K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
|
|
|
- Ole Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
2
3
4
5
6 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA
7 I meget lav grad I meget høj grad Storbritannien USA Tyskland Frankrig Norge Holland 4,43 4,49 4,37 4,39 4,35 4,39 4,52 4,32 4,39 4,20 3,56 3,78 3,80 3,81 3,99 3,65 3,69 3,73 3,48 3,94 3,65 3,70 3,72 3,45 3,92 3,48 3,50 3,54 3,66 3,89 Estland, Letland og Litauen Sverige 3,42 3,44 3,70 3,29 3,22 3,40 3,25 3,64 Polen Finland 3,32 3,20 3,28 2,86 2,85 3,08 3,08 3,
8
9 Vil svække NATO-landenes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Vil skabe mere usikkerhed i verden. Vil svække USA's globale engagement. Vil forstærke samarbejdet i EU. Vil få en negativ betydning for Danmark. Naturkatastrofer Konventionel krig Cyberangreb Migration Global opvarmning Masseødelæggelsesvåben 2 Ustabilitet i Europa 1 Pandemier Terrorisme Transnational kriminalitet Global ulighed Fejlslagne stater Energi- og forsyningssikkerhed Økonomisk krise
10 Arktis Efterretning Cybersikkerhed Konventionel afskrækkelse Konventionelle landmilitære operationer Beredskab 1 Luftoperationer Kapacitetsopbygning Maritime sikkerhedsoperationer Specialoperationer Stabilisering Værnsfælles operationer
11 Østdagsordenen Syddagsordenen
12
13
14 Statsmagt Ikke-statsmagt Total Adspurgte 44,3% (188) 55,7 % (236) 100 % (424) Svar 34,7 % (60) 65,3 % (113) 100 % (173)
15 Adspurgte Svar Politikere 14,6 % (62) 9,2 % (16) Embedsmænd 19,6 % (83) 13,3 % (23) Forsvaret 10,1 % (43) 12,1 % (21) Forskere 25,2 % (107) 31,2 % (54) Journalister 8,5 % (36) 9,2 % (16) Erhvervs- og brancheorganisationer 11,3 % (48) 13,9 % (24) NGO er og andet 10,6 % (45) 11,0 % (19) Total 100 % (424) 100 % (173)
16 Figur 11: Respondenternes syn på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit ( ). I meget lav grad I meget høj grad Har DK haft en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? Beskriver aktivisme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer? Har DK haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? Har DK indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Står resultaterne af den danske indsats mål med det, som bliver investeret? 3,4 3,6 3,6 3,5 3,6 3,8 3,6 3,5 3,7 3,6 3,8 3,8 3,6 3,6 3,2 3,7 3,3 3,2 3,3 3,2 3,5 3,2 3,0 3,3 4,2 4,3 4,2 4,2 4,2 3,
17 Figur 12: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark har haft en aktivistisk udenrigs - og sikkerhedspolitik de sidste 20 år. Procent ( ) Figur 13: I hvilken grad respondenterne mener, at aktivisme beskriver dansk udenrigspolitik i dag. Procent ( ) Figur 14: I hvilken grad respondenterne mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringer. Procent ( )
18 Figur 15: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år. Procent ( ) Figur 16: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark har indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag. Procent ( ) Figur 17: I hvilken grad respondenterne mener, at resultaterne af den danske indsats står mål med det, som bliver investeret. Procent ( )
19 Figur 18: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende redskaber er vigtige for dansk udenrigs - og sikkerhedspolitik. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit ( ). I meget lav grad I meget høj grad Internationale organisationer (andre end EU) Samarbejde i EU Suverænitetshåndhævelse (herunder i Nordatlanten) Handelspolitik Internationale militære operationer Ulandsbistand 4,32 4,18 4,21 4,13 4,46 4,26 4,24 4,20 4,24 4,46 3,97 4,10 4,00 3,99 4,13 3,98 3,78 3,84 3,90 4,03 3,79 3,97 3,71 3,83 3,94 3,40 3,35 3,58 3,53 3, Internationale organisationer (andre end EU) 5 4 Ulandsbistand Samarbejde i EU Internationale militære operationer Suverænitetshåndhævelse (herunder i Nordatlanten) Handelspolitik
20 Figur 19: I hvilken grad respondenterne mener, at den danske regering h ar en sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 20: I hvilken grad respondenterne mener, at værdier er en drivkraft i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 21: I hvilken grad respondenterne mener, at interesser er en drivkraft i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( )
21 Figur 22: I hvilken grad respondenterne mener, at migration, ustabilitet og terrorisme udgør et vigtigt fokusområde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi Procent (2018) Figur 23: I hvilken grad respondenterne mener, at sikkerhed i nærområdet udgør et vigtigt fokusområde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi Procent (2018) Figur 24: I hvilken grad respondenterne mener, at Brexit og EU s fremtid udgør et vigtigt fokusområde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi Procent (2018)
22 Figur 25: I hvilken grad respondenterne mener, at globalisering samt økonomisk og teknologisk diplomati udgør et vigtigt fokusområde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi Procent (2018) Figur 26: I hvilken grad respondenterne mener, at Arktis udgør et vigtigt fokusområde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi Procent (2018) Figur 27: I hvilken grad respondenterne mener, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi er hhv. nyttig og vil skabe større sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent (2018) Nyttig Skabe større sammenhæng
23 Figur 28: Respondenternes vurdering af, hvilket land der er foregangsland for Danmark på det udenrigsog sikkerhedspolitiske område (eksklusive kategorien andet ). Procent ( ) Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA Figur 29: Respondenternes vurdering af, hvilket land der bør være foregangsland for Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område (eksklusive kategorien andet ). Procent ( ) Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA
24 Figur 30: Respondenternes vurdering af, hvilket land der bør være foregangsland for Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Procent ( ) Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA Figur 31: I hvilken grad respondenterne mener, at Vestens sanktioner over for Rusland som følge af begivenhederne i Ukraine har virket efter hensigten. Procent ( )
25 Figur 32: Hvor enige respondenterne er i, at Vesten bør bestræbe sig på at øge dialog med Rusland. Procent ( ) Figur 33: Hvor enige respondenterne er i, at Vesten bør indføre yderligere økonomiske sanktioner over for Rusland. Procent ( ) Figur 34: Hvor enige respondenterne er i, at Vesten bør øge sin militære afskrækkelse over for Rusland. Procent ( )
26 Figur 35: Hvor enige respondenterne er i, at Vesten bør give yderligere støtte til Ukraine. Procent ( ) Figur 36: Hvor enige respondenterne er i, at Vesten bør acceptere, at Rusland som stormagt har en legitim indflydelsessfære. Procent (2018) Figur 37: Hvor enige respondenterne er i, at migration (inklusive flygtningestrømme) udgør en strategisk udfordring for Danmark. Procent ( )
27 Figur 38: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. diplomati. Procent ( ) Figur 39: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. udviklingsbistand. Procent ( ) Figur 40: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. en humanitær indsats. Procent ( )
28 Figur 41: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. en militær indsats. Procent ( ) Figur 42: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. national grænsekontrol. Procent (2018) Figur 43: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark bør håndtere udfordringen fra migration (inklusive flygtningestrømme) vha. politiindsats indenfor Danmarks grænser. Procent (2018)
29 Figur 44: Hvor enige respondenterne er i, at verdenssamfundet bør prioritere sin evne til at gennemføre stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser. Procent ( ) Figur 45: Hvor enige respondenterne er i, at EU bør prioritere at styrke kontrollen med sine ydre grænser. Procent (2018) Figur 46: I hvilken grad respondenterne mener, at stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser bør organiseres i regi af FN. Procent ( )
30 Figur 47: I hvilken grad respondenterne mener, at stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser bør organiseres i regi af NATO. Procent ( ) Figur 48: I hvilken grad respondenterne mener, at stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser bør organiseres i regi af EU. Procent ( ) Figur 49: I hvilken grad respondenterne mener, at stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser bør organiseres i regi af andre regionale organisationer. Procent ( )
31 Figur 50: I hvilken grad respondenterne mener, at stabiliseringsindsatser og konfliktforebyggende indsatser bør organiseres i regi af ad hoc-koalitioner. Procent (2018) Figur 51: I hvilken grad respondenterne mener, at resultatet af Storbritanniens afstemning om EUmedlemskab vil svække de europæiske landes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Procent ( ) Figur 52: I hvilken grad respondenterne mener, at den ikke-demokratiske politiske udvikling i Tyrkiet vil svække de europæiske landes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Procent ( )
32 Figur 53: I hvilken grad respondenterne mener, at illiberale tendenser i Østeuropa vil svække de europæiske landes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Procent ( ) Figur 54: I hvilken grad respondenterne mener, at et mere selvhævdende Rusland vil svække de europæiske landes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Procent ( ) Figur 55: I hvilken grad respondenterne mener, at valget af Donald Trump som USA s præsident vil svække de europæiske landes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Procent (2018)
33 Figur 56: I hvilken grad respondenterne mener, at resultatet af Storbritanniens afstemning om EUmedlemskab vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 57: I hvilken grad respondenterne mener, at den ikke-demokratiske politiske udvikling i Tyrkiet vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 58: I hvilken grad respondenterne mener, at illiberale tendenser i Østeuropa vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( )
34 Figur 59: I hvilken grad respondenterne mener, at et mere selvhævdende Rusland vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 60: I hvilken grad respondenterne mener, at valget af Donald Trump som USA s præsident vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent (2018) Figur 61: I hvilken grad respondenterne mener, at Nordkoreas aggressive adfærd vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent (2018)
35 Figur 62: Respondenternes vurdering af en række udsagn om konsekvenserne af valget af Donald Trump som USA s præsident. Procent (2018) Vil svække NATOlandenes evne til at træffe beslutninger i fællesskab. Vil skabe mere usikkerhed i verden. Vil svække USA's globale engagement. Vil forstærke samarbejdet i EU. Vil få en negativ betydning for Danmark. Figur 63: Hvor enige respondenterne er i, at valget af Donald Trump som USA's præsident bør få Danmark til at søge andre sikkerhedspolitiske samarbejdspartnere end NATO. Procent (2018)
36 Figur 64: Hvor enige respondenterne er i, at valget af Donald Trump som USA's præsident bør få Danmark til at opprioritere det transatlantiske forhold. Procent (2018) Figur 65: Hvor enige respondenterne er i, at Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent ( ) Figur 66: Hvor enige respondenterne er i, at Rusland vil overholde bestemmelserne i UNCLOS (United Nations Convention on the Law of the Sea) vedr. havbunden i Arktis. Procent ( )
37 Figur 67: Hvor enige respondenterne er i, at Vestens krise med Rusland vil skabe konflikt i Arktis. Procent ( ) Figur 68: Hvor enige respondenterne er i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 10 år. Procent ( ) Figur 69: Hvor enige respondenterne er i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 20 år. Procent ( )
38 Figur 70: Hvor enige respondenterne er i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 50 år. Procent (2018)
39 Figur 71a: I hvilken grad respondenterne mener, at nedenstående forhold udgør en trussel mod Danmark. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit ( ). 11 I meget lav grad I meget høj grad Cyberangreb Migration Global opvarmning Ustabilitet i Europa Terrorisme Global ulighed Økonomisk krise 3,85 3,89 3,85 3,95 2,93 3,13 3,60 3,50 3,65 3,32 3,38 3,37 3,31 3,63 3,60 3,53 3,61 3,49 3,55 3,73 3,45 3,65 3,44 3,19 3,15 3,30 3,25 3,36 3,84 3,68 3,34 3,27 3,22 4,38 Energi- og forsyningssikkerhed Fejlslagne stater Transnational kriminalitet Pandemier Masseødelæggelsesvåben Naturkatastrofer Konventionel krig 1,86 3,49 3,13 3,02 3,07 3,26 3,08 3,38 3,21 2,94 3,30 3,24 2,95 2,75 2,82 2,69 2,77 2,55 2,45 2,62 2,76 2,89 2,65 2,61 2,58 2,23 2,40 2,30 2,32 2,39 2,38 2,31 2,25 2,
40 Figur 71b: I hvilken grad respondenterne mener, at nedenstående forhold udgør en trussel mod Danmark. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit ( ). 12 Konventionel krig Naturkatastrofer Masseødelæggelsesvåben Pandemier Cyberangreb Migration Global opvarmning Ustabilitet i Europa Terrorisme Transnational kriminalitet Global ulighed Fejlslagne stater Energi- og forsyningssikkerhed Økonomisk krise Figur 72: Hvor enige respondenterne er i, at terrorbølgen i Europa udgør en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark. Procent (2018)
41 Figur 73: Hvor enige respondenterne er i, at forsvaret bør spille en øget rolle i international terrorbekæmpelse og -forebyggelse. Procent (2018) Figur 74: Hvor enige respondenterne er i, at forsvaret bør spille en øget rolle i national terrorbekæmpelse og -forebyggelse. Procent (2018) Figur 75 Hvor enige respondenterne er i, at forsvaret bør bidrage med international terrorbekæmpelse og - forebyggelse på følgende områder. Procent (2018) Kapacitetsopbygning af svage stater Oprørsbekæmpelse (COINoperationer) Kystbevogtning af EU's ydre grænser Antiterroroperationer mod terrororganisationers strategisk vigtige personer og lokaliteter
42 Figur 76a: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvar har fordel af at operere sammen med følgende lande. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit. 13 I meget lav grad I meget høj grad Storbritannien USA 4,43 4,49 4,37 4,39 4,35 4,39 4,52 4,32 4,39 4,20 Tyskland Frankrig Norge Holland 3,56 3,78 3,80 3,81 3,99 3,65 3,69 3,73 3,48 3,94 3,65 3,70 3,72 3,45 3,92 3,48 3,50 3,54 3,66 3,89 Estland, Letland og Litauen 3,42 3,44 3,70 Sverige 3,29 3,22 3,40 3,25 3,64 Polen Finland 3,32 3,20 3,28 2,86 2,85 3,08 3,08 3,
43 Figur 76b: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvar har fordel af at operere sammen med følgende lande. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit. 14 Finland Storbritannien 5 4 USA Polen Tyskland Sverige Frankrig Estland, Letland og Litauen Norge Holland Figur 77: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske EU-forsvarsforbehold bør afskaffes. Procent ( )
44 Figur 78: Hvor enige respondenterne er i, at finansieringen af F-35-kampflyene kan holdes inden for det planlagte budget. Procent ( ) Figur 79: Hvor enige respondenterne er i, at kampflyindkøbet vil medføre en nedprioritering af investeringer i andet forsvarsmateriel. Procent ( ) Figur 80: Hvor enige respondenterne er i, at 27 F-35-kampfly vil kunne løse de opgaver, som er forudsat i Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag. Procent (2018)
45 Figur 81: Hvor enige respondenterne er i, at det er en rigtig beslutning, at Danmark deltager i den koalition, som skal bekæmpe Islamisk Stat (IS). Procent ( ) Figur 82: Hvor enige respondenterne er i, at Danmark også bør bidrage med konventionelle landtropper i bekæmpelsen af IS, hvis der bliver anmodet om det. Procent ( ) Figur 83: Hvor enige respondenterne er i, at Danmark bør øge sin humanitære bistand i forbindelse med konflikten mod IS. Procent ( )
46 Figur 84: Respondenternes vurdering af størrelsen på det danske militære bidrag til bekæmpelsen af IS. Procent ( ) Bør være større Passende Bør være mindre Figur 85: Hvor enige respondenterne er i, at Danmark bør genindsætte sit kampflybidrag, hvis der bliver anmodet om det Figur 86: Hvor enige respondenterne er i, at Danmark bør genindsætte sit specialstyrkebidrag, hvis der bliver anmodet om det. Procent (2018)
47 Figur 87: Hvor enige respondenterne er i, at det har været nødvendigt at intervenere i Syrien for at bekæmpe IS. Procent ( ) Figur 88: Hvor enige respondenterne er i, at Danmark fortsat bør deltage i militære aktioner i Syrien. Procent ( ) Figur 89: Hvor enige respondenterne er i, at Ruslands engagement i Syrien fremskynder en forhandlingsløsning på konflikten i Syrien. Procent ( )
48 Figur 90a: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sine kapaciteter på følgende områder inden for de næste fem år for at kunne imødegå nye trusler. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit ( ). 17 I meget lav grad I meget høj grad Cybersikkerhed 4,55 Efterretning Arktis Beredskab Kapacitetsopbygning Specialoperationer Stabilisering Værnsfælles operationer Maritime sikkerhedsoperationer 3,19 3,90 4,14 3,95 4,16 4,16 4,07 4,00 3,87 3,65 3,77 3,67 3,63 3,62 3,76 3,57 3,68 3,70 3,78 3,73 3,76 3,85 3,63 3,71 3,72 3,71 3,73 3,52 3,74 3,63 3,57 3,73 3,55 3,47 3,59 3,67 3,67 3,66 3,54 3,56 Luftoperationer Konventionelle landmilitære operationer Konventionel afskrækkelse 3,40 3,38 3,44 3,15 3,23 3,11 3,40 3,02 3,15 3,16 3,
49 Figur 90b: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sine kapaciteter på følgende områder inden for de næste fem år for at kunne imødegå nye trusler. 5=i meget høj grad, 1=i meget lav grad. Gennemsnit ( ). 18 Arktis Efterretning Cybersikkerhed Konventionel afskrækkelse Konventionelle landmilitære operationer Beredskab 1 Luftoperationer Kapacitetsopbygning Maritime sikkerhedsoperationer Specialoperationer Stabilisering Værnsfælles operationer Figur 91: Hvor enige respondenterne er i, at forsvarsforliget indeholder et for stort fokus på hhv. østdagsordenen og syddagsordenen. Procent (2018) Østdagsordenen (Rusland, nærområdet, territorialforsvar og afskrækkelse) Syddagsordenen (skrøbelige stater, antiterror, internationale operationer og stabilisering)
50 Figur 92: Hvor enige respondenterne er i, at forsvarsforliget indeholder en passende balance mellem materiel og personel. Procent (2018) Figur 93: Hvor enige respondenterne er i, at forsvarsforliget indeholder en passende balance mellem de tre værn. Procent (2018) Figur 94: Hvor enige respondenterne er i, at det substantielle løft på 12,8 mia. kr. over forligsperioden er for lidt. Procent (2018)
51 Figur 95: Hvor enige respondenterne er i, at forsvarsbudgettet vil blive yderligere forøget i den næste forligsperiode fra Procent (2018) Figur 96: Hvor enige respondenterne er i, at Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Strategi har haft en stor indflydelse på forsvarsforligets indhold. Procent (2018) Figur 97: Hvor enige respondenterne er i, at det er problematisk at have uniformerede soldater i de danske gader i fredstid. Procent (2018)
52 Figur 98: Hvor enige respondenterne er i, at den danske Afghanistan-indsats er belyst i tilstrækkelig grad. Procent ( ) Figur 99: Hvor enige respondenterne er i, at Folketingets beslutning om at gennemføre en historisk udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan er et godt alternativ til den lukkede Irak- og Afghanistankommission. Procent ( ) Figur 100: Hvor enige respondenterne er i, at den historiske udredning vil tilvejebringe ny, relevant viden. Procent ( )
53
54
1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel
Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2016
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2016 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.
CMS Memo: Engagement og afskærmning Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Schousboe, Laura Hollænder
university of copenhagen CMS Memo: Engagement og afskærmning Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Schousboe, Laura Hollænder Publication date: 2019 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Den nationale forsvarsindustrielle strategi
27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede
Når storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge
Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)
Den nationale forsvarsindustrielle strategi
1. juli 2014 Den nationale forsvarsindustrielle strategi Sammenfatning Trusler mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse. Det betyder, at Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet
Et stærkt værn om Danmark
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del Bilag 9 Offentligt OKTOBER 2017 Et stærkt værn om Danmark Udspil til nyt forsvarsforlig 2018 2023 Forsvarsministeriet Et stærkt værn om Danmark Danmark står over for
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark
Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.
En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Den korte udgave En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik - med vægt på ikke-militære komponenter, diplomati, internationale organisationer og konfliktløsning Endelige version udkommer i 2017
Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Dansk forsvar i den nye verdensorden
Dansk forsvar i den nye verdensorden Det handler om mennesker Dansk forsvar i den nye verdensorden et radikalt oplæg til det kommende forsvarsforlig Indhold: Kampfly i kontekst.... side 2 Tre fokusområder
Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016
Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig
Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Vejen frem for Danmarks interesser og værdier mod 2030
Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Vejen frem for Danmarks interesser og værdier mod 2030 Udredning om dansk udenrigsog sikkerhedspolitik, maj 2016 verdensmål som ramme for fremtidens udviklingspolitik,
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2030(INI) 2.5.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI)) Udenrigsudvalget
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Socialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
En national sikkerhedsstrategi
Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den
Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne
Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Jens Ringsmose & Christian Brøndum Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Syddansk Universitetsforlag
Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
ATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område.
Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område. Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg synes, det er vigtigt at diskutere sikkerhedspolitik, og det er rart
Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Radikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Redegørelse nr. R 14 (12/5 2010) Folketinget 2009-10
Redegørelse nr. R 14 (12/5 2010) Folketinget 2009-10 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse 2010 af 12/5 2010 (Redegørelse
Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor
Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse
Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark
I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske
ÅBENHEDSORDNING Officielle aktiviteter 2017 Forsvarsministeriet
ÅBENHEDSORDNING Officielle aktiviteter 2017 Forsvarsministeriet / December 1. december Redegørelsesdebat om den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 5. december 3. behandling af lovforslag L36 om
KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab
Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet
Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2017/2121(INI) 4.7.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING Årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2017/2121(INI)) Udenrigsudvalget Ordfører:
Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI
ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel
DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
flygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
En national sikkerhedsstrategi
Nyt forsvar Indledning Danmarks sikkerhedspolitiske situation har ændret sig gevaldigt henover de seneste år. Vi er gået fra en tid, hvor behovet for et konventionelt territorialt forsvar i en vis grad
Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis
Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget
ÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2016 Statsministeriet
December Møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14.-15. december 2016 Transport (fly)* 43.713 1.743 Andre tjenstligt begrundede udgifter 568 Besøg ved de danske F-16 bidrag i Tyrkiet og Irak den 10.-12.
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter
Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation
NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?
Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Landepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
B: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
15615/17 hm 1 DGD 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15615/17 COSI 325 JAI 1191 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne
Internationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Intervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]
![[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]](/thumbs/61/45455883.jpg "[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]")
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Årsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. november 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh:
En friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik
De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik August 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Målsætninger og principper for dansk sikkerhedspolitik... 3 3. Generelle udviklingstræk: Trusler
Internationale processtrategier og lovvalg
Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Korruption International regulering af rets- og voldgiftssager Lex mercatoria og retssager samt voldgift Unidroits
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Her er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
20 nationalflag Navn: Klasse:
20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea
Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring
Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:
Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)
Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.