Notat. Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Skovvej Hinnerup. Tlf

Transkript

1 Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Skovvej Hinnerup Tlf november 2012 Sagsbehandler: Hanne Nedergaard Tlf Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Børn og Skole Danstrupvej Ulstrup Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr.

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Det overordnede rammegrundlag for it-strategien Målgruppen for it-strategien Opgaven med implementering af it Den digitale parathed i Favrskov Kommune Børne- og ungepolitikken som overordnet vision for it-strategien

3 Lillesøster fortæller glad, at de har været på tur. Udover madpakker har de haft digitalkamera og tablets med i rygsækken. De har googlet for at finde ud af mere om myren - hvordan kan så små dyr bygge så store myretuer? De har taget billeder, printet dem ud og lavet små plancher, da de kom hjem til børnehaven. Og lillesøster har været fotograf på turen. Billederne er lagt ud på forældreintra, så dem skal de se, straks de kommer hjem. Storebror har i 8.d arbejdet med kommunalpolitik emnet var børn og unges fritid. Eleverne har lavet interviews med mobilen og spørgeskemaundersøgelser i om vaner og forventninger. Data behandler de i et regneark. I lighed med de lokale politikere laver de blogindlæg om udvalgte temaer. Grafer og klip fra interviews indgår i disse indlæg. Forældre, politikere og andre interesserede inviteres til at kommentere på blogindlæggene og eleverne opfordres til at se på politikernes blogs, så de kan kommentere på indhold, som matcher klassens tema Baggrund Denne it-strategi for Børn og Skole fokuserer på, hvordan it og digitale medier kan integreres i hverdagen for de 0-18 årige 2 i Favrskov Kommunes institutioner. Ovenstående fremtidsfortælling er et eksempel på, hvordan det kan ske i praksis. Med denne strategi skabes der på it-området en rød tråd fra dagpleje- og vuggestue frem til overgangen til ungdomsuddannelsen. Anvendelse af it og digitale medier skal øge det faglige niveau og den digitale dannelse, så børnene og de unge bliver medborgere i den digitaliserede verden. It og digitale medier skal tænkes ind i de lærings- og dannelsesmæssige mål, som er grundlaget for vores dagtilbud, skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Læring skal forstås som både uformel og formel læring. Børn og unge udvikler sig og tilegner sig nye færdigheder både gennem formel og uformel læring. Den uformelle læring er ofte en nødvendig forudsætning for den formelle læring. De erfaringer omkring it og digitale medier, som børnene tilegner sig allerede i dagtilbud, kan understøtte læringen, når børnene starter i skole. Dannelse skal forstås som normer, spilleregler og redskaber, som børnene og de unge tilegner sig, så de kan handle i den digitaliserede verden (fx i forhold til brug af sociale medier). Men arbejdet med læring og dannelse er to sider af samme sag og kan derfor ikke adskilles i praksis. Brug af it er for de fleste børn og unge en naturlig del af deres dagligdag. Børn og unges brug af it knytter sig til udvikling af begreber og skaber socialt samvær omkring computer, spilkonsoller og mobiltelefon. Flere digitale redskaber har i dag en brugerflade, der gør, at børn i en tidlig alder kan anvende redskaberne, og at redskaberne kan være med til at udvikle børnenes motorik, fortrolighed med mediet og opøve færdigheder af mere faglig karakter. Der er i den seneste tid kommet mere og mere fokus på, at kvaliteten i dagtilbuddene er af afgørende betydning for den videre skolegang 3. I forhold til læring viser under- 1 Flere fremtidsfortællinger er beskrevet i strategien for dagtilbud og strategien for skole og fritid 2 Børn og Skole vil dog i første omgang have hovedfokus på 3-6 års området, men sideløbende igangsætte mindre projekter på 0-3 års området (i praksis vil det være omkring 1½-2 års alderen, at der så småt kan påbegyndes initiativer). 3 Se bl.a. Niels Egelund, Folkeskolens udfordringer, 2011, Aarhus Universitetsforlag 3

4 søgelser, at det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Det er her, at barnet tilegner sig de grundlæggende kompetencer og den viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år 4. Alle daginstitutioner arbejder i dag målrettet med at gøre førskolebørnene parate til livet i skolen. Det gælder bl.a. i forhold til udvikling af sprog og sociale kompetencer. Her vil den pædagogiske it kunne komme til at spille en væsentlig rolle. Når børn i førskolealderen beskæftiger sig med it, udfordres børnene i forhold til sociale udviklingsaspekter, begrebsdannelse, kommunikation mv., og der skabes grundlag for smidig overgang til barnets skolestart, hvor it spiller væsentligt ind i den digitale skole. Børnene vil ved denne fokusering være mere læringsparate, da de er blevet bekendte/fortrolige med anvendelse af it i forskellige pædagogiske processer. Brug af it og sociale medier, eksempelvis videokommunikation med skolen, kan yderligere bidrage til at lette overgangen mellem dagtilbud og skole, da børnene udover fysiske besøg har set/snakket med skolen/sfo en flere gange. Brug af it og medier skal derfor være en del af dagtilbud, fritids- og undervisningstilbuddene, da omgang med medier er både meningsskabende og meningsgivende. It kan i mange situationer på en underholdende og udviklende måde stimulere børnenes fantasi, kreativitet og humor. Et andet vigtigt perspektiv er, at der er en gruppe af børn og unge, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra, der kan styrke egen læring og udvikling. I forhold til den resterende børnegruppe kommer disse børn og unge til at mangle fortrolighed med de digitale redskaber samt mangle den viden, som brug af digitale medier giver. Daginstitutionerne, skolerne og fritidstilbuddene skal derfor arbejde bevidst og målrettet mod, at der skabes sammenhæng mellem børnenes og de unges brug af it i hjemmet og daginstitution/skole, så denne gruppe også stimuleres socialt og fagligt gennem brug af it. Derved kan de udvikle tidssvarende færdigheder og kompetencer og deltage på lige fod med andre børn og unge i det digitaliserede samfund. 2.0 Det overordnede rammegrundlag for it-strategien Dagtilbudsloven stiller ikke specifikke krav om, at der arbejdes med digitale medier i dagtilbuddene og i klubberne, men det fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraffer 5, at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring og, at klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.. Det vurderes, at arbejdet med digitale medier fremmer de intentioner, der fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraffer. På folkeskoleområdet er arbejdet med it en direkte lovbunden opgave: It skal integreres i alle fag. De læringsmæssige aspekter af denne udvikling er beskrevet i faghæfterne for de enkelte fag Fælles Mål 2009 samt Faghæfte 47 (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (Elevernes it- og mediekompetencer). De krav, der stilles til undervisningen i forhold til elevens faglige læring og personlige udvikling, hvor it er et centralt redskab i undervisningen, er beskrevet i faghæfterne. 4 Side 9 i Fremtidens dagtilbud, Ministeriet for Børn og Undervisning. 5 7, stk. 3 for dagtilbud og 65, stk. 3 for klubtilbud. 4

5 Rammegrundlaget udgøres yderligere af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , hvor der for folkeskolen beskrives fire indsatsområder: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Adgang til velfungerende it i undervisning. 3. Klare mål for anvendelse af it, digitale læremidler og læringsmål. 4. Forskning i it-baserede læringsformer. Med henvisning til aftalen om kommunernes økonomi for 2012 har Favrskov Kommune mulighed for medfinansiering ved investering i digitale læringsressourcer, da tilskudsordningen for 2012 er udmøntet i en 50:50 ordning, hvilket også forventes for de efterfølgende år Målgruppen for it-strategien Målgruppen for it-strategien er: Alle børn og unge fra 0-18 år i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Pædagogisk personale, lærere, forældre, PPR-medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet. 4.0 Opgaven med implementering af it Teknologi er med til at skabe vores verden, den er et grundvilkår, som ikke længere kan vælges fra. Derfor medfører de digitale medier ændrede krav og dermed nye mål for såvel børn og unge, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre. Opgaven i dagtilbud, skoler og fritidstilbud bliver at få rammesat aktiviteter omkring det pædagogiske arbejde med it, så brugen af it styrker fagligheden. Dilemmaet for medarbejderne er, at de i vidensamfundet ikke kan have overblik over alle tilgængelige kilder og værktøjer, samtidig med, at de skal fastholde og synliggøre de faglige læringsprocesser og mål for læringen. It har i denne sammenhæng et potentiale til at skabe tilgængelighed og overblik. Når digitale læringsformer er i spil, er det ikke nødvendigvis medarbejderen, der udarbejder en detailplanlægning af lege- og læringssituationen. Valgmulighed mellem lege- og læringsressourcer og arbejde med mere åbne problemstillinger, medvirker til, at børnene og de unge gennem deres problemløsninger udvikler egne planer for lege- og læringsaktiviteterne i samarbejde med og under styring og vejledning af medarbejderen. Derfor bliver det kun i særlige tilfælde eller situationer, at der er brug for, at medarbejderen detailplanlægger læringsaktiviteten. For at være rustet til de digitale læringsformer har alle skoler i Favrskov Kommune uddannet 1-2 pædagogiske it-vejledere. Denne kompetenceudvikling betyder, at alle sko- 6 I KL-aftalen er der aftalt, at kommuner skaffer adgang til den nødvendige it-infrastruktur, blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. Netværk er etableret i Favrskov Kommune, mens opbevaring og strømføring delvist er påbegyndt i 2012 Der er i Favrskov Kommunes budget afsat midler til pædagogisk it og effektiv it-infrastruktur. 5

6 ler har en medarbejder, der bl.a. kan anvende varierede mediepædagogiske metoder og inddrage disse funktionelt i undervisningen, og det forventes, at den pædagogiske it-vejleder udviser en proaktiv vejlederroller. Denne it-strategi lægger op til, at der ligeledes uddannes pædagogiske it-vejledere på SFO-området. Desuden uddannes pædagogiske it- inspiratorer på dagtilbudsområdet. For alle områder er rammesætning af de pædagogiske aktiviteter med it i fokus. 5.0 Den digitale parathed i Favrskov Kommune For at afdække den digitale tilstand i forhold til lærernes og SFO-pædagogernes parathed til at inddrage it og medier har der i Favrskov Kommune været foretaget en temperaturmåling gennem 5 fokusgruppeinterviews. Temperaturmålingen er blevet gennemført i marts 2012, som fire fokusgruppeinterview med lærere om inddragelse af it i undervisningen og et fokusgruppeinterview med pædagoger om inddragelse af it i SFO'en. Før interviewrunden modtog deltagerne en interviewguide med de spørgsmål, der skulle drøftes. Interviewdeltagerne blev udpeget af den enkelte skoleledelse, som repræsentanter for gennemsnittet blandt skolens lærere/pædagoger, hvad angår it-kendskab og inddragelse. Respondentgruppen er derfor hverken frontløbere på it-området eller sene ibrugtagere 7. Interviewmaterialet giver indblik i, hvordan it og medier på nuværende tidspunkt benyttes i undervisningen, til forberedelse, videndeling og differentiering. Herudover belyser materialet, hvordan it-aktiviteter aktuelt organiseres og gennemføres på SFO-området. Det antages, at de tendenser, der ses i pædagogernes arbejde med it i SFO, også vil være gældende for det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Den største barriere for at anvende it i undervisningen er manglende adgang til velfungerende it. Fokusgruppeinterviewene peger på, at hvis der er velfungerende it til stede i undervisningen og i SFO'en, bliver den anvendt. De interviewede lærere og SFO-pædagoger har en positiv indstilling til at anvende it. De argumenterer med, at børn og unge har en naturlig omgang med it, og at det omgivende samfund i stor stil anvender it. Det er derfor også naturligt at inddrage it i undervisningen og i aktiviteterne i SFO'en. De interviewede lærere peger på, at it skaber mulighed for variation og mangfoldighed i forhold til indhold og arbejdsmetoder. Inddragelse af it motiverer eleverne og giver lyst til læring. Det udnyttes i forhold til undervisningsdifferentiering og kommer såvel svage som stærke elever til gode. De interviewede lærere har generelt vanskeligt ved at italesætte en sammenhæng mellem brug af it og styrket faglighed. Det fremhæves, at it kan frigøre læreren til at koncentrere sig om fagligheden, da it kan forkorte arbejdsprocesser lærere og 4 SFO-pædagoger fra i alt 13 af kommunens skoler har deltaget i interviewene. 6

7 De interviewede lærere anvender it i forberedelsen i større eller mindre grad afhængigt af, hvor langt skolen er nået på it-området. Skoleintra anvendes til kommunikation, Skolekom og EMU 8 til inspiration. De interviewede lærere udtrykker stor tilfredshed med tilstedeværelsen af de pædagogiske it-vejledere, som bidrager med inspiration og fremmer videndeling. De interviewede SFO-pædagoger har på nuværende tidspunkt ikke overvejet at anvende it bevidst til at fremme et barns sociale og faglige udvikling. De interviewede SFO-pædagoger giver udtryk for, at de voksnes kontakt med barnet gennem it-aktiviteter er interessestyret og efterlyser en pædagogisk it-vejleder i hver SFO. Sammenfattende indikerer undersøgelsen, at medarbejderne generelt er meget motiverede for at inddrage it, dog peger flere på, at det er af afgørende betydning, at it opleves som velfungerende. Manglende udstyr betragtes i denne sammenhæng som en udfordring. Der ser ud til stadig at være en kompetencemæssig udfordring i det forhold, at mange respondenter har svært ved at italesætte sammenhæng mellem it, faglighed og potentiale for barnets udvikling. Der udtrykkes generelt samme tendenser for både lærere og SFO-pædagoger. Der kan læses mere om den generelle digitale parathed i strategien for dagtilbud samt strategien for skole- og fritid. 6.0 Børne- og ungepolitikken som overordnet vision for it-strategien Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik er den overordnede vision for itstrategien. Med implementering af it-strategien indfrier vi visionen om, at institutionernes kerneydelser på én gang retter sig mod børnenes og de unges aktuelle liv og bidrager til en solid base for børnenes og de unges fremtid som voksne. Opgaven løses i tæt samarbejde med forældre. I forlængelse heraf peger Børne- og ungepolitikken på it som et af nutidens grundlæggende kundskabs- og færdighedsområder for børn og unge. Med implementeringen af it-strategien bliver it et redskab i undervisningen og i det pædagogiske arbejde på linje med andre redskaber. It er en stor del af børn og unges hverdag og gennem rammesatte it-aktiviteter både i dagtilbud, skole og klubber bidrager it til at sikre en solid base for børn og unges liv nu og i fremtiden, som visionen tilsiger. For at sikre, at it og digitale medier integreres i hverdagen for de 0-18 årige har Børn og Skole udarbejdet nedenstående overordnede mål. Børn og Skole ønsker: At alle børn og unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer gennem it. At it bruges bevidst til at stimulere kreativitet og nysgerrighed. At digital dannelse er en integreret del af børn og unges omgang med it og medier. At skabe samspil mellem digital leg og læring i dagtilbud, skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelse. At skabe synergieffekt mellem læring i det formelle og uformelle lærings- 8 En undervisningsportal for grundskole og ungdomsuddannelserne. 7

8 rum. At sikre en målrettet indsats for børn og unge, der ikke møder den digitale verden i hjemmet. Allerede nu indfaser Favrskov Kommunes skoler forskelligt digitalt udstyr, som børnene og de unge bruger i deres hverdag som pædagogiske læremidler. Denne udvikling skal udnyttes til at fremme læringen for alle børn og unge, herunder også børn og unge, der har et svagere udgangspunkt for at læse end gennemsnittet. Bilaget om skole- og fritidsområdet er næste skridt i implementeringen af digitale læringsformer og digital dannelse på området. I forbindelse med udmøntning af Børneog ungepolitikken er der desuden lagt op til, at der i de kommende år skal lægges en udviklingsplan for it som en del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Bilaget vedrørende it-strategi på dagtilbudsområdet er et bud på en sådan udviklingsplan. Implementeringen af de overordnede mål ovenfor beskrives dels i it-strategien for dagtilbud (bilag 1) og dels i it-strategien for skole- og fritidsområdet (bilag 2). Begge områder vil konkret have fokus på følgende indsatsområder/faser: a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling d. Digitale lege- og læringsformer e. Styrke faglighed med bevidst it-støtte f. Styrke inklusionen og undervisningsdifferentiering For hvert indsatsområde opstilles formål, mål, handling samt evaluering. 8

9 Bilag - dagtilbud Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning - dagtilbudsområdet Dagtilbuddenes digitale parathed Indsatsområder på dagtilbudsområdet Synlige mål Adgang til velfungerende it for alle Kompetenceudvikling/styrke faglighed med bevidst it-støtte Digitale lege- og læringsformer Styrke inklusionen

10 1.0 Indledning - dagtilbudsområdet Børnene i børnehaven Hurlumhejhuset laver mandag små skuespil, om hvordan man tackler forskellige konflikter: hvordan deles man om legetøjet, hvad sker der, når man snakker i munden på hinanden? De optager de små skuespil med digitalkamera og ser efterfølgende optagelserne og snakker om episoderne. Om tirsdagen skal der tegnes på computer: Alle i børnehaven har fået en ven, som de skal tegne en tegning til. Tegningerne bliver til en lille bog om venner hvad vil det sige at have en ven? De store børn samles om eftermiddagen i storbørnsgruppen og spiller borgstavernes lyde. Bagefter læser de bøger på ipad. Onsdag er der lavet en lille tarzanbane i puderummet. Nogle af de traditionelle øvelser er skiftet ud med boldspil på Kinnect og spil på ipad. Om torsdagen bages der boller til eftermiddagsmaden der bliver søgt på google og fundet en opskrift og snakket lidt om, hvordan man vælger, når der kommer så mange opskrifter frem. De voksne og børnene prøver at finde forskelligt bagværk til forskellige højtider og laver en lille bagekalender, så alle ved, at der skal bages pebernødder til jul og fastelavnsboller til fastelavn. Om fredagen er det tur-dag. Udover madpakker er der altid digitalkamera og tablets i rygsækken. Der googles, hvis børnene møder noget, de ikke har set før. Der tages billeder af en masse forskellige dyr og blade, som printes ud og laves til små plancher, da børnene kommer hjem til børnehaven. Nogle af børnene har været fotografer på turen. Billederne bliver lagt på forældreintra, så forældre kan snakke med børnene om turen, når de kommer hjem 9. 9 Gennemgangen viser hvordan it og digitale medier inddrages i arbejdet med alle læreplanstemaerne. 10

11 Denne del af strategien fokuserer på it som en naturlig del af børns leg og læring i dagtilbud. I daginstitutioner og i hjemmet gør børnene sig de første erfaringer med at forstå og bearbejde deres omverdens oplevelser via digitale medier. Mange børn starter deres digitale færd inden de fylder to år. Det er derfor vigtigt, at der allerede i daginstitutionerne er fokus på den digitale dannelse. I daginstitutioner handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er at skabe optimale læringsforhold for alle børn således, at børnene lærer nye sider af it som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i daginstitutioner skal bidrage til, at børnene, trods deres forskellige vilkår får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it. Brugen af it-ressourcer kræver, at det pædagogiske personale tager et aktivt til- og fravalg af medie og metode. Der skal rettes en særlig opmærksomhed mod den rolle it kan spille for at stimulere børn med særlige behov. Dette skal gøres ved at sætte målrettet ind i arbejdet med begrebsdannelse og sociale kompetencer i et inkluderende perspektiv. Dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune har igennem den seneste tid drøftet pædagogisk it i dagtilbud, og emnet har bl.a. været tema på dialogmødet mellem Børne- og Skoleudvalget og forældrebestyrelserne i foråret Med denne strategi konkretiseres det pædagogiske arbejde med it. I it-strategien for dagtilbud vil der konkret være fokus på følgende 5 indsatsområder/faser 10 : a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling/styrke faglighed med bevidst it-støtte d. Digitale leg- og læringsformer e. Styrke inklusionen Indsatsområderne beskrives nedenfor i afsnit 3.0. Implementering af indsatsområderne kan ske områdevis og/eller i flere tempi. 2.0 Dagtilbuddenes digitale parathed Den pædagogiske it i dagtilbud er for alvor kommet i fokus inden for det seneste år. Professionshøjskolen UCC har i 2011 undersøgt kommunernes digitaliseringspolitik på dagtilbudsområdet 11. Undersøgelsen viste, at ingen danske kommuner for alvor prioriterer digitale medier som en del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Der er dog efterfølgende i gangsat initiativer i mange kommuner. 10 Lignende indsatsområder beskrives i it-strategien for skole- og fritidsområdet. 11 Se hele rapporten i nedenstående link: 11

12 Professionshøjskolen UCC anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at: kommunerne etablerer handle- eller strategiplaner for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene med henblik på at udvikle børns kritisk analytiske medieforståelse og digitale færdigheder eller kort sagt - digital dannelse udvikling og dokumentation af læreplaner digitaliseres og implementeres i dag tilbuddenes pædagogiske arbejde med henblik på at udvikle børns mediekompetencer og digitale dannelse børns digitale kompetencer gøres til et fokuspunkt i læreplanerne på linje med deres sociale, motoriske, sproglige udvikling, arbejde med kulturelle udtryksformer mv. der stilles krav til dagtilbudspersonalets digitale kompetencer ikke mindst ledernes der udarbejdes formelle planer for det pædagogiske personales efter- og videreuddannelse digitale kompetencer og udviklingsprojekter gøres til obligatorisk tema i medarbejderudviklingssamtaler kommunale forvaltninger er opmærksomme på digitalisering i dagtilbuddenes pædagogiske miljøer i samme grad som i de administrative rutiner De ovenstående anbefalinger er i overvejende grad indarbejdet i vedlagte strategi, men tilpasset dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune. Enkelte institutioner i Favrskov Kommune er så småt begyndt at anvende it-værktøjer i forskellige pædagogiske sammenhænge, men i de fleste institutioner anvendes computerne mest til fx Pixeline spil mv., og it indgår ikke i en målrettet pædagogisk sammenhæng. Pædagogisk it har været drøftet med forældrebestyrelserne. Tilbagemeldingerne fra bestyrelserne tyder på, at man gerne vil implementere it i institutionerne og gøre det til en større del af hverdagen. Forældrene gør i deres tilbagemeldinger bl.a. opmærksom på: At teknikken skal fungere - der skal etableres den nødvendige infrastruktur. At it er et supplement i hverdagen ikke et mål i sig selv. At it kræver kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. At der ligger en stor ressource i forældregruppen, som der kan trækkes på. At it kan bruges i sociale sammenhænge. 3.0 Indsatsområder på dagtilbudsområdet Som beskrevet i indledningen vil denne it-strategi for dagtilbud se på forskellige indsatsområder. Nedenfor beskrives de enkelte indsatsområder: 3.1 Synlige mål Øget inddragelse af it i det pædagogiske arbejde kræver, at det pædagogiske personale er bevidst om, hvordan man rammesætter aktiviteter med inddragelse af it. Det er derfor vigtigt, at det synliggøres hvem, der gør hvad, i denne proces. 12

13 Formål: Forventningerne til ledelse, pædagogisk personale, børn og forældregruppe synliggøres. Mål: Alle enheder udarbejder en it-handleplan for, hvordan it inddrages i de enkelte institutioner. At dele af det pædagogiske arbejde rammesættes med brug af it. At idéer fra de enkelte enheder samles i et idékatalog (evt. web-side/blog), så der kan ske en tværgående idéudveksling enhederne imellem. Handling: Omstilling til digitale lege- og læringsprocesser forudsætter tydelige mål for børn, pædagogisk personale og ledelse. Forventningerne til de forskellige grupper synliggøres i enhedernes it-handleplan: Ledelsen skal: Skabe rum for de pædagogiske it-inspiratorer 12 som rådgiver for ledelse, det pædagogiske personale og forældregruppen. Benytte MUS som status for forventninger og kompetencer, der skal videreudvikles inden for leg og læring med it og digitale medier. Hvilken egen udvikling er der brug for? Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret leg- og læringskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede lege- og læringsmiljø. Udforme it-handleplan for hvordan enhederne forbedrer børnene til et digitaliseret samfund og offentliggøre den på institutionens hjemmeside. It-handleplanen revideres en gang om året. Drøfte den digitale læring i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole, så der bliver skabt samspil mellem læring i dagtilbud og skole. Det pædagogiske personale skal: Tilegne sig digitale lege- og læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af det sociale og legekulturen for børnene. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børns sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. De pædagogiske it-inspiratorer skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle i forhold til det øvrige pædagogiske personale. Være institutionens vågne øje og fremme praksisudvikling i forhold til digitale legeog læringsformer og digital dannelse. Deltage aktivt i udarbejdelse af en it-handleplan for enheden. 12 For ydereligere beskrivelse se

14 Børnene skal: Opleve at det er naturligt at vælge og fravælge brug af it i lege- og læringssituationer. Arbejde med it i en vekselvirkning, hvor de både forbruger og producerer it. Forældrene forventes: At motivere og understøtte børnenes udvikling til borger i et digitaliseret samfund. At få mulighed for at være ressourcepersoner, når det gælder implementering af it. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Der er udarbejdet it-handleplaner i alle enheder, som synliggør forventningerne til ledelse, pædagogisk personale, pædagogiske it-inspiratorer samt børn og forældre. Afrapportering omkring it-handleplanerne indgår i kvalitetsrapporten. Det fremgår af handleplanerne, hvordan der sikres selvevaluering. Handleplaner er offentliggjort på institutionernes hjemmeside. Den kvalitative evaluering: Indsatsen for leg og læring med it indgår i drøftelserne ved det pædagogiske tilsynsbesøg. Der ske en opsamling af tilbagemeldingerne, så tilkendegivelserne kan indgå i den efterfølgende indsats. 3.2 Adgang til velfungerende it for alle I arbejdet med pædagogisk it er det nødvendigt, at der etableres den nødvendige infrastruktur i den enkelte daginstitution. Det drejer sig fx om trådløst netværk og ekstra el-føring, som på sigt gør brugen af it uafhængig af bestemt hard- og software, så både institutionsejet og børnenes eget udstyr kan anvendes. Hertil kommer, at medarbejderne skal udnytte den nye pædagogiske teknologi til at indrette den pædagogiske hverdag, så den understøtter det enkelte barns udvikling som individ i det sociale fællesskab. Udbygning af daginstitutionernes infrastruktur knytter sig primært til etablering af trådløst netværk med dækning af hele det indvendige areal. Infrastrukturen skal som udgangspunkt tænkes sammen med institutionsejet it-udstyr. Men relativt hurtigt må det også her forventes, at familieejet udstyr skal kunne anvendes. For nogle institutioners vedkommende er supplerende el-føring nødvendig varierende efter behov. I det omfang it-udstyr knytter sig til ipads eller andre tablets, skønnes større supplerende elføring ikke at være nødvendig. For at have et samlet afsæt lægges der op til, at daginstitutionerne udstyres med et fælles indkøb af hardware. Formål: At alle daginstitutioner kan anvende it let og problemfrit. Mål: Etablering af it-infrastruktur i alle dagtilbud. 14

15 Handling: Favrskov Kommune etablerer trådløst netværk med dækning af hele det indvendige areal. For at have et samlet afsæt lægges der op til, at daginstitutionerne udstyres med et fælles indkøb af hardware. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Antallet af henvendelser til it-afdelingen vedrørende implementering vil i løbet af 12 måneder være på et normalt niveau. Den kvalitative evaluering: Eventuelle it-problemer drøftes løbende (fx under evt. på ledermøderne). 3.3 Kompetenceudvikling/styrke faglighed med bevidst it-støtte Det er vigtigt, at det pædagogiske personale har viden om, hvordan it-redskaber anvendes i det pædagogiske arbejde. I den sammenhæng viser erfaringer fra folkeskolen, at kompetenceudvikling af pædagogiske it medarbejdere vil kunne skabe grundlaget for den pædagogiske it proces. At understøtte et barns udvikling med it og medier forudsætter et kendskab til forskellige programmer, men især en indgående indsigt i, hvordan anvendelse af it og medier generelt rummer muligheder for at stimulere barnets udvikling. Det forudsætter, at det pædagogiske personale udvikler nødvendig indsigt i digitale dannelsesaspekter samt, at brugen af it i det pædagogiske arbejde kan åbne for nye rammer for børnenes personlige udvikling gennem nye typer af sociale aktiviteter, begrebsdannelse og kommunikation. Det pædagogiske personale kan ikke udvikle sådanne kompetencer gennem traditionel kursusvirksomhed i programkendskab. Det skal derimod udvikles gennem den forståelse og rammesætning for it-støttet leg og læring, som kan oplæres gennem praksis samt ved videndeling. Formål: At alle enheder får pædagogiske it-kompetencer, så den pædagogiske brug af it i lege- og læringssituationer understøttes. Mål: At det pædagogiske personale opnår pædagogiske it-kompetencer. Handling: Kompetenceudvikling af pædagogiske it-inspiratorer i hver enhed den pædagogiske it-inspirator står herefter for at uddanne sine kollegaer. Overordnet vil de pædagogiske it-inspiratorer få kompetenceudvikling med fokus på mediepædagogik. It-inspiratoren afslutter kompetenceudviklingen med en afsluttende skriftlig opgave. Opgaven skal omhandle, hvordan brugen af it kan styrkes i deres egen enhed (it-handleplan). Til støtte for denne udvikling kan oprettes digitale netværksgrupper. Her kan pædagoger videreudvikle deres kompetencer i online netværksgrupper med de pæ- 15

16 dagogiske it-inspiratorer. Dermed deles mange af erfaringerne fra arbejdet med pædagogiske indsatser med it digitalt mellem medarbejderne. For at få fuldt udbytte af de muligheder, it åbner for, skal det pædagogiske personale bakkes op med kompetenceudviklende aktiviteter i tæt tilknytning til den praktiske hverdag. Evaluering: Den kvantitative evaluering: At alle enheder har uddannet en medarbejder til pædagogisk it-inspirator 13 At brug af pædagogisk it afspejles i de pædagogiske læreplaner. Der sker opsamling i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: De pædagogiske it-inspirators rolle drøftes ved det pædagogiske tilsyn. Herudover drøftes de pædagogiske it-opgaver med den pædagogiske it-inspirator i forbindelse med MUS. 3.4 Digitale lege- og læringsformer Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden. 14 Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene. It-hardware rettet mod småbørn adskiller sig ikke fra traditionel it, dog har fingerbetjente skærme gjort anvendelse mere intuitiv, så koordination mellem mus og skærm ikke længere er i spil. Med hardware tænkes eksempelvis på bærbare pc er, projekter, interaktive whiteboards, interaktive borde, spilkonsoller, touchskærm, tablets osv. Det er dog væsentligt at bemærke, at det primært er valg af software og rammesætning af aktiviteter omkring det pædagogiske arbejde, der styrker barnets begrebsdannelse, kommunikation mv., og sekundært hvilken hardware, der vælges. Anvendelse af it med børn kan i nogle sammenhænge sammenlignes med brug af traditionelle spil. Men det er vigtigt, at aktiviteten introduceres og rammesættes af den voksne. For den sproglige udvikling findes der en mængde af træningsbaserede programmer. Men træning giver ikke nødvendigvis en merværdi i sig selv. Værdien gennem spil og computeraktiviteter udvikles primært gennem dialog og handlen med andre, hvor udviklingen af børns sprog og begrebsdannelse naturligt bliver stimuleret i den pædago- 13 Herudover uddannes en dagplejepædagog, så der kan igangsættes mindre pilotprojekter i dagplejen. 14 Beskrevet i Bakspejlet - forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2012, Danmarks Evalueringsinstitut 16

17 giske proces. Når den eksisterende pædagogik og læring suppleres med it-støttende aktiviteter, forudsættes det derfor, at den voksne på kompetent måde har indsigt i et bredt udsnit af målgrupperettede faciliteter og kan rammesætte aktiviteter. Formål: At der udvikles en praksis med inddragelse af digitale lege- og læringsformer i dagtilbuddene, så børnenes digitale kompetencer og digitale dannelse udvikles. Mål: At pædagogisk it inddrages i alle læreplanstemaerne. Handling: Når de enkelte læreplanstemaer planlægges i enheden/områdeinstitutionen er der fokus på, hvordan pædagogisk it kan inddrages som en del af temaet. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af læreplanerne, at de digitale lege- og læringsformer indgår i de pædagogiske aktiviteter. Der sker en opsamling i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Ledelsen følger løbende op på anvendelsen af de digitale lege- og læringsformer. De pædagogiske it-inspiratorer bistår i dette arbejde. I forbindelse med MUS drøftes status for forventninger og kompetencer, der skal videreudvikles inden for leg og læring med it og digitale medier. Anvendelsen af de digitale lege- og læringsformer indgår i det pædagogiske tilsynsbesøg. Den digitale læring drøftes i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole. Hvad forventer skolen, at børnene har af digitale kompetencer, når de starter i skolen? Afstemning af forventninger. Hvordan kan it og sociale medier bidrage til bedre overgang fra dagtilbud og skole? 3.5 Styrke inklusionen Inklusion karakteriserer en social situation, hvor barnet er en synlig del af gruppen, og både gruppen og barnet oplever en gensidig forståelse socialt og intellektuelt. I en inklusionsproces udvikles miljø, gruppe og det enkelte barn gensidigt mod en fælles forståelse. It skal anvendes, så det understøtter inklusionen, og det indgår som en naturlig del af samværet. Arbejdet med de nye medier i daginstitutioner giver mulighed for at styrke inklusionen. Inklusionsprocessen skal som hovedregel støttes aktivt af en voksen, der skal guide børnegruppen og tilpasse omgivelser, så der opstår et socialt og intellektuelt ligeværdigt forhold mellem børnene. Det kan for eksempel gøres ved at opbygge et miljø, hvor børn i fællesskab laver konkrete former for opgaveløsning/leg omkring forskellige former for interaktive læringsmidler. Ved dette fordres en alsidig kommunikation, der ud over sprog indeholder flere af børnenes sanser for at gennemføre aktiviteterne. Tilsva- 17

18 rende er samarbejde, kommunikation og bevægelse centrale aktiviteter, når børn tilbydes aktiviteter med forskellige spilkonsoller. Som et yderligere eksempel kan nævnes anvendelsen af pædagogisk it i forhold til at hjælpe tosprogede børn med forståelse af begreber. Det er vigtigt med billeder/ordleg (rim og remser) for at kunne danne begreber. Begrebsdannelse er en forudsætning for at opnå læsekompetencer denne begrebsdannelse kan blandt andet blive hjulpet på vej via digitale midler, som inddrages i de øvrige pædagogisk og læringsmæssige indsatser, der gøres for tosprogede børn. Herudover kan børn med fysiske og psykiske handicap ved anvendelse af pædagogisk it i større udstrækning inddrages i hverdagens aktiviteter på lige fod med institutionens øvrige børn. Det inkluderende perspektiv vil være i fokus ved kompetenceudvikling på det pædagogiske it område. Formål: At styrke almenpædagogikkens arbejde med inklusion ved øget anvendelse af pædagogisk it. Mål: At det pædagogiske personale arbejder bevidst med pædagogisk it i et inkluderende perspektiv. Handling: Pædagogisk it bruges som et af værktøjerne til at styrke fællesskaberne blandt børnene i enheden. Viden omkring pædagogisk it og inklusion indgår som en del af kompetenceudviklingen for de pædagogiske it inspiratorer. Udvikling af det faglige netværk blandt de pædagogiske it inspiratorer. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Der stilles fremadrettet spørgsmål vedrørende inklusion og pædagogisk it i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Inklusion ved hjælp af it drøftes ved det pædagogiske tilsyn. 18

19 Bilag Skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet Skolernes digitale parathed Indsatsområder Synlige mål Adgang til velfungerende it for alle Kompetenceudvikling Digitale læringsformer Styrket faglighed med bevidst it-støtte Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering

20 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet En gruppe elever i 4. b er specielt udfordret med problemer i forhold til koncentration, læsning, skrivning og introvers. Klassens lærere arbejder bevidst med at inddrage it med henblik på, at klassens elever indgår i et ligeværdigt socialt og fagligt miljø. CDord benyttes i dansk til at læse med ørene og som skrivestøtte. Brug af CD-ord giver en speciel støtte i engelsk, hvor eleven får en hjælp til udtale af det engelske sprog. Lærergennemgang ved tavlen og dagens lektier optages med mobilens kamera, og de kan så gentages efter behov i eksempelvis hjemmet. Her benyttes mobilens lydoptager også flittigt til optagelse af højtlæsning og mundtlige opgavebesvarelser, som afleveres til læreren. Dette kompenserer delvist for elevernes manglende overskud til deltagelse ved mundtlig fremlæggelse i klassen. En enkelt af eleverne har stort behov for hjælp til læsning af enhver form for tekst. Hun benytter ofte den nemme og fleksible løsning på sin ipad, hvor tekstafsnit fotograferes og læses højt. Dagens SFO-fællesaktivitet er ugens digitale tarzanbane. I denne uge gennemfører børnene i 4-mandsgrupper en digital forhindringsbane i fællesrummet. It kan også bidrage til bevægelse. Dagens bane består af 7 digitale udfordringer. Ved post 1 skal børnene vælge en sang og lave en kort musikvideo, som optages med en ipad. Ved post 2 skal børnene finde bud på aktiviteter på internettet, som kunne bruges i efterårsferien. Ved post 3 skal børnene bruge balancebommen til Wii og gennemføre to slalombaner på ski. Hvem er hurtigst? Ved post 4 skal der arbejdes med den interaktive fortælling om Tinsoldaten på en ipad. Post 5, 6 og 7 Når alle er færdige ser børnene i fællesskab gruppernes bud på musikvideoer. Til næste uge melder 5 drenge sig til at lave deres bud på Tarzanbane, som de øvrige skal gennemføre. 20

21 It-strategien på skole- og fritidsområdet tager afsæt i strategiplan 1, 15 den første itstrategi for skolerne i Favrskov Kommune, og er formuleret gennem seks temaer, der knytter sig til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Fælles mål og Faghæfte Strategien fokuserer på undervisning og læring med it. Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal fremme relevant brug af digitale redskaber i både skole- og fritidsdelen. Styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion har i denne sammenhæng en speciel bevågenhed. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og it er én tilgang af flere. Strategien forholder sig til forventninger og potentiale ved inddragelse af it. Faghæfter, OECD-beskrivelser og regeringens digitaliseringsstrategi er konkret rammegrundlag i denne sammenhæng. Inddragelse af it forudsætter ændringer i forhold til indhold, metoder og roller i skolen. Skolens dagligdag skal udvikles både hvad angår undervisning og SFO. Det forudsætter øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet, videndeling og didaktisk design 17. Det stiller ændrede mål for elever, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre samt skolen som organisation. Strategien drejer sig konkret om nedenstående 6 indsatsområder/faser: a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling d. Digitale læringsformer e. Styrke faglighed med bevidst it-støtte f. Styrke inklusion og undervisningsdifferentiering 2.0 Skolernes digitale parathed KMD har i 2011 analyseret folkeskolernes digitale tilstand i forhold til niveau for strategi, teknologi og kompetence. Størstedelen af folkeskolerne i undersøgelsen (på landsplan) befinder sig på et gennemsnitligt niveau på de målte parametre. Som beskrevet i den samlede strategi for Børn og Skole peger en lokal temperaturmåling på, at der i Favrskov Kommune er en større gruppe digitalt parate lærere og SFO-pædagoger end vist i den landsdækkende KMD undersøgelse. Som væsentlige fokusparametre for styrket anvendelse af it, peger KMD s undersøgelse specielt på skoleledelsens rolle, brugbart udstyr og brug af elevejet udstyr. 15 Strategiplan 1, der er ved at være gennemført, blev vedtaget af Byrådet i Strategiplan 1 omhandler konkret områderne infrastruktur, opkobling, uddannelse og organisering. 16 Temaet synlige mål afløser de ønskede tilstande i skolestyrelsesvedtægten. 17 Læring kan ikke nødvendigvis detailstyres. Ud fra et konstruktivistisk læringssynspunkt foretager eleven nogle valg under konstruktion af sin viden. Et didaktisk design knytter sig til en rammestyring mod elevens læringsmål, hvor struktur og form beskrives afhængig af eleven. Egen planlægning efter en nøjere beskrevet stilladsering indgår som grundelement for beskrivelse af læreprocessen. 21

22 KMD undersøgelsen peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af it og medier og en væsentlig forudsætning for ændret praksis skal ifølge Det Nationale Videnscenter for Læremidler udvikles gennem: Figur 1. Fra KMD Analyse, Folkeskolens digitale tilstand Et opdateret fagsyn omkring integration af it i faget. En ny fagdidaktisk kompetence, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget mv. En undervisningspraktisk kompetence til at omsætte gode undervisningsplaner til en konkret undervisning. Til den undervisningspraktiske kompetence hører bl.a. strategier for og mod til at anvende teknologier, som måske opfører sig anderledes end planlagt. De ovenstående punkter er i fokus ved beskrivelse af de specifikke mål, der er oplistet for skoleområdet. 3.0 Indsatsområder Med afsæt i strategiplan 1, rammegrundlag og temperaturmåling skal denne strategiplan 2 sigte mod en indsats i forhold til nedenstående indsatsområder: 3.1 Synlige mål Øget inddragelse af it i undervisningen udfordrer skolens aktører i forhold til bevidstgørelse om, hvordan undervisning med it og medier: Ændrer måden eleverne lærer på. Ændrer på den måde lærerne underviser på. Ændrer undervisningens indhold. Tilfører undervisningen fordele, som ikke kunne tilføres på anden vis? Målrettet brug af it i skolen forudsætter en fælles bevidsthed samt evne til at kunne italesætte og være i dialog om undervisning med it og medier. En indsats for afklaring og synliggørelse af mål er nødvendig, herunder arbejde med didaktisk design og stilladsering 18 af elevens læringsaktiviteter. Formål: Forventningerne til skolens ledelse, lærere, pædagogiske medarbejdere, pædagogiske it-vejledere, elever og forældre synliggøres. Mål: Favrskov Kommunes skoler har udformet en handleplan primo At it er koblet til læring og er en synlig del af elevens læringsmål. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. 18 Stilladsering betyder, at læreprocessen deles op i overskuelige delelementer, som sammen med en beskreven læringsvej, styrer eleverne gennem aktiviteterne. 22

23 At erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Handling: Omstilling til digitale læreprocesser forudsætter tydelige mål for elever, lærere og ledelse. Det anbefales, at skolerne i deres handleplan fokuserer på konkretisering af denne målsætning. Herunder en synliggørelse af forventningerne. Ledelsen skal: Rammesætte didaktisk design. Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder som rådgiver for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS/TUS 19 som status for forventninger, kompetencer der skal videreudvikles indenfor undervisning med it og medier. Hvilken egen-udvikling er der behov for? Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. Udforme handleplan for hvordan skolen forbereder børn og unge til et digitaliseret samfund. Offentliggøres på skolernes hjemmeside. It-handleplanen revideres en gang om året. Drøfte den digitale læring i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole, så der bliver skabt samspil mellem digital læring i dagtilbud og skole. De pædagogiske medarbejdere skal: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges faglige, sociale og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærerne skal: Inddrage digitale dannelsesaspekter 20 i undervisningen. Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it 21 De pædagogiske it-vejledere skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalgsarbejde, årgangsteams og årsplanlægning. Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring, herunder evt. it-patruljeordning. 19 Team udviklingssamtale 20 Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer: Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 21 Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags faghæfter samt faghæfte

24 Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Eleverne skal: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge brug af it i en undervisning, der opleves som relevant og med et tidssvarende brug af it og medier. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem en konsument- og producentrolle. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Evt. deltage i it-patruljer. Forældre forventes: At motivere og understøtte elevens udvikling til borger i et digitaliseret samfund. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Alle skoler har udarbejdet handleplaner, som synliggør forventningerne til ledelse, medarbejdere, elever, børn og forældre. Handleplanerne indgår i kvalitetsrapporten. Det fremgår af handleplanerne, hvordan selvevaluering sikres. Indsatsen for undervisning med it indgår i MUS/TUS/LUS. Fremgår af dagsordenen for samtalerne. Den kvalitative evaluering: Tilbagemeldinger fra MUS/TUS/LUS opsamles, så tilkendegivelserne kan indgå i den efterfølgende indsats. Der gennemføres fokusinterview med medarbejdere ud fra de opstillede succeskriterier og mål og de ønskede handlinger. Tilkendegivelserne indgår i den efterfølgende indsats. 3.2 Adgang til velfungerende it for alle En velfungerende infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt it-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil el-forsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne, som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af it og medier i såvel undervisning som aktiviteter. Erfaringsvis er elevejet udstyr som hovedregel det mest driftssikre. Det er derfor relevant at gøre det attraktivt for eleverne at medbringe deres eget udstyr. Landsdækkende undersøgelser og undersøgelser foretaget i Favrskov Kommune peger på, at det er grundlæggende vigtigt for at fremme undervisning og aktiviteter med it, at alle elever har adgang til velfungerende it-udstyr. Det er som følge heraf nødvendigt at sikre, at der på skolerne er det nødvendige velfungerende it-udstyr og internetadgang til udlån til elever, der ikke har mulighed for at anvende eget udstyr. 24