Landmandsuddannelse duer ikke til økologer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landmandsuddannelse duer ikke til økologer"

Transkript

1 UD MED FREMMED FRUGT 4 KRYDSNINGER HOLDER HVAD DE LOVER 16 MEJERIERNE VIL SYDPÅ 5-6 ØKOLOGI&ERHVERV 24. SEPTEMBER 2010 NR ÅRGANG Græsset er grønnere, end du tror TEMA SIDE Landmandsuddannelse duer ikke til økologer GODE GAMLE GENER 14 GRØNNE KØB PÅ NETTET 8-9 UDDANNELSE: Den økologiske landbrugsskole på Kalø vil have en ny uddannelse til økologiske landmænd. Den nuværende duer ikke Umiddelbart efter, at første hold har gennemført uddannelsen efter den nyeste bekendtgørelse, er Kalø Økologisk Landbrugsskole gået i gang med at få lavet uddannelsen om. Den passer ikke til at uddanne økologiske landmænd. - Den uddannelse, vi skal tilbyde efter den gældende bekendtgørelse, sigter i stort omfang på at uddanne specialister. Nogle bliver skrappe i stald, andre i mark. Og det er et problem for det økologiske landbrug, siger forstander Helge Bülow, Kalø Økologisk Landbrugsskole. - Økologiske landmænd kan ikke på den måde være specialister, fordi økologisk drift stiller øgede krav til helhedsforståelsen af bedriften. Samspillet mellem mark og stald kræver en større koordinering, fordi den økologiske landmand har færre virkemidler. Han bruger ikke handelsgødning og kemiske sprøjtemidler. Samspillet er afgørende - Den nuværende bekendtgørelse for landbrugsuddannelsen lægger ikke vægt på samspillet mellem de interne wwwil du opdateres hver uge - helt gratis På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement. Nyhedsbrevet er også vejen til tovejskommunikation. Det hedder ØKOLOGI & ERHVERV PANELET. Her vil vi spørge læserne, når væsentlige spørgsmål er til diskussion, og du får nem adgang til at give din mening til kende. Bestil nyhedsbrevet på Tast følgende kode: CLQM V95, og udfyld tilmeldingsformularen produktioner på en landbrugsbedrift, og derfor er der behov for en anden uddannelse til økologisk landmand, siger Helge Bülow, der mener, at man, for at blive en god økolog, skal kunne kombinere viden om jord og dyr samt forstå sammenhængene mellem disse. Ydermere er der behov for at målrette den økologiske landbrugsuddannelse på de mekanismer og sammenhænge, der gør sig gældende inden for økologien og som er mindre afgørende i det konventionelle landbrug. Væsentlige forskelle - Der er mange af de landmænd, der gennem tiden har lagt om fra konventionel til økologisk produktion, som kan bekræfte, at økologisk drift på en række områder adskiller sig væsentligt fra konventionel drift, siger han. - Hvis vi skal uddanne dygtige økologiske landmænd, kræver det en helt anden uddannelse end den nuværende. Helge Bülow er nu gået i gang med at få ændret uddannelsen. Foreløbig har han fået støtte fra Landbrug & Fødevarers økologisektion og snakker nu med Økologisk Landsforening for også at hente opbakning her. - Det er nødvendigt, at de økologiske landmænd bakker op. Ellers kommer vi ingen vegne, siger han. sb@okologi.dk

2 Tid til en ny landbrugsuddannelse Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening ØKOLOGI&ERHVERV ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj ISSN Tlf Mail: ØKOLOGI & ERHVERV koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 798 kr (incl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk ISSN MENNESKER & MENINGER Udgiver: Økologisk Landsforening Tryk: Trykcentralen Oplag: eks. 23 udgivelser årligt ØKOLOGI&ERHVERV Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser Arne Bjerre redigerende ab@okologi.dk Jakob Brandt journalist jb@okologi.dk Karen Munk Nielsen journalist kmn@okologi. dk : Et nej til GMO på danske marker er en fordel for hele fødevaresektoren Steffen Borch ansvarshavende sb@okologi.dk Økologisk landbrug bygger på en høj grad af viden om jord, planter og dyr og deres forudsætninger for hinanden, samt hvordan de påvirker hinanden. Den helhedsforståelse af bedriften er grundlæggende for succesen på et økologisk landbrug og burde således være en helt naturlig del af udannelsen til økologisk landmand. Det er den bare ikke. Landbrugsuddannelsen sigter i dag efter at uddanne specialister på forskellige niveauer i dansk landbrug, og det betyder, at den detaljerede kobling mellem mark og husdyr nemt går tabt. Tyngden i planteundervisningen ligger på de første skoleophold, af hensyn til afstigningsmulighederne i uddannelsen, som gør det muligt for eleverne at afslutte som landbrugsassistenter efter første hovedforløb. Det betyder samtidig, at samspillet og dybden mellem mark og husdyr også savnes på de efterfølgende skolemoduler. Samtidig er linjevalget på andet hovedforløb problematisk, da valget af husdyr som speciale betyder et stærkt fravalg af planteproduktion. Sagt & Skrevet Genmodificerede afgrøder (GMO) vinder frem på globalt plan, og vejen er banet for, at de kan dukke op på danske marker. Indtil videre dyrkes der ikke GMO til kommercielt brug i Danmark, og det vil være en stor fordel for landet, hvis landbrug, virksomheder og politikere kan blive enige om af fastholde den situation. Når danske landmænd er oppe mod arbejdslønninger og rammevilkår gældende i f.eks. Sydamerika og Asien, så er der ikke udsigt til rentable priser for en dansk produktion af GM-afgrøder. Derimod er Europa den del af verden, hvor der produceres færrest GM-afgrøder. Det giver unikke muligheder for danske landmænd for at dyrke GMO-frie marker - og levere til et højværdi-marked, nemlig den voksende andel af forbrugerne verden over, som ikke vil have GMO. Danmark kan styrke sin eksportprofil som et ansvarligt land med GMO-fri markdrift. En mulighed, som forsvinder for altid, hvis der først dyrkes GMO på danske marker. Når de modificerede gener først er sluppet løs, kan det ikke gøres om. Danmarks beliggenhed giver helt særlige muligheder for at få særstatus som verdens førende producent af GMO-fri højværdiafgrøder, såsæd og fødevarer. En mulighed, som Folketinget og landbruget kan sige ja til ved et nej til GMO på danske marker. Danmark er det land i verden, hvor forbrugerne køber allermest økologisk. Økologi er samtidig den eneste sektor inden for landbruget, der har haft vækst gennem finanskrisen både på hjemme- og eksportmarkedet. Erfaringer fra lande med kommerciel dyrkning af GMO viser, at spredningen af det modificerede plantemateriale er umulig at kontrollere. Da GMO er forbudt i økologi, vil det ødelægge økologien i Danmark og dermed fjerne et åbenlyst vækstpotentiale for nuværende og kommende økologer og dermed hele dansk landbrug. Jeg har umådeligt svært ved at se et argument for, at Danmark og dansk landbrug skulle udelukke sig selv fra en åbenlys vækstmulighed ved at begynde at dyrke GM-afgrøder, som vi ikke kan leve af. Økologisk landmand Anders Lund, Hovvejen 16, Bræstrup Da det er et erklæret mål fra regeringens side at fordoble det økologisk dyrkede areal over de næste ti år, er man nødt til at kigge på sammensætningen af landbrugsuddannelsen for at sikre, at der også er nogle kompetente, økologiske landmænd til at drive de mange økologiske landbrug. At tro, at de kommer af sig selv fra en uddannelse, som ikke dækker de mest grundlæggende principper i økologisk landbrug, vil være at stikke sig selv blår i øjnene. Vi har en enkelt økologisk landbrugsskole i Danmark, som gør hvad den kan for at afhjælpe problemet med den manglende helhedsforståelse i uddannelsens bekendtgørelse, men alle de økologiske landmænd, som om ti år skal drive 15 procent af dansk landbrug, kan ikke alle sammen komme fra Kalø. Kalø har ligesom de andre skoler med et mindre økologisk fokus brug for redskaber til at uddanne dygtige økologer. En ny bekendtgørelse for landbrugsuddannelsen med markant større fokus på sammenhængen mellem mark og husdyr er ganske enkelt påkrævet. Man kan i sit stille sind måske endda håbe på, at det også vil resultere i dygtigere konventionelle landmænd med en større helhedsforståelse af økosystemet, som tro det eller ej også er grundlaget for deres produktion. Mad spiller en stor rolle for vores velbefindende. Jeg abonnerer på økologisk frugt og grønt fra Aarstiderne. Og når jeg køber ind, skal det være kvalitet og ordentlige råvarer. Så jeg holder mig til årstidens frugt og grønt. Nu er der danske hindbær, så det skal jeg have. Men jordbærrene er udenlandske, så det køber jeg ikke. Læst & Hørt Jeg kan godt lide at vide, hvilke sorter jeg køber, når jeg køber frugt og grønt. Ritt Bjerregaard i BT Økologisk mad indeholder langt flere næringsstoffer og mætter meget bedre, men folk piver op om, at de ikke har råd til at købe økologisk. Det har de. Men det kræver, at man laver maden fra bunden, og at man har lært at lave mad. Hvis man laver maden af råvarer som kål, kartofler, bønner, grøntsager og billige kødudskæringer, så koster det forbløffende lidt. Overvægt er et klasseproblem. De såkaldt ressourcesvage er for tykke, og andre er for tynde, fordi de lever af angstmad. Det er især kvinder, der er ofre for angstbølgen. De skal have en familie op at stå, samtidig med at de bliver ældre. De er bange for ikke at være stramme og lækre nok eller for at blive syge eller for ikke at være kloge nok. Men livet er ikke en diæt. Mad skal være båret af glæde, ikke af angst. Camilla Munk Plum i Søndagsavisen Det er vel en erkendelse af, at jeg gerne vil ud til den almindelige forbruger og gøre økologi mangfoldig. Det skal helst ikke være sådan, at man skal gå ind i en specialbutik for at finde min kylling. Mange forbrugere er tiltrukket af de små enheder, men det er de store størrelser, der bærer igennem, forklarer han. Kyllinger i køledisken Førhen havde jeg faktisk selv svært ved at se mine kyllinger ligge i køledisken i et lavprisvarehus. Men hvorfor skal alle ikke have muligheden for at spise økologisk. Og fred være med hvis nogen vil spise mine kyllinger som færdigretter. Landmand Morten Hansen i Fyens Stiftstidende 2 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

3 Læs i næste nr: Suverænt æbleklima Danmark fremhæves gang på gang for at have et suverænt godt klima til frugtavl, men hvordan går det egentlig med at dyrke og sælge økologiske æbler og pærer? I disse uger plukkes der på livet løs i plantagerne. Tag med, når Økologi & Erhverv tager pulsen på den økologiske nicheproduktion. Frø af hamp har høj kvalitet Olien er suveræn, og presseresten indeholder de efterspurgte aminosyrer, som er en mangelvare i foderet til økologiske høns ikke mindst når foderet i 2012 skal være 100 procent økologisk. Økologisk planteavler Jesper Juul Jeppesen, Funder, lægger i år mark til et forsøg med dyrkning af oliehamp. Økologi & Erhverv var med, da en lille dedikeret skare af konsulenter og landmænd beså de frøbugnende hampeplanter. AKTUELT Økologerne efterlyser en mere offensiv politik GRØN VÆKST: Det faktum, at den aktuelle omlægningshastighed ligger langt under ambitionsniveauet i Grøn Vækst, får ikke fødevareminister Henrik Høegh til at overveje at nedjustere ambitionsniveauet Af Jakob Brandt Siden nye tal fra Økologistøttekontoret viste, at omlægningen til økologi halter langt efter ambitionsniveauet i Grøn Vækst, har regeringen været skydeskive for en del kritik. Det er ifølge fødevareminister Henrik Høegh (V) helt uberettiget. Selv om mange indikatorer p.t. peger i den forkerte retning, fastholder han, at målet ligger fast, men efter hans vurdering er det ikke fair at klandre politikerne for, at landbruget ikke har udnyttet hele det beløb, der er afsat til omlægning. På det nuværende grundlag ønsker han ikke at pege på, hvilke oplagte muligheder forligspartierne har for at bidrage til at speede omlægningen op. - Jeg vil ikke lægge mig fast på noget. Det vil være at underkende de mennesker, som sidder og arbejder seriøst med den kommende handleplan, gentager Henrik Høegh sit svar til flere andre medier. Den plan bliver offentliggjort i løbet af et par måneder, og ministeren ser stadig fortrøstningsfuldt på muligheden for at nå en fordobling af arealet i Skulle det vise sig, at det på et tidspunkt bliver aktuelt at justere på målsætningen eller midlerne til at nå den, skal det ske i lyset af de konkrete barrierer, som bliver belyst i handleplanen, og det bliver i givet fald et anliggende for forligspartierne bag Grøn Vækst, oplyser ministeren. Grænseløs støtte - I stedet for at kritisere, at vi ikke når målet i år, skulle kritikerne hellere glæde sig over, at vi har afsat penge til at omlægge dobbelt så meget, som der er søgt om. Han medgiver samtidig, at det kan se ud til, at en del af støtten til markedsrettede initiativer primært kommer udenlandske økologer til gode. Det hænger sammen med, at mange af de nye økologiske fødevarer, som lander på køkkenbordene i de danske hjem, er importvarer. Men i en globaliseret verden er det efter hans vurdering ikke politikernes opgave at blande sig i, hvor dagligvarekæderne går på indkøb. Henrik Høgh lover derimod, at de ubrugte midler til omlægning i år vil blive brugt til at fjerne nogle af de barrierer, som især rammer de hjemlige producenter. Usmart politik I Økologisk Landsforening glæder direktør Paul Holmbeck sig over, at der trods alt er kommet næsten hektar nye økologiske arealer. Også han mener fortsat, at det er realistisk at nå målet om en fordobling af arealet, men det kræver en mere offensiv politik. - Når fødevareministeren ønsker, at det økologiske areal skal fordobles, så skal han gå forrest og sørge for at det offentlige køber økologisk. Det hænger ikke sammen, at man bekæmper miljøproblemer med den ene hånd og køber fødevarer, der bidrager til miljøproblemer med den anden. Det er ikke smart, siger Paul Holmbeck til Altinget. Langt fra målet For at nå en fordobling af det økologiske areal i 2020, er der behov for en årlig gennemsnitlig nettoomlægning på ha. I år er der kun søgt om omlægningsstøtte til 9446 ha mod året før. En tilbagegang på næsten 30 pct. Fødevareministeriets bedste skøn på nettotilgangen i år hedder stadig ha, og for at indhente efterslæbet fra i år, skal der fremover omlægges knap ha årligt frem til Kyllinger skal give overskud næste år FJERKRÆ: De økologiske slagtninger af kyllinger og ænder fortsætter uændret hos Rose Poultry under de nye finske ejere Rose Poultry har endnu ikke tjent penge på den økologiske kylling, men det går den rigtige vej, og de kommende finske ejere har tilsyneladende ingen planer om at knække halsen på den økologiske produktion. Siden det kom frem, at den gældsplagede danske koncern bliver overtaget af fødevarekoncernen HK Scan fra Finland, er de danske fjerkræproducenter blevet forsikret om, at overtagelsen ikke umiddelbart får konsekvenser for produktionen i Danmark, hvor alle indgåede aftaler bliver overholdt. Under alle omstændigheder sker der ikke noget, før konkurrencemyndighederne har godkendt købet. Når det er sket, er der dog næppe tvivl om, at de nye ejere vil gå nyerhvervelsen efter i sømmene. I den forbindelse kan det ikke udelukkes, at den stadig urentable økologiske fjerkræproduktion falder i øjnene. Finske løfter Projektleder hos Rose Poultry, Flemming H. Sørensen frygter dog ikke, at de nye ejerforhold får negative konsekvenser for de økologiske fjerkræproducenter. - Vi har kun hørt, at produktionen skal fortsætte, og at de nye ejere er glade for vores specialprodukter og herunder også de økologiske kyllinger og ænder, siger han. Efter Flemming H. Sørensens vurdering rokker den finske overtagelse dog ikke ved, at de økologiske fjerkræ i løbet af 2011 under alle omstændigheder skal udvikle sig til en overskudsgivende forretning, hvis den skal blive på vingerne. - Ellers bruger vi for mange ressourcer på det. Sorte fjersække - I øjeblikket ligger udnyttelsesprocenten på 50 (salget på hjemmemarkedet, red), og den skal op på 70, vurderer Flemming H. Sørensen. En del fjerkræ bliver dømt til eksport, alene fordi de enten er for store eller for små. I modsætning til de konventionelle kyllinger skæmmes en del øko-kyllinger desuden af sorte fjersække. Også de kyllinger ender i udlandet, hvor priserne er langt lavere. - Vi er i øjeblikket ved at lave forsøg, som skal vise, om problemerne stammer fra foderet, men man kan ikke se, om der er noget galt, før fjererne er fjernet, siger Flemming H. Sørensen. Nye udskæringer Importerede ungarske kyllinger fra Gråsten Fjerkræ, som sælges for ca. 100 kr. for 1500 g hos Dansk Supermarked, er en anden udfordring for den hjemlige produktion. Da Rose Poultry ikke kan konkurrere med de priser, satser den danske fjerkrækoncern på at sende endnu flere frosne og ferske udskæringer på markedet i løbet af næste forår, og for at mætte behovet for flere convenience-produkter overvejer Rose desuden at lancere stegte produkter. jb@okologi.dk Årsmøde for økologer Hør fødevareminister Henrik Høeghs bud på fremtidens økologi hvad er i støbeskeen på Christiansborg og i EU? Hør om regeringens økologipolitiske handlingsplan, og om hvordan man i EU arbejder på at designe fremtidens europæiske landbrugspolitik. Hvilken rolle kommer økologi til at spille? Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer afholder årsmøde Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 9:30 17:30 på Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram Kl. 9:30 10:00 Morgenkaffe og ankomst Kl. 10: Beretning ved Uffe Bie og Michael Svane samt politisk drøftelse Valg til formand og næstformand Valg af øvrige 7 medlemmer af sektionsbestyrelsen Alle økologiske landmandsmedlemmer i Landbrug & Fødevarer har stemmeret Kl. 12:00 13:00 Frokost Kl. 13:00 14:30 Temamøde: Økologi og EU s landbrugspolitik MF Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, medlem af udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Bagge Hansen, Danish Agricultural Council, Bruxelles Kl. 14:30 15:00 Kaffepause Alle er velkomne Kl. 15:00 16:30 Fødevareminister Henrik Høeg holder oplæg om regeringens økologipolitiske handlingsplan med efterfølgende debat Kl. 16:30 17:30 Rundvisning på det økologiske Gram Slot. Tilmelding senest mandag d. 4. oktober 2010 til kbe@lf.dk eller på til Kirsten Bencke ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

4 Skål i is Som seneste skud på stammen har Is fra Skarø netop markedsført en flødeis, der smager af øl. Og ikke en hvilken som helst øl, men en Valnøddeøl fra Rise Bryggeri. Det giver isen en frisk og fyldig smag af valnødder og øl. Øl-isen er ikke eneste nyhed fra Skarø. De er også kommet med en lakridsflødeis lavet på engelsk lakrids og en blåbærsorbet lavet på amerikanske blåbær. De er alle tre som resten af Skarøs sortiment sødet med birkesaft. - Birkesaft indeholder frugtsyrer, aminosyrer, C-vitaminer, kalium, calcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. Alle disse gode vitaminer og mineraler følger med, når birkesaften bliver til Is fra Skarø. Men grunden til, at vi er så glade for at bruge birkesaft i is, er også, at den giver isen en god konsistens. Samtidig virker den som en smagsfremmer, der gør, at vi kan tilsætte isen 15 % mindre sukker, forklarer Britta Tarp fra Skarø. Alternative økologiske proteinkilder Danmark er vært for en international konference om alternative økologiske proteinkilder. Konferencen, der finder sted 4. november på Koldkærgård, sætter blandt andet fokus på aminosyrernes betydning for dyrenes velfærd og produktivitet, økologisk majs- og hampeprotein som højværdiprodukt til svin og fjerkræ samt en række andre spændende emner. Fra 2012 skal alt foder til økologiske husdyr være økologisk. I dag indeholder de økologiske foderblandinger til svin og fjerkræ ofte konventionelt dyrket majsgluten og kartoffelprotein. Det er gratis at deltage. Irma åbner nye butikker Irmas satsning på nethandel får ingen indflydelse på udviklingen af butiksnettet, hvor Coop-kædens vækststrategi det seneste år har drejet sig om Århus. - Der kommer til at ske en masse i Århus, hvor vi forventer, at der er plads til seks-otte butikker, siger kædens direktør, Alfred Josefsen. Han oplyser, at Irma i øjeblikket forhandler om flere nye placeringer. AKTUELT Frugtavlere: Ud med udenlandsk frugt FRUGT: Fem af landets større, økologiske frugtavlere har lavet en producentsammenslutning, der skal sikre flere og bedre, danske, økologiske æbler Ud med æblerne fra Argentina og ind med de danske. Det er målet for fem af landets største økologiske frugtavlere, der er gået sammen i Danske Økologiske Frugtavlere. - Men, vi kan kun fortrænge de udenlandske æbler, hvis vi kan levere flere og bedre danske, siger Jette Jørgensen, Munkebjerg Økologiske Frugtplantage, der er en af de fem avlere i foreningen. - I dag kan de danske, økologiske frugtavlere end ikke levere den mængde frugt, der er behov for. - Vi, der allerede producerer, skal mangedoble udbuddet af dansk, økologisk frugt, og vi skal have nye avlere i gang, siger hun. - Der er generelt en meget stor efterspørgsel på økologiske æbler, men vi er bagud med udvikling. Derfor skaber vi nu et forum for professionelle frugtavlere, så vi i fællesskab kan accelerere arbejdet med at udvikle sorter og dyrkningsmetoder, der gælder for økologien. - I udlandet har de langt flere æblesorter, end vi har i Danmark, og de er samtidig mere modstandsdygtige over for f.eks. æblehvep- Nye resultater fra den økologiske forskning Kom og vær med til at sætte dit præg på debatten, når de seneste resultater fra det økologiske forskningsprogram FØJO III præsenteres på ICROFS offentlige formidlingsdag den 4. oktober Internationalt Center for Forskning i Økologisk jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, afholder en offentlig formidlingsdag, hvor resultater fra de 15 økologiske forskningsprojekter under forskningsprogrammet FØJO III ( ) bliver præsenteret. Formidlingsdagen finder sted: Mandag den 4. oktober kl på Scandic Bygholm Park i Horsens Formål med formidlingsdagen Hensigten er at skabe dialog og personlig kontakt mellem forskere og den økologiske sektor (særligt konsulenter, landmænd, fødevarevirksomheder samt politiske beslutningstagere), om mulighederne for at udnytte projekternes resultater i praksis. Derfor lægger dagen op til dialog ikke én-vejs formidling. Dagen er struktureret således: Formiddag Repræsentanter fra alle 15 FØJO III projekter præsenterer væsentlige resultater fra deres forskning. Præsentationerne er fordelt på fem spor, som deltagerne frit kan vælge sig ind på efter interesse. Eftermiddag Her afvikles en række temaopdelte videnscaféer, der lægger op til dialog omkring FØJO III forskningens resultater. Efter korte oplæg fra forskerne får alle deltagere mulighed for at stille spørgsmål; foreslå anvendelse af resultaterne og give idéer til, hvordan resultaterne bedst kan formidles ud til slutbrugeren. Målgrupper ICROFS ønsker at samle forskningsverdenen og potentielle brugere, dvs. bl.a. konsulenter, landmænd, fødevarevirksomheder, det politiske system samt pressen. Pris for deltagelse Tilmelding Deltagelse i arrangementet Tilmelding til Grethe Hansen, senest den koster 500 kr. inklusive kaffe Tlf: eller mail: grethe.hansen@icrofs.org og økologisk frokost. Mere information: Jette Jørgensen har i dag træer på Munkebjerg Økologiske Frugtplantage. Men der skal mange flere og mange andre til fremover. se. Problemet er, at selvom vi har haft økologiske æbler i Danmark i mange år, har vi manglet rådgivning i, hvordan vi udvikler andre typer æbler. Manglende udvikling - De udenlandske øko-æbler overhaler de danske, fordi vi ikke har brugt kræfter nok på at udvikle de rigtige, robuste sorter, som kan trives i det danske klima og under de særligt strenge regler, vi har for dyrkning af økologisk frugt i Danmark. Vi vil have gang i et målrettet, fælles udviklingsarbejde, der skal sikre et bredt udvalg af friske, danske æbler dyrket efter økologiske principper, siger Jette Jørgensen. Foreløbig tæller medlemslisten fem frugtplantager, der fordeler sig på Fyn, Sjælland og Jylland, og yderligere fem er på vej til at melde sig ind i sammenslutningen. De fem, der allerede er med, er alle plantager på over 10 ha. Producentsammenslutningen er udsprunget af Danske Frugtavlere, som den arbejder tæt sammen med. Konflikt om sprøjtning - Vi arbejder som forening også tæt sammen med Økologisk Landsforening, men landsforeningen kan jo ikke levere alt, hvad vi har brug for, siger Jette Jørgensen. Et af de steder, hvor Økologisk Landsforening ikke kan levere, er således muligheden for at benytte sprøjtemidler i plantagerne. På foreningens sidste generalforsamling blev det besluttet at forbyde sprøjtemidler i frugtavlen. - Det bliver en af de ting, vi skal diskutere, siger Jette Jørgensen. Som professionelle må vi kunne benytte os af alle lovlige midler - bare de er på sikker, økologisk grund. sb@okologi.dk 4 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

5 MAD & MARKED Hakket kød uden bakke Den britiske supermarkedskæde Waitrose har introduceret en ny affaldsbesparende og miljøvenlig pakkemåde, som afløser de gammelkendte kødbakker. Der er tale om en såkaldte snip and slide -flow-wrap emballage, som ifølge kæden årligt vil fjerne 90 ton plast-affald fra kundernes affaldsposer. Ved at benytte en såkaldt flow-pack teknologi, som allerede anvendes i forbindelse med salater i poser og til chips, så får man ifølge kæden emballager, der er robuste og alligevel meget lette, så man trygt kan anbringe andre ting oven på disse i indkøbskurven Stor fremgang i Sverige Salget af økologiske varer fortsætter med at stige voldsomt. Sidste år købte svenskerne økologiske fødevarer for næsten fire milliarder svenske kroner. Det svarer til en fremgang på 18 procent, viser nye tal fra analysefirmaet Nielsen. Samtidig melder Coop Sverige om en fremgang på næsten ti procent i årets første seks måneder. De økologiske fødevarer har nu erobret en markedsandel på tre procent af det samlede svenske fødevaremarked. Det nye nordiske køkken er økologisk. vi får travlt! Her knap fire år efter, at ideen om Det nye nordiske køkken blev født ved et gastronomisk topmøde i København, er der fra OPUS projektet netop udkommet en rapport, som sætter fokus på, hvordan man kan gøre Det nye nordiske køkken, som hidtil mest har huseret på toprestauranter som Noma og Geranium, til hvermands- og hverdags-eje. Af fødevarerrådgiver Henriette Winther, Økologisk Fødevarerådgivning Ikke overraskende peger rapporten på de gode danske råvarer som bl.a. æbler, pærer, hyben, kvæder, rabarber, bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, krydderurter, fuldkorn, nødder, fisk, tang samt et reduceret forbrug af kød. Glædeligt er det, at rapporten forholder sig eksplicit til bæredygtighed. Og for første gang i Det nye nordiske køkkens historie er her en klar pointering af, at 75 procent af de råvarer, vi spiser, bør være økologiske. Selvfølgelig men tak alligevel! PÅ MARKEDET Fødevarerådgivningen har vi aldrig I været i tvivl om, at økologi er en nødvendig forudsætning for overhovedet at tale om madkvalitet. Vi arbejder hver dag på at styrke udbuddet af økologiske kvalitetsfødevarer. Vi ser, at de billigere varianter og de kedelige økologiske kopier af det konventionelle fødevareudbud kommer til markedet af sig selv, men de originale nye råvarer og fødevarer skal vi kæmpe for. Det er helt nødvendigt, hvis økologien også om 10 år skal være det attraktive valg for de opinionsdannende forbrugere. Vi ser Det nye nordiske køkken som en enestående håndsrækning til avlere og producenter, som til daglig bruger deres kræfter på at dyrke vores gode danske fødevarer. Den nuværende økologiske produktion er godt på vej men mangfoldigheden i råvarer og forarbejdede fødevarer skal øges ligesom vi skal have en større produktion. Derfor skal herfra lyde en opfordring til alle vores gode og ambitiøse økologiske avlere. Det hele starter med jer, så når I planlægger jeres kommende afgrøder, så lad jer inspirere af Det nye nordiske køkken. Dansk økologi til Dresden EKSPORT: Tyske forbrugere skal vænne sig til forædlede fødevarer fra naboen i nord Af Jakob Brandt En håndfuld danske producenter tester i de kommende fire uger eksportpotentialet på i alt 25 danske økologiske fødevarer. Det sker i forbindelse med, at den tidligere østtyske detailkæde Konsum laver et mindre fremstød for dansk økologi. Kontakten til kæden med over 40 butikker blev allerede skabt på BioFach, og i forrige uge havde Gitte Hvoldal, der er markedskonsulent i Økologisk Landsforening, taget eksportkasketten på og rejste til Dresden for at aftale de sidste ting omkring sortimentet. - Det er en kæde, der minder lidt om Irma både i størrelse og når det gælder økologi, siger Gitte Hvoldal. Hun håber, at fremstødet kombineret med tyskernes generelt store tillid til danske fødevarer vil være med til at åbne døren for nye eksportaftaler, og det er hendes erfaring fra tidligere fremstød af denne type, at de fungere som en effektiv døråbner til et nyt marked. Thise er i køledisken I den forbindelse er det ikke uinteressant, at distributøren Bela både leverer til Konsum-kæden og til Familia Nord, som driver ca. 80 butikker. Thise er allerede inde i begge kæder med smør og blåskimmelosten Blå Kornblomst, men salgsdirektør Mogens Poulsen glæder sig over muligheden for at teste en håndfuld nye produkter hos Konsum. - Det er en kærkommen lejlighed til at promovere flere af vores produkter, siger Mogens Poulsen, som i øjeblikket er ved at kæmme det tyske marked for potentielle kunder. Thise Mejeri er desuden i færd med at revidere visionerne og målsætningen for eksportindsatsen, og det er ikke urealistisk, at der bliver skruet op for den hidtidige ambition om en eksportandel på 25 procent. Thise søger partner Mens Thise på hjemmemarkedet har en solid base i form af salget til Coop-kæderne, hvor ambitionen er en organisk vækst, er det jyske mejeri klar til at tage nogle større spring syd for grænsen, hvis det lykkes at finde den rigtige samarbejdspartner. - Vi går målrettet og taktfast mod det tyske marked. I øjeblikket leverer Thise 25 danske produkter får fire uger til at fange kundernes opmærksomhed i Konsums 40 butikker i Dresdenområdet. til fire detailkæder i Tyskland, men ifølge Mogens Poulsen er det tyske marked enormt. - Vores eksportandel ligger i øjeblikket på godt 20 procent, men vi vil afsætte flere ressourcer til eksportarbejdet, siger salgsdirektøren, som ikke vil afvise, at Thise også på det franske eller tyske marked vil etablere samarbejde med et lokalt mejeri, som det er sket i Holland. Som Arla, ser Thise først og fremmest et marked for forædlede produkter, mens regional ist erste Wahl i høj grader gælder for tyskernes forhold til deres drikkemælk. Læs mere side 6. ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

6 Geranium åbner i Parken Den økologiglade kokke-trio Rasmus Kofoed, Søren Ledet og Rasmus Nøttrup genåbnede i denne uge restauranten Geranium, som de tidligere drev i Kgs. Have. Den lukkede efter uenighed med en fjerde medejer, og det ny Geranium ligger ifølge Byen. dk på 8. etage i nationalstadionets H-tårn, hvor gæsterne kan se frem til en menu til kr. med masser af økologiske og biodynamiske ingredienser. Briterne køber mere øko-mælk De britiske forbrugere er igen begyndt at købe mere økologisk mælk. Finanskrisen, der satte ind for godt to år siden, fik øko-salget til at dykke 14 procent i Storbritannien. Mejeriprodukterne har klaret sig bedst igennem krisen, og efterspørgslen på øko-mælk ser i år ud til at vokse med ni procent, oplyser The Organic Milk Suppliers, 9 der pct. omfatter ca. 500 økologiske mælkeproducenter. Mejerisektoren tegner sig for ca. en tredjedel af det økologiske salg i Storbritannien. MAD & MARKED Arla Foods på spring til det tyske marked EKSPORT: Arla Foods arbejder intenst på at finde en tysk samarbejdspartner, som for alvor kan åbne døren for salg af forædlede økologiske mejeriprodukter som yoghurt, ost og smør Tekst og foto: Jakob Brandt Siden Arla for halvandet år siden fremlagde sin nye strategi under sloganet Closer to nature, hvor Tyskland blev udpeget som et nyt hjemmemarked, har mælkeproducenterne ventet på mejeriselskabets næste offensive træk syd for grænsen. Det lader stadig vente på sig, men der er næppe tvivl om, at vejen til en mere dominerende rolle på det tyske marked går via enten et opkøb eller en fusion med et tysk mejeri. Arla indvejer i dag ca. 330 mio. kg. økologisk mælk i Danmark om året. Det meste bruges til produktion af økologiske mejeriprodukter på det danske marked, men fremadrettet vil Tyskland blive et afgørende marked for økologiens fortsatte udvikling. Som verdens største økologiske mejeri peger mange på, at Arla har muskler til at blive et af de drivende lokomotiver for udviklingen af det tyske marked for økologiske mejeriprodukter. Et gennembrud i Tyskland vil desuden spille en vigtig rolle i forhold til den fortsatte omlægning af dansk landbrug, som halter langt efter målsætningen om ha årligt. Forædlet eksport - Som det ser ud i dag, eksporterer vi økologisk råmælk til Tyskland, men ingen deciderede øko-detailprodukter. Vi arbejder naturligvis hele tiden på at øge afsætningen af økomælk både i Danmark og i udlandet, men i det lange løb er det ikke salg af råmælk, der skal drive økoeksporten for Arla, siger viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard, der ikke ønsker at komme nærmere ind på den eksakte mængde, som Arla årligt eksporterer til Tyskland. På den korte bane handler det om at vinde nogle af de kunder tilbage, som Arla tabte under finanskrisen. I øjeblikket leverer Arla danskproduceret råmælk til et par tyske virksomheder, men der er større perspektiver i at bruge mælken til at producere og sælge mere forædlede detailprodukter under eget navn og overlade produktionen af drikkemælk til tyske økologer. Jagter tysk partner - På længere sigt er vores ambition at tilbyde tyske forbrugere et bredt sortiment af økologiske produkter. Formentlig med en kombination af lokal tysk mælk til konsummælksprodukter og dansk mælk til andre typer mejeriprodukter som f.eks. yoghurt, ost og smør. Men timingen afhænger af, hvordan og hvornår det lykkes os at finde den rigtige samarbejdspartner på det tyske marked, siger Povl Krogsgaard. - Er der konkrete forhandlinger i gang i øjeblikket? - Det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er ingen hemmelighed, at vi i vores strategi har lagt op til at øge vores tilstedeværelse på det tyske marked. Men af strategiske hensyn kan jeg ikke kommentere på detaljerne omkring vores planer. Men når vi får en afklaring på vores fremtid i Tyskland, vil det også skabe muligheder for økologien. - Det er nu, ilden brænder Arla har blikket stift rettet mod det tyske detailmarked, men selskabet har næppe mulighed for at få en dominerende position på det økologiske mejerimarked syd for grænsen, før der er fundet en lokal samarbejdspartner. 6 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463 EKSPORT: Ralf Bos ser et stort potentiale i Det nye nordiske køkken, men han advarer om, at effekten kan være kortvarig Af Jakob Brandt Økologiske fødevareprodukter fra Norden har i øjeblikket en unik mulighed for at bide sig fast på eksportmarkedet, hvis producenterne forstår at holde gryden i kog og udnytte potentialet i Det nye nordiske køkken. - Det er nu, ilden brænder, fastslår den tyske madelsker Ralf Bos, som har rejst over det meste af kloden i jagten på de nyeste fødevaretrends og nye varer til hans grossistvirksomhed Bos Food. Han er samtidig skribent for det anerkendte tyske gourmet-magasin Port Culinaire, og i sidste måned lokkede jagten ham og en journalist fra Port Culinaire på en økologisk rejse gennem Danmark med eksportchef i Økologisk Landsfor-

7 Bedre end sukker Agavesirup er det nye pink inden for bagning, mener Hanne Grave fra Dansk Helios, der netop har sendt en økologisk agavesirup i doseringsfl aske på markedet. - Det er alle tiders til at bage, for i modsætning til sukker, som jo egentlig er ret fl adt i smagen, har agavesiruppen en dejlig smag, mener hun. - Og så søder agavesiruppen bedre, så man kan skære ned på mængden af sødt i brødet. Men siruppen er også vældig god til marmelader og desserter. Agavesiruppen kommer til salg i halvliters doseringsfl aske til en pris af 55,95 kr. Organic Denmark på Chef-Sache Det tyske symposie Chef-Sache er et unikt udstillingsvindue for kvalitetsfødevarer, og i år er der for første gang fokus på Ny Nordisk Mad, og som led i det løbende danske eksportarbejde får danske virksomheder efter planen mulighed for at udstille deres øko-produkter. Arrangementet fi nder sted d oktober i Køln, hvor der ventes et stort rykind af pressefolk og fl ere end 1500 besøgende kokke. Sidste år deltog seks af Tysklands i alt ni 3-stjernede Michelin-kokke, og i år er Rene Redzepi fra Noma inviteret som ambassadør for Det Ny Nordiske Køkken. Ralf Bos fra Port Culinaire blev guidet via en økologisk tunnel gennem Danmark. Her er han på besøg i Jan Ahlgrens (t.v.) grøntsagsmarker hos Søris. Til Danmark for at se det nyeste Bos Food tilbyder varenumre fra 500 leverandører og Ralf Bos tog til Danmark for at være på forkant med de nyeste fødevaretrends. ening, Klaus Bentzen som guide. Bos Food har varenumre, som bliver efterspurgt af toprestauranter i hele Tyskland, men hidtil har de tyske kokke ikke haft tradition for at bruge ret mange økologiske råvarer. I Tyskland er det ikke normalt at sætte lighedstegn mellem økologi og høj spisekvalitet. Snarere tværtimod. Derfor overraskede det Ralf Bos at opleve, at nogle af verdens bedste kokke fra Danmark sværger til økologiske og vildtvoksende planter og svampe netop på grund af den gode smag. Det skulle undersøges nærmere, og i løbet af tre dage blev de tyske gæster ført gennem en økologisk tunnel, med besøg hos en stribe producenter. Her indsamlede de stof til en artikelserie på sider om Noma, Det nye nordiske køkken og dansk økologi, som bliver bragt i næste nummer af Port Culinare. Og de kunne lide, hvad de så. De fik besøg: Udover Noma besøgte Ralf Bos følgende producenter: Søris, Ølstykke Ørbæk Bryggeri, Ørbæk Lars Skytte, Tommerup Friland/Nicolaj Pedersen, Hovborg Naturmælk, Tinglev Skærtoft Mølle, Augustenborg Foto: Birgitte Jørgensen Stærke værktøjer Tilbage i Tyskland har tvkok og grossist Ralf Bos brugt noget tid på at fordøje de mange indtryk, og efter 20 år i branchen undrer han sig over, at de danske producenter ikke i langt højere grad, end det er tilfældet, forsøger at udnytte den unikke situation, som det giver, at Noma og Det Ny Nordiske Køkken har fået store dele af den kulinariske elite til at rette blikket mod nord. - Lige nu er Noma nummer et i Verden. Det er en stærk stemme, men ingen ved, hvor længe det varer. De danske producenter forstår ikke, at de stærke værktøjer, de har lige nu, er midlertidige. Ralf Bos tilskriver den hårde konkurrence på det danske marked en stor del af æren for, at producenterne fokuserer meget mere på kvalitet og den gode smag. Men han fornemmer derimod, at mange danske virksomheder har svært ved at forstå, hvor stort potentialet er på det tyske marked. Norden er fremtiden Når han retter blikket mod sit hjemland, er der især en iøjnefaldende forskel på vilkårene for økologien. - I Tyskland bliver økologi næsten udelukkende markedsført på miljø og sundhed, og jeg har hele tiden været på jagt efter producenter, der forbinder økologi med høj kvalitet og gode smag, siger Ralf Bos. Dem fandt han i Danmark, hvor han blev vildt begejstret for tankerne bag det nye nordiske køkken, og han beskriver de danske producenter og restauranter som fremtidens generation på den gastronomiske front, hvor man betragter økologiske råvarer som delikatesser, mens kokkene i hans hjemland halter en generation efter. Det giver et momentum, som hele Norden kan profitere af, og han vil gøre sit til, at der sker en lignende omdefinering af begrebet økologi i tyskernes bevidsthed Økologien er overalt DETAILHANDEL: Norge kan lære meget af den danske model Det faktum, at ingen andre nationaliteter køber så meget økologi som gennemsnitsdanskeren, genererer masser af omtale i udenlandske medier. Lanceringen af Det nye nordiske køkken har ikke gjort interessen mindre, og ifølge pressechef i Økologisk Landsforening, Nanna Hyldgaard,voksede interessen allerede mærkbart i forbindelse med Danmarks rolle som årets land på økologimessen BioFach i Klimatopmødet var med til at holde interessen i kog, og den nye nordiske madtrend har skabt mærkbar fornyet interesse for danske råvarer. Den norske journalist Kine Hult har således planlagt en større artikelserie om økologi. Hun skriver for de fem største regionsaviser i Norge; Aftenposten, Bergens Tidende, Adresseavisen, Stavanger Aftenblad og Fædrelandsvennen, som tilsammen har 1,4 mio. læsere. - Danmark er et land, som det af mange grunde er naturligt for Norge at sammenligne sig med, siger Kine Hult, der søgte efter forklaringen på, at økologiandelen i Danmark ligger på ca. syv procent, mens den i Norge ligger på sølle 1,2 pct. - Det virker som om, at organiseringen med Økologisk Landsforening og samarbejdet med dagligvarehandlen fungerer bedre end i Norge. Man ser det røde Ø alle steder, siger hun. ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER NR

8 Restaurant Ejer Baunehøj genåbner Den 51-årige sygeplejerske og erhvervspsykolog Jette Hatting har lejet den lukkede Restaurant Ejer Baunehøj, som 1. oktober genåbner med et primært økologisk menukort. Ifølge Lokalavisen.dk er det tanken, at restauranten med den unikke placering på sigt skal udvikle sig til et kursussted, der arbejder med ledelse, teambuilding og coaching. MAD & MARKED Mere at vælge mellem Mange forbrugere vil gerne have flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem inden for økologisk frugtyoghurt. Derfor lancerer Arla nu en økologisk frugtyoghurt med smag af mandarin og appelsin - den tredje frugtvariant inden for økologisk yoghurt under mærket Harmonie. - Mens økologisk mælk i dag har en andel på 32 % af al solgt mælk i Danmark, har økologisk frugtyoghurt kun en andel på 7 %. En del af forklaringen på denne store forskel kan være, at der i dag er relativt få økologiske frugtvarianter på markedet sammenlignet med antallet af ikke-økologiske varianter. Vores egne undersøgelser viser nemlig, at forbrugerne generelt efterspørger en større variation af smage inden for naturlige og økologiske produkter, siger Maibritt Bisgaard, senior brand manager for økologi. Frugtyoghurten er fremstillet af 100 % økologiske råvarer, og der er sparet på både fedt og sukker. Produktet indeholder således kun 0,5 % fedt og 7 % tilsat sukker. Landbruget sprøjter for meget Ny opgørelse over behandlingshyppigheden viser ifølge Altinget.dk, at landbrugets giftforbrug stadig er markant højere end de politiske mål. Miljøministeren håber, at den nye afgift vil hjælpe - DN tvivler. Behandlingshyppigheden var i 2009 på 2,58. Det er et fald i forhold til det historisk høje niveau på 3,19 i 2008, men stadig langt fra det politiske mål på 1,7. Når kunderne bestiller varer ved computeren, bliver de i mindre grad fristet til ofte usunde impulskøb, mens der er en tendens til, at der ryger mere økologi i indkøbskurven. Nettet får os til at købe grønt og sundt NETHANDEL: Fornuften og sundheden sejrer, når musen fylder indkøbsvognen Nethandel er det bevidste valg. Derfor er chokolade, chips og andre impulskøb ofte luget væk fra indkøbslisten, når kunderne bestiller fødevarer over nettet. Det er en af erfaringerne fra den spæde danske nethandel med fødevarer. En anden tydelig tendens er, at netkunderne ofte stopper mere økologi i den virtuelle indkøbskurv, end når de handler i en fysisk butik procent af vores fødevaresalg er økologisk, siger direktør Peter Bagge-Nielsen, der grundlagde Torvet. dk, som efter Irmas overtagelse skifter navn til Irmatorvet.dk. Peter Bagge-Nielsen beholder 20 pct. af aktierne og fortsætter som direktør, og efter fire år med netsalg af dagligvarer viser hans erfaringer, at de økologiske forbrugere tilsyneladende er mere villige til at handle på nettet. Det skyldes efter hans vurdering, at mange ikke kan finde de økologiske varer i Nethandel Fordele: Det er nemt Åbent hele døgnet Du sparer tid Ulemper: Du vælger ikke selv dine varer Du risikerer at gå glip af tilbudsvarer de lokale butikker. En anden forklaring på det øgede økologisalg er ifølge Peter Bagge-Nielsen, at de store mærkevarer ikke spiller samme dominerende rolle i udstillingsvinduet i en netbutik som i en fysisk butik, hvor kølediske og hylder ofte er domineret af mange ens produkter fra de samme producenter. - Hos os fylder Arla ikke hele køledisken, siger netsalgspioneren, der beskriver netbutikkernes varekatalog som en demokratisering af vareudbuddet. Udlandet viser vej I eksempelvis England er nethandlen langt mere udbredt. Ifølge chefkonsulent Flemming Birch fra Retail Institute Scandinavia varer det ikke længe, før de mest inkarnerede online-kunder slet ikke behøver at besøge en fysisk butik. De kan allerede tanke fødevarer over nettet hos stort set alle de store fødevarekæder, og efter hans vurdering behøver Coop og Dansk Supermarked ikke at vente på, at danskerne bliver klar til nethandel. - De er klar. Samtidig peger han på, at Irmatorvets eventuelle succes ikke nødvendigvis kan overføres til andre, da Irmas kernekunder er kendetegnet ved stor loyalitet, mens varernes pris spiller en mindre afgørende rolle end hos flertallet af de danske forbrugere. - Undersøgelser fra udlandet viser, at netsucces ofte er en smule elitært, og at det ofte er de mere velstillede, der handler på nettet, siger Flemming Birch. Nethandel og økologi er et stærkt match NETHANDEL: Overtagelsen af Torvet.dk vil formentlig øge økologiprocenten hos Irma, som med ét slag bliver landsdækkende Irmas satsning på nethandel er godt nyt for de økologiske producenter, som får en ny landsdækkende salgskanal til et købedygtigt publikum. Selv om nethandlen med fødevarer stadig befinder sig på nichestadiet i Danmark, ser chefkonsulent Flemming Birch fra Retail Institute Scandinavia store perspektiver i Irmas overtagelse af Torvet.dk ikke mindst for økologien. - Det gælder med nethandel som med økologi. Ingen af delene er nogensinde gået tilbage. Det bør være en god vækstindikator, vurderer han. Samme konklusion kom Irma-ledelsen hurtigt til, da Torvet.dk i foråret henvendte sig for at høre om muligheden for at lave et samarbejde. Efter to år med voksende salg, havde salgstallene i 2008 og 2009 vist en stagnerende tendens, og den jyske netbutik så spændende muligheder i at læne sig op ad Irmas skarpe profil og samtidig nyde godt af Coops lukrative indkøbsaftaler. Irmatorvet.dk Irmas varer kan købes via nettet fra 10. oktober Varenumre: For ordrer over 1500 kr. vil leveringen være gratis. For mindre køb er leveringsgebyret 49 kr. Offensiv strategi Allerede inden sommerferien var parterne stort set enige om en model, hvor Irma overtager 80 pct. af netbutikken. Irma-direktør Alfred Josefsen glæder sig over at overtage et system der virker, og som med ét slag gør Irmas varer tilgængelige for kunder i hele landet. - Det er led i en offensiv strategi, hvor vi vil forsøge at opdyrke et nyt marked, siger han. I forbindelse med aftalen overtager Irma desuden halvdelen af det selskab, som gennem flere år effektivt har bragt ferske og frosne varer ud for Skagenfood. 8 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

9 Naturkosmetik vinder markedsandele Tyske kvinder er blevet mere forsigtige med at bruge traditionelt fremstillet læbestift og mascara, der kan indeholde problematiske stoffer. I stedet stiger salget af naturkosmetik voldsomt. Det er blandt andet det kendte mærke Dr. Houschka, der har fremgang. Også producenten Wala har siden 2000 mere end fordoblet omsætningen fra 38 mio. til ca. 100 mio. euro, oplyser den danske ambassade i Berlin. Rigtig rå marcipan Det smager simpelthen af meget mere. Og det er der ikke noget at sige til, for vi bruger hele mandelen også den brune skal, siger Lars Frederiksen fra Woodshade Organics, der har sendt en økologisk, fuldkornsmarcipan på markedet. Umiddelbart vil man ikke forbinde den lille brune plastpakkede pølse på 200 gram med marcipan. - Men det er kun lige til man smager på det, siger Lars Frederiksen. Jeg har prøvet den af på masser af mennesker og de bliver helt vilde. Den smager simpelthen af meget mere, fordi den rummer hele mandelen, og så fordi de ikke varmes op. Det er lige før, det er raw food ja bortset fra, at sukkeret naturligvis er varmebehandlet. Coca-Cola verdens mest værdifulde brand Coca-Cola er stadig verdens mest værdifulde brand. Det fremgår af den årlige opgørelse fra Interbrand, som har opstillet kriterier for lønsomhed, service, fremtidsudsigter og styrken i forbrugernes købsbeslutninger. IBM, Microsoft og Google kommer lige efter Coca-Cola. På en sjetteplads finder vi fastfood-kæden McDonalds Tilbagegang i Norge De norske forbrugere svigter de økologiske varer. Efter flere års fremgang er salget faldet i årets første seks måneder. Målt i volumen er tilbagegangen to procent, i værdi udgør den tre procent. Oikos Økologisk Norge håber, at de norske forbrugere ligesom forbrugerne i Sverige og Danmark bliver mere sundheds- og miljøbevidste og derfor vil være villige til at betale mere for at få kvalitetsmad. MAD & MARKED Stille start for SuperBest Online Med overtagelsen af Torvet.dk kan Irmas kunder fra 10. oktober mindst én gang om ugen få leveret alle former for dagligvarer inklusiv køle- og frostvarer lige til døren. Mere økologi Ifølge Alfred Josefsen bliver der ikke plads til alle Irmas varer. I første omgang bliver det de mest populære Irmaprodukter, som bliver solgt via nettet. Dermed opfylder Irma et stort ønske hos flere af kædens kunder, og i modsætning til Superbest Online, hvor netkunderne går glip af tilbudsavisernes tilbud, bliver priserne hos Irmatorvet. dk nøjagtig de samme som i landets 82 Irma-butikker inklusiv tilbudsvarer fra Irmas tilbudsaviser. - Jeg tror, at vi kan øge økologiandelen, når vi går på nettet med Irmas store økologiske sortiment, siger Alfred Josefsen. Firdobling af salget Torvet.dk er grundlagt af ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen. De vil fortsat eje 20 procent af virksomheden, og Peter Bagge-Nielsen vil fortsat stå i spidsen som direktør for Irmatorvet.dk. - Vi har ønsket at indgå et samarbejde med Irma, fordi det er et meget stærkt brand, som kunder over hele Danmark kender og værdsætter. Samtidig betyder samarbejdet, at vi får lavere indkøbspriser, og dermed bliver vi markant mere konkurrencedygtige, siger Peter Bagge- Nielsen. Efter hans vurdering er det et realistisk mål at firedoble omsætningen i løbet af de kommende fem år, så omsætningen i 2015 lander på ca. 100 mio. kr. Tekst og foto: Jakob Brandt NETSALG: Den største udfordring er hele tiden at udvikle forretningen Siden SuperBest åbnede for et landsdækkende netsalg i november 2009, har onlineteamet på fire ansatte med base på hovedkontoret i Ringsted opbygget en vareomsætning, der svarer til salget i ét gennemsnitligt supermarked i kæden. Kæden har i dag 205 fysiske butikker, men uge for uge bliver der plottet flere adresser ind på netkunder, og budene skal passe på ikke at snuble over bolde og andet legetøj, når de afleverer kasserne med varer. - Man kan se, at det hovedsageligt er børnefamilier, der handler på nettet. Det er en gruppe, der er orienteret mod sundhed, og der ligger meget økologi, frugt og grønt i kurven, siger Helle Schjødt-Bruhn, der blev ansat som online-chef i juni. Hun bruger meget krudt på at sikre, at SuperBest Online ligger højt placeret på diverse søgemaskiner, lige som en ugentlig nyhedsmail skal inspirere kunderne til at læse om nye varer og se udvalgte tilbud fra onlineshoppen. Desuden bruges nyhedsbrevet også til at informere om nye tiltag og muligheder i shoppen. Tæt dialog med kunderne Også hos SuperBest Online har man noteret, at kunderne er meget bevidste om, hvad der ryger i kurven. Ud af de ca varenumre, som kunderne kan købe over SuperBest Online Online-salget af daglig-varer hos Super- Best åbnede 18. november Varerne pakkes i 12 udvalgte SuperBestbutikker og leveres til kunder over hele landet via Budstikken. Varenumre: Fragtgebyr: 49 kr. nettet, er de 250 økologiske, og i kundeservic boksen lander der ofte ønsker om nye produkter. - Vi er i tæt dialog med kunderne, og den største udfordring er hele tiden at udvikle forretningen. Lige nu er vi på vej med en opskriftdel, som vil gøre det nemmere for kunderne at få inspiration til at lave nye retter, siger Helle Schjødt-Bruhn. Hun kan endvidere fortælle, at kunderne køber langt mere frugt og grønt over nettet end i butikkerne. Omsætningstallene holder hun dog tæt til kroppen. - Men det går rigtig godt, og vi følger vores forretningsplan, siger onl i n e - c h e f e n, der forventer en kraftig stigning i salget de kommende år. Salget hos SuperBest Online udvikler sig stille og roligt, men efter knap et år udgør det stadig kun nogle få promille af den samlede omsætning i SuperBest-kæden. ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

10 Smagsprøver er vejen frem Tyske forbrugere, der køber økologiske produkter, lader sig kun i begrænset omfang påvirke af traditionelle priskampagner, som plejer at give bonus over for almindelige forbrugere, oplyser den danske ambassade i Berlin. Vil man påvirke de økologiske forbrugere, er det en bedre og billigere idé at satse på kampagner med smagsprøver i butikkerne. Irma har vokseværk Irma nåede i løbet af de ti år fra 2000 til 2009 et samlet overskud på omkring en halv mia. kr., og det overskud skal fordobles til en hel mia. kr. i det kommende tiår. Det fastslår adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen, over for Dansk Handelsblad. Go Eco med Norgesgruppen NorgesGruppen, der blandt andet driver Kiwi, lancerer i 2011 sit eget økologiske brand under navnet Go Eco. Ifølge koncernchef Sverre Leiro skal det nye brand konkurrere med Coops Änglamarkserie og Icas I love Eco. Kaffen stiger Når rejsende med de danske statsbaner i fremtiden køber en kaffeto-go i 7-Eleven på stationen, inden de stiger ombord i togene, skal de slippe fire kroner mere for kaffen. De nye sorte papkrus med 7-Eleven og fairtrade logo har samme størrelse, som deres fjerne slægtninge, de brune papkrus fra Kort og Godt butikkerne. Men prisstigningen har ifølge regionschef for Kort og Godt butikkerne, Jan Tiedemann, en naturlig forklaring: -Både mælken og kaffen er økologisk. Og så er det fairtrade kaffe, hvor vi er sikre på, at kaffebonden får de penge, han har krav på for sin kaffe, siger han til Fredericia Dagblad. MAD & MARKED Bedre smag sælger mere økologi ANALYSE: Maria Gonzalez har fulgt i hælene på forbrugerne for at afkode, hvad der afgør, om de lader de økologiske varer blive på hylden eller hiver dem ned i indkøbsvognen Af Jakob Brandt Ny analyse fra Deep Blue viser det måske ikke helt overraskende forhold, at det formentlig er muligt at sælge mere økologi til forbrugersegmenterne livsnyderne og idealisterne, hvis producenterne gør mere ud af smagen. Resultatet af analysen blev offentliggjort torsdag på Økologisk Fødevarerådgivnings temadag, hvor Maria Gonzalez, strategisk planner fra Carat Deep Blue, var blandt oplægsholderne. Dagens indlæg stillede skarpt på den økologiske forbruger under titlen Hvad er det, hun vil have? Der var ca. 75 tilmeldte tilhørere i Marketenderiet i Valby, og de kunne blandt andet høre, hvad Maria Gonzalez så, da hun fulgte i hælene på de indkøbsansvarlige i ti danske familier, der tilhører segmenterne livsnyderne og idealisterne. Ifølge GfK står de tilsammen for ca. 70 pct. af dagligvareindkøbet af økologi. De er med andre ord økologiske kerneforbrugere, som grundlæggende har en meget positiv holdning til økologi. - De er alle madentusiaster. Hele analysen fra Deep Blue bliver i næste uge tilgængelig på www. fodevareradgivningen.dk De går meget op i råvarekvalitet og har stor viden om fødevarer, økologi og fairtrade, siger Maria Gonzalez. Hun er overrasket over deres videnniveau, og at begge de to krævende forbrugergrupper opfatter økologi meget holistisk. Især når det gælder frugt og grønt, er de enige om, at de ikke kan smage forskel på, om et produkt er lavet af økologiske råvarer eller konventionelt dyrkede. Et andet gennemgående træk er, at de helst laver maden helt fra bunden, og at de i hele processen lægger utrolig stor vægt på den gode smag. Tilvalg og fravalg Ved at sammenligne dybdeinterview med forbrugerne med deres faktiske indkøb og adfærden bag indkøbsvognen er Maria Gonzalez i stand til at tegne et ganske godt billede af mennesket bag forbrugeren, og hvad der afgør, om økologien bliver valgt til eller fra. - Der kan være stor forskel på, hvad man siger, og hvad man reelt gør, når man køber ind. I indkøbssituationen varierer de afgørende parametre i forhold til varekategori. - Hvis vi snakker grøntsager, vægter de friskhed og kvalitet højere end økologi. Står de med et halvslattent økologisk blomkål og et frisk konventionelt, vælger de det sidste, siger Maria Gonzalez: - Når man køber æg, vælger forbrugerne burhøns fra i højere grad end de vælger økologien til på grund af samvittighed og dyrevelfærd. På kødsiden handler det mere om pris og holdbarhed, mens mælkeindkøb meget er præget af vanen. Stort potentiale Analysen giver et godt afsæt for Økologisk Fødevarerådgivnings arbejde med at udvikle nye økologiske produkter og tage stilling til, hvad man skal kommunikere for at få de pågældende forbrugergrupper til at købe mere økologi. - Analysen viser, at der er et kæmpe potentiale blandt de forbrugere, som gerne vil have økologi og går meget op i den gode smagsoplevelse, siger Cathrine Esmann fra Økologisk Fødevarerådgivning. Forbrugerne køber ind med sanserne, og de savner dokumentation for, at økologi er sundere, viser Maria Gonzalez analyse. Carlsberg dropper Beo DRIKKEVARER: Coca Cola forbereder sit andet forsøg på at udfordre kultdrikken Bionade Efter to år på markedet har Carlsberg tappet den sidste flaske af den økologiske læskedrik Beo. Selv om det tyske marked for ikke-alkoholiske, økologiske drikke vokser hurtigere end resten af markedet, har ingen for alvor formået at udfordre Bionade, som i løbet af de seneste ti år har skabt sig en dominerende position på det attraktive tyske marked. Med en andel på seks procent er Bionade samtidig det tredjestørste brand uden for Cola-familien efter Fanta og Sprite. Tyskerne drikker i gennemsnit over 90 l limonade/ sodavand om året, og hvert år bliver der ifølge Stiftung Warentest lanceret over 80 nye ikke-alkoholiske drikke på det 10 mia. kroner store tyske marked. Mange af dem får dog en relativ kort levetid. Beo kunne ikke stå distancen på det konkurrence-prægede tyske marked for økodrikke, hvor Coca Cola og Bionade kæmper om tronen. Cola udfordrer Efter et forgæves forsøg på at købe Bionade, lancerede Coca Cola for to år siden tre varianter af den økologiske Spirit of Georgia, men den har ifølge Blomberg.net en markedsandel under én procent. Sidste år kunne den multinationale sodavandsproducent se indehaveren af Tysklands største bryggeri, Dr. August Oetker KG, købe aktiemajoriteten i Bionade GmbH. Det satte ny gang i produktudviklingen hos Coca Cola, som siden foråret har testet den nyudviklede frugtdrik Tumult med lavt sukkerindhold og et indhold af gærede ingredienser efter nogenlunde samme koncept som Bionade. Den koster halvanden kroner mere end en Fanta og Cola, og er tænkt som spydspids i Coca Colas andet forsøg på at udfordre Bionade. 10 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

11 MARK& STALD Britiske økologer lægger tilbage For første gang i seks år er der blevet færre økologiske landmænd i Storbritannien. Mange har lagt tilbage og driver nu igen deres landbrug konventionelt. Nye tal fra det britiske landbrugsministerium viser, at der nu kun er økologiske producenter. Det svarer til en tilbagegang på 4,2 procent. Størst er tilbagegangen i den nordvestlige del af England, hvor tilbagegangen er på næsten ti procent. Også i Skotland er der forsvundet mange. Her er tilbagegangen 7,8 procent. Wales er stadig den del af det britiske kongerige, der har omlagt den største del. I Wales drives 8,4 procent af landbrugsjorden økologisk mod kun 4,2 i Storbritannien som helhed. kr./hkg - det er prislejet for markært for tiden. Afregningen for bælgsæd er således ikke fulgt med kornpriserne denne sommer. Det konstaterer Kornbasen, der indsamler afgrødepriser fra økologisk handel. 200UGENS TAL: Forsinket høst af majs Heldigvis er døgnmiddeltemperaturen stadig over 10 grader, hvilket betyder, at tørstofproduktionen i majsen stadig er aktiv, og at der foregår en indlejring fra stængel til kolbe. Antallet af majsvarmeenheder har i hele landet været FAGLIGT TALT Af konsulent Erik Kristensen, Økologisk Landsforening lavere end i 2009, og det kølige vejr frem til sidst i maj har forsinket høsten af selv de tidligst såede majs. Ønsket er et tørstofindhold på %, så reelt vil det mange steder være frosten, der bestemmer høsttidspunktet. Har frosten alene bidt sig fast i bladspidserne, vil tørstofprocenten stadig stige sammen med kerneindlejringen. Er bladene derimod visnet, vil der alene ske en omlejring fra stængel til kolbe, hvilket også har betydning, men er der udsigt til en længere periode med regn, er det en god ide at få høstet, inden svampene tager magten i afgrøden. Er hele planten frostsprængt, skal den høstes hurtigst muligt efter optøning for at undgå, at kolberne falder af. Frossen majs kan ikke ensileres - så vent på tøvejr. Den aktuelle tørstofstigning i majsen pr. uge er i år lavere end normalt på grund af det våde vejr. Saftspændingen i planterne er stor, men kommer vi ind i en tør periode, vil det formodentlig rette sig, og vi vil se en tørstofstigning på ca. 2 procentpoint pr. uge, frem til planten når en samlet tørstofprocent på 30. Herefter er stigningen som tommelfingerregel 3 % pr. uge. Er stænglen stadig grøn, er tørstofprocenten næppe nået over 25 %. Er den gullig, udvælger man fem planter i træk fire forskellige steder i marken. Bræk kolberne over midt på og klem kernerne mellem fingrene. Når man kun med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner, ligger tørstofindholdet på ca. 30 %. Skulle der være en enkelt landmand, der drømmer om kolbemajs, er målet % tørstof. Tjek at kernerne falder let af kolben og har den karakteristiske sorte prik på tilhæftningsstedet til kolben. En prik som betyder, at indlejringen af tørstof i kernerne er stoppet. Og høst så endelig majsen i tørvejr. Dugvåde planter sænker tørstofprocenten med hele 4 %-enheder. Af stor betydning for dette års udbytte har været den madpakke, majsfrøene havde med på rejsen. Med store frø fra units over 15 kg kan man påregne et merudbytte på minimum FE/ha ifølge Landsforsøgene. Jo større sådybde, jo større effekt er der af de store frø. En simpel foranstaltning med enorm effekt. God høst. Der er gods i grønt græs Græs og urter slår majs på de fl este områder Vil du selvforsyne køerne med vitaminer og mineraler, så tænk grønt. Vil du øge mælkens indhold af sunde fedtsyrer, så tænk grønt. Og vil du sænke miljøbelastningen, ja, så skal du såmænd også vælge det grønne græs og droppe majsmarken. Kløvergræs og urter har rigtig mange løsninger og muligheder at byde på, viser de seneste års forskning i økologiske græsmarker, græsfodring og mælkekvalitet. En del af resultaterne blev i sidste uge præsenteret på en temadag i Foulum, og skal man sammenfatte budskaberne i kort form, må det være, at kvægbrugerne gør klogt i at vælge grønne græsløsninger i stedet for at kopiere den konventionelle kvægfodring med en stigende andel af majs. Tre projekter med græs På en temadag om økologisk græs i sidste uge præsenterede forskere resultater fra tre FØJO III-projekter: OrgGrass Kløvergræs i økologisk kvægbrug ECOVIT Sundhedsfremme i økologisk mælkeproduktion ORMILKQUAL Økologisk højkvalitetsmælk Gode grønne vitaminer Eksempelvis slår forskerne nu fast, at malkekøer ikke har behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, hvis de får en græsbaseret fodring. Ja faktisk tyder resultaterne på, at køerne får meget mere ud af de vitaminer, som er indbygget i fodermidlerne, end dem, man tilfører i form af tilskud også selv om tilskudsvitaminerne er såkaldt naturlige og ikke syntetisk fremstillet. Strategisk brug af urter kan være en af de knapper, man kan dreje på, hvis man vil justere sin mineral- og vitaminforsyning. De gængse urter i græsmarksblandinger har været under forskernes lup, så man i dag kan anvende dem på et meget mere oplyst grundlag end hidtil. Også i større mængder, hvis man skulle ønske det. Foruden indholdet af mineraler og vitaminer, er der nu sat tal på urternes konkurrenceevne under hhv. slæt og afgræsning, deres fordøjelighed og kvalitet i øvrigt samt kvægets lyst til at æde dem. Majs belaster miljøet Også miljømæssigt er majs problematisk. Selv hvis det lykkes at etablere en efterafgrøde i bunden af majsen, kan det være svært at holde udvaskningen nede på et minimum. Det kan man derimod godt efter ompløjning af kløvergræs. - Der har vi en helt skudsikker metode. Den hedder grønkorn med italiensk rajgræs, men jeg har ikke noget bud på, hvordan vi undgår udvaskning efter majs, lyder det fra seniorforsker Jørgen Eriksen. I forsøget er udvaskningen efter ompløjet kløvergræs under 10 kg/ha med den angivne metode, hvor der høstes to slæt på rajgræsset. Efter majs er tabet derimod 100 kg N/ha. kmn@okologi.dk Læs mere på de næste sider Arealet med økologisk majs er på få år vokset med 50 procent. Konventionel mælkeproduktion er i høj grad majsbaseret, men der er både miljø- og produktionsmæssige argumenter for at vælge en anden vej i økologisk mælkeproduktion. Mindre udvaskning og større selvforsyning med mineraler og vitaminer for eksempel. ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

12 Margrethe Askegaard til Skejby Videncentret for Landbrug, Økologi har ansat Margrethe Askegaard som specialkonsulent per 1. november Arbejdsfeltet vil ligge inden for økologisk planteproduktion og miljørelaterede emner. Hun er uddannet Cand.agro. og Ph.d. i planteernæring og kommer fra en stilling som seniorforsker ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Svenske stat bliver storproducent af øko-æg Den statsejede gård Alvastra i det østlige Sverige omlægger nu jorden og går ind i økologisk ægproduktion i stor skala æglæggende høner skal der være i de stalde, som er under opførelse. Staldene skal stå færdige til marts, fremgår det af en pressemeddelelse. I forvejen drives gården med 270 ha planteavl og kødproduktion. Kløvergræs største afgrøde Kløvergræs er et helt centralt element på danske økologiske landbrug. 44 procent af det økologiske areal er dyrket med græs på kvægbrug er det hele 56 procent. 50 procent af køernes energibehov dækkes af kløvergræs, som også leverer 65 procent af proteinet i foderrationen. Og så består en kløvergræsmark i øvrigt af 44 procent kløver, 52 procent græs og fi re procent ukrudt, slog seniorforsker Troels Kristensen fast, da DJF i sidste uge afviklede en temadag om økologisk græs og mælk. MARK & STALD Grønt lys for grøn foderplan KVÆG: Det er tilladt at give økologiske malkekøer tilskud af vitaminer og mineraler, men det er slet ikke nødvendigt Karen Søegaard konstaterer, at lucerne ikke lever op til myten om et højt indhold af mineraler. Det er unødvendigt at give vitamin- og mineraltilskud til malkekøer, hvis man i øvrigt fodrer dem med store mængder grønne fodermidler som græs, lucerne og urter. Det er hovedkonklusionen på et forsøg, som DJF gennemførte sidste vinter med 40 økologiske malkekøer. De 40 køer testede en såkaldt gul og en grøn foderplan, hvor den gule var baseret på majs og den grønne på græsmarksplanter. Konklusionen på forsøget er, at den grønne foderplan er lige så god som eller bedre end en traditionel økologisk fodringsstrategi med tilskud af vitaminer og mineraler. - Økologien klemmer stadig, når det gælder selvforsyning med mineraler og vitaminer. Mange økologer bruger tilskud, blandt andet fordi de ikke kender indholdet i foderet og kan tage hensyn til det. Med forsøget her ville vi se, om det er muligt at være selvforsynende, men også om der er fordele for køerne ved at få mineralerne gennem foderet i stedet for at grave dem op af en mine et eller andet sted, siger seniorforsker Jakob Sehested, DJF. Og det er der. Forsøgsresultaterne viser, at produktiviteten var den samme på de to blandinger, og at de grønne køer fik opfyldt deres behov for mineraler og vitaminer gennem foderet. Hertil kommer, at de havde lavere celletal og bedre reproduktion til trods for, at det gule hold var holdt skadesløse gennem tilskud af vitaminer og mineraler. Vitaminer Forsyning med forstadier til vitamin E og A i gul og grøn foder-plan. Norm = E Genvej til drægtighed Jakob Sehested finder resultaterne for reproduktion særligt interessante. I gul gruppe medgik der 2,3 insemineringer til en drægtighed, mens tallet i grøn gruppe kun var 1,5. - Det er et virkelig flot resultat, men det er også forventeligt, at det vil give sig udslag i reproduktionen, hvis naturlige vitaminer er bedre end syntetiske, påpeger han. Der var færre sygdomstilfælde på grønt hold, men forsøget var for lille til at man kan drage sikre konklusioner på dette område. Lucerne skuffer Vejen til selvforsyning med mineraler og vitaminer gik via en traditionel kløvergræsblanding nr. 20 beriget med urterne cikorie, kommen og vejbred tre urter, der alle har højt indhold af forskellige mineraler. Kommen etablerede sig imidlertid ikke i marken, så i praksis var der fem procent cikorie A Makromineraler Forsyning med makromineraler i gul og grøn foderplan. Norm = Ca P Mg K Na Mikromineraler Forsyning med mikromineraler i gul og grøn foderplan. Norm = 100 Fe Mn Zn Cu Co Se og 20 procent vejbred i den færdige ensilage. Hertil kommer lucerneensilage, som var valgt pga. en forventning om højt mineralindhold. I praksis er det imidlertid ikke tilfældet, oplyser Karen Søegaard, der i projektet Ecovit har studeret urters og bælgplanters mineralindhold. - Lucernen har skuffet os på det punkt. Kun når det gælder selen har den et lidt højere indhold end de øvrige bælgplanter, konstaterer hun. Det skal være rigtige vitaminer Gul foderplan % af tørstof Majsensilag 22 Byg/ært-helsæd 26 Kløvergræsensilage 13 Valset havre 17 Rapskage 22 Mineraler 0,43 I alt 100 Grøn foderplan % af tørstof Kløvergræs/ urte-ensilage 43 Lucerneensilage 18 Valset havre 22 Rapskage 17 I alt 100 Effekt af gul og grøn fodring Foderplanerne er afstemt efter køernes behov. Foderoptagelsen i grøn gruppe var en FE mindre end i gul gruppe, formentlig pga. en lidt lavere fordøjelighed i rationen. Gul foderplan Produktion Ydelse, kg EKM 40,7 40,1 Celletal Urea 4,0 4,7 Reproduktion Ins./ko 2,4 1,9 Ins./drægtighed 2,3 1,5 Sygdomstilfælde Mastitis 2 1 Kælvningsfeber 7 3 Grøn foderplan Vitaminer i foderet er mere biologisk aktive end tilskudsvitaminer E-vitamin, som køerne får gennem foderet, overføres langt bedre til mælken end E-vitamin givet som tilskud. Det er et af flere interessante resultater fra forskningsprojektet Ecovit, som afsluttes i de kommende måneder. Forskerne har studeret vitaminomsætningen på fem gårde og fundet en klar sammenhæng mellem E-vitamin i grovfoderet og E-vitamin i mælken. For hver gang indholdet i grovfoderet stiger med 100 mg, stiger mælkens indhold med 2,3 g. - Til gengæld er der ingen effekt i mælken af at tildele vitaminerne som et tilskud, E-vitamin i mælk Sammenhæng mellem foderets og mælkens indhold af E-vitamin på fem økologiske gårde Mælk Grovfoder konstaterede seniorforsker Karen Søegaard på en græstemadag i sidste uge på 12 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

13 Se ny stald i to etager På onsdag kan man lægge vejen forbi Outrup nord for Varde, hvor de økologiske mælkeproducenter Preben Lauridsen og Kjartan Poulsen holder åbent hus i deres nybyggede stald til 400 køer. En af de mere spektakulære løsninger er malkestalden, der er placeret på første sal med god udsigt over landskabet. Det giver plads til teknik og servicefaciliteter i stueetagen. Fødevareministeren kigger forbi med en saks og en tale. MARK & STALD Robotdata skal bruges mod mastitis Forskere ved DJF i Foulum skal i den kommende tid undersøge, om de ved hjælp af data fra malkerobotter kan blive klogere på, hvordan man kan avle sig til køer, der er resistente over for mastitis. Fidusen ved malkerobotterne er, at de indsamler data om mælkekvaliteten - for eksempel celletal - fra alle køer, og ikke kun køer, der bliver behandlet for mastitis. Det giver et bedre grundlag for avlsarbejdet. Sådan ser det ud, når køer får serveret 140 kg friske urter hver. Forskere ved DJF gik til yderligheder og lod urter være eneste grovfoder til køerne i en uge. køerne leve af urter Foto: Søren Krogh Jensen Naturplejen kan trækkes fra Landmænd og skovejere kan nu få fradrag for omkostninger, der vedrører naturpleje eller aktiviteter, der gør arealerne mere attraktive for offentligheden. Det fremgår af en afgørelse i Skatterådet, skriver LandbrugsAvisen. En pensioneret landmand har fået Skatterådets ord for, at han må trække omkostningerne til shelters og bålhytte i en skov fra på selvangivelsen. Urterne kan måles i mælken Køer kan æde masser af urter, og det kan ændre mælken Urter er et glimrende foder til køer. Det synspunkt deler formentlig de fleste, der blander urter i græsmarken. Men der er næppe nogen, der har prøvet at gå til yderlighederne som forskerne ved DJF. I en uge fodrede de en gruppe malkekøer med 100 procent urter, og det gik faktisk godt. - Der lå lidt cikoriestængler tilbage på foderbordet, men ellers havde de ædt alt. De kunne godt lide det, siger seniorforsker Søren Krogh Jensen om blandingen, der bestod af bibernelle, cikorie, kommen, kællingtand, kørvel, lucerne, stenkløver og vejbred. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men Søren Krogh Jensen røber dog så meget, at der er interessant ny viden i det noget specielle forsøg. - Det ser ud til, at en høj iblanding af urter af en eller anden grund sikrer en bedre overførsel af fedtsyrer til mælken, end græsser og kraftfoder gør. Om der er perspektiver i opdagelsen, som kan udnyttes i praksis, må tiden vise. En væsentlig og iøjnefaldende hindring for at bruge store mængder urter er indtil videre prisen på udsæd. DJF i Foulum. Man kan altså ikke købe sig til et højt vitaminindhold i mælken. Det skabes i ensilagestakken. Høsttidspunkt, forvejring, lagertab og valg af arter i græsmarksblandingen er nogle af de måder, man kan påvirke vitaminindholdet på. Karen Søgaard har regnet på hvilket tiltag, der giver den største effekt. - Det er at høste afgrøden tidligere. Vitaminindholdet er tæt forbundet med planternes udviklingstrin, så jo yngre planter, jo højere indhold af vitaminer. I beregningerne gav det 44 procent mere vitamin E i vinterfodringen at høste tidligere, siger hun. Engsvingel, der indeholder næsten dobbelt så meget vitamin E som rajgræs, gav til sammenligning 8-9 % mere E-vitamin i vinterfoderet ved iblanding af 10 procent i græsmarken. Græsmarksurter har vidt forskellige egenskaber, styrker og svagheder, og der mangler fortsat viden om, hvordan man i praksis bedst dyrker dem, så køerne får noget ud af dem. Kommen ligner græs mht. proteinindhold, og hvidkløver når det gælder sammensætningen af cellevægge. Fordøjeligheden holder sig på et højt niveau gennem hele vækstsæsonen. Arten gør det ikke alene URTER OG ARTER: Mineralindholdet i urter og græsmarksplanter varierer fra gård til gård Der er stor forskel på mineralindholdet i forskellige plantearter. Det gælder både de almindelige græs- og kløverarter og de urter, som økologiske landmænd i stigende grad blander i græsmarkerne. For eksempel er cikorie rig på natrium, kalium, kobber og zink, mens kommen topper, når det gælder fosfor. Vejbred udmærker sig ved et højt indhold af kobolt men indeholder næsten ikke natrium. Men det er ikke kun arten, der afgør mineralindholdet. Der kan være store forskelle fra ejendom til ejendom alt efter jordbundsforhold og dyrkningshistorie. Det viser resultater fra projektet Ecovit, hvor urter dyrket hos fem landmænd i Nordvestjylland er blevet analyseret for indholdsstoffer. - Vi ser det samme mønster mellem arterne, men niveauet varierer fra gård til gård også selv om der er tale om samme JB-nr., siger Karen Søegaard, DJF. Selen skiller sig dog ud fra det generelle billede. Der var næsten ikke selen at finde i nogen af arterne på fire ud af de fem gårde. Kællingtand Kommen Vejbred Cikorie Lucerne Rødkløver Hvidkløver Na trium Indhold af natrium i forskellige græsmarksplanter Græs g/kg ts Der er stor forskel på indholdet af mineraler i forskellige arter. Her er natrium vist som eksempel. ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

14 Gylle til græs øger udvaskningen Giver man gylle til afgræsningsmarken, øger man sandsynligvis kvælstoftabet også selv om det samlede N-input til marken er det samme. Det viser tal fra et sædskifteforsøg med kløvergræs på Foulum. Tilfører man ikke gylle, vil kløveren øge sin kvælstoffixering, så den samlede mængde N er den samme. Det er udvaskningen imidlertid ikke. I den gødskede mark var tabet 50 kg N højere end i den ugødskede. Seniorforsker Jørgen Eriksen forklarer det med, at kløverens udlignende effekt er sat ud af kraft i den gødskede mark. - Det vi ser, er formentlig udvaskning fra urinpletter, siger han. Kommen trives med slæt Kommen er en af de urter, der ofte indgår i blandingen, når mælkeproducenter sår urter i deres græsmarker. Men den har en lidt speciel vækst og rytme. Kommen trives bedst i slætmarker, fortæller Karen Søegaard, DJF, der de seneste år har forsket i urternes vækst og overlevelse under forskellige betingelser. Det er karakteristisk for kommen, at den fylder mere og mere for hvert brugsår, men kun om foråret. I de senere slæt falder andelen. Mysli med dansk præg Løgismoses har sendt en økologiske Mysli på markedet i to varianter, en klassisk og en honningristet. Myslien består af havre, spelt og rug med havren som det dominerende element. Spelten og rugen kommer fra Aurion, og er således ikke blot økologisk men ligefrem i Demeterkvalitet, altså biodynamisk. Herefter er der suppleret med nødder, frugter og bær, der giver myslien et umiskendeligt dansk præg. Rosinerne skal give sødmen. Solbærrene giver det helt rigtige syrlige modspil. De ristede og groft knuste mandler giver både konsistens, smag og fylde. Og hindbærrenes karakteristiske, parfumerede sødme tilføjer så eftersmag. MARK & STALD Gamle gener skal give overskud Det ikke er nogen guldgrube at drive fåreavl og da slet ikke, når man som Anne og Jakob Becher har valgt at bevare en gammel landrace. Alligevel begynder driften så småt at give overskud, fortæller de. Gårdens økonomi går på tre ben. En tredjedel kommer fra enkeltbetalingen, en anden tredjedel kommer fra tilskud til naturpleje og endelig udgør salg af kød den sidste tredjedel. Salgsarbejdet tager en stor del af fritiden hvert efterår. - Den eneste måde, vi kan sælge dem på, er privat afsætning, for lammene er alt for uens. Det er en af omkostningerne ved at arbejde med genbevaring. De har en lav tilvækst og en elendig klassificering, men kødkvaliteten er rigtig god. Vi kan ikke levere en standardvare til et slagteri, men private køber historien. De ved, hvad de får. Jakob Becher har regnet på, hvor mange får, han skulle have for at hellige sig produktionen på fuld tid. - Hvis vi havde 700 moderdyr, ville jeg kunne holde op med at arbejde, siger han. Om det nogensinde kommer så vidt, ved han ikke. Besætningens vækst fra 35 til 120 moderfår var heller ikke forudset. - Havde vi vidst, vi ville ende her, var vi nok gået i banken helt fra starten og havde indrettet det noget mere praktisk, siger han om den lade, der ikke rigtig længere giver plads nok til alle dyrene og som nu suppleres af grisehytter. Får får flere og flere farver Ertebøllefårene er gode naturgræssere og plejer blandt andet familiens Bechers egne, fredede enge med orkidéer. Tekst og foto: Karen Munk Nielsen De er hvide, de er brune, grå, sorte og plettede. Nogle har horn, andre ikke. Nogle er små og korte, andre er ved tilfældets genetiske gunst endt som store velvoksne bamser. - Ja, vi begynder endda at se skæg på nogle af dem, siger Jakob Kortegaard Becher, Farsø, der glæder sig over mangfoldigheden. Sammen med sin kone Anne driver han en helt særlig form for fåreavl på kanten af Limfjorden. De har opformeret en lille flok Ertebøllefår til en besætning, der i dag tæller 120 moderfår med speciale i naturpleje. En race i gængs forstand kan man ikke tale om, hvilket dyrenes varierede ydre da også understreger. Det er såkaldte landracefår, der ikke er indkrydset med moderne fåreracer eller avlet efter bestemte ydre kendetegn. Dermed er de også en omvandrende genetisk bank, som er vigtig at bevare, mener Jakob Becher, der har overtaget såvel fårene som interessen for genbevaring fra sin far. Får på deltid Anne og Jakob Becher driver et fritidslandbrug, hvor 120 ertebøllefår er hovedaktiviteten. 8 ha korn 12 ha kløvergræs 13 ha eng/overdrev 24 ha naturpleje Fårene læmmer i maj og lukkes direkte på naturpleje Vædderlam slagtes efterår Gimmerlam slagtes forår Fårene lever næsten udelukkende af grovfoder Udseendet betyder mindre Når man som Anne og Jakob Becher primært interesserer sig for genbevaring og naturpleje, foregår udvælgelsen af avlsdyr ikke helt som andre steder. Det primære mål er får, der er gode til at læmme, som får to lam, og som formår at klare sig på tagrør, bjørneklo, lyng, brombær og hvad de ellers kan blive udsat for i enge og overdrev. Lige nu græsser 70 af fårene på tagrør i Risgårde tæt ved Limfjorden, mens resten går på en kommunal eng i Års. - De er gode til naturpleje. I Risgårde har de konverteret tre-fire hektar fra tagrør til græs, og meldingen fra Års er, at de gør det godt og er billigere end maskiner, siger Jakob Becher. Han understreger, at hvis man vil bevare Ertebøllefårenes evne til at klare sig på naturgræs, skal de også praktisere naturgræsning, ellers mister de denne egenskab. - Det er forskellige dyr, der klarer sig bedst i forskellige miljøer, og vi ville simpelthen udvælge andre dyr til avl, hvis de ikke gik på naturgræs. siger Jakob Becher og fortæller, at han engang holdt nogle hjemme på kløvergræs. - Det var ikke godt. De fik ikke bedre tilvækst, kun tynd mave. Syv familier Anne og Jakob driver linieavl for at håndtere det faktum, at dyrene dybest set er i familie med hinanden. De stammer alle fra syv moderdyr og en vædder, som Jakobs far fandt og overtog i 1992 i Ertebølle. Derfor er besætningens dyr i dag inddelt i syv familier efter hver sin stammoder. Til daglig går de sammen, men under ilæmningen bliver familierne fysisk adskilt. - Så laver vi otte folde, én til hver familie og én til gimmerne, forklarer Jakob Becher. Fårene i én familie får på skift sat en vædder til fra de øvrige familier. På den måde går der syv år mellem, at de kommer til en vædder fra samme familie. - Egentlig tror jeg ikke, indavlen er værre i vores besætning end i andres. Vi får et eller to lam om året med kort kæbe, - det er en kendt indavlsdefekt - men det fik vi også, da vi havde 35 får, så problemet er aftagende, siger han. Satser på økologerne Aktiv genbevaring nyder ikke nogen stor bevågenhed i Danmark, og bestandene af de gamle husdyrracer er særdeles små. Alligevel øjner Jakob Kortegaard Becher, der har sæde i både det danske Genressourceudvalg og repræsenterer Danmark i et europæisk netværk, en smule lys forude. - Der er en chance for vækst i kombination med økologisk og biodynamisk drift. Jeg tror desværre ikke, der er andre landmænd, der vil gå ind i det. Jakob Becher er biolog, lærer og i fritiden fåreavler og landmand. kmn@okologi.dk 14 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

15 Tyskland tester grøntsagsfrø Flere og fl ere grøntsagssorter er hybrider, som avlerne ikke selv kan opformere eller vedligeholde, eller som er frembragt ved hjælp af teknologier, der er på kanten af reglerne om gensplejsning f.eks. CMS-hybrider. Det er baggrunden for en screening af 164 traditionelle sorter af kålrabi, gulerødder og porrer for deres egnethed til økologisk produktion. De mange sorter er afprøvet på 11 biodynamiske gårde i Tyskland, Schweiz og Holland. Sorter, som er direkte egnet til kommerciel brug, skal nu indgå i yderligere forsøg. Sorterne opbevares i en genbank og kan indgå i økologiske forædlingsprogrammer, skriver Organic Eprints. Der var en, der var to. Nu er der 10 Rækken af saftvarianter, der sælges under navnet GrønneGården, er blevet forlænget med to, den ene, en solbær-druesaft, den anden en hindbærdruesaft. For de to som for de øvrige i serien gælder, at de er fremstillet på ren saft uden nogen form for tilsætning heller ikke sukker. Udover de to nye omfatter rækken af GrønneGaarden-saft Hyldeblomst, Jordbær, Æble- Solbær, Blåbær, Granatæble, Jordbær-Hyldeblomst, Hyldeblomst-Lime og Tranebær. Selve mærket, GrønneGaarden, har nu ti år på bagen. Det kom til verden under en brainstorm i 2000, da PEBAS, der markedsfører det, skulle have et navn til sine økologiske produkter. Guatemala-kaffe fra Gentofte Det tidligere Gentofte Kafferisteri skiftede for nyligt navn til Ø-risteriet. Navneskiftet markerede, at alle kaffevarianter fra det lille håndværksristeri fremover vil være økologisk dyrket og certifi ceret. Det gælder også seneste nyt fra risteriet, Guatemala Finca Celayn Y Anexos, der er en klassisk Guatemala-kaffe høsten er perfekt i smag og balance, mener manden bag, Michael Bode, der har indgået aftale om køb af høsten fra denne kaffeplantage, for at sikre sig sikker levering. MARK & STALD Overligger sidder lavt Meget få landmænd berøres af de grænser, som Fødevarestyrelsen har sat for God Landmandspraksis Velfærden skal op og medicinforbruget ned i danske kvæg- og svinebesætninger. Et af virkemidlerne er gennemførelsen af veterinærforliget, hvor landmænd kan pålægges restriktioner, hvis medicinforbrug eller dødelighed er for høj. Nu har Fødevarestyrelsen fastsat grænserne for hvornår, nok er nok. De er imidlertid sat så højt, at de rammer meget få landmænd. Grænser for dødelighed Fødevarestyrelsen har fastsat grænser for, hvor høj dødeligheden må være i besætninger med god landmandspraksis. Dødelighed, % Fødevarestyrelsen Gnsn Køer 14 5,7 Kalve 20 10,9 Søer 24 14,4 95 pct. lever op til kravene Fra landbruget selv forlyder det, at 95 procent af bedrifterne umiddelbart opfylder kravene og med en underskrift fra dyrlægen kan rykke direkte i kategorien God Landspraksis (glp). Det har betydning for antallet af kontrolbesøg. Det indikerer samtidig, at grænseværdierne i sig selv næppe vil få nogen stor indflydelse på landbrugets medicinforbrug og velfærden i staldene. Hammeren falder således først ved en kodødelighed på over 14 procent og en sodødelighed på 24 procent. 28 ud af 100 Med hensyn til medicinforbruget springer det i øjnene, at man accepterer en daglig behandlingsintensitet en såkaldt ADD - på op til 28 doser pr. 100 smågrise. Sagt på almindelig dansk betyder det, at 28 ud af 100 smågrise hver dag året rundt kan være i medicinbehandling, uden at man overskrider grænsen for god landmandspraksis. For køer og søer er det tilsvarende tal 2,6 og 5,2. Der er tale om teoretiske behandlinger beregnet ud fra VetStats anbefalede doser til ét dyr. Anvendes mindre doser, kan flere dyr således behandles med samme mængde medicin og modsat, hvis man anvender større dosis. kmn@okologi.dk Vær på mærkerne, når det gælder økologi! Det er vigtigt, at økologiske fødevarer er korrekt mærket og desuden lovpligtigt. Op mod hver 3. vare i forretningerne er forkert mærket, viser stikprøver fra Dansk Varefakta. MORTALIN tilbyder et tre timers kursus, der ruster medarbejdere inden for produktion og salg af økologiske fødevarer til at håndtere den vigtige mærkning korrekt. Kurset skræddersys med særlig fokus på varer og deklarationer, der allerede bruges i virksomheden. Vil du vide mere om Mærkningskursus, så er du velkommen til at kontakte os på eller læs mere på mortalin.dk der er viden til forskel BureauLIST.dk ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

16 Noteringen Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 38: 9,40 kr. Friland A/S, Skive giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 39: 8,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes to gange månedligt): 5,50 kr. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 38: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 774,06 kr. (-12,89). Kg-regulering: kg: 12,66 kr kg: 15,76 kr kg: 15,84 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Ungtyre u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,80 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,75 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Hør om bioenergi i Herning Projektet Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug fremlægger de første beregninger på et møde i Herning den 6. oktober. Her bliver økonomien for både landmand og biogasanlæg præsenteret, og økologisk landmand Hans Jørgen Kristensen, Thy vil fortælle om erfaringer med at forberede et biogasprojekt og direktøren for to biogasanlæg i Herning Kommune vil give sit bud på, om biogasproduktion fra økologiske biomasser er inden for praktisk rækkevidde. MARK & STALD Krydsningskøer er generelt gode på de funktionelle egenskaber. Det gælder blandt andet holdbarhed og frugtbarhed Mælkeproducenter med krydsningskøer er tilfredse med deres køer og udbyttet af dem. Det viser en rundspørge, som Videncentret for Landbrug, Kvæg har foretaget. Ni af de adspurgte mælkeproducenter havde forladt krydsningsstrategien af forskellige grunde, men af de resterende 34 angiver 33, at de har et positivt eller meget positivt udbytte af krydsningerne. Tørre tal dokumenterer da også, at de har noget at have tilfredsheden i, for ydelsen er stort set på niveau med renracede Holstein-køer, og derudover har krydsningskøerne så et forspring på en række andre felter. Det gælder sundhedsrelaterede parametre som lette kælvninger, kalvedødelighed, holdbarhed og større frugtbarhed, skriver Ny KvægForskning. Ved Aarhus Universitet har vi i foråret 2010 for første gang gennemført et kursus med titlen Økologi i et udviklingsperspektiv Formålet med denne klumme om kurset er først og fremmest at præsentere konklusionerne i et par af de studerendes eksamensopgaver. Denne viden og deres vinkler er også god og nyttig for mange flere end de få mennesker, som er tilknyttet kurset. Hjælp på vej I systematiske krydsningsprogrammer opnår køerne bedre dækningsbidrag end renracede, og nye amerikanske beregninger viser, at gevinsten de første fire år efter kælvning overstiger 10 procent. Alligevel er der stadig langt mellem krydsningsbesætningerne. Ifølge Morten Kargo Sørensen, Videncentret for Landbrug, sker der ingen registrering af krydsningsbesætninger. Der findes derfor ikke tal for antallet af krydsningskøer, men indtrykket er, at det er stigende. Især økologerne går foran på dette område. - Der er traditionelt en optagethed af renavl i kvægbruget, men en del økologer vælger altså at se mere på de funktionelle egenskaber, og det er jo fornuftigt nok, siger Morten Kargo. Videncentret arbejder derfor på at forbedre mulighederne for at indpasse en krydsningsstrategi i renracede besætninger. Det sker med udviklingen af systemet Kombi Kryds, der forventes Boghveden er høstet klar i Det betyder, at man ikke behøver at købe hele pakken. Man kan for eksempel bibeholde renavlen i den bedste tredjedel af køerne, krydse yderligere en tredjedel med anden malkerace og den ringeste tredjedel med kødkvæg, forklarer Morten Kargo. - Forudsætningen er, at man får udskiftningsprocenten ned, men det er der også mange gode grunde til at få. Gør man det, kan man udnytte en systematisk krydsningsstrategi, fastslår Morten Kargo. kmn@okologi.dk Krydsninger contra renracede køer Tabellen viser krydsningskøers (Holstein x RDM) præstation i forhold til renracede Holsteinkøer i første laktation. Mælkeydelse kg Fedt + 4 kg Kalvedø delighed - 1,3 % Lette kælvninger + 5 % Køer, der påbegynder 2. lakt. + 2 % Tid fra kælvning til inseminering - 5 dage Tid mellem 1. og sidste inseminering - 8 dage Efter fem dage på skår er Økologisk Landsforenings forsøgsmark med boghvede på Jyndevad Forsøgsstation blevet høstet. Udbytterne varierer fra otte til 21 hkg/ha med det højeste efter tidlig såning og moderat gødskning, skriver projektleder Claus Østergaard på konsulenternes blog. Med en salgspris på 15 kr./kg er det vel slet ikke så ringe endda. Kvægbrugere krydser med glæde Selve kurset fokuserer mest på tropisk økologi og er bygget op af tre moduler, som tilsammen belyser økologien fra forskellige vinkler: Agro-økologiske landbrugsmetoder: at fremme bæredygtighed, jordens frugtbarhed, og at holde på vand og hjælpe systemerne til en bedre evne til at modstå chok. Menneskelig og lokalsamfunds udvikling, social kapital og fødevaresuverænitet. Det handler om opbygning af både viden, selvtillid og tillid, sådan at man sammen kan udvikle et område og et marked. Farmer Field Schools er ligesom staldskolerne herhjemme vigtige i dette. De studerende og deres opgaver Kurset er tværgående, og de studerende kommer fra forskellige uddannelser (fx agro-biologi, biologi, agroenvironmental management og antropologi). De kan derfor også på mange måder undervise hinanden i deres egne styrkefelter, og kollega-supervision - fx ved at Krydsningskøer holder, hvad de lover, men der er stadig langt mellem Uddannelser og kurser i økologi bidrager også til forskning og bruge staldskoler blandt de studerende - er en obligatorisk del af kurset. Følgende fem opgaver blev udarbejdet i år: Emmanouela Karydi har i sin opgave analyseret forskellige systemer for økologisk godkendelse for fattige selvstændige småbønder i Uganda, som producerer til lokale markeder, og pegede på nødvendigheden af at tænke ejerskab til produktionen ind i certificeringen og dens omkostninger. Thomas Dahl Olejarz skrev om skovlandbrug. Skovlandbrug giver ofte stor diversitet og robusthed og giver familierne et væld af forskellige madvarer. Det kræver selvfølgelig langtidsplanlægning. Han pegede på muligheden for at supplere denne mad-produktion med højværdiafgrøder som f.eks. kardemomme eller safran. Lena Karina Hinrichsen skrev en opgave om integrationen af husdyr i tropiske økologiske landbrugssyste- 16 ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR. 463

17 Island andet end aske og ruin Løgismose Mejeri har i en halv snes år haft det islandske Mjölka som venskabsmejeri. Hver gang de islandske mejerister har været på besøg i Danmark, har de medbragt deres nationale surmælksprodukt, skyr. Skyr minder meget om Kvark, men har en lidt anden smag pga den specielle mælkesyrekultur, der bruges til fremstilling af skyr. Løgismose sender nu en skyr fremstillet på original islandsk mælkesyrekultur på markedet. Skyr, som udtales [sgir ], er et fedtfattigt (0,2 %), syrnet mælkeprodukt med et højt indhold af protein. Smagen er frisk og syrlig, og er pga. det store proteinindhold meget mættende. Skyr kan anvendes som mellemmåltid sammen med mysli eller bruges sammen med frisk frugt, kager eller desserter. Dyre døde køer Kodødeligheden i danske stalde er i dag på et niveau, hvor den koster erhvervet en halv mia. kr. om året. Det svarer i gennemsnit til kr. pr. besætning eller 700 kr./ko i tabt DB. Det fremgår af Produktionsøkonomi Kvæg 2010, som Videncentret for Landbrug netop har udgivet. Der er en klar sammenhæng mellem DB og besætningernes kodødelighed, slår Videncentret fast. Kodødeligheden er en smule lavere i økologiske besætninger end i konventionelle, men til gengæld er en økologisk ko formentlig dyrere i kraft af flere omkostninger under opdrætsperioden. Mange af dødsfaldene sker de første måneder efter kælvning. Forskerne vil møde dig Når forskere fra forskellige universiteter i landet næste mandag præsenterer resultater fra den økologiske forskningspakke FØJO III, håber de, de kan diskutere dem med landmænd, konsulenter og andre interesserede brugere af resultaterne. ICROFS, der organiserer formidlingsdagen i Horsens inviterer bredt og håber, mange vil møde op. MARK & STALD danske mælkeproducenter, der anvender systematisk krydsning. ØL: Nye regler er en barriere MILJØ: Økologisk Landsforening vil have lempet nye regler om obligatoriske efterafgrøder Økologisk Landsforening har ikke opgivet at få ændret reglerne om obligatoriske efterafgrøder, selv om en ny bekendtgørelse om disse netop er trådt i kraft. Problemet er, at efterafgrøderne ikke må indeholde bælgplanter, og det er ødelæggende for økologisk planteavl, som langt hen ad vejen er afhængig af dette middel til frugtbarhed, mener man i foreningen. Kritikken blev da også fremført under høringsrunden, men myndighederne valgte at overhøre indvendingen. Derfor beder Økologisk Landsforening nu om et møde med Plantedirektoratet for at diskutere, hvordan økologer kan forebygge udvaskning af kvælstof på andre og mere hensigtsmæssige måder. Glade for efterafgrøder - Det er en meget vigtig sag for os, også set i lyset af, at vi skal udfase den konventionelle gødning. Vi skal jo have tanket op med næringsstoffer på en eller anden måde, siger de økologiske planteavleres formand, Anders Lund. - Det er uretfærdigt, at økologiske planteavlere, der bruger meget lidt husdyrgødning, skal følge regler, der er sat i verden for at samle op efter netop husdyrgødningen, fortsætter han. Anders Lund understreger, at økologer ikke er modstandere af efterafgrøder. - Tværtimod. Vi er meget glade for efterafgrøder, men det hører ingen steder hjemme, at planteavlere, der ikke har husdyr og ikke må bruge handelsgødning, heller ikke må bruge bælgplanter som efterafgrøde. Ønsker ikke særregel De nye regler, der trådte i kraft 1. august, stiller krav om 10 procent af arealet udlagt med efterafgrøder. Overstiger tildelingen af husdyrgødning 0,8 DE/ha, er efterafgrødekravet 14 procent. Anders Lund understreger, at målet ikke nødvendigvis er endnu en økologisk særregel. - Hvis der er konventionelle landmænd, der gødsker lige så lidt, skal de da også tilgodeses, men det er nok begrænset, hvor mange det drejer sig om. kmn@okologi.dk Er der så meget at betænke sig på? Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Fyn Økologiske Gruppe Fyn Økologiske Gruppe er en flok ildsjæle, der ønsker Fyn som Danmarks første 100 % økologiske ø inden for de næste 7 år. Er du interesseret i at høre mere om gruppen og dens arrangementer, så kontakt os på potentiana@mail.dk eller pr. telefon Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af viden mer. Hun analyserede det såkaldte Tigray-eksperiment og diskuterede det store dilemma i det økologiske husdyrbrug: man holder gerne dyrene indendørs for at have rådighed over gødningen, men økologiske dyr skal også have god velfærd og gerne være ude. Govinda Shresta skrev en opgave om Nepals bjerglandbrug på meget små jorder med brug af de såkaldte permacultureprincipper. Han havde selv arbejdet et par år i en nepalesisk NGO og baserede sin opgave på egne data om, hvordan man - f.eks. som NGO - kunne finde frem til de typer grøntsager, der betyder mest i det enkelte lokalområde, og hvordan man kunne beskytte og bevare dem, bl.a. gennem udveksling af såsæd. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af: Mette Vaarst Det Jordbrugs videnskabelige Fakultet, Århus Universitet Andreas Vedel Jensen skrev om urbant landbrug. Han fremhævede vigtigheden af sociale netværk og samarbejde, samt at viden og erfaringsudveksling er afgørende for bæredygtigheden i urbane fødevaresystemer. Han brugte en case fra Kampala, hvor en vedvarende folkelig bevægelse havde påvirket en officiel fødevaresikkerhedspolitik, som inddrog urbant landbrug. Seminar om livskræfter i natur og landbrug Et kursus om grundlaget for biodynamisk dyrkning. For landmænd, konsulenter og andre interesserede. Den 2. og 3. oktober ved Løgumkloster Se flere oplysninger og program på Arr. af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Seminaret er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug ØKOLOGI & ERHVERV SEPTEMBER 2010 NR

18 ANNONCER Bestil annonce på tlf TID & STED Bog-nyt 27. september kl Omstilling til vedvarende energi til hvorfor og hvordan? Christiansborg, København K. Se for oplysninger og tilmelding. Arr: Organisationen for Vedvarende Energi - OVE m.fl. Oktober oktober. Seminar om livskræfter i natur og landbrug. For landmænd, konsulenter og forbrugere med interesse for grundlaget for biodynamisk dyrkning. Foredrag og øvelser ved Agnes og Hans-Christian Zehnter, Goetheanum i Schweiz, og Günther Lorenzen, Tønder. Sted: Dravedvej 12, Løgumkloster. Opl. på Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 7. oktober kl Og hvad så? Debatmøde om Klimakommissionens rapport, der offentliggøres 27/9. Det Økologiske Inspirationshus, Allégade 7-9, Frederiksberg. Se Arr: Transition Town i Danmark. 9. oktober kl. 8. Tur til økologisk byggeri i Sverige. Kom med og se, hvad der sker i broderlandet. Oplysning og tilmelding (senest 26/9) på Arr: Landsforeningen for Økosamfund - LØS. November 5. november kl En fattig natur i et rigt samfund. Biodiversitet - fra ord til handling. Wilhjelm+9. Konference. Biologisk Institut, August Krogh Bygningen, Universitetsparken 15, København Ø. Oplysning og tilmelding på Arr: Københavns Universitets Studenterkomité under Danmarks Naturfredningsforening november kl Den Bæredygtige Familie. Publikumsmesse for hele familien om bæredygtig livsstil. Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Arr: Fredericia Messecenter. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Næste års planlægning er i gang Ring fluks efter konsulenten! Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Karsten Støvring Kirstine Lauridsen Marie-Louise Simonsen Michael Tersbøl Rikke Andersen Sven Hermansen Thorkild Nissen Temadag på Billeslund og Gram Slot Sædskifte og næringsstofforsyning i økologiske grønsager Torsdag den 7. oktober fra kl til Vi mødes på Folevej 1, Gram, ved demo-sædskifterne. Så husk gummistøvlerne! I marken om formiddagen Gennemgang af demo-sædskifte på Billeslund udfasning af konventionel gødning. Ved Svend Daverkosen, Aarstiderne og Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Roddybdemålinger i parceller med efterafgrøder. Ved Jørn Nygaard, Århus Universitet, Afdeling Årslev På slottet efter frokosten Resultater fra VegQure og N-tool-box. Kan man effektivisere gødskning af grønsager? Ved Hanne L. Kristensen, Århus Universitet, Afdeling Årslev Mobil grøngødning, hvordan virker det og hvad er udfordringerne? Ved Jørn Nygaard, Århus Universitet, Afdeling Årslev Status for udfasning af ikke-økologisk gødning i Holland. Ved Geert-Jan van der Burgt, Louis Bolk Instituut Holland (på engelsk) Optimering af sædskifte og N-management ved hjælp af NDICEA, en hollandsk model. Ved Geert-Jan van der Burgt, Louis Bolk Instituut Holland (på engelsk) Effektiv udnyttelse af gødning og efterafgrøder i praksis. Ved Peter Bay Knudsen, Skiftekær Økologi, Tåsinge Afsluttende diskussion Midt på dagen serveres frokost på Gram Slot, sidst på dagen kaffe. Deltagelse (inkl. kaffe, frokost) koster 200 kr. Bindende tilmelding til Økologisk Landsforening på Projekterne er støttet af GAU og DFFE. Friske Spirer en guide til spiring. Miriam Sasha Sommer. 80 s. 149 kr. Forlaget Friske Spirer. Sundt, nemt, sjovt, lækkert og billigt. Kan man forlange mere? Når det drejer sig om selv at dyrke de dejligste spirer til den daglige kost, er det hele opfyldt og det er noget, børnene kan være med til. Med bogen her er det bare at gå i gang, og hvis man overholder de enkle regler for vanding og rengøring, kan det kun gå godt. Der er anvisninger på 40 meget forskellige frøarter, og mulighed for det helt enkle udstyr - eller det mere sofistikerede. Man kan også gå ind på og læse Såmaskiner alt om spiring, men det er nu rart at have bogen også. På kan du se, hvor du kan købe den. Der var så dejligt ude på landet. Helle Juhl. 196 s. 299,95 kr. Forlaget Gyldendal. En billedkrønike fra det 20. århundredes bondeland. Hvis man interesserer sig bare lidt for, hvordan der egentlig var på landet for nogle årtier siden, vil man elske at kigge i denne bog med billeder og beretninger, som vi lidt ældre kan nikke genkendende til, og de yngre kan undres over og spørge Kan du virkelig huske det?. Måske skulle man også kigge i familiens gamle fotoalbum igen. AB Rådgiverblog, Fagligt Team Økologisk Landsforening Tjek de nye kløvergræsudlæg nu Majsen overvinder alt Sojabønner trængt i defensiven af ukrudt Kamerastyret radrenser går tæt på majsen Skader efter tromlen Læs om det på 18 ØKOLOGI & ERHVERV september 2010 NR. 463

19 De næste numre Deadline Udkommer 28. sep. 8. okt. 12. okt. 22. okt. Køb dine helsevarer på Og hvad koster sådan en så? En annonce, der fylder som denne (30 mm høj over 2 spalter), koster 294 kr. + moms og der kan da stå en del i den, uden at det kommer til at se presset ud. Annoncer. Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til ab@okologi.dk Få nyhedsbrevet fra Økologisk Landsforening om Klima og Økologi på 35 stk. kløvergræs-wrap fra juli sælges. 325 kr./stk. Mors. Henv. Leif Møller, tlf Prima økologisk hø i minibig sælges i store og små partier. Kan evt. leveres. Henvendelse tlf Angus-køer Drægtige Angus-køer sælges Livø Avlsgaard Tlf Danske økologiske opdrætsfisk Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. NYHED Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og sødlupiner blandet med korn. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Biodynamiske/økologiske kreaturer tages i pension - evt. græsnings-aftale. Tlf el Økologiske kvier tages i pasning. Tlf eller Økologiske kreaturer sælges. 1 stk. toårig avls-tyr, 3 stk. kvier m. kalv og evt. etårige kalve. Dyrene er af racen Skotsk højlandskvæg. Tlf eller Økokvier, Y-tal 108,5, sælges pga. ophør. 8 forventet kælvning i december, 4 forventet kælvning januar/februar, 1 i april. Tlf kalvehytter sælges fra Cow wellfare, er testet bedst i Farmtest. Plads til 2 kalve i hver. Øko-byg og havre sælges. God kvalitet, rent og tørt. lene@stholmager.dk. Lene Fløe Møller ANNONCER Prima øko-byghalm i minibigballer sælges. Tlf eller Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk ØKOLOGI & ERHVERV En gave der holder værdien Vil I være med til at undervise skoleelever i økologi? Kom med i netværket af Økologiske Skolegårde Se mere på Salg af brugt Ekko udstyr til gulerødder og kartofler m.m. Polermaskine EM 1208, fødesilo, rullerenser, stenfraskiller m. pumpe, vasker m. pumpe, knæktransportør, silo m. falddæmper, siloer m. bånd og vippeapparet, børstepudser, rullebånd, div. transportbånd og transporter. 1 stk. luftkompressor med vand/olie udskiller år 2009 for Newtec pakkemaskine. 2 stk. løfte borde med motor og automatik, et knæk 1 stk. automatvægt kg. 2 stk. tipvogne 5 tons 1 stk. vogn m. bremser 7 tons (10 cont.) Alt dette sælges til gode og fordelagtige priser p.g.a. salg af ejendom. Alt skal væk Henvendelse til Ole Jensen Lammefjorden Tlf eller Markvandring i kammajs Tid: Onsdag den fra kl Sted: Nær Ringkøbing Økologisk majs sået på kamme og med placeret gylle, kom og se om det var en løsning for dig. Der er mulighed for at sammenligne fl admajs med kammajs. Efter besøg i marken vil vi være vært ved en kop kaffe samt give mulighed for at se maskinerne som har været anvendt Detaljeret program fi ndes på vores hjemmeside og se Mark, eller kontakt os på tlf for program og yderligere information. Arrangementet er gratis, men vi ønsker tilmelding senest dagen før. Salg af gaffeltruck 1 stk. el STILL truck 1,5 t stk. El Toyota truck 2 t med EM 1150 kassevender. Batteri stk. Diesel Toyota truck 1,5 t Alle truck har haft 2 service årligt, senest sikkerhedseftersyn juni Alle truck er i god stand. Henvendelse Ole Jensen Lammefjorden Tlf eller ØKOLOGI & ERHVERV september 2010 NR

20 ID nr Vinterhvede Stava økologisk Langstrået og sund - velegnet til brød Som født til økologer Begrænset mængde Sælges så længe lager haves Ring og få en snak om efterårs udlæg. Vi kan også tilbyde andre hvedesorter samt rug og triticale. Markedsvej 1, 6650 Brørup Tlf pk@froesalget.dk Vi fylder ikke meget, men vi er vanskelige at komme udenom Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj jordbrug@okologi.dk ØKOLOGI&ERHVERV 24. SEPTEMBER 2010 NR. 463 Det er skolens største hold nogensinde, der nu skal ud i praktik. Der er ikke færre end 42 elever, som skal ud at møde virkeligheden i erhvervet. Kommune har ikke råd. Landmænd giver mælk til børnehavebørnene 250 landmænd skal på jobdating DATING: 250 økologiske landmænd er inviteret til Kalø for at mødes med eleverne. Målet er at sikre praktikpladser til alle - Når markerne er tømt for afgrøder, er det tid for de økologiske landmænd at tænke på medhjælp fra januar, siger forstander Helge Bülow, Kalø Økologisk Landbrugsskole. - Og det passer med, at vores efterårshold af elever skal i praktik fra det nye års begyndelse. - Så nu inviterer vi alle de 250 økologiske landmænd, der har ret til at tage praktikanter, til jobdating her på skolen, siger Bülow. - Jobdating er en god mulighed for at skabe kontakt mellem elever og praktikværter. Vi mødes her på skolen onsdag den 13. oktober Dagen starter med en kop kaffe i Spisesalen kl , derefter følger en rundvisning på skolen, hvor man kan tage både marker, dyr og lokaler i nærmere øjesyn. Kl serverer vi en god økologisk middag og efterfølgende vil landmændene så få mulighed for at møde alle vores elever. Helge Bülow regner med, at alle 42 elever får praktikplads. - Men det er klart, at vi er spændt på, om krisen har betydet, at nogle vælger at tage udenlandske vikarer ind i stedet for at have danske elever, siger forstanderen. Eleverne skal allerede i uge 39 i såkaldt virksomhedsforlagt undervisning ude på de økologiske gårde. - Eleverne er i gang med at lave en præsentation af sig selv, som kan ses på skolens hjemmeside i løbet af kort tid. Så kan landmændene indledningsvis orientere sig om mulighederne ud fra disse præsentationer inden de kommer til Kalø og møder profilerne i virkeligheden, oplyser Helge Bülow. Hadeslev Kommune fattes penge, og i en af de sparerunder, der p.t. ruller gennem de danske kommuner, bestemte man sig i Haderslev for at skære den gratis mælk til de små børn væk. - Jeg hørte om det oppe hos vores lille købmand, fortæller økologisk landmand Jette Jacobsen fra Gabøl. - Han var lidt ked af det, for han havde jo en lille foretning ud af levere mælken. Så det rammer mange. Jeg syntes godt nok, det var for ringe. Så Jette Jacobsen kontaktede de øvrige økologiske mælkeproducenter, der bor rundt om den lille by Nustrup, hvor børnene i børnehaven Kridthuset sad og kiggede langt efter den daglige mælk. - Og vi kunne hurtigt enes om, at det skulle da være anderledes. Vi har da godt nok hverken råd til at gøre noget eller lade være, men nu deler vi udgiften til mælk til børnene i et år. Så må vi se, hvad der sker, når den tid er gået. Det kan jo være, at vi slet ikke er landmænd længere, for sådan som tingene ser ud lige nu, er det da svært at forestille sig, hvordan det skal kunne fortsætte. Det kan være, vi skal være pædagoger i stedet. Det er en mælkeregning på ca kr., som landmændene nu har påtaget sig. - Det kan godt lyde som småpenge, men hvis vi skulle blive ved med mælken, ja så skulle der spares på personaletimerne, siger Marianne Michelsen, der er leder af Børnehaven Kridthuset. - Og man kunne jo heller ikke bare sige, at forældrene selv måtte betale. For hvad så, hvis lille Åges mor ikke ville. Skulle Åge så bare sidde der og få ingen mælk, siger Jette Jacobsen. - Og mælk skal de altså have. Det handler simpelthen om sundheden hos vores unge mennesker. Og så skulle vi jo også gerne lære dem at drikke mælk. Hvordan skal vi ellers få fat i dem? spørger den sønderjydske landmand. sb@okologi.dk

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON DE ØKOLOGISKE ARKETYPER Spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs husstandspanel 3000 husstande 94 holdningsspørgsmål

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1 Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi. Kort præsentation Afsætning af økologi Tredje generation fra Løgismose Teori og praksis Bæredygtighed og økologi Løgismose Gods Overblikket Efterspørgselskurven Realpris >< optimalpris To mulige veje Pris

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet 1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Quinoa. Lær af en ny værdikæde fra landmand til forbruger

Quinoa. Lær af en ny værdikæde fra landmand til forbruger Quinoa Lær af en ny værdikæde fra landmand til forbruger Baggrund for quinoadyrkning på Lolland og Falster - Kan det lade sig gøre I Danmark? - Sven-Erik Jacobsen - Lolland og Falster: Varmere klima +

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

T

T Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 Notat Ny analyse om omnichannel Af: Matthias Lumby Vesterdal, politisk konsulent En stor del af danskernes indkøbsrejser

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Dagligvarer online et marked i stor vækst

Dagligvarer online et marked i stor vækst Dagligvarer online et marked i stor vækst FAKTA E-handel med dagligvarer Ca. 4 milliarder kroner e-handlede danskerne dagligvarer for i 2018 xiv 59 procent stigningen i e-handel med dagligvarer siden sidste

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Masser af gode Årsager hos os til Muligheder. Tættere på Den Gode Råvarer er meget efterspurgt.. Tættere på Den Gode Historie er meget efterspurgt.. Fokus på

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl

FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl ER INDHOLD FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl. 10.30-11.15 SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl. 12.00-12.45 ØKOLOGISKE BØNNER OG LINSER SIDE 4 Tid: Onsdag

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen

Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen Resultater fra Danmarks Statistik og The Nielsen Company Anne C. Bech Consumer Insight 2015 1 9 år med fiskekampagnen 2 Fortsatte kampagner

Læs mere