Ida Winther At private den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ida Winther At private den"

Transkript

1 1 Ida Winther At private den - om mobiltelefoniens domesticering af det offentlige rum og den performede medialiserede intimitet. Vi er som individer blevet mere synlige, transparente, hørlige og tilgængelige for hinanden; både på grund af den omfattende og øgede (overvågnings)teknologi vi alle er omgærdet af, og fordi vi konstant gennem den digitale og mobile kommunikation kan nå hinanden (alle steder og når som helst). Mobiltelefonien bidrager til en medialisering af privatlivet. Det private liv og talen om intime øjeblikke er blevet en del af det offentlige rums lydbillede. Midt i det offentlige rum muliggør mobiltelefonens sms-funktion, at man kan lukke det offentlige ude og blive privat. Mobiltelefonen er som genstand såre lille; men dens rækkevidde og betydning i det sociale rum er omfattende. Dette arbejdspapir tager udgangspunkt i et feltarbejde i en ungdomsklub og fokuserer på, hvilken betydning mobiltelefonens tilstedeværelse som konkret genstand har i klubben for de store børn/unge, og hvordan de unge går privat midt i det offentlige 1. Indledningsvis vil jeg kort ridse et par af den mobile kommunikations muligheder op, for herefter at bevæge mig ind i et mere microsociologisk og kropsfænomenologisk univers med særlig inspiration fra hverdagslivssociologen Erving Goffman. Allestedsnærværende medialiseret kommunikation Der kommunikeres globalt som aldrig før. Den gennemgribende medialisering af kulturen og den digitale kommunikation er vilkår, der bl.a. har ændret og fortsat udvikler nye former for kommunikation. Nationale såvel som transnationale deloffentligheder dannes, hvilket giver enkeltindivider, netværk eller mere organiserede bevægelser og private firmaer muligheder for intern kommunikation, koordinering og mobilisering af aktivister, politisk protest eller deciderede (slås)kampe. Vi kan kommunikere hele tiden med alle de andre, der er på, mobilt, ad 1

2 2 hoc og i netværk der krydser andre og som potentielt kan udvide den sociale udveksling (Rheingold 2002). Teknisk set er denne masseindividuelle kommunikation en del af Internettet, men den er også knyttet til udviklingen af mobiltelefoner. I dag er der mere end én milliard netbrugere og mere end to milliarder mobiltelefonlinjer. To tredjedele af planetens indbyggere kan kommunikere takket være mobiltelefoner, selv på steder uden elektricitet og fasttelefonlinjer. I løbet af ret kort tid har en eksplosion af nye kommunikationsformer fundet sted. Folk har udviklet sine egne systemer gennem SMS, blogger og Skype. Peer-to-peer (klient-til-klient), eller P2P, gør det muligt at overføre alle typer data. (Castells 2006) 2. Den mobile kommunikation kan foregå så godt som alle steder, og er ikke i udgangspunktet bundet til en fast opkobling eller til et sted, hvorfra der tales. Den er deterritorial i sin form. Trods denne flydende form taler og skriver det enkelte menneske et sted fra. På en og samme tid er det mobilt kommunikerende menneske frit svævende og såre konkret placeret. Mennesket er altid situeret og lokaliseret, også selv om det foregår i bevægelse, så foregår bevægelsen hen over et sted. Vi kommunikerer med og i kraft af vores kroppe. Med lyd, mimik, berøring og bevægelser. Foregår kommunikationen ved hjælp af kommunikationsobjekter er disse objekter i en form for interaktion med vores krop. Mobiltelefonen ligger i lommen. Man mærker den ind mod lysken. Kan fornemme dens summen når den aktiveres. Man har den i hånden, bevæger tommelfingeren på det lille tastatur og kigger på displayet. De små earplugs fra mobiltelefonen er næsten umærkelige; men de sidder fast og falder de ud, kan det straks fornemmes. Ud igennem dem kommer lyd; tale såvel som musik. Høj som lav. Hele kroppen er aktiveret. Hos brugere, som ikke benytter den særlig meget, eller som (endnu) ikke har den indgroet, kan man iagttage en fysisk faren sammen eller et lille hop når den ringer. Folk rejser sig unødvendigt voldsomt, bliver røde i hovedet, hvis de har glemt at slukke den. En sætning som Det var godt nok pinligt, det må I undskylde er i sådanne situationer ganske almindelig. Kroppen reagerer på den lydlige forstyrrelse. Hos de meget mobil-aktive er der så godt som ingen synlig reaktion, når mobilen ringer eller bipper. Den lille telefon kan kommer så godt som uset op af lommen, klappes op med den ene hånd, så man kan kigge skævt ned på displayet og besvare en sms uden at andre ser det. Objektet er så godt som vokset ind i brugeres kropslige hylster. Den er blevet til en form for sjette finger. Hvis den brummer, sågar ringer, arbejder kroppens ene arm sig selvfølgeligt 2

3 3 ned i lommen, som var det hovedhåret der kløede. Evt. kan iagttagere registrere at øjnene bliver en smule flakkende, når andre melder sig på linien. Uanset hvor meget man bruger mobiltelefonen konstant, lidt eller er digital immigrant 3, så er den alle stedsnærværende mobile kommunikationsmulighed blevet en fast bestanddel af det moderne hverdagsliv over hele kloden 4. Vores hverdagslige væren, vores kommunikations- og interaktionsformer er under kraftig forandring, og vores adfærd og opfattelse af at være tilgængelig, at kunne bevæge os og være privat ændrer karakter. Scener fra en klub 1. Sanne viser en af de voksne sin nypyntede mobiltelefon. Herefter sætter hun sig ved det lange bord i midten af Caféen. Her bliver hun siddende et par timer og kigger tavst på den store fladskærm, der hænger i loftet. Der skiftes ind imellem rundt mellem MTV og Disney-Channel. Foran på bordet ligger hendes mobiltelefon synlig fremme. Men den ringer eller bipper ikke en eneste gang, mens hun sidder der. Hun sidder alene midt mellem alle de andre. Er ikke i kontakt med nogen, men objektet til at kunne komme det er parat. 2. En flok store drenge kommer ind i Caféen. Det regner uden for. Tavst scanner de rummet. Vender sig uden et ord og går ud i regnen igen. Straks de er kommet uden for, tager to af dem deres mobiltelefoner op af lommerne. Ringer op. Alle står stille og afventer. Samtalerne afsluttes, og flokken går. Samtidig med det kommer Simon og Peter ind i cafeen. Sætter sig uden at sige noget ved det store bord i midten. De spiller på den enes mobil. Taler ikke med andre. Stemningen er noget opkørt i dag. En pædagog råber af nogle drenge. Beder dem om at slappe lidt af - opføre sig ordentligt. Det fyger med ukvemsord. Peter og Simon reagerer ikke. En gruppe spiller poker i et hjørne. Lidt uden for rundkredsen sidder en af de store drenge. Han sidder lidt tilbagetrukket fra de pokerspillende andre og sms er. I det modsatte sofahjørne flyder tre drenge. De har hver sin mobil i hånden. Sidder og snakker og kigger specielt på den miderste drengs mobil. De driller ham med, at en pige hele tiden sms er til ham. Mehmet og Izmir spiller fodboldspil, som er placeret under den store fladskærm. Izmirs telefon ringer flere gange, og imens han taler, venter Mehmet uden et ord. Mens de spiller, ligger Izmirs mobil på kanten, og fra den lyder der tyrkisk musik. 3

4 4 Musikken blander sig med lydene fra Counterstrike, som kan ses/høres på den store fladskærm. 3. Det er fredag aften og der er fest på Klubben. Godt 40 unge i alderen år har fundet vej hertil. De fleste er dem, som plejer at komme i klubben. En enkelt flok ukendte kigger ind. Går hurtigt igen. Der er en livlig gåen ud og ind af lokalet. Der er voksne vagter både ude og inde. Midt i rummet langs væggen sidder Anna. Hun har siddet på denne plads det meste af aftenen. Hele tiden med sin mobil i hånden. Hendes blik er det meste af tiden fæstnet til displayet. På et tidspunkt sætter hun sig op på en af de høje barstole og snakker lidt med Petra, der har bar-tjans. Anna tager et par billeder med kameraet ud i rummet. Derefter synker hun ned i en sofa med sin mobil igen. Petra er den eneste, hun taler med hele aftenen. Disse tre scener stammer fra mit feltarbejde og udgør det primære empiriske materiale bag denne artikel, og vil, sammen med et par andre scener fra felten, blive flettet ind i teksten (med blå skrift). Mit fokus er at iagttage, hvordan mobiltelefonen indgår i det sociale rum: Hvordan de unge bruger den, hvornår den er slukket, hvad den fylder både som genstand visuelt og auditivt. Jeg har ikke set, hvad de skriver, når de sms er dvs. min vinkel ligger ikke på indholdet af det kommunikerede; men på AT de skriver 5. Klubben er en stor del af de unges hverdagsliv, hvor de hænger ud, snakker, spiller og ikke mindst er sammen med hinanden efter skoletid 6. Helt centralt i denne væren sammen er mobiltelefonen. Som scene 2 viser bipper og udsender den musik. I denne kontekst ringer den ikke ret meget, da det er for dyrt, og de fleste har fri sms. Objektet sidder konstant i hånden på de fleste, og hvis den ikke er der, så ligger den i lommen altid tilgængelig. Så godt som alle har mobiltelefon, og de få, der ikke har, fortæller, at deres lige er blevet hugget. Ud over at man ikke må stjæle de andres telefoner, har klubben ingen regler omkring mobiltelefonen, og der er ingen ekspliciterede normer for brugen af den. Den er der bare, som var den en del af de unges påklædning. 4

5 5 Medialiseret privathed Fra at være en kanal for kommunikation er mobiltelefonen i dag et medie for flere funktioner. Den muliggør etableringen af et virtuelt rum, hvor intimitet og fortrolighed er mulig. Man kan benytte telefonen mange steder. Når man er alene, hjemme i privaten; men også når man færdes ude i offentlige eller i semi-offentlige rum. Uanset hvor man er, så kan man med mobiltelefonen etablere et frirum. Man kan midt i det offentlige sidde og være ganske privat. Sådan har det vel forholdt sig altid. Man har kunnet lukke omverdenen ude og gå i biografen inde i sig selv. Men med mobiltelefonen er man ikke bare være privat alene, men privat sammen med andre. Medialiseringen muliggør, at privatheden breder sig og flyder ud i det offentlige rum. Privatheden brydes i disse situationer således, at den interpersonelle kommunikation ikke længere kun er privat, men også offentlig, ved at mediet gør opmærksom på situationen og ved at omkringstående delvis indvies i samtalens indhold. Desuden virker situationen oftest tilbage på kommunikationssituationen, således at de talende er bevidste om andres opmærksomhed (Stald 2000:5). Den allestedsnærværende kommunikeren har ikke blot betydning for dem, der kommunikerer, men får betydning i det rum og de sociale sammenhænge, hvorfra der tales/skrives. De unge er altid situerede, når de bruger mobiltelefonen. Når de anvender den, skabes et midlertidigt personligt reservat, hvori der gøres territoriale fordringer. Som den naturligste ting i verden forglemmer de sig og privater den i det offentlige rum. Anna i scene 3 er et eksempel på denne gåen privat. Midt i rummet langs væggen sidder Anna. Hun har siddet på denne plads det meste af aftenen. Hele tiden med sin mobil i hånden. Hendes blik er det meste af tiden fæstnet til displayet. På et tidspunkt sætter hun sig op på en af de høje barstole, og snakker lidt med Petra, der har bar-tjans. Anna tager et par billeder med kameraet ud i rummet. Derefter synker hun ned i en sofa med sin mobil igen. Petra er den eneste hun taler med hele aftenen. Anna er bænkevarmer, men undgår at udstille sig som en sådan, da hun er travlt optaget af at kommunikere med nogen andre. Mobiltelefonen beskytter hende. Med Erving Goffmans begreber kan man sige, at hun udvider sit personlige rum midt i det ellers offentlige rum. Territorier Goffman skriver om det elementære livs sociale former og sætter fokus på hverdagslivet i og på offentlige steder, på selvets territorier og forholdet mellem det 5

6 6 private og det offentlig. I min kontekst er det relevant at inddrage to aspekter fra Goffmans univers. Det første er Goffmans udfoldelse af selvets territorier, og de krænkelser territoriale fordringer kan have for andre i det sociale rum. Altså hvordan udvides det personlige rum, og hvordan indtages og privatiseres det offentlige i og med ens egen anmassende privathed? For Det andet har Goffman igennem sit forfatterskab søgt at præcisere den samhandlingsorden (den orden og struktur), der findes i sociale situationer, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Når man mødes, udvikler der sig en orden, der følger egne regler og strukturer. Han beskriver den offentlige orden som Den regulering der bestemmer en persons håndtering af sig selv og andre under og i kraft af hans umiddelbare tilstedeværelse blandt dem (Jacobsen et al 2004:18). Der er tale om en række sociale samfærdselsregler, som ikke viser, hvad folk ønsker at gøre, men de måder de gør det på. Det virker, som om disse sociale færdselsregler er i opbrud, hvilket kan iagttages i omgangen med bl.a. mobiltelefonen. De unge i klubben er i samme rum, de omgås hinanden, mødes ansigt til ansigt, men den allestedsnærværende mobiltelefon muliggør også, at de er on-line præsente med mange andre. De er i en lokalitet, men er potentielt tilstede i flere andre. Men lad mig først med hjælp af Goffman præcisere, hvordan de unge går privat. I essayet Selvets Territorier fra bogen Relations in Public. Microstudies in the Public Order (1971 på dansk fra 2004) skelner Goffman mellem tre typer af territorier. 1) Faste, som er forsynet med en form for geografisk afmærkning og knyttet til en fordringshaver. Et hus eller en matrikel er et klassisk eksempel på et fast territorium. De faste territorier er rumligt og stedsligt forankrede. 2) Situationelle, som er en del af det faste udstyr eller inventar. Det kan være en bænk i en park, et bord på en restaurant, et togsæde, som man kan fordre at lægge beslag på i et vist tidsrum. Det situationelle territorium indtages for en periode og opgives senere. 3) Egocentriske, som individet bringer med sig. Hos Goffman er tasken det klassiske eksempel, i dag vil det i endnu højere grad være mobiltelefonen. Både de situationelle og de egoistiske territorier kan man ønske at få, få og derefter forlade eller opgive igen. Og vi gør alle forskellige ting for at opnå dem. Goffman opererer med otte forskellige territorier: Det personlige rum, båsen, hylsteret, brugsrummet, rækkefølgen, besiddelsesterritoriet, informationsreservatet og samtalereservatet. Lad mig uddybe de mest oplagt, og koble dem til min empiri. Det personlige rum (2004:161), hvor man etablerer en zone omkring sig og derved opnår et midlertidigt situationsafhængigt reservat, som man som enkeltindivid kan bevæge sig i midten af. 6

7 7 I klubben etableres sådanne zoner af personligt rum. Fx i scene 2: Simon og Peter kommer ind i Caféen. Sætter sig uden at sige noget ved det store bord i midten. Spiller på den enes mobil. Taler ikke med andre. Stemningen er noget opkørt i dag. En pædagog råber ad nogle drenge. Beder dem opføre sig ordentligt. Det fyger med ukvemsord. Peter og Simon reagerer ikke. Drengene sidder midt i rummet. De siger hverken hej eller goddag. De gør ikke nogen opmærksom på deres kommen, og heller ikke på deres aktivitet. De sidder midt i et rum, hvor der er ca. 15 andre, hvor musikken spiller, og det fyger med råb. De sidder helt afskåret fra alle de andre, som var de ikke tilstede. Sammen er de gået privat. Fra samme scene: En gruppe spiller poker i et hjørne. Lidt uden for rundkredsen sidder en af de store drenge. Han sidder lidt tilbagetrukket fra de pokerspillende andre og sms er. Denne unge fyr er både med og ikke med. Han sidder tilpas tæt ved de andre poker-spillende; men samtidig er han tilsyneladende ikke en del af deres aktivitet. Han er på en og samme tid på stand-by, samtidig med at han er i sit eget univers. Man kan også gøre fordringer på båsen (2004:164), som oftest er et velafgrænsede rum. Besiddelsen af denne bås har ofte en alt eller intet karakter. Der er tale om let synlige grænser, som kan forsvares. Fx kan et togsæde være en bås. I et tog kan passagerne forsøger at tilkæmpe sig to sæder ved siden af hinanden, de breder sig ved at stille bagage eller ved at lægge overtøj på det sæde, de ikke selv benytter. Der kan også gøres fordringer på en bås, selv om man ikke er tilstede. Fx kan fars stol være præsent som én, kun han sidder på, eller som man rejser sig fra hvis han kommer. I klubben er den mest attraktive bås computer nr. 7. Man får den efter først til mølle princippet, enten ved at skrive sig op til den, eller simpelthen komme først ved skiftetid (man spiller 1 time, herefter kommer et nyt hold til). Får man ikke nr. 7, kan man enten tage til takke med en af de andre, eller vente en time til næste runde. Nybegynderne udi Counterstrike får ikke nr. 7. Hylsteret (2004:170) er ifølge Goffman den reneste form for egoistisk territorialitet - det kropslige reservat. Det er huden, der dækker kroppen, og tøjet, der dækker huden. Det er kulturelt bestemt, hvilke dele af hylsteret, der skal beskyttes. Anno 2006 opfatter vi i vores vestlige verden det, at være iført burka og tørklæde som værende kvindeundertrykkende, omvendt opfatter det helt naturligt at vi beskytter (og tildækker) bestemte legemsåbninger, det være sig de genitale, hvorimod munden og næsen er blottet. Hylsteret kan opfattes som en afsluttet enhed; men de unge i klubben har fået en ekstra gevækst i kraft af mobiltelefonen. Det handler ikke kun om hvor meget, man benytter den digitale og mobile kommunikation; men også om, at mange 7

8 8 unge har internaliseret teknikken i deres kroppe. Mobiltelefonen gror simpelthen ind i deres krop, og bliver et vedhæng til kroppens rækkevidde. Her synes der at være et generationsaspekt på spil. Næsten alle voksne benytter mobiltelefon; men det er de færreste, som har den som en indgroet del af kroppens hylster. De voksne som går med telefonen i hånden og konstant kigger på displayet virker nørdede eller nybegynderagtige. Informationsreservatet (2004:70) er de kendsgerninger og oplysninger om en, man gerne vil kunne kontrollere adgangen til. Ifølge Goffeman ønsker vi en privathed over breve, vores lommer og vores taskers indhold. Disse artefakter kan opfattes som en del af individet. I dag vil mobiltelefonen og en så absolut være informations-reservater. Førhen hensatte det at have haft indbrud i ens faste territorium, i ens hjem, ofte den bestjålne i en følelse af at være blevet befamlet og klædt af. I dag vil den samme følelse af indgreb opstå, hvis ens mobil bliver bekigget af uvelkomne øjne. Indbakker på mobilen og på en er steder, hvor utroskab i stor stil afsløres. Ejermanden opfatter mobiltelefonen eller en som sit informationsreservat, sågar som en del af sig selv og glemmer at slette hemmelige beskeder; men indbakken ér let tilgængelig. I det hele taget er mobiltelefonen en sladrehank, idet GPS-funktionen kan afsløre eller fortælle hvor genstanden befinder sig, hvilket både forældre og politi kan have stor gavn af. Mobiltelefonen fungerer som virtuel navlestreng (Rheingold 2002; Ling 2004). Samtalereservatet (2004:172) drejer sig om et individs ret til at kunne bestemme; hvem der kan indlede en samtale, hvornår den kan finde sted, og hvem der kan blande sig. Ligeledes at man selv som individ kan bestemme, om man vil være privat eller om det er ok at andre overhører ens samtaler. Hos Goffman er det en pointe, at højere rang, jo flere penge og jo ældre man er jo større er alle selvets territorier. Hans eksempel er, at der på fattighospitalet ingen døre, man dør midt i det hele uden skærme rundt om sengen. I dag kan en sådan territorialfordring ses i IC-3 togene. Hvis man har råd eller er buissness-man, kan man købe en 1.klasses billet, og få mere plads til benene, mere rum omkring sig, blive betjent og ikke mindst være afskærmet fra alle dem på 2. klasse. Krænkelser En af denne artikels pointer er, at retten til selv at bestemme om man vil være privat, er blevet minimeret i kraft af mobiltelefonen. Mobiltelefonien udfordrer den kulturelle grænsedragning mellem det private i det offentlige. 8

9 9 Goffman pointerede, at når folk befinder sig i det offentlige rum og blander sig med hinanden, udfordres de territorieagtige reservater. At blande sig med hinanden behøver ikke betyde en social interaktion, men blot det at man er i cirkulation, eller at der er tale om kontaktløs interaktion. Hos ham er de centrale forseelser, indtrængen, forstyrrelse, indgreb, anmasselse, overtrædelse, forurening, tilsvining, besmittelse kort sagt, en krænkelse (2004:176). Kroppe kan krænke og besudle andres hylstre. Blikket det gennemborende blik kan være en krænkende indtrængen. I vores kultur eksisterer der en øjendisciplin, hvor man lære at kigge og ikke glo. De lydlige forstyrrelser, som et individ kan lave, kan andre opfatter som påtrængende forstyrrelser. Larm fra naboen inde ved siden af kan trænge ind. Ligeledes kan andres kropsefterladenskaber - det være sig deres legemlige udskillelsesprodukter såsom spyt, lort, sved eller deres madpakker, øl, chips etc. - opleves som tilsvinende og anmassende. Man kan føle sig trådt for nær. Andres lugte, både dårlig ånde og kropslugte, kan opleves som forstyrrelser, der ikke på samme måde som blikket, kan afbrydes. Jeg kan lukke øjnene hvis jeg ikke vil se, men jeg kan ikke lukke ørerne eller næsen. Spor af ukendte andres kropsvarme som sæder på offentlige toiletter, tøj der lige er taget af, som man skal låne kan genere på sammen måde som spor på kroppen af madrester. Nogle oplever det krænkende at se andre spise andres efterladenskaber, eller at man bruger hinandens tandbørster (2004:180). Den prototypiske territorialkrænkelse sker når et individ forgriber sig på et reservat og enten trænger ind eller trænger sig på. Den ekstreme indtrængen er voldtægten, hvor man gør fordringer på en anden, og den anden ikke kan skærme sig for. At trænge sig på kan også være med sin kropslige fylden (man møver sig frem, fx ved ind- og udstigning i tog, hvor folk hæmningsløst møver), eller at man ønsker at have mere rum eller at tilkæmpe sig et større områder, end andre mener, tilfalder en. Det kan både ske ved, at man gør for vidtrækkende fordringer på de omkringværendes personlige rum, eller på områder der opfattes som offentlige, som man ikke kan gøre fordringer på, det kan bl.a. ske ved at man er højrøstet, så lyden trænger sig på. Lyd er i det hele tage grænseoverskridende. Ifølge antropologen Edward Hall så lærer vi kulturelt at opfatte, indoptage og afskærme både lyd og rum. Noget trænger ind, andet går lige igennem. Rumperception er ikke alene et spørgsmål om, hvad der kan perciperes, men også om, hvad der kan lukkes ude (Hall 1966:49). Høj musik eller mobilsnak kan irritere og forstyrre (ifølge Goffman: krænke) de omkringsiddende. Den form for krænkelse, den lydlige trængen sig på, kan i dag 9

10 10 opleves i ethvert tog, hvor utallige mennesker taler højt og indtrængende i deres mobiltelefoner. Jeg vil hævde, at der her ikke tale om at nogen trænger sig på, men mere om en trængen sig på : Der trænges på, der indgribes, der krænkes. Hvis det forholder sig således, er det måske kun et spørgsmål om tid, før denne lydlige trængen sig på, er blevet så normaliseret, at man ikke krænker andre. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det overhovedet giver mening i denne kontekst at fokusere på og holde fast i et noget voldsomt begreb som krænkelse, når det drejer sig om at forstyrre andre. Hvorfor ikke holde os til irritation eller forstyrrelse? At irriterer ifølge Nudansk Ordbog at driller, pirre eller ophidse. At forstyrre betyder at larme eller støje. At krænke betyder både at bryde, tilsidesætte, fornærme og såre. Ifølge Etymologisk Ordbog betyder krænke: At overtræde love, vanære, fornærme, skade eller forurette. Opslaget i Ordbog over det danske Sprog ((1929/1994) deler ordet krænke i fem betydninger: 1) Gøre legemlig svag, afkræfte, svække. 2) Tilføje fysisk skade eller ødelæggelse: ødelægge, nedbryde, beskadige, fordærve. 3) Om lovstridig, utilladelig eller anstødelig handling: bryde, overtræde, tilsidesætte, lade hånt om. 4) Tilføje vanære, skændsel (fx at have samleje med en kvinde uden for ægteskabet). 5) Fremkalde legemlig eller åndelige kvaler hos en (pine, plage, volde sorg eller ærgrelse). Tilføje en fornærmelse, fornærme, såre. (ex Det krænker mig, at du har så lidt tiltro ). Der er altså tale om et langt mere omfattende begreb, som både indeholder at larme og drille; men som også indeholder det grænseoverskridende aspekt, når man tilsidesætter eller lader hånt om andres grænser, eller fremkalder legemlige eller åndelige kvaler. Når man krænker andre, er deres afgørelsen af, hvad der sker med deres fordringer netop ikke hørt. De får overskredet (krænket) deres grænse. Christa Lykke Christensen skriver i artiklen Kroppens grænse : Grænseverskridelsen kan have karakter af en udvidelse og åbning, hvor kroppen ligesom slår portene op, eller af en invasion, et overfald, hvor kroppen reagerer ved beskyttende at lukke de grænser, den hidtil har defineret sig indenfor (1992: 181). Den evige snakken løs i det offentlige rum, som kan anskues som en lydlig performance, er en lydlig invasion, man som tilhører/tilskuer ikke kan melde sig ud af. Man er tvangsindlagt til de andres grænseoverskridelser, og det er så godt som umuligt at gøre sine evt. andre grænser gældende. Grænserne for, hvad der er tilladeligt, er ikke givet en gang for alle; men de er kulturelt bestemte og dermed foranderlige. Grænsen opstår i et socialt mellemværende i en form for gensidig anerkendelse, eller ved en ikke-anerkendende, 10

11 11 men passiv accept. Overskrides disse grænser, er der tales om en krænkelse, som både kan fornærme, ødelægge og lade hånt om andre; men som også kan være det første skridt i en genforhandling af, om nye grænser skal gøres gældende. Med Goffmans vokabular vil man kunne sige, at samhandlingsordenens færdselsregler udfordres. Interessant er det dog, hvor meget indsigelse man kan gøre mod de efterhåndende grænseløse grænser, der gør sig gældende i det mobiltelefone landskab. Sharing Som beskrevet er de unge på klubben altid situerede og lokaliserede, når de bruger mobiltelefonen. Ved anvendelsen skabes et midlertidigt personligt reservat, hvori der gøres territoriale fordringer. Som den naturligste ting i verden forglemmer de sig og privater den i det offentlige rum. Det får som vist betydning i den sociale kontekst, både for de inkluderede og de ekskluderede, der ikke har en kinamands chance for at se, høre og vide, hvor de andre er på vej hen. Et klip fra scene 1. Foran Sanne på bordet ligger hendes mobiltelefon synlig fremme. Men den ringer eller bipper ikke en eneste gang mens hun sidder der. Hun sidder alene midt mellem alle de andre. Er ikke i kontakt med noget, men objektet til at kunne komme det er parat. Sanne sidder isoleret, og er ej med i noget virtuelt netværk. Søren Langager benævner en pige som hende som dobbelt ensom (Langager 2006). Hun er både ensom det konkrete sted hun sidder, og ensom i det virtuelle rum. Ingen har hende koblet til et af de virtuelle netværk, som ellers fungerer som sværme, som kan kontaktes i en og samme besked. Sværme sidder og pludselig flytter de sig (insektsværme letter, mennesker går). De, der ikke er med i sværmen, ved ikke hvor sværmen går hen, hvorfor den forsvinder, endsige hvorfor de ikke skal med. Sværmen letter i hvert fald uden Sanne. Men har det ikke altid været sådan? Der i er for sig ikke noget nyt i, at nogen bliver ekskluderet og sidder alene tilbage. Forskellen er bl.a., at en del af eksklusionen ikke sker ansigt til ansigt ingen siger noget direkte men beskeder bipper ind på an række af de andres mobiltelefoner. Der skrives, siges, kommunikeres, og Sannes kommunikationsobjekt ligger stille: klar, parat, død! Derved er hendes forladthed dobbelt. Hun er uden for den virtuelle sociale bonding. Lad mig tilføje et andet element i denne form for præsenthed. Scene 4: Jeg sidder sammen med Petra og Aisha ved det lange bord i midten. Petra er optaget af at få fat i Marlene, som lige før var inde at vende på klubben. Nu er hun taget hjem; men Petra når hende med en sms. Petra proklamerer, at hun keder sig. Aisha foreslår, at de kan 11

12 12 lave noget sammen, men siger samtidig, at det også er ok, hvis Petra ikke gider. Petra svare ikke. Sidder og skriver, afventer svar og skriver igen. Aisha har ikke en mobiltelefon fremme. Jeg spørger hende, om hun har en, og hun siger: Både ja og nej. Jeg har en, men jeg bruger den ikke herhenne. Jeg spørger hvorfor. Aisha svarer: Fordi jeg hellere vil tale med folk rigtigt. Petra har nu ikke hørt fra Marlene i et par minutter. Mens hun venter, fortæller begge piger mig, hvilke former for elektrisk udstyr de har derhjemme. Aisha har egen computer, dvd, et digitalt fotografiapparat, tv på værelset. Petra har ikke noget af det; men hun har sin mobiltelefon, og det er det.. Hun afbryder sin sætning, da en ny sms bipper ind. Jeg spørger Aisha, om det tit er sådan, når dem hun er samme med sidder og sms er. Ja, det er det, og det er meget uhøfligt. Petra rejser sig. Marlene ønsker hun skal komme. Hun går, og vi sidder tilbage. Man kan benævne noget af det, der sker i denne situation som demonstrativ præsenthed. Petra kommunikerer sit nærvær, sit tilstedevær men ikke kun der, hvor hun fysisk befinder sig. Mens hun er lokaliseret et sted, er hun mere optaget af måske, at være på vej til et andet. Hun kommunikerer til sin veninde: Her er jeg, samtidig med at hun fortæller os, at vi altså er fór kedelige og derved sådan set allerede er en del af en forhåndenværende fortid. Mobiltelefonen muliggør, at hun kan koble sig til og fra alt efter hvilke meldinger og følelser, der rammer hende helt privat. Petra deler ikke displayet med os. Vi er koblet fra og kan ikke se og høre, hvad Petra og Marlene skriver. Vi kan gætte, men ellers sidder vi som statister i Petras jeg-er-på-vej-væk show, som udspilles i hovedet på os. Og Aishas markering af at det er uhøflig, stå ukommenteret hen. Denne konstante vi-er-på-vej-væk ses også i scene 2: En flok store drenge kommer ind i Caféen. Det regner uden for. Tavst scanner de rummet. Vender sig uden et ord og går ud i regnen igen. Straks de er kommet udenfor, tager to af dem deres mobiltelefoner op af lommerne. Ringer op. Alle står stille og afventer. Samtalerne afsluttes, og flokken går. De cruiser rundt. Ser om det sker noget. Hvis ikke, ser man kun ryggen af dem. Drengene har en anmassende pluralitet i deres kommen og gåen. De er konstant klar til at lette og sværme videre. Deres tilstedeværelse i det aktuelle rum holdes i et alternativitetspres altid er der kontingens. Lad mig knytte det, der er på færde sammen således: De skriver/samtaler, hvilket kan kaldes Sharing1, altså der hvor man vitterlig konverserer med en anden eller markerer sin væren parat. Her kan man måske sige, at man er i sit netværk eller sammen med sine venner i det sociale rum eller i et forbundet virtuelt rum. Man kan 12

13 13 være fysisk sammen, når man er på samme sted; men muligheden for at være sammen med andre (virtuelt) ændrer også den måde, man er tilstede og sammen med hinanden (fysisk). Måden at bruge ordet sammen forandres og får ny betydning på samme måde som ordet venner på Arto. Her er en ven ikke nødvendigvis én, man kender og holder af, men én som man har accepteret må stå på ens venneliste. De digitale kommunikationsformer omformer forholdet mellem sted og person, mellem privat og offentlig, men også mellem hverdagslige betegnelser som ven og at være sammen. For det andet er der omkring mobiltelefonerne masser af om-tale, som også kan kaldes Sharing2, altså der hvor man taler med tredjemand om den udveksling man har ført med en anden. Det ses bl.a. i scene 2: I det modsatte sofahjørne flyder tre drenge. De har hver sin mobil i hånden. Sidder og snakker og kigger specielt på den midterste drengs mobil. De driller ham med, at en pige hele tiden sms er ham. Her kan man sige at netværket deles - hvilket blot er en anden, potenseret måde at være i sit netværk på. For det tredje udvides den talendes territorium i kraft af sin fylden i det sociale rum. Her bevidner de der også er tilstede i rummet diverse samtaler, idet de ufrivilligt er med på 'en lytter', lad mig kalde det Medlytten. De talende er på én og samme tid offentlige, mens de privater den, hvilket kan lade sig gøre, idet de udvider deres personlige rum. Dette er Izmirs adfærd et eksempel på: Mehmet og Izmir spiller fodboldspil, som er placeret under den store fladskærm. Izmirs telefon ringer flere gange, og imens han taler venter Mehmet uden et ord. Mens de spiller ligger Izmirs mobil på kanten og fra den lyder der tyrkisk musik. Musikken blander sig med lydene fra Counterstrike, som kan ses/høres på den store fladskærm. Mehmet står reelt bare og venter, mens Izmir taler. Det er umuligt ikke at høre, hvad Izmir siger, så Mehmet er, som de øvrige i rummet, tvangsindlagt til at medlytte. Den måde drengene er sammen omkring fodboldspillet er hele tiden afbalanceret efter, om Izmir skal tale eller ikke-tale. Taler han ikke, afspiller hans mobiltelefon musik for fuld styrke. Izmir har gjort det fælles rum til sit. Han fylder det hele, privater det. Jeg vil også kunne sige at han hjemmer den, han mer-territorialiserer. Verbalformen at hjemme den eller der hjemmes er mine neologismer, som netop skal vise, hvordan vi har forskellige taktikker for at erobre rum (Winther 2006). Der er tale om taktikker, måder at bruge rum på, og ikke en permanent bemægtigelse af et sted. Man kan opøve taktikker til at kunne hjemme den forskellige steder, som ikke har noget med ens hjem at gøre. Man kan hjemme den, lade som om man er hjemme, gøre som derhjemme, agere hjemligt (Winther 2006:189). Når det drejer sig om at 13

14 14 hjemme den i forhold at kunne føle sig hjemme (enten derhjemme, men også på et hotelværelse, på rejse, eller i Klubben), så sætter man sine spor, domesticerer territoriet, og man kan derved føle sig hjemme. At tale om et mer-territorium er en tilføjelse til de- og reterritoruim. Her er der tale om noget ekstra. Mer-territorium nedbryder eller nyskaber ikke det, der før har været; men det lægges oveni. Der er tale om et bonustillæg. Jeg substantialiserer mer-territoriet og gør det til merterritorialisering, derved til en taktik frem for et rum. At hjemme den eller hjemning er mer-territorialiseringstaktikker, måder at fylde på. At fylde er en form for insisteren på, at man er tilstede. At man eksisterer. Derved viser man, at man er der. Fx når man rydder op og glemmer noget, eller sætter fotografier af familien på kontoret. At merterritorialisere er også en form for at bryde ind i både andre mennesker hverdag eller optagethed. Man bryder ind. Gør andet til sit, eller insisterer på ens egen tilstedeværelse i de andres liv. Post-kortet er et eksempel. Med dette lille postkort bryder man ind i den andens liv med et livstegn fra det fjerne. Her er jeg, og jeg har det godt!. Ude af rækkevidde, og alligevel tilstede. en og sms en er en andre kommunikationsformer, som muliggør, at vi griber ind i hinandens liv og eksistens, ind i hinandens rum. Mailen og sms en er mer-territorialisering. Man mailer/sms er er du hjemme?, man banker i bogstaveligste forstand på, bryder ind i modtagerens tankerække og bliver derved en del af stemningen, som den anden kan blive rørt af. Via mailen og sms en bliver vi en del af hinandens intimitet, vi griber vi ind i hinanden, ind i hinandens privathed (Winther 2006:195). At private den Scene 5: Udenfor i solen sidder Sally klistret til sin mobiltelefon. Hun har en hættetrøje på og hætten går langt ned over hovedet og øjnene på hende. Det eneste jeg kan se, er en ranglet pige i sort tøj, foroverbøjet over sit display - ventende. Jeg spørger hende, hvad hun laver, og hun siger, at hun venter på, at hendes kæreste skal skrive. Hun må ikke se ham tirsdag og torsdag for hans mor, som synes de er for meget sammen. Nu er det eneste vigtige at høre fra ham. Hun er meget utilfreds med det hele, men meget glad for at hun kan sms e med ham. Et par dage efter sidder hun ved bordet i midten af Caféen. En kammerat sidder ved siden af. Sally kigger intenst på sin mobil. Venter på sms fra sin kæreste. Hun bander igen over kærestens mor, som forpester verden for dem, men mobilen redder dem. Hun og kæresten snakker meget lidt sammen i mobil, det er for dyrt; men de sms er. Hun viser mig displayet, 14

15 15 hvor jeg kan se at hun på to måneder har fået sms er, og sendt cirka lige så mange af sted. Jeg spørger kammeraten, der har siddet ved siden af uden at sige noget, hvordan hun bruger sin mobiltelefon. Hun fortæller, at hun ikke bruger den ret meget. Hun ringer mest hjem til sin mor, og siden hun fik den i januar 2006 (for otte måneder siden), har hun i alt fået og sendt ca. 200 sms er. Sally griner. Om Sallys grin er på ingen måde hånligt, mere overbærende eller forundret over kammeraten. Sally er optaget af sin egen verden og ikke mindst af sin kæreste. Hun er et eksempel på én, der både laver en zone af personligt rum omkring sig, men som samtidig iscenesætter sin sms en ganske demonstrativt. Hendes sms giver prestige, og hun viser gerne sit display frem, så man kan se at det ikke er løgn. Det private fungere, som en distinktionsmarkør over for de andre i det offentlige. At private den, en måde at være privat midt i det offentlige rum. Det er en måde at lade sit eget territorium flyde ud. Det kan foregå på flere måder. For det første kan man være fysisk tilstede midt i et fælles socialt rum, samtidig med at ens egoistiske reservat omslutter én. Derved går man privat midt i det offentlige rum, lukker af, omslutter sig og etablerer et hylster omkring sig (både som selvbeskyttelse men også som ekstra fylden i rummet). For det andet kan privathed også være at udstille det private (enten private tanker eller private rum) via offentligt tilgængelige medier 7. Ifølge Politikens Filosofi leksikon betyder privat: at berøve. 1. noget bæreren el. subjektet har privilegeret adgang til. 2. noget, som andre kun kan få adgang til, idet subj fortæller det. 3. noget som ikke kan kommunikeres til andre. Man kan blive berøvet og berøve andre. Den der berøves, krænkes. Den, der berøver, krænker. Man kan få berøvet sit habengut, sit jordiske gods. Men også sin krop og sine territorier. Modsat kan man berøve andre deres mulighed for privathed. Ikke ved at berøve dem det de har, men ved at eksponere og performe sin egen og derved opløse grænsen for eller skabe et usikkerhedsfelt for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Vi hævder i projektet Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur, at intimitet i dette felt altid er en performet intimitet eller en medialiseret intimitet følelserne er performede, bekendelsen er performativ. Den private historie er iscenesat med henblik på at fungere i det offentlige rum den er privat og offentlig på én gang, en privat-offentlig form der også peger tilbage på de felter, den handler om og på, at dette usikkerhedsfelt altid også har været felt for magtkamp; for opløsningen af grænser skaber også nye grænser. (Anne Jerslev: i 15

16 16 indledningen til konferencen Medialiseringen af det private afholdt på Københavns Universitet d ). Spørgsmålet er, om den private historie, når den fortælles i en mobiltelefon, er iscenesat og performet med henblik på at fungere i det offentlige rum eller om den bare er privat. Goffmans brugte i The presentation of the Self in Everyday Life (1959) dramaturgien som analytisk metafor for den menneskelige samhandling i hverdagslivet. Goffmans påstand var ikke, at livet er en scene, og at vi er skuespillere; men at mennesket består af forskellige selver, som præsenteres gennem socaile handlinger (Hviid Jacobsen et al 2002: 91). Når vi er i en given social sammenhæng, ønsker vi at gøre et bestemt indtryk, og vi forsøger at kontrollere de indtryk, andre får af os. Goffman opererede bl.a. med begreberne front- & backstage. Der var tale om en adskillelse mellem den synlige, offentlige scene frontstagen, og et mere skjult og privat bagrum eller en backstage. De fungerer begge som scener og sociale rum med samhandlingsordener, med forskellige koder for hvad der kan siges og gøres. Goffmans mikrostudier viser, at der var knyttet visse koder til det offentlige og andre til og i private. I dag virker det, som om denne distinktion er faldet væk. Ikke således, at der ikke fortsat eksisterer private og offentlige rum; men som tidligere beskrevet er mange (skamløst) tilstede i det offentlige rum, som var det en backstage up front. De rykker ikke ind bagved, men sidder højt og taler midt i det offentlige felt. Det private udfoldes ikke i privaten, bag en lukket dør; men kollegaer, venner eller familie omtales højlydt i diverse offentligt rum. Plien er fraværende, eller også er der noget andet på færde der slet ikke handler om pli. Det virker, som om mange opfatter, at de ikke taler i et offentligt rum; men at rummet er blevet en del af deres situationelle territorium. At få pladsen i toget (båsen ville Goffman sige), betyder mere end at man blot har en siddeplads. Pladsen giver én carte blanche til at fylde til at merterritorialisere, og til at gøre rummet omkring sig til ens eget, også selv om det kun er for en stund. Derfor begrænser man ikke sin private tale, hverken i sin mobil eller sammen med dem, man evt. rejser med. Man er i sit rum og taler, som var man backstage. Man gør sig ikke bekymringer om at være hverken reserveret, høfligt ja, privat, eller indtænke de andres fordring om at kunne være fri for medlytten til ens privathed. Et andet eksempel på hvordan et offentligt rum gøres til et privat, stammer fra en begivenhed i Netto: To kvinder står skulder ved skulder og leder efter en varer. Der er ikke andre i deres nærhed. Den ene siger pludselig: Jeg kan kun finde den i str. 37. Den anden svarer: Jeg har da fundet en i str. 40. Hun tager for givet, at 16

17 17 udsagnet om str. 37 er rettet til hende, og bliver noget forbavset, da hun ser den andens ansigt. Den første kvinde ser direkte forurettet ud over at blive talt til. Hun talter i mobiltelefon og hendes tale er rettet til en anden langt derfra. Hun opfatter Netto som sin verden, sit midlertidige personlige rum, og ænser ikke den anden. Der er to former for spil: For det første en domesticering af det offentlige rum (hvor man agerer og taler, som var rummet ens private), for det andet den performede medialiserede intimitet i det offentlige rum. Diverse bekendelser er performeret og de omkringsiddende er tilskuere. De, der performer ved udmærket godt, at rummet ikke er deres, at det ikke er et privat rum; men det er en uformel scene, hvorpå man kan udspille og italesætte sit helt eget show, oven i købet med tvangsindlagte tilskuere, der ufrivilligt er medlyttere. Der ikke tale om mere eller mindre skæve eksistenser, men om tilsyneladende almindelige mennesker. De to nævnte former drejer sig om at tale: I mobiltelefon i det offentlige rum, eller blot tale såre privat begge dele uden at tage hensyn til de andre der er i rummet, eller hensyn til dem man taler med eller om. Ved siden af disse lydlige fordringer på territorier muliggør sms en, både at man som tidligere beskrevet kan gå privat, men også at man kan være sammen med dem man udgrænser (jf. scenen om Sanne). Det er en smal sag, at sms e om hende der sidder lige over for en, eller hende der sidder en række længere fremme i skolen. Hvis sms en ikke sendes til hende, opdager hun ikke, at hun er genstand for de andres Sharing2 (mobning, chikane). Reelt kan nogle sidde og være intimt sammen om at skrive sammen om en anden eller nogle andre - og på den måde dele de andre, eller gøre de andre til samtalegenstande - uden at den anden eller de andre, der måske blot befinder sig få meter væk, opdager det. Man kan ekskludere på en ikke transparent måde. Modsat kan man ganske hurtig ved hjælp af klynge sms ere (sms ere som sendes til mange i et hug) blive til en offentlig genstand. Billeder, videoer eller bare en sms kan florere i det virtuelle rum, og man ikke en chance for at stoppe det. Scene 6: Josefine, Petra og Christina plager mig til at bage banankage sammen med dem. Der er købt ind til bagning; men den voksne der skulle have bagt, er der ikke. Jeg siger, at det må jeg ikke, men de spørger en af de andre pædagoger, og han siger ok for det. Vi går i køkkenet og bager. Mens kagen er i ovnen, står pigerne i køkkenet og viser hinanden videoer på to af mobiltelefonerne. Det er små film fra skolen. De griner over en af de andre, der ser tåbelig ud. Peter kommer ud til dem. Han har en fræk video på sin mobiltelefon, og alle griner. Kagen skal have lang tid, og pigerne går fra køkkenet og ind i caféen og ligger hen over et bord og snakker om en besked 17

18 18 en af dem er ved at skrive. Griner. Skriveriet er fællespunktet. Mobiltelefonien kan både opleves som en intimisering og en intimidering. Der sker en intimisering, altså en åbning til det fortrolige, personlige og nære. Men når det nære og personlige krænges ud, vises frem og kommer til at leve sit eget liv i det virtuelle, kan det slå over i intimisering, altså noget som skræmmer og indgyder frygt (fra latin intimidare skræmme, af in + timidus bange). Grænserne for, hvem man kan omtale, snakke om og share, og hvor man gør det henne, har flyttet sig; men det betyder ikke, at det private og det offentlige er suspenderet, derimod skaber opløsningen af grænser nye grænser. Tæt på og altid tændt Et sidste element jeg vil fokusere på, er den evige nærkontakt med objektets betydning for etablering af privathed. I midten af 1960 erne beskrev Edward T. Hall hvordan vores kommunikations- og interaktionsformer er kulturelt funderet og indskrevet i grundlæggende perceptuelle mønstre. Han beskrev de proksemiske mønstre (afstandszoner som vi opererer indenfor i vores omgang med og kommunikationen med andre mennesker). Hall interesserede sig for afstanden mellem mennesker lige som Goffmans interesse var ansigt-til-ansigt relationen. Men den digitale og mobile kommunikation forskyder fokus. Selvfølgelig har man kunnet telefonere siden 1880 erne; men i dag fylder mobiltelefonien så meget, at forholdet til ens mobiltelefon er blevet prægnant. Man er konstant i intimkontakt med genstanden. I klubben ser de hele tiden på deres display. Har ansigtet i en intim afstand af mobiltelefonen (ifølge Hall er den intime afstand cm.). De er vævet sammen med genstanden, øjnene er fæstnet, tommelfingeren arbejder hurtigt. Tommelfingeren har overtaget fuck fingerens position som dén uundværlige finger. Det er den, der gør arbejdet; man taler sågar om tomb tribes. Displayet kan både vise skrift, tal, film, spil og billeder. Billede funktionen (MMS (multimedia messaging service)) betyder, at de i en vis forstand kan sidde ansigt-til-ansigt med dem der taler med, hvis de altså taler. Som skrevet så sms er de mere. Ubevidst tjekker de hele tiden displayet: Er der kommet en besked, de ikke har hørt? Hvad er klokken? Armen, hånden og tommelfingeren er i en næsten konstant bevægelse. To scener fra Klubben viser forskellige måder at være i tæt kontakt med mobiltelefonen. Scene 7: Petra spiller bob. Hun veksler mellem at have mobiltelefonen og bob-køen i hånden. Hver gang hendes modstander skal skyde, skriver hun sms er til en af sine veninder. Spillet går i 18

19 19 stå. Scene 8: Fest fredag aften. Samuel og Japper - to ca. 13 årige drenge - går ud og ind af lokalet. I den ene hånd har de hver en sodavand, i den anden deres mobiltelefoner. Den ene hånd fører med meget små intervaller colaen til munden, den anden hånd drejer hele tiden mobilen i en sådan afstand, at de kan se displayet. I løbet af aftenen udskiftes colaen et par gange med en toast (colaen bliver forvist til en baglomme), hvorimod mobiltelefonen ikke skifter placering. I disse scener er mobiltelefonen up-front. Japper og Samuel har dem som en selvfølgelig gevækst, en vane. På grund af bob-køen kan Petra ikke have telefonen i hånden, men er nødt til at konsultere den med få minutters mellemrum. Det virker, som om at hendes sms aktivitet kommer ind imellem hende og bobmodstanderen, idet hun ikke kan koncentrere sig om spillet. Spørger man de unge om, hvornår mobiltelefonen er tændt er svaret: Altid. Scene 9: Jeg sidder udenfor på en bænk i solskinnet. Observerer drengenes fodboldspil i buret lidt derfra. Efter godt 10 minutter skal de små fra juniorklubben (de årige) have banen og hele flokken kommer over til Caféen. Ali kommer og sætter sig ved siden af mig. Han fortæller, at hans mobil blev hugget for 2 måneder siden, men han skal have en ny. Han mangler den meget. Normalt er den ALTID tændt. Jeg spørger ham om det også er tændt når han sover, spiser og i skolen, hvortil han svarer: Også der. Jeg siger, at jeg nogle gange synes det er træls at blive forstyrret når min mobiltelefon ringer, hvilket han er helt enig i. Rigtig træls; men man slukker ikke. Sådan er det bare. Jeg siger, at jeg har lagt mærke til at der ikke er nogen mobiltelefoner fremme, når de spiller Counterstrike. Ali siger, at han aldrig har sin tændt når han spiller (og det gør han ret meget). Den forstyrrer, og så kan han ikke spille. Men hvad så, når I spiller fodbold, spørger jeg. Ali svarer: Nix. Der er de også slukkede. Man kan ikke. Jeg spørger: Men i skolen går det, og når du spiser?. Ja griner Ali. Altid og aldrig kan godt forenes i Ali s univers. Hans mobiltelefon er altid tændt, men da han spiller Counterstrike i timevis, hvor den aldrig er tændt må den reelt være slukket ind imellem. Spiller han ikke Counterstrike, spiller han fodbold, og der er den også slukket (på nær hos den der er dommer, og som bruger telefonens stoppeur). Så reelt er der timer hver dag, hvor han ikke er tilgængelig; men i hans bevidsthed er han det altid. Måske kan det skyldes sms-funktionen. Hvis telefonen har været slukket popper de indkomne sms ere straks op, når telefonen tændes. På den måde minimeres a-synkroniteten og tillader ham et minimalt fravær. Tankevækkende er det, hvornår de 19

20 20 vælger at slukke. På Klubben slukkes mobiltelefonen, når man er spiller Counterstrike og fodbold. Aldrig når der spises eller snakkes. Fodbolden kræver en fysik aktivitet, fart og præcision, hvilket ikke er muligt med en mobiltelefon i hånden. Og reelt kan de ikke besvare opkald, mens de spiller, og tabe vil man ikke. Counterstrike kræver total koncentration. Man sidder med høre-bøffer på i hver sin box, og begge hænder er fuldt optaget af at positionere sig, skyde og dræbe. Hvorimod spisning og snakning åbenbart altid kan afbrydes. Og bliver det selv om en som Ali synes det er rigtig træls. Men ikke så træls, at han vil slukke. I klubkonteksten er Aisha ene om eksplicit at omtale de evige afbrydelser som uhøflige. Jeg spurgte mange af dem, hvordan de gør i skolen. Om den er slukket, om skolen hører med til aldrig eller altid. Jeg lavede et gruppeinterview med 6 af drengene på ca. 13 år. De har alle mobiltelefoner. Scene 10: Drengene sidder omkring et bord bagerst i Caféen. De fortæller mig, at de sms er mest, da det er gratis, og de sms er meget. Flere hundrede om dagen, og tit går det i ring med nogle få, hvor beskederne så kører frem og tilbage mange gange. Det er deres forældre, der betaler. De synes, det er fedt, at have en smart model; men det vigtigst er at have en. Mehmet siger, han sagtens kan forestille sig, at være uden telefon i en 1 uge. Han siger: Så lader man da bare være. De andre griner og siger, at det er løgn. Jeg spørger dem, om de må have den tændt i skolen, og det må de ikke. Men det har de altid! De viser mig begejstret en række tyrker tricks, som er de tricks de benytter for at narre lærerne, så de ikke opdager, at de sms er. I timerne skal de tage kasketten af, og et af de mest brugte tricks er, at lægger deres kasket på bordet foran sig, og inden i den stille mobiltelefonen så de kan se displayet. Herved kan de se de indkomne sms ere, og selv skrive. Det andet trick er at stille skolebogen på højkant, så det ser ud som om de læser, blikket er rette mod bogen, men lige foran teksten er mobiltelefonen, som blikket jo er rettet mod. De hører nogenlunde efter hvad læreren sige; men mest for at sikre sig, at han ikke opdager, at de er i gang med at skrive eller få (lydløse) beskeder. Lærerne er dumme, de opdager ikke noget. og hvis de gør, har det ingen konsekvenser siger Mehmet. Mohammed siger, at det er modsat på den muslimske skole, hvor de får et par på kassen. Nu kan det måske lyde som om, at de alle, hele tiden, sidder hver for sig begravet i hvert sit display. Sådan forholder det sig dog ikke. En anden scene fra en hverdag tydeliggør flertydighederne: I dag er der godt pakket i Klubben og tonen er rå. En flok tyrkiske drenge spiller fodboldspil der er der ingen mobiltelefoner fremme. Lidt 20

Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende

Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende Ida Wentzel Winther Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende om unges mobiltelefoni At have en mobiltelefon er blevet hver mands eje. Der kommunikeres som aldrig før, alle steder og hele tiden.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. 1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder. 1 KLASSEN -DAG 1 Tobias sidder med sin computer på sin plads. Pludselig kan han høre døren gå op, og kigger straks op for at se hvem der træder ind i klassen. Det er Astrid. Han smiler for sig selv og

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?

DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder? DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

UNGE OG SOCIALE MEDIER

UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGES LIV PÅ NETTET De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden internet og mobiltelefon. De skelner ikke mellem deres online-liv og det virkelige liv - det er ofte det samme.

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Søndag seksagesima 2015 Hurup Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Mek. Anna Brynskov (& Vanja Holmaa)

Mek. Anna Brynskov (& Vanja Holmaa) Mek af Anna Brynskov (& Vanja Holmaa) SCENE 1. EXT. UNDER RINGGADEBROEN, EFTERMIDDAG (17) er ude med sine to venner (16) og (18). står med en graffitidåse i hånden til højre for de to andre og sprayer

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Indledning De digitale medier og redskaber vokser frem i samfundets udvikling, og har ligeledes også fundet vej ind i børnenes kultur. I høj grad er de digitale redskaber

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien Screenplay PROSAISK FORLØSNING INTRO SCENE - VEJ - SKUMRING WILLIAM(16) løber. Meget hurtigt. Man kan høre hans puls og vejrtrækning. William kigger sig bag skulderen, og nogle råber hans navn efter ham.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING Katrine rækker hånden op i dansktimen og får ordet. De andre i klassen vender øjne til hinanden og sukker højlydt. Nu igen er der en der siger, de andre griner. Katrine går tit rundt for sig selv i frikvartererne.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre?

Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Navn: Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Dato: Kapitel 8: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Når du opfører dig som en Mig mig mig-person, gør du det, du selv vil, uden at tænke

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Velkommen til Sølager HUSORDEN. Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten

Velkommen til Sølager HUSORDEN. Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten Velkommen til Sølager HUSORDEN Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten På Sølager bor du ikke alene, derfor er der en husorden, der gør det nemmere at bo mange sammen. Medarbejderne

Læs mere