Ida Winther At private den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ida Winther At private den"

Transkript

1 1 Ida Winther At private den - om mobiltelefoniens domesticering af det offentlige rum og den performede medialiserede intimitet. Vi er som individer blevet mere synlige, transparente, hørlige og tilgængelige for hinanden; både på grund af den omfattende og øgede (overvågnings)teknologi vi alle er omgærdet af, og fordi vi konstant gennem den digitale og mobile kommunikation kan nå hinanden (alle steder og når som helst). Mobiltelefonien bidrager til en medialisering af privatlivet. Det private liv og talen om intime øjeblikke er blevet en del af det offentlige rums lydbillede. Midt i det offentlige rum muliggør mobiltelefonens sms-funktion, at man kan lukke det offentlige ude og blive privat. Mobiltelefonen er som genstand såre lille; men dens rækkevidde og betydning i det sociale rum er omfattende. Dette arbejdspapir tager udgangspunkt i et feltarbejde i en ungdomsklub og fokuserer på, hvilken betydning mobiltelefonens tilstedeværelse som konkret genstand har i klubben for de store børn/unge, og hvordan de unge går privat midt i det offentlige 1. Indledningsvis vil jeg kort ridse et par af den mobile kommunikations muligheder op, for herefter at bevæge mig ind i et mere microsociologisk og kropsfænomenologisk univers med særlig inspiration fra hverdagslivssociologen Erving Goffman. Allestedsnærværende medialiseret kommunikation Der kommunikeres globalt som aldrig før. Den gennemgribende medialisering af kulturen og den digitale kommunikation er vilkår, der bl.a. har ændret og fortsat udvikler nye former for kommunikation. Nationale såvel som transnationale deloffentligheder dannes, hvilket giver enkeltindivider, netværk eller mere organiserede bevægelser og private firmaer muligheder for intern kommunikation, koordinering og mobilisering af aktivister, politisk protest eller deciderede (slås)kampe. Vi kan kommunikere hele tiden med alle de andre, der er på, mobilt, ad 1

2 2 hoc og i netværk der krydser andre og som potentielt kan udvide den sociale udveksling (Rheingold 2002). Teknisk set er denne masseindividuelle kommunikation en del af Internettet, men den er også knyttet til udviklingen af mobiltelefoner. I dag er der mere end én milliard netbrugere og mere end to milliarder mobiltelefonlinjer. To tredjedele af planetens indbyggere kan kommunikere takket være mobiltelefoner, selv på steder uden elektricitet og fasttelefonlinjer. I løbet af ret kort tid har en eksplosion af nye kommunikationsformer fundet sted. Folk har udviklet sine egne systemer gennem SMS, blogger og Skype. Peer-to-peer (klient-til-klient), eller P2P, gør det muligt at overføre alle typer data. (Castells 2006) 2. Den mobile kommunikation kan foregå så godt som alle steder, og er ikke i udgangspunktet bundet til en fast opkobling eller til et sted, hvorfra der tales. Den er deterritorial i sin form. Trods denne flydende form taler og skriver det enkelte menneske et sted fra. På en og samme tid er det mobilt kommunikerende menneske frit svævende og såre konkret placeret. Mennesket er altid situeret og lokaliseret, også selv om det foregår i bevægelse, så foregår bevægelsen hen over et sted. Vi kommunikerer med og i kraft af vores kroppe. Med lyd, mimik, berøring og bevægelser. Foregår kommunikationen ved hjælp af kommunikationsobjekter er disse objekter i en form for interaktion med vores krop. Mobiltelefonen ligger i lommen. Man mærker den ind mod lysken. Kan fornemme dens summen når den aktiveres. Man har den i hånden, bevæger tommelfingeren på det lille tastatur og kigger på displayet. De små earplugs fra mobiltelefonen er næsten umærkelige; men de sidder fast og falder de ud, kan det straks fornemmes. Ud igennem dem kommer lyd; tale såvel som musik. Høj som lav. Hele kroppen er aktiveret. Hos brugere, som ikke benytter den særlig meget, eller som (endnu) ikke har den indgroet, kan man iagttage en fysisk faren sammen eller et lille hop når den ringer. Folk rejser sig unødvendigt voldsomt, bliver røde i hovedet, hvis de har glemt at slukke den. En sætning som Det var godt nok pinligt, det må I undskylde er i sådanne situationer ganske almindelig. Kroppen reagerer på den lydlige forstyrrelse. Hos de meget mobil-aktive er der så godt som ingen synlig reaktion, når mobilen ringer eller bipper. Den lille telefon kan kommer så godt som uset op af lommen, klappes op med den ene hånd, så man kan kigge skævt ned på displayet og besvare en sms uden at andre ser det. Objektet er så godt som vokset ind i brugeres kropslige hylster. Den er blevet til en form for sjette finger. Hvis den brummer, sågar ringer, arbejder kroppens ene arm sig selvfølgeligt 2

3 3 ned i lommen, som var det hovedhåret der kløede. Evt. kan iagttagere registrere at øjnene bliver en smule flakkende, når andre melder sig på linien. Uanset hvor meget man bruger mobiltelefonen konstant, lidt eller er digital immigrant 3, så er den alle stedsnærværende mobile kommunikationsmulighed blevet en fast bestanddel af det moderne hverdagsliv over hele kloden 4. Vores hverdagslige væren, vores kommunikations- og interaktionsformer er under kraftig forandring, og vores adfærd og opfattelse af at være tilgængelig, at kunne bevæge os og være privat ændrer karakter. Scener fra en klub 1. Sanne viser en af de voksne sin nypyntede mobiltelefon. Herefter sætter hun sig ved det lange bord i midten af Caféen. Her bliver hun siddende et par timer og kigger tavst på den store fladskærm, der hænger i loftet. Der skiftes ind imellem rundt mellem MTV og Disney-Channel. Foran på bordet ligger hendes mobiltelefon synlig fremme. Men den ringer eller bipper ikke en eneste gang, mens hun sidder der. Hun sidder alene midt mellem alle de andre. Er ikke i kontakt med nogen, men objektet til at kunne komme det er parat. 2. En flok store drenge kommer ind i Caféen. Det regner uden for. Tavst scanner de rummet. Vender sig uden et ord og går ud i regnen igen. Straks de er kommet uden for, tager to af dem deres mobiltelefoner op af lommerne. Ringer op. Alle står stille og afventer. Samtalerne afsluttes, og flokken går. Samtidig med det kommer Simon og Peter ind i cafeen. Sætter sig uden at sige noget ved det store bord i midten. De spiller på den enes mobil. Taler ikke med andre. Stemningen er noget opkørt i dag. En pædagog råber af nogle drenge. Beder dem om at slappe lidt af - opføre sig ordentligt. Det fyger med ukvemsord. Peter og Simon reagerer ikke. En gruppe spiller poker i et hjørne. Lidt uden for rundkredsen sidder en af de store drenge. Han sidder lidt tilbagetrukket fra de pokerspillende andre og sms er. I det modsatte sofahjørne flyder tre drenge. De har hver sin mobil i hånden. Sidder og snakker og kigger specielt på den miderste drengs mobil. De driller ham med, at en pige hele tiden sms er til ham. Mehmet og Izmir spiller fodboldspil, som er placeret under den store fladskærm. Izmirs telefon ringer flere gange, og imens han taler, venter Mehmet uden et ord. Mens de spiller, ligger Izmirs mobil på kanten, og fra den lyder der tyrkisk musik. 3

4 4 Musikken blander sig med lydene fra Counterstrike, som kan ses/høres på den store fladskærm. 3. Det er fredag aften og der er fest på Klubben. Godt 40 unge i alderen år har fundet vej hertil. De fleste er dem, som plejer at komme i klubben. En enkelt flok ukendte kigger ind. Går hurtigt igen. Der er en livlig gåen ud og ind af lokalet. Der er voksne vagter både ude og inde. Midt i rummet langs væggen sidder Anna. Hun har siddet på denne plads det meste af aftenen. Hele tiden med sin mobil i hånden. Hendes blik er det meste af tiden fæstnet til displayet. På et tidspunkt sætter hun sig op på en af de høje barstole og snakker lidt med Petra, der har bar-tjans. Anna tager et par billeder med kameraet ud i rummet. Derefter synker hun ned i en sofa med sin mobil igen. Petra er den eneste, hun taler med hele aftenen. Disse tre scener stammer fra mit feltarbejde og udgør det primære empiriske materiale bag denne artikel, og vil, sammen med et par andre scener fra felten, blive flettet ind i teksten (med blå skrift). Mit fokus er at iagttage, hvordan mobiltelefonen indgår i det sociale rum: Hvordan de unge bruger den, hvornår den er slukket, hvad den fylder både som genstand visuelt og auditivt. Jeg har ikke set, hvad de skriver, når de sms er dvs. min vinkel ligger ikke på indholdet af det kommunikerede; men på AT de skriver 5. Klubben er en stor del af de unges hverdagsliv, hvor de hænger ud, snakker, spiller og ikke mindst er sammen med hinanden efter skoletid 6. Helt centralt i denne væren sammen er mobiltelefonen. Som scene 2 viser bipper og udsender den musik. I denne kontekst ringer den ikke ret meget, da det er for dyrt, og de fleste har fri sms. Objektet sidder konstant i hånden på de fleste, og hvis den ikke er der, så ligger den i lommen altid tilgængelig. Så godt som alle har mobiltelefon, og de få, der ikke har, fortæller, at deres lige er blevet hugget. Ud over at man ikke må stjæle de andres telefoner, har klubben ingen regler omkring mobiltelefonen, og der er ingen ekspliciterede normer for brugen af den. Den er der bare, som var den en del af de unges påklædning. 4

5 5 Medialiseret privathed Fra at være en kanal for kommunikation er mobiltelefonen i dag et medie for flere funktioner. Den muliggør etableringen af et virtuelt rum, hvor intimitet og fortrolighed er mulig. Man kan benytte telefonen mange steder. Når man er alene, hjemme i privaten; men også når man færdes ude i offentlige eller i semi-offentlige rum. Uanset hvor man er, så kan man med mobiltelefonen etablere et frirum. Man kan midt i det offentlige sidde og være ganske privat. Sådan har det vel forholdt sig altid. Man har kunnet lukke omverdenen ude og gå i biografen inde i sig selv. Men med mobiltelefonen er man ikke bare være privat alene, men privat sammen med andre. Medialiseringen muliggør, at privatheden breder sig og flyder ud i det offentlige rum. Privatheden brydes i disse situationer således, at den interpersonelle kommunikation ikke længere kun er privat, men også offentlig, ved at mediet gør opmærksom på situationen og ved at omkringstående delvis indvies i samtalens indhold. Desuden virker situationen oftest tilbage på kommunikationssituationen, således at de talende er bevidste om andres opmærksomhed (Stald 2000:5). Den allestedsnærværende kommunikeren har ikke blot betydning for dem, der kommunikerer, men får betydning i det rum og de sociale sammenhænge, hvorfra der tales/skrives. De unge er altid situerede, når de bruger mobiltelefonen. Når de anvender den, skabes et midlertidigt personligt reservat, hvori der gøres territoriale fordringer. Som den naturligste ting i verden forglemmer de sig og privater den i det offentlige rum. Anna i scene 3 er et eksempel på denne gåen privat. Midt i rummet langs væggen sidder Anna. Hun har siddet på denne plads det meste af aftenen. Hele tiden med sin mobil i hånden. Hendes blik er det meste af tiden fæstnet til displayet. På et tidspunkt sætter hun sig op på en af de høje barstole, og snakker lidt med Petra, der har bar-tjans. Anna tager et par billeder med kameraet ud i rummet. Derefter synker hun ned i en sofa med sin mobil igen. Petra er den eneste hun taler med hele aftenen. Anna er bænkevarmer, men undgår at udstille sig som en sådan, da hun er travlt optaget af at kommunikere med nogen andre. Mobiltelefonen beskytter hende. Med Erving Goffmans begreber kan man sige, at hun udvider sit personlige rum midt i det ellers offentlige rum. Territorier Goffman skriver om det elementære livs sociale former og sætter fokus på hverdagslivet i og på offentlige steder, på selvets territorier og forholdet mellem det 5

6 6 private og det offentlig. I min kontekst er det relevant at inddrage to aspekter fra Goffmans univers. Det første er Goffmans udfoldelse af selvets territorier, og de krænkelser territoriale fordringer kan have for andre i det sociale rum. Altså hvordan udvides det personlige rum, og hvordan indtages og privatiseres det offentlige i og med ens egen anmassende privathed? For Det andet har Goffman igennem sit forfatterskab søgt at præcisere den samhandlingsorden (den orden og struktur), der findes i sociale situationer, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Når man mødes, udvikler der sig en orden, der følger egne regler og strukturer. Han beskriver den offentlige orden som Den regulering der bestemmer en persons håndtering af sig selv og andre under og i kraft af hans umiddelbare tilstedeværelse blandt dem (Jacobsen et al 2004:18). Der er tale om en række sociale samfærdselsregler, som ikke viser, hvad folk ønsker at gøre, men de måder de gør det på. Det virker, som om disse sociale færdselsregler er i opbrud, hvilket kan iagttages i omgangen med bl.a. mobiltelefonen. De unge i klubben er i samme rum, de omgås hinanden, mødes ansigt til ansigt, men den allestedsnærværende mobiltelefon muliggør også, at de er on-line præsente med mange andre. De er i en lokalitet, men er potentielt tilstede i flere andre. Men lad mig først med hjælp af Goffman præcisere, hvordan de unge går privat. I essayet Selvets Territorier fra bogen Relations in Public. Microstudies in the Public Order (1971 på dansk fra 2004) skelner Goffman mellem tre typer af territorier. 1) Faste, som er forsynet med en form for geografisk afmærkning og knyttet til en fordringshaver. Et hus eller en matrikel er et klassisk eksempel på et fast territorium. De faste territorier er rumligt og stedsligt forankrede. 2) Situationelle, som er en del af det faste udstyr eller inventar. Det kan være en bænk i en park, et bord på en restaurant, et togsæde, som man kan fordre at lægge beslag på i et vist tidsrum. Det situationelle territorium indtages for en periode og opgives senere. 3) Egocentriske, som individet bringer med sig. Hos Goffman er tasken det klassiske eksempel, i dag vil det i endnu højere grad være mobiltelefonen. Både de situationelle og de egoistiske territorier kan man ønske at få, få og derefter forlade eller opgive igen. Og vi gør alle forskellige ting for at opnå dem. Goffman opererer med otte forskellige territorier: Det personlige rum, båsen, hylsteret, brugsrummet, rækkefølgen, besiddelsesterritoriet, informationsreservatet og samtalereservatet. Lad mig uddybe de mest oplagt, og koble dem til min empiri. Det personlige rum (2004:161), hvor man etablerer en zone omkring sig og derved opnår et midlertidigt situationsafhængigt reservat, som man som enkeltindivid kan bevæge sig i midten af. 6

7 7 I klubben etableres sådanne zoner af personligt rum. Fx i scene 2: Simon og Peter kommer ind i Caféen. Sætter sig uden at sige noget ved det store bord i midten. Spiller på den enes mobil. Taler ikke med andre. Stemningen er noget opkørt i dag. En pædagog råber ad nogle drenge. Beder dem opføre sig ordentligt. Det fyger med ukvemsord. Peter og Simon reagerer ikke. Drengene sidder midt i rummet. De siger hverken hej eller goddag. De gør ikke nogen opmærksom på deres kommen, og heller ikke på deres aktivitet. De sidder midt i et rum, hvor der er ca. 15 andre, hvor musikken spiller, og det fyger med råb. De sidder helt afskåret fra alle de andre, som var de ikke tilstede. Sammen er de gået privat. Fra samme scene: En gruppe spiller poker i et hjørne. Lidt uden for rundkredsen sidder en af de store drenge. Han sidder lidt tilbagetrukket fra de pokerspillende andre og sms er. Denne unge fyr er både med og ikke med. Han sidder tilpas tæt ved de andre poker-spillende; men samtidig er han tilsyneladende ikke en del af deres aktivitet. Han er på en og samme tid på stand-by, samtidig med at han er i sit eget univers. Man kan også gøre fordringer på båsen (2004:164), som oftest er et velafgrænsede rum. Besiddelsen af denne bås har ofte en alt eller intet karakter. Der er tale om let synlige grænser, som kan forsvares. Fx kan et togsæde være en bås. I et tog kan passagerne forsøger at tilkæmpe sig to sæder ved siden af hinanden, de breder sig ved at stille bagage eller ved at lægge overtøj på det sæde, de ikke selv benytter. Der kan også gøres fordringer på en bås, selv om man ikke er tilstede. Fx kan fars stol være præsent som én, kun han sidder på, eller som man rejser sig fra hvis han kommer. I klubben er den mest attraktive bås computer nr. 7. Man får den efter først til mølle princippet, enten ved at skrive sig op til den, eller simpelthen komme først ved skiftetid (man spiller 1 time, herefter kommer et nyt hold til). Får man ikke nr. 7, kan man enten tage til takke med en af de andre, eller vente en time til næste runde. Nybegynderne udi Counterstrike får ikke nr. 7. Hylsteret (2004:170) er ifølge Goffman den reneste form for egoistisk territorialitet - det kropslige reservat. Det er huden, der dækker kroppen, og tøjet, der dækker huden. Det er kulturelt bestemt, hvilke dele af hylsteret, der skal beskyttes. Anno 2006 opfatter vi i vores vestlige verden det, at være iført burka og tørklæde som værende kvindeundertrykkende, omvendt opfatter det helt naturligt at vi beskytter (og tildækker) bestemte legemsåbninger, det være sig de genitale, hvorimod munden og næsen er blottet. Hylsteret kan opfattes som en afsluttet enhed; men de unge i klubben har fået en ekstra gevækst i kraft af mobiltelefonen. Det handler ikke kun om hvor meget, man benytter den digitale og mobile kommunikation; men også om, at mange 7

8 8 unge har internaliseret teknikken i deres kroppe. Mobiltelefonen gror simpelthen ind i deres krop, og bliver et vedhæng til kroppens rækkevidde. Her synes der at være et generationsaspekt på spil. Næsten alle voksne benytter mobiltelefon; men det er de færreste, som har den som en indgroet del af kroppens hylster. De voksne som går med telefonen i hånden og konstant kigger på displayet virker nørdede eller nybegynderagtige. Informationsreservatet (2004:70) er de kendsgerninger og oplysninger om en, man gerne vil kunne kontrollere adgangen til. Ifølge Goffeman ønsker vi en privathed over breve, vores lommer og vores taskers indhold. Disse artefakter kan opfattes som en del af individet. I dag vil mobiltelefonen og en så absolut være informations-reservater. Førhen hensatte det at have haft indbrud i ens faste territorium, i ens hjem, ofte den bestjålne i en følelse af at være blevet befamlet og klædt af. I dag vil den samme følelse af indgreb opstå, hvis ens mobil bliver bekigget af uvelkomne øjne. Indbakker på mobilen og på en er steder, hvor utroskab i stor stil afsløres. Ejermanden opfatter mobiltelefonen eller en som sit informationsreservat, sågar som en del af sig selv og glemmer at slette hemmelige beskeder; men indbakken ér let tilgængelig. I det hele taget er mobiltelefonen en sladrehank, idet GPS-funktionen kan afsløre eller fortælle hvor genstanden befinder sig, hvilket både forældre og politi kan have stor gavn af. Mobiltelefonen fungerer som virtuel navlestreng (Rheingold 2002; Ling 2004). Samtalereservatet (2004:172) drejer sig om et individs ret til at kunne bestemme; hvem der kan indlede en samtale, hvornår den kan finde sted, og hvem der kan blande sig. Ligeledes at man selv som individ kan bestemme, om man vil være privat eller om det er ok at andre overhører ens samtaler. Hos Goffman er det en pointe, at højere rang, jo flere penge og jo ældre man er jo større er alle selvets territorier. Hans eksempel er, at der på fattighospitalet ingen døre, man dør midt i det hele uden skærme rundt om sengen. I dag kan en sådan territorialfordring ses i IC-3 togene. Hvis man har råd eller er buissness-man, kan man købe en 1.klasses billet, og få mere plads til benene, mere rum omkring sig, blive betjent og ikke mindst være afskærmet fra alle dem på 2. klasse. Krænkelser En af denne artikels pointer er, at retten til selv at bestemme om man vil være privat, er blevet minimeret i kraft af mobiltelefonen. Mobiltelefonien udfordrer den kulturelle grænsedragning mellem det private i det offentlige. 8

9 9 Goffman pointerede, at når folk befinder sig i det offentlige rum og blander sig med hinanden, udfordres de territorieagtige reservater. At blande sig med hinanden behøver ikke betyde en social interaktion, men blot det at man er i cirkulation, eller at der er tale om kontaktløs interaktion. Hos ham er de centrale forseelser, indtrængen, forstyrrelse, indgreb, anmasselse, overtrædelse, forurening, tilsvining, besmittelse kort sagt, en krænkelse (2004:176). Kroppe kan krænke og besudle andres hylstre. Blikket det gennemborende blik kan være en krænkende indtrængen. I vores kultur eksisterer der en øjendisciplin, hvor man lære at kigge og ikke glo. De lydlige forstyrrelser, som et individ kan lave, kan andre opfatter som påtrængende forstyrrelser. Larm fra naboen inde ved siden af kan trænge ind. Ligeledes kan andres kropsefterladenskaber - det være sig deres legemlige udskillelsesprodukter såsom spyt, lort, sved eller deres madpakker, øl, chips etc. - opleves som tilsvinende og anmassende. Man kan føle sig trådt for nær. Andres lugte, både dårlig ånde og kropslugte, kan opleves som forstyrrelser, der ikke på samme måde som blikket, kan afbrydes. Jeg kan lukke øjnene hvis jeg ikke vil se, men jeg kan ikke lukke ørerne eller næsen. Spor af ukendte andres kropsvarme som sæder på offentlige toiletter, tøj der lige er taget af, som man skal låne kan genere på sammen måde som spor på kroppen af madrester. Nogle oplever det krænkende at se andre spise andres efterladenskaber, eller at man bruger hinandens tandbørster (2004:180). Den prototypiske territorialkrænkelse sker når et individ forgriber sig på et reservat og enten trænger ind eller trænger sig på. Den ekstreme indtrængen er voldtægten, hvor man gør fordringer på en anden, og den anden ikke kan skærme sig for. At trænge sig på kan også være med sin kropslige fylden (man møver sig frem, fx ved ind- og udstigning i tog, hvor folk hæmningsløst møver), eller at man ønsker at have mere rum eller at tilkæmpe sig et større områder, end andre mener, tilfalder en. Det kan både ske ved, at man gør for vidtrækkende fordringer på de omkringværendes personlige rum, eller på områder der opfattes som offentlige, som man ikke kan gøre fordringer på, det kan bl.a. ske ved at man er højrøstet, så lyden trænger sig på. Lyd er i det hele tage grænseoverskridende. Ifølge antropologen Edward Hall så lærer vi kulturelt at opfatte, indoptage og afskærme både lyd og rum. Noget trænger ind, andet går lige igennem. Rumperception er ikke alene et spørgsmål om, hvad der kan perciperes, men også om, hvad der kan lukkes ude (Hall 1966:49). Høj musik eller mobilsnak kan irritere og forstyrre (ifølge Goffman: krænke) de omkringsiddende. Den form for krænkelse, den lydlige trængen sig på, kan i dag 9

10 10 opleves i ethvert tog, hvor utallige mennesker taler højt og indtrængende i deres mobiltelefoner. Jeg vil hævde, at der her ikke tale om at nogen trænger sig på, men mere om en trængen sig på : Der trænges på, der indgribes, der krænkes. Hvis det forholder sig således, er det måske kun et spørgsmål om tid, før denne lydlige trængen sig på, er blevet så normaliseret, at man ikke krænker andre. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det overhovedet giver mening i denne kontekst at fokusere på og holde fast i et noget voldsomt begreb som krænkelse, når det drejer sig om at forstyrre andre. Hvorfor ikke holde os til irritation eller forstyrrelse? At irriterer ifølge Nudansk Ordbog at driller, pirre eller ophidse. At forstyrre betyder at larme eller støje. At krænke betyder både at bryde, tilsidesætte, fornærme og såre. Ifølge Etymologisk Ordbog betyder krænke: At overtræde love, vanære, fornærme, skade eller forurette. Opslaget i Ordbog over det danske Sprog ((1929/1994) deler ordet krænke i fem betydninger: 1) Gøre legemlig svag, afkræfte, svække. 2) Tilføje fysisk skade eller ødelæggelse: ødelægge, nedbryde, beskadige, fordærve. 3) Om lovstridig, utilladelig eller anstødelig handling: bryde, overtræde, tilsidesætte, lade hånt om. 4) Tilføje vanære, skændsel (fx at have samleje med en kvinde uden for ægteskabet). 5) Fremkalde legemlig eller åndelige kvaler hos en (pine, plage, volde sorg eller ærgrelse). Tilføje en fornærmelse, fornærme, såre. (ex Det krænker mig, at du har så lidt tiltro ). Der er altså tale om et langt mere omfattende begreb, som både indeholder at larme og drille; men som også indeholder det grænseoverskridende aspekt, når man tilsidesætter eller lader hånt om andres grænser, eller fremkalder legemlige eller åndelige kvaler. Når man krænker andre, er deres afgørelsen af, hvad der sker med deres fordringer netop ikke hørt. De får overskredet (krænket) deres grænse. Christa Lykke Christensen skriver i artiklen Kroppens grænse : Grænseverskridelsen kan have karakter af en udvidelse og åbning, hvor kroppen ligesom slår portene op, eller af en invasion, et overfald, hvor kroppen reagerer ved beskyttende at lukke de grænser, den hidtil har defineret sig indenfor (1992: 181). Den evige snakken løs i det offentlige rum, som kan anskues som en lydlig performance, er en lydlig invasion, man som tilhører/tilskuer ikke kan melde sig ud af. Man er tvangsindlagt til de andres grænseoverskridelser, og det er så godt som umuligt at gøre sine evt. andre grænser gældende. Grænserne for, hvad der er tilladeligt, er ikke givet en gang for alle; men de er kulturelt bestemte og dermed foranderlige. Grænsen opstår i et socialt mellemværende i en form for gensidig anerkendelse, eller ved en ikke-anerkendende, 10

11 11 men passiv accept. Overskrides disse grænser, er der tales om en krænkelse, som både kan fornærme, ødelægge og lade hånt om andre; men som også kan være det første skridt i en genforhandling af, om nye grænser skal gøres gældende. Med Goffmans vokabular vil man kunne sige, at samhandlingsordenens færdselsregler udfordres. Interessant er det dog, hvor meget indsigelse man kan gøre mod de efterhåndende grænseløse grænser, der gør sig gældende i det mobiltelefone landskab. Sharing Som beskrevet er de unge på klubben altid situerede og lokaliserede, når de bruger mobiltelefonen. Ved anvendelsen skabes et midlertidigt personligt reservat, hvori der gøres territoriale fordringer. Som den naturligste ting i verden forglemmer de sig og privater den i det offentlige rum. Det får som vist betydning i den sociale kontekst, både for de inkluderede og de ekskluderede, der ikke har en kinamands chance for at se, høre og vide, hvor de andre er på vej hen. Et klip fra scene 1. Foran Sanne på bordet ligger hendes mobiltelefon synlig fremme. Men den ringer eller bipper ikke en eneste gang mens hun sidder der. Hun sidder alene midt mellem alle de andre. Er ikke i kontakt med noget, men objektet til at kunne komme det er parat. Sanne sidder isoleret, og er ej med i noget virtuelt netværk. Søren Langager benævner en pige som hende som dobbelt ensom (Langager 2006). Hun er både ensom det konkrete sted hun sidder, og ensom i det virtuelle rum. Ingen har hende koblet til et af de virtuelle netværk, som ellers fungerer som sværme, som kan kontaktes i en og samme besked. Sværme sidder og pludselig flytter de sig (insektsværme letter, mennesker går). De, der ikke er med i sværmen, ved ikke hvor sværmen går hen, hvorfor den forsvinder, endsige hvorfor de ikke skal med. Sværmen letter i hvert fald uden Sanne. Men har det ikke altid været sådan? Der i er for sig ikke noget nyt i, at nogen bliver ekskluderet og sidder alene tilbage. Forskellen er bl.a., at en del af eksklusionen ikke sker ansigt til ansigt ingen siger noget direkte men beskeder bipper ind på an række af de andres mobiltelefoner. Der skrives, siges, kommunikeres, og Sannes kommunikationsobjekt ligger stille: klar, parat, død! Derved er hendes forladthed dobbelt. Hun er uden for den virtuelle sociale bonding. Lad mig tilføje et andet element i denne form for præsenthed. Scene 4: Jeg sidder sammen med Petra og Aisha ved det lange bord i midten. Petra er optaget af at få fat i Marlene, som lige før var inde at vende på klubben. Nu er hun taget hjem; men Petra når hende med en sms. Petra proklamerer, at hun keder sig. Aisha foreslår, at de kan 11

12 12 lave noget sammen, men siger samtidig, at det også er ok, hvis Petra ikke gider. Petra svare ikke. Sidder og skriver, afventer svar og skriver igen. Aisha har ikke en mobiltelefon fremme. Jeg spørger hende, om hun har en, og hun siger: Både ja og nej. Jeg har en, men jeg bruger den ikke herhenne. Jeg spørger hvorfor. Aisha svarer: Fordi jeg hellere vil tale med folk rigtigt. Petra har nu ikke hørt fra Marlene i et par minutter. Mens hun venter, fortæller begge piger mig, hvilke former for elektrisk udstyr de har derhjemme. Aisha har egen computer, dvd, et digitalt fotografiapparat, tv på værelset. Petra har ikke noget af det; men hun har sin mobiltelefon, og det er det.. Hun afbryder sin sætning, da en ny sms bipper ind. Jeg spørger Aisha, om det tit er sådan, når dem hun er samme med sidder og sms er. Ja, det er det, og det er meget uhøfligt. Petra rejser sig. Marlene ønsker hun skal komme. Hun går, og vi sidder tilbage. Man kan benævne noget af det, der sker i denne situation som demonstrativ præsenthed. Petra kommunikerer sit nærvær, sit tilstedevær men ikke kun der, hvor hun fysisk befinder sig. Mens hun er lokaliseret et sted, er hun mere optaget af måske, at være på vej til et andet. Hun kommunikerer til sin veninde: Her er jeg, samtidig med at hun fortæller os, at vi altså er fór kedelige og derved sådan set allerede er en del af en forhåndenværende fortid. Mobiltelefonen muliggør, at hun kan koble sig til og fra alt efter hvilke meldinger og følelser, der rammer hende helt privat. Petra deler ikke displayet med os. Vi er koblet fra og kan ikke se og høre, hvad Petra og Marlene skriver. Vi kan gætte, men ellers sidder vi som statister i Petras jeg-er-på-vej-væk show, som udspilles i hovedet på os. Og Aishas markering af at det er uhøflig, stå ukommenteret hen. Denne konstante vi-er-på-vej-væk ses også i scene 2: En flok store drenge kommer ind i Caféen. Det regner uden for. Tavst scanner de rummet. Vender sig uden et ord og går ud i regnen igen. Straks de er kommet udenfor, tager to af dem deres mobiltelefoner op af lommerne. Ringer op. Alle står stille og afventer. Samtalerne afsluttes, og flokken går. De cruiser rundt. Ser om det sker noget. Hvis ikke, ser man kun ryggen af dem. Drengene har en anmassende pluralitet i deres kommen og gåen. De er konstant klar til at lette og sværme videre. Deres tilstedeværelse i det aktuelle rum holdes i et alternativitetspres altid er der kontingens. Lad mig knytte det, der er på færde sammen således: De skriver/samtaler, hvilket kan kaldes Sharing1, altså der hvor man vitterlig konverserer med en anden eller markerer sin væren parat. Her kan man måske sige, at man er i sit netværk eller sammen med sine venner i det sociale rum eller i et forbundet virtuelt rum. Man kan 12

13 13 være fysisk sammen, når man er på samme sted; men muligheden for at være sammen med andre (virtuelt) ændrer også den måde, man er tilstede og sammen med hinanden (fysisk). Måden at bruge ordet sammen forandres og får ny betydning på samme måde som ordet venner på Arto. Her er en ven ikke nødvendigvis én, man kender og holder af, men én som man har accepteret må stå på ens venneliste. De digitale kommunikationsformer omformer forholdet mellem sted og person, mellem privat og offentlig, men også mellem hverdagslige betegnelser som ven og at være sammen. For det andet er der omkring mobiltelefonerne masser af om-tale, som også kan kaldes Sharing2, altså der hvor man taler med tredjemand om den udveksling man har ført med en anden. Det ses bl.a. i scene 2: I det modsatte sofahjørne flyder tre drenge. De har hver sin mobil i hånden. Sidder og snakker og kigger specielt på den midterste drengs mobil. De driller ham med, at en pige hele tiden sms er ham. Her kan man sige at netværket deles - hvilket blot er en anden, potenseret måde at være i sit netværk på. For det tredje udvides den talendes territorium i kraft af sin fylden i det sociale rum. Her bevidner de der også er tilstede i rummet diverse samtaler, idet de ufrivilligt er med på 'en lytter', lad mig kalde det Medlytten. De talende er på én og samme tid offentlige, mens de privater den, hvilket kan lade sig gøre, idet de udvider deres personlige rum. Dette er Izmirs adfærd et eksempel på: Mehmet og Izmir spiller fodboldspil, som er placeret under den store fladskærm. Izmirs telefon ringer flere gange, og imens han taler venter Mehmet uden et ord. Mens de spiller ligger Izmirs mobil på kanten og fra den lyder der tyrkisk musik. Musikken blander sig med lydene fra Counterstrike, som kan ses/høres på den store fladskærm. Mehmet står reelt bare og venter, mens Izmir taler. Det er umuligt ikke at høre, hvad Izmir siger, så Mehmet er, som de øvrige i rummet, tvangsindlagt til at medlytte. Den måde drengene er sammen omkring fodboldspillet er hele tiden afbalanceret efter, om Izmir skal tale eller ikke-tale. Taler han ikke, afspiller hans mobiltelefon musik for fuld styrke. Izmir har gjort det fælles rum til sit. Han fylder det hele, privater det. Jeg vil også kunne sige at han hjemmer den, han mer-territorialiserer. Verbalformen at hjemme den eller der hjemmes er mine neologismer, som netop skal vise, hvordan vi har forskellige taktikker for at erobre rum (Winther 2006). Der er tale om taktikker, måder at bruge rum på, og ikke en permanent bemægtigelse af et sted. Man kan opøve taktikker til at kunne hjemme den forskellige steder, som ikke har noget med ens hjem at gøre. Man kan hjemme den, lade som om man er hjemme, gøre som derhjemme, agere hjemligt (Winther 2006:189). Når det drejer sig om at 13

14 14 hjemme den i forhold at kunne føle sig hjemme (enten derhjemme, men også på et hotelværelse, på rejse, eller i Klubben), så sætter man sine spor, domesticerer territoriet, og man kan derved føle sig hjemme. At tale om et mer-territorium er en tilføjelse til de- og reterritoruim. Her er der tale om noget ekstra. Mer-territorium nedbryder eller nyskaber ikke det, der før har været; men det lægges oveni. Der er tale om et bonustillæg. Jeg substantialiserer mer-territoriet og gør det til merterritorialisering, derved til en taktik frem for et rum. At hjemme den eller hjemning er mer-territorialiseringstaktikker, måder at fylde på. At fylde er en form for insisteren på, at man er tilstede. At man eksisterer. Derved viser man, at man er der. Fx når man rydder op og glemmer noget, eller sætter fotografier af familien på kontoret. At merterritorialisere er også en form for at bryde ind i både andre mennesker hverdag eller optagethed. Man bryder ind. Gør andet til sit, eller insisterer på ens egen tilstedeværelse i de andres liv. Post-kortet er et eksempel. Med dette lille postkort bryder man ind i den andens liv med et livstegn fra det fjerne. Her er jeg, og jeg har det godt!. Ude af rækkevidde, og alligevel tilstede. en og sms en er en andre kommunikationsformer, som muliggør, at vi griber ind i hinandens liv og eksistens, ind i hinandens rum. Mailen og sms en er mer-territorialisering. Man mailer/sms er er du hjemme?, man banker i bogstaveligste forstand på, bryder ind i modtagerens tankerække og bliver derved en del af stemningen, som den anden kan blive rørt af. Via mailen og sms en bliver vi en del af hinandens intimitet, vi griber vi ind i hinanden, ind i hinandens privathed (Winther 2006:195). At private den Scene 5: Udenfor i solen sidder Sally klistret til sin mobiltelefon. Hun har en hættetrøje på og hætten går langt ned over hovedet og øjnene på hende. Det eneste jeg kan se, er en ranglet pige i sort tøj, foroverbøjet over sit display - ventende. Jeg spørger hende, hvad hun laver, og hun siger, at hun venter på, at hendes kæreste skal skrive. Hun må ikke se ham tirsdag og torsdag for hans mor, som synes de er for meget sammen. Nu er det eneste vigtige at høre fra ham. Hun er meget utilfreds med det hele, men meget glad for at hun kan sms e med ham. Et par dage efter sidder hun ved bordet i midten af Caféen. En kammerat sidder ved siden af. Sally kigger intenst på sin mobil. Venter på sms fra sin kæreste. Hun bander igen over kærestens mor, som forpester verden for dem, men mobilen redder dem. Hun og kæresten snakker meget lidt sammen i mobil, det er for dyrt; men de sms er. Hun viser mig displayet, 14

15 15 hvor jeg kan se at hun på to måneder har fået sms er, og sendt cirka lige så mange af sted. Jeg spørger kammeraten, der har siddet ved siden af uden at sige noget, hvordan hun bruger sin mobiltelefon. Hun fortæller, at hun ikke bruger den ret meget. Hun ringer mest hjem til sin mor, og siden hun fik den i januar 2006 (for otte måneder siden), har hun i alt fået og sendt ca. 200 sms er. Sally griner. Om Sallys grin er på ingen måde hånligt, mere overbærende eller forundret over kammeraten. Sally er optaget af sin egen verden og ikke mindst af sin kæreste. Hun er et eksempel på én, der både laver en zone af personligt rum omkring sig, men som samtidig iscenesætter sin sms en ganske demonstrativt. Hendes sms giver prestige, og hun viser gerne sit display frem, så man kan se at det ikke er løgn. Det private fungere, som en distinktionsmarkør over for de andre i det offentlige. At private den, en måde at være privat midt i det offentlige rum. Det er en måde at lade sit eget territorium flyde ud. Det kan foregå på flere måder. For det første kan man være fysisk tilstede midt i et fælles socialt rum, samtidig med at ens egoistiske reservat omslutter én. Derved går man privat midt i det offentlige rum, lukker af, omslutter sig og etablerer et hylster omkring sig (både som selvbeskyttelse men også som ekstra fylden i rummet). For det andet kan privathed også være at udstille det private (enten private tanker eller private rum) via offentligt tilgængelige medier 7. Ifølge Politikens Filosofi leksikon betyder privat: at berøve. 1. noget bæreren el. subjektet har privilegeret adgang til. 2. noget, som andre kun kan få adgang til, idet subj fortæller det. 3. noget som ikke kan kommunikeres til andre. Man kan blive berøvet og berøve andre. Den der berøves, krænkes. Den, der berøver, krænker. Man kan få berøvet sit habengut, sit jordiske gods. Men også sin krop og sine territorier. Modsat kan man berøve andre deres mulighed for privathed. Ikke ved at berøve dem det de har, men ved at eksponere og performe sin egen og derved opløse grænsen for eller skabe et usikkerhedsfelt for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Vi hævder i projektet Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur, at intimitet i dette felt altid er en performet intimitet eller en medialiseret intimitet følelserne er performede, bekendelsen er performativ. Den private historie er iscenesat med henblik på at fungere i det offentlige rum den er privat og offentlig på én gang, en privat-offentlig form der også peger tilbage på de felter, den handler om og på, at dette usikkerhedsfelt altid også har været felt for magtkamp; for opløsningen af grænser skaber også nye grænser. (Anne Jerslev: i 15

16 16 indledningen til konferencen Medialiseringen af det private afholdt på Københavns Universitet d ). Spørgsmålet er, om den private historie, når den fortælles i en mobiltelefon, er iscenesat og performet med henblik på at fungere i det offentlige rum eller om den bare er privat. Goffmans brugte i The presentation of the Self in Everyday Life (1959) dramaturgien som analytisk metafor for den menneskelige samhandling i hverdagslivet. Goffmans påstand var ikke, at livet er en scene, og at vi er skuespillere; men at mennesket består af forskellige selver, som præsenteres gennem socaile handlinger (Hviid Jacobsen et al 2002: 91). Når vi er i en given social sammenhæng, ønsker vi at gøre et bestemt indtryk, og vi forsøger at kontrollere de indtryk, andre får af os. Goffman opererede bl.a. med begreberne front- & backstage. Der var tale om en adskillelse mellem den synlige, offentlige scene frontstagen, og et mere skjult og privat bagrum eller en backstage. De fungerer begge som scener og sociale rum med samhandlingsordener, med forskellige koder for hvad der kan siges og gøres. Goffmans mikrostudier viser, at der var knyttet visse koder til det offentlige og andre til og i private. I dag virker det, som om denne distinktion er faldet væk. Ikke således, at der ikke fortsat eksisterer private og offentlige rum; men som tidligere beskrevet er mange (skamløst) tilstede i det offentlige rum, som var det en backstage up front. De rykker ikke ind bagved, men sidder højt og taler midt i det offentlige felt. Det private udfoldes ikke i privaten, bag en lukket dør; men kollegaer, venner eller familie omtales højlydt i diverse offentligt rum. Plien er fraværende, eller også er der noget andet på færde der slet ikke handler om pli. Det virker, som om mange opfatter, at de ikke taler i et offentligt rum; men at rummet er blevet en del af deres situationelle territorium. At få pladsen i toget (båsen ville Goffman sige), betyder mere end at man blot har en siddeplads. Pladsen giver én carte blanche til at fylde til at merterritorialisere, og til at gøre rummet omkring sig til ens eget, også selv om det kun er for en stund. Derfor begrænser man ikke sin private tale, hverken i sin mobil eller sammen med dem, man evt. rejser med. Man er i sit rum og taler, som var man backstage. Man gør sig ikke bekymringer om at være hverken reserveret, høfligt ja, privat, eller indtænke de andres fordring om at kunne være fri for medlytten til ens privathed. Et andet eksempel på hvordan et offentligt rum gøres til et privat, stammer fra en begivenhed i Netto: To kvinder står skulder ved skulder og leder efter en varer. Der er ikke andre i deres nærhed. Den ene siger pludselig: Jeg kan kun finde den i str. 37. Den anden svarer: Jeg har da fundet en i str. 40. Hun tager for givet, at 16

17 17 udsagnet om str. 37 er rettet til hende, og bliver noget forbavset, da hun ser den andens ansigt. Den første kvinde ser direkte forurettet ud over at blive talt til. Hun talter i mobiltelefon og hendes tale er rettet til en anden langt derfra. Hun opfatter Netto som sin verden, sit midlertidige personlige rum, og ænser ikke den anden. Der er to former for spil: For det første en domesticering af det offentlige rum (hvor man agerer og taler, som var rummet ens private), for det andet den performede medialiserede intimitet i det offentlige rum. Diverse bekendelser er performeret og de omkringsiddende er tilskuere. De, der performer ved udmærket godt, at rummet ikke er deres, at det ikke er et privat rum; men det er en uformel scene, hvorpå man kan udspille og italesætte sit helt eget show, oven i købet med tvangsindlagte tilskuere, der ufrivilligt er medlyttere. Der ikke tale om mere eller mindre skæve eksistenser, men om tilsyneladende almindelige mennesker. De to nævnte former drejer sig om at tale: I mobiltelefon i det offentlige rum, eller blot tale såre privat begge dele uden at tage hensyn til de andre der er i rummet, eller hensyn til dem man taler med eller om. Ved siden af disse lydlige fordringer på territorier muliggør sms en, både at man som tidligere beskrevet kan gå privat, men også at man kan være sammen med dem man udgrænser (jf. scenen om Sanne). Det er en smal sag, at sms e om hende der sidder lige over for en, eller hende der sidder en række længere fremme i skolen. Hvis sms en ikke sendes til hende, opdager hun ikke, at hun er genstand for de andres Sharing2 (mobning, chikane). Reelt kan nogle sidde og være intimt sammen om at skrive sammen om en anden eller nogle andre - og på den måde dele de andre, eller gøre de andre til samtalegenstande - uden at den anden eller de andre, der måske blot befinder sig få meter væk, opdager det. Man kan ekskludere på en ikke transparent måde. Modsat kan man ganske hurtig ved hjælp af klynge sms ere (sms ere som sendes til mange i et hug) blive til en offentlig genstand. Billeder, videoer eller bare en sms kan florere i det virtuelle rum, og man ikke en chance for at stoppe det. Scene 6: Josefine, Petra og Christina plager mig til at bage banankage sammen med dem. Der er købt ind til bagning; men den voksne der skulle have bagt, er der ikke. Jeg siger, at det må jeg ikke, men de spørger en af de andre pædagoger, og han siger ok for det. Vi går i køkkenet og bager. Mens kagen er i ovnen, står pigerne i køkkenet og viser hinanden videoer på to af mobiltelefonerne. Det er små film fra skolen. De griner over en af de andre, der ser tåbelig ud. Peter kommer ud til dem. Han har en fræk video på sin mobiltelefon, og alle griner. Kagen skal have lang tid, og pigerne går fra køkkenet og ind i caféen og ligger hen over et bord og snakker om en besked 17

18 18 en af dem er ved at skrive. Griner. Skriveriet er fællespunktet. Mobiltelefonien kan både opleves som en intimisering og en intimidering. Der sker en intimisering, altså en åbning til det fortrolige, personlige og nære. Men når det nære og personlige krænges ud, vises frem og kommer til at leve sit eget liv i det virtuelle, kan det slå over i intimisering, altså noget som skræmmer og indgyder frygt (fra latin intimidare skræmme, af in + timidus bange). Grænserne for, hvem man kan omtale, snakke om og share, og hvor man gør det henne, har flyttet sig; men det betyder ikke, at det private og det offentlige er suspenderet, derimod skaber opløsningen af grænser nye grænser. Tæt på og altid tændt Et sidste element jeg vil fokusere på, er den evige nærkontakt med objektets betydning for etablering af privathed. I midten af 1960 erne beskrev Edward T. Hall hvordan vores kommunikations- og interaktionsformer er kulturelt funderet og indskrevet i grundlæggende perceptuelle mønstre. Han beskrev de proksemiske mønstre (afstandszoner som vi opererer indenfor i vores omgang med og kommunikationen med andre mennesker). Hall interesserede sig for afstanden mellem mennesker lige som Goffmans interesse var ansigt-til-ansigt relationen. Men den digitale og mobile kommunikation forskyder fokus. Selvfølgelig har man kunnet telefonere siden 1880 erne; men i dag fylder mobiltelefonien så meget, at forholdet til ens mobiltelefon er blevet prægnant. Man er konstant i intimkontakt med genstanden. I klubben ser de hele tiden på deres display. Har ansigtet i en intim afstand af mobiltelefonen (ifølge Hall er den intime afstand cm.). De er vævet sammen med genstanden, øjnene er fæstnet, tommelfingeren arbejder hurtigt. Tommelfingeren har overtaget fuck fingerens position som dén uundværlige finger. Det er den, der gør arbejdet; man taler sågar om tomb tribes. Displayet kan både vise skrift, tal, film, spil og billeder. Billede funktionen (MMS (multimedia messaging service)) betyder, at de i en vis forstand kan sidde ansigt-til-ansigt med dem der taler med, hvis de altså taler. Som skrevet så sms er de mere. Ubevidst tjekker de hele tiden displayet: Er der kommet en besked, de ikke har hørt? Hvad er klokken? Armen, hånden og tommelfingeren er i en næsten konstant bevægelse. To scener fra Klubben viser forskellige måder at være i tæt kontakt med mobiltelefonen. Scene 7: Petra spiller bob. Hun veksler mellem at have mobiltelefonen og bob-køen i hånden. Hver gang hendes modstander skal skyde, skriver hun sms er til en af sine veninder. Spillet går i 18

19 19 stå. Scene 8: Fest fredag aften. Samuel og Japper - to ca. 13 årige drenge - går ud og ind af lokalet. I den ene hånd har de hver en sodavand, i den anden deres mobiltelefoner. Den ene hånd fører med meget små intervaller colaen til munden, den anden hånd drejer hele tiden mobilen i en sådan afstand, at de kan se displayet. I løbet af aftenen udskiftes colaen et par gange med en toast (colaen bliver forvist til en baglomme), hvorimod mobiltelefonen ikke skifter placering. I disse scener er mobiltelefonen up-front. Japper og Samuel har dem som en selvfølgelig gevækst, en vane. På grund af bob-køen kan Petra ikke have telefonen i hånden, men er nødt til at konsultere den med få minutters mellemrum. Det virker, som om at hendes sms aktivitet kommer ind imellem hende og bobmodstanderen, idet hun ikke kan koncentrere sig om spillet. Spørger man de unge om, hvornår mobiltelefonen er tændt er svaret: Altid. Scene 9: Jeg sidder udenfor på en bænk i solskinnet. Observerer drengenes fodboldspil i buret lidt derfra. Efter godt 10 minutter skal de små fra juniorklubben (de årige) have banen og hele flokken kommer over til Caféen. Ali kommer og sætter sig ved siden af mig. Han fortæller, at hans mobil blev hugget for 2 måneder siden, men han skal have en ny. Han mangler den meget. Normalt er den ALTID tændt. Jeg spørger ham om det også er tændt når han sover, spiser og i skolen, hvortil han svarer: Også der. Jeg siger, at jeg nogle gange synes det er træls at blive forstyrret når min mobiltelefon ringer, hvilket han er helt enig i. Rigtig træls; men man slukker ikke. Sådan er det bare. Jeg siger, at jeg har lagt mærke til at der ikke er nogen mobiltelefoner fremme, når de spiller Counterstrike. Ali siger, at han aldrig har sin tændt når han spiller (og det gør han ret meget). Den forstyrrer, og så kan han ikke spille. Men hvad så, når I spiller fodbold, spørger jeg. Ali svarer: Nix. Der er de også slukkede. Man kan ikke. Jeg spørger: Men i skolen går det, og når du spiser?. Ja griner Ali. Altid og aldrig kan godt forenes i Ali s univers. Hans mobiltelefon er altid tændt, men da han spiller Counterstrike i timevis, hvor den aldrig er tændt må den reelt være slukket ind imellem. Spiller han ikke Counterstrike, spiller han fodbold, og der er den også slukket (på nær hos den der er dommer, og som bruger telefonens stoppeur). Så reelt er der timer hver dag, hvor han ikke er tilgængelig; men i hans bevidsthed er han det altid. Måske kan det skyldes sms-funktionen. Hvis telefonen har været slukket popper de indkomne sms ere straks op, når telefonen tændes. På den måde minimeres a-synkroniteten og tillader ham et minimalt fravær. Tankevækkende er det, hvornår de 19

20 20 vælger at slukke. På Klubben slukkes mobiltelefonen, når man er spiller Counterstrike og fodbold. Aldrig når der spises eller snakkes. Fodbolden kræver en fysik aktivitet, fart og præcision, hvilket ikke er muligt med en mobiltelefon i hånden. Og reelt kan de ikke besvare opkald, mens de spiller, og tabe vil man ikke. Counterstrike kræver total koncentration. Man sidder med høre-bøffer på i hver sin box, og begge hænder er fuldt optaget af at positionere sig, skyde og dræbe. Hvorimod spisning og snakning åbenbart altid kan afbrydes. Og bliver det selv om en som Ali synes det er rigtig træls. Men ikke så træls, at han vil slukke. I klubkonteksten er Aisha ene om eksplicit at omtale de evige afbrydelser som uhøflige. Jeg spurgte mange af dem, hvordan de gør i skolen. Om den er slukket, om skolen hører med til aldrig eller altid. Jeg lavede et gruppeinterview med 6 af drengene på ca. 13 år. De har alle mobiltelefoner. Scene 10: Drengene sidder omkring et bord bagerst i Caféen. De fortæller mig, at de sms er mest, da det er gratis, og de sms er meget. Flere hundrede om dagen, og tit går det i ring med nogle få, hvor beskederne så kører frem og tilbage mange gange. Det er deres forældre, der betaler. De synes, det er fedt, at have en smart model; men det vigtigst er at have en. Mehmet siger, han sagtens kan forestille sig, at være uden telefon i en 1 uge. Han siger: Så lader man da bare være. De andre griner og siger, at det er løgn. Jeg spørger dem, om de må have den tændt i skolen, og det må de ikke. Men det har de altid! De viser mig begejstret en række tyrker tricks, som er de tricks de benytter for at narre lærerne, så de ikke opdager, at de sms er. I timerne skal de tage kasketten af, og et af de mest brugte tricks er, at lægger deres kasket på bordet foran sig, og inden i den stille mobiltelefonen så de kan se displayet. Herved kan de se de indkomne sms ere, og selv skrive. Det andet trick er at stille skolebogen på højkant, så det ser ud som om de læser, blikket er rette mod bogen, men lige foran teksten er mobiltelefonen, som blikket jo er rettet mod. De hører nogenlunde efter hvad læreren sige; men mest for at sikre sig, at han ikke opdager, at de er i gang med at skrive eller få (lydløse) beskeder. Lærerne er dumme, de opdager ikke noget. og hvis de gør, har det ingen konsekvenser siger Mehmet. Mohammed siger, at det er modsat på den muslimske skole, hvor de får et par på kassen. Nu kan det måske lyde som om, at de alle, hele tiden, sidder hver for sig begravet i hvert sit display. Sådan forholder det sig dog ikke. En anden scene fra en hverdag tydeliggør flertydighederne: I dag er der godt pakket i Klubben og tonen er rå. En flok tyrkiske drenge spiller fodboldspil der er der ingen mobiltelefoner fremme. Lidt 20

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Når digitale børn bliver voksne

Når digitale børn bliver voksne Når digitale børn bliver voksne Søren Schultz Hansen Der er nogle afgørende nye forudsætninger, som præger børn og unge voksne, som er født og opvokset under det digitale netværkssamfunds regime. Potentialet

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

God mobilstil 4JUNIOR

God mobilstil 4JUNIOR God mobilstil 4JUNIOR Hvad er cool at bruge mobilen til, og hvad skal du undgå? Varenr. 9045418 Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din mobil til Verden

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud.

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud. KÆLDEREN På vej I et virvar af venskaber, hormoner og mobiltelefoner, møder vi dem. Kælderbørnene. På vej. Mellem skole og hjem, mellem stor og endnu større, mellem leg og alvor, mellem gode venner og

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune.

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. I lære hos borgerne Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. Jeg har fået viden om nogle rettigheder, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså mere medbestemmelse, siger Lili fra Hedensted. Hun har

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere