Uddannelsesberetning Undervisningsfag

Transkript

1 Uddannelsesberetning 2016 Undervisningsfag

2 Indhold 1. Målopfyldelse Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Trivsel (3.1) Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Prioritering af handletiltag Status på prioriterede tiltag Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet... 9

3 1. Målopfyldelse 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Det har ikke været muligt at opgøre dette på sektorniveau, da indberetningerne ikke er foretaget på samme metodisk-organisatoriske fundament på de respektive UC er. 2015: UCL STÅ på undervisningsfag: 153, : UCL STÅ på undervisningsfag: 109,22 Analyse og opfølgning Der har været en nedgang i UCL s samlede aktiviteter på undervisningsfag. Det skyldes dels, at de store fag dansk og matematik, der trækker flest STÅ, har været gennemført i de første år efter reformen dvs. i 2014 og Dernæst skyldes det, at en af UCL s store samarbejdskommuner ikke har gennemført undervisningsfag i skoleåret 16/17. Tæt samarbejde med kommuner Kommunerne udarbejder kompetenceplaner og UCL indgår i tæt samarbejde for at sikre koordinering kommunerne imellem og skabe bedre mulighed for gennemførelse ud fra de kommunale behov. UCL vil fremadrettet udbyde flere fag i åbent udbud. Virkningen vil kunne ske fra Der er opnået støtte fra A.P. Møllerfonden til udbud af undervisningsfag indenfor historie. Effekt af samarbejde Det tætte samarbejde giver mulighed for - Særlig tilrettelæggelse målrettet kommunale behov - Nye afviklingsformer der indeholder vekselvirkning mellem teori og praksis gennem aktionslæring og samarbejde med eksterne læringsmiljøer (Åben skole) - At små fag får bedre mulighed for gennemførelse gennem kommunal deltagelse på tværs 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (spørgsmål 2) og praktiske spørgsmål (spørgsmål 8) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2 og 8, angivet i %): 3

4 Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du tilfreds med de praktiske forhold omkring uddannelsen (Studieadministration, lokaler, kantineforhold, studiemiljø, biblioteksmuligheder mv)? 77,8 % 77,6 % Målet er opfyldt. Af besvarelserne på spørgsmål 2 fremgår det, at 38 % af respondenterne har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at de har opnået læringsudbyttet/målet for forløbet. 39, 8 % af svarpersonerne har vurderet, at de i tilfredsstillende grad har opnået læringsudbyttet/målet for forløbet. Svarene på spørgsmål 8 viser, at 29 % af svarpersonerne i høj grad eller i meget høj grad har været tilfreds med de praktiske forhold omring uddannelsen. 48, 6 % af respondenterne har tilkendegivet, at de i tilfredsstillende grad har været tilfreds med de praktiske forhold omkring uddannelsen. Det skal bemærkes, at 22, 4 % af svarpersonerne gør opmærksom på, at de praktiske forhold (spørgsmål 8) i mindre grad og slet ikke er tilfredsstillende. Af de kvalitative svar (spørgsmål 10) fremgår kommentarer omkring manglende internetforbindelse, Fronter som er svær og for sene informationer vedrørende studiet. 1.3 Trivsel (3.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om relationer (spørgsmål 5) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 5, angivet i %): Spørgsmål 5: Har samarbejdet fungeret mellem undervisere og studerende? 100 % Målet er opfyldt. Andelen af respondenter, der har svaret, at de i høj grad eller i meget høj grad har vurderet, at samarbejdet mellem undervisere og studerende har fungeret, er på 76 %. Andelen, der har svaret, at samarbejdet har fungeret i tilfredsstillende grad er på 24 % 1.4 Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Målet om, at der skal være en årlig forøgelse af medarbejdernes produkter i UC Viden på 25%, kan ikke opfyldes. 4

5 Der er måleproblemer i forhold til dette mål, da det ikke lader sig gøre at måle præcist i forhold til hver enkelt uddannelse. Det skyldes, at undervisere underviser på flere uddannelser, ligesom en del undervisning varetages af undervisere fra vores grunduddannelser. Fremadrettet bør målet ændres, så opgørelsesmetoden tilpasses KomU.s kompleksitet mere konkret. 1.5 Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Opgøres via evalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (spørgsmål 2), studieaktiviteter (spørgsmål 3) og litteratur og materialer (spørgsmål 7). Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2, 3 og 7, angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever du, at forløbets studieaktiviteter har været velvalgt til opnåelse af modulets læringsudbytte/mål? Spørgsmål 7: I hvilken grad har valget af materialer, tekster og litteratur understøttet dit læringsudbytte? 77,8 % 89,8 % 89,6 % Målet er opfyldt. Respondenternes svar på spørgsmål 2 fremgår under punkt 1. 2 På spørgsmålet om i hvilken grad forløbets studieaktiviteter har været velvalgt til opnåelse af modulets læringsudbytte/mål (spørgsmål 3), har 46, 3 % af respondenterne svaret, i høj grad eller i meget høj grad, mens 43, 5 % har svaret i tilfredsstillende grad. På spørgsmålet om i hvilken grad valget af materialer, tekster og litteratur understøtter læringsudbyttet (spørgsmål 7), svarer 52, 8 % i høj grad eller i meget høj grad. 36, 8 % svarer, at det gør valget af tekster mv. i tilfredsstillende grad. 1.6 Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Dette målepunkt gælder ikke for Undervisningsfag, da der ikke finder afgangsprojekter sted på uddannelsen 1.7 Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Opgøres via evalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om relevans for praksis (spørgsmål 6) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 6,angivet i %): 5

6 Spørgsmål 6: I hvilken grad har forløbet styrket dine forudsætninger for at reflektere over og evt. ændre din praksis? 91,6 % Målet er opfyldt. 64, 5 % af respondenterne har svaret, at de i høj grad eller i meget høj grad mener, at forløbet har styrket deres forudsætninger for at reflektere over og evt. ændre deres praksis. 27, 1 % svarer, at deres forudsætninger er styrket i tilfredsstillende grad. Af de kvalitative besvarelser under spørgsmål 10 understøtter nedenstående kvalitative udsagn respondenternes opfattelse: Min undervisning er nu helt anderledes end tidligere eleverne giver også udtryk for dette. 2. Prioritering af handletiltag 1) Design af uddannelsen og studiemæssige rammeaftaler Indledningsvis skal det nævnes, at undervisningsfag i en videreuddannelseskontekst tager afsæt i studieordningen for læreruddannelsen med baggrund i reformen af læreruddannelsen LU I forbindelse med reformen ændrede linjefag navn til undervisningsfag og styres ikke længere af CKF er men af kompetencemål. Når undervisningsfag i UCL videreuddannelse designes og tilrettelægges til opkvalificering af uddannede lærere, sker det på baggrund af kompetencemålene for faget og ikke på baggrund af den modulopbygning faget har på den traditionelle læreruddannelse. To evalueringsspørgsmål adskiller sig væsentligt i respondenternes besvarelse af tilfredshed i mindre grad. Rammer og støttefunktioner Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2 og 8, angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du tilfreds med de praktiske forhold omkring uddannelsen (Studieadministration, lokaler, kantineforhold, studiemiljø, biblioteksmuligheder mv)? 77,8 % 77,6 % Når det gælder læringsudbyttet (spørgsmål 2) tilkendegiver 22, 2 % at de i mindre grad er tilfredse. De kvalitative besvarelser indikerer, at de meget komprimerede forløb kombineret med de arbejdsmæssige rammeaftaler rummer udfordringer: - Intense forløb, for lidt undervisning i forhold til læringsmål, for lidt tid til selvstændig fordybelse 6

7 - Tilrettelæggelse af og placering af undervisning. Det efterspørges, at undervisningen placeres på en fast dag om ugen. - For meget fokus på eksamen. Når det gælder de praktiske forhold vedrørende uddannelsen svarer 22, 4 % af respondenterne, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse. Hovedparten af forløbene er rekvirerede af en kommune, og undervisningen er placeret på en lokation i den aktuelle kommune. Det kan være årsagen til, at en del af svarpersonerne giver udtryk for at opleve sig som et vedhæng til de øvrige studier, at være eksterne studerende, som ikke får samme oplysninger som interne. Tilsvarende er kritik af manglende internetforbindelse etc. et anliggende, som UCL i sin tilrettelæggelse skal være meget opmærksom på, når forløb gennemføres lokalt. På baggrund af de samlede evalueringer på undervisningsfag vil der derfor i 2017 blive arbejdet med: a. Tilrettelæggelse og organisering b. Tydelighed på kompetencemål og rammer til understøttelse c. Mere fokus på det teoretisk/praktisk eksperimenterende og nedtoning af eksamen som mål i sig selv. 2) Læringsmål for uddannelsen Det fremgår af respondenternes besvarelse af spørgsmål 1 i evalueringen (er ikke ekspliciteret i denne beretning), at 14, 7 % i mindre grad oplever, at undervisningsfagets læringsudbytte/mål fra starten har været klart og forståeligt informeret (f.eks. via Fronter, introduktion ved underviser, studieplaner eller lignende). Generelt er der i de kvalitative besvarelser tilfredshed med uddannelsen og underviserne, men det har betydning for svarpersonernes oplevelse af studieforløbet, at de fra start har været ordentligt informeret og har haft tid til mentalt at forberede sig til det kommende uddannelsesforløb. I 2017 vil vi derfor have fokus på: a. Tidlig, tydelig og grundig information til de kommende studerende både fra studieadministration og fra undervisere b. Afholdelse af informationsmøder forud for uddannelsesforløb 3) Eksamen og eksamensform Generelt viser tallene fra de samlede evalueringer en høj grad af tilfredshed med valg af studieaktiviteter på undervisningsfaget: 7

8 Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever du, at forløbets studieaktiviteter har været velvalgt til opnåelse af modulets læringsudbytte/mål? 89,8 % På baggrund af de kvalitative udsagn viser der sig et mønster, hvor studerende i nogle af fagene oplever et meget højt fokus på eksamen: Jeg er meget ærgerlig over, at fokus i høj grad er kommet til at handle om eksamen og vores opgave i modul 3. Det var her, jeg havde en forventning om at blive klædt på til at tænke undervisningen anderledes. Respondenterne fremhæver, at det er inspirerende, når underviseren formår at balancere mellem sin teori og lærernes praksis. En stor gruppe af svarpersonerne problematiserer desuden den konkrete eksamensform i de pågældende undervisningsfag. Eksamensformen er givet i studieordningen for læreruddannelsen, men når en eksamensform taget fra en grunduddannelse overføres og skal gennemføres i en videreuddannelseskontekst kan det give visse udfordringer og manglende sammenhæng til den arbejdspraksis, som lærerne kompetenceløftes i forhold til. Vi vil derfor i 2017 have fokus på: a. Grundig underviserintroduktion i sammenhængende uddannelsesforløb med naturlig integration af eksamensforberedelse. b. Teori-praksisforholdet med opmærksomhed på hvordan indslag som aktionslæring og praksisøvelser mv. tilrettelægges så bedst mulig integration opnås og bliver mere anvendeligt i forhold til eksamen. c. Dialog med UC sektoren om prøveformer målrettet kompetenceløft i undervisningsfag 3. Status på prioriterede tiltag Der er fra 2015 til 2016 sket et generelt løft i forhold til gennemførelsen af undervisningsfag. Samarbejdet med kommunerne er blevet intensiveret på baggrund af de opnåede erfaringer, så tilrettelæggelsen er forløbet ud fra en tydeligere forventningsafstemning. Der har været arbejdet strategisk med undervisernes implementering af videreuddannelsesdidaktikken. 8

9 4. Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet Uddannelseschefens begrundede helhedsvurdering ud fra opfyldelse af kvalitetssystemets mål og fri inddragelse af den kvalitative side af uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsernes attraktivitet Attraktiviteten afspejles for Undervisningsfags vedkommende ikke direkte i STÅ-udviklingen, da den konkrete efterspørgsel på fag skal ses i tæt relation til kommunernes strategiske arbejde med at indfri skolereformens krav om fuld kompetencedækning inden Uddannelsens rammer og støttefunktioner Den særlige opgave med udbuddet af undervisningsfag, der skal facilitere de politiske ønsker om opkvalificering af lærerkompetencer i folkeskolen kræver særlig tilrettelæggelse. Evalueringen viser at der er behov for at der arbejdes med rammer og støttefunktioner på en anderledes måde end ved andre former for videreuddannelse. Nøgleordene er her tidlig og tydelig information og kommunikation. Trivsel Det er bemærkelsesværdigt positivt, at Undervisningsfag, som det eneste område i videreuddannelsen, har opnået en tilfredshedsprocent på 100. Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Målet er opfyldt og særligt vedrørende studieaktiviteter og valg af litteratur er der en meget høj tilfredshedsgrad. Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans Det er bemærkelsesværdigt, at respondenterne på trods af deltagelse i meget komprimerede forløb udtrykker en meget høj grad af tilfredshed i vurderingen af uddannelsens relevans for styrkelse af praksis. Status på implementeringen af kvalitetssystemet Eventuelle udfordringer eller forslag til forbedringer kan beskrives herunder Arbejdet med kvalitetssystemet og de konkrete kvalitative og kvantitative data har i høj grad bidraget til øget indsigt i de studerendes vurdering af studierne. Det er vigtig viden som grundlag for kvalificering af uddannelserne. UC- viden: Fremadrettet bør målet ændres, så opgørelsesmetoden tilpasses KomU.s kompleksitet mere konkret. Vicedirektørens kommentarer til uddannelsesberetningen Samlet set er der lavet en god beretning, der behandler undervisningsfagenes væsentligste elementer i et kvalitetsperspektiv. Der tegnes i det store og hele et positivt billede af fagenes kvalitet på de relevante parametre. På de områder, hvor der fremstår udfordringer, er der udformet en relevant handleplan for arbejdet med udfordringerne. 9

10 Samtidig bør der generelt være opmærksomhed på: At der er fornøden fokus på samarbejdet med omverdenen i forhold til at aftale og gennemføre rekvirerede forløb og at der i den forbindelse fokus på kvalitetskrav At vi løbende forholder os kritisk til vores eget faglige miljø også selvom nedgang i aktiviteten primært skyldes folkeskolereformens implementering Godkendelse af uddannelsesberetning 2016 for Undervisningsfag 20.april 2017 Godkendt af Poul Skov Dahl 10