Afgørelse i sagen om udstykning og etablering af nyt stuehus, stald og garage på indenfor strandbeskyttelseslinjen i Juelsminde Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 20. marts 2006 J.nr.: / inv Afgørelse i sagen om udstykning og etablering af nyt stuehus, stald og garage på indenfor strandbeskyttelseslinjen i Juelsminde Kommune. Vejle Amt har den 10. maj 2005 meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinien til udstykning af en landbrugsejendom i to selvstændige landbrugsejendomme, samt opførelse af et nyt stuehus, stald og garage i stedet for eksisterende utidssvarende bygninger på ejendommen matr.nr. 5g og 37c Klakring By, Klakring. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Juelsminde Kommune. Ejendommen, der på ca. 5 ha, er registret som landbrugsejendom og ligger ca. 1,5 km vest for Juelsminde. Der er to bygningssæt på ejendommen; det ene (Sverrigsvej 19), som ønskes nedrevet og genopført, er bygget i 1877 og ligger ca. 220 m fra kysten, i ejendommens nordøstlige hjørne. Bebyggelsen udgør et stuehus på 122 m 2 og driftsbygninger på i alt 205 m 2. Det andet bygningssæt (Sverrigsvej 17) ligger ca. 170 m fra kysten på linje med bygningerne på Sverrigsvej 19. Ifølge regionplanen for Vejle Amt ligger ejendommen i værdifuldt landskab/internationalt beskyttelsesområde og er i sin helhed omfattet af standbeskyttelseslinje. Ansøger har den 30. marts 2005 søgt om udstykning af landbrugsejendommen matr.nr. 5g og 37c Kalkring By, Kalkring i 2 selvstændige landbrugsejendomme således, at Sverrigsvej 17 fremover vil udgøre en land

2 2 brugsejendom på 2,10 ha, og Sverrigsvej 19 en landbrugsejendom på 2,96 ha. Endvidere er der ansøgt om tilladelse til at opføre nye bygninger på Sverrigsvej 19. De eksisterende beboelses- og driftsbygninger på ejendommen Sverrigvej 19 er utidssvarende og bygningerne agtes derfor nedrevet og fjernet. I stedet ønskes opført et nyt moderne, og for en landbrugsejendom passende, stuehus på ca. 200 m 2 med to drifts- og garagebygninger på henholdsvis ca. 130 m 2 og 80 m 2 ca. 20 m fra de eksisterende bygninger. I den forbindelse forlægges indkørslen til bygningerne med en ny grusvej. Projektet er ændret i forhold til oprindelig ansøgning af 22. november 2004, hvor de nye bygninger ønskedes opført ca m fra de eksisterende. Vejle Amt og Juelsminde Kommune fandt, at den ansøgte placering var landskabelig uheldig og unødvendig også ud fra et udsigtssynspunkt, idet der ville blive tale om en spredning af byggeriet, som vil påvirke og lukke det åbne kystlandskab mod fjorden. Både Vejle Amt og Juelsminde Kommune udtalte i den anledning, at der ville kunne forventes dispensation til en placering ikke længere mod vest end 20 m fra de eksisterende bygninger, således at disse bevarer sammenhæng med den lille enklave huse, der består af ejendommene Sverrigsvej 15, 17, 19, og til dels også 13 og 21. Jordbrugskommissionen har den 9. december 2004, i henhold til landbrugslovens 30, givet tilladelse til udstykningen af ejendommen i to selvstændige landbrugsejendomme på henholdsvis 2,10 ha og 2,96 ha. Tilladelsen er givet under forudsætning af, at ejeren af ejendommen opfylder betingelserne for erhvervelse af landbrugsejendommen. Af sagsfremstillingen fremgår, at Sverrigsvej 19 har været benyttet som ejendommens hovedejendom med beboelse og driftsbygninger, og at beboelsen på Sverrigsvej 17 har været udlejet. Det er jordbrugskommissionens vurdering, at der i henhold til landbrugsloven findes to fornødne beboelsesbygninger på ejendommen. Vejle Amt har den 10. maj 2005 meddelt dispensation til det ansøgte. Det er en betingelse for tilladelsen til udstykningen, at der, bortset fra almindelige kreaturhegn, ikke hegnes udenfor havearealet. Det fremgår af afgørelsen, at den nye bebyggelse på Sverrigsvej 19 opføres ca. 20 m vest for den eksisterende, således at der ikke sker en uheldig spredning af bygningerne i området. Den nye bebyggelse vil i lighed med den eksisterende blive opført som et samlet byggeri. Det nye stuehus opføres med udnyttet tagetage med blankt murværk og røde tagsten.

3 3 Driftsbygningen og garagen opføres i et plan med facader af mur eller træ og tag i enten tegl, pap eller zinklignende stålplader. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Juelsminde Kommune (DN) har påklaget afgørelsen. Foreningen har navnlig anført, at der ikke ses at foreligge et særligt tilfælde, hvilket er et krav for at kunne meddele dispensationen efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Matriklen er placeret indenfor strandbeskyttelseslinjen, meget tæt på Vejle Fjord. Nord for området er der planlagt en større kommunal byudvidelse, hvor den planlagte udvidelse landskabsmæssigt ville være acceptabel. Endelig henviser DN til, at tilladelsen kan danne præcedens i lignende sager, og at presset på strandbeskyttelseslinjen i lokalområdet i forvejen er stort. Ansøgers konsulent har bl.a. følgende bemærkninger til klagen: Naturbeskyttelseslovens forbud i 15 gælder ifølge stk. 4, pkt. 1 ikke for almindelig landbrugsmæssig drift. Der er tale om to landbrugsejendomme, hver med sin bebyggelse og beboelse. Det er nødvendigt for at opfylde kravet om bopælspligt i landbrugsloven, at der forefindes et passende stuehus på ejendommene. Ansøger henviser til landbrugslovens 9, stk. 1, hvorefter en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Dette er ikke tilfældet, idet ejendommen agtes afhændet og aftale herom er allerede indgået med køber. I øvrigt er antallet af boliger det samme før og efter. Karakteren af bebyggelsen er ligeledes den samme. Ansøger henviser til, at flytning af et nyt stuehus i forhold til et gammelt, i henhold til praksis efter landzonebestemmelserne, kan tillades indenfor en afstand af ca m. For så vidt angår det af klageren anførte om at udnytte de i nærheden beliggende parceller, der netop er medtaget til byformål i kommuneplan og lokalplaner, bemærker ansøger, at dette ikke bestrides, men at det ikke fratager retten til lovligt at udnytte sine egne ejendomme. Ansøger finder ikke, at der er risiko for præcensskabende virkning af dispensationen, da der er tale om landbrugsejendomme og ikke almindelige helårsboliger eller sommerhuse i området.

4 4 Ansøger bemærker for så vidt angår jordbrugskommissionens tilladelse til deling af ejendommen, at delingen er hensigtsmæssig i forhold til driften. Endelig har ansøger gjort gældende, at klagen er kommet for sent. Det fremgår af sagen, at amtets afgørelse af 10. maj 2005 er sendt til Danmarks Naturfredningsforening i kopi. Af klagevejledningen fremgår det, at klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er modtaget, samt at en klage skal sendes til amtet. Amtets postadresse og sagsbehandlerens adresse er angivet i brevpapiret. Vejle Amt har om klagens indgivelse oplyst, at klagen er sendt med e- mail til amtets sagsbehandler den 7. juni 2005 kl. 20:55. Da medarbejderen fratrådte sin stilling den 1. juni og hendes mailpostkasse blev lukket samme dag er denne mail ikke modtaget i amtet. DN har den 8. juni 2005 kl. 16:45 genfremsendt klagen til amtets hovedpostkasse. Denne mail er modtaget hos amtet og poststemplet den 9. juni Afgørelse I sagens behandling har deltaget alle af Naturklagenævnets medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter naturbeskyttelseslovens 87 er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Det antages efter praksis, at en afgørelse er meddelt dagen efter den er dateret. Vejle Amts afgørelse er dateret tirsdag den 10. maj 2005 og regnes således for meddelt onsdag den 11. maj Klagefristen udløb onsdag den 8. juni For at en klage anses for rettidig indgivet skal denne være modtaget hos myndigheden inden klagefristens udløb. Forsendelsesrisikoen er således klagerens og det er derfor som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at klageren kan dokumentere, at klagen af afsendt inden fristens udløb. Dette gælder under forudsætning af, at afgørelsen indeholder korrekt klagevejledning. Efter forvaltningslovens 25 skal afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, bl.a. være led

5 5 saget af en vejledning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage. Det skal således fremgå, hvor klagen skal indgives og myndighedens adresse bør derfor anføres. Af Vejle Amts afgørelse fremgår det, at klage skal sendes hertil. Amtets postadresse og den pågældende sagsbehandlers adresse er angivet i amtets brevpapir. Det fremgår af sagen, at klagen er sendt med til den i afgørelsen angivne adresse dagen før klagefristens udløb; den 7. juni 2005 kl. 20:55. Sagsbehandleren havde med virkning fra den 1. juni 2005 fratrådt sin stilling og mailpostkassen blev, ifølge amtets oplysninger, lukket samme dag. DN s klage blev derfor ikke modtaget i amtet. DN genfremsendte den 8. juni 2005 kl. 16:45 klagen denne gang til amtets hovedpostkasse. Denne mail blev modtaget hos amtet og poststemplet dagen efter klagefristens udløb den 9. juni Klagevejledningen i amtets afgørelse var således mangelfuld. Opfyldes en myndigheds pligt til at meddele klagevejledning ikke, får det normalt den retsvirkning, at klagefristen suspenderes. Det er dog en forudsætning for realitetsbehandling af en senere indgivet klagen, at klageren ikke har udvist ugrundet passivitet. Det må lægges til grund, at klagen såfremt den i afgørelsen angivne adresse forsat havde eksisteret ville have være modtaget inden klagefristens udløb den 8. juni 2005, og at klager umiddelbart efter afsendelsen af den første klage har genfremsendt klagen til amtets hovedpostkasse, hvor den er modtaget dagen efter klagefristens udløb. Naturklagenævnet finder på den baggrund, at klagen må anses for rettidig. Efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, 3. pkt. gælder der et generelt forbud mod udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel indenfor strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelsen er at forhindre udstykninger mv., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete dispensationer vedrørende byggeri. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede

6 6 ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet. Amtet kan i særlige tilfælde dispensere fra udstykningsforbudet jf. naturbeskyttelsesloven 65, stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen har siden dens indførelse i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der derfor kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Det er i lovbemærkningerne forudsat, at forbuddet ikke er til hinder for f.eks. hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet eller for gennemførelse af kystnære naturforvaltningsprojekter. I Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 er der redegjort nærmere for Naturklagenævnets praksis vedrørende udstykning og arealoverførsel indenfor strandbeskyttelseslinjen. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet, som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation. Begrundelsen, udover det formelle, er, at selve det forhold, at der kommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis indenfor strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel. Hvis en udstykning medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten er udsigten til faktiske ændringer nærliggende og dispensationspraksis derfor særlig restriktiv. Der gives normalt også afslag til udstykning, selvom grunden allerede er bebygget, som f.eks. i de tilfælde, hvor et eksisterende fritidshus ved stranden ud for en landbrugsejendom ønskes udstykket. I denne sag er der ansøgt om dispensation til udstykning af én landbrugsejendom til to selvstændige landbrugsejendomme med henblik på, at der samtidig tillades opført et nyt moderne stuehus og to nye driftsbygninger på den ene af ejendommene (Sverrigsvej 19), hvorefter den eksisterende bebyggelse nedrives.

7 7 Det fremgår af sagen, at Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har meddelt tilladelse til udstykning af ejendommen i to landbrugsejendomme. Jordbrugskommissionen har i den forbindelse bl.a. anført, at der findes to fornødne boliger på ejendommen. Tilladelsen er givet efter landbrugslovens 30, som bestemmer, at når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens 10 med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige landbrugsejendomme. Jordbrugskommissionens tilladelse til udstykning af en ejendom betyder ikke nødvendigvis, at betingelserne for meddelelse af en dispensation efter naturbeskyttelsesloven er tilstede. Et flertal på 7 af nævnets medlemmer udtaler herefter: Der er tale om udstykning af en ejendom, hvorpå der i dag er to bygningssæt. Ejendommen er en mindre landbrugsejendom på ca. 5 ha, der ønskes udstykket til to meget små landbrugsejendomme på henholdsvis 2,1 ha og 2,96 ha. Den eksisterende bebyggelse på Sverrigsvej 19 ønskes nedrevet og genopført ca. 20 m vest for den oprindelige placering. Uanset Jordbrugskommissionen har meddelt tilladelse til udstykningen efter landbrugsloven finder flertallet ikke, at der er tale om sådan en hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen, der kan begrunde en dispensation, da der er tale etablering af to meget små landbrugsejendomme. Hertil kommer, at den ansøgte udstykning medfører direkte kystadgang for endnu en ejendom, hvorved risikoen for uønskede ændringer af kystlandskabet øges. Flertallet finder herefter ikke, at der i den konkrete sag er tale om sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens udstykningsforbud indenfor stranbeskyttelseslinjen. Under hensyn til, at amtets tilladelse til opførelse af ny bebyggelse på Sverrigsvej 19 er givet under forudsætning af, at ejendommen samtidig udstykkes i to selvstændige landbrugsejendomme finder flertallet, at dispensationen bør ophæves i sin helhed og ændres til et afslag. Såfremt ansøger herefter fastholder ønsket om opførelse af et nyt bygningssæt på Sverrigsvej 19, må der fremsendes en ny ansøgning herom til amtet som første instans.

8 8 Mindretallet (Ole Pilgaard, Anders Stenild og Jens Vibjerg) stemmer for at stadfæste den meddelte dispensation. Mindretallet lægger navnlig vægt på, at der på ejendommen i forvejen findes to bygningssæt og at en matrikulær opdeling af ejendommen findes ubetænkelig. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivningen går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Vejle Amts afgørelse af den 10. maj 2005 om dispensation fra strandbeskyttelseslinien til udstykning af ejendommen matr.nr. 5g og 37c Klakring By, Klakring samt opførelse af ny bebyggelse ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Isabelle Navarro Vinten Specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.