Folkebiblioteker OG uddannelsesbiblioteker ikke ELLER!.. Biblioteket som læringscenter - et projekt på 8 SOSU-skoler.. Læs side 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkebiblioteker OG uddannelsesbiblioteker ikke ELLER!.. Biblioteket som læringscenter - et projekt på 8 SOSU-skoler.. Læs side 15"

Transkript

1 15. årgang Nr. 2 december 2014 Folkebiblioteker OG uddannelsesbiblioteker ikke ELLER!.. Læs side 4 Biblioteket som læringscenter - et projekt på 8 SOSU-skoler.. Læs side 15 Brugerbetaling for WAYF - en speget affære!.. Læs side 20

2 Uddannelsesbibliotekaren udgives af faggruppen Bibliotek & Uddannelse under Bibliotekarforbundet REDAKTION: Birgit Brink Lund (ansv.), Erhvervsakademiet Lillebælt, UDDANNELSESBIBLIOTEKAREN udkommer to gange om året, i juni og december. Bladet tilsendes gratis medlemmer af faggruppen. Abonnement på UDDANNELSESBIBLIOTEKAREN i øvrigt koster kr. 150,- og kan tegnes ved henvendelse til Jacob Mølgaard, Deadline for næste nummer af UDDANNELSES- BIBLIOTEKAREN er 1. maj Indlæg sendes til: Birgit B. Lund EAL - Biblioteket, Nonnebakken 9, 5000 Odense C, BESTYRELSEN FOR FAGGRUPPEN BIBLIOTEK & UDDANNELSE Susanne Dyna Knudsen, kontaktperson til BF Midtsjællands Gymnasium Birgit Brink Lund, redaktør Erhvervsakademiet Lillebælt Mette G. Hansen, medlemsregistrering Erhvervsakademi Aarhus Tanja Østergaard Christensen, sekretær Herningsholm Gymnasium Michael Pilgaard, webmaster Århus Social og Sundhedsskole Ina Vink Slott, suppleant SOSU C Henvendelse vedrørende medlemskab af faggruppen Bibliotek & Uddannelse: Mette G. Hansen Eventuelt citat fra Uddannelsesbibliotekaren er kun tilladt med tydelig kildehenvisning Grafisk: X-tension ApS, Sdr. Bjert Tryk: InPrint, Kolding Oplag: 450 ISSN: Forside: Et blik på Roskilde Handelsskoles bibliotek. Indhold Synsfeltet Kom frit frem - gode ideer til at promovere uddannelsesbibliotekarer søges!...side 3 Folkebiblioteker OG uddannelsesbiblioteker ikke ELLER! Karin Lodberg har reageret på UBs artikler om folkebiblioteker og uddannelsesbiblioteker. Hendes indlæg i debatten tager udgangspunkt i hendes erfaringsverden som bibliotekar på en professionshøjskole...side 4 Arbejdsgruppen vedr. bibliotekarer på ungdomsuddannelser BF har nedsat en arbejdsgruppe, som DU har mulighed for at påvirke ved at sende dine gode ideer til vore repræsentanter...side 6 Kære dagbog! Træk fra en hverdag som bogdealer og formidler på en handelsskole En arbejdsuge på et uddannelsesbibliotek med mange overvejelser og vidt favnende arbejdsopgaver...side 7 Hvad med en fælles læringsstrategi? Sådan spørger Trine Toft på bagrund af sine erfaringer som både uddannelsesbibliotekar og folkebiblioteksansat. Hun reflekterer over sine oplevelser med at betjene elever og studerende de to steder og om samarbejde i biblioteksvæsenet...side 9 Opbakning, opbakning, opbakning! Susanne Dyna Knudsen er netop ved at opbygge et nyt studiecenter på Midtsjælland Gymnasiums afdeling i Ringsted med fuld opbakning fra alle sider... side 13 Biblioteket som læringscenter - et projekt på 8 SOSU-skoler SOSU-bibliotekarer og -undervisere har samarbejdet om IT-projekter, og gennem tre workshops er der erfaringsudvekslet og skabt nye netværk... side 15 Nye ord - ny virkelighed - professionshøjskolebibliotekerne i en brydningstid Charlotte Greve sætter fokus på akademiseringen af professionsuddannelserne, og hvad det betyder for uddannelsesbibliotekerne... side 17 Erhvervsakademi Aarhus & Frascati... side 19 Brugerbetaling for WAYF - en speget affære Bliver beslutningerne taget uden om uddannelsesbibliotekerne, eller har I hørt om den nye betalingsmodel for WAYF?... side 20 Fotograf: Kim Jesper Josefsen 2 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

3 Synsfeltet Kom frit frem - gode ideer til at promovere uddannelsesbibliotekarer søges I sidste nummer opfordrede vi BF til at tage initiativ til et fremstød over for især ungdomsuddannelserne for at synliggøre uddannelsesbibliotekarers kompetencer og få dem kommunikeret ud i de rette fora. B&U har ikke tid og overskud til selv at bære opgaven - og heldigvis tog BF handsken op! På hovedbestyrelsesmødet i september blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sætte fokus på området. Dejligt at BF engagerer sig, for der skal kæmpes både for at bevare arbejdspladser og for at skabe nye. Af B&Us bestyrelse Arbejdsgruppens kommissorium er at afdække området og problemstillinger og komme med konkrete forslag til aktiviteter og indsatsområder. Hovedbestyrelsen vil tage stilling til forslagene på sit møde i februar. B&U har fundet tre medlemmer til udvalget og Statsgruppen et - de præsenteres på side 6. Kim J. Josefsen er BFs repræsentant, og BF yder sekretariatsbistand ved Ulla Thorborg. Vi vil kraftigt opfordre vore medlemmer til at kontakte arbejdsgruppen, hvis I har ideer og forslag til aktiviteter m.v. - mange kreative hjerner får flere ideer end få. Det er jer, der har fingeren på pulsen og kender arbejdsopgaverne og ved, hvor I gør en forskel - gymnasierektorerne ved jo ikke, hvilke ekstra værdier vi kan bidrage med i læringsmiljøet! Hvor og hvordan kan vi markedsføre os? Har du en bibliotekspositiv rektor, der kunne udtale sig til en pjece eller stille op til et interview? Vil du deltage i en workshop? Det er et hurtigt arbejdende udvalg, og vi håber, at den nye hovedbestyrelse vil bakke op om arbejdsgruppens forslag og finde midler til at gennemføre dem! n OBS NY DATO Faggruppen Bibliotek & Uddannelse inviterer til inspirationsdag MANDAG D. 16. MARTS 2015 kl på Vejle Bibliotek Servicedesign ved Søren Beckmann Glæd dig til et spændende arrangement, hvor vi sætter fokus på det attraktive uddannelsesbibliotek. Vi har inviteret Søren Beckmann til at introducere disciplinen servicedesign. Benyt lejligheden til at få nogle konkrete redskaber til at se på dit bibliotek med brugernes øjne. Hvad ønsker du, bibliotekets brugere skal tænke og føle? Hvordan skaber du en brugeroplevelse, der ligger ud over det forventede? Hvilke små justeringer skal der til, for at dit bibliotek fremstår mere indbydende? Vi skal selv være aktive i workshops med diskussion og øvelser i relation til brugeroplevelse, brugerrejser og touch points. Søren Beckmann er foredragsholder, konsulent og forfatter bl.a. til Servicedesign og Service er marketing. Arrangementet er gratis for B&Us medlemmer og studerende - af hensyn til bestilling af frokost m.m. beder vi om tilmelding senest 6. marts 2015 via BF-kalenderen. Andre er velkomne til at deltage i Inspirationsdagen med frokost for 750 kr - send en mail til Faggruppen Bibliotek & Uddannelse indkalder til generalforsamling mandag d. 16. marts 2015 kl på Vejle Bibliotek Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag til vedtægtsændringer skal være faggruppen i hænde senest d. 20. december Forslag, der ønskes behandlet, skal sendes til senest d. 05. februar Beretning for offentliggøres på faggruppens hjemmeside d. 24. februar Af hensyn til bestilling af frokost m.m. beder vi om tilmelding senest 6. marts 2015 via BF-kalenderen. Uddannelsesbibliotekaren - Nr

4 Redaktionen har modtaget en reaktion på Uddannelsesbibliotekarens og Perspektivs artikler om folkebibliotekets indtog i uddannelsessektoren fra Karin Lodberg, Ledende Bibliotekar, VIA University College. Folkebiblioteker OG uddannelsesbiblioteker ikke ELLER Spørger man skolelederne, så håber de, at bibliotekerne vil byde ind og bidrage til folkeskolens og samfundets store opgave omkring børns læring. Spørger man børne- og kulturcheferne, så kan bibliotekerne tilbyde børn læring i andre miljøer end i skolen, og bibliotekarerne kan vække børns nysgerrighed. Og spørger man forskerne, så er konklusionen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, at det er tvingende nødvendigt med en tidlig indsats for at lære børn om informationssøgning. Således står at læse i Perspektiv juni 2014 side 16 og BFs nyhedsbrev om ledelse den 24. juni 2014 (kortlink.dk/bf/fbgh). Der ligger altså et stort og uopdyrket potentiale for folkebibliotekerne i forhold til folkeskolen efter den nye folkeskolereform. En opgave, der ligger lige til højre ben for en kommunal institution i en kommunal institution. Jeg vil imidlertid advare mod de intentioner og uheldige perspektiver, der udspringer af Uddannelsesbibliotekarens to artikler vedr. folkebibliotekers betjening af uddannelsesbiblioteker. Intentioner der helt sikkert på rette sted kan komme til at gøre stor gavn for uddannelserne og de studerende, men som også hvis de føres ud i livet uden respekt for det biblioteksarbejde, der allerede udføres på mange uddannelser kan gøre mere skade end gavn, og ødelægge veletablerede og gavnlige netværk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på de videregående uddannelser kunne ønske os at modtage et studentermateriale, der som udgangspunkt er i besiddelse af grundlæggende digital dannelse og informationskompetence. Imidlertid rækker de digitalt indfødtes digitale kompetence sjældent længere end til Google og Facebook, og det er ikke nok for vor tids studerende, der skal navigere i og kunne vurdere store mængder videnskabelig information både i studielivet og i arbejdslivet. Bibliotekarer på videregående uddannelser må ofte begynde fra scratch i forhold til søgning, kildekritik samt referenceforståelse og -håndtering. Blot at skelne mellem forskellige publikationstyper kan volde problemer, som f.eks. at se forskel på et tidsskrift og en tidsskriftsartikel og det uanset om der er tale om fysisk eller digitalt materiale. Bibliotekarer på videregående uddannelser skal altså i mange tilfælde samle op på helt fraværende færdigheder og udfylde et studiemæssigt tomrum/handicap, som de studerende har med sig fra folkeskolen og fra mange gymnasier. Der er nemlig temmelig stor forskel på, hvordan digital kompetence og informationskompetence håndteres fra gymnasium til gymnasium, og fra region til region. Og de steder, hvor der ikke allerede er etableret et bibliotek og ansat en bibliotekar, er der ud over folkeskolerne - tillige et potentiale for folkebibliotekerne, og det har der i øvrigt været i mange år. Det undrer mig derfor, at folkebibliotekerne nu vender blikket mod biblioteksopgaverne på uddannelsesmiljøer, hvor der gennem mange år har været etableret uddannelsesbiblioteker med lokalt ansatte bibliotekarer. Er det pga. udtynding i egen opgavemængde? Eller manglende indsigt i biblioteksarbejdet på uddannelsesinstitutionerne? Med forskellig tyngde fornemmes af debatten både interviewet af Cecilie Laskie, artiklen Folkebiblioteket i partnerskab med uddannelsessektoren af IVA-studerende Stig Olesen og Mikkel Gammelgaard i Uddannelsesbibliotekaren 2014 nr 1 og erfaringer fra mit eget ledelsesområde, - at det ikke blot er ungdomsuddannelser uden biblioteksbetjening, folkebibliotekerne på sigt har i kikkerten. Der arbejdes i Studiebiblioteket Campus Aarhus N, VIA University College 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

5 Som bibliotekar på videregående uddannelser gennem mange år, vil jeg gerne advare mod også at gøre de videregående uddannelser til genstand for folkebibliotekernes fremtidige virksomhed. De eksisterende biblioteker på disse uddannelser har en særlig mulighed for at løse opgaven pga. det interne samarbejde på tværs i organisationen, f.eks. en professionshøjskole, og på tværs af uddannelserne, hvor der tilbydes tilpasset og faglig specialiseret undervisning og biblioteksbetjening. Samarbejde og videndeling på tværs af organisationens biblioteker har desuden medført en øget professionalisering og effektivisering, som har muliggjort, at professionshøjskolebibliotekerne med det samme personale løbende har været i stand til at udvide opgaveporteføljen. Derudover er der opbygget et stærkt netværk på de lokale campusser og med de lokale uddannelser, samt i og på tværs af hele UC-sektoren og universitetssektoren. Som illustration opridser jeg nogle af de biblioteksopgaver, som i dag løses i forhold til professionshøjskolernes grunduddannelser (herudover ligger opgaver i forhold til videreuddannelsesog forskningsområdet) - se boksen. De fleste af disse opgaver kræver internt kendskab og netværk, og vil derfor ikke kunne løses af en ekstern medarbejder fra et folkebibliotek. Så - kære kolleger i de danske folkebiblioteker - hermed en appel: Ret blikket mod uopdyrkede områder rent biblioteksmæssigt og lad fagog forskningsbibliotekarerne fortsætte det integrerede samarbejde med uddannelserne, der hvor det er etableret og fungerer. Folkebiblioteker og fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker har helt forskellige kerneydelser, hvor bibliotekarer på uddannelserne, f.eks. UC-bibliotekerne skal understøtte uddannelse og forskning på institutionen. Derfor har Lars Bornæs ret i flg. udtalelse i interviewartiklen: Jeg vil dog tilføje, at i de mange tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionen har valgt at fastholde sine egne uddannelsesbibliotekarer, skal folkebiblioteket i et samarbejde komplementere funktionen og på ingen måde udkonkurrere den. n Opgaveporteføljen for professionshøjskolebibliotekernes organisatorisk forankrede bibliotekar Lokal bibliotekar med kendskab til uddannelserne hjælper med overvågning af ny litteratur og information indenfor uddannelsernes fagområder Opbygning og vedligeholdelse af en fysisk og digital materialesamling rettet mod de konkrete uddannelser Vedligeholdelse af håndbogssamlinger og pensumhylder til de forskellige uddannelser Licensadministration i forhold til den digitale materialesamling, herunder samarbejde med DEFF Fagintegreret undervisning i vidensøgning, informationskompetence og referencehåndtering Biblioteksfaglig vejledning i forbindelse med projektskrivning og opgaveløsning Deltagelse i samarbejde med uddannelserne indenfor informations- og biblioteksområdet, herunder samarbejdsmøder, udvalgsarbejde og forberedelse af den fagintegrerede undervisning Adgang til professionshøjskolens samlede materialebestand og hurtige materialecirkulation Lokal biblioteks-studienetside med bl.a. adgangskoder og kontaktinformation samt lokal bibliotekshjemmeside Medvirken i akkrediteringsprocessen Indkøb og registrering af undervisereksemplarer Hjælp til formidling af professionshøjskolens aftaler med Copydan Introduktion og støtte til inddatering af bachelorprojekter i UC-Viden Uddannelsesbibliotekaren - Nr

6 Inger Larsen Arbejdsgruppen vedr. bibliotekarer på ungdomsuddannelser Ansat 40 år ved Halsnæs Bibliotekerne, hvorfra jeg i 1997 blev udlånt 20 timer til Frederiksværk Gymnasium og HF. På gymnasiet er jeg studiecenterleder og bibliotekar, og jeg varetager den daglige drift af studiecenteret. Jeg vejleder eleverne i informationssøgning og underviser ca. 30 timer om året i informationssøgning i forb. med opgaver og projekter. Formålet med at have en bibliotekar på gymnasiet er det gode samspil, der opstår mellem lærere, ledelse og bibliotekaren, som betyder, at jeg helt naturligt indgår som en del af årshjulsplanlægningen. Med en delt stilling som min kan man få et optimalt samarbejde med det lokale folkebibliotek. Jeg har indlagt besøg på folkebiblioteket i min undervisning og præsenterer derved også eleverne for deres tilbud. Kim Stamer Harder Mia Thorkenholdt Lise Alsted Henrichsen Repræsentant for Statsgruppen Har været bibliotekar siden 1993 på Holbæk Handelsskole, EUC Nordvestsjælland, Niels Bohr Instituttet; og siden 2008 fuldtidsansat på Roskilde Tekniske Gymnasium og Skole med 400 ansatte og 3000 elever/studerende på 20 forskellige afdelinger rundt om på Sjælland. P.t. næstformand for GAEB. Uddannet indenfor bibliotekskundskab, pædagogik, sprog, naturvidenskab m.m. og har også arbejdet som erhvervsskolelærer, gymnasielektor og juridisk dokumentalist. Uddannelsesbiblioteket har sin egen placering ift. brugerne og biblioteksvæsenet og er ikke et supplement til folkebiblioteket, men en kvalificering af måder at samle, søge og arbejde med resurser på for brugere af uddannelsessystemet. Det er tillige et område med beskeden offentlig bevågenhed og manglede lovgivning eller kravsspecifikation. Skiftende regeringer har haft et mål om, at 95 % af samtlige unge skal tage en uddannelse, men biblioteks- og materialetankegangen er ikke fulgt med. Det er mit indsatsområde i BF s arbejdsgruppe at sætte spot på den manglende bevågenhed både i BF- og i politisk regi - herunder slå bro mellem grundskolens biblioteksservice og ungdomsuddannelserne på den ene side og de videregående uddannelser på den anden side. Der skal sættes fokus på områdets kompetencer og nødvendighed indadtil i BF, og udadtil politisk fra BFs side, for at styrke biblioteksbetjening af ungdomsuddannelserne overfor uddannelsespolitiske beslutningstagere ved at dokumentere relevansen. Bibliotekar DB, fra 1992 ansat på SOSU C - en skole med ca elever og 225 ansatte. Skolen befinder sig fysisk 3 forskellige steder, og vi er 3 bibliotekarer fordelt på en fuldtids og to deltidsstillinger jeg har 24 timer fordelt på 4 dage. Siden SOSU C s start har der været en og senere flere bibliotekarer ansat, og vi er en aktiv del af skolens læreringsmiljø. Alle elever og lærere bliver introduceret til biblioteket, når de starter på skolen, og man regner med, at bibliotekarerne er med til at give eleverne informationssøgningskompetencer. Vores opgave er at opbygge et bibliotek med ny og fagrelevant viden, og det er både på det boglige og det digitale felt. Det er vores store force som uddannelsesbibliotekarer, at vi kan følge med i, hvad der sker inden for undervisningen, og hele tiden tilpasse bibliotekets tilbud til den aktuelle undervisning. Desuden opbygger man som uddannelsesbibliotekar en specialviden, som både elever og lærere kan trække på. Som uddannelsesbibliotekar er det vigtigt, at man er udfarende og lader biblioteket komme ud af døren, så alle på skolen ved, at der er et bibliotek, og man er til stede i mange sammenhænge fx temadage og kurser sammen med underviserne. Vi har blandt andet været på kursus i Gråsonesprog sammen med lærerene og deltager i diverse udviklingsprojekter. I øjeblikket arbejder vi med at lave kurser for alle underviserne i at bruge de digitale medier, hvilket bliver modtaget særdels positivt. Bibliotekarer kan noget med informationskompetence og digital dannelse, som der er stort behov for qua den måde viden bliver produceret, distribueret og formidlet på i dag. Man kan også vende det om og sige, at bibliotekarer bør bidrage til unges uddannelse især på ungdomsuddannelserne. Fra en rektors synspunkt handler det vel om, hvordan en bibliotekar skaber merværdi, og det er essentielt i en ny markedsføring. Jeg bliver selv inspireret af konkrete eksempler på god og anderledes praksis, så mit umiddelbare forslag til udvalget og BF vil være, at vi finder eksemplerne og pakker dem lækkert ind hvordan, synes jeg, vi skal lade professionelle kommunikatører om at udtænke. Jeg er bibliotekar DB og Cand.Pæd. i Generel Pædagogik med speciale om gymnasiebibliotekarer. Jeg har undervist i informationssøgning på grundskole og gymnasialt niveau samt på bachelorniveau, jeg har gæsteundervist på skolebibliotekaruddannelserne på Universitetet i Agder og professionshøjskolen UCC siden 2010, holdt kurser i didaktik for norske gymnasiebibliotekarer og skrevet søgeguiden søg og du skal finde med en tidligere kollega. På mit nuværende arbejde på CfU vejleder jeg dagligt grundskolelærere og diplomstuderende. n 6 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

7 Træk fra en hverdag som bogdealer og formidler på en handelsskole Jeg møder tidligt. Ingen aftaler i kalenderen. Overvejer om, det så er i dag, at jeg får tid til at revidere bibliotekets side på vores studieportal. Jeg har længe ønsket, at forsiden skal virke mere Windows 8-agtig. Det skal synliggøre flere af vores elektroniske ressourcer. Avisportalen Press- Reader skal bl.a. mere frem. Det er ærgerligt, at vores sprogundervisere ikke bruger den mere. Det bliver en af de dage, som former sig selv. Der bliver afleveret en del bøger i løbet af dagen. 3. års hh-eleverne har afleveret DIO-projekt i fredags, så det er rart at se, hvor meget der kommer retur af sig selv - bl.a. flere fjernlån. Jeg bruger lidt tid på at sætte bøger på plads. Jeg kan se, at vi snart skal have lavet en beholdningsrevision. Der er mangler plads i historiegrupperne, og gruppe 33 kræver som sædvanlig mere plads. Vi har sidst lavet revision i marts, og det var tiltrængt. Jeg plukker et par stakke bøger til magasin. Der er pakker til biblioteket - nye bøger. Danske fra Bog & Ide og engelske fra Amazon. Jeg grundkatalogiserer et par af de engelske - bøger om bobleteori og makroøkonomi. Jeg finder heldigvis poster i DanBib og WorldCat til resten. Jeg har hele tiden en stak bøger, som mangler at blive registeret. Desværre er der nogen, som har ventet alt for længe. Bl.a. udgivelser fra Syddansk Universitetsforlag, og jeg kan se i Danbib, at det er et generelt problem med det forlags udgivelser. Jeg beslutter mig for at skrive til DBCs kundeservice. I løbet af dagen kommer der mange elever for at låne taskebøger, som de allerede har fået udleveret. Næsten alle klasser har prøver for tiden, og jeg tvivler på, at alle elever har forstået det. Der er frist i denne uge for at give terminskarakter på HHX-afdelingen. Jeg må nogle ture i bogkælderen for at hente ekstra eksemplarer frem. Efter frokost kigger jeg flere gange på uret. Jeg havde egentlig tænkt mig at gå tidligt. Jeg har maddag i mit bofællesskab, og vi er 15 til aftensmad, så det skal ikke blive alt for sent, før jeg kommer ud af døren. Der er dog lidt meget trafik, og i fjerde modul vælter der en halv klasse ind. De skal lave gruppearbejde, og et par elever supplerer med bøger fra bibliotekets hylder. Der er fyldt i lænestole, sofaer og ved de to runde borde. Jeg smider flokken ud halv fire. Dagen starter med et kort morgenmøde på biblioteket. Lotte, som er HK-tillidsmand, er person nummer to på biblioteket, eller rettere jeg deler hende med resten af fællesadministrationen - hun er på biblioteket tre dage om ugen. Vi snakker om hjemkaldelser, status på regninger og praksis herfor og den manglende plads både på hylder og i magasin. Det ville være rart med mere plads. Den digitale skole er stadig noget, som kun ledelsen taler om. Alle års klasser får en mail-hjemkaldelse. Dejligt at se, at der hurtigt kommer kommentarer retur. Nogle læser åbenbart det, vi skriver til dem. Jeg får en mail fra Bf om, at vores formand Søren Kløjgaard er i Berlingske - Sektion Bøger. Jeg hiver tillægget ud og læser. Bogforum reklamerne fylder det meste af tillægget. I den omtalte artikel slår Danmarks Biblioteksforening på tromme for, at bibliotekerne skal forandre sig til mødesteder. Til en agora. Hrm. Her er biblioteket en agora. Vi har konstant noget, der ligner en halv gymnasieklasse på besøg. Der kommer masser forbi for lige at se, om det er her, de andre er. Biblioteket bliver brugt til gruppearbejde, lektielæsning, mellemtime, at halvsove i de dybe lænestole eller bare være. Der er kommet en mail om, at det er tid til at forny vores DEFF licenser. Jeg forsøger det meste af dagen at få åbnet det vindue, hvor jeg skal forny. Men ak. Det hele kører alt for langsomt. Jeg skriver og beklager min nød til DEFFs helpdesk. Det bliver til en serie af mails, før jeg får overtalt en medarbejder til at forny vores licenser. Vi skal bare have det samme som i år: Mandag Morgen, PressReader, Marketline og Euromonitor. Jeg mailer i løbet af dagen med Bf om arbejdsgruppen vedr. bibliotekarer på ungdomsuddannelser. 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

8 I løbet af formiddagen kommer min gamle chef Carsten på besøg. Han spørger til, om vi har fået travlt på biblioteket efter, at 35 gymnasielærere her efter efterårsferien er blevet nabo til biblioteket? Det kan godt mærkes, at flere undervisere bruger biblioteket som arbejdssted. Carsten og jeg taler om gamle strategier bl.a. det med at huske at indtænke de brugere, som man ikke umiddelbart ser. Der er flere hundrede meter ned til hg-afdelingen (EUD), og vores kursuscenter er placeret endnu længere væk. Efter frokost kommer et par elever ind og spørger, om de må låne skolebøger til lektiecafeen. Der er lektiecafe to gange om ugen. Klokken er ved at være halv fire, der er stadig liv på skolen. Jeg begynder at pakke ned, låser døren, sætter stole på plads. Der banker på døren. I første omgang ignorer jeg lyden. Men så vender jeg mig om og kan se, at det er skolens nestor i engelsk, som gerne vil ind. Hun har en stak bøger med til aflevering. Hun vil så gerne lige låne en Jens Christian Grøndahl roman. SUK, jeg overvejer at starte et af mine standardforedrag, om at vi har skiftet materialevalgspolitik på lige præcis det skønlitterære område. Mere Klougart, Butschkow og Adichie. Slet ikke Grøndahl eller krimier. Jeg når dog at stoppe mig selv og siger, at vi har flyttet Grøndahl i magasin. I kassen med bøger, som skal i magasin, aner jeg Fire dage i marts - nogle gange er man heldig! Det ugentlige fællesadm-møde af aflyst. Biblioteket er en del af fællesadministrationen, som bl.a. omfatter kantine, markedsføring, indkøb, it, pedel, reception. Jeg kan sagtens bruge tiden i biblioteket, så jeg kaster mig over pakker med nye bøger og får klargjort den nye biografi om Astrid Lindgren, som er ønsket af en underviser. Jeg prøver at praktisere et behovsstyret materialevalg, så alt inden for en bred ramme købes. Enkle får nej, som da en elev i starten af ugen spurgte til bøger om poker. Han nævnte intet om, at de skal bruges til matematik eller statistik. Jeg husker på emnet og vil ved lejlighed spørge statistikunderviseren. Dagen går med at tale rigtig meget i telefon. Om formiddagen har jeg en lang snak med en bibliotekar fra SOSU Greve. SOSU Greve opsplittes primo 2015 og flyttes til Roskilde Handelsskoles Campus og et tilsvarende sted i Køge. Der er usikkerhed om, der fremover skal være et bibliotek. Bibliotekarerne har været købt fra Greve Bibliotek, og den aftale er opsagt. Det bliver til en lang snak om vigtigheden af biblioteker og bibliotekarer på ungdomsuddannelserne. Jeg lover at grave videre i sagen, da jeg heller ikke ved noget, men finder umiddelbart intet svar. Det virker, som at nogen ovenfra mener, at SOSU kører alt digitalt, hvorfor et bibliotek er overflødigt. SUK. Jeg føler lidt, det er en abe, som burde have været blevet hos SOSU. Min arbejdsplads skulle gerne bare leje lokaler ud. Det virker, som om man nogle steder kun ser biblioteket som en facility, som er nice to have. Jeg mailer med Bf om dagsorden vedrørende næste fællesmøde med fag- og ansættelsesgrupperne. Et af de vigtige emner er, om der skal serveres julemad. Efter frokost kigger Lotte og jeg Bogforums program igennem. Masser af spændende ting. Det er lidt som, når Roskilde Festivalprogrammet kommer, der bliver sat masser af krydser, men i virkeligheden bliver det nuet, der bestemmer, hvad der er vigtigt og spændende. Inden jeg går hjem, ser jeg, der er kommet en mail fra centralbibliotek.dk om et kursus i, hvordan man bedst formidler og bruger avisportalen PressReader. Det vil jeg bestemt prøve at finde tid til. Jeg åbner biblioteket, rydder lidt op, henter aviser og smutter så ud på motorvejen, afsted til Bogforum. Det bliver en lang og inspirerende dag med faglig input og indkøb. På min vej rundt i Bella Centret får jeg nørdet med flere af de små forlæggere. n Kim Jesper Josefsen er bibliotekar og bogadministrator på Roskilde Handelsskole. Medlem af BFs hovedbestyrelse og dennes repræsentant i arbejdsgruppen vedr. bibliotekarer på ungdomsuddannelser 8 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

9 Hvad med en fælles læringsstrategi? Af Trine Toft, Odense Centralbibliotek Fotograf: Odense Centralbibliotek Siden min studietid for mere end ti år siden, har jeg interesseret mig for, hvordan bibliotekaren bedst muligt kan understøtte elevernes læring, især i forhold til opgavevejledning. Det har bl.a. ført til et erhvervsrelateret projekt om Åbne Læringscentre, forskellige jobs som uddannelsesbibliotekar, foreløbig to bøger og en blog om informationssøgning og lige nu altså et vikariat på Odense Centralbibliotek. Redaktør Birgit Lund undrede sig i sidste nummer af Uddannelsesbibliotekaren over, at folkebibliotekerne tilsyneladende har fået strategisk interesse for at servicere de uddannelsessøgende. Som tidligere studiebibliotekar og nu som folkebibliotekar ansat i en af de omtalte stillinger, så vil jeg rigtig gerne forsøge at kaste lys over spørgsmålet: hvorfor opretter folkebibliotekerne læringsteams? Jeg skal ikke gå ind i den politiske diskussion om arbejdsfordelingen mellem uddannelses- og folkebibliotekarer, men jeg vil meget gerne fortælle om de observationer, jeg har gjort mig, med et indblik i begge verdener. I Odense Centralbiblioteks stillingsopslag var der fokus på elever og studerende, og det tiltalte mig. Jeg ville rigtig gerne have en viden om, hvordan elever og studerende mødte folkebiblioteket, når de blev sendt videre af uddannelsesbibliotekaren eller læreren eller frivilligt benyttede de forskellige tilbud. Jeg har selv været uddannelsesbibliotekar i normeringen 1:500 elever, og på trods af kurser og tilbud om hjælp ad libitum, så vidste jeg godt, at det bare ikke var alle studerende, jeg fik fanget. Jeg var nysgerrig efter at se, om det generelt forholdt sig sådan, at den gruppe, der ikke brugte uddannelsesbiblioteket, selv opsøgte hjælp på folkebiblioteket. Har I et tidsskrift om Uafhængighedskrigen? Og ja, de er her, eleverne og de studerende, og der er mange af dem, faktisk så mange, at det er særdeles relevant at tale om strategier for, hvordan vi servicerer dem. Jeg har ikke lige så mange referenceinterviews om opgavevejledning, som dengang jeg var uddannelsesbibliotekar, men jeg har dem hver dag. I skrivende stund nærmer årets SRP (stor opgave i 3.g på STX) sig, og de rigtig flittige elever har været i gang længe. Vi har HF ere, der skal skrive Dansk- Historieopgave, og studerende fra videregående uddannelser, der især efterspørger lærebøger og materiale til større projekter. Bøgerne er udlånt på deres eget uddannelsesbibliotek, og måske fordi de ikke kender til bibliotek.dk og ebrary, så opsøger de folkebiblioteket. Det er helt tydeligt, når der kommer en elev fra et gymnasium, hvor der er ansat en dygtig bibliotekar. Eleverne er meget selvhjulpne og kommer ofte til os, når de har udtømt tilbuddene hos uddannelsesbibliotekaren og læreren og stadig gerne vil have mere viden. Der er også elever, som har fået undervisning i informationssøgning, men hvor det ikke lige sad fast, eller som en låner udtrykte det: Nå ja, det der bibliotek.dk kan jeg da godt huske, vi havde men jeg hørte ikke lige efter Dette skal på ingen måde lyde som en kritik af den undervisning, der er gået forud; som sagt har jeg selv været den underviser og ved, at når tingene kun er nice to know og ikke need to know, så skal der mange gentagelser til, før det hænger fast. Men har man dem, som vi ofte har her på folkebiblioteket i en situation, hvor de skal bruge viden her og nu så er det muligt på meget kort tid at få formidlet mange relevante e-ressourcer. Endelig er der også en gruppe, som helt åbenlyst kommer fra uddannelsesinstitutioner, hvor der slet ikke er hjælp at hente til informationssøgningen. Som f.eks. den elev, der var blevet sendt på folkebiblioteket af sin lærer for at finde et tidsskrift om Uafhængighedskrigen. Et helt tidsskrift om det emne kunne jeg desværre ikke hjælpe med, men sammen fik vi fundet nogle relevante artikler om emnet. Uddannelsesbibliotekaren og folkebibliotekaren Vi vil altid gerne hjælpe vores lånere her på folkebiblioteket, det er derfor, vi er her. Men det gør mig frustreret, at der findes gymnasiale uddannelser, som ikke tilbyder deres elever anden vejledning i informationssøgning end en finger, der bare peger i retning af det nærmeste folkebibliotek. 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

10 Uddannelsesbibliotekaren har en meget vigtig rolle i forhold til elevernes læring, ikke bare hjælp til at finde den rigtige bog på hylden, men også som en vejlednings-ressource, der kan bygge bro mellem bogen og opgaven. Det stykke arbejde, jeg lavede sammen med de studerende omkring især deres bachelor-projekter, var et stykke højt specialiseret, akademisk vejledning, som ofte strakte sig over mange måneder. Jeg gik med helt ind i opgaven og anviste litteratur til de forskellige vinkler i problemformuleringen, vi fandt statistik, der kunne teste hypoteserne, og jeg hjalp især med formalia. Som uddannelsesbibliotekar havde jeg en særlig faglig viden, hvor jeg kunne diskutere, hvad der ville være bedst at skrive opgave om i forhold til fagets udvikling - og den service kan jeg ikke give nu som folkebibliotekar. Når en uddannelsessøgende opsøger folkebiblioteket, så har jeg ikke den meget dybdegående viden om emnerne, hele deres uddannelses opbygning og diskursen i faget; al den baggrundviden som jeg før havde. Jeg kan ikke engang garantere, at det også er mig, der står i skranken, næste gang eleven kommer forbi. Til gengæld kan jeg og mine folkebibliotekarkolleger tilbyde en masse andet. Der er flere af os, og det er næsten altid muligt at få hjælp med det samme. Vi har åbent hele dagen, om aftenen og i weekenden, og som centralbibliotek har vi ofte de bøger på hylderne, som eleverne skal bruge, og det i så mange eksemplarer, at de kan få dem med hjem med det samme. Hvor jeg før var specialist, så er jeg nu landet blandt generalister med en bred viden om mange fag, noget der især er praktisk til de tværfaglige projekter. I modsætning til dengang jeg var enebibliotekar, oplever jeg også, at i og med jeg har så mange faglige kolleger, så finder der en meget høj grad af videndeling sted, og min første tid har været præget af utallige Nej, kan man også det? Vi har mange ting på de fysiske og digitale hylder, som jeg ikke havde råd eller kendskab til, da jeg var uddannelsesbibliotekar, og dem arbejder jeg nu med at formidle videre. Spørgsmålene fra elever og studerende er med til at gøre mit arbejde som folkebibliotekar rigtig spændende, og som sagt hjælper vi dem meget gerne. Det betyder dog ikke, at der er carte blanche til at spare uddannelsesbibliotekaren væk og sætte et papskilt op, der peger på folkebiblioteket. Uddannelsesbibliotekarens daglige relationsarbejde med den særlige viden om elevens behov, faget og eksamenskravene kan ikke undværes, og for de svage elever kan det ofte være for stor en mundfuld selv at skulle opsøge folkebiblioteket. Også i fremtiden skal der være uddannelses- og folkebibliotekarer, der samarbejder om at hjælpe eleverne, men træningen i informationskompetence burde fremover være en fast del af uddannelsen alle steder. Informationssøgning på skoleskemaet Når biblioteket er et frivilligt tilbud, så står de elever af, som tror de kan undvære det, eller som bare ikke orker, fordi biblioteket er endnu en ting i rækken af de krav, som uddannelsen stiller. Vi har ikke mødepligt og karakterer til undervisningen i informationssøgning (endnu), og så længe lærerne tillader elever at google eller bare nøjes med den viden, der lige stod i lærebøgerne, så udstyrer vi ikke eleverne med kompetencerne til at klare sig igennem en videregående uddannelse. En undersøgelse blandt studieledere fra landets største videregående uddannelsesinstitutioner, som blev foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i 2010, viser, at der er en udfordring (se boks). Studielederne blev spurgt om, hvordan de vurderer studiekompetencen hos de nye studerende, og under punkterne kunne søge information om faglige emner og kunne Danmarks Evalueringsinstitut (2010). Studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen. Lokaliseret den 30. oktober 2014 på: kortlink.dk/eva/faut 4 10 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

11 vurdere relevansen og pålideligheden af den information de fandt svarer hhv. 39,7% og 57% af studielederne, at de studerende i utilstrækkelig grad besad disse kompetencer. Helt ærligt, så synes jeg faktisk, det er rigtig synd for den gruppe elever. Lige nu har de en opgave, som de ikke har de rigtige værktøjer til at løse, og det er et problem men slet ikke i forhold til de udfordringer, som de vil stå med, når de skal til at læse videre og lære et fag. Sammenholdt med de elever, som har fået træning i de forskellige studiekompetencer, bl.a. informationskompetence, så kommer de til at være bagud fra dag ét. Det er ikke okay. Hvis intentionen er, at så mange fra en årgang gennemfører en videregående uddannelse, så må man også udstyre dem med de rigtige værktøjer. Det kan ikke være rigtigt, at man beder eleverne om at aflevere store opgaver på et højt akademisk niveau, hvis man ikke fortæller dem, hvordan de skal løse opgaven. Er det meningen, at de selv skal gætte sig til svarene? Eller finde dem på Wikipedia? Vi lever i et vidensamfund, hvor det at kunne tilegne sig og håndtere viden er uundværlige kompetencer. Det er ikke bare en påstand, som vi bibliotekarer nikkende kan blive enige om henover eftermiddagskaffen. At kunne selektere og stille kildekritiske spørgsmålstegn til de oplysninger, man finder, f.eks. ved at google, er højrelevant i dag, hvor vi konstant bliver bombarderet med nye og ikke altid pålidelige informationer. Bibliotekarstillinger på uddannelsesinstitutionerne Indtil videre er det bare ikke alle, der nikker i takt med bibliotekarerne. Birgit Lund spørger i sin leder også, om uddannelsesinstitutionerne overhovedet er involveret i folkebibliotekernes læringsstrategier. Det ved jeg desværre ikke noget om, men til gengæld ved jeg, at inden jeg blev vikar, så var jeg også jobsøgende. Der findes nok ikke en uddannelsesinstitution her i nærheden uden en fastansat bibliotekar, som jeg ikke har været i kontakt med. Svarene var - og er - stadig nedslående: Vi har haft en bibliotekar ansat, men nu køber vi bare et par bibliotekartimer, og det er fint. Vi har en lærer til at passe bogsamlingen, og det er fint. Eller den helt barske: Vi kan godt se, at det er nyttigt, det du kan, men vi har klaret os fint uden en bibliotekar indtil nu, så det fortsætter vi med. Bum.4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

12 Det burde ikke være muligt at vælge biblioteket fra. Det siger jeg ikke kun som bibliotekar, men også som gymnasieeleven Trine, der i 1993 skulle skrive sin første, store opgave Folkeafstemningen om EF i Det var i internettets spæde barndom, så jeg kunne ikke google, og da der ikke var et bibliotek på mit gymnasium dengang, så fandt jeg folkebiblioteket og lånte ukritisk hele hylden i Den gruppe kendte jeg nemlig som tidligere bogopsætter. Da jeg startede på mit første studium, havde jeg ikke anden viden om informationssøgning end den, jeg havde taget til mig fra mit fritidsjob på biblioteket, dvs. ikke særlig meget, men alligevel mere end nogle af mine medstuderende. I forhold til at studere var jeg dog på meget usikker grund, og hverken et kursus i opgaveskrivning eller en rundvisning på Statsbiblioteket gav mig de kompetencer, jeg skulle bruge for at komme igennem mit studie, og holdt op mod det faktum, at arbejdsløsheden inden for det fag, jeg havde valgt, var skyhøj, så gav jeg op og droppede ud. Stil krav til uddannelsesinstitutionerne Min historie er desværre ikke unik. Som bibliotekar kan jeg se, at selv med internet og et væld af databaser, så er der i dag stadig elever, der lige suser forbi biblioteket og støvsuger en hylde. Når det lykkes mig at fange dem og fortælle dem om de mange andre tilbud, der er, så bliver den ene halvdel meget begejstret, mens den anden halvdel afviser databaserne og fortæller, at deres lærer har sagt, at de kun må bruge bøger. Og igen; vi taler om de elever, der frivilligt kommer her på biblioteket. Man kan kun gætte på, hvordan elever på uddannelser uden bibliotekar, og som heller ikke selv opsøger biblioteket, de finder deres informationer. Bibliotekarer kan nemt blive enige om, at det er for galt, og der burde gøres noget. Men hvis den gruppe, der lovgiver på området og tager beslutningerne, ikke kan se formålet med eller finde penge til at sætte undervisning i informationssøgning på skoleskemaet og én gang for alle vedtage, at biblioteket ikke er et tilbud, men en nødvendig del af uddannelsen, så bliver det nok desværre ved snakken. Det vil sige, med mindre vi uddannelses- og folkebibliotekarer begynder at samarbejde, bruge hinandens særlige kompetencer og udveksle viden. I stedet for at sidde hver for sig og lægge læringsstrategier for den samme brugergruppe og med større eller mindre held forsøge at nå alle eleverne, så kunne vi også stå sammen og gøre fælles front mod uddannelsesinstitutionernes beslutningstagere. De, der bevidst eller bare pr. automatik sparer biblioteket og træningen i informationskompetence væk, skal vide, hvilke konsekvenser det har for deres elever. Som bibliotekar på en videregående uddannelse mødte jeg alt for mange studerende, der aldrig før havde brugt et bibliotek. Det er ikke godt nok. Vi skal kræve, at uddannelserne tager det her alvorligt og udstyrer deres elever med passende studiekompetencer, herunder at kunne finde informationer og vurdere dem kildekritisk. Og vi skal gøre det sammen, folke- og uddannelsesbibliotekarerne, for det er os, i begge faggrupper, der virkelig kan se, hvor vigtigt det er, at eleverne kan det her, både i forhold til at klare sig godt på en gymnasial uddannelse, men især i forhold til at læse videre og kunne navigere i vidensamfundet. Det er vores ansvar er sætte det på dagsordenen for der kommer ikke nogen og gør det for os. n 12 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

13 Opbakning, opbakning, opbakning! I disse tider, hvor flere uddannelsesinstitutioner vælger at sammenlægge, lukke biblioteket eller afskaffe den faste bibliotekar for at omkostningsreducere, så er det fantastisk at opleve en bestyrelse og ledelse og lærergruppe, som kan se ideen i at have et studiecenter med både bibliotekar og bibliotek, og som bakker helhjertet op om projektet - og det endda i flere etaper. Mit studiecenter kører på skinner i Haslev - nu gælder det Ringsted! Af Susanne Dyna Knudsen, MSG Midtsjællands Gymnasium MSG Ringsted: Eleverne har taget rummet i brug, mens reolerne venter på at blive fyldt op med bøger. Fra pigesal til studiecenter MSG Haslev havde netop gennemgået en større ombygning i 2012 og i den forbindelse forvandlet den gamle pigegymnastiksal til et topmoderne studiecenter, som efter planen skulle indeholde et studiebibliotek. De manglede bare den rette person til at udføre opgaven. Skolens rektor Lene Eilertsen kontaktede derfor Faxe Kommunes Biblioteker og foreslog, at de to institutioner skulle indgå en samarbejdsaftale om, at en bibliotekar herfra blev udlånt 20 timer om ugen til gymnasiet. Jeg var så heldig, at det blev mig. At jeg tog springet til gymnasieverdenen, har jeg ikke et sekund fortrudt. Alle har fra starten været meget positive, da det længe havde været et ønske fra ledelsens og lærergruppens side, at der blev opbygget en samlet bogbestand til elevbrug ud fra skolens eksisterende bøger og nyindkøbte bøger. Da jeg begyndte på MSG Haslev, var studiecentret allerede flot indrettet med dels en bibliotekszone, der kan lukkes af uden for åbningstid, og dels en række arbejdszoner. Elever og kursister havde allerede indtaget rummet og møblerne. Men bogreolerne stod gabende tomme. Så det var bare med at tage fat fra en ende af. I tæt dialog med skolens boginspektor fik jeg flyttet et eksemplar af hver titel fra bogdepotet til hylderne i biblioteket. Ligeledes har jeg over tid talt mig til rette med de enkelte fakulteter på skolen om det fornuftige i, at de bøger, lærerne normalt gav eleverne til låns ved de større skriftlige opgaver, også blev registreret i gymnasiets biblioteksbase og fremadrettet kan lånes af elever og lærere i biblioteket. Sideeffekten er så, at der er tjek på hvem, der har lånt bøgerne, og jeg kan hive dem hjem igen. Biblioteket er nu åbent omkring 15 timer fordelt på 3 af ugens dage, mens selve studiecenteret er tilgængeligt i hele skolens åbningstid. Godt samarbejde med folkebiblioteket I startsfasen var det godt at have kollegaerne fra folkebiblioteket i ryggen. Hele arbejdet med at få gymnasiet oprettet som en teknisk filial af Faxe Kommunes Biblioteker i DDE en, kontakten med Axiell og opkoblingen via serverer osv. skete i tæt samarbejde med skolens it-administrator og folkebiblioteket så det forløb forholdsvis smertefrit. Gymnasiets bogbestand kan nu fremfindes i DDElibra, og elever og lærere kan selv låne og aflevere materialer på udlånsterminalen. Biblioteket abonnerer på et antal tidsskrifter og aviser, som ligeledes kan lånes. I studiecenterområdet er opstillet en reol kun med studiebøger til brug på stedet. Bøgerne bliver flittigt 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

14 Opbakning, opbakning, opbakning! Midtsjællands Gymnasium består af to afdelinger med ca 830 elever: MSG Haslev er grundlagt 1914 og har 10 stx-klasser og 4 hf-klasser. MSG Ringsted blev taget i brug i 2010 og har 15 stx-klasser Arbejdspladserne er både i stueetagen og oppe på galleriet, hvor man har det gamle, fine loft lige over sig! brugt til lektielæsning eller opgaveløsning i mellemmoduler eller efter skoletid. Hver mandag og torsdag afholdes studiecafe i studiecentret. Her er tilknyttet en lærer og en ældre elev, som kan give hjælp til lektier og skriftlige afleveringer. Studiecafeerne er gerne godt besøgt - der arbejdes og hygges med kaffe og kage og frugt. Bibliotekaren som ekstra ressourceperson I og med at Midtsjællands Gymnasium ligger i et område med en stor andel af elever med uddannelsesfremmed baggrund, så har man fra ledelsens og bestyrelsens side vægtet det høj at tilbyde læse- og skrivevejledning, studievejledning og altså også bibliotekarisk hjælp til at løfte elevernes informationskompetencer. Så det forventes, at jeg med min tilstedeværelse i studiecentret kan være med til at nedbryde barrieren for at spørge om hjælp til at finde litteratur til opgaven, søge hjælp til fx at få lavet en litteraturliste eller bare finde rundt i junglen af gode og mindre gode hjemmesider og biblioteksdatabaser. Så en del af mit job består i at få progression i elevernes informationskompetencer. Jeg har ændret og forbedret min undervisning i flere omgange, men jeg er stadig ikke helt tilfreds med formen. Jeg har dog fundet ud af, at elevinddragelse og en form for konkurrencemoment fremmer elevernes interesse betydeligt. Det har været et lang og sejt træk, men fremover bliver undervisningen i litteratursøgning skemalagt YES! Responsen fra eleverne Ideen med at ansætte en bibliotekar på gymnasiet er at have en ressourceperson, som er synligt tilstede på skolen, og som er klar til at hjælpe eleverne særligt med vejledning og informationssøgning i forbindelse SRP, AT og DHO og SSO osv. Det kan være, de har brug for hjælp til at finde en bog på hylden, til at få bestilt en bog på bibliotek.dk, eller helt lavpraktisk at få logget på kopimaskine fra deres pc. I perioderne med opgaveskrivning, hvor der er pres på i biblioteket, så er det ikke altid, eleverne har tid til at vente i den lange kø, der opstår, når de har brug for hjælp til at skaffe bøger og artikler hjem fra andre biblioteker. Så får jeg dem til at notere navn og problemformulering, samt hvad de selv har fundet indtil da. Så kan jeg stille og roligt kontakte hver enkelt, og vi finder i fælleskab ud af, hvad vi allerede har på hylderne, og hvilke bøger og artikler, der skal skaffes hjem til dem. Jeg har god erfaring med at være hurtigt ude og få købt aktuelle materialer hjem, så vi altid har brugbare bøger, der kan anvendes på stedet, særligt til AT-forløbene. Jeg får løbende positive tilbagemeldinger fra både lærere og elever og det er godt at vide, at ens arbejde gør forskel. Gentage successen i MSG Ringsted Da 2. etape af byggeriet af Gymnasiet i Ringsted stod færdigt i 2013, blev det rum, der havde fungeret som et kombineret kantineområde og samlingsrum, ledigt til at indrette det fra starten planlagte studiecenter. Studiecentret er allerede indrettet med lave reoler på hjul - så rummet hurtigt kan omdannes til andre formål - med runde studieborde, både høje og lave, og et blødt sofaarrangement i underetagen. På 1. sal med kig til stueetagen er der ligeledes både cafeborde og bløde stole, så eleverne kan vælge at slå sig ned for at arbejde i grupper eller arbejde uforstyrret og alene Uddannelsesbibliotekaren - Nr

15 Det bliver min opgave fremadrettet at få eleverne til at forstå, at ideen med studiecentret er et sted til fordybelse, og at der derfor ikke er plads til højlydt snak, musikvideoer og spisning. Lige nu bruges rummet som en forlængelse af kantinen og reolerne til brugt service og madpapir. Jobbet på Faxe Kommunes Biblioteker er sagt op, og jeg er nu ansat på MSG 30 timer om ugen i en 3 års projektansættelse. Så nu er det bare om at gentage successen fra MSG Haslev. Det er fantastisk at få muligheden for at opbygge endnu et studiebibliotek og få studiecentret til at blive en del af elevernes dagligdag på gymnasiet. Til forskel fra studiecentret i Haslev, hvor biblioteket kan lukkes af, så bliver biblioteket med bogreoler, udlånsterminal og bibliotekar placeret i det åbne studiecenterrum. Jeg tror, ideen er god, og det bliver spændende at se forskellen på de to steder. I lighed med samarbejdet med folkebiblioteket i Haslev, så er der etableret kontakt til Ringsted Bibliotek, og de næste biblioteksbesøg løber af stablen i uge 5 i Her får eleverne en præsentation af biblioteksdatabasen og deres øvrige e-ressourcer og tilbud. Vi kører videre med gymnasiebasen, som fremadrettet bliver en fællesbase for hele MSG, og vi forestiller os, at eleverne i Ringsted kan nyde godt af den ældre bogbestand i Haslev, imens biblioteket MSG Ringsted tager form. Der køres i forvejen materialer frem og tilbage mellem skolens to bogdepoter så infrastrukturen er på plads. Det er vigtigt med opbakning hele vejen rundt Der er etableret studiecenterudvalg på begge afdelinger. Udvalget er repræsenteret af rektor, 2 lærere, 2 fra ledelsen, 2 elever og mig. Gruppen diskuterer fx regler for, hvordan rummene skal bruges, om pengene skal bruges på bøger eller tidsskrifter eller begge dele. Det er godt at føle opbakningen fra gruppen, og det er dejligt at opleve, at eleverne engagerer sig i opgaven både m.h.t. indretningen og brugen af rummet. Mit håb er, at alle eleverne vil tage det nye studiecenter til sig på samme måde. n Biblioteket som læringscenter - et projekt på 8 SOSU-skoler Af Susanne Hillersborg, Randers Social- og Sundhedsskole Hvordan formidler vi forskellige it-redskaber til undervisere og elever, og hvordan kan vi bruge bibliotekarens kompetencer i pædagogiske sammenhænge? Spørgsmål vi flere gange har kredset om på Randers SOSUskole. Gennem en kontakt til DEFF definerede vi derfor i efteråret 2012 projektet Biblioteket som Læringscenter. Projektet skulle sætte fokus på bibliotekaren som formidler samt udvikling af samarbejdet mellem bibliotekar og undervisere gennem formidling og brug af it-redskaber. Det skulle være et meget praktisk og produktorienteret projekt. Projektets form og indhold Efter en positiv tilbagemelding om økonomisk støtte fra DEFF blev landets SOSU-skoler inviteret til at deltage i projektet. Hver skole skulle deltage med mindst en bibliotekar og to undervisere eller pædagogiske medarbejdere. De enkelte skoler valgte selv, hvilke it-redskaber de ville bruge i undervisningen. I den forbindelse var det vigtigt at fokusere på samarbejdet frem for selve it-redskaberne. Randers SOSU-skole var ejer af projektet, men de deltagende skoler blev inviteret til at deltage i en styregruppe. Til styregruppen blev tilknyttet en bibliotekar med erfaring indenfor samarbejde med undervisere. Projektet var klar til at starte i foråret 2013, men måtte udskydes pga. lærerlockouten. Den endelige projektperiode blev derfor fra september 2013 til april Workshops og hjemmearbejde Projektforløbet blev indledt med 1. workshop, hvor skolerne præsenterede deres valgte it-redskaber og ideer til samarbejde. Mette Bønløkke fra UC VIA kom med oplægget Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse, der bl.a. kom ind på nødvendigheden af samarbejde og rollefordelingen i samarbejdet. Til sidst udarbejdede de enkelte skoler handleplaner for det videre samarbejde hjemme på skolen. Frem til næste workshop skulle deltagerne så udføre projekterne på deres respektive skoler. De enkelte skolers projekter var meget forskellige, og følgende emner og værktøjer er blevet afprøvet: Informationssøgning på nettet og kildekritik Brug af i-bogsudgaven af grundbog Multimedieproduktion fra eleverne, og hvordan multimedieproduktion kan registreres Brug af ipads i undervisningen QR-løb Optage video på smartphone Lave powerpoint-præsentationer E-learningsmoduler Videopræsentation af biblioteket 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

16 Videndeling undervejs 2. workshop havde fokus på viden- og erfaringsdeling, og alle skoler præsenterede deres projekter. Der blev oprettet en wiki, hvor deltagerne beskrev deres projekter, og hvor der var mulighed for at videndele gennem projektet. Endelig udarbejdede skolerne handleplaner for arbejdet mellem 2. og 3. workshop. Nogle fortsatte samarbejdet med de valgte it-redskaber, andre ønskede at afprøve nye redskaber. På den 3. og afsluttende workshop præsenterede skolerne arbejdet siden sidste workshop. Flere deltagere havde givet udtryk for, at de i arbejdet med it-redskaber ofte stødte på ophavsretslige problemstillinger. Derfor deltog Birgitte Krejsager fra UBVA med et oplæg om Ophavsret i undervisningen. Ud over det faktiske samarbejde mellem bibliotekar og underviser omkring undervisning var projektdeltagerne også forpligtiget på at videndele og udbrede erfaringerne på deres skole til elever og kolleger. Samarbejde og netværk mellem synlige bibliotekarer Projektet har i høj grad været med til at fremme samarbejdet mellem bibliotekar og underviser, både på den enkelte skole, men også mellem SOSU-skolerne, hvor der har været mulighed for at udbygge netværk. Der er specielt på de tre workshops blevet viden- og erfaringsdelt på kryds og tværs mellem skoler. Projektet har været med til at gøre bibliotekarerne mere synlige på skolerne, både for undervisere og for elever. Bibliotekaren betragtes efterfølgende mere som en ressource i undervisningen og som en samarbejdspartner for underviseren. Undervejs har der selvfølgelig også været udfordringer, dog mest af praktisk art som pladsmangel i mødekalendere, tekniske problemer med it-redskaberne og personaleudskiftning. De deltagende skoler giver udtryk for, at projektet har været godt og vedkommende, fordi det har været afgrænset i omfang og har haft fokus på de små skridts vej. Alle skolerne tilkendegiver også, at de gerne vil fortsætte og videreudvikle samarbejdet efter projektet. For mig har det helt klart betydet, at en større del af underviserne betragter mig som en kollega, de kan trække på i forskellige undervisningssammenhænge. Det har haft stor betydning, at jeg under projektet har flyttet mig fra biblioteksområdet og ud i klasserne. En af underviserne udtrykte det på denne måde: Som at have bibliotek over det hele. Samtidig oplever jeg, at eleverne efterfølgende bruger mig mere på biblioteket, når de kender mig fra undervisningssammenhængen. n I projektet deltog: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU C SOSU Fredericia-Horsens SOSU Fyn SOSU Silkeborg SOSU Syd Århus Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole (projektejer) For flere informationer se https://bibprojekt.wikispaces.com/ 16 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

17 Nye ord ny virkelighed - professionshøjskolebibliotekerne i en brydningstid Frascati, autoritetslister, fagligt anerkendte tidsskrifter, FoU, FUI, grundforskning, anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde, Baseline og kapacitetsopbygning er nye ord i professionshøjskolebibliotekernes vokabular. Det er samtidig ord, der afspejler de brydninger, der findes i professionshøjskolernes (PHS) bestræbelse på at omsætte rammerne for den nye forskningsbevilling til en fælles forståelse af, hvordan forskning bedst bedrives. Af Charlotte Greve, chefkonsulent ved VIA Bibliotekerne I begyndelsen af 2013 var Frascati noget, de færreste i PHS-regi havde beskæftiget sig med. I dag kender de fleste sådan nogenlunde til, hvad det er. For de fleste er Frascati det, PHS skal. Udfordringen er at gøre det foreneligt med det, PHS rent faktisk gør og vil. De brydninger har også betydning for bibliotekerne. For hvordan skal forskning og udvikling forstås? Og hvordan kan bibliotekerne bidrage til at understøtte opgaven? Frascati - hva for noget? I august 2012 stod det klart, at PHS og erhvervsakademier ville få en samlet forskningsbevilling på 355 mio. kr. over tre år, og sektoren modtog fra ministeriet den begrebsmæssige præcisering af uddannelsernes videngrundlag ift. Frascatimanualens rammesætning. Frascati-manualen er en OECD standard for måling af forskning og udviklingsarbejde. Den definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder - og indeholder også en definition af forskning og udvikling opdelt på grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at Frascatimanualen er en standard for kvantitet, dvs. omsætning, årsværk og antal medarbejdere; det er ikke en standard for kvalitet. Definitionerne er derfor kun et redskab til at kunne skelne den ene form for aktivitet fra den anden. Frascati indeholder ingen definitioner eller mål for fx publikationer eller effekten af et udviklingsforløb for praksis. Kravet om at arbejde på et systematisk grundlag giver samtidig nogle udfordringer for PHS, som har udviklingsbasering som udgangspunkt. I PHS finder der aktiviteter sted, der ikke nødvendigvis lever op til de akademiske kriterier for systematik og nyhedsværdi, men snarere sigter på anvendelse i praksis. De aspekter forsøgte PHS-sektoren at indfange i den såkaldte Baseline 2013 rapport. Baseline 2013 Med det formål at være retningsgivende på en ny kurs igangsatte PHSs Rektorkollegium Projekt FoU Baseline Der skulle udvikles en ramme for PHS-sektorens FoU-performance, dvs. en rammesætning for dokumentation af, hvordan finanslovsmidlerne blev anvendt og hvilke resultater, der kom ud af midlerne. Rammen skal leve op til krav og forventninger i Uddannelsesministeriet såvel som blandt PHSs aftagere, studerende og interessenter. I ministeriets brev om finanslovsmidlerne står der, at PHS skal bidrage til, at ny viden udvikles, anvendes og omsættes til øget vækst og beskæftigelse i det private erhvervsliv og øget effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. Der er altså en forventning om, at PHS bedriver anvendelsesorienteret forsknings- og udviklingsarbejde. Samtidig er det ikke hele PHS-sektorens videnproduktion, der er indeholdt af Frascatimanualens rammer. Nu bliver det kompliceret. Udviklingsbasering I loven om PHS betegnes videngrundlaget for skolernes uddannelser, forsknings- og udviklingsarbejde som udviklingsbasering, der i Baseline 2013 defineres: Begrebet forsøger at sammenfatte en særlig model for produktion og formidling af viden, der baserer sig på praksiskendskab fra erhvervsfelt og profession, sigter mod praksisudvikling i uddannelserne og professionerne og udvikles i forskningssamarbejde mellem de forskellige aktører i videnproduktionen uddannelsesinstitutioner, erhverv og professioner og forskningsinstitutioner. 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

18 EN VIDENSKREDSLØBSMODEL Uddannelse Forskning Produktion og omsætning af viden Praksis Forståelsen af begrebet udviklingsbasering bygger på videntrekanten: uddannelse, erhverv og forskning. Trekanten er blevet videreudviklet til en videnkredsløbsmodel. Kilde: Professionshøjskolernes forskningsindsats og videnproduktion - endelig rapport fra projekt FoU Baseline 2013 (kortlink.dk/fbv4) Baseline 2013 peger på, at en række af de aktiviteter, der indgår i sektorens videngrundlag, ikke er forskning og udvikling i Frascatimanualens forstand. De kan bedre karakteriseres som innovationsaktiviteter og omsætning af viden. Derfor supplerer Baseline rapporten Frascati-manualens definitioner af forskning med Oslo-manualens definition af innovation: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Begrebet Udviklingsbasering var et opgør med begrebet Forskningstilknytning. Det var et opgør med en tankegang om, hvordan viden i det hele taget produceres bedst muligt. Forskning og udviklingsarbejde udvikles i den forstand i tætte samarbejder og partnerskaber med andre f.eks. andre uddannelser, universiteter, virksomheder, hospitaler, daginstitutioner, skoler, hvor man sammen skaber ny viden, som både kommer uddannelserne og arbejdsmarkedet til gode. Samlet set indeholder Baseline 2013 derfor indikatorer og definitioner, der peger mod forskning i mere traditionel forstand og mod innovationsaktiviteter og omsætning af viden, der er vanskeligere at indfange. Dermed er vi nået frem til forkortelsen FUI (Forskning, Udvikling og Innovation), der i mange sammenhænge har erstattet forkortelsen FoU (en fordanskning af R&D: Research and Development). Ph.d.- og docentsatsning En del af finanslovsmidlerne skal gå til et kvalifikationsløft af underviserne med en øget andel af undervisere på ph.d. niveau. PHSs Rektorkollegium har sat det ambitiøse mål, at 50% af underviserne inden udgangen af 2022 skal udgøres af personer med en ph.d. Samtidig ansættes der i øjeblikket docenter i professionshøjskolerne. Kravet til en docent er, udover undervisningserfaring og ph.d., at vedkommende har dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder såvel teoretisk som praktisk indsigt på højt niveau om erhvervet eller professionen, således at ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at udvikle ny viden inden for erhvervet eller professionen og bringe ny viden i spil ift. udviklingen af erhvervet eller professionen. Bibliotekernes udfordring Det siger næsten sig selv, at ovennævnte vil betyde en voldsom forandring for PHS og for deres biblioteker, der må udvikles fra uddannelsesbiblioteker til forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Men det er ikke enkelt. Baseline 2013 og ph.d. og docentsatsningen afspejler den brydning, der er i PHS mellem på den ene side at satse på forskning i mere traditionel akademisk og universitær forstand og på den anvendelsesorienterede, praksisbaserede forskning, innovation og videnomsætning. Det afspejler sig i Baseline 2013, som eksempelvis både indeholder målepunkter for antal publikationer på Forsknings- og innovationsstyrelsens autoritetslister for serier og forlag og målepunkter for antal publikationer på PHSs egen liste over mere professionsrettede tidsskrifter og forlag, der ikke optræder på autoritetslisterne. Dertil kommer, at Baseline 2013 indeholder ordet kapacitetsopbygning, der betegner opbygning af stærke forskningsog udviklingsmiljøer i et tæt samarbejde med eksterne parter på universiteter og i professioner og erhverv. Det betyder også et kompetenceløft blandt medarbejderne til at kunne arbejde på et systematisk grundlag, som det hedder i Frascati. På den ene side kan PHS-bibliotekerne trække på en stor værktøjskasse fra universiteterne f.eks. om indkøb af tidsskriftsdatabaser, der gør det muligt for bibliotekerne at understøtte en systematisk og struktureret søgning inden for de forskningsområder, der er relevante for professionshøjskolerne. Det handler også om at købe adgang til Scopus og Journal Citation Reports, så bibliotekerne kan understøtte udvikling af en publiceringsstrategi i tilknytning til et forskningsprojekt, samt om Open Access, 18 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

19 Erhvervsakademi Aarhus & Frascati Af Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus Adjunktforløb Underviserne skal være lektorer. Mange adjunkter er for tiden på vej gennem lektorbedømmelserne, og her har uddannelsesbiblioteket en rolle. På EAAA tilbyder biblioteket 1,5 times modul, hvor deltagerne kommer igennem standardforløbet litteratursøgning classic. Udviklingsarbejde FoU-arbejdet på erhvervsakademierne er blevet strømlinet. I Frascatiprojekter er der krav til forskningsmetode: afsøgning af undersøgelsesfelt, metodisk ramme, kvalitet og systematik. Projekter skal kvalitetssikres via screening og projektskabeloner. Biblioteket har derfor også afholdt litteratursøgning classic for udviklingsafdelingens medarbejdere. Hvor vi før afholdt kurser for undervisere i fag- eller caseorienterede databaser, så har de nu også brug for at finde akademiske artikler, eller ønsker assistance med planlægning af litteratursøgninger generelt. Projekthåndtering Andre områder, hvor jeg kan se en rolle for EA-bibliotekerne, er selve det administrative dokumentationsarbejde. Sags- og dokumenthåndtering af organisationens udviklingsprojekter. En post hvor man opnår stort kendskab til, hvad der sker i organisationens FoU-arbejde, og dermed bliver i stand til at byde ind med bistand just in time. Videreuddannelse, tak! Personligt mener jeg, at bibliotekarerne skal uddannes til den nye virkelighed. Selv er jeg bibliotekar DB - den akademiske håndværkeruddannelse. For at kunne yde min arbejdsplads den bedste målrettede service, bør jeg komme videre - diplom, master, kandidat. Ellers fremstår vi underuddannede ift. vore undervisere - og kan have svært ved at tale samme sprog. I princippet kan det være lige meget, hvilket fagligt område vi dykker ned i. Det essentielle er, at vi udvikler os i en akademisk retning, og dermed får indsigt i den videnskabelige arbejdsproces. Open Journal Systems, ORCID (forsker-id) og hvad har vi. Vi er i fuld gang med at tage denne opgave på os gennem udbud af kurser og vejledning til medarbejderne og gennem kompetenceudvikling i bibliotekerne. På den anden side skal PHS-bibliotekerne holde sig for øje, at de færreste medarbejdere i PHS har publiceret i videnskabelige tidsskrifter, og de færreste kan foretage en systematisk emnesøgning i forskningsdatabaser. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at det, der primært er fokus på, er uddannelser og udvikling af praksis - hvor videnskabelig publicering og systematisk emnesøgning er knapt så vigtigt. Her er det udviklingsforløb, innovative processer og videnomsætning, der er i fokus. Produktet er f.eks. artefakter, så som energivenlige boliger, tekstiler, spil eller ændrede måder at undervise på i folkeskolen, koncepter for inklusion eller processer for implementering af en ny folkeskolelov. Det er måske PHS-bibliotekernes virkelige udfordring, fordi der her ikke er en færdig værktøjskasse, der kan overtages. Spørgsmålet er, hvordan bibliotekerne også kan understøtte innovation og videnomsætning i praksis? Heri ligger der en spændende udfordring for PHS-bibliotekerne. Det er en udfordring, der vil kræve ny måder at tænke informationssøgning og informationskompetence på, og det er en udfordring, der vil sætte bibliotekarens faglighed på spil på nye måder. n Uddannelsesbibliotekaren - Nr

20 Afsender: Uddannelsesbibliotekaren Fruens Bøge Allé Odense SV Birgit Brink Lund Tanja Ø. Christensen Susanne Dyna Knudsen Michael Pilgaard Mette G. Hansen Ina Vink Slott Brugerbetaling for WAYF en speget affære En hemmelig proces med dårlig kommunikation og korte varsler har præget udviklingen af betalingsmodellen på wayf.dk Kan vi gøre noget? Et brev til ledelsen lige før sommerferien; en frist nær semesterstart et nyhedssite, med RSS-feeds som eneste mulighed for at holde sig løbende ajour Jeg føler mig en kende tørret - for jeg ville egentlig gerne have haft indsigt og mulighed for indsigelser ved en høring. Af Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus WAYF giver slutbrugerne adgang til online services, ved at genbruge det login de allerede kender fra deres uddannelsesinstitution. Det er en smuk datamodel, har min IT-chef udtalt. Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) var den første (ungdoms)uddannelsesinstitution, der skrev kontrakt med WAYF tilbage i 2009, og vi har været utroligt glade for servicen. Vi har benyttet WAYF til alle de webservices, vi har kunnet få til at spille. WAYF var fra starten finansieret af udviklingsbevillinger, og vi underskrev kontrakten med den viden i baghovedet, at vi i fremtiden selv skulle spytte penge i kassen - dog ikke hvornår og hvor meget, der skulle spyttes. Siden 2013 har WAYF været en ydelse som den statslige Danish e-infrastructure Cooperation (DeIC) leverer som en del af forskningsnettet. Nu er DeIC på banen med betalingsmodel og abonnementspriser. Den nye betalingsmodel Den 24. juni i år udsendte DeIC et brev til alle de tilsluttede institutioner att. ledelsen. I brevet beskrives bl.a. hvorledes WAYF betales som en del af forskningsnettet, og at institutioner uden for forskningsnettet skal betale 0,1 promille af institutionens omsætning til WAYF. Abonnementsprisen bliver anført til sidst i brevet, og er beregnet på baggrund af 2012-regnskaberne - hvilket betyder, at vi skal forvente justering i forbindelse med fakturaudsendelse primo Hvis institutionen ikke vil abonnere på WAYF i 2015 efter at være blevet oplyst om betingelserne, er opsigelsesfristen 1. september Med brevet følger en oversigt over de institutioner, der skal betale særskilt for WAYF-tilslutningen. Hallo er der nogen? Brevet med alle de vigtige informationer blev som sagt sendt til ledelsen. For en større organisation kan dette indebære et bredt modtagerfelt. For EAAAs vedkommende og de konkollegaer jeg har talt med har brevet ikke været forbi biblioteket. Jeg har ikke set noget til dette brev, førend jeg ledte efter informationen op til deadline på dette nummer af UB. Beløbet, vi skal betale i 2015, er ikke med i næste års nypudsede biblioteksbudget. EAAA havde i 2012 en forholdsvis lille omsætning - men der er institutioner, der får en økonomisk hammer, hvis ikke ledelsen har grebet ind før 1. september. Jeg undres over, at betalingsmodellen i den grad afviger fra de andre modeller, vi kender til fra databaser og værktøjer. En institutions omsætning er ikke en faktor, vi plejer at beregne priser ud fra og det siger da heller ikke noget om hverken mulige antal brugere, antal tjenester eller andet, der muligvis kunne benyttes som betalingsfordeling. Hvem mon taler vores sag i dette spørgsmål? WAYF er ikke i DEFF-regi, så Licensgruppen kan ikke hjælpe; GAEB er ikke blevet spurgt. DelC har rullet modellen ud uden at researche, hvordan institutioner uden for forskningsnettet hænger sammen. Jeg vil opfordre til, at sektornetværk og evt. ledelsesorganisationer sammen overbeviser DelC om, at betalingsmodellen er usund. Jeg afventer jeres kommentarer med spænding. n Link til brevet og til listen > Nyheder > Betalingsmodel Mere om DeIC: 20 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej.

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. Falstersvej 3-5 Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. VUF består af to bygninger: Falstersvej 3-5 og Lindevangs Allé 8-12 VUF's bogdepot

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Fuglsang 10.10.13. Uge 43

Fuglsang 10.10.13. Uge 43 Fuglsang 10.10.13 Uge 43 Mandag 21/10 Evaluering af undervisningen elev til lærer begynder Tirsdag 22/10 10.00 Finalestævne i drengefodbold 19.00-21.30 Forældremøde for 1a, 1b, 1c og 1d Onsdag 23/10 19.00-21.30

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner:

Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner: Kære forældre Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner: Nyt fra ledelsen: Bavnehøj Skoles pædagogiske leder Anne-Dorte Frandsen

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Referat fra møderne i København, Aarhus, Kolding og Aalborg i uge 48 1. Velkomst og runde med præsentation af deltagerne Der var til møderne i henholdsvis

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i VIA UC Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Velkommen. Cphbusiness City

Velkommen. Cphbusiness City s Velkommen Cphbusiness City 2015 Velkommen til Cphbusiness City Afdelingen ligger på Landemærket 11 og har Rundetårn og Købmagergade som nærmeste naboer. Huset har velfungerende undervisningslokaler med

Læs mere

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET Klassiske studier INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 VELKOMMEN PÅ! Først og fremmest: Tillykke med optagelsen på studiet, være det sig Klassisk Filologi, Klassisk Arkæologi, Latin,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

DAGSORDEN. Skole-praktikforum møde. D. 11. november 2014 kl. 9-15 på Social- og Sundhedsskolen. Referat

DAGSORDEN. Skole-praktikforum møde. D. 11. november 2014 kl. 9-15 på Social- og Sundhedsskolen. Referat Skole-praktikforum møde D. 11. november 2014 kl. 9-15 på Social- og Sundhedsskolen TILSTEDE: GITTE SCHJØTLER, NINA JEXEN, EVA PEDERSEN, INGE MARIE KRISTIANSEN, ANNE HØYRUP, KAREN M LUND, TOVE HUSUM, RUTH

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014.

Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014. Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014. Dagsorden Formalia: Sindsrobøn Præsentationsrunde og afbud Velkommen til nye Oplæsning af Koncepter og Traditioner Bemærkninger/godkendelse af referat

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Afbud fra: Lars Thaarbøl, Helle Rommedahl, Pia Scheuer, Kirsten Ettrup, Dorte Madsen, Sussi Sandager, Hanne Nielsen, Pia Rønn og Bo Jonsson,

Afbud fra: Lars Thaarbøl, Helle Rommedahl, Pia Scheuer, Kirsten Ettrup, Dorte Madsen, Sussi Sandager, Hanne Nielsen, Pia Rønn og Bo Jonsson, Til LUU AMU 9. marts 2015 Referat fra møde i LUU AMU, den 26. februar 2015 Tilstede: Ea Kristensen, Mie Andersen, Ulla Mikkelsen, Elin Bundgaard, Rikke Hansen, Birgit Hansen, Anne-Lise Hansen, Susanne

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

KA i Uddannelsesvidenskab

KA i Uddannelsesvidenskab KA i Uddannelsesvidenskab INSTITUT FOR UDDANNELSES OG PÆDAGOGIK (IUP) ARTS AARHUS UNIVERSITET PROGRAM FOR INTRODAGENE 2013 UDDANNELSESVI- DENSKAB Pro civitate de humane via litteras - for samfundet, ved

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Referat Møde nr. 9-2012 Bestyrelsesmøde mandag 17. september 2012 kl. 19.00 22.00

Referat Møde nr. 9-2012 Bestyrelsesmøde mandag 17. september 2012 kl. 19.00 22.00 Referat Møde nr. 9-2012 Bestyrelsesmøde mandag 17. september 2012 kl. 19.00 22.00 Tilstede: Jonas, Jesper, Jens, Anne Marie, Steen, Janne, Marianne, Louise, Susanne Fraværende: Nanna Dagsorden Ansv. Ca.

Læs mere