pot og pande langdistance højstemt for rå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pot og pande langdistance højstemt for rå"

Transkript

1 pot og pande langdistance højstemt for rå

2 Mad med viden Fra 1. august 2005 skifter køkkenassistenterne titel til ernæringsassistenter Ernæringsassistenterne skal tage fat i de udfordringer, der ligger i, at der i dag tales meget om mad og madens betydning for vores velbefindende. De skal vise, at de er i stand til at lave mad til raske og syge, mad, der kan forebygge sygdom og hjælpe syge til hurtigere at blive raske. Som ernæringsassistent bliver det enklere, for den nye titel signalerer, hvad det er faggruppen ved noget om ernæring. Og ikke som titlen køkkenassistent, der fortæller, hvor de opholder sig i køkkenet. Blandt de faggrupper, der beskæftiger sig med mad, er køkkenassistenterne præcis dem, der ved noget om ernæring. Den viden bruger de, når de laver menuplaner og producerer veltillavet mad til forskellige målgrupper. Men også når de foreslår, hvor og hvordan maden skal serveres den sociale del af måltidet. Mad skal vække appetitten, ellers er der ingen, der får gavn af den ernæringsrigtige mad. Og endelig skal maden jo produceres, så næringsværdien bevares, så også på det helt praktiske plan er det vigtigt med viden om ernæring. Og den har køkkenassistenterne. De får den i løbet af uddannelsen og ved svendeprøven skal de demonstrere deres viden, næringsberegne opskrifterne og dokumentere, at maden passer til målgruppen. Derfor passer titlen ernæringsassistent til dem. Det er også den rigtige titel, når de skal fungere udenfor køkkenet. Når de skal ud for at lære ønsker og behov at kende hos de børn og unge, beboere eller patienter, de laver mad til. Ud for at motivere og vejlede i hvilken mad, der er god for den enkelte. For ernæringsassistent vil i højere grad give både brugere og samarbejdspartnere tillid til, at her er en person, der ved noget om, hvad der er godt at spise. Når Økonomaforeningen lige om lidt skifter navn, så vil ernæringsassistenterne også rummes i navnet. Ligesom pb erne i ernæring og sundhed passer under Kost & Ernæringsforbundet. Så køkkenassistenter, I skal vænne jer til titlen. Den viser, hvad I kan, den signalerer faglig stolthed. Connie Søltoft leder 2 økonomaen

3 siden hen tegning: hanne bartholin Dyre, danske varer Virksomhederne herhjemme konkurrerer ikke nok om at producere billige varer, og det betyder, at vi betaler op mod 41 procent mere for dagligvarerne end en gennemsnitsborger i EU. Det viser tal fra Konkurrencestyrelsen. Situationen er stort set den samme i de øvrige nordiske lande, som derfor har slået sig sammen om en grundig granskning af dagligvarehandlen. Undersøgelsen skal munde ud i en række forslag til, hvordan konkurrencen kan forbedres. Momsen er en af forklaringerne på de højere priser. Men selv når priserne renses for moms, ligger de højere. Frugt og grønt koster 11 procent mere, mens priserne på brød og mælk ligger 7 procent højere, viser tal fra Konkurrencestyrelsen. Valgmulighederne er ofte færre end i andre europæiske lande og desuden kan der sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af fødevarerne. Forbrugerrådet frygter, at det skyldes prisaftaler og mastodonter blandt både producenter og leverandører, der ikke tillader de små at få deres varer på hylderne. Fra januar afløses Økonomaen af Køkkenliv som er den nye titel på fagbladet fra Kost & Ernæringsforbundet. Økonomaen er udkommet i 82 år, og det er blevet til omkring tusind numre. En pæn stak en værdig afsked. Og det holder ikke op. Også fremover vil de mange ord om fag og faglighed løbe op og ned ad siderne nu blot i Køkkenliv. Julen er hjerternes tid. Siger vi. Og håber vi. I hvert fald er der gang i honningkagebagningen. Og hjerterne hænger og frister i bagernes vinduer. Og der kan de hænge helt til foråret. Hvis ikke de er for gode. forsidefoto: henrik frydkjær 3

4 Megaburger klarer dagens behov foto: tomas bertelsen To hænder, et fast greb om tilværelsen og en god appetit. Det er hvad man har brug for, mener en chef fra fastfoodkæden, Hardee, der har sendt en megaburger på markedet. Måske skulle han have tilføjet, at der også er brug for mod på tilværelsen, for at kaste sig over den vombaskende dødsburger, eller monsterburgeren som en britisk avis kalder den. Burgeren er den hidtil største og mest kalorierige. Markedsført i protest mod de frelste og bedrevidende sundhedsfreaks, som ikke vil lade folk nyde deres mad i fred ifølge Hardee. Monsterburgeren består af to enorme bøffer, fire stykker bacon, tre skiver ost og en solid gang mayonnaise alt sammen indeni en sesambolle smurt med smør, skriver Information. Burgeren bidrager med kalorier og indeholder 107 gram fedt godt 30 gram mere end den anbefalede daglige dosis. Og selvfølgelig tilbyder Hardee en bakke pommes frites og en sodavand til burgeren, så måltidet kommer til at dække det daglige energibehov for en gennemsnitsperson. Den koster under 20 kr. og er allerede et hit i US. Drik mindre mælk. Risikoen for ondartet kræft i æggestokkene øges hos kvinder, der drikke meget mælk. Det hævder en gruppe forskere fra Karolinska Instituttet i Sverige. Og det gør de på baggrund af en undersøgelse af omkring kvinders drikkevaner. Det er dog endnu ikke fastslået, hvad i mælken der øger risikoen for kræft. Men undersøgelsen peger på, at det ikke er mælkefedtet, snarere mælkesukkeret. Smækker talje på proteinrig kost Mad med mange proteiner kan få os til at spænde livremmen ind. Bogstavelig talt. Det viser et forsøg på Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen. Ligesom tkins og andre kostformer viser også dette forsøg, at man kan tabe sig, hvis man spiser flere proteiner til fordel for færre kulhydrater. Det overraskende ved dette forsøg er imidlertid, at det specielt er mavefedtet, der bliver mindre af på en proteinrig kost. Det er en fordel, da specielt mavefedtet øger risikoen for f.eks. hjertekarsygdomme og type-2 diabetes. Man ved endnu ikke hvorfor, det netop er mavefedtet, der bliver mindre af. Men forventer, at et stort europæisk forskningsprojekt, Diogenes, der starter til januar, vil give svaret på, hvad et højt proteinindhold i kosten betyder for fedme, siger fedmeforsker rne strup til Børsen. 4

5 siden hen Skidt for sig og snot for sig Fra næste år skal vi sortere vores affald omhyggeligt, hvis det står til den nye miljøminister, Connie Hedegaard (K). Ligesom vi i dag sorterer aviser, pap og glas for sig, skal vi efter nytår også skille metal og plastik fra det almindelige husholdningsaffald. Materialerne skal genanvendes. Og det i en fart. For en af grundene til øget genanvendelse er, at Danmark har svært ved at leve op til EU s krav, der siger, at godt 22 procent af plastikemballagerne skal genanvendes inden Hvis det skal lykkes, så må husholdningerne hjælpe til, mener miljøstyrelsen. Husholdningerne står for cirka 40 procent af emballageaffaldet. Men det er ikke enkelt at få danskerne til at sortere sine i alt 190 kilo affald om året. Og det skal gøres rigtigt, ellers er det forgæves. Det bliver svært for ikke at sige næsten umuligt, siger direktør Flemming Jørgensen fra Reno-Sam, sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, til Politiken. Dyre varer bliver billigere Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl forudser, at danske varer vil blive billigere i fremtiden. På grund af konkurrencen fra udenlandske discountbutikker og konkurrencen fra Østeuropa. Til gengæld vil udvalget blive endnu mindre, mener han. Én rla ost, én rla mælk... Klaus Æ. Rasmussen fra Insitut for Fremtidsforskning er enig og henviser i MetroXpress til undersøgelser, der viser, at der vil ske en større polarisering mellem udenlandske, helt billige discountvarer i den ene ende og ekstreme luksusvarer i den anden. Mellemvarerne vil ikke blive efterspurgt, mener han. Fremtidens mad Forum for måltidskvalitet i storkøkkener holdt i november et stor seminar for ledere og medarbejdere i storkøkkener, leverandører, politikere m.fl om Fremtidens mad i den offentlige kostforplejning. Der var flere bud på tidens madtrends, madens pris og madpolitik. Og også oplægget fra den norske køkkenchef, Terje Størkesen, fra Oslos Universitetshospital vakte interesse. Han fortalte om sine erfaringer fra om et vellykket projekt med at indføre a la carte menuer i hospitalskøkkenet og samtidig spare penge. Besparelsen kom blandt i kraft af, at man som et led i omlægningen havde forbedret arbejdsmiljøet og mindsket madspildet. økonomaen

6 Pensionspenge i klemme siden hen Pensionskasserne i PK har aktier for 112 millioner kroner i et af de tre olieselskaber, ExxonMobil, der er anklaget for indblanding i korruption i Ækvatorial Guinea. Det skriver Information og tilføjer, at PK ellers er kendt for sine etiske retningsliner. PK s informationschef, Claus Skadhauge, mener da også, at pensionskassens aktieliste er helt i overensstemmelse med de etiske retningslinier, selvom pensionskassen kræver,»at de virksomheder, der investeres i, opfører sig anstændigt og bidrager til en samfundsmæssig bæredygtig udvikling i økonomisk, miljømæssig og social henseende.«dog er PK i gang med at revidere de etiske retningslinier sammen med de otte pensionskasser hvor Pensionskassen for økonomaer mv. er en af dem. Svar og vind Klik ind på smagpanelet og fortæl, hvad du mener om Økonomaforeningens hjemmeside. Bruger du den. Og er den til brug? Det tager cirka ti minutter at svare på spørgsmålene. Og når du har svaret, deltager du i konkurrencen om at vinde 500 kr. tegning: lise arildskov rasmussen Nu er det snart jul Økonomaforeningen ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår! Sekretariatet har lukket den 24. og den 31. december, men har åbent mellem jul og nytår, klokken

7 Nordisk mad til folket Når jeg kæmper for en bedre madkvalitet, så er det fordi, jeg gerne vil have god mad, når jeg kommer på plejehjem, sagde Jan Krag Jakobsen fra sin plads i panelet på Nordisk Køkken symposium. Og med den bemærkning fik han hentet symposiet tilbage til et sted, hvor andre end stjernekokkene kan være med. Og det var tiltrængt. For allerede inden symposiet blev holdt, var det blevet kritiseret for at være elitært og udelukkende koncentrere sig om det, der sker på restauranttallerknerne. Vi savner en bredere definition af, hvad madlavning er, skrev en gruppe kvindelige kokke i en protestskrivelse. Og gjorde opmærksom på, at alt hvad der falder indenfor den traditionelle kvindelige sfære, hverdagsmaden for ikke at tale om maden i de offentlige køkkener, ikke var til at få øje på i symposiet. Og mon ikke det skyldes fraværet af kvinder, skrev de, samtidig med at de kritiserede den mandlige dominans blandt oplægsholderne og i den gruppe af kokke, der var udpeget til at skrive et manifest over det nordiske køkken på selve symposiet. I den sad ni kokke. lle mænd, flere af dem endda med Michelinstjerner på menukortet. Og mindre kunne ikke gøre det, lod styregruppen forstå i et svar til de kvindelige kritikere og understregede hermed forankringen i restaurantverdenen. På symposiet spurgte Jens Holm, Gastroimport, panelet: Det nordiske køkken skal det være et elitært køkken til tårnhøje priser, eller skal vi ud med det? Hvor ligger ambitionerne? Og panelets svar var klart: ambitionerne er høje og det nordiske køkken skal nå bredest muligt ud. Og det kan læses af kokkenes manifest. Her står blandt andet, at der skal skabes et køkken, der bygger på ærlige råvarer af høj kvalitet og råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande, afspejler de skiftende årstider og bygger på en bæredygtig produktion. Og i punkt ti inviteres de store offentlige og private køkkener, hospitaler, plejehjem mv. til et samarbejde om forskning og produktudvikling, der højner kvaliteten af de nordiske måltider. Det foreslås endvidere, at der ansættes dygtige madhåndværkere som amtskokke for at inspirere og hjælpe de pædagogiske institutioner og f.eks. hospitaler og plejehjem til at hæve deres kulinariske niveau. Og manifestskriverne tilføjer: Vi tager afstand fra de forhold, som gør, at de svageste i samfundet; vores gamle, de syge og børnene får de mindst gode måltider. Så er bolden givet op til at deltage i en proces, der skal sætte de nordiske råvarer på menuen i alle nordiske køkkener. Tekst: Mette Jensen økonomaen

8 Pot og pande Kanindræberkursernes tid er ovre! Til gengæld vinder gastronomisk teambuilding frem. Et østjysk entreprenørfirma afprøvede samarbejdsevnerne i køkkenet som afslutning på en kursusdag. Blå septemberhimmel og sol. Betingelserne for at tilberede spydstegt lam kunne ikke være bedre, og dyret ligner da også mere og mere en middagsret, som det hænger der over gløderne, mens seks, syv mænd kigger på og småsludrer. Hvis det havde regnet, havde de lavet det alligevel og uden problemer, siger udviklingskonsulent Evabeth Mønster med overbevisning i stemmen. Sammen med kollegaen Margit Lund driver hun firmaet Teammeal, der tilbyder arbejdspladser kursusforløb, hvor teori og praksis knyttes tæt sammen. Fokus på værdier og samarbejde kommer på prøve, når kursusdeltagerne går i køkkenet sammen for at løse forskellige opgaver. Handlende mænd I dag er det medarbejdere fra Entreprenøren /S i Vejle, der har arbejdet med firmaets værdier i løbet af dagen. 8 Tekst: Sanne Hansen

9 Og når Evabeth Mønster ikke mener, vejret har den store indflydelse på tilberedningen af lammet, hænger det sammen med virksomhedens kerneydelse: alle former for anlægsarbejde. De fleste ansatte er vant til en dagligdag med udendørs arbejde. Man kan tydeligt mærke, at medarbejderne er vant til store maskiner. De er meget kontante og handlingsorienterede. De er fokuseret på tid og på at holde aftaler, og når vi har snakket om en opgave, er de hurtigt oppe af stolen med et Det er godt nok nu går jeg ud og laver noget, siger Evabeth Mønster. Processen følges 11 medarbejdere og direktør Karsten Olesen er i gang med at tilberede en vikingemenu. Evabeth Mønster og Margit Lund bevæger sig rundt mellem de tre grupper, småsnakker og skaber god stemning men holder samtidig et vågent øje med, hvordan processen forløber. Hvordan dækker de for eksempel bord i relation til, at kvalitet er en vigtig værdi i firmaet? Hvordan arbejder de sammen i køkkenet? Tager de ansvar? Og grupperne arbejder de sammen eller deler de sig op og påtager sig forskellige opgaver? Det er nogle af de ting, vi lægger mærke til, forklarer Margit Lund. t have næse for det sociale, det opøver man i et køkken. Det er en evne til at have en vifte af ting i gang samtidigt. Ida Winther i sterisk 13/2003 foto: søren holm, chili Derfor madlavning! Men hvordan udmærker madlavning sig som samarbejdsøvelse? Der er så mange procedurer i et fortsættes næste side t økonomaen

10 t køkken. Der skal planlægning til, udførelsen kræver fordybelse og samarbejde. Det er også kreativt og sanseligt at lave mad. Og der åbnes for nogle kanaler, når man går ved siden af hinanden i et køkken. Man snakker sammen om andre ting end på arbejdet og lærer hinanden at kende på nye måder, mener Margit Lund. Evabeth Mønster supplerer: Der er mange krav til samarbejdet, når maden skal være færdig til en bestemt tid og kvaliteten skal være i top. Og så tror jeg, at madlavning bryder nogle barrierer. Det kommer tæt på os følelsesmæssigt, når vi rører ved noget, som andre skal spise, siger hun. For begge konsulenter har det været væsentligt for deres koncept, at madlavning ikke kræver vovemod eller overskridelse af fysiske og psykiske grænser. lle kan være med, og ingen behøver frygte at komme på for dybt vand. Personalepleje og indflydelse lønner sig Ka vi lige få en finger op hvor mange skal ha rødvin til maden, spørger Karsten Olesen i det velfyldte køkken, hvor sødmefyldt duft fra lagen til dessertpærer blander sig med skrappere aromastoffer i lime og ingefær, der skal bruges til hokkaidosuppe. lle markerer ivrigt. Karsten Olesen startede Entreprenøren /S for otte år siden, og ekspansionen har været voldsom fra en start med 6-7 medarbejdere til de nuværende 22. Kursusdagen i dag er led i et længere forløb, hvor alle ansatte i firmaet har været med til at definere, hvordan tingene skal foregå i det daglige en god investering, mener Karsten Olesen. Det tjener sig hurtigt ind. Når man efterkommer folks ønsker, kan man se, at det giver bonus for eksempel i form af stabilitet i medarbejdergruppen. Og den sidste del her med maden er vigtig, synes jeg. Det er rart at krydse rundt og blande sig og man ser også medarbejdernes gå-på-mod og ildhu. De vil ud og løse opgaven med det samme og det er ikke kun fordi, de er sultne, fortæller han med et smil. Kriseramte fladbrød I køkkenet er der en travl, men samtidig sindig stemning. Deltagerne tager det roligt, at der kun er kort tid til måltidet. To unge fyre kigger dog opgivende på en plade ubagte fladbrød. lle ovne er i brug. Hvad vil I gøre? I har 17 minutter, konstaterer Evabeth Mønster. foto: søren holm, chili De kreative forslag går fra at bage brødene over bål til opvarmning over lighter. Hvad kan I gøre? Er der nogen, I kan spørge, foreslår Evabeth Mønster. Og da de unge mænd spørger om hjælp hos de andre, lykkes det at finde ovnplads. Evabeth Mønster noterer sig episoden. En af tilbagemeldingerne til deltagerne kunne være, at samarbejdet er lidt smalt. Hver gruppe løser deres egen opgave med høj kvalitet. Men de lukker sig lidt om deres eget. Det var noget, vi kunne bede dem om at arbejde videre med: hvordan opsøger og deler man viden og hjælper hinanden? Fra kursusdag til hverdag Præcis klokken 19 præsenteres første ret: en hed og velsmagende hokkaidosuppe. Nøjagtigt en halv time senere serveres lam, coleslaw, hjemmekærnet smør, bagte kartofler og fladbrød 10

11 I en køkken- og madlavningssituation bliver nødvendigheden af at handle sammen åbenbar. I et køkken duer 70 ernes diskussionsklub ikke, hvis man skal undgå, at noget brænder på. Søren Langager i sterisk 13/2003 og siden følger pærer i lage med flødeskum inden Evabeth Mønster og Margit Lund runder dagen af med tilbagemeldinger til grupperne. Et par dage senere fortæller tre af medarbejderne om deres oplevelse af den gastronomiske teambuilding. Vi fik jo ros, ros og ros for hovedretten og borddækningen og vores samarbejde, griner Hans Søe, der dog nok umiddelbart selv ville foretrække praktisk teambuilding med et andet indhold end madlavning. Ikke desto mindre betegner han kursusdagen som en succes og har selv et tema, han vil arbejde videre med. Det er jo nok noget med at lytte til andre og høre deres synspunkter. Det synes jeg egentlig nok, jeg prøver på allerede, men når man bliver for ivrig, er det svært. Jeg er nok slem til at afbryde... Keld Rasmussen tror især på, at planlægningsdelen i forhold til madlavningen kan give inspiration til forbedringer i hverdagen på arbejdspladsen. Inden vi startede i køkkenet, fordelte vi opgaverne, og de fem minutter er godt givet ud. Den slags savner vi sommetider i hverdagen, konstaterer han. Planlægning er også et nøgleord for Gitte Pedersen, der arbejder sammen med Karsten Olesen på kontoret. Kursusdagen har åbnet hendes øjne for, at de øvrige medarbejdere ved alt for lidt om hendes arbejdsområde og at medarbejderne har et udbredt ønske om mere planlægning og styring. Vi synes jo, at vi kæmper med det hver dag. Men åbenbart ikke nok, siger hun. Personligt tror hun på, at det håndgribelige arbejde i køkkenet vil sætte flest spor i samarbejdsklimaet. Det er den sjoveste måde at lære det på. Det giver mere end teori. Selvom man synes, man er et godt sammentømret firma, så er der alligevel klikedannelser. Derfor var det godt at arbejde sammen i nogle helt andre grupper end de vante i køkkenet så kan man se, at ham, man måske nogle gange snakker lidt ondt om, i virkeligheden er god nok. økonomaen

12 Elektronisk skolemad arkivfoto: henrik frydkjær 12

13 Et nyt koncept for skolemad på internettet overlader med ét klik valget af dagens bolle med fyld til eleverne, så længe der er penge på kontoen. Maden kommer fra Tyskland To gange i døgnet triller kølebiler over grænsen fra Tyskland til Danmark. Lasten er food-to-go produkter sandwiches, salater og frugt til blandt andet tankstationer, togstationer, flyselskaber m.m. fra en virksomhed i Hamburg. Ombord er også skolemad til eleverne på fire skoler i Værløse Kommune ved København. Under sloganent Vi vil ha bedre mad i skolen har virksomheden Mike s Sandwich i Korsør nemlig introduceret et nyt koncept for skolemad: my-meal.dk er et tilbud til skolebørn og deres forældre om at bestille dagens frokost på internettet og få leveret maden på skolen hver dag. Du bestemmer, vi leverer, som det hedder på hjemmesiden. Natmad Maden produceres om natten af Mike s Sandwichs tyske moderselskab i Hamburg og bliver kørt til Danmark med kølebiler tidligt om morgenen. Ordningen i Værløse er en test fra firmaets side for at se, om der er et marked for det nye koncept, forklarer firmaets salgsdirektør i Danmark Tim Kløcker: Debatten om skolemaden i Danmark kører højt, og skolemad er generelt efterspurgt, men kommunerne vil ikke betale, hvad det koster at have personale til at lave maden på skolerne. Så da vi i forvejen kommer til Danmark to gange i døgnet med vores varer, var det nemt at lægge skolemaden ind i vores produktion og nattur med kølebilerne. Nu tester vi så på de fire skoler i Værløse i to måneder for at se, om det er en løsning, børnene kan finde ud af, og forældrene vil bruge, siger han. Konceptet er, at hver skoleelev opretter en konto på my-meal.dk s hjemmeside, forældrene sætter penge ind på kontoen, og børnene kan så selv gå ind på pc en derhjemme og bestille den skolemad, de ønsker så længe der er penge på kontoen. Man kan bestille enten for flere måneder af gangen eller fra dag til dag. Børnene skal med andre ord selv administrere det. Er det ikke et stort ansvar at overlade til børnene selv at vælge deres skolemad? Jo, men det tror jeg, at både børn og forældre er klar til i hvert fald når vi kommer op omkring klasse. Jeg har selv børn, og når de er år, vælger de alligevel selv, hvad de vil spise, og de skal jo vælge ud fra det sortiment, vi har, så forældrene kan se, hvilke muligheder der er, siger Tim Kløcker. Fleksibilitet er et varemærke Sortimentet er i dag en række boller og sandwiches med forskelligt fyld. Senere kommer udskåret frugt, salat og drikkevarer til. Produkterne er ifølge firmaets hjemmeside udviklet efter Sundhedsstyrelsens ernæringsvejledning, og produktionen er overvåget og certificeret efter de strengeste fødevareregler på området. Kan du uddybe det i Danmark er det jo normalt Fødevaredirektoratet, som udarbejder den slags retningslinjer? Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nogle anbefalinger for, hvordan kost skal sammensættes for at være sund, også for børn. Dem følger vi. Generelt styrer vi efter et højt fiberindhold i maden, og at fedtenergiprocenten ikke overstiger 30. Samtidig er vi en EU-certificeret virksomhed, så vi er underlagt de krav til fødevaresikkerhed, som gælder i hele EU, siger Tim Kløcker. fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen økonomaen

14 skolemad t Hvorfor produceres maden i Tyskland? Det er fordi, vi ikke har volumen nok i vores salg i Danmark endnu. Mike s Sandwich, som står bag mymeal.dk, er et firma, som har eksisteret i Hamburg i 15 år og er grundlagt af en tysker og amerikaner. Men det danske datterselskab er kun fire år gammelt, så først når vi har et marked, som er stort nok, vil vi flytte produktionen til Danmark. Hvem laver maden i Tyskland? Det er en blanding af ufaglærte og faglærte, blandt andet levnedsmiddelteknikere og kokke. Det er også dem, som næringsberegner maden, siger Tim Kløcker, som selv er uddannet kok. Jeres koncept ser ud, som om det er bygget op om en stor fleksibilitet at børnene skal kunne bestille og ændre bestillinger fra dag til dag hvordan påvirker det produktionen og kvaliteten af maden? Det gør ingen forskel for vores produktion, da vi i forvejen producerer maden hver nat, og produktionen er meget omstillingsparat. Og vi synes, det er for ufleksibelt med en abonnementsordning. Vi mener, der skal være mulighed for at vælge til og fra og fortryde i løbet af 48 timer, siger Tim Kløcker. Hvor meget skolemad leverer I i Danmark? Foreløbig kun til de fire skoler i Værløse med et samlet antal elever på Men markedet for skolemad i Danmark er jo kæmpestort. Og hvis vi skal gøre noget ved den uorden, som eksperterne siger, der er på området, vil vi gerne have mulighed for at levere noget sund fastfood og påvirke børnenes valg i den retning. Tim Kløcker fortæller, at hans firma derfor har indgået et samarbejde med nkerhus Seminarium i Sorø, som skal stå for produktudviklingen og næringsberegningen og dermed være garant for kvaliteten af skolemaden fremover. Vi savner en standard for, hvad børn har brug for, for at være sunde, så derfor har vi bedt nkerhus udvikle vores produkter ud fra de data, vi kan hente hjem fra skolerne, om hvad børnene gerne vil have, siger Tim Kløcker. Young minds I regi af Europarådet er der gennemført et projekt young minds, hvor skoleelever fra forskellige lande er blevet spurgt om deres ønsker til skolemad. Elevernes ønsker var: variation og udfordring i maden tid til at spise den gratis adgang til frugt og grønt al maden behøver ikke være sund arkivfoto: henrik frydkjær 14

15 Eleverne er med i madprojektet Fra januar 2005 er det københavnske skolemadsprojekt udvidet, så eleverne fra 44 skoler dagligt kan købe mad i skoleboden. Maden tilberedes i øjeblikket i Bystævneparken, et af kommunens centralkøkkener, og hos en privat leverandør. Men det er planen, at maden skal komme fra det kommunale køkken i De gamles By, når køkkenet her står klart i starten af Da projektet startede blev maden leveret varm, men det gav alt for stort et spild ude på skolerne. l den mad, vi ikke kunne sælge samme dag, var vi nødt til at smide ud, forklarer projektkonsulent Gitte Holm. Og løsningen er eller vil blive at den del af maden, der skal serveres varm, f.eks. kød og sovs, varmes i mikrobølgeovn på skolen. Så kan skolen nøjes med at varme netop det antal portioner, der sælges og gemme resten til dagen efter. Det er eleverne i 6. klasse, der sammen med frivillige lærere, står for at varme og sælge maden. Og blandt andet derfor lærer de om hygiejne i faget natur og teknik. Så er de i stand til selv at stå for egenkontrollen, når de skal passe skoleboden, det kræver myndighederne, forklarer Gitte Holm. Men også undervisningen i matematik og hjemkundskab inddrages i projektet. Ideen er, at børnene også lærer om sund mad i undervisningen. Når de samtidig er med til at håndtere maden i spisepausen, så får de en madoplevelse, der kan gøre dem bedre til at træffe et sundt madvalg også på sigt, mener Gitte Holm. En anden fordel ved at inddrage maden i undervisningen er, at den kan fritages for moms når den ikke er ren og skær forretning, som projektets anden konsulent, Jan Michelsen, forklarer til Information Så er der serveret Børn og unge skal have mad i skolen, det er en af forudsætningerne for en glad og energisk skoledag. Men mad kan så meget andet. Spørgsmålet er, hvem der tager initiativet og ansvaret for skolemaden, hvem der skal lave den og hvad det skal være for noget mad. Pjecen, Så er der serveret, giver nogle bud på det. Den er blevet til ved en rundbordssamtale mellem køkkenfolk og skolefolk. Og udgivet af Økonomaforeningen i 2002, men er stadig aktuel. Pjecen giver samtidig svar på en række konkrete spørgsmål om skolemad: Hvordan indleder man et samarbejde med skolen, hvad skal maden koste, er der moms på maden, hvordan indrettes skoleboden osv. Brug pjecen som inspiration og redskab til at foreslå en skolemadsordning i jeres kommune. tegning: claus riis Tekst: Mette Jensen 15

16 skolemad Grande Finale på skolemade Et treårigt skolemadsprojekt blev afsluttet med et gigantisk festmåltid på Parkskolen i Tåstrup, hvor 770 mennesker blev bespist ved fælles indsats fra elever og kokke. På gangene, i klasserne, i festsalen, indenfor, udenfor sågar henover låget på en stor affaldscontainer. lle vegne blev der spist, da Parkskolen i Tåstrup ved København var i august omdannet til en mega restaurant med plads til 770 fædre, mødre, søskende, lærere og elever. Smagens Dag markerede afslutningen på et skolemadsprojekt, som havde kørt i tre år på skolen, og det skulle gøres med manér. Vi ville have noget, man kunne huske bagefter, og som rummede både en social del og en indlæringsdel, forklarer Lene ndersen, souschef på Parkskolen. Kendte kokke Til lejligheden blev Claus Meyer og flere andre kokke derfor hyret, og skoledagen blev omlagt, så den først startede kl. 13. Frem til var der så gang i gryder og pander i skolekøkken, gymnastiksal og andre steder på skolen, hvor børn og kokke i fællesskab skabte aftenens festmåltid med tre retter mad. I løbet af eftermiddagen stod kokkene og lærerne også i nogle smagsog lugteværksteder, hvor børnene skulle smage på billige og dyre produkter af forskellig slags og krydse af på skemaer, hvad som smagte bedst og argumentere for det. De små skulle lugte og smage på ting, som var sure, søde osv. Børnene rokerede rundt mellem værksteder og madlavning, fortæller Lene ndersen. De store elever fra klasse stod for den varme mad, mens mellemklasserne fra lavede salater, og de helt små fik lov at kreere en frugtsalat, som de spiste med det samme. lle var med og fik lært noget. Til sidst kom forældrene, og al maden var stillet frem i en kæmpe buffet på langborde i skolens festsal. Vejret var ikke til at sidde ude, så folk sad rundt omkring på skolen og spiste. Det var en flot finale. Jeg gik rundt i løbet af dagen og fik en meget positiv oplevelse af børnenes engagement. Det betød selvfølgelig også noget, at mor og far skulle spise maden om aftenen og at der var kokke, som børnene kendte fra tv, til at hjælpe, siger Lene ndersen og tilføjer, at skolen overvejer at gentage»smagens Dag«en gang om året fremover dog uden kokkene, som er for dyre. Uden madpakke og morgenmad Nu er det hverdag igen på Parkskolen, men en reminiscens fra dagen er, at skolens elever fortsat kan købe grovboller, frugt og juice i skoleboden et resultat af overskuddet fra festaftefortsættes side t 16 Tekst: Tina Juul Rasmussen

17 n Mad fra fabrikken arkivfoto: henrik frydkjær Gennem flere år har Roskilde Kommune arbejdet på projektet Det gode måltid, der kan tilbyde eleverne på alle 11 kommuneskoler et dagligt varmt måltid mad eller et supplement til madpakken. I starten blev maden leveret af Bernadottegårdens køkken, et af de kommunale plejehjemskøkkener. Men kommunen besluttede, ifølge tidligere projektleder Kirsten Blicher Friis, at sende produktionen i udbud. Og derfor leveres skolemaden i dag af den private leverandør, Madfabrikken Frydenholm. Det var primært en økonomisk vurdering fra kommunens side. Der var ikke kunder nok til at få butikken til at løbe rundt. Hvis man skulle beholde produktionen på kommunale hænder skulle kommunen acceptere at give driftstilskud til madordningen og investere i en opgradering af køkkenet på Bernadottegården. Det var nemlig kun midlertidigt godkendt til skolemadsproduktionen. Og det fik kommunen til at beslutte sig for en privat leverandør, fortæller Kirsten Blicher Friis. Madfabrikken Frydenholm leverer økologiske varer, helog halvfabrikata eller måltidskomponenter til skolerne. Ideen med ikke at levere færdige måltider er at maden skal være friskest mulig, når den skal spises. Og derfor samles og færdigtilberedes den af kantinepersonalet på skolen umiddelbart inden spisefrikvarteret. Madfabrikken kan f.eks. levere forskelligt fyld, smørelse og brød til sandwich eller grøntsagsblandinger til salat. Men skolen kan også modtage en krydret tomatgrundmasse, fløde, friske snittede grøntsager og tørret pasta, som forvandles til tomatsuppe i skolekantinen. mj økonomaen

18 skolemad t nen samt resterne af de kostpuljepenge, skolen fik bevilget fra Sundhedsministeriet i for at give skolemaden et løft. Vi havde tidligere en del børn, som kom i skolen uden morgenmad hjemmefra, andre havde fået noget, som kun mættede i meget kort tid, og de havde svært ved at koncentrere sig. For at dække den sult søgte skolen penge til et skolemadsprojekt, forklarer Lene ndersen. De første tre uger fik børnene i de mindste klasser brød og frugt gratis om formiddagen for at se, om det hjalp på koncentrationen, og det gjorde det. Det gav en ro om formiddagen, og børnene kunne holde til frokost, siger Lene ndersen. Formiddagsmåltidet fortsatte mod en billig betaling, og med tiden kom en mindre skolebod op at stå, så også nogle af de større elever fik mulighed for at supplere frokosten med noget lidt sundere end det, de lokale butikker kunne byde på. Vi fik ikke helt lukket for vandringen til pizzariaet og bageren i frokostpausen, men skoleboden begrænsede det. Det sidste år supplerede vi projektet med en medarbejder, som var ansat til at snakke sund mad med eleverne i SFO en og lave et lille eftermiddagsmåltid sammen med dem. Hun koordinerede arbejdet til»smagens Dag«og forberedte de store elever på at overtage skoleboden, når der ikke længere var råd til at have en ansat. Fortsætter indsatsen Nu er projektet så afsluttet, men skoleboden fortsætter og drives af de ældste klasser på skift med lærerstøtte. Foreløbig kan eleverne stadig købe billigt brød, frugt og juice, men på sigt kan priserne stige, når kostkontoen er helt tom igen. Og behovet for et sundt måltid mad er stadig til stede. Vi har stadig børn, som kommer i skole uden morgenmad eller madpakke. Og generelt har der været stor tilslutning fra især de mindste elever og fra mellemtrinnet de, som skal blive på skolen i pauserne. Jeg synes også, at projektet har skabt en øget bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at børn får noget sundt at spise om formiddagen, så det vil vi forsøge at køre videre. Vi kan ikke redde verden, men vi kan have et tilbud til børnene kl. 10 og det er bedre end ingenting, siger Lene ndersen. Forskellige traditioner, samme problemer Øresund Food Network arbejder på et projekt Bedre mad i Trods de meget forskellige traditioner slås begge lande stor skala, der skal forbedre spisekvaliteten og madoplevelsen i cateringsektoren. En del af projektet handler om sko- og unge. imidlertid med et stadigt stigende antal overvægtige børn lemad. Og derfor har netværket sat fokus på skolemaden i Mens børn og unge herhjemme dropper madpakken, Malmø og i København. vælger unge i Sverige skolemaden fra til fordel for fastfood. De færreste danske skoler tilbyder skolemad selvom Så på begge sider af sundet er der brug for nytænkning, stadig flere er på vej med forældrebetalte ordninger. I Sverige derimod der er en halvtresårig tradition for at servere bejdsdagen. Derfor samarbejdet om skolemaden. mj hvis børn og unge skal sikres et sundt måltid midt på ar- gratis skolefrokost til alle. 18

19 arkivfoto: henrik frydkjær 20

20 Hjerter på farten. Honninghjerterne er længe undervejs hos Reinh van Hauen. Og det skal de være, hvis de skal smage rigtigt, rigtigt godt, mener Beatrice van Hauen. - Vi starter allerede i august, hvor honning, der udgør stort set halvdelen af kagerne, æltes med mel. Så lægges dejen til side, mørkt og køligt, de næste par måneder ja den kan såmænd ligge et helt år uden at blive for gammel. Imens udvikler smagen sig intenst, forklarer hun. - Honningkager skal jo smage af honning og ikke alene af krydderier. Derfor får dejen lov at samle sig i så lang tid, inden krydderierne tilsættes. I slutningen af oktober findes dejen frem igen, æltes blød og krydderierne tilsættes. - Vi har vores egen hemmelige krydderiblanding. Opskriften stammer fra min mormor, fortæller Beatrice van Hauen, der ejer det ene af de i dag to bagerier, som oldefar, Reinhardt van Hauen, startede i København i Kagerne stikkes ud med gamle blikforme bages og overtrækkes med chokolade. Til sidst forsynes de med et glansbillede af julemanden eller et: Glædelig jul! økonomaen

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Elevbesvarelser 4.-6. klasse

Elevbesvarelser 4.-6. klasse Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere