FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
|
|
- Karla Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi sammenlignet med de øvrige blandinger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING STEFFEN HANSEN UDGIVET: 8. JUNI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag En afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt hos DLG, Danish Agro, Vestjyllands Andel og Hornsyld i Midt- og Østjylland viste, at blandingerne fra Vestjyllands Andel gav den højeste produktionsværdi og der var statistisk sikker forskel til alle andre blandinger. Produktionsværdierne er beregnet ved ens foderpris, og en lav produktionsværdi er ikke nødvendigvis lig med en lav indtjening, idet en lav produktionsværdi kan opvejes af en tilsvarende lav foderpris. Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, blev alle indstillet af de respektive firmaer. Der blev stillet krav om, at blandingerne skulle være nogle af de mest sælgende i sortimentet. Firmaerne fik mulighed for at indstille to sæt blandinger (fravænningsfoder og smågrisefoder), hvor det ene sæt blandinger fulgte næringsstofnormerne, mens det andet sæt blandinger fulgte skåneanbefalingerne for råprotein
2 og aminosyrer. Det blev valgt at afprøve de blandinger, der fulgte skåneanbefalingerne. Firmaerne vidste ikke, hvor eller hvornår foderet til afprøvningen blev indkøbt. Analyser af foderet viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem forventet og analyseret indhold af FEsv. Dog blev der i fravænningsfoderet fra DLG fundet ca. 4 FEsv færre pr. 100 kg end deklareret, og i smågrisefoderet fra både DLG og Hornsyld var der 2 FEsv pr. 100 kg færre end deklareret. I den officielle kontrol af FEsv indgår bl.a. en I-faktor, som kan angives på indlægssedlen. I-faktoren erstatter EFOSi-analysen, der tidligere indgik ved bestemmelse af FEsv i foder. En sammenligning af de I-faktorer, som firmaerne har oplyst for de afprøvede blanding og den I-faktor, der kan beregnes ud fra en analyse af både EFOS og EFOSi viser, at der er god overensstemmelse på nær i blandingerne fra DLG og i fravænningsblandingen fra Hornsyld og smågriseblandingen fra Danish Agro. Videncenter for Svineproduktion vil arbejde på sammen med foderstofbranchen at sikre en fælles opdateret foderstoftabel, så grundlaget for beregning af korrekte I-faktorer er til stede. Indholdet af råprotein, lysin og methionin stemte i alle blandingerne overens med det deklarerede indhold. Indholdet af fytase i fravænningsblandingerne svingede meget, idet blandingen fra DLG havde et overindhold på 34 % mens indholdet i de tre andre blandinger var % under det deklarerede indhold. I smågriseblandingerne var indholdet af fytase i alle blandinger over det deklarerede indhold (1-117 %). Alle blandingerne var pelleterede. Alle fravænningsblandingerne var tilsat ppm zinkoxid enten fra fabrikken eller iblandet på forsøgsstationen.
3 Firma Fravænningsblanding Smågriseblanding Indeks for produktionsværdi ved ens foderpris DLG Zingro 6 DLG Små 9-20 Profil AFH 105 b Danish Agro Danish New Danish Grow Sm a Vestjyllands Zinky-Care 7 Bio Comfort 10 DK 112 c Andel Hornsyld Zink Premium AcidoStart 104 ab Analyserede FEsv er anvendt i analysen af grisenes produktionsværdi. a,b,c: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). Der skal være en forskel på mindst 4,1 indekspoint, før der er en statistisk sikker forskel i produktionsværdien ved sammenligning mellem to grupper. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt journalnr.: 3663-D Baggrund I en stor del af den danske svineproduktion anvendes indkøbt smågrisefoder. Den officielle kontrol af foderet foretages af Fødevarestyrelsen, herunder om foderstoffirmaerne overholder deklarationerne på indlægssedlen, og om at foderet er i overensstemmelse med Foderstofloven. Antallet af prøver, der kontrolleres, er imidlertid begrænset, og endvidere siger denne kontrol ikke noget om færdigfoderets værdi for grisene, da det afhænger af både næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet. Formålet med afprøvningen var at sammenligne smågrises produktivitet ved brug af de enkelte firmablandinger. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der indkøbes 6-8 kg s grise. I afprøvningen indgik fire grupper, og der blev indsat 32 stier i gruppe 1 og 4; 30 stier i gruppe 2; og 31 stier i gruppe 3. Der blev i alt indsat 435 grise i forsøg i gruppe 1; 411 grise i gruppe 2; 424 grise i gruppe 3; og 437 grise i gruppe 4. Antallet af indsatte grise var forskellig fra gruppe til gruppe, idet der i nogle sektioner er 18 stier, og med 4 grupper var der ved nogle indsættelser to stier i overskud, hvor
4 der også blev indsat forsøgsgrise fra en af grupperne. Stierne var indrettet som to-klimastier. I hver sti var der en foderautomat og en drikkekop, og der blev indsat fra 11 til 16 grise pr. sti. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af grupper Gruppe Firma DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Fravænningsfoder Zingro 6 Danish New 151 Zinky-Care 7 Zink Premium Smågrisefoder DLG Små 9-20 Profil AFH Danish Grow Sm Bio Comfort 10 DK AcidoStart Blandingerne blev udvalgt på baggrund af en forespørgsel fra VSP til de deltagende firmaer. Firmaerne blev bedt om at indstille blandinger på baggrund af følgende kriterier: Firmaerne skulle indstille to sæt blandinger (fravænningsblanding og smågriseblanding); et der fulgte normen, og et der fulgte skåneanbefalingerne. Blandingerne skulle være nogle af de mest sælgende i sortimentet. Blandingerne skulle være tilsat syre og kulhydratspaltende enzymer. Alle de afprøvede blandinger havde et indhold af råprotein på niveau med eller lavere end anbefalingerne til besætninger med diarréproblemer. Det deklarerede indhold af fordøjeligt lysin var i alle fravænningsblandingerne højere end skåneanbefalingerne. Tabel 2. Deklareret næringsstofindhold i de afprøvede blandinger fra firmaernes sortimentsoversigt. Firma DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Fravænningsblanding Zingro 6 Danish New Zinky-Care 7 Zink Premium er FEsv pr. 100 kg Ford. protein/fesv, g Ford. lysin/fesv, g 10,8 11,0 10,8 10,8 Smågriseblandinger Små 9-20 Profil Danish Grow Sm 201 Bio Comfort 10 AcidoStart AFH +2+3 DK FEsv pr. 100 kg Ford. protein/fesv, g Ford. lysin/fesv, g 10,0 10,2 10,0 10,0 Grisene vejede i gennemsnit 7,1 kg ved indsættelse og 30,9 kg ved afslutningen af forsøget. Grise, der opnåede en vægt på mere end 30 kg før forsøgsperiodens slutning, blev udvejet.
5 Foder og fodring Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Grisene fik fravænningsfoderet de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift på dag 11. Fravænningsblandingen fra Danish Agro blev før udfodring iblandet ppm zink. De øvrige fravænningsblandinger indeholdt ppm zink, som var tilsat på foderfabrikken, således at alle grupper fik fravænningsfoder, der indeholdt ppm zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik manuelt fra en fodervogn på vejeceller, mens smågrisefoderet blev udfodret med besætningens fodringsanlæg. Alle de indkøbte firmablandinger var pelleterede. Alle firmablandingerne blev indkøbt uden, at firmaerne vidste, hvornår de blev indkøbt. Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1. Udtagning af foderprøver Fravænningsfoderet fra alle firmaerne blev leveret ad en gang, mens smågriseblandingerne blev leveret ad to gange. Med undtagelse af fravænningsfoderet fra Danish Agro, der blev leveret løst, blev de øvrige fravænningsblandinger leveret som sækkevarer eller i bigbags. Fra sækkevarerne blev der udtaget prøver med spyd. Antallet af prøver, der blev udtaget for at få repræsentative prøver, blev bestemt ud fra de gældende anbefalinger om udtagning af foderprøver [1]. Der blev udtaget prøver af alt løst leveret smågrisefoder ved aflæsning for at kunne udtage prøven fra foder i bevægelse. Der blev udtaget 15 enkeltprøver fra hver leverance. Disse enkeltprøver blev herefter samlet i en samleprøve og neddelt i en spalteprøveneddeler. I appendiks 2 fremgår de valgte foderanalyser samt antallet af analyserede prøver. Analysen af foderblandingernes indhold af FEsv blev udført ved hjælp af EFOS og den I-faktor, som stod på blandingens indlægsseddel eller oplyst mundtligt af firmaerne. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Der blev registreret følgende: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise. Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt: Tilvækstværdi
6 Foderomkostninger Foderdage Følgende værdier blev anvendt i beregningerne med baggrund i et 5-års prissæt (1. september september 2011): Gennemsnitlig notering 7 kg s grise på 193 kr. pr. gris ± 9,47 kr. pr. kg Gennemsnitlig notering for 30 kg s grise på 331 kr. pr. gris -5,72/+5,41 kr. pr. kg Fravænningsfoder: 3,06 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 1,77 kr. pr. FEsv Definition af de enkelte variable: Tilvækstværdi = grisenes tilvækst i kg i forsøgsperioden værdi af et kg tilvækst Den anvendte værdi af et kg tilvækst var 5,99 kr., og det var værdien af den gennemsnitlige tilvækst i hele perioden. Foderomkostningerne blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet to gange på basis af foderblandingernes indhold af deklarerede eller analyserede foderenheder. Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) FEsv pr. kg tilvækst pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. år er beregnet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med 365. Produktionsværdien pr. stiplads blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Ingen stier blev taget ud af datasættet på baggrund af analysen. Signifikante forskelle er angivet på 5 procent niveau. Der blev foretaget en Bonferronikorrektion med 6 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes. Resultater og diskussion Foderanalyser Foderanalyserne fremgår af appendiks 2.
7 DLG var det eneste firma, som havde deklareret foderenheder og I-faktor på indlægssedlen. For de øvrige firmaer var indholdet af FEsv angivet på produktkortene. Kontrollen af FEsv er foretaget ved hjælp af EFOS-analysen og I-faktor [2]. I blandingerne fra DLG var der et indhold på 4 FEsv mindre end det deklarerede indhold i fravænningsblandingen og 2 FEsv mindre i smågriseblandingen. Beregningen af de øvrige blandingers FEsv ved hjælp af I-faktormetoden er gennemført ved at anvende den I-faktor, som står på den enkelte blandings produktkort, eller den I-faktor, som blev oplyst mundtligt af det enkelte firma, hvis oplysningen ikke var at finde på produktkortet. Ved analysen for energiindholdet i foderet blev både EFOSi og EFOS analyseret. Når både foderets tal for EFOSi og EFOS kendes, kan den analyserede I-faktor beregnes på baggrund af disse to værdier, idet I-faktoren netop er forholdet mellem EFOSi og EFOS. Såfremt den analyserede I-faktor var blevet anvendt til beregningen, ville energiindholdet i fravænningsblandingerne fra DLG og Hornsyld have været lavere, idet den analyserede I-faktor var 1,3 til 2,1 procentpoint lavere end den af firmaerne oplyste. Dette svarer til en forskel i energiindholdet på 1,4 til 2,0 FEsv pr. 100 kg. Det samme gjorde sig gældende for smågriseblandingen fra Danish Agro, hvor den analyserede I-faktor var 2,4 procentpoint lavere end den oplyste, hvilket svarer til en forskel på 2,5 FEsv pr. 100 kg. Disse resultater er i overensstemmelse med de resultater, der blev fundet i Erfaring 1202 [3], hvor den analyserede I-faktor også lå under den deklarerede i blandinger fra Danish Agro. Der var i alle blandinger god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af råprotein og det analyserede indhold. Der var ligeledes god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af lysin og methionin i alle blandinger. Det analyserede indhold af fedt stemte også fint overens med det deklarerede indhold med få undtagelser. I fravænningsblandingen fra DLG var der 0,7 procentpoint mindre fedt i end deklareret. Det analyserede indhold af fedt var 1-1,1 procentpoint højere end det deklarerede indhold i fravænningsblandingerne fra Hornsyld og fra Danish Agro. I alle smågriseblandingerne var indholdet af fytase i overensstemmelse med det deklarerede indhold eller højere. I fravænningsblandingerne var der store udsving i indholdet af fytase. Kun blandingen fra DLG havde et højere fytaseindhold i forhold til det deklarerede, mens de øvrige fravænningsblandinger lå % under, hvor Vestjyllands Andel havde den største negative afvigelse. Både calcium- og fosforindholdet i fravænningsblandingen fra Hornsyld var henholdsvis 22 % og 10 % under den deklarerede værdi. Sundhed Der var ikke forskel i antallet af døde og udtagne imellem grupperne. Antallet af døde/aflivede var mellem 1,1 og 1,8 %, mens antallet af udtagne grise lå på mellem 5,1 og 9,7 %. Der var ingen sikre forskelle imellem de fire grupper i antallet af sygdomsbehandlinger. Der var 2,2-4,4 behandlingsdage pr. gris i hele smågriseperioden og langt den største del af behandlingerne var for diarré efter
8 mellemvejning. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer, og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom eller dødelighed. Produktivitet I tabel 3 er produktionsresultaterne med angivelse af foderoptagelse og foderudnyttelse på baggrund af analyserede FEsv vist, mens tabel 4 viser produktionsresultaterne med anvendelse af deklarerede FEsv. Begge resultater er vist, idet forskellene kan have betydning for, hvilken produktivitet, grisene opnår, da der i denne afprøvning var forskel i indholdet af deklarerede og analyserede FEsv. Ved kun at anvende de analyserede FEsv i produktivitetsanalysen, vil de firmaer, hvis blandingers energi-indhold ikke lever op til det deklarerede indhold blive favoriseret, da foderudnyttelsen i afprøvningen vil blive bedre end den, som den enkelte svineproducent vil opnå på papiret, når de deklarerede værdier anvendes. Det analyserede indhold af FEsv i denne afprøvning er imidlertid også udtryk for et øjebliksbillede, idet fravænningsfoderet blev leveret en gang og smågrisefoderet ad to gange. Det må forventes, at indholdet af FEsv over flere leveringer vil svare til det deklarerede indhold, hvilket vil betyde, at analysen med anvendelse af de deklarerede FEsv er den, som skal tillægges størst vægt. Tabel 3. Produktionsresultater med angivelse af foderoptagelse og foderudnyttelse på baggrund af analyserede FEsv (ved hjælp af I-faktormetoden). Gruppe Firma DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Hold indsat Antal grise indsat Indsættelsesvægt, kg 7,1 7,1 7,2 7,1 Afgangsvægt, kg 30,7 30,7 31,3 30,9 Før mellemvejning (0-11 dage) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,26 0,26 0,26 0,25 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, 1,55 1,68 1,60 1,72 Efter mellemvejning (12 dage til afgang) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 1,01 1,03 0,98 0,99 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,74 1,80 1,68 1,73 Hele perioden Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,83 0,85 0,81 0,82 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,72 1,79 1,67 1,73
9 Tabel 4. Produktionsresultater med angivelse af foderoptagelse og foderudnyttelse ud fra deklarerede FEsv Gruppe Firma DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Hold indsat Antal grise indsat Indsættelsesvægt, kg 7,1 7,1 7,2 7,1 Afgangsvægt, kg 30,7 30,7 31,3 30,9 Før mellemvejning (0-11 dage) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv (deklareret) 0,27 0,26 0,26 0,25 Foderudnyttelse, dekl. FEsv/kg tilvækst 1,59 1,69 1,60 1,74 Efter mellemvejning (12 dage til afgang) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv (deklareret) 1,03 1,04 0,97 1,01 Foderudnyttelse, dekl. FEsv/kg tilvækst 1,77 1,82 1,67 1,76 Hele perioden Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv (deklareret) 0,85 0,86 0,80 0,83 Foderudnyttelse, dekl. FEsv/kg tilvækst 1,75 1,80 1,66 1,75 I tabel 5 er vist, hvilken produktionsværdi, de enkelte blandinger opnåede. Tallene for produktionsværdien er beregnet både med anvendelse af deklarerede og analyserede FEsv. Tabel 5. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års priser ( ) og ens foderpriser, med anvendelse af enten deklarerede værdier for FEsv eller analyserede FEsv Gruppe Firma DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld PV i kr. pr. stiplads pr. år, dekl. FEsv PV i kr. pr. stiplads pr. år, I-faktor FEsv Indeks, deklarerede FEsv 104 a 100 a 113 b 103 a Indeks, analyserede FEsv 105 b 100 a 112 c 104 ab a,b,c: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). Ved sammenligning af produktionsværdien mellem de fire grupper skal der være en forskel på mere end 4,1 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker mellem to grupper. Det fremgår af tabel 5, at blandingerne fra Vestjyllands Andel havde den signifikant højeste produktivitet uanset, om der blev anvendt deklarerede FEsv eller analyserede FEsv i den statistiske analyse.
10 Anvendes de analyserede FEsv har grisene fodret med DLG-blandingerne en statistisk sikker højere produktivitet i sammenligning med blandingerne fra Danish Agro, men stadig med en ringere produktivitet i sammenligning med Vestjyllands Andel. Ved anvendelse af de deklarerede FEsv var der ingen forskel på produktiviteten mellem blandingerne fra DLG, Danish Agro og Hornsyld. For hele perioden ligger alle grupperne med en meget lille forskel i daglig tilvækst, mens de forskellige blandinger i højere grad har haft indflydelse på grisenes foderudnyttelse. Priserne, som foderet blev indkøbt til, fremgår af tabel 6. De indkøbspriser, der er nævnt i tabel 6 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med den pris, den enkelte svineproducent indkøber foderet til, da priserne ikke er renset for effekt af kvantumsrabatter eller kontraktperiode. I tabel 6 er angivet den prisforskel, der må være i forhold til blandingen fra Danish Agro for, at den samme produktionsværdi kan opnås i afprøvningen. Beregningerne er baseret på 5-årspriser, grisenes gennemsnitlige produktivitet og de analyserede foderenheder. Bemærk, at de prisforskelle, der er opgivet, er en sammenvejet pris mellem fravænningsfoder og smågrisefoder. Der bør kun sammenlignes mellem grupper, hvor der er sikre forskelle i produktionsværdien. De fundne forskelle i produktionsværdi svarer til, at blandingerne fra Vestjyllands Andel må være 20 kr./100 kg dyrere end blandingerne fra Danish Agro og Hornsyld og 10 kr./100 kg dyrere end blandingerne fra DLG for, at der opnås samme økonomiske bundlinje. Der er ingen forskel i den pris pr. 100 kg foder, der må betales for blandingerne fra Hornsyld i forhold til blandingerne fra Danish Agro. Årsagen er, at blandingerne fra Hornsyld indeholder færre FEsv pr. 100 kg end blandingerne fra Danish Agro. Tabel 6. Priser, som foderet er indkøbt til og maksimal merpris i forhold til blandingerne fra Danish Agro (baseret på analyserede FEsv ved I-faktormetoden) Gruppe Firma Fravænningsblanding (Indkøbspris, kr. pr. 100 kg) Smågriseblanding (Indkøbspris, kr. pr. 100 kg) Prisforskel for at opnå samme produktionsværdi som i grp. 2 i kr. pr. 100 kg (Foder fra DA, sammenvejning af fravænnings- og smågrisefoder: 189 kr. pr. 100kg) 1 DLG / DA /247-3 VA / HK /238 0
11 Konklusion Afprøvningen af firmablandinger til smågrise indkøbt i Øst- og Midtjylland i 2011/12 viste, at blandingerne fra Vestjyllands Andel gav den signifikant højeste produktionsværdi i sammenligning med de andre afprøvede blandinger. Blandingerne fra DLG gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end blandingerne fra Danish Agro og Hornsyld, når de analyserede FEsv blev anvendt, men der var ingen statistisk sikker forskel, når de deklarerede FEsv blev anvendt. Referencer [1] Jørgensen, L. (2011): Udtagning af foderprøver. [2] Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet. [3] Jørgensen, L. (2012). Indhold af energi i færdigfoder. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskær, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1170
12 Appendiks 1 Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (% forudsat at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld 30,11 Hvede Hvede Hvede 57,26 Hvede 11,96 Sojabønner toasted Hvede R2 150 Byg 7,10 Sojaproteinkonc. varmebehandlet 9,97 Babyris, forkogte Valle Variolac 960 Sojaproteinkoncentrat 6,50 Fiskemel 7,78 Perlac 83 Sojaproteinkoncentrat Kagemix 5,00 Byg 5,98 Fiskemel, kvalitet LT Kartoffelproteinkonc. Mælkeprodukter 5,00 Havre 4,99 Dampvalset havregryn Havre, sort afskallet Majs 4,71 Vallepulver 4,99 Byg Mill Flakes Fiskemel, askefattig 4.06 Palmeolie 4,99 AGB-soja Palme vegetabilsk olie Kartoffelproteinkoncentrat, 2,50 Kartoffelprotein Protastar 4,29 HP 300 Monocalciumfosfat Melasse 2,20 Fiskeprotein 2,49 H-Pro 33, fiskepulp Byg Forblanding 1,43 L-lysinsulfat og biprod. heraf. 2,09 Lecitin-olie E 238 Melasse Vegetabilsk olie 1,05 Monocalciumfosfat 1,00 Formic Acid Palmeolie 0,63 Calciumcarbonat Kartoffelproteinkoncentrat 1,00 Roemelasse Hørfrøolie Monocalciumfosfat 0,50 Benzoesyre 0,73 Monocalciumfosfat Fodersalt Calciumcarbonat-kalk 0,40 Vitaminer/mikromineraler 0,61 Vitalys Dry % Forblanding DA Fravæn. (E1626) Fodersalt 0,30 Konserveringsmiddel stabiliseret med antioxidant 0,60 Zinkoxid Kridt 0,29 Salt 0,40 Grise vit Aromaforblanding 0,29 Vetzink premix 0,40 Mælke/myresyre 0,20 Master Cube 0,28 Treonin ,19 L-threonin 0,24 Sepiolit 0,11 DL-methionin 0,23 Tryptofan 0,11 L-valin 0,14 Methionin 0,08 Grape PF 5% 0,10 Porzyme ,07 L-tryptofan 0,07 Fodersalt 0,02 Aromastofblanding 0,04 Smags- og aromastof 0,03 Fytase
13 0,01 Toyocerin Note 1: Blandingerne fra DLG og Danish Agro var tilsat 5000 U endo-1,4-beta-xylanase pr. kg, mens blandingen fra Vestjyllands Andel var tilsat 4000 U/kg. Blandingen fra Hornsyld var tilsat BXU endo-1,4-beta-xylanase pr. kg foder. Note 2: Alle firmaer blev bedt om at indstille blandinger iblandet syre. Ud fra de medfølgende indlægssedler er det ikke alle firmaer, der har udspecificeret, hvilke syreprodukter der er tilsat og med hvilken iblandingsprocent. Smågrisefoderets deklarerede sammensætning (% forudsat at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld 56,13 Hvede Hvede Hvede 42,03 Hvede 15,00 Byg Sojaskrå, toasted, Byg 25,00 Byg afskallet 7,60 Sojaskrå Byg Sojaskrå afskal. Toasted 16,00 Sojaskrå afskallet toasted 7,00 AGB Soja Havre, sort afskallet Kagemix 3,00 Sojaproteinkoncentrat 3,00 Lakseproteinkoncentrat Kartoffelproteinkonc. Sojaproteinkoncentrat 2,20 Fiskeprotein 2,00 Palmefedt Palme, vegetabilsk olie Melasse 2,17 Palmeolie 1,50 Fiskemel askefattig Kridt Blodprodukter 1,50 Lucernepiller hæmoglobin 1,50 Sojaproteinkonc. Calciumcarbonat-kalk 1,37 Calciumcarbonat Kartoffelproteinkoncentrat 1,07 Calciumcarbonat Monocalciumfosfat Forblanding 1,00 Havre 1,00 Daka Hæmoglobinmel Melasse Monocalciumfosfat 1,00 Sojabønner, toasted 0,94 Monocalciumfosfat Fodersalt Vegetabilsk olie 1,00 Fiskemel 0,51 Vitalys dry Aroma Flavis Svinefedt 92/15 1,00 Monocalciumfosfat 0,50 Acid One Liq. Forblanding DA Fodersalt 0,97 L-Lysinsulfat Smågrise (E1626) 0,50 Calciumformiat Magnesiumoxid VA Pro-cid - tørsyre 0,45 Konserveringsmiddel 0,50 Sukkerrørmelasse Aromaforblanding 0,44 Salt 0,48 Fodersalt 0,40 Vitaminer/mikromineraler 0,40 Greisevit 199 0,11 L-threonin 0,11 Treonin 98 0,10 DL-Methionin 0,10 Porzyme ,02 L-valin 0,09 DL-Methionin 0,01 L-tryptofan 0,04 6-Fytase, EC ,02 L-Tryptofan 40% 0,01 Smags- og aromastoffer Note 1: Blandingerne fra DLG og Danish Agro var tilsat 5000 U endo-1,4-beta-xylanase pr. kg, mens blandingen fra Vestjyllands Andel var tilsat 4000 U/kg. Blandingen fra Hornsyld var tilsat BXU endo-1,4-beta-xylanase pr. kg foder. Note 2: Alle firmaer blev bedt om at indstille blandinger iblandet syre. Ud fra de medfølgende indlægssedler er det ikke alle firmaer, der har udspecificeret, hvilke syreprodukter der er tilsat og med hvilken iblandingsprocent.
14 Appendiks 2 Fravænningsblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Gruppe DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Zingro 6 Danish New Zinky-Care 7 Zink Premium Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv pr. 100 kg # # # 118 (Analyse: I-faktor) I-faktor 95,4* 93,3** 95,7* 95,7** 95,1* 95,8** 95,6* 94,3** Råprotein, % 21,2 21,5 18,3 18,4 19,2 19,8 19,0 18,0 Råfedt, % 8,3 7,8 4,8 5,8 6,0 6,0 4,4 5,5 Råaske, % 7,6 6,6 5,8 5,0 5,6 5,6 5,0 4,8 Lysin, g/kg 15,2 14,5 14,1 14,1 14,0 13,7 13,7 13,1 Methionin, g/kg 5,2 5,0 4,7 4,5 4,4 4,1 4,4 4,3 Cystin, g/kg - 2,9-3,0-3,0-2,8 Met + Cys, g/kg - 7,9-7,5-7,1-7,1 Treonin, g/kg - 10,4-9,2 8,8 8,5-8,3 Tryptofan, g/kg Isoleucin, g/kg - 8,4-7,9-7,6-6,8 Leucin, g/kg - 15,2-14,7-14,4-12,7 Histidin, g/kg - 4,9-4,0-4,3-3,9 Fenylalanin, g/kg - 9,7-9,3-9,2-7,9 Tyrosin, g/kg - 7,0-6,8-5,7-5,4 Fenyl + tyrosin, g/kg - 16,7-16,1-14,9-13,4 Valin, g/kg - 9,8-9,5-9,0-9,4 Calcium, g/kg 8,3 8,8 8,0 8,4 8,3 8,4 7,7 6,0 Fosfor, g/kg 6,7 7,0 6,7 6,5 7,1 7,2 6,8 6,1 Zink, mg/kg , Fytase, enheder/kg # : Værdi oplyst på produktkort eller mundtligt *: Oplyst mundtligt fra firmaet eller fra produktkort og anvendt til at beregne indholdet af FEsv **: Den analyserede I-faktor er beregnet ud fra følgende formel: EFOSi.*100/EFOS, hvor EFOSi og EFOS er analyserede værdier Analyseresultaterne fra fravænningsblandingerne er baseret på fire prøver, der er analyseret for indholdet af FEsv og råprotein samt to prøver analyseret for indholdet af 11 essentielle aminosyrer, calcium, fosfor, zink og fytase.
15 Smågriseblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Gruppe DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Hornsyld Små 9-20 Profil AFH Danish Grow Sm Bio Comfort 10 DK AcidoStart Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv pr. 100 kg (Analyse: I-faktor) I-faktor 93,8* 92,7 # 94,7** 92,3 # 94,0** 93,3 # 92,1** 92,1 # Råprotein, % 18,7 18,4 18,7 18,0 17,9 18,2 18,1 18,0 Råfedt, % 4,2 4,0 4,4 4,2 4,5 4,2 4,1 4,4 Råaske, % 5,3 5,0 6,0 5,2 5,6 5,3 5,5 5,2 Lysin, g/kg 12,3 12,2 12,3 12,4 12,2 12,1 11,9 12,1 Methionin, g/kg 3,8 3,6 3,8 3,7 3,8 3,8 3,7 3,5 Cystin, g/kg - 2,8-3,1-2,9-3,0 Met + Cys, g/kg - 6,4-6,8-6,7-6,5 Treonin, g/kg - 7,6-7,6-7,5-7,5 Tryptofan, g/kg Isoleucin, g/kg - 7,0-7,2-6,3-7,1 Leucin, g/kg - 13,4-13,2-13,6-12,8 Histidin, g/kg - 5,3-4,2-5,2-4,3 Fenylalanin, g/kg - 8,7-8,7-8,9-8,6 Tyrosin, g/kg - 5,8-6,4-5,1-6,0 Fenyl + tyrosin, g/kg - 14,5-15,1-14,0-14,6 Valin, g/kg - 8,8-8,6-8,9-8,4 Calcium, g/kg 9,1 8,0 9,0 8,4 8,7 7,9 8,7 8,0 Fosfor, g/kg 5,7 5,3 5,8 5,5 6,1 5,7 5,9 5,7 Zink, mg/kg Fytase, enheder/kg : Værdi oplyst mundtligt fra firmaet eller fra produktkort *: Værdi oplyst på indlægsseddel og anvendt til beregning af blandingens analyserede indhold af FEsv **: Oplyst mundtligt fra firmaet eller fra produktkort og anvendt til beregning af blandingens analyserede indhold af FEsv. #: Den analyserede I-faktor er beregnet ud fra følgende formel: EFOSi*100/EFOS, hvor EFOSi og EFOS er analyserede værdier Analyseresultaterne fra smågriseblandingerne er baseret på fire prøver, der er analyseret for indholdet af FEsv, råprotein, 11 essentielle aminosyrer, calcium, fosfor og fytase samt to prøver analyseret for indholdet af zink.
ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereFODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereSOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER
SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereIDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereREDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ
Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereTEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mere