tv10bler OG TkPPER , ".' ~ Y SKO Volstedlund Brande - T elf. 111 ngen iul uden et par nye sko eller pelsstevler Gram-tmpper Uldne vbnd etmpper

Transkript

1

2 tv10bler OG TkPPER Skal?noblerne ski/tes tid til jttl, da se vort store tidvalg Gram-tmpper Vi h a r : DagJigstuer.. fra kr. 570,00 Spisestuer fra kr. 560,00 Lrenestole, polstrede fra kr. 98,00 Sofaborde i teak eller n0d... fra kr. 105,00 Radioborde... fra kr. 35,00 Uldne vbnd etmpper 400 )< 300 kl'. 695, x 300 kr. 395,00 350X 250 kr. 510, X ". kr. 320,00 300>: 200 In. 340, X kr. 175,00 SENGETtEPPER. DIVANTtEPPER. VtEGTtEPPER. FORLIGGERE. luarolikor UDER m. m. DE BEDSTE JULEGAVE-IDEER FAR MAN ALTID HOS ngen iul uden et par nye sko eller pelsstevler Lredersmutters, flere far Balsko, Iys skind. ver, r0de og blaa kr. 21,00 kr. 21,85 T-rem fra kr. 2.2,50 Den rigtig e st0vle kr. 39,85 TAETOAN, ".' ~.-.~~ Smutters, mange farver Sorte og lyse l'uskindssko kr. 9,00-9,75-5,10-12,35 kr. 24,85 Pelsstovlel' fra kr. 46,M - 74,85 TAETOAN BI'Jrnesko nr kr. 7,8.5 nr kr. 8,35 JE Y SKO Volstedlund Brande - T elf. 111 Forsidebillede: Prrestelundskolen -. Foto : Poul H. Lund

3 BRANDE JUL Udsendes gratis i 6250 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 16. ar gang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening - Julen 1958 JULENS KA:RNE "Og ordet blev kr1d og tog bolig iblandt oj." Mens vi nu atter forbereder os til at fejre julcns store hojtid - bade inden for hjemmets hygge og ved menighedens festlige gudstjenester - sa kan man ikke lade vrere med nu og da at standse op over for dette sporgsmai: Ja, men hvad var det nu, der var det egentlige - det helt ekstraordinxre ved det barn, som blev fodt i stalden i Bethlehem for de mange hunclrede h siden? Hvordan gik clet dog til, at han, som jo kun var her pa jorden i ca. 33 ar, kunne srette sa dybe spor i historien, at kirkeklokker nu snart atter vii kime julen ind og kalde sammen til gudstjenester i kirker og katedraler med salmesang og orgelbrus til hans lov og pris? Han havde jo lkke noget af det, som ellers gor en mand beromt i denne verdens ojne. Han var ikke statsmand, ikke forfatter, var fattig pa denne verdens gods, blev ringeagtet og forhanet og dode til sidst som en foragtet forbryder pa et kors. AIle andre store navne i historien glemtes som sneen, der faldt i fjor; men hans navn - Jesu navn - tilbedes, elskes og pakaldes af flere og flere udover hele jordens kreds. Hvordan? Sa vidt jeg kan se, ligger svaret gemt i ovenstaende sretning fra Johannes' juleevangelium - "Og ordet blev kod og tog bolig iblandt os." (Johs. 1,14). Det er jo en vending, som er moderne sprogbrug helt fremmed. Men prover man ved hja:lp af en ordbog at srette sig ind i den betydning, disse ord havde, da de blev nedskrevet forste gang - omkring 90 ar efter den fo te julenat, sa er det una:gtelig et helt overvreldende indhold, der moder os i denne korte sretning. Den udsiger nemlig intet mindre end, at Gud - him lens og jordens skaber selv blev et menneske og helt gik ind under de vilkh, som er os mennesker beskiiret her pa jorden. At den almregtige Gud i egen person bojer sig helt ned til os, som lever, glredes. lider og dor her pa jorden, for derved at hele alt det. som gik i stykker i vort liv, for at sprede Iys og glrede i de hjerter, hvor morke og angst var kommet til at dde, det er dette, som er krernen i julens frydefulde budskab, og som ogsa i 1958 er forklaringen pa Jesu enestaende stilling i menneskesla:gtens historie. Atter og atter er det denne hovedtanke, der har inspireret julens salmeforfattere og kaldt dem frem til lovsang: Vel den gar i dit ledeb!md, dig dog svebte ell kvilldes hljj1d, du, som htl!" skabt og styrer alt, blev dog ptl sked barnlille kaldt. 0, G'ld ske lot,! Det er dette julens gla:delige budskab. der gor, at kristendommen er det helt enest:l.ende. Vel - de store verdensreligioner har trenkt fine, skonne og ophojede tanker om Gud og er i sig selv et gribende vidnesbyrd om menneskesindets lrengsel mod Gud; men ingen andre steder end i det kristne julebudskab stilles vi over for den modsatte lrengsel - Guds lrengsel, Guds bevregelse imod mennesket, der er kommet i syndens og dodens void. Hele vor bibel er een lang betagende beretning om denne Guds Ia:ngsel, men ingen steder kommer vel denne hans ka:rlige frelservilje skonnere til udtryk end i englenes sang den forste julenat: "Frygt ikke, thi se jeg forkynder eder en stor gla:de, som skal va:re for hele folket. Thi eder er i dag en frelser fodt, som er den Herre Kristus i Davids by." Martin Luther hentyder i et af sine skrifter til en gammel beretning om, hvorledes dja:velen engang var i kirke, da den forste del af Johannesevangeliet blev Ia:st op: "I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud." Helt ubeva:gelig stod han og Iyttede til. Men da pra:sten under opla:sningen kom til det sted: "Og ordet blev kod -," da flygtede han. Og Luther fojer til: "Om det end er en digtet beretning, sa er det dog sandt, at dja:velen rna fly for den, som af hjertet og i tro betragter dette ord." Det samme stlifa:rdige vidnesbyrd afla:gges af evangeliernes beretning om Jesu liv og gerning og af utailige ma:nd og hinder i kirkens hi storie lige op til yore dage. Hvor ordet blev kod, hvor Gud i Jesus Kristus gik ind i menneskesla:gtens liv og stiilede sig ved siden af os som vor broder - det er virkelig sandt, at der matte dja:velen og hans onde andeha:r flygte fra mennesker. De blev frigjorte, der kom en hel ny rejsning og frimodighed over deres liv. Gla:de, hab og tro indtog nu den pi ads, som for havde va:ret opfyldt af bekymring, angst og fortvivlelse. Se bare den lange ra:kke af mennesker, som er tegnet os klart for oje i det nye testamente - mennesker, som blev draget ind i Jesu Kristi folgeskab og derved ligesom blev fodt pany - aue afla:gger de eenstemmige vidnesbyrd: "Han har gjort aue ting vel!" Men midt i sin gla:de ved at forta:lie om alt det vidunderlige, der skete den forste julenat, kan Johannes ikke undertrykke et lihe suk ved tanken pa de mange, som vendte sig fra Jesus i vantro og forargelse: "Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham," - i samme ojeblik er det dog gla:den, der atter ba:rer ordene: "Men sa mange, som tog imod ham, gay han magt til at blive Guds born, dem, som tror pa hans navn." Og se her er vi ved det ord, der bygger bro meljem for tid og nutid - det ord, der betyder, at julen kan blive en lige sa levende og glxdelige virkelighed for os i dag som for hyrderne ude pa Bethlehems marker. For evighedsordet fra Gud blev ikke blot kod og tog bolig iblandt os i dette bestemte menneske Jesus fra Nazareth i de 33 ie, han vandrede her, men det tog ogsa bolig blandt os i den menighed, Gud ved sin go de helligand pa pinsedagen skabte her pa jorden. Det tog bolig i dabens hehige vand, i nadverens yin og brod, og det forkyndte ord - helt svarende til hans egen forja:ttelse, at hvor to eller tre er forsamlet i hans navn, der vii han va:re midt iblandt os. Sa na:r er han os altsa - julens hoje ga:st! Han er stadigvxk det sta:rkeste udtryk her pa jorden for Guds Ia:ngsel efter os - hans fortabte menneskesla:gt. Lad os da ikke unddrage os ham! Lad ikke de mange ydre tegn pa julen hindre os i at finde ind til den store hojtids ka:rne; thi sa mange, som tog imod ham, gay han magt til at blive Guds born." A. BLICHFELDT-J0RGENSEN I

4 Alfred Z. Ovesen K0BMAND Kaj Johansens feg-forretning Brande - Telefon 185 BRANDE - TELEFON 192 ALTID H0JESTE DAGSPRIS Nrermeste opklilber eller regsamler anvises Drik stassaniseret Slildmrelk langkcer Mejeri TELEFON 33 ]ulegaver SKO TIL ALLE Fagmandens garanti for kvalitet og pasform far De i Victor Jepsens Skot0jsforretning Telefoll 132 Aile raske drenges julelilnske er et par LOCKEY-fodboldst0vler Brilleglas slibes fra time til time, savel efter lregerecept som efter egen synsprlilve P. Nissen Urmager og optiker St oregade - B r a nde - T elefon 135 Altid 1. klasses K0D FLiESL. palfeg Bestillingel' pa gres og render modtages B0"RGE ANDERSEN Slagtermestel' Brandlundvej 1 - Telefon 187 TLF.368 2

5 VED ET 75 ARS JUBILJEUM Samtale om en forretnings og en bys udvikling Den 20. september 1883 nedsatte manufakturhandler Charles Jorgensen sig som kobmand i Brande. Ved 75 ars jubilreet har der vreret anledning til at fremdrage mange interessante trrek fra forretningslivet i Brande pa den tid, da byen endnu kun var i sin vorden. Charles Jorgensen kom til at betyde meget for byen og egnen og fik ganske naturligt betroet en lang rrekke tillidsposter, som han rogtede pa en glimrende made. Den jubilerende forretning f0res nu videre af S0nnen, manufakturhandler Ka; J0rgensen, som har indvilget i at fortrelle "Brande Jul" lidt om forretningens historie og om udviklingen, som den har formet sig, set fra en handlendes standpunkt. For Brande by har langt tilbage i tiden vreret et naturligt samlingssted for beboerne ikke blot fra sognet men ogsa fra nabosognene. Ganske vist kom man i "gamle" dage ikke sa ofte til byen, men sa meget st0rre var omsretningen, nar man endelig var kommet her til for at forsyne sig med dagliglivets forn0denheder. Et samfund, hvor b0nderne var i Hertal. Jeg kan selvfolgelig ikke imine erindringer ga aile 75 ar tilbage, siger Kaj J0Igensen. Min far var 23 :lr, da han etablerede sig her i Brande, og de f0rste 10 if var han ung karl. En af forretningens gamle kunder har fortalt om tante Andrea, som passede husholdningen for far. Hun havde gode evner til at omgas bade mennesker og dyr, og den gamle kunde kan berette om, hvordan tante Andrea en dag glk over gaden til k0bmand M0l1ers for at hente nogle Yarer. Hunden, katten og aile honsene kom trippende efter hende over gaden til kobmandens, og bagefter gik hele optoget i hrelene pa hende hjemad. De vidste, at tante Andrea altid havde noget godt til dem. Dengang var der heller ikke sa stor trafik i gaden. Men def boede heller ikke mange folk her. Lars S0ndertoft, som er en af de gamle, der har kendt min far meget godt, fortreller, at der boede nresten ikke andet end bonder i Brande. Der udover var der prresten og degnen, kobmand M0l1er og Charles J0rgensen. Dengang var det ualmindeligt med gardiner for vinduerne pa landet. En kone fra nordsognet kom en gang hjem og fortalte sin mand, at naboens havde fact gardiner, og at hun ogsa ville kobe den slags. Handelen foregik hos Charles Jorgensen, hele regningen blev pa 20 kroner, men konen havde ingen penge med. Forovrigt havde manden heller ingen kontanter netop i de dage, og da han ikke ville skylde den nye manufakturhandler penge, lante han hos en af sine naboer, idet han sagde: Jeg vii nodig have, at han krrever mig! Lars Sondertoft mindes ogsa, at kebmand Moller havde advaret Charles J0rgensen mod at give for langstrakt kredit. "Det bliver man ikke rig af!" Forovrigt var der pa den tid en kone, Ann Sivebrek, som gik rundt og handlede med ting, som hjemmene havde brug for. Hun syntes, det var meningslost, at folk handlede i en forretning men folk viue nu engang derhen, hvor man kunne fa et bedre udvalg end det, den omvandrende kone kunne prresentere. Thomas Skrerlund, 0sterholm, har i forbindelse med jubilreet Iigeledes fremdraget minder fra den f0rste tid. Der var efterhanden fire forretninger, som sorgede for folks fornoden- Charles Jorgensen heder: N. 1. M0Jler, Chr. Jepsen, Brrendgaard og Charles Jorgensen. Kolonialvarer, fodt0j (de uundvrerlige trresko) og toj blev i mange tilfrelde oms at ved byttehandler. B0nderne kom til byen med deres produkter og fik i stedet for, hvad de havde brug for. V.:eltepetere og studek0ret0jer h0rte til i gadebilledet. - Min far har i ledige stunder fortalt meget interessant om hans forste tid i Brande, fortreller Kaj Jorgensen. Han holdt sit indtog i byen pa en vreltepeter, som han kun kunne komme op pol. ved hjrelp af vejstenene. Koret0jet havde trrefrelge og fast gummi, sa det var tungt at fa i gang. Desvrerre er dette minde om fars forste tid her ikke bevaret. lnd i gade billedet horte ogsa studekoretojer, og pa de store markedsdage blev der handlet ikke blot in de i butiken, men ogsa i telt ude pol. gaden og pa markedspladsen. Denne markedshandel blev bevaret til langt op i arene. Nu er de store markeder i Brande en saga blot. Pa markedsdagene fik far altid assistance fra Herning. Tre-fire unge mennesker havde nok at gore med at betjene de mange kunder, som dengang trrengtes ved forretningen. Jeg husker, at en af medhjrelperne, buntmager Borgelin, som forovrigt var fra Finland, pa en markedsdag i teltet havde en omsretning pa 165 kr., mens der inde i butiken kun blev omsat for omtrent det dob belte. I teltet solgtes udelukkende hatte og kasketter til 25 og 50 me stykket. Det h0rte sig simpelthen til, at aile markedsgrester skulle have et nyt hovedtoj. Bortset fra markedsdagene var min far i de forste :l.r alene om at passe butiken. Omsretningen var heller ikke lige stor, men behovet svarede dertil. Min mor, Mathilde Jorgensen, som var forretningsvant, kunne yde far mangen god handsrrekning siden hen. Men der kom da ogsa medhjrelpere. En af de forste var den senere boghandler Jens Christensen, der var uddannet som urmager, men som godt kunne bista inden for manufakturbranchen. Jens Christensen var en hyggelig mand. Han rog ustandseligt pa sin lange pibe - undtagen n :1r han tog sin middagssovn pa de store ruller tvistlrerred. I nogle ar havde vi en kvindelig medhjrelper, frk. Soby, en gardmands datter fra Lind. Far har siden fortalt mig, at han i en vanske lig situation Jante penge af hende. Hun havde faet en storre 3

6 MED ORIGINALT AMERIKANSK RCA CINE SCOPE BILLEDReR EJ 1717 RG. - Danmarks mest solgte kombinerede fjernsyn og radiogrammofon. Det 17" fjernsyn er udstyret m ed d t originale amerikanske RCA cineseope billedr0r, og radiogrammofonen er forsynet med det fantastiske "Super Sonic" FM-system (fremstillet under licens fra RCA). Verdens for nemste 4speed vekselstremsvrerk..garrard" sikrer en stejfri og nrensom afspilning af D er es plader. Leveres i t eak og ned. Dimensioner: h. 84 cm, b. 96 cm, d. 46 cm 2745,00 EJ 1721 B. med det store 21" RCA cinescope billedrer. Det er her lykkedes i et meget smukt arkitekttegnet kabinet at konstruere et 21" fjernsyn med harmoniske linier og af minimale kabinetdimensioner. Leveres I teak og ned. Ogsll. denne modtager er forsynet med trykt kredsleb. Dimensioner: h. 54 cm, b. 61 cm, d. 46 em 2195,00 ARENA 1721 K konstrueret med srerlig hensyntagen til en perfekt lydgengivelse, hvilket kommer til udtryk i d enne modtagers specielle hejttalerarrangement (1 stk. 6 X10" og 1 stk. 6,5" hejtta lere). Selve fjernsynsdelen er identisk med Arena EJ 1721 B. Leveres i teak og EJ 1721 RG. - En eksklusiv TV-skabsmodtager med 21" fjernsyn, radiogrammofon med "Super Sonic" FM-system (fremstillet under lieens fra RCA) og "Garrard" Billedr.ret med den lange leyetl~ Aile ARENA EJ modellerne er udstyret med de korte 90 originale amerikanske RCA cinescope billedr0r. RCA billedrererne i Arena EJ modellerne er forsynet med srerlig effektiv aluminisering, hvilket overfledigg0r den tidligere anvendte Ionfrelde og bevirker, at billedrl'lrets hals er yderligere afkortet, samtidig med at fokusering og lysstyrke er 100 pet. konstant under aile forhold. grammofonvrerk. Fjensyns Man ser kvaliteten og vtelger og radiomodtageren er tilkoblet det speeielle hejttaler Arena!Jernsyn ned. arrangement (1 stk. 12" og Dimensioner: h. 103 em, b. 1 stk. 5 X7" hejttalere), hvor 61 em, d. 46 em. 2445,00 ved der opm'i.s en lydgengivelse af hejeste kvalitet. Le RADIO-Nyt veres i teak og ned. Dimensioner: h. 97 em, b. 111 em, d. 52 em. Med "Garrard" 4-speed vek selstremsvrerk ,00 Radio. Fjernsyn. Musik m. m. Brande. TIf Giro

7 arv hjemmefra, men fof0vrigt passede hun godt pa sine penge. Hun blev siden storejendomsbesidder i Kabenhavn og benyttede ogsa sin rigdom til at se sig om i alverdens lande. Den store blandede handel. - Hvad handlede man med i "gamle dage?" - Faktisk alt muligt. Af de gamle regnskabsbager kan jeg se, at det var en stor, blandet handel, og det var almindeligt i den tid. Man var nodt til at have lidt af hvert. Der var juletr:espynt, dukker, legetoj fra Tyskland, lommeure, voltakors og meget andet. Voltakors var et metalkors, som stod i forbindelse med et lille batteri. Det skulle beskytte b:ereren mod sygdom - altsa kunne man spare l:egeudgiften. Jeg husker ogsa, at vi solgte betydelige m:engder Hamoes harvand. Vi havde eneforhandling, og kunderne kom langvejs fra for at sikre sig dette vidundervand, der fremmede harv:eksten. am der var s:erligt mange skaldede m:end pi den tid, husker jeg ikke. I forretningen kunne man ogsi kabe kranse, stukne med perler og med et religiast motiv under glas. Men i hovedsagen handledes der med manufakturvarer. Lagenl:erred og tvist1:erred blev afsat i hele ruller. Dengang n0jedes man ikke med at kabe nogle fa meter. Der var ogsi kjolestoffer afmilt i 10 eller 12 alen, alt efter kundens starrelse. Til disse stoffer var lagt foer, kantebind, h.r:gter, tdd og iavrigt alt, hvad der skulle bruges til kjolens syning. Det var noget i retning af selvbetjening. Her i forretningen blev der ogsi handlet med galanterivarer og med cykler. Min far havde ogsi i mange ar Tuborg aldepot, og der blev handlet med cigarer. Kroen for eksempel k0bte hele sit forbrug her. Af de gamle bilag kan jeg se. at cigarerne dengang kostede 5-7 0re, de allerfineste gik op i 10 are - ja, det var dengang. 01depotets blanketter som regninger. Far var en meget sparsommelig mand. I mange ar brugte man s:'!.ledes Tuborg fabrikernes sma blanketter som notaer i forretningen. Under det faste hoved: "Drik Tuborg 01" skrev man sa de yarer, kunderne kobte. Og man tog ikke hensyn til, om det tilf:eldigt var en afholdsmand, der siledes fik en lidt m:erkelig opfordring med sig hjem. Ingen reklame for forretningen. Iavrigt var min far i mange henseender en m:erkelig mand, furts:etter Kaj Jorgensen. Han ville siledes ikke reklamere for forretningen. At jeg s:elger mine kunder gode yarer er mlo bedste reklame, sagde far. End ikke firmaskilt kom op - far i 1922 et skilt forkyndte, at her havde "Magasin" til huse. Der matte ikke sta Charles J0rgensen. Ved siden af de mange repr:esentationer havde far ogsa Varelotteriets kollektion, han var forretningsf0rer for Hedeselskabets lokale afdeling i 30 ar, repr:esentant for forsikringsselskabet Danmark i 26 :lr. Lotteriet og forsikringen styrede han pi en m:erkelig made. Han n:ennede saiedes ikke, at nogen lodseddel gik tilbage til hovedkontoret, si ville han hellcrc selv beholde den. Nar en forsikringstager opsagde forsikringen, gay han ikke meddelelse videre til forsikringssel- Charles Jergensens forretningsejendom skabet, men betalte selv pr:emiebelobet -- for at selskabets portef01je ikke skulle dale! - Far var ogs:'!. i flere perioder medlem af sogneddet, medlem af bestyrelsen for Handv:er kerforeningen og i godt 30 <ir bankddsformand i Brande Bank. Sa han havde nok at se til ved siden af forretningen. Det f0rste "udsalg" blev holdt uden Charles J0rgensens vidende. Det var et fast princip hos far, at han aldrig ville holde udsalg. De Yarer, som ikke kunne afs:ettes til normal pris, blev pakket ned i store kasser, og der var efterhinden samlet et betydeligt lager. Da far en gang umiddelbart efter den farste verdenskrig var ude at rejse, fik jeg min mor overtalt til at foretage en hurtig realisation af de mange ukurante ting. Det var et dristigt skridt, men jeg skal love for, der kom gang i sagerne. Pi ganske kort tid blev alt udsolgt. Gamle habitter, JULEGAVER i Jotografter og Jotoudstyr TIL Bryllup album barnedab rammer selskabsfoto kameraer teknisk foto fotoliteratur m. m. POUL LUND Atelier og fotohandel. 11f. 51. Brande Alt fotograferes otleralt - alt i fototilhehor

8 en~»skjold Burne Vin«fJii Pwvd 1uie&wi vii sikkert vrere resultatet af falgende tilbud: Rodvin, Monopol rouge, 13 pct. pro 1/ 1 fl. kr. 6,65 Rodvin, samme (den m. tyren) Pl'. Ph Itr. kr. 11,65 Hvidvin, Mon. blanco, 13 pct. pl'. I., Itr. kr. 12,65 Madeira, Malmsey (5 ar gl.) pro 1/ 1 fl. kr. 9,95 Portvin, Poker Port, (A-vin) Pl'. 1/1 ltr. kr. 9,95 Vermouth, Bastiani fra Torino, pro 1/1 ltr. kr. 12,95 Cognac V.S.O.P Pl'. 1,.2 fl. kr. 20,35 Kirsebrervin i morsom klukfl. pro 1/ 1 f1. kr. 6,75 Gratis udleveres "SKJOLD BURNE"s brochure, del' foruden billige tilbud indeholder opskrifter pi\. 8nsk Dem noget godt juleglogg, punch, boyle, brunekager og klejner. CENTRUM Langballe & Hjersing TELEFON 400 -og julemanden er sikkert parat til at opfylde eet EllIeI' maske flere af Deres mange 0nsker om en god og fornuftig julegave - k0bt hos BRANDE TRJE LASTHAN DEL Afs Brande - Telf. 430 (3 lin.) - Giro "". ~... n\: '01 ~ ~ CHARllS BRtENSEMS 1m. BRANDE TRlELAST. BYGNINGSARTIKLER ST0BEGODS BRlENDSEL OG FYRINGSOLIE Telefon udenfor kontortid: siifremt vi ved de nu forestaaende jule indk0b rna have forn0jelsen a t vise Dem, hvad vi i ar kan tilbyde af gode og nyttige julegaver Gaver oplregges i fikse alsker Gavekort udstedes pit ethvert bel0b. t0mmerhandler Bent Nielsen 430 a Viggo Nielsen a disponent Holger Mehlsen 432 a formand Peter.Andersen 409 \. J } 6

9 lyse og med morke kanteband ved revers, lommer og a:rmeopslag, gik for kr. stykket; men der var rigtignok lagt i kakkelovnen til os, da far kom hjem. Min far var efter vore dages begreber alt for eftergivende. Han ville saiedes ikke sende regninger ud, og kunne han ma:rke, det kneb for en kunde, ville han hellere sia en tyk streg over belobet end miste forbindelsen. Efter fars dod matte vi soge at fa en mindelig ordning med nogle af vore kunder. Jeg husker en regning, som vi matte pra:sentcre for en nu afdod gardmand. Det var et belob med et firecifret tal. Forstaeligt nok studsede manden lidt, men fa dage efter blev jeg tilkaldt, og sa talte han de mange penge op pa et bord, sagde tak for krediten - og handlede fortsat hos os. Fornylig havde vi en and en pudsig oplevelse. En dame fra Lolland pnesenterede sig som gammel kunde i forretningen. Hun havde i 1917 kobt sit brudeudstyr og dokumenterede det ved at fremla:gge det blyantskrevne stykke papir. Men hun ville dog forta:lle, at nu kunne sengetfljet ikke holde mere. Jeg matte bed rove hende med, at garantien na:ppe kunne ga:lde efter 41 ars forlob. At forretningslivet var lidt anderledes i "gamic dage" end nu, fremgar af et lille tra:k, som Thomas Ska:rlund har fortalt. Charles Jorgensen og L. Thaarup var i nogle ar naboer. Det skete na:sten dagligt, at de to naboer, kolleger og konkurrenter - om man vii, sad i smogen mellem de to huse og droftede dagens begivenheder over et glas 01. De var na:ppe enige, men kom godt ud af det med hinanden. Der var en vis hygge over dette forhold. Ligesom der var hyggestemning, nar byens borgere modte hinanden pa spadsereturen i hovedgaden. Fra buede ruder til moderne udstillingsvinduer. I de forste ar var der en forholdsvis beskeden omsa:tning. De gamle kasseboger viser altid afrundede tal for dagens salg: 10 kr. 15 kr., enkelte dage lidt mere, andre lidt mindre. Med 100 kr. i kassen var det en meget stor dag. Den dag jeg blev fodt, siger Kaj Jorgensen, kan jeg se, at der var 20 kr. i kassen. Pa dgiftssiden star 20 kr. til jordemoderen. Et andet sted i kassebogen stir som udgift: en halv gris 18 kr. Mor var en stor okonom. Der blev saiedes aid rig kobt pala:g. Al den slags lavede hun selv, ligesom hun sorgede for syltning og henkogning. I mange ar var forretningslokalet et beskedent rum ud til gaden med bagved liggende lagerlokale. I 1905 foretog far den forste udvidelse. De rundbuede, sma ruder blev aflost af mere tidsvarende vinduer. Udstillingsproblemerne var ikke sa store. Der blev lagt nogle stabler stofruller ind i vinduet, og de fik lov til at ligge, indtil der blev brug for dem i forretningen. I Kaj Jorgensen 1930 blev der gennemfort en modernisering og yderligere udvidelse, og senere er der med korte mellemrum sorget for, at forretningen kunne svare til de krav, der stilles til moderne forretningsforelse. Min far naede lige at opleve forretningens 50 ars jubilxum i 1933, siger Kaj Jorgensen. Han var alvorligt syg, men han kunne alligevel gla:de sig over den megen virak, som stod omkring ham. Nu har vi andre forsogt at leve op til den standard, han reprxsenterede; det er ikke let, men jeg haber, at jeg sa nogenlunde har kunnet fylde min plads. Det er spxndende ved et jubila:um sa at sige at ga bag Ia:ns, at se tingene i et kendt perspektiv. Maske er indtrykkene lidt spredte, men de er dog med til at danne et billede af en bys trivse!' T h. J. Byens st0rste udvalg, nir det g~lder ISENKRAM K0KKENUDSTYR GAVER Th. Willemsen BRANDE ISENKRAMFORRETNING Volmerhus. Telefon 41 GLAS OG PORCEL.lEN,

10 Er Deres jule0nske eget hus? OLAF POVLSEN Trikotagefabrik Telf BRANDE - Telf. 555 Se da de 6 eenfamiliehuse, del' er opfort i det nye kvarter (Sl!lndervrenge) meljem Falckstationen og Stadion. Del' er projekteret endnu 14 huse, som agtes opfort i Husene er rummejige og srerdeles vejindrettede, de er opfl!lrt af fl!lrsteklasses materialer, med srer Jig hensyntagen til varmeisoleringen. Husene indeholder stor stue, sovevrereise, 2 bornevrereiser, stort velindrettet spisekl!lkken, badevrereise, rum for cykier og barnevogne, viktualierum. Brande Materialhandel vi G. FISCHER - TELEFON 55 Kolonial - Material Kemikalier og sygeplejeartikler SHELL SERVICE-STATION Bent Madsen Vejlevej, Brande - Telefon 390 Varmesystemet er en kombination meljem caloriefereopvarmning og aim. centralvarme. Calorieferen er en Ribe ojiecalorief ere, del' giver en god og I!lkonomisk opvarmning, hvilket hal' vist sig ved de igangvrerende anlreg. Prisen pi\. husene bjiver ca kr. inci. grund, salgs og prioritetsomkostninger, Jigesom del' til husene horer el-komfur og Miniferm vaskemaskine. Finanseringen: Forste priorietet kl'editforening, anden priol'itet hypothekforening, tl'edje pl'ioritet bank ellel' spal'ekasse. Den mdl. leje buyer ca. 170,00 kr. Skulle De fa lyst til at bo i det nye kval'ter, hvor del' er Iys - luft - god plads, kort sagt det ideelle kval'tel' for familiel' med born, kan De henvende Dem hos murennester W. Hahn Jensen, ester AIle 7, Braude. Telf Jeg giver gerne ydel'ligel'e oplysningel' uden forbindende. Arbejdet udfores at nedenstaende handvrerkere: Murerarbejdet: W. Rahn Jensen Snedkerarbejdet: S. Enkelund og V. Fastel'holt. Torurerarbejdet: L. Madsen Blikkenslager og sanitet: H. Madsen & Son Varme: Rahbek & Son ~Ialerarbejdet: S. Sorensen og A. Larsen El-installation: A. Simonsen Arkitekt: ViIh. Thorn

11 SKOLEMINDER AI Aksel J. Knudsen Nar redaktionen af Brande Jul opfordrer en nylig pensioneret skolemand til at yde et bid rag til heftet, og nlir samtidig den realskoleform, han har vreret knyttet til i 41 ar (bortset fra en 5-arig periode i udlandet og som foredragsholder i indlandet), Hr nye rammer om sit dagligliv, kan man vente en beretning, der dels er personlig og dels saglig, saledes at de personlige oplevelser i den gamle, nu afgaende skoleform belyser de saglige for hold inden for denne. Lad da den personlige og den saglige skildring smukt ga hand i h<'l.nd, selv om det vel er forstleligt, at eftertrykket nok mest kommer til at ligge p<'l. det personlige, bl. a. ogsi med den forstielige begrundelse, at man jo nu i en arrrekke har dr0ftet skolestruktur og ny skolelov i det uendelige, sa skolesagforhold nogenlunde mi forekomme lreserne bekendt. Endelig er Brande Jul jo ikke et predagogisk tidsskrift med forum for skoledr0ftelser. Alts<'l. til det personlige med strej lys mod det saglige. Det er i ar netop 60 ar siden, jeg begyndte min skolegang i fmken Jorgensens "pogeskole" pa 0sterboulevard i garnisonsbyen Nyborg. Men boglig interesseret var jeg lrenge, for jeg kom i skole. I hjemmets stuer var der mange bogreoler, og disse hoje futteraler med mange tingester i hvert futteral af forskellig h0jde, tykkelse og farve 0vede en uimodsuelig tiltrrekning pi den 2-<'I.rige, som imidlertid fik smrek over fingrene, nar han ville tage disse sprendende tingester ud til nrermere beskuelse. Men nar man var ene i stuen, var der jo heller ikke nogen til at smrekke over fingre, og sa tog man tingesterne ud. Og da man var i den alder, hvor man tog smagspr0ver p<'l. al ting for at indlede bekendtskaberne, satte man trenderne i bogbindet og tyggede vrek, til der var en halvmkel i bindet, hvorefter man tog fat pa nreste bind for at fa erfaring for, om det smagte bedre. Denne bogforslugenhed har holdt sig forelobig pa 64, <'I.r, om end i en and en form! Pogeskolens indgang l. i en port, hvori en grovsmed ofte skoede heste, sa det var ofte et interessant eksperiment, hvorvidt man turde smutte forbi, n:lr den sorte smed holdt den vreldige hests ene ben i sk0det, mens han trakterede hestehoven med en mregtig hammer. Efterhanden blev man dog modigere. Og skolevejen til pogeskolen var sprendende, for "boulevarden", som gaden dengang hed, fordi den var bred og havde herligtvoksne kastanietrreer til grrense mellem stenbro og fortov, havde altid oplevelser at byde pa, specielt nar der var marked, og mange kom til bys, eller nar soldaterne kom marcherende, eller nar de brune kastanier faldt ned eller blev hjulpet dertil af drenge og piger, der kunne bruge clem til mange ting. I pogeskolen tilegnede man sig lresningens uhyre spxndende kunst, og allerede efter et.irs forj0b blev man optaget i Nyborg kommunale realskoles f0rste klasse. Og dermed begyndte min forbindelse med den danske realskole, altsa for 59 ar sid en, en forbindelse, der skulle blive intim og f0rst ophore for et par maneder sid en. Det var f0r mellem- og realskolens tid. Meliemskolen blev forst p<'l.budt ved loy i 1903, og det f0rste hold til mellemskoleeksamen dimitteredes ved denne skole i 1907, samme ar som jeg bestod den gammeldags prreliminrereksamen som 15-:1.rig og som skolens sidste prreliminrereksamenshold. Nyborg realskole var en skole, hvortil man betalte m<'l.nedlige skolepenge, nar man da ikke var lrererson som jeg, der gik frit. Skolen var ikke stor, men havde 8 klasser til prreliminrereksamen. Der var ingen optagelsespmve. Det var de mere velhavendes skole. Eleverne blev ofte gamle (relativt), for de fik prxliminxreksamen. Og det var i min tid udelukkende en drengeskole. F0rst med mellemskolens indf0!else rendredes skoleformen, s<'l. kun de bogligt begavede blev optaget. Til gengreld fik de ogsa adgang ganske uafhrengig af faderens pengepungo Og det savel piger som drenge. En stor og prisvrerdig rendring, der bewd opstigningsmuligheder for aue born uafhrengig af stand, klasse eller penge, n:lr blot deres evner berettigede dem dertil. Ogsa undervisningsprreget rendredes. Der skulle ikke opgives sa store pensa i de forskellige fag som til prreliminrereksamen. Mellemskoleeksamen og realeksamen blev arspr0ver i stedet for som f0r at slrebe med flere lxsears stof til prreliminrereksamen. Ogsa tilegnelsesmetoden rendredes, og vregten lagdes ikke sa meget pa terperi og udenadslreren, men lrereren tilpligtedes at forklare og fortrelle og gennemgli stoffet omhyggeligere, hvad der levnedes mere tid til med det mindskede pensum. Altsammen til det bedre. De mange pigers tilstedevrerelse i klasserne og p<'l. legepladsen gay ogs<'l. skolen en noget anden karakter, end da den helt var drengeskole. De voldsomme lege, slagsm<'l.lene i og udenfor skolen blev frerre, uartighederne og de dermed folgende pryglescener i klasserne blev sjreldnere og h0!te efterh<'l.nden helt op, ogsa fordi eleverne arbejdede med st0fre lid og interesse. Et mere kammeratligt forhold mellem lrerer og elev opstod, s<'l. skolen nrestea ikke var til at kende igen, da jeg i 1917 blev vikar i tysk pi min gamle skole umiddelbart efter lrerereksamen_ Mon det gar at berette nogle realskoleminder fra min barndoms skole i Nyborg? Nyborg var jo dengang en garnisonsby. En gang om ugen stillede regimentsmusikken op pa byens torv foran kommandantboligen og spillede de herjigste orkesternumre dirigeret af den store og statelige lojtnant Knudsen. Lojtnant Knudsens born var meget musikalske. Landskendte navne er to af dem: Johan Hye Knudsen og Ernst Hye Knudsen. Festligt var det ogsa, nar militxrmusikken lod i Nyborgs gader, idet regimentsmusikernes hele orkester gennemvandrede gaderne under fuld musik, nar en eller anden historisk dato skulle mindes. En lang hale af drenge fulgte altid med hele vejen rundt. Lojtnant Knudsen var realskolens sanglrerer, respektindgydende og dygtig. Under krigen meuem Rusland og Japan i legede vi drenge jo krig i frikvartererne, der var adskilligt lrengere end nu. Da jeg var lille, morkharet og brun0jet, matte jeg naturligvis vrere japaner, mens de blonde kom pa russerholdet. Der var noget, der hed Port Arthur-granater: fosfor, krudt og andre smaeksplosive stoffer puttet i en "granat" pi en too res storrelse. De kunne herligt knalde og sprutte og lugte, nar man tddte' pa dem, Gale Kis i min klasse fik den storartede ide at anbringe fire granater under matematiklrererens stoleben udfra den erfaring, at vedkommende lxrer ikke plejede at flytte sin stol, nar den stod i en passende afstand fra katederet, nar han kom ind i klassen, Meningen var at forsoge at fa denne l:crer, der holdt skolens bedste disciplin, til at blive lojtende gal. Vi syntes, det var forsoget vrerd. Lrereren kom ind, satte sig. Aile 4 granater knaldede p<'l. een gang, men lxreren darligt blinkede med ojnene, tog, som han plejede, sin 9