig giver nogle respondenter opfordring fra egne ledere som årsag til deres ansøgning om lederstillinger: Og det kom sig egentlig af, at min chef dengang kom og så spurgte, om ikke jeg syntes, at der var det her job, jeg ville prøve at starte i. (Mandlig funktionschef i linjen, starten af 40 erne) ja, så det er faktisk et år siden, så blev jeg et par gange spurgt af vores direktør hernede, og vores funktionschef, om ikke jeg var interesseret i at påtage mig opgaven som gruppeleder for vores xx-område (Kvindelig teamchef i linjen, starten af 50 erne) For de fleste af respondenterne har en lederstilling som nævnt været et naturligt skridt i den personlige og karrieremæssige udvikling, og for mange af dem er dette skridt båret af egne ønsker om avancement. Dette har dog i flere tilfælde været kombineret med opfordring fra en af de nærmeste chefer til at søge en lederstilling. Det er således påfaldende, at flere af respondenterne sidder i disse stillinger, fordi de er blevet opfordret til at søge, og ikke fordi de bare har søgt en given, opslået stilling. Dette antyder, at indførelsen af gennemsigtige rekrutteringsprocedurer fra opslag til ansættelse ikke nødvendigvis gør det alene, men at relationerne mellem medarbejder og chef fortsat spiller en rolle for den enkeltes avancementsmuligheder og motivation til at søge en lederstilling Køn og ledelse Når vi sætter respondenternes beslutning om at gå ledelsesvejen i relation til diskussionen om køn og ledelse, ser vi ingen sammenhæng mellem disse to aspekter. Faktisk afkræfter to af respondenterne den fremherskende fordom om, at kvinder med små børn ikke søger lederjob, og at mænd gør karriere uanset familiemæssige bindinger, jf. disse to udsagn: Og så kan man sige, der var måske en hel masse ting, der siger, ej, har jeg tid til det, og jeg har små børn, og jeg har altså men jeg sagde, jamen ved du hvad, nu tager jeg chancen, og så ser vi, hvordan det går, og så gør jeg det. (Kvindelig funktionschef i staben, i 30 erne) Og har været meget åben om at sige, jamen, jeg vil egentlig gerne prøve kræfter med det på et tidspunkt. Øhm, men dengang havde vi nogle mindre børn, som nu i dag er 10 og 6 ikke? Og det gør så, at i dag synes jeg egentlig, jeg har overskud til det. (Mandlig funktionschef i linjen, begyndelsen af 40 erne) Bevæggrundene for at ville være leder begrænser sig overordnet til muligheden for at øve indflydelse og være med til at sætte kursen, muligheden for at arbejde med mennesker (kunder og medarbejdere), dvs. fokus på samarbejde, kommunikation og sparring og endelig ønsket om at skabe resultater. Ifølge udsagnene fra team- og funktionscheferne er der ikke noget, der bekræfter, at mænd og kvinder tiltrækkes af henholdsvis hårde eller bløde værdier i ledelsesjobbet, således at mænd føler sig mere motiveret af forretningsdelen, og kvinder mere af samarbejdet med mennesker og 10

12 omvendt. Blandt respondenterne fordeler svarene sig nogenlunde ligeligt på de to kategorier. Med hensyn til respondenternes italesættelse af ledelsesværdier og det at være den gode leder er der ikke tydelige forskelle i holdninger til ledelsesværdier i forhold til titel, køn og alder. Der kan dog på tværs af køn og alder ses en tendens til mere fokus på resultatskabelse hos ledere i linjen end hos ledere i staben (Strunck 2013). I de følgende udsagn vendes der op og ned på stereotype, normative teorier om køn og syn på ledelsesværdier, ifølge hvilke kvinder skulle være mere orienterede imod de såkaldte bløde værdier, det vil sige interaktionel / transformationel / kommunikationsorienteret ledelsesstil, og mænd mere orienterede imod transaktionel / rationel / emergente ledelsesstile, altså mere direkte og mere resultatorienterede. Som de følgende eksempler viser, følger team- og funktionscheferne i Nykredit ikke det stereotype kønsmønster med hensyn til opfattelse af ledelsesværdier og af, hvad den gode leder står for: Det er primært drive, forandring og skabe engagement. Og så er det også forretningsorienteret, men måske lige knap så højt. Jo, det at være forretningsorienteret er et krav til alle. Det er noget med overblik, og ja, forståelse af opgavernes omfang. Og god til at prioritere. Og god til at motivere. (Kvindelig teamchef i linjen, starten af 50 erne) Det første er at styre butikken ud fra bløde, feministiske værdier, og så skal man være tæt på medarbejderne, ja som et teamwork, være tæt på dem. Og se på deres personlige udviklingsmuligheder, og så give dem trygge omgivelser for at komme videre. Faglig ballast er vigtig for at styre butikken, men det er også vigtigt, at man har den ledelsesmæssige evne. En leder er altid tæt på medarbejderne, helt nede på jorden, kan forstå deres processer, kan forstå deres problemer (Mandlig funktionschef i staben, i 50 erne) Sammenholder man linje- og stabsansattes holdninger og går på tværs af ledertitlerne teamchef og funktionschef samt på tværs af køn viser det sig, at den gode leder af de fleste opfattes som den, der har overblikket, besidder stor faglig viden, kan motivere medarbejderne til at skabe resultater, kan nå deadlines og er en god kommunikatør og sparringspartner Organisationens syn på den gode leder iflg. respondenterne Det tredje centrale tema i denne interviewrunde drejer sig om respondenternes kendskab til og syn på, hvad organisationen anser for at være den gode leder set i forhold til organisationens egne ord om ledelse. Det følgende er eksempler på respondenternes opfattelse af organisationens syn på en god leder: Så, men altså det der med, om det står et eller andet sted, det tror jeg egentlig ikke det gør. Men det er vel sådan noget, det er ånden i butikken. Der bliver jo lavet nogle ledermålinger på os. (Kvinde, funktionschef i linjen, starten af 30 erne) Jamen der findes jo bunker af, hvordan man skal være. Vi har jo en hel række ledelsesværdier for, hvordan du skal være som leder. (Kvinde, funktionschef i staben, midten af 30 erne) 11

13 Jamen det er jo sådan, at vi bliver løbende målt på, om vi er gode ledere. Men jeg kan ikke alle de, hvad hedder det nu, kompetencemål der bliver sat for os. Det er i hvert fald noget med at se enheden ind i den samlede koncern og tage koncernens mål. Og sparring og udvikling af værdier. (Mand, teamchef i staben, slutningen af 20 erne) Hvis man betragter udsagnene i forhold til 1. linje stab, 2. teamchef funktionschef, 3. kvinde mand synes der ikke at være et mønster, som peger på, at bestemte grupper har bedre kendskab til organisationens syn på den gode leder end andre. I ovennævnte tre opstillede, modsvarende par er der repræsentationer af ledere med og uden kendskab til ledelsesmodellen / ledelseshjulet og nedskrevne ledelsesværdier. Kun enkelte ledere peger på konkrete værdier, som de mener, organisationen lægger vægt på: engagement og evne til forandring, faglighed og et humant feminint syn på ledelse. Derudover påpeger lederne, at ledelsesmodellen var blevet taget i brug kort tid før, de blev interviewet (januar 2012). Desuden mener flere, at organisationens syn på ledelse fremkommer gennem MUS og målinger af medarbejderes og lederes resultater og performance. Som beskrevet i afsnittet om organisationens egne udsagn om kultur og ledelsesværdier fremhæver respondenterne lederes evne til at mestre helhedsorienteret og at udøve situationsbestemt og nærværende ledelse med fokus på udvikling af den enkelte medarbejder. Samtidig hermed påpeger de, at god ledelse består af såvel bløde værdier som kommunikation, nærvær og teambuilding som hårde værdier som resultatorientering, strategisk formåen, beslutsomhed, faglighed, omstillingsparathed, præstationsorientering, at være eksekverende og nytænkende. På baggrund af data fra interviewene kan der som beskrevet spores en tendens til, at bløde værdier primært er fremherskende i staben, mens hårde værdier følger lederjobbet i linjen, men at disse værdier og syn på ledelse ikke følger et kønsspecifikt mønster. Den gode leder betragtes generelt som den leder, der har overblik, stor faglig viden, kan motivere medarbejdere til at nå resultater og er en god kommunikatør og sparringspartner. Sammenligner man udsagn om den gode leder og om ledelsesværdier er der rimelig overensstemmelse imellem respondenternes udsagte ledelsesværdier og deres opfattelse af den gode leder i praksis. 5.3 Rekrutteringsprocesser og ledelsesværdier italesat af ledere på mellemste lederniveau I forskningsprojektets anden fase blev ti ledere på mellemniveau (afdelings-, center- og områdedirektører), to HR konsulenter og fem tidligere ledere (team- og funktionschefer) interviewet. De temaer som viste sig at være af særlig interesse for studiet af diskursive konstruktioner af karrieremuligheder og motivation var især til stede i mellemledernes opfattelser af rekrutteringsprocesser til lederstillinger og deres syn på den gode leder set i forhold til, hvordan de opfattede organisationens syn på den gode leder Rekrutteringsprocedurer Temaet angående rekrutteringsprocesser er interessant, fordi opfattelsen af rekrutteringsprocesserne til lederstillinger på mellemste lederniveau adskiller sig en del fra 12

14 opfattelsen af de processer, som er i spil ved rekruttering til laveste lederniveau. Respondenternes udsagn peger på, at rekrutteringskanalerne til laveste lederniveau er transparente og foregår ved opslag og ansættelsessamtaler, medens opfattelsen er, at ledere til mellemste niveau primært rekrutteres ad uofficielle kanaler, gennem netværk og via interne aftaler. Det følgende er eksempler på opfattelsen af en transparent proces ved ansættelse på laveste lederniveau, sådan som respondenterne selv erindrer det: Jamen det foregik på den måde, at jamen, den souschef, der var her, havde sagt op, og så skulle der søges en og så gik jeg og tænkte, ej, der var altså nogle ting, jeg kunne gøre her, som jeg kunne se manglede. Så tænkte jeg: Nej, den søger jeg da bare. Så var jeg til formel ansættelsessamtale og test og blev så ansat derefter, ligesom enhver anden ville være blevet, selvom jeg var i afdelingen. Der var opslag ja, og det søgte jeg på (Kvindelig seniorrådgiver, tidligere souschef, starten af 50 erne) Ja, den blev slået op. Øh, det skal de jo (Kvindelig centerchef, starten af 40 erne) Ifølge data fra interviews med team-og funktionschefer og data fra interviews med mellemledere og tidligere ledere italesætter disse rekruttering til laveste lederniveau som en proces, der følger officielle retningslinjer og faste procedurer med stillingsopslag, samtaler og tests, måske efter opfordring fra egen chef. I modsætning hertil er der blandt lederne på mellemniveau en udbredt opfattelse af, at man rekrutteres som mellemleder på en mere indirekte måde uden om de officielle kanaler og procedurer, fx i forbindelse med organisationsændringerne i april 2012: Jamen det fik jeg tilbudt i forbindelse med organisationsændringen for øh, altså, halvandet år siden. Jamen altså, man gør det på det tidspunkt, at man lægger privat og erhverv sammen, og på det tidspunkt er jeg områdedirektør for privatområdet. Og i og med man lægger privat og erhverv sammen, så kommer der jo en områdedirektør i overskud, og man valgte erhvervsområdedirektøren hele vejen igennem, og så blev jeg tilbudt at være centerdirektør, øhm (Kvindelig centerdirektør, slutningen af 40 erne) Samtidig med at mellemlederne anerkender eksistensen af en officiel procedure med opslag mm ved rekruttering, angiver de forskellige årsager til, at de selv er blevet ansat som ledere via deres netværk og meritter og uden om den officielle proces. For eksempel forklarer to respondenter ansættelsesprocessen på følgende måde: Så om de bliver slået op, det ved jeg faktisk ikke Og jeg tror, at jo højere op du kommer i hierarkiet, jo mere prikken er der. Så har de sgu besluttet sig, tror jeg (Kvindelig centerdirektør, slutningen af 40 erne) Jeg fik tilbuddet, at det var her, de så mig Ellers så er det helt klart min opfattelse, at øh, at Nykredit har en politik om, og jeg synes, jeg har ikke opdaget, lagt mærke til, at det ikke foregik sådan, at alle ledige jobs bliver slået op (Mandlig afdelingsdirektør, starten af 50 erne) Den uoverensstemmelse der er mellem anerkendelsen af den officielle ansættelsesprocedure og respondenternes egen proces får en del af dem til at forklare forholdet med, at deres egen 13

15 ansættelsesproces har været atypisk i forhold til Nykredits generelle regler også på mellemlederniveauet: Så det er sådan en lidt atypisk måde at få det [jobbet] på. Normale procedure? Jamen, det er, når der er nogle opslag, altså at når de bliver slået op, de lederjob der bliver slået op, at man søger på dem (Kvindelig afdelingsdirektør, slutningen af 40 erne) Så vi kunne opføre os pænt, og håbe på, at vi blev ringet op, at de stadigvæk gerne ville have en [efter organisationsændringen] Altså, normalt ville de jo blive slået op, stillingerne (Kvindelig afdelingsdirektør, slutningen af 30 erne) Respondenterne giver således udtryk for, at der er to hold procedurer ved ansættelse som leder på mellemniveau, en officiel og en uofficiel. Den officielle diskurs er den, som organisationen fremhæver som gældende, og den anerkendes som den normale af organisationens ledere på alle niveauer. Det vil sige, at rekruttering foregår ved en transparent procedure med stillingsopslag, tests og samtaler, men denne procedure har ifølge undersøgelsesdata den største udbredelse ved rekruttering til laveste lederniveau på trods af den generelle anerkendelse. Den uofficielle diskurs drejer sig om rekruttering via netværk, samarbejdsrelationer og uden opslag, men denne procedure opfattes af respondenterne som atypisk på trods af, at den er udbredt ved rekruttering til mellemlederniveauet. Denne ikke-transparente procedure italesættes altså som unormal / usædvanlig og betinget af personlige forhold og relationer. På grund af den manglende erkendelse af, at den uofficielle diskurs og praksis er den mest fremherskende, kan det være vanskeligt at realisere ændringer af den, ligesom det kan være vanskeligt for kvalificerede kandidater uden for bestemte netværk at blive en del af rekrutteringsgrundlaget til mellemlederstillinger. Dette forhold synes ikke at være i overensstemmelse med den udmeldte politik Ledere på mellemste niveau om den gode leder og om organisationens syn på den gode leder Lige som det forholder sig med opfattelsen af den gode leder blandt ledere på laveste niveau kan data fra interviews med ledere på mellemste niveau ikke bekræfte den stereotype antagelse, at kvinder og mænd tiltrækkes af henholdsvis bløde og hårde ledelsesværdier, sådan at kvinder føler sig mest motiveret af samarbejdet med mennesker og mænd mest af det forretnings- og resultatorienterede. Generelt på tværs af linje stabe og kvinder mænd viser respondenternes svar, at den gode leder opfattes som den person, der kan skabe resultater gennem andre, den der forstår at tage hånd om sine medarbejdere og deres faglige udvikling, og er den der går forrest og tager initiativ. I forhold til data fra interviews med ledere på laveste niveau er der blandt ledere på mellemste niveau dog en tendens til stærkere fokus på det enkelte menneske og på empati. Det følgende er eksempler på respondenternes syn på den gode leder : Jamen altså, den gode leder, det er den, der tager hånd om sine medarbejdere, den gode leder en en, der kan sætte ting i værk, få ting til at ske. Men aldrig på bekostning af sine medarbejderes ve og vel, eller hvad skal vi sige. Men det er en leder, der får tingene til at 14

16 ske på den gode måde. Det er en god leder. Og som får udviklet sine medarbejdere (Kvindelig afdelingsdirektør, starten af 40 erne) Jamen, det er empati, vil jeg sige. Og så selvfølgelig en forretningsmæssig forståelse (Mandlig afdelingsdirektør, slutningen af 30 erne) Adspurgt om deres opfattelse af, hvad organisationens syn på den gode leder er, viser det sig ligesom blandt ledere på laveste niveau, at mellemlederne har svært ved at fremkomme med klare definitioner. Nogle henviser til aspekter, som svarer til deres eget syn på den gode leder, andre henviser til ledelseshjulet uden at kunne præcisere indholdet nærmere, medens andre igen ikke har noget indtryk af ledelsens syn: Ja, du kan helt sikkert læse det er sted, det er jeg slet ikke i tvivl om, for det er en holdning i Nykredit, at vi skal være motiverende, ikke? Altså, det er en af vores ledelsesværdier, ikke? Så det er jo vigtigt for koncernen, at vi udvikler hos medarbejderne (Kvindelig afdelingsdirektør, starten af 40 erne) Jeg må jo konstatere ud fra det her [Ledelseshjulet], at man ønsker faglighed ind i lederjobbet herude. Faglighed på nogle segmenter, og så noget kreditmæssigt (Kvindelig områdedirektør, slutningen af 40 erne) Ved præsentation af et stillingsopslag (fra 2010) på niveau med respondenternes egne stillinger bekræfter deres udsagn usikkerheden om, hvilke lederegenskaber organisationen efterspørger: Men hvordan man lige skulle udforme den men jeg synes, de har en tendens til at være lidt jubelagtige Jo, jo, der er ikke meget DNA over det (Mandlig afdelingsdirektør, slutningen af 30 erne) Jeg kunne aldrig drømme om at søge sådan en stilling Ja, men jeg tror, den er meget for stereotyp, og man søger en stereotyp af en bankleder (Mandlig afdelingsdirektør, midt 40 erne) Det, det synes jeg er problemet med, æh, jeg synes faktisk, at vi er ikke særlig gode til at lave stillingsopslag i Nykredit, det er vi ikke. Det er bare min personlige holdning, når man læser stillingsopslag andre steder fra, synes jeg, at man, jo flere detaljer, jo bedre. Og jeg synes, specielt når det er internt, så kan man faktisk godt tillade sig at være ret detaljeret, og jeg synes, vores er alt for overordnede (Kvindelig afdelingsdirektør, starten af 40 erne) Den usikkerhed som respondenterne giver udtryk for, og den vaghed de opfatter indeholdt i opslaget, kan tænkes at være en medvirkende årsag til, at nogle medarbejdere ikke søger sådanne lederstillinger. Med hensyn til opfattelsen af den gode leder peger undersøgelsen igen på to diskurser: 1. en officiel, hvor den gode leder defineres ved værdierne i Ledelseshjulet, og som er en diskurs de fleste respondenter har kendskab til, men ikke er i stand til at italesætte, og 2. en uofficiel diskurs, hvor lederne definerer den gode leder som værende empatisk, teamorienteret, initiativrig, motiverende og resultatorienteret. På trods af respondenternes manglende evne til at italesætte organisationens opfattelse af den gode leder er der overensstemmelse mellem deres 15

17 udsagn om deres egen forståelse og praksis, og det organisationen fremhæver, når den påpeger vigtigheden i aspekter som helhedsorienteret, situationsbestemt, nærværende ledelse med fokus på udvikling af medarbejdere, samt både bløde og hårde ledelsesværdier som kommunikative evner, teambuilding, resultatorientering, beslutsomhed og strategisk formåen. De to diskurser er altså ikke i konflikt med hinanden, og der er en generel opfattelse blandt både kvindelige og mandlige ledere om, at den gode leder skal være motiverende, resultatorienteret, empatisk og god til at kommunikere. Når lederne på laveste såvel som på mellemste niveau udtrykker usikkerhed om organisationens syn på god ledelse, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om den officielle diskurs er tilstrækkeligt kommunikeret ud og er transparent i koncernen, og om det eventuelt kan have konsekvenser. Umiddelbart viser undersøgelsesdata, at så længe den officielle og den uofficielle diskurs er overensstemmende, er den førte politik samstemmende, og det fører ikke til negative konsekvenser. Men i en organisation som er i konstant vækst og forandring kan det tænkes, at lokale, afvigende diskurser bliver konstrueret i en situation, hvor organisationens opfattelse ikke er klart kommunikeret. Følgerne kan blive, at medarbejdere ikke finder lederstillinger tiltrækkende, hvilket især er et problem, når stillinger besættes uden opslag. Desuden kan lokale diskurser få en afsmittende virkning på, hvem der ansættes på laveste lederniveau. 6. Konklusion Selv om resultaterne fra de to interviewrunder med laveste og mellemste lederniveau har mange enslydende aspekter, er der også afvigende punkter. Med hensyn til rekrutteringen af ledere viser undersøgelsens data, at ledere på laveste niveau primært ansættes efter den officielle procedure med opslag, tests og samtale, medens ledere på mellemste niveau primært ansættes gennem netværk, meritter og personlige relationer. Dertil kommer, at lederne på laveste niveau ofte har ansøgt om deres stillinger på baggrund af opfordring fra deres daværende ledere, hvilket ikke i så høj grad er tilfældet for lederne på mellemste niveau. På mellemste lederniveau hersker anerkendelse af den officielle procedure, men den uofficielle er fremherskende i praksis, om end dette ikke er erkendt. Ligeledes er der forskel på, hvilke lederegenskaber der er mest fremherskende på de to niveauer, idet lederne på laveste niveau lægger mere vægt på resultatskabelse end lederne på mellemste niveau, som vægter empati højt. Undersøgelserne viser desuden, at forskelle i opfattelse af disse lederegenskaber ikke er bundet op på køn, men at der på laveste niveau er forskelle afhængig af ansættelse i henholdsvis linje eller stab (Strunck 2013). Hvad angår opfattelsen af organisationens syn på god ledelse, viser undersøgelserne, at der hersker usikkerhed blandt lederne på laveste såvel som på mellemste niveau. På trods heraf er der en udbredt overensstemmelse mellem den officielle diskurs og ledernes egen uofficielle diskurs og praksis på begge niveauer, hvilket sikrer sammenhængskraften i organisationen. Denne sammenhængskraft styrkes også af en uofficiel diskurs, som handler om udviklingen af medarbejderen i den samlede organisation. Her tænkes på den måde, hvorpå respondenterne 16

18 konstruerer medarbejderes udviklingsmuligheder og potentialer som en væsentlig ressource i den samlede organisationsudvikling. I forhold til spørgsmålet om mænd og kvinders karriere i organisationen sikrer åbenheden og gennemsigtigheden i rekrutteringsvejene således lige muligheder for begge køn, hvilket dog begrænses i et vist omfang, når rekrutteringen sker gennem netværk. Det samme gør den umiddelbare anerkendelse af, at Nykredits kvindelige og mandlige ledere behersker en bred vifte af ledelseskompetencer og egenskaber, som ikke er kønsspecifikke, men til dels er defineret af placeringen af ledelseshvervet i enten linje eller stab. Der er således ikke umiddelbart diskursive konstruktioner, som stiller det ene køn mere fordelagtigt end det andet i forhold til at blive rekrutteret til ledelsesposter. Disse observationer bekræftes i interviewet med HR-direktør David Frederiksen, som netop understreger ønsket om gennemsigtighed i rekrutteringsprocesserne og mulighederne for hver medarbejder for at diskutere karrieremuligheder og veje med sin nærmeste leder. HR-direktøren bekræfter ligeledes, at ved store organisationsændringer kan de normale rekrutteringsprocedurer kortvarigt tilsidesættes for at få stillingerne besat inden for rimelig tid, men at dette dog udgør undtagelsen. Med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd i organisationen og deres muligheder for at gøre lederkarriere har Nykredit indtaget en proaktiv plads i finanssektoren ved at fokusere på fremme af mangfoldighed og åbenhed i ansættelse. Dette bekræftes ligeledes af HR-direktør David Frederiksen, som anfører, at mangfoldighed, herunder kønsdiversitet, etnicitet og alder, er det diskursive omdrejningspunkt i ledelsens beskrivelse og håndtering af organisationskulturen. Analyserne af interviewdata fra denne undersøgelse viser således et noget andet billede i forhold til tidligere undersøgelsers resultater (se Afsnit 1), som pegede på, at biologiske og kulturelle faktorer kan have indflydelse på forståelsen af relationerne mellem mænd og kvinder, og på at finanssektoren traditionelt har en stereotyp og kulturelt baseret forestilling om forskelle på de to køns muligheder og egnethed som ledere. Analyserne af organisationens skriftlige medietekster viser også billedet af en organisationskultur, hvor diversitet er i fokus, og hvor såvel hårde, resultatorienterede værdier som bløde, kommunikative værdier er vigtige. Dette peger i retning af, at organisationen diskursivt skaber lederidentiteter, som ikke indtager de traditionelle kønnede roller. Resultaterne af interviews med lederne både på laveste og på mellemste niveau peger på, at organisationens diskurser i et vist omfang har medvirket til at nedbryde forskelle mellem kvinders og mænds karrieremuligheder, idet ingen af respondenterne har givet udtryk for, at deres respektive køn har haft indflydelse på deres ansættelse i lederstillinger og deres efterfølgende håndtering af ledelseshvervet. Som omtalt tidligere demonstrerer nogle af respondenternes udsagn det modsatte af det stereotype kønsrollemønster, både hvad angår ønsket om lederkarriere, og hvad angår ledelsesværdier. Disse observationer forklarer i høj grad, hvorfor man i Nykredit har været i stand til at sikre et stort antal kvinder på både laveste og mellemste ledelsesniveau, men det forklarer ikke, hvorfor kønsfordelingen på højeste ledelsesniveau forbliver ulige. Hvis diskurserne om mangfoldighed 17

19 og diversitet er et gennemgående og stærkt træk i organisationens selvforståelse og identitet, ville det således også være nærliggende at forvente en mere ligelig fordeling mellem kønnene på dette niveau. Men selv i en organisation som Nykredit er der udfordringer med et relativt lille antal topledelsesposter, hvor der kun sjældent finder udskiftning sted. Dette skal ses i sammenhæng med, at relativt få kvinder bestrider ledelsesposter inden for erhvervsområdet, hvilket mindsker sandsynligheden for, at de kan komme i betragtning til poster på topledelsesniveau. Ifølge HRdirektøren og flere af undersøgelsens respondenter er det netop normal praksis, at man rekrutterer fra erhvervsområdet, jo længere oppe i systemet, man kommer, hvilket også kan forklare, hvorfor den ligelige fordeling af kvinder i de lavere ledelseslag ikke føres igennem til topledelseslaget. Det samlede indtryk af Nykredit er, at det er en organisation, hvor der er gode muligheder for avancement indtil mellemste ledelsesniveau for de medarbejdere, der har evner og lyst, uanset køn. Hvis man ønsker at sikre større lighed på øverste ledelsesniveau, skal der dog gøres en ekstraordinær indsats for at kanalisere flere kvinder over i erhvervsområdet, således at de står stærkere i et evt. kandidatfelt. Alternativt kunne man overveje at øge muligheden for at kandidater med profiler, som trækker på et bredere udsnit af sektorens fagområder, kan komme i betragtning til topledelsesposter. Aalborg Universitet, 22. juni 2015 Lise-Lotte Holmgreen Jeanne Strunck Referencer Alvesson, Mats og Yvonne Due Billing Understanding Gender and Organisations. London: Sage. Askehave, Inger, Rita Cancino, Lise-Lotte Holmgreen, Inger Lassen og Jeanne Strunck Spar Nord Projektet Køn og Karriere Foreløbige Resultater. Aalborg Universitet. Baxter, Judith The Language of Female Leadership. Houndmills: Palgrave Macmillan. Butler, Judith Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity. London: Routledge. Catalyst Advancing Women Leaders: The Connection Between Women Board Directors and Women Corporate Officers (forfatter: Lois Joy). New York: Catalyst. Danmarks Statistik Dansk Industri Rekruttering af Kvinder til Ledelse. Undersøgelse blandt Rekrutteringsansvarlige og Kvindelige Ledere i DI s Medlemsvirksomheder. 18

20 Davidson, M. J. og C. L. Cooper Shattering the Glass Ceiling: The Woman Manager. London: Paul Chapman. Ellehave, C. F. og D. M. Søndergaard, D. M. (2006) Køn i den Finansielle Sektor Forestillinger, Fikseringer og Forandringer. VIFA 2. delrapport. Danmarks Pædagogiske Universitet. Fairclough, Norman Discourse and Social Change. Cambridge: Polity Press. Fairclough, Norman Analysing Discourse: Textual Analysis for Social Research. London/New York: Routledge. Greenwood, Michelle og Eve Anderson I used to be an employee but now I m a stakeholder : Implications of labelling employees as stakeholders. Asia Pacific Journal of Human Resources 47(2): Holmes, Janet Gendered Talk at Work Constructing Gender Identity through Workplace Discourse. Oxford: Blackwell. Holmes, Janet og Meredith Marra Relational practice in the workplace: Women s talk or gendered discourse? Language in Society 33: Holmes, Janet og Miriam Meyerhoff The Handbook of Language and Gender. Malden and Oxford: Blackwell. Holmgreen, Lise-Lotte Metaphorically speaking: Constructions of gender and career in the Danish financial sector. Gender and Language 3(1): Holmgreen, Lise-Lotte Den ideelle leder: Resultatorienteret analytiker eller empatisk kommunikator. Akademisk Kvarter 6: Jørgensen, Marianne W. og Louise Philips Diskursanalyse som teori og metode. København: Samfundslitteratur. Kossowska, Anna Maria, Nina Smith, Valdemar Smith, og Mette Verner Til Gavn for Bundlinjen: Forbedrer Kvinder i Topledelse og Bestyrelse Danske Virksomheders Bundlinje? København: Ministeriet for Ligestilling. Litosseliti, Lia Gender and Language: Theory and Practice. London: Hodder Arnold. Mullany, Louise Gendered Discourse in the Professional Workplace. Houndmills and NY: Palgrave. McKinsey and Company Women Matter: Gender Diversity, A Corporate Performance Driver (forfattere: Georges Desvaux, Sandrine Devillard-Hoellinger, and Pascal Baumgarten). Meyer, Michael og Ruth Wodak Methods of Critical Discourse Analysis. London: Sage Ministeriet for Ligestilling og Kirke Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan København: Ministeriet for Ligestilling og Kirke. 19

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

akademisk kvarter Som leder skal man komme og styre butikken Motivationer for lederkarriere og ledelsesværdier i en finansiel organisation

akademisk kvarter Som leder skal man komme og styre butikken Motivationer for lederkarriere og ledelsesværdier i en finansiel organisation 06. Forår 2013 Motivationer for lederkarriere og ledelsesværdier i en finansiel organisation Ph.d., lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, AAU. Forsker i professionel og interkulturel diskurs,

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder i ledelse

Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder i ledelse Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR nr. 17146815 EAN nr. 5798000033757 www.skm.dk J.nr. Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011.

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Charter for flere kvinder i ledelse Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse:

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse: Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse Lederudviklingsteorien og værktøjerne bag Leadership Pipeline bliver stadigt mere udbredt blandt organisationer. Begrebet gør op

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur 23. januar 2013 1. Indledning Nordfyns Kommune ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen har rettet henvendelse KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Talentudviklingens faser i Nykredit

Talentudviklingens faser i Nykredit Talentudviklingens faser i Nykredit Bente Overgaard, Koncerndirektør HR og Facility Management 06-11-2012 1 Agenda Nykredit en attraktiv og krævende arbejdsplads Hvad er et talent i Nykredit? Hvordan spotter

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ligestillingskonference. 27. september 2007

Ligestillingskonference. 27. september 2007 Ligestillingskonference 27. september 2007 Lidt om Nykredit Nykredits aktiviteter er: Realkredit til Privat Landbrug Erhverv Partnersalg af realkredit til privatkunder i Totalkredit Bank Forsikring Ejendomsmæglervirksomheder

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM Fra medarbejder til leder Silkeborg Kommune 2014-2015 Talentudvikling fra medarbejder til leder Med en gennemsnitsalder på over 50 år blandt Silkeborg Kommunes ledere og med de

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1.

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1. Syddansk Universitet Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011 Brink, Tove Published in: Innovation Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Velkommen ORIENTERING KLASSISKE LEDERTYPER ER TILBAGE. om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING KLASSISKE LEDERTYPER ER TILBAGE. om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Klsiske ledertyper er tilbage 1 - Står du i vejen for din virksomheds udvikling? - Du taber uden strategi for rekruttering 5 3 2015-1. KLASSISKE LEDERTYPER ER TILBAGE

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Baggrundsrapport. Ligestilling og mangfoldighed i ledelse i Aarhus Kommune. Indledning. Den 23. april 2014

Baggrundsrapport. Ligestilling og mangfoldighed i ledelse i Aarhus Kommune. Indledning. Den 23. april 2014 Baggrundsrapport Den 23. april 2014 Ligestilling og mangfoldighed i ledelse i Aarhus Kommune Indledning Ligestillingsredegørelsen for 2013 viser at andelen af kvindelige ledere på niveau 1 og 2 er markant

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT Indledning Udenrigsministeriet har tiltrådt charteret, fordi mangfoldighed er et vigtigt strategisk indsatsområde for ministeriet. Det er ministeriets

Læs mere